Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension

FOU nr 2004.375UdtalelserFolketinget7. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt

pension

En pensionist, A, klagede til mig over at hun skulle

tilbagebetale boligstøtte for årene 1999, 2000 og 2002.

Det fremgik af sagen at A med en afgørelse af 14. juli 2000 fra

Den Sociale Ankestyrelse fik tillagt mellemste førtidspension med virkning

fra

1. november 1989. Afgørelsen, der medførte en efterregulering af A’s

sociale

pension og af tidligere udbetalt kontanthjælp, bevirkede yderligere at der

kom

en privat invalidepension til udbetaling for samme periode.

A rettede henvendelse til Told- og Skatteregion Korsør, som i

et brev af 26. marts 2001 vejledte hende om beskatningen ved udbetalt

pension.

Regionen henviste A til at søge de kommunale skattemyndigheder om tilladelse

til at få tilbagefordelt efterbetalingen af pension. Samtidig tillod regionen

at hendes indkomstår, der var ældre end 3 år, blev genoptaget med henblik på

tilbagefordeling af den udbetalte pension der vedrørte disse år.

Efterbetalingen af invalidepension blev overført til A’s

bankkonto den 31. august 2001 og opgjort til i alt 171.381,06 kr. Dette

fremgik

af et brev af 30. august 2001 fra Pensionskassen P der samtidig meddelte at A

fremover ville få overført et månedligt invalidepensionsbeløb.

A fik herefter – efter ansøgning til skatteforvaltningen ved

Ringsted Kommune – tilbagefordelt pensionen udbetalt af pensionskassen.

På grundlag af skatteforvaltningens oplysninger om A’s ændrede

indkomst for de tidligere år traf Ringsted Kommune den 1. februar 2002

afgørelse om at efterregulere A’s boligstøtte for 1999 og 2000. Samtidig

ændrede kommunen hendes boligstøtte for 2002. I alt opgjorde kommunen et

Læs alt

tilbagebetalingskrav

på 5.331 kr.

Af de to selvstændige afgørelser med opgørelsesbilag om at

efterregulere A’s boligstøtte for årene 1999 og 2000 efter

boligstøttelovens

§ 47 fremgik at kommunen havde beregnet en uoplyst indkomststigning på

henholdsvis 21.627 kr. (for 1999) og 28.632 kr. (for 2000), samt at for meget

udbetalt

boligstøtte herefter udgjorde henholdsvis 1.916 kr. (for 1999) og 3.192 kr.

(for 2000).

Af afgørelsen – ligeledes af 1. februar 2002 – om at ændre A’s

boligstøtte for 2002 fremgik at kommunen med virkning fra januar 2002

nedsatte

A’s boligstøtte fra 2.374 kr. til 2.151 kr. pr. måned. Af opgørelsen

fremgik at

A dermed havde modtaget 223 kr. i for meget udbetalt boligstøtte i januar

måned

2002. Kommunen henviste til at boligydelsen var beregnet efter kapitel 9 i

lov

om individuel boligstøtte og de gældende takster for det pågældende år. Af

afgørelsen fremgik at kommunen havde beregnet en ny månedlig boligydelse på

2.151 kr. på baggrund af en husstandsindkomst på 116.000 kr. og en månedlig

husleje på 3.450 kr.

A korresponderede herefter med Ringsted Kommune og

Socialministeriet. Ministeriet sendte i den forbindelse med brev af 28.

februar

2002 A’s breve af 18. og 20. februar 2002 videre til Det Sociale Nævn

for Vestsjællands

Amt som klager over Ringsted Kommunes afgørelse af 1. februar 2002.

Ministeriet

oplyste samtidig at det sociale nævn havde meddelt ministeriet at klager fra

A

ville blive behandlet i overensstemmelse med boligstøttelovens regler herom.

Den 7. marts 2002 skrev Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt

bl.a. således til Ringsted Kommune:

”Det Sociale Nævn har via socialministeriet fået oversendt klage

fra (A) over Ringsted Kommunes behandling af pågældendes sag om beregning af

boligydelse.

Der vedlægges en kopi af de via socialministeriet modtagne

akter, idet kommunen anmodes om at fremsende følgende:

– En kopi af den afgørelse, som sagen vedrører.

– En udtalelse til sagen efter forudgående remonstration.

– Kopi af relevante sagsakter.”

I brev af 25. marts 2002 svarede Ringsted Kommune således til

det sociale nævn:

”Med henvisning til Det Sociale Nævns brev af 07.03.02 skal det

oplyses, at Boligstøttekontoret ikke er bekendt med, at der foreligger en

ankesag fra (A), men at der pt. er en brevveksling vedr. (A)’s brev af

04.02.02

hvori hun oplyser, at indkomsten boligstøttekontoret har anvendt ved

beregning

af boligydelse for 2000 er forkert.

Endvidere kan det oplyses, at boligstøttekontoret d.d. har

tilskrevet (A) at vi ikke er bekendt med at der foreligger en ankesag. Men

meddelt at såfremt hun ønsker at anke en afgørelse, skal hun oplyse hvilken,

samt dato for afgørelsen.”

Det fremgik af et håndskrevet notatark på nævnets sag at det

sociale nævn i perioden to gange telefonisk var i kontakt med Ringsted

Kommune.

Af notatet fremgår følgende:

”12/4 2002 Opringning fra ( ), Ringsted Kommune, der orienteres

om sagens stade, jf. skr. herfra til soc.min./( ).

7/5 2002 ( ), Ringsted Kommune orienteres om at nævnet nu skal

behandle klage over kommunens afgørelse af 1/2 2002.

( ) meddeler at kommunen

ikke

har yderligere bemærkninger til sagen.”

På Ringsted Kommunes journalark er følgende noteret om

kontakten med nævnet i denne periode:

”11.03.02 – modtaget brev fra Det Sociale Nævn.

Anmoder om

·

kopi af afgørelse som sagen vedrører

·

en udtalelse til sagen – efter forudg. remonst.

·

kopi af sagens akter.

Tilskrevet Det sociale nævn – og meddelt at vi ikke pt. har en

ankesag – men en brevveksling.

Det Sociale Nævn ( ) medd. at Boligstyrelsen har meddelt at

D.s.N. skal realitetsbehandle klagen vedr. Rg.km. krav af 01.02.02 vedr.

boligydelse. ( ) forespørger om Boligstøttekt. har nogle

kommentar/oplysninger

til denne regulering – meddelt at [det] har vi ikke.

Afventer nu denne afgørelse.”

A havde også over for Socialministeriet givet udtryk for den

opfattelse at hun havde fået for lidt i boligstøtte siden 1997, herunder at

boligstøtten ikke var korrekt beregnet. I den forbindelse anmodede

ministeriet

den 22. marts 2002 det sociale nævn om bemærkninger. Nævnet svarede i sit

brev

af 3. april 2002 at henvendelserne til ministeriet ikke gav anledning til

yderligere bemærkninger. Samtidig sendte nævnet kopi af akter i de sager der

tidligere var behandlet af nævnet vedrørende A’s boligstøtte i perioden.

Herefter skrev Socialministeriet i brev af 7. maj 2002 bl.a.

følgende:

”Med hensyn til kommunens afgørelse af 1. februar 2002 om

efterregulering for 1999 og 2000 oplyste Socialministeriet ved brev af 14.

februar 2002, at afgørelsen kunne påklages til det sociale nævn indenfor 4

uger, og at en sådan klage i givet fald skulle sendes til kommunen, der

herefter ville videresende den til nævnet. Socialministeriet har opfattet

Deres

fornyede henvendelse af 18. februar som en klage over denne afgørelse og har

videresendt

den til det sociale nævn som rette klagemyndighed.

Som tidligere meddelt kan Socialministeriet ikke træffe

afgørelse i konkrete sager om boligydelse. Afgørelser om boligydelse træffes

af kommunen. Kommunens afgørelser kan efter boligstøttelovens § 73 påklages

til

det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelser kan efter loven ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

Socialministeriet finder ikke, at Deres henvendelser vedrørende

størrelsen af Deres boligydelse siden 1997 og det fremsendte materiale fra

det sociale nævn for Vestsjællands Amt giver anledning til at antage, at

nævnets afgørelser skulle være i strid med de gældende regler.

Deres henvendelser giver herefter ikke Socialministeriet

anledning til at foretage sig yderligere.”

Med brev af 7. maj 2002 sendte det sociale nævn A kopi af sagens

akter og bad om hendes bemærkninger eller supplerende oplysninger til sagen

inden to uger.

I brev af 18. juni 2002 tiltrådte det sociale nævn Ringsted

Kommunes afgørelse af 1. februar 2002 om tilbagebetaling af boligstøtte.

Nævnet

anførte bl.a.:

”Det sociale nævn har i sit møde den 17. juni 2002 truffet

følgende:

AFGØRELSE

Det sociale nævn tiltræder kommunens afgørelse, hvorefter for

meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales.

Der er ved afgørelsen lagt til grund, at kommunen har foretaget

beregning i overensstemmelse med boligstøttelovgivningens regler. Der er

endvidere lagt til grund, at De ikke i løbet af årene har givet

boligstøttekontoret

meddelelse om de ændringer i indkomstgrundlaget, som er baggrunden for

kommunens tilbagebetalingskrav.

Nævnet har lagt til grund, at det af boligstøttekontoret

anvendte indkomstgrundlag er baseret på oplysninger fra kommunens

skattevæsen.

Det falder uden for nævnets kompetence at forholde sig nærmere til disse

oplysninger, som må vurderes i henhold til de for skattevæsenet gældende

regler.

Endelig har nævnet lagt til grund, at kommunen har forsøgt

udførligt at redegøre for de foretagne beregninger, og at nævnet ikke finder

grundlag for at til sidesætte disse. Som det fremgår af sagens akter, har

også

socialministeriet i flere skrivelser redegjort for disse regler.

SAGSFREMSTILLING

De har i Deres klage blandt andet henvist til, at det er

forkerte oplysninger, der danner grundlag for kommunens afgørelser.

Kommunen har vurderet sagen på ny og fastholder afgørelsen.

Afgørelsen er truffet i henhold til boligstøttelovens § 47 og reguleringen er

foretaget på baggrund af skattevæsenets oplysninger om ændrede

indkomstforhold.

Det fremgår af sagen, at kommunen har krævet tilbagebetaling af

i alt kr. 5.331.

Det fremgår videre, at der i 1999 har været en uoplyst

indkomststigning på kr. 21.627, og at De har fået udbetalt kr. 1.916 for

meget

i boligstøtte. Som bilag til kommunens afgørelse er nærmere redegjort for

beregningsgrundlaget. For år 2000 er en uoplyst indkomst på kr. 28.632, og

der [er] udbetalt kr. 3.192 for meget. Også denne afgørelse til Dem var

ledsaget af et bilag, som nærmere redegjorde for kommunens

beregningsgrundlag.

For januar måned 2002 har kommunen beregnet, at De har fået kr. 223 for meget

udbetalt. Dette baseret på en beregnet husstandsindkomst på kr. 116.000 efter

fradrag som enlig pensionist.

I øvrigt henvises til kopi af sagens akter, som er sendt til Dem

ved brev af 7. maj

2002.”

Den 19. juni 2002 gav A telefonisk og skriftligt over for det

sociale nævn udtryk for utilfredshed med afgørelsen meddelt den 18. juni

2002.

På baggrund af en række henvendelser fra A til mig indhentede en

af mine medarbejdere i september 2002 kopi af nævnets afgørelse af 18. juni

2002 samt Ringsted Kommunes afgørelser af 1. februar 2002 vedrørende

tilbagebetaling

af for meget udbetalt boligstøtte for 1999, 2000 og 2002.

Jeg bad herefter i mit brev af 17. oktober 2002 det sociale nævn

om udlån af sagens akter og om en udtalelse. Jeg bad samtidig om at nævnet

forinden indhentede en udtalelse fra Ringsted Kommune om sagen. Jeg skrev

bl.a.:

”Jeg beder om at nævnet og kommunen i sine udtalelser bl.a.

kommer ind på følgende forhold:

Kommunen henviste i afgørelserne – af 1. februar 2002 – om at

efterregulere (A)’s boligydelse for 1999 og 2000 til § 47 i lov om

boligstøtte.

I kommunens afgørelse om at ændre (A)’s boligydelse fra 1. januar 2002

– ligeledes

af 1. februar 2002 – henviste kommunen til at boligydelsen var beregnet

efter

kapitel 9 i lov om individuel boligstøtte og de gældende takster for det

pågældende år.

På baggrund af nævnets henvisning til § 47 i

boligstøtteloven samt til uoplyste ændringer i (A)’s indkomstgrundlag i

de pågældende

år forstår jeg at nævnets afgørelse af 18. juni 2002 om tilbagebetaling af

boligstøtte var truffet i henhold til § 47, stk. 1, i boligstøtteloven.

Jeg beder myndighederne redegøre nærmere for anvendelsen af §

47 i boligstøtteloven i den konkrete sag, herunder særskilt for de enkelte

indkomstår.

Samtidig beder jeg myndighederne uddybe dels hvori (A)’s

faktiske indkomststigning i den nævnte periode bestod, dels myndighedernes

opgørelse heraf efter boligstøtteloven, herunder særligt hvornår

indkomststigningen

efter myndighedernes opfattelse forelå.

Jeg forstår endvidere myndighedernes afgørelser således at

myndighederne lagde til grund at (A) i den konkrete sag havde tilsidesat sin

pligt til at give meddelelse om indkomstændringer til Ringsted Kommune. Jeg

beder myndighederne nærmere redegøre herfor, herunder hvilke oplysninger (A)

i

løbet af de enkelte år havde pligt til og mulighed for at afgive, herunder

hvornår oplysningspligten for (A) indtrådte.

Jeg beder endvidere myndighederne oplyse om (A) – forud for

afgørelserne om tilbagebetaling – var gjort bekendt med at kommunen

havde

indledt en sådan sag og med de faktiske oplysninger af betydning herfor som

kommunen var i besiddelse af, herunder om (A) blev partshørt herom forud for

afgørelsen.

Jeg beder endelig myndighederne oplyse om afgørelserne i forhold

til (A) efter myndighedernes opfattelse var fyldestgørende, jf.

forvaltningslovens §

24.”

Den 6. november 2002 tog det sociale nævn stilling til en klage

fra A over en afgørelse af 26. august 2002 fra Ringsted Kommune efter

boligstøtteloven. I samme anledning behandlede nævnet A’s klage over

boligstøtteberegningen siden 1997, herunder grundlaget for nævnets afgørelse

af 18. juni 2002. Vedrørende denne del af afgørelsen skrev nævnet:

”Der er vedrørende Deres klage over boligstøtteberegningen lagt

vægt på, at der ikke truffet en ny afgørelse fra kommunen, som klagen

relaterer

sig til. Der er endvidere lagt vægt på, at det sociale nævn tidligere, senest

i

form af afgørelse af 18. juni 2002, har truffet afgørelse i anledning af

klage

over den udbetalte boligstøtte for perioden 1. januar 1999 – 31. januar

2002.

Der ses ikke oplyst om faktiske forhold, der ændrer ved grundlaget for denne

afgørelse, hvorfor nævnet fortsat må henholde sig til denne.

Der foreligger Edb-udskrift hvoraf det fremgår, at Deres sociale

pension udgør kr. 105.396 årligt. De har anden pensionsindtægt på kr. 22.380

årligt, renteindtægter på kr. 1.085 årligt og tjenestemandspension på kr.

23.400 årligt. Den månedlige udbetaling udgør kr. 10.085.”

I sin udtalelse af 5. februar 2003 til mig anførte det sociale

nævn følgende:

”Som svar på skrivelse af 17. oktober 2002 fra Folketingets

Ombudsmand med høring i anledning af en række henvendelser til ombudsmanden

fra ovennævnte, skal jeg indledningsvis beklage den tid, der er medgået i

forbindelse med udarbejdelsen af denne besvarelse.

På grundlag af de i sagen foreliggende akter og efter et møde

med Ringsted kommunes boligstøttekontor om sagen kan jeg oplyse følgende,

idet jeg henviser til de af ombudsmanden stillede spørgsmål, jfr.

høringsskrivelsens

side 2, 3 sidste afsnit, samt side 3, 2 første afsnit:

Vedrørende anvendelsen af

§ 47 i lov om individuel boligstøtte (herefter boligstøtteloven)

Bestemmelsen er fortolket i sammenhæng med den oplysningspligt,

som efter lovens kap. 9 påhviler boligstøttemodtageren. At Ringsted kommune

ved

afgørelsen om efterregulering/tilbagebetaling for indkomstårene 1999, 2000

samt januar måned 2002 har henvist til lovens kap. 9, hhv. § 47, kan efter

nævnets opfattelse ikke tillægges særskilt betydning.

Hjemmelsgrundlaget for nævnets afgørelse er først og fremmest

hovedreglen i boligstøttelovens § 47, stk. 1, men nævnet har selvsagt tillige

påset, at anvendelse af bestemmelserne i § 47, stk. 2-9, ikke kunne føre til

et

andet resultat, hvorfor man har fundet det rettest som lovgrundlag for

afgørelsen

at henvise til § 47 i sin helhed.

Vedrørende den faktiske

indkomststigning i perioden samt tidspunktet for dennes indtræden

Baggrunden for indkomststigningen var en afgørelse af 14. juli

2000 fra Den Sociale Ankestyrelse, som tillagde (A) mellemste førtidspension

med virkning fra d. 1. november 1989. Denne afgørelse medførte

efterregulering

af (A)’s sociale pension og af en del af den til hende udbetalte

kontanthjælp

for den pågældende periode, men bevirkede tillige, at Pensionskassen (P)

tillagde hende invalidepension med virkning for samme periode, jfr. skrivelse

af 30. august 2001 fra (P). Der blev således d. 31. august 2001 fra (P)

overført i alt 171.381,06 kr. til (A)’s bankkonto, ligesom hun fremtidig

ville

få overført et månedligt invalidepensionsbeløb fra pensionskassen.

Vedrørende (A)’s

tilsidesættelse af sin oplysningspligt

Oplysningspligten er udførligt beskrevet i standardteksten på

den meddelelse om boligstøtte, der fremsendes til en boligstøttemodtager i

begyndelsen af hvert indkomstår. (A) er således bekendt med

oplysningspligten.

(A)’s tilsidesættelse af oplysningspligten skal vurderes i

sammenhæng med den efterbetaling af pension fra (P), som ankestyrelsens

afgørelse af 14. juli 2000 gav anledning til. I denne forbindelse rettede (A)

af egen drift henvendelse til skattemyndighederne med bl.a. en anmodning om

en

skattemæssig tilbagefordeling af efterbetalingen over de relevante indkomstår

i det omfang, dette ville være til fordel for hende. Som det fremgår af

akterne, gav skattemyndighederne hende tilladelse til en sådan

tilbagefordeling

og opfordrede hende samtidig til at rette henvendelse til Boligkontoret [må

være Boligstøttekontoret; min bemærkning]

og til Pensionskontoret af hensyn til en eventuel regulering af

indkomstforholdene – en opfordring, som (A) ikke fulgte.

Efter det oplyste indtrådte oplysningspligten for (A) således

senest d. 31. august 2001 og således, at hun tillige burde have underrettet

boligstøttekontoret om tilbagefordelingen af efterbetalingen over flere

indkomstår.

Den omstændighed, at (A) ikke før modtagelsen af

skatteadministrationens skrivelse af 10. oktober 2001 med sikkerhed vidste,

at

hendes anmodning om tilbagefordeling af pensionsudbetalingen fra (P) var

imødekommet,

findes ikke at kunne føre til et andet resultat, for så vidt angår kommunens

krav på tilbagebetaling, idet det måtte være klart for (A), at en sådan

efterfølgende forhøjelse af den skattepligtige indtægt for de pågældende år

nødvendigvis måtte få virkning for de indkomstafhængige sociale ydelser, der

var udbetalt for samme periode.

Vedrørende oplysning til

(A) om indledning af sag om tilbagebetaling og om eventuel partshøring

Som det fremgår, var Ringsted kommunes boligstøttekontor

ubekendt både med efterbetalingen af invalidepension fra (P) og med

skattemyndighedernes tilladelse til tilbagefordeling, indtil kontoret d. 10.

december 2001 rutinemæssigt modtog sags- og adviseringslisten fra

skattevæsenet

til brug for den årlige regulering af boligstøtte. Kommunernes

efterregulering

af boligstøtte sker efter fast praksis – som er indarbejdet i det

kommunale

EDB-system – på grundlag af en sådan liste, med mindre den kommunale

myndighed,

der administrerer boligstøtten, på anden vis gøres bekendt med en ændring i

indkomstforholdene. Ringsted kommunes boligstøttekontor havde således ikke

haft

mulighed for på et tidligere tidspunkt at underrette (A) om, at der var

indledt en tilbagebetalingssag mod hende, idet hun jo ikke, som ovenfor

beskrevet, havde givet boligstøttekontoret oplysning om

pensionsudbetalingerne

fra (P). Der var således ej heller grundlag for at gennemføre en partshøring,

idet afgørelsen om efterregulering/tilbagebetaling netop blev truffet på

grundlag af oplysninger, som hun selv var bekendt med.

Vedrørende spørgsmålet om

fyldestgørende begrundelse

Såvel Ringsted kommunes som det sociale nævns afgørelser er

begrundet med henvisning til boligstøttelovens § 47. Kommunens afgørelse er

vedlagt opgørelser over beregningen af de beløb, der skal tilbagebetales. Af

disse fremgår tillige, at grundlaget for kravet er uoplyst indkomststigning.

På samme måde har nævnet henvist til boligstøttelovens § 47 og

til, at (A) ikke har meddelt boligstøttekontoret de ændringer i

indkomstgrundlaget, som var baggrunden for kommunens tilbagebetalingskrav.

Der

er ikke tale om en afgørelse, der beror på et administrativt skøn.”

Nævnets brev af 5. februar var vedlagt et notat fra

statsamtmanden af 14. januar 2003 om møde med Ringsted kommunes

boligstøttekontor

vedrørende denne klagesag. Af notatet fremgik følgende:

”Jeg har i dag drøftet ovenstående i et møde med lederen af

Ringsted kommunes boligstøttekontor ( ) tilligemed to af kontorets

medarbejdere,

som begge har deltaget i behandlingen af sagen.

Formålet med mødet var at give mig en orientering om det

EDB-baserede sags- og advissystem, som producerer grundlaget for bl.a.

kommunernes afgørelser om efterregulering af en række sociale ydelser, idet

høringsskrivelsen

fra ombudsmanden tilsyneladende forudsætter en anden type sagsbehandling.

Der blev redegjort for anvendelsen af sags- og advissystemet og

for den måde, på hvilket det var blevet anvendt i den konkrete sag.

Herudover forklarede repræsentanterne for kommunen, at man først

d. 10. december 2001, da man via oversendelse fra skattevæsenet af sags- og

adviseringslisten for 1999 og 2000, blev bekendt med, at (A), ud over

efterbetaling af social pension, i 2001 tillige havde modtaget en større

efterbetaling

fra (P). Hun havde da flere måneder forinden ansøgt om og opnået

skattemyndighedernes tilladelse til tilbagefordeling af dette beløb over de

indkomstår, som efterbetalingen vedrørte, idet dette ville være en økonomisk

fordel for hende. Det er den af tilbagefordelingen afledte opregulering af

hendes indkomst, der har medført tilbagebetalingskravet for de tilsvarende

år. (A) var af skattevæsenet gjort opmærksom herpå med en opfordring om at

rette henvendelse til boligstøttekontoret, men denne opfordring havde hun

ikke

fulgt.

Efter modtagelsen af sags- og adviseringslisten reagerede

boligstøttekontoret omgående over for (A).

Under hensyn til, at ombudsmandens høring retter identiske

spørgsmål til såvel kommunen som til det sociale nævn, blev det aftalt, at

kommunen til statsamtet fremsender en kort faktuel beskrivelse af

sagsforløbet

til statsamtet tilligemed kopi af de bilag, der har dannet grundlag for

opreguleringen af (A)’s indkomst for årene 1999-2000 samt for januar

måned

2002. På grundlag af dette materiale samt det materiale, der foreligger i det

sociale nævns sag, udarbejder statsamtet herefter det egentlige

høringssvar.”

Nævnets brev af 5. februar var endvidere vedlagt Ringsted

Kommunes brev af 15. januar 2003 til det sociale nævn om procedure i

edb-system og sagsgange i forbindelse med efterregulering af boligstøtte. Af

brevet af 15. januar 2003 fremgår følgende:

”Som aftalt på mødet den 14.01.2003 fremsendes beskrivelse af

procedure i EDB-system og sagsgange i forbindelse med efterregulering af

boligydelse.

Indtægtsoplysningerne på en boligstøttesag kontrolleres

automatisk en gang årligt i forhold til skattevæsenets årsopgørelser for

året.

Lov om individuel boligstøtte fastsætter hvert år

indkomstgrænsen for tilladt overskridelse før efterregulering automatisk

foretages.

Et EDB-baseret sags- og advissystem meddeler

boligstøttesystemet når skattevæsenet ændrer på tidligere års selvangivelser.

Den 10.12.02 modtog boligstøttekontoret en sags- og

adviseringsliste vedr. ændring af indkomstgrundlaget for 1999 og 2000.

På grundlag af denne oplysning foretages kontrol om der er

grundlag for at efterregulere den udbetalte boligstøtte i 1999 og 2000.

Indkomststigningen overstiger grænsen for de tilladte

overskridelser i 1999 og 2000 – der foretages efterreguleringer i

boligstøttesystemet.

Efterreguleringsskrivelsen fremsendes til ansøger.

Kopi af følgende breve modtaget i kopi fra skattevæsenet:

Brev til (A) fra Told og Skat af 26. marts 2001.

Brev fra (A) til Ringsted Kommunes skattekontor af 01. oktober

2001.

Brev til (A) fra Ringsted Kommunes skattekontor af 10. oktober

2001 – hvori det oplyses, at der bør ske henvendelse til boligstøtte- og

pensionskontoret med hensyn til regulering af indkomstforholdene.”

Den 11. februar 2003 bad jeg om A’s bemærkninger til nævnets

udtalelse af 5. februar 2003 og de citerede bilag.

Jeg modtog herefter A’s breve af 10. og 14. februar 2003, hvori

hun bl.a. bemærkede at hun var ubekendt med at hun skulle have modtaget den

tjenestemandspension som fremgik af den edb-udskrift der lå til grund for

beregningen af A’s boligstøtte, og hvortil det sociale nævn

efterfølgende havde

henvist i nævnets afgørelse af 6. november 2002.

På den baggrund sendte jeg den 7. marts 2003 to af A’s breve i

kopi videre til det sociale nævn sammen med de akter jeg havde modtaget fra

nævnet. Henvendelsen blev sendt som en anmodning fra A om at myndighederne

tog

stilling til anmodningerne om aktindsigt og om yderligere dokumentation samt

til det hun i øvrigt havde anført.

Den 14. marts 2003 modtog jeg sagens akter retur fra det

sociale nævn. Vedlagt var kopi af nævnets breve til A af 24. februar 2003

samt

af 3. og 11. marts 2003. I sit svar af 11. marts 2003 anførte nævnet bl.a.:

”I skrivelsen af 10. februar 2002 bestrider De, at De skulle

modtage tjenestemandspension, således som anført i sagsfremstillingen i den

afgørelse, som nævnet traf den 6. november 2002. De anmoder om aktindsigt i

den

Edb- udskrift, som nævnet henviser til. I skrivelsen af 14. februar 2003

bestrider De på ny, at De skulle modtage tjenestemandspension.

Ovennævnte forhold anser det sociale nævn nu for afklaret, idet

De ved det sociale nævns skrivelser af 24. februar 2003 fik sendt kopi af

Edb-udskriften. Ved nævnets skrivelse af 3. marts 2003 blev De oplyst om, at

det var en fejl, at det tidligere var anført, at De modtog

tjenestemandspension. Denne fejl i sagsfremstillingen havde dog ikke haft

betydning for nævnets afgørelse af 6. november 2002.

I Deres skrivelse af 10. februar 2002 anmoder De om yderligere

oplysninger om de indkomstafhængige sociale ydelser, der er udbetalt sammen

med

pensionsudbetalingen fra (P) og om, hvilke sociale ydelser, der har relation

til kravet om tilbagebetaling af boligydelse. De bestrider, at underretning

om fordeling

af kr. 171.381,06 for perioden 1989-2001 skulle vedkomme boligstøttekontoret,

da fordelingen på ingen måde overskrider indtægtsgrænsen på kr. 140.000. De

bestrider endvidere, at skattevæsenets oplysninger er korrekte, ligesom De

bestrider rigtigheden af kommunens og det sociale nævns beregninger.

For så vidt angår disse bemærkninger må nævnet henholde sig til

sine tidligere afgørelser og de hertil knyttede begrundelser, således som

supplerende beskrevet i det sociale nævns brev af 5. februar 2003 til

Folketingets

Ombudsmand. Sidstnævnte brev blev i kopi sendt til Dem.”

Af det vedlagte svar til A fra det sociale nævn af 3. marts 2003

fremgik følgende:

”I fortsættelse af Deres tidligere telefoniske henvendelse kan

det oplyses, at Ringsted Kommune har foretaget yderligere undersøgelse af den

Edb-udskrift, som omtales i afgørelse af 6. november 2002 fra det sociale

nævn

vedrørende indskudslån og beregning af boligstøtte.

Kommunen har således præciseret, at Edb-udskriften skal forstås

således, at de 23.400 kr. ikke er tjenestemandspension, men er summen af

anden

pension på kr. 22.380 (Udbetaling fra (P)) og renteindtægt på kr. 1.085,

afrundet.

Den omhandlede Edb-udskrift har det sociale nævn alene omtalt i

sin sagsfremstilling. Udskriften indgår derimod ikke som en del af

begrundelsen for nævnets afgørelse. Det nu oplyste om Edb-udskriftens

forståelse

har derfor ingen betydning for den afgørelse af 6. november 2002, som er

truffet

af det sociale nævn.

Notits af denne skrivelse er sendt til Ringsted Kommune.”

Med mit brev af 19. marts 2003 bad jeg A om eventuelle

bemærkninger til sagen på grundlag af det samlede materiale A nu havde

modtaget fra nævnet.

Ved en række henvendelser hertil modtog jeg herefter A’s

supplerende bemærkninger, særligt anførte A

·

at myndighederne (i ond tro) havde udbetalt

hende for lidt boligstøtte,

·

at hun trods løbende henvendelser ikke

kunne få en redegørelse angående myndighedernes beregning,

·

at der var tale om en fiktiv gæld vedrørende

hendes boligstøtte, og

·

at ingen sagkyndig myndighed havde

efterprøvet sagen eller taget stilling til det juridiske grundlag og bevis.

Med telefax af 9. juli 2003 indhentede en af mine medarbejdere

kopi af Ringsted Kommunes journalark i boligstøttesagen for perioden 5. maj

2000 til 10. juli 2002.

Ombudsmandens udtalelse

”Retsgrundlaget

De regler som gælder om efterregulering af boligstøtte for 1999, findes i

lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999 af lov om individuel

boligstøtte (boligstøtteloven). Af den dagældende boligstøttelovs § 47

fremgår:

’

§ 47.

Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede

husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo

tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 2.

Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 8, opgjorte

indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo

tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet

kommunalbestyrelsen

meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.

Stk. 4.

Såfremt

støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om

indkomststigninger,

anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har

modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig

opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af

indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet.

Stk. 5.

Såfremt

støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang,

der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet

meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved

opgørelsen

af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte

indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1.

i måneden efter ændringens indtræden, medens ikke-meddelte indkomststigninger

anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

Har ansøgeren

om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som

behandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret

boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er

oppebåret

med urette.

’

Med virkning for 1. januar 2000 fik boligstøttelovens § 47

ændret indhold, jf. lov nr. 1002 af 23. december 1998. Bestemmelsen fik

herefter følgende ordlyd:

’

§ 47.

Overstiger den faktiske husstandsindkomst den

efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk.

1,

nr. 20, skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.

Stk. 4.

Stk. 1 finder

ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen

meddelelse om indkomstændringer ud over den i stk. 1 nævnte grænse.

Stk. 5.

Såfremt

støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om

indkomstændringer,

anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har

modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig

opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene

vedrører

den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte.

Periodemæssig

opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har

modtaget boligstøtte til flere boliger.

Stk. 6.

Såfremt

støttemodtageren løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang,

der

i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet

meddelelse

om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af

tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte

indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1.

i måneden efter ændringens indtræden, mens ikkemeddelte indkomststigninger

anses som vedrørende hele året. Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 7.

Har ansøgeren

om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet

i

§§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende

uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med

urette,

tilbagebetales.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen

kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebetalingskravet for

et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.

Kommunalbestyrelsen

kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 7, hvis et

tilbagebetalingskrav udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.

Stk.

9.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt

gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan

medføre strafansvar.

Bestemmelsen i § 47, som nu fremgår af lovbekendtgørelse nr. 896

af 5. november 2003, er ændret ved lov nr. 1218 af 27. december 2003 med

virkning fra 1. januar 2004. Den ændrede formulering har derfor ingen

betydning

for denne sag.

Om boligstøtteansøgerens oplysningspligt fremgår følgende af §

43, stk. 3, i boligstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar

1999:

’

§ 43.

Stk. 3.

Ansøgerne skal

oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller

bortfald af boligstøtten.’

Bestemmelsen i § 43, stk. 3, i boligstøtteloven er ikke siden

ændret, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003.

Indledende

bemærkninger til nævnets oversendelse

I mit brev af 17. oktober 2002 bad jeg det sociale nævn om udlån

af sagens akter og om en udtalelse. Jeg bad endvidere nævnet forinden

indhente

en udtalelse fra Ringsted Kommune om sagen.

Af notatet af 14. januar 2002 fra mødet mellem statsamtmanden og

Ringsted Kommunes boligstøttekontor fremgår imidlertid at det blev aftalt at

kommunen ikke behøvede at fremsende en egentlig udtalelse og akter i sagen.

Efter ombudsmandslovens § 19 (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om

Folketingets Ombudsmand) er myndigheder der er omfattet af ombudsmandens

virksomhed, forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt

udlevere de dokumenter mv. som forlanges af ombudsmanden. Dette er af

afgørende betydning for ombudsmandens bedømmelse af en sag, og jeg finder det

derfor kritisabelt at nævnet ikke efterkom anmodningen i mit brev af 17.

oktober 2002.

Da jeg således ikke har modtaget samtlige akter og en udtalelse

fra Ringsted Kommune, har jeg koncentreret denne undersøgelse til nævnets

afgørelse og behandling.

Jeg henviser herved til § 20, stk. 1, i ombudsmandsloven

hvorefter ombudsmanden ikke må udtale kritik, afgive henstillinger mv. før

vedkommende myndighed eller person har haft lejlighed til at udtale sig. Jeg

bemærker at jeg samtidig ikke har taget stilling til hvorvidt sagen eller

dele

heraf eventuelt kan eller bør hjemvises til ny afgørelse i Ringsted Kommune.

Anvendelsen af

boligstøttelovens § 47

I mit brev af 17. oktober 2002 til nævnet skrev jeg at jeg på

baggrund af nævnets henvisning til § 47 i boligstøtteloven samt til uoplyste

ændringer i Deres indkomstgrundlag i de pågældende år måtte forstå at nævnets

afgørelse af 18. juni 2002 var truffet i henhold til § 47, stk. 1, i

boligstøtteloven.

Jeg har endvidere forstået nævnets udtalelse hertil af 5.

februar 2003, hvor nævnet bl.a. redegjorde for anvendelsen af § 47,

således at nævnet ved sin afgørelse af 18. juni 2002 lagde afgørende vægt på

at

De ikke havde oplyst om ændringer i Deres indkomstgrundlag for de pågældende

boligstøtteår. Jeg har herefter forstået at nævnets afgørelse alene er

truffet

efter boligstøttelovens § 47, stk. 1 (eventuelt § 47, stk. 2, for

boligstøtteåret 1999). Jeg har herved også lagt vægt på at nævnet ikke i sin

afgørelse eller i sine udtalelser til mig ses at have anført andet

hjemmelsgrundlag for tilbagebetalingskravet, herunder forhold der kunne

henføre et tilbagebetalingskrav til bestemmelsen i § 47, stk. 7 (tidligere §

47, stk. 6). Efter sidstnævnte bestemmelse kan for meget udbetalt boligstøtte

kræves tilbagebetalt hvor boligstøttemodtageren har undladt at give

meddelelse

om andre forhold eller mod bedre vidende har oppebåret boligstøtte med

urette.

Efter boligstøttelovens § 47, stk. 1 (tidligere § 47, stk. 1 og

2), skal der som udgangspunkt ske tilbagebetaling af for meget udbetalt

boligstøtte hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede

(eller opgjorte) indkomst ud over de nævnte indtægtsgrænser. Dette gælder dog

ikke hvis boligstøttemodtageren godtgør at have oplyst kommunen om

indkomstændringerne, jf. hertil § 47, stk. 3 (siden stk. 4). Det er således

afgørende at myndighederne i den konkrete sag kan fastslå en faktisk

indkomststigning ud over de nævnte grænser og godtgøre at denne

indkomststigning

er uoplyst på grund af at støttemodtageren har tilsidesat sin

oplysningspligt.

Endelig kan der ikke ske tilbagebetaling efter denne bestemmelse hvis

tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. lovens

§

47, stk. 8.

Jeg er enig med nævnet i at oplysningspligten efter

boligstøttelovens § 47 skal ses i sammenhæng med oplysningspligten i lovens

kapitel 9, nærmere § 43. Om oplysningspligten og efterregulering fremgår

bl.a.

af pkt. 14 i den tidligere vejledning nr. 110 af 26. juni 1996 om individuel

boligstøtte:

’14.2.

Oplysningspligt.

Boligstøttemodtageren har oplysningspligt over for kommunen med

hensyn til alle forhold, der kan medføre ændringer af boligstøtten, jf. § 43.

Virkningen af at undlade at opfylde oplysningspligten er –

såfremt der for året er sket en væsentlig indkomststigning – at der

efterfølgende skal ske efterregulering og tilbagebetaling af for meget

udbetalt

boligstøtte. Endvidere mister støttemodtageren muligheden for ved

periodeopdeling

alene at få medregnet den uoplyste indkomststigning til den del af året, den

faktisk vedrører, jf. nedenfor pkt. 14.4, herunder særligt 14.4.2 og 14.4.4.

Kommunalbestyrelsen bør gøre ansøgeren opmærksom på, at

kommunen hurtigst muligt må underrettes om ændringer i beregningsgrundlaget,

da tidspunktet for oplysning om ændringen således vil kunne være bestemmende

for, fra hvilket tidspunkt boligstøtten kan udbetales med et ændret beløb.

Det påhviler boligstøttemodtageren at godtgøre, at

boligstøttekontoret har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den

løbende boligstøtte.

I tilfælde hvor boligstøtteansøgeren modtager støtte efter lov

om social bistand, skal det henstilles til kommunerne i skrivelserne til

bevilling af boligstøtte tydeligt at angive, at boligstøtteansøgeren ikke

opfylder sin oplysningspligt ved at give meddelelse om ændringer i sine

forhold

til bistandskontoret, og at der således skal rettes henvendelse til

boligstøttekontoret, selvom der eventuelt samtidig gives (samme) oplysninger

til bistandskontoret.

Det samme gælder med hensyn til boligydelsesmodtageres

eventuelle oplysninger til pensionskontoret.

14.4.2.

Efterregulering, hvor der ikke er oplyst indkomstændringer, eller kun er

oplyst ikke-væsentlige indkomstnedgange.

I sager, hvor der hverken er oplyst indkomststigninger eller

væsentlige indkomstnedgange

i løbet af året

[min understregning], skal efterregulering ske på grundlag af den

slutlignede indkomst for hele året. Da der ikke er givet oplysninger om

indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange, er muligheden for

periodemæssig

opdeling udelukket. Dette gælder også engangsbeløb, som ikke er oplyst.’

Af punkt 14.4.6 i vejledning nr. 177 af 11. december 2000 om

individuel boligstøtte der var gældende da nævnet den 18. juni 2002 traf

afgørelse, henvises der ved efterregulering for boligstøtteår forud for år

2000

til den tidligere udformning af boligstøttevejledningen vedrørende disse

tidligere gældende regler. Jeg henviser herved til punkterne 255 og 260 i den

gældende

boligstøttevejledning (vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel

boligstøtte). Endvidere fremgår følgende af denne vejlednings punkt 255f:

’Efterreguleringsprincipper

255. I visse tilfælde skal kommunalbestyrelsen efterfølgende

fremsætte krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte

efterregulering.

Reglerne om efterregulering er ændret på visse punkter med

virkning fra boligstøtteåret 2000. Efterregulering vedrørende boligstøtte

udbetalt i tidligere år sker efter de hidtil gældende regler, jf. også punkt

260.

Efterregulering foretages efter følgende

principper

:

Udgangspunktet efter § 47 er som hidtil, at støttemodtageren

i

løbet af året

[min understregning] har oplysningspligt med hensyn til

ændringer i husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald

af

boligstøtten, jf. ovenfor punkt 244-246.

Efterregulering,

hvor der ikke er oplyst indkomstændringer, eller kun er oplyst

ikke-væsentlige

indkomstnedgange

256. I sager,

hvor der

hverken er oplyst indkomststigninger

eller væsentlige

indkomstnedgange

i løbet af året, skal efterregulering

ske på grundlag af

den slutlignede indkomst for hele året

[mine

understregninger]. Da der ikke er givet oplysninger om indkomstændringer

eller

væsentlige indkomstnedgange, er muligheden for periodemæssig opdeling

udelukket. Dette gælder også engangsbeløb, som ikke er oplyst.’

Tilsvarende fremgår af punkt 14.4 om efterregulering i

ovennævnte vejledning nr. 177 af 11. december 2000 der var gældende da nævnet

den 18. juni 2002 traf sin afgørelse.

Som det fremgår heraf, forudsætter tilbagebetaling efter

boligstøttelovens § 47, stk. 1, at støttemodtageren

i løbet af de pågældende boligstøtteår

har forsømt sin oplysningspligt.

Vedrørende efterreguleringen af Deres boligstøtte for 1999 og

2000 fremgår det af sagen at denne skete på grundlag af oplysningerne fra

skattevæsenet om afgørelsen af 14. juli 2000, om efterbetalingen af 31.

august

2001 og om efterreguleringen af Deres skat. Uanset at De med afgørelsen af

14.

juli 2000 blev bekendt med at De ville få pension efterbetalt, finder jeg

ikke

– som sagen er oplyst for mig – oplysninger til støtte for at De i

løbet af

1999 og 2000 havde overblik over hvorvidt efterbetalingen påvirkede

beregningen af Deres indkomstgrundlag for 1999 og 2000, og at De dermed var i

stand til at give oplysninger herom til kommunen.

Jeg må i stedet lægge til grund at indkomststigningen fremkom

da De efter ansøgning i sidste halvår af 2001 fik tilbageført efterbetalingen

af pension som var til Deres rådighed i august 2001, til de tidligere

skatteår

med deraf følgende ændring af Deres tidligere skatteansættelser. Jeg mener

dermed ikke at nævnet uden videre kunne lægge til grund at De ikke løbet af

årene havde givet boligstøttekontoret meddelelse om de ændringer i

indkomstgrundlaget

som var baggrunden for kommunens tilbagebetalingskrav.

En afgørelse om efterregulering på dette grundlag må endvidere

efter min opfattelse forudsætte at myndighederne har påset at

boligstøtteloven

giver mulighed for at foretage omberegning med tilbagevirkende kraft. Jeg

bemærker at indtægtsgrundlaget derved påvirkes af indtægter som (endnu) ikke

er til støttemodtagerens rådighed og dermed ikke kan dække de løbende

boligudgifter som boligstøtten er beregnet til. Uanset fastsættelsen af

indtægtsgrundlaget

sker på grundlag af de samme indtægtsbegreber som lå til grund for beregning

af

indkomst efter skattelovgivningens regler, mener jeg ikke at den

skattemæssige

tilbagefordeling til tidligere skatteår som skete efter ansøgning fra Dem,

uden støtte i boligstøtteloven kan give grundlag for en efterregulering af

boligstøtte

med en fordeling på de enkelte år. Jeg mener derfor ikke at nævnet havde

grund

til at antage at kommunen havde foretaget beregning i overensstemmelse med

boligstøttelovgivningens regler.

Jeg finder herefter ikke at betingelserne var til stede for at

efterregulere Deres boligstøtte for 1999 og 2000 da nævnet traf sin

afgørelse.

Jeg bemærker at jeg dermed ikke har taget stilling til hvorvidt et krav om

tilbagebetaling kunne rejses på et andet retligt grundlag, herunder

princippet

om dobbeltforsørgelse.

Vedrørende efterreguleringen af Deres boligstøtte for 2002 er

der ikke med myndighedernes afgørelser påvist en faktisk indkomststigning på

grundlag af Deres slutlignede indkomst ud over den nævnte indtægtsgrænse på

16.000 kr. som forudsat i boligstøttelovens § 47, stk. 1. Endvidere har

myndighederne ikke påvist et tilbagebetalingskrav ud over 696 kr. som

forudsat

i lovens § 47, stk. 8.

Jeg finder herefter ikke at de retlige betingelser var til

stede for at efterregulere Deres boligstøtte for 2002 da nævnet traf sin

afgørelse. Jeg har dermed ikke taget stilling til om myndighederne kunne

foretage

omberegning af Deres fremtidige boligstøtte for 2002 efter boligstøttelovens

bestemmelser herom.

Samlet finder jeg dermed at nævnets afgørelse af 18. juni 2002

om tilbagebetaling af boligstøtte for 1999, 2000 og 2002 savner støtte i § 47

i

boligstøtteloven. Det er min opfattelse at nævnet ikke har påvist at de

retlige

betingelser herfor var til stede da nævnet tiltrådte Ringsted Kommunes

afgørelse

og samtidig tog stilling til at hjemmelsgrundlaget var § 47 i

boligstøtteloven.

Oplysningsgrundlaget

for nævnets afgørelse af 18. juni 2002

Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret at den

myndighed der skal træffe afgørelse i en sag, har ansvaret for at sagen er

tilstrækkeligt oplyst. Dette indebærer at myndigheden har pligt til at sikre

sig dels at myndigheden er i besiddelse af de oplysninger der er nødvendige

for at træffe afgørelse i den foreliggende sag, dels at disse oplysninger er

korrekte.

Formålet med undersøgelsesprincippet er at bidrage til at sikre

at forvaltningsmyndighedernes afgørelse bliver materielt lovlige og rigtige.

Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til

sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret således at det ved en sædvanlig

bevisvurdering kan afgøres om den pågældende oplysning kan lægges til grund

for

afgørelsen.

Når en rekursmyndighed skal efterprøve en underordnet

myndigheds afgørelse, er det nødvendigt at rekursmyndigheden fuldt ud er

bekendt med det materiale som danner grundlag for den underordnede myndigheds

afgørelse. Jeg henviser herved til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (2002),

s.

448ff.

Af dagældende bekendtgørelse nr. 296 af 20. maj 1998 om

indsendelse og behandling af klager over afgørelser truffet af kommuner i

medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med

klager fremgår det:

’

§ 1.

Kommunen skal

genvurdere en afgørelse, der klages over. Klagen indgives til den kommune,

der

har truffet afgørelsen.

Stk. 2.

Hvis klageren

sender sin klage direkte til det sociale nævn, sendes klagen straks videre

til

kommunen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er

overholdt.

§ 3.

Hvis kommunen

vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med

begrundelse

til det sociale nævn inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.’

Af punkt 18.4 om revurdering af sagen i vejledning nr. 177 af

11. december 2000 om individuel boligstøtte – der var gældende da nævnet

den

18. juni 2002 traf sin afgørelse – fremgår bl.a. følgende:

’Hvis kommunen efter en genvurdering af sagen ikke finder

grundlag for at ændre afgørelsen, skal klagen hurtigst muligt og normalt

inden

fire uger efter modtagelsen sendes til klageinstansen – det sociale nævn

– med

en begrundelse for den trufne afgørelse sammen med de sagsakter, der forelå

ved

afgørelsen af sagen.’

Tilsvarende fremgår nu af punkt 344 i vejledning nr. 103 af 23.

oktober 2002 om individuel boligstøtte. Jeg bemærker dog at bekendtgørelse

nr.

296 af 20. maj 1998 nu er bortfaldet, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 10. marts

2003 om ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Efter min gennemgang af sagen må jeg lægge til grund at det

sociale nævn ikke forud for sin afgørelse af 18. juni 2002 sikrede sig at

modtage en genvurdering fra Ringsted Kommune som forudsat i reglerne

skitseret

ovenfor. Et telefonnotat på sagen om at kommunen ikke har bemærkninger,

finder jeg ikke opfylder disse regler.

Efter min gennemgang må jeg endvidere lægge til grund at nævnet

ikke sikrede sig at modtage kommunens akter forud for at nævnet tiltrådte

kommunens afgørelse af 1. februar 2002. Jeg finder herefter at nævnet ikke

havde sikret sig et tilstrækkeligt grundlag i sagen da nævnet traf sin

afgørelse

af 18. juni 2002. Dette finder jeg kritisabelt. Jeg har i dag meddelt nævnet

min opfattelse.

Partshøring

I udtalelsen til mig af 5. februar 2003 redegjorde nævnet for

om De forud for kommunens afgørelse var bekendt med at der var indledt en

sådan sag, og med de faktiske oplysninger af betydning herfor. I den

forbindelse skrev nævnet:

’Som det fremgår, var Ringsted kommunes boligstøttekontor

ubekendt både med efterbetalingen af invalidepension fra (P) og med

skattemyndighedernes tilladelse til tilbagefordeling, indtil kontoret d. 10.

december 2001 rutinemæssigt modtog sags- og adviseringslisten fra

skattevæsenet

til brug for den årlige regulering af boligstøtte. Kommunernes

efterregulering

af boligstøtte sker efter fast praksis – som er indarbejdet i det

kommunale

Edb- system – på grundlag af en sådan liste, med mindre den kommunale

myndighed, der administrerer boligstøtten, på anden vis gøres bekendt med en

ændring i indkomstforholdene. Ringsted Kommunes boligstøttekontor havde

således ikke haft mulighed for på et tidligere tidspunkt at underrette (A) om

at der var indledt en tilbagebetalingssag mod hende, idet hun jo ikke, som

ovenfor beskrevet havde givet boligstøttekontoret oplysninger om

pensionsudbetalingerne

fra (P). Det var således ej heller grundlag for at gennemføre en partshøring,

idet afgørelsen om efterregulering/tilbagebetaling netop blev truffet på

grundlag af oplysninger, som hun selv var bekendt med.’

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, har en myndighed pligt

til at partshøre når der i en afgørelsessag foreligger væsentlige nye

oplysninger om sagens faktiske omstændigheder som er til ugunst for parten,

og

som er af betydning for myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen

forudsat

at parten ikke kan antages at have kendskab til at myndigheden er i

besiddelse

af disse oplysninger.

Myndigheden har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt

omfang, jf. ovenfor om officialprincippet, og partshøringsreglerne skal bl.a.

sikre at parten får lejlighed til at kontrollere beslutningsgrundlaget inden

myndigheden træffer afgørelse. Eventuelle tvivlsomme punkter – eller

egentlige

fejl – i beslutningsgrundlaget kan herved påpeges af parten, og parten

får

desuden mulighed for at tilføje sagen sine synspunkter i forbindelse med

partshøringen.

Reglerne skal endvidere styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå

forvaltningsmyndigheden behandler deres sager.

Forvaltningslovens § 19, stk. 2, indeholder en række

bestemmelser vedrørende undtagelser fra partshøringspligten; bl.a. er der

ikke

pligt til at partshøre hvis det må anses for at være ubetænkeligt at træffe

afgørelse på det foreliggende grundlag. Ingen af disse

undtagelsesbestemmelser

er efter min opfattelse relevante i denne sag.

Reglerne om partshøring i forvaltningslovens kapitel 5

indebærer en generel forpligtelse for myndighederne til ikke at træffe

afgørelse i en sag over for den enkelte borger uden at den afgørelsen retter

sig imod, forinden er gjort bekendt med at der overhovedet verserer en sag. I

forarbejderne til forvaltningsloven anføres at de foreslåede bestemmelser i

lovens kapitel 5 må antages at medføre at parter i de få tilfælde hvor en sag

behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, vil blive gjort

bekendt med sagen inden myndigheden træffer afgørelse (Folketingstidende

1985-1986, tillæg A, sp. 94). Jeg henviser til John Vogter, Forvaltningsloven

med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 351, og til Østre Landsrets dom

refereret

i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s. 223. Jeg har endvidere tidligere

beskæftiget

mig med dette spørgsmål, jf. eksempelvis Folketingets Ombudsmands beretning

for 1986, s. 82ff*, og Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s.

257ff*,

særligt s. 275.

Ifølge partshøringsreglerne kan myndigheden ikke undlade at

partshøre alene af den grund at parten har kendskab til de faktiske

oplysninger

som danner grundlag for myndighedens afgørelse, hvilket f.eks. vil være

tilfældet når parten selv har afgivet oplysningerne til myndigheden. Det er

yderligere en betingelse at parten må antages at være bekendt med at

oplysningerne

har indflydelse på myndighedens afgørelse. Jeg henviser til Garde, Nørgaard

og

Revsbech, Forvaltningsret, sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 184.

Jeg finder det kritisabelt at nævnet ikke som rekursmyndighed

forholdt sig til om De var gjort bekendt med den verserende

tilbagebetalingssag

og var blevet partshørt forud for Ringsted Kommunes afgørelse, særligt når

sagen var rejst på initiativ af kommunen og efter oplysninger fra en (anden)

myndighed, her skatteforvaltningen. Jeg har i dag meddelt nævnet min

opfattelse.

Afgørelsens begrundelse

Under henvisning til det jeg har anført ovenfor, finder jeg ikke

anledning til at kommentere det nævnet har anført vedrørende spørgsmålet om

fyldestgørende begrundelse. Jeg har dog henledt nævnets opmærksomhed på at

jeg

tidligere har haft lejlighed til at udtale mig om begrundelsespligten i en

sag

om efterregulering af boligstøtte, se herved Folketingets Ombudsmands

beretning

for 2001, s. 386ff*.

Henstilling om

genoptagelse

Jeg har herefter henstillet til nævnet at det genoptager sagen,

og bedt nævnet underrette mig om nævnets fornyede stillingtagen til sagen.

Jeg har samtidig bemærket at jeg af nævnets afgørelse af 6.

november 2002 og svar til Dem af 3. og 11. marts 2003 forstår at

myndighederne

er enige i at der indgik fejl i et edb-udskrift til grund for Deres

boligstøtteberegning

og i en tidligere sagsfremstilling fra nævnet. Særligt indgik der fejlagtige

oplysninger om en tjenestemandspension som De ikke modtog. Jeg har også

forstået at fejlen efter nævnets vurdering ikke har haft betydning for

nævnets

afgørelser af henholdsvis 18. juni og 6. november 2002.

Jeg har imidlertid også forstået Deres henvendelser hertil som

en anmodning fra Dem om at De modtager dokumentation for at fejlen nu er

rettet. Jeg har herunder forstået Deres anmodning således at De ønsker at

modtage korrigerede opgørelser for de beregninger hvor fejlen indgik, således

at De derved får mulighed for at gøre Dem bekendt med de korrigerede

oplysninger og for i givet fald at få mulighed for at reagere på eventuelle

fejl eller misforståelser.

Jeg har derfor i forlængelse af min henstilling til nævnet

gjort nævnet opmærksom på denne anmodning fra Dem således at nævnet kan

forholde sig direkte hertil over for Dem.

”

NOTER: (*) FOB 1986, s. 82,

FOB 1999, s. 257, og

FOB 2001, s. 386.

Lignende dokumenter