Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt pension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagebetaling af boligstøtte i anledning af efterbetalt
pension
En pensionist, A, klagede til mig over at hun skulle
tilbagebetale boligstøtte for årene 1999, 2000 og 2002.
Det fremgik af sagen at A med en afgørelse af 14. juli 2000 fra
Den Sociale Ankestyrelse fik tillagt mellemste førtidspension med virkning
fra
1. november 1989. Afgørelsen, der medførte en efterregulering af A’s
sociale
pension og af tidligere udbetalt kontanthjælp, bevirkede yderligere at der
kom
en privat invalidepension til udbetaling for samme periode.
A rettede henvendelse til Told- og Skatteregion Korsør, som i
et brev af 26. marts 2001 vejledte hende om beskatningen ved udbetalt
pension.
Regionen henviste A til at søge de kommunale skattemyndigheder om tilladelse
til at få tilbagefordelt efterbetalingen af pension. Samtidig tillod regionen
at hendes indkomstår, der var ældre end 3 år, blev genoptaget med henblik på
tilbagefordeling af den udbetalte pension der vedrørte disse år.
Efterbetalingen af invalidepension blev overført til A’s
bankkonto den 31. august 2001 og opgjort til i alt 171.381,06 kr. Dette
fremgik
af et brev af 30. august 2001 fra Pensionskassen P der samtidig meddelte at A
fremover ville få overført et månedligt invalidepensionsbeløb.
A fik herefter – efter ansøgning til skatteforvaltningen ved
Ringsted Kommune – tilbagefordelt pensionen udbetalt af pensionskassen.
På grundlag af skatteforvaltningens oplysninger om A’s ændrede
indkomst for de tidligere år traf Ringsted Kommune den 1. februar 2002
afgørelse om at efterregulere A’s boligstøtte for 1999 og 2000. Samtidig
ændrede kommunen hendes boligstøtte for 2002. I alt opgjorde kommunen et
Læs alt
tilbagebetalingskrav
på 5.331 kr.
Af de to selvstændige afgørelser med opgørelsesbilag om at
efterregulere A’s boligstøtte for årene 1999 og 2000 efter
boligstøttelovens
§ 47 fremgik at kommunen havde beregnet en uoplyst indkomststigning på
henholdsvis 21.627 kr. (for 1999) og 28.632 kr. (for 2000), samt at for meget
udbetalt
boligstøtte herefter udgjorde henholdsvis 1.916 kr. (for 1999) og 3.192 kr.
(for 2000).
Af afgørelsen – ligeledes af 1. februar 2002 – om at ændre A’s
boligstøtte for 2002 fremgik at kommunen med virkning fra januar 2002
nedsatte
A’s boligstøtte fra 2.374 kr. til 2.151 kr. pr. måned. Af opgørelsen
fremgik at
A dermed havde modtaget 223 kr. i for meget udbetalt boligstøtte i januar
måned
2002. Kommunen henviste til at boligydelsen var beregnet efter kapitel 9 i
lov
om individuel boligstøtte og de gældende takster for det pågældende år. Af
afgørelsen fremgik at kommunen havde beregnet en ny månedlig boligydelse på
2.151 kr. på baggrund af en husstandsindkomst på 116.000 kr. og en månedlig
husleje på 3.450 kr.
A korresponderede herefter med Ringsted Kommune og
Socialministeriet. Ministeriet sendte i den forbindelse med brev af 28.
februar
2002 A’s breve af 18. og 20. februar 2002 videre til Det Sociale Nævn
for Vestsjællands
Amt som klager over Ringsted Kommunes afgørelse af 1. februar 2002.
Ministeriet
oplyste samtidig at det sociale nævn havde meddelt ministeriet at klager fra
A
ville blive behandlet i overensstemmelse med boligstøttelovens regler herom.
Den 7. marts 2002 skrev Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt
bl.a. således til Ringsted Kommune:
”Det Sociale Nævn har via socialministeriet fået oversendt klage
fra (A) over Ringsted Kommunes behandling af pågældendes sag om beregning af
boligydelse.
Der vedlægges en kopi af de via socialministeriet modtagne
akter, idet kommunen anmodes om at fremsende følgende:
– En kopi af den afgørelse, som sagen vedrører.
– En udtalelse til sagen efter forudgående remonstration.
– Kopi af relevante sagsakter.”
I brev af 25. marts 2002 svarede Ringsted Kommune således til
det sociale nævn:
”Med henvisning til Det Sociale Nævns brev af 07.03.02 skal det
oplyses, at Boligstøttekontoret ikke er bekendt med, at der foreligger en
ankesag fra (A), men at der pt. er en brevveksling vedr. (A)’s brev af
04.02.02
hvori hun oplyser, at indkomsten boligstøttekontoret har anvendt ved
beregning
af boligydelse for 2000 er forkert.
Endvidere kan det oplyses, at boligstøttekontoret d.d. har
tilskrevet (A) at vi ikke er bekendt med at der foreligger en ankesag. Men
meddelt at såfremt hun ønsker at anke en afgørelse, skal hun oplyse hvilken,
samt dato for afgørelsen.”
Det fremgik af et håndskrevet notatark på nævnets sag at det
sociale nævn i perioden to gange telefonisk var i kontakt med Ringsted
Kommune.
Af notatet fremgår følgende:
”12/4 2002 Opringning fra ( ), Ringsted Kommune, der orienteres
om sagens stade, jf. skr. herfra til soc.min./( ).
7/5 2002 ( ), Ringsted Kommune orienteres om at nævnet nu skal
behandle klage over kommunens afgørelse af 1/2 2002.
( ) meddeler at kommunen
ikke
har yderligere bemærkninger til sagen.”
På Ringsted Kommunes journalark er følgende noteret om
kontakten med nævnet i denne periode:
”11.03.02 – modtaget brev fra Det Sociale Nævn.
Anmoder om
·
kopi af afgørelse som sagen vedrører
·
en udtalelse til sagen – efter forudg. remonst.
·
kopi af sagens akter.
Tilskrevet Det sociale nævn – og meddelt at vi ikke pt. har en
ankesag – men en brevveksling.
Det Sociale Nævn ( ) medd. at Boligstyrelsen har meddelt at
D.s.N. skal realitetsbehandle klagen vedr. Rg.km. krav af 01.02.02 vedr.
boligydelse. ( ) forespørger om Boligstøttekt. har nogle
kommentar/oplysninger
til denne regulering – meddelt at [det] har vi ikke.
Afventer nu denne afgørelse.”
A havde også over for Socialministeriet givet udtryk for den
opfattelse at hun havde fået for lidt i boligstøtte siden 1997, herunder at
boligstøtten ikke var korrekt beregnet. I den forbindelse anmodede
ministeriet
den 22. marts 2002 det sociale nævn om bemærkninger. Nævnet svarede i sit
brev
af 3. april 2002 at henvendelserne til ministeriet ikke gav anledning til
yderligere bemærkninger. Samtidig sendte nævnet kopi af akter i de sager der
tidligere var behandlet af nævnet vedrørende A’s boligstøtte i perioden.
Herefter skrev Socialministeriet i brev af 7. maj 2002 bl.a.
følgende:
”Med hensyn til kommunens afgørelse af 1. februar 2002 om
efterregulering for 1999 og 2000 oplyste Socialministeriet ved brev af 14.
februar 2002, at afgørelsen kunne påklages til det sociale nævn indenfor 4
uger, og at en sådan klage i givet fald skulle sendes til kommunen, der
herefter ville videresende den til nævnet. Socialministeriet har opfattet
Deres
fornyede henvendelse af 18. februar som en klage over denne afgørelse og har
videresendt
den til det sociale nævn som rette klagemyndighed.
Som tidligere meddelt kan Socialministeriet ikke træffe
afgørelse i konkrete sager om boligydelse. Afgørelser om boligydelse træffes
af kommunen. Kommunens afgørelser kan efter boligstøttelovens § 73 påklages
til
det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelser kan efter loven ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Socialministeriet finder ikke, at Deres henvendelser vedrørende
størrelsen af Deres boligydelse siden 1997 og det fremsendte materiale fra
det sociale nævn for Vestsjællands Amt giver anledning til at antage, at
nævnets afgørelser skulle være i strid med de gældende regler.
Deres henvendelser giver herefter ikke Socialministeriet
anledning til at foretage sig yderligere.”
Med brev af 7. maj 2002 sendte det sociale nævn A kopi af sagens
akter og bad om hendes bemærkninger eller supplerende oplysninger til sagen
inden to uger.
I brev af 18. juni 2002 tiltrådte det sociale nævn Ringsted
Kommunes afgørelse af 1. februar 2002 om tilbagebetaling af boligstøtte.
Nævnet
anførte bl.a.:
”Det sociale nævn har i sit møde den 17. juni 2002 truffet
følgende:
AFGØRELSE
Det sociale nævn tiltræder kommunens afgørelse, hvorefter for
meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales.
Der er ved afgørelsen lagt til grund, at kommunen har foretaget
beregning i overensstemmelse med boligstøttelovgivningens regler. Der er
endvidere lagt til grund, at De ikke i løbet af årene har givet
boligstøttekontoret
meddelelse om de ændringer i indkomstgrundlaget, som er baggrunden for
kommunens tilbagebetalingskrav.
Nævnet har lagt til grund, at det af boligstøttekontoret
anvendte indkomstgrundlag er baseret på oplysninger fra kommunens
skattevæsen.
Det falder uden for nævnets kompetence at forholde sig nærmere til disse
oplysninger, som må vurderes i henhold til de for skattevæsenet gældende
regler.
Endelig har nævnet lagt til grund, at kommunen har forsøgt
udførligt at redegøre for de foretagne beregninger, og at nævnet ikke finder
grundlag for at til sidesætte disse. Som det fremgår af sagens akter, har
også
socialministeriet i flere skrivelser redegjort for disse regler.
SAGSFREMSTILLING
De har i Deres klage blandt andet henvist til, at det er
forkerte oplysninger, der danner grundlag for kommunens afgørelser.
Kommunen har vurderet sagen på ny og fastholder afgørelsen.
Afgørelsen er truffet i henhold til boligstøttelovens § 47 og reguleringen er
foretaget på baggrund af skattevæsenets oplysninger om ændrede
indkomstforhold.
Det fremgår af sagen, at kommunen har krævet tilbagebetaling af
i alt kr. 5.331.
Det fremgår videre, at der i 1999 har været en uoplyst
indkomststigning på kr. 21.627, og at De har fået udbetalt kr. 1.916 for
meget
i boligstøtte. Som bilag til kommunens afgørelse er nærmere redegjort for
beregningsgrundlaget. For år 2000 er en uoplyst indkomst på kr. 28.632, og
der [er] udbetalt kr. 3.192 for meget. Også denne afgørelse til Dem var
ledsaget af et bilag, som nærmere redegjorde for kommunens
beregningsgrundlag.
For januar måned 2002 har kommunen beregnet, at De har fået kr. 223 for meget
udbetalt. Dette baseret på en beregnet husstandsindkomst på kr. 116.000 efter
fradrag som enlig pensionist.
I øvrigt henvises til kopi af sagens akter, som er sendt til Dem
ved brev af 7. maj
2002.”
Den 19. juni 2002 gav A telefonisk og skriftligt over for det
sociale nævn udtryk for utilfredshed med afgørelsen meddelt den 18. juni
2002.
På baggrund af en række henvendelser fra A til mig indhentede en
af mine medarbejdere i september 2002 kopi af nævnets afgørelse af 18. juni
2002 samt Ringsted Kommunes afgørelser af 1. februar 2002 vedrørende
tilbagebetaling
af for meget udbetalt boligstøtte for 1999, 2000 og 2002.
Jeg bad herefter i mit brev af 17. oktober 2002 det sociale nævn
om udlån af sagens akter og om en udtalelse. Jeg bad samtidig om at nævnet
forinden indhentede en udtalelse fra Ringsted Kommune om sagen. Jeg skrev
bl.a.:
”Jeg beder om at nævnet og kommunen i sine udtalelser bl.a.
kommer ind på følgende forhold:
Kommunen henviste i afgørelserne – af 1. februar 2002 – om at
efterregulere (A)’s boligydelse for 1999 og 2000 til § 47 i lov om
boligstøtte.
I kommunens afgørelse om at ændre (A)’s boligydelse fra 1. januar 2002
– ligeledes
af 1. februar 2002 – henviste kommunen til at boligydelsen var beregnet
efter
kapitel 9 i lov om individuel boligstøtte og de gældende takster for det
pågældende år.
På baggrund af nævnets henvisning til § 47 i
boligstøtteloven samt til uoplyste ændringer i (A)’s indkomstgrundlag i
de pågældende
år forstår jeg at nævnets afgørelse af 18. juni 2002 om tilbagebetaling af
boligstøtte var truffet i henhold til § 47, stk. 1, i boligstøtteloven.
Jeg beder myndighederne redegøre nærmere for anvendelsen af §
47 i boligstøtteloven i den konkrete sag, herunder særskilt for de enkelte
indkomstår.
Samtidig beder jeg myndighederne uddybe dels hvori (A)’s
faktiske indkomststigning i den nævnte periode bestod, dels myndighedernes
opgørelse heraf efter boligstøtteloven, herunder særligt hvornår
indkomststigningen
efter myndighedernes opfattelse forelå.
Jeg forstår endvidere myndighedernes afgørelser således at
myndighederne lagde til grund at (A) i den konkrete sag havde tilsidesat sin
pligt til at give meddelelse om indkomstændringer til Ringsted Kommune. Jeg
beder myndighederne nærmere redegøre herfor, herunder hvilke oplysninger (A)
i
løbet af de enkelte år havde pligt til og mulighed for at afgive, herunder
hvornår oplysningspligten for (A) indtrådte.
Jeg beder endvidere myndighederne oplyse om (A) – forud for
afgørelserne om tilbagebetaling – var gjort bekendt med at kommunen
havde
indledt en sådan sag og med de faktiske oplysninger af betydning herfor som
kommunen var i besiddelse af, herunder om (A) blev partshørt herom forud for
afgørelsen.
Jeg beder endelig myndighederne oplyse om afgørelserne i forhold
til (A) efter myndighedernes opfattelse var fyldestgørende, jf.
forvaltningslovens §
24.”
Den 6. november 2002 tog det sociale nævn stilling til en klage
fra A over en afgørelse af 26. august 2002 fra Ringsted Kommune efter
boligstøtteloven. I samme anledning behandlede nævnet A’s klage over
boligstøtteberegningen siden 1997, herunder grundlaget for nævnets afgørelse
af 18. juni 2002. Vedrørende denne del af afgørelsen skrev nævnet:
”Der er vedrørende Deres klage over boligstøtteberegningen lagt
vægt på, at der ikke truffet en ny afgørelse fra kommunen, som klagen
relaterer
sig til. Der er endvidere lagt vægt på, at det sociale nævn tidligere, senest
i
form af afgørelse af 18. juni 2002, har truffet afgørelse i anledning af
klage
over den udbetalte boligstøtte for perioden 1. januar 1999 – 31. januar
2002.
Der ses ikke oplyst om faktiske forhold, der ændrer ved grundlaget for denne
afgørelse, hvorfor nævnet fortsat må henholde sig til denne.
Der foreligger Edb-udskrift hvoraf det fremgår, at Deres sociale
pension udgør kr. 105.396 årligt. De har anden pensionsindtægt på kr. 22.380
årligt, renteindtægter på kr. 1.085 årligt og tjenestemandspension på kr.
23.400 årligt. Den månedlige udbetaling udgør kr. 10.085.”
I sin udtalelse af 5. februar 2003 til mig anførte det sociale
nævn følgende:
”Som svar på skrivelse af 17. oktober 2002 fra Folketingets
Ombudsmand med høring i anledning af en række henvendelser til ombudsmanden
fra ovennævnte, skal jeg indledningsvis beklage den tid, der er medgået i
forbindelse med udarbejdelsen af denne besvarelse.
På grundlag af de i sagen foreliggende akter og efter et møde
med Ringsted kommunes boligstøttekontor om sagen kan jeg oplyse følgende,
idet jeg henviser til de af ombudsmanden stillede spørgsmål, jfr.
høringsskrivelsens
side 2, 3 sidste afsnit, samt side 3, 2 første afsnit:
Vedrørende anvendelsen af
§ 47 i lov om individuel boligstøtte (herefter boligstøtteloven)
Bestemmelsen er fortolket i sammenhæng med den oplysningspligt,
som efter lovens kap. 9 påhviler boligstøttemodtageren. At Ringsted kommune
ved
afgørelsen om efterregulering/tilbagebetaling for indkomstårene 1999, 2000
samt januar måned 2002 har henvist til lovens kap. 9, hhv. § 47, kan efter
nævnets opfattelse ikke tillægges særskilt betydning.
Hjemmelsgrundlaget for nævnets afgørelse er først og fremmest
hovedreglen i boligstøttelovens § 47, stk. 1, men nævnet har selvsagt tillige
påset, at anvendelse af bestemmelserne i § 47, stk. 2-9, ikke kunne føre til
et
andet resultat, hvorfor man har fundet det rettest som lovgrundlag for
afgørelsen
at henvise til § 47 i sin helhed.
Vedrørende den faktiske
indkomststigning i perioden samt tidspunktet for dennes indtræden
Baggrunden for indkomststigningen var en afgørelse af 14. juli
2000 fra Den Sociale Ankestyrelse, som tillagde (A) mellemste førtidspension
med virkning fra d. 1. november 1989. Denne afgørelse medførte
efterregulering
af (A)’s sociale pension og af en del af den til hende udbetalte
kontanthjælp
for den pågældende periode, men bevirkede tillige, at Pensionskassen (P)
tillagde hende invalidepension med virkning for samme periode, jfr. skrivelse
af 30. august 2001 fra (P). Der blev således d. 31. august 2001 fra (P)
overført i alt 171.381,06 kr. til (A)’s bankkonto, ligesom hun fremtidig
ville
få overført et månedligt invalidepensionsbeløb fra pensionskassen.
Vedrørende (A)’s
tilsidesættelse af sin oplysningspligt
Oplysningspligten er udførligt beskrevet i standardteksten på
den meddelelse om boligstøtte, der fremsendes til en boligstøttemodtager i
begyndelsen af hvert indkomstår. (A) er således bekendt med
oplysningspligten.
(A)’s tilsidesættelse af oplysningspligten skal vurderes i
sammenhæng med den efterbetaling af pension fra (P), som ankestyrelsens
afgørelse af 14. juli 2000 gav anledning til. I denne forbindelse rettede (A)
af egen drift henvendelse til skattemyndighederne med bl.a. en anmodning om
en
skattemæssig tilbagefordeling af efterbetalingen over de relevante indkomstår
i det omfang, dette ville være til fordel for hende. Som det fremgår af
akterne, gav skattemyndighederne hende tilladelse til en sådan
tilbagefordeling
og opfordrede hende samtidig til at rette henvendelse til Boligkontoret [må
være Boligstøttekontoret; min bemærkning]
og til Pensionskontoret af hensyn til en eventuel regulering af
indkomstforholdene – en opfordring, som (A) ikke fulgte.
Efter det oplyste indtrådte oplysningspligten for (A) således
senest d. 31. august 2001 og således, at hun tillige burde have underrettet
boligstøttekontoret om tilbagefordelingen af efterbetalingen over flere
indkomstår.
Den omstændighed, at (A) ikke før modtagelsen af
skatteadministrationens skrivelse af 10. oktober 2001 med sikkerhed vidste,
at
hendes anmodning om tilbagefordeling af pensionsudbetalingen fra (P) var
imødekommet,
findes ikke at kunne føre til et andet resultat, for så vidt angår kommunens
krav på tilbagebetaling, idet det måtte være klart for (A), at en sådan
efterfølgende forhøjelse af den skattepligtige indtægt for de pågældende år
nødvendigvis måtte få virkning for de indkomstafhængige sociale ydelser, der
var udbetalt for samme periode.
Vedrørende oplysning til
(A) om indledning af sag om tilbagebetaling og om eventuel partshøring
Som det fremgår, var Ringsted kommunes boligstøttekontor
ubekendt både med efterbetalingen af invalidepension fra (P) og med
skattemyndighedernes tilladelse til tilbagefordeling, indtil kontoret d. 10.
december 2001 rutinemæssigt modtog sags- og adviseringslisten fra
skattevæsenet
til brug for den årlige regulering af boligstøtte. Kommunernes
efterregulering
af boligstøtte sker efter fast praksis – som er indarbejdet i det
kommunale
EDB-system – på grundlag af en sådan liste, med mindre den kommunale
myndighed,
der administrerer boligstøtten, på anden vis gøres bekendt med en ændring i
indkomstforholdene. Ringsted kommunes boligstøttekontor havde således ikke
haft
mulighed for på et tidligere tidspunkt at underrette (A) om, at der var
indledt en tilbagebetalingssag mod hende, idet hun jo ikke, som ovenfor
beskrevet, havde givet boligstøttekontoret oplysning om
pensionsudbetalingerne
fra (P). Der var således ej heller grundlag for at gennemføre en partshøring,
idet afgørelsen om efterregulering/tilbagebetaling netop blev truffet på
grundlag af oplysninger, som hun selv var bekendt med.
Vedrørende spørgsmålet om
fyldestgørende begrundelse
Såvel Ringsted kommunes som det sociale nævns afgørelser er
begrundet med henvisning til boligstøttelovens § 47. Kommunens afgørelse er
vedlagt opgørelser over beregningen af de beløb, der skal tilbagebetales. Af
disse fremgår tillige, at grundlaget for kravet er uoplyst indkomststigning.
På samme måde har nævnet henvist til boligstøttelovens § 47 og
til, at (A) ikke har meddelt boligstøttekontoret de ændringer i
indkomstgrundlaget, som var baggrunden for kommunens tilbagebetalingskrav.
Der
er ikke tale om en afgørelse, der beror på et administrativt skøn.”
Nævnets brev af 5. februar var vedlagt et notat fra
statsamtmanden af 14. januar 2003 om møde med Ringsted kommunes
boligstøttekontor
vedrørende denne klagesag. Af notatet fremgik følgende:
”Jeg har i dag drøftet ovenstående i et møde med lederen af
Ringsted kommunes boligstøttekontor ( ) tilligemed to af kontorets
medarbejdere,
som begge har deltaget i behandlingen af sagen.
Formålet med mødet var at give mig en orientering om det
EDB-baserede sags- og advissystem, som producerer grundlaget for bl.a.
kommunernes afgørelser om efterregulering af en række sociale ydelser, idet
høringsskrivelsen
fra ombudsmanden tilsyneladende forudsætter en anden type sagsbehandling.
Der blev redegjort for anvendelsen af sags- og advissystemet og
for den måde, på hvilket det var blevet anvendt i den konkrete sag.
Herudover forklarede repræsentanterne for kommunen, at man først
d. 10. december 2001, da man via oversendelse fra skattevæsenet af sags- og
adviseringslisten for 1999 og 2000, blev bekendt med, at (A), ud over
efterbetaling af social pension, i 2001 tillige havde modtaget en større
efterbetaling
fra (P). Hun havde da flere måneder forinden ansøgt om og opnået
skattemyndighedernes tilladelse til tilbagefordeling af dette beløb over de
indkomstår, som efterbetalingen vedrørte, idet dette ville være en økonomisk
fordel for hende. Det er den af tilbagefordelingen afledte opregulering af
hendes indkomst, der har medført tilbagebetalingskravet for de tilsvarende
år. (A) var af skattevæsenet gjort opmærksom herpå med en opfordring om at
rette henvendelse til boligstøttekontoret, men denne opfordring havde hun
ikke
fulgt.
Efter modtagelsen af sags- og adviseringslisten reagerede
boligstøttekontoret omgående over for (A).
Under hensyn til, at ombudsmandens høring retter identiske
spørgsmål til såvel kommunen som til det sociale nævn, blev det aftalt, at
kommunen til statsamtet fremsender en kort faktuel beskrivelse af
sagsforløbet
til statsamtet tilligemed kopi af de bilag, der har dannet grundlag for
opreguleringen af (A)’s indkomst for årene 1999-2000 samt for januar
måned
2002. På grundlag af dette materiale samt det materiale, der foreligger i det
sociale nævns sag, udarbejder statsamtet herefter det egentlige
høringssvar.”
Nævnets brev af 5. februar var endvidere vedlagt Ringsted
Kommunes brev af 15. januar 2003 til det sociale nævn om procedure i
edb-system og sagsgange i forbindelse med efterregulering af boligstøtte. Af
brevet af 15. januar 2003 fremgår følgende:
”Som aftalt på mødet den 14.01.2003 fremsendes beskrivelse af
procedure i EDB-system og sagsgange i forbindelse med efterregulering af
boligydelse.
Indtægtsoplysningerne på en boligstøttesag kontrolleres
automatisk en gang årligt i forhold til skattevæsenets årsopgørelser for
året.
Lov om individuel boligstøtte fastsætter hvert år
indkomstgrænsen for tilladt overskridelse før efterregulering automatisk
foretages.
Et EDB-baseret sags- og advissystem meddeler
boligstøttesystemet når skattevæsenet ændrer på tidligere års selvangivelser.
Den 10.12.02 modtog boligstøttekontoret en sags- og
adviseringsliste vedr. ændring af indkomstgrundlaget for 1999 og 2000.
På grundlag af denne oplysning foretages kontrol om der er
grundlag for at efterregulere den udbetalte boligstøtte i 1999 og 2000.
Indkomststigningen overstiger grænsen for de tilladte
overskridelser i 1999 og 2000 – der foretages efterreguleringer i
boligstøttesystemet.
Efterreguleringsskrivelsen fremsendes til ansøger.
Kopi af følgende breve modtaget i kopi fra skattevæsenet:
Brev til (A) fra Told og Skat af 26. marts 2001.
Brev fra (A) til Ringsted Kommunes skattekontor af 01. oktober
2001.
Brev til (A) fra Ringsted Kommunes skattekontor af 10. oktober
2001 – hvori det oplyses, at der bør ske henvendelse til boligstøtte- og
pensionskontoret med hensyn til regulering af indkomstforholdene.”
Den 11. februar 2003 bad jeg om A’s bemærkninger til nævnets
udtalelse af 5. februar 2003 og de citerede bilag.
Jeg modtog herefter A’s breve af 10. og 14. februar 2003, hvori
hun bl.a. bemærkede at hun var ubekendt med at hun skulle have modtaget den
tjenestemandspension som fremgik af den edb-udskrift der lå til grund for
beregningen af A’s boligstøtte, og hvortil det sociale nævn
efterfølgende havde
henvist i nævnets afgørelse af 6. november 2002.
På den baggrund sendte jeg den 7. marts 2003 to af A’s breve i
kopi videre til det sociale nævn sammen med de akter jeg havde modtaget fra
nævnet. Henvendelsen blev sendt som en anmodning fra A om at myndighederne
tog
stilling til anmodningerne om aktindsigt og om yderligere dokumentation samt
til det hun i øvrigt havde anført.
Den 14. marts 2003 modtog jeg sagens akter retur fra det
sociale nævn. Vedlagt var kopi af nævnets breve til A af 24. februar 2003
samt
af 3. og 11. marts 2003. I sit svar af 11. marts 2003 anførte nævnet bl.a.:
”I skrivelsen af 10. februar 2002 bestrider De, at De skulle
modtage tjenestemandspension, således som anført i sagsfremstillingen i den
afgørelse, som nævnet traf den 6. november 2002. De anmoder om aktindsigt i
den
Edb- udskrift, som nævnet henviser til. I skrivelsen af 14. februar 2003
bestrider De på ny, at De skulle modtage tjenestemandspension.
Ovennævnte forhold anser det sociale nævn nu for afklaret, idet
De ved det sociale nævns skrivelser af 24. februar 2003 fik sendt kopi af
Edb-udskriften. Ved nævnets skrivelse af 3. marts 2003 blev De oplyst om, at
det var en fejl, at det tidligere var anført, at De modtog
tjenestemandspension. Denne fejl i sagsfremstillingen havde dog ikke haft
betydning for nævnets afgørelse af 6. november 2002.
I Deres skrivelse af 10. februar 2002 anmoder De om yderligere
oplysninger om de indkomstafhængige sociale ydelser, der er udbetalt sammen
med
pensionsudbetalingen fra (P) og om, hvilke sociale ydelser, der har relation
til kravet om tilbagebetaling af boligydelse. De bestrider, at underretning
om fordeling
af kr. 171.381,06 for perioden 1989-2001 skulle vedkomme boligstøttekontoret,
da fordelingen på ingen måde overskrider indtægtsgrænsen på kr. 140.000. De
bestrider endvidere, at skattevæsenets oplysninger er korrekte, ligesom De
bestrider rigtigheden af kommunens og det sociale nævns beregninger.
For så vidt angår disse bemærkninger må nævnet henholde sig til
sine tidligere afgørelser og de hertil knyttede begrundelser, således som
supplerende beskrevet i det sociale nævns brev af 5. februar 2003 til
Folketingets
Ombudsmand. Sidstnævnte brev blev i kopi sendt til Dem.”
Af det vedlagte svar til A fra det sociale nævn af 3. marts 2003
fremgik følgende:
”I fortsættelse af Deres tidligere telefoniske henvendelse kan
det oplyses, at Ringsted Kommune har foretaget yderligere undersøgelse af den
Edb-udskrift, som omtales i afgørelse af 6. november 2002 fra det sociale
nævn
vedrørende indskudslån og beregning af boligstøtte.
Kommunen har således præciseret, at Edb-udskriften skal forstås
således, at de 23.400 kr. ikke er tjenestemandspension, men er summen af
anden
pension på kr. 22.380 (Udbetaling fra (P)) og renteindtægt på kr. 1.085,
afrundet.
Den omhandlede Edb-udskrift har det sociale nævn alene omtalt i
sin sagsfremstilling. Udskriften indgår derimod ikke som en del af
begrundelsen for nævnets afgørelse. Det nu oplyste om Edb-udskriftens
forståelse
har derfor ingen betydning for den afgørelse af 6. november 2002, som er
truffet
af det sociale nævn.
Notits af denne skrivelse er sendt til Ringsted Kommune.”
Med mit brev af 19. marts 2003 bad jeg A om eventuelle
bemærkninger til sagen på grundlag af det samlede materiale A nu havde
modtaget fra nævnet.
Ved en række henvendelser hertil modtog jeg herefter A’s
supplerende bemærkninger, særligt anførte A
·
at myndighederne (i ond tro) havde udbetalt
hende for lidt boligstøtte,
·
at hun trods løbende henvendelser ikke
kunne få en redegørelse angående myndighedernes beregning,
·
at der var tale om en fiktiv gæld vedrørende
hendes boligstøtte, og
·
at ingen sagkyndig myndighed havde
efterprøvet sagen eller taget stilling til det juridiske grundlag og bevis.
Med telefax af 9. juli 2003 indhentede en af mine medarbejdere
kopi af Ringsted Kommunes journalark i boligstøttesagen for perioden 5. maj
2000 til 10. juli 2002.
Ombudsmandens udtalelse
”Retsgrundlaget
De regler som gælder om efterregulering af boligstøtte for 1999, findes i
lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999 af lov om individuel
boligstøtte (boligstøtteloven). Af den dagældende boligstøttelovs § 47
fremgår:
’
§ 47.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 1-7, beregnede
husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo
tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 2.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8, stk. 8, opgjorte
indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo
tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet
kommunalbestyrelsen
meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.
Stk. 4.
Såfremt
støttemodtageren i løbet af året ikke har givet meddelelse om
indkomststigninger,
anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har
modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig
opdeling, såfremt støttemodtageren klart kan dokumentere, at en del af
indkomsten alene vedrører den del af året, hvor boligstøtte ikke er ydet.
Stk. 5.
Såfremt
støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang,
der i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet
meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved
opgørelsen
af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte
indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1.
i måneden efter ændringens indtræden, medens ikke-meddelte indkomststigninger
anses som vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
Har ansøgeren
om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som
behandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret
boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er
oppebåret
med urette.
’
Med virkning for 1. januar 2000 fik boligstøttelovens § 47
ændret indhold, jf. lov nr. 1002 af 23. december 1998. Bestemmelsen fik
herefter følgende ordlyd:
’
§ 47.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den
efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk.
1,
nr. 20, skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.
Stk. 4.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen
meddelelse om indkomstændringer ud over den i stk. 1 nævnte grænse.
Stk. 5.
Såfremt
støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om
indkomstændringer,
anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har
modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig
opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene
vedrører
den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte.
Periodemæssig
opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har
modtaget boligstøtte til flere boliger.
Stk. 6.
Såfremt
støttemodtageren løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang,
der
i henhold til § 44 har givet anledning til omberegning, eller givet
meddelelse
om en indkomststigning i henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af
tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte
indkomststigninger indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1.
i måneden efter ændringens indtræden, mens ikkemeddelte indkomststigninger
anses som vedrørende hele året. Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7.
Har ansøgeren
om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet
i
§§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende
uberettiget oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med
urette,
tilbagebetales.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen
kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebetalingskravet for
et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.
Kommunalbestyrelsen
kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 7, hvis et
tilbagebetalingskrav udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.
Stk.
9.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt
gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan
medføre strafansvar.
Bestemmelsen i § 47, som nu fremgår af lovbekendtgørelse nr. 896
af 5. november 2003, er ændret ved lov nr. 1218 af 27. december 2003 med
virkning fra 1. januar 2004. Den ændrede formulering har derfor ingen
betydning
for denne sag.
Om boligstøtteansøgerens oplysningspligt fremgår følgende af §
43, stk. 3, i boligstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar
1999:
’
§ 43.
Stk. 3.
Ansøgerne skal
oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller
bortfald af boligstøtten.’
Bestemmelsen i § 43, stk. 3, i boligstøtteloven er ikke siden
ændret, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 896 af 5. november 2003.
Indledende
bemærkninger til nævnets oversendelse
I mit brev af 17. oktober 2002 bad jeg det sociale nævn om udlån
af sagens akter og om en udtalelse. Jeg bad endvidere nævnet forinden
indhente
en udtalelse fra Ringsted Kommune om sagen.
Af notatet af 14. januar 2002 fra mødet mellem statsamtmanden og
Ringsted Kommunes boligstøttekontor fremgår imidlertid at det blev aftalt at
kommunen ikke behøvede at fremsende en egentlig udtalelse og akter i sagen.
Efter ombudsmandslovens § 19 (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om
Folketingets Ombudsmand) er myndigheder der er omfattet af ombudsmandens
virksomhed, forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt
udlevere de dokumenter mv. som forlanges af ombudsmanden. Dette er af
afgørende betydning for ombudsmandens bedømmelse af en sag, og jeg finder det
derfor kritisabelt at nævnet ikke efterkom anmodningen i mit brev af 17.
oktober 2002.
Da jeg således ikke har modtaget samtlige akter og en udtalelse
fra Ringsted Kommune, har jeg koncentreret denne undersøgelse til nævnets
afgørelse og behandling.
Jeg henviser herved til § 20, stk. 1, i ombudsmandsloven
hvorefter ombudsmanden ikke må udtale kritik, afgive henstillinger mv. før
vedkommende myndighed eller person har haft lejlighed til at udtale sig. Jeg
bemærker at jeg samtidig ikke har taget stilling til hvorvidt sagen eller
dele
heraf eventuelt kan eller bør hjemvises til ny afgørelse i Ringsted Kommune.
Anvendelsen af
boligstøttelovens § 47
I mit brev af 17. oktober 2002 til nævnet skrev jeg at jeg på
baggrund af nævnets henvisning til § 47 i boligstøtteloven samt til uoplyste
ændringer i Deres indkomstgrundlag i de pågældende år måtte forstå at nævnets
afgørelse af 18. juni 2002 var truffet i henhold til § 47, stk. 1, i
boligstøtteloven.
Jeg har endvidere forstået nævnets udtalelse hertil af 5.
februar 2003, hvor nævnet bl.a. redegjorde for anvendelsen af § 47,
således at nævnet ved sin afgørelse af 18. juni 2002 lagde afgørende vægt på
at
De ikke havde oplyst om ændringer i Deres indkomstgrundlag for de pågældende
boligstøtteår. Jeg har herefter forstået at nævnets afgørelse alene er
truffet
efter boligstøttelovens § 47, stk. 1 (eventuelt § 47, stk. 2, for
boligstøtteåret 1999). Jeg har herved også lagt vægt på at nævnet ikke i sin
afgørelse eller i sine udtalelser til mig ses at have anført andet
hjemmelsgrundlag for tilbagebetalingskravet, herunder forhold der kunne
henføre et tilbagebetalingskrav til bestemmelsen i § 47, stk. 7 (tidligere §
47, stk. 6). Efter sidstnævnte bestemmelse kan for meget udbetalt boligstøtte
kræves tilbagebetalt hvor boligstøttemodtageren har undladt at give
meddelelse
om andre forhold eller mod bedre vidende har oppebåret boligstøtte med
urette.
Efter boligstøttelovens § 47, stk. 1 (tidligere § 47, stk. 1 og
2), skal der som udgangspunkt ske tilbagebetaling af for meget udbetalt
boligstøtte hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede
(eller opgjorte) indkomst ud over de nævnte indtægtsgrænser. Dette gælder dog
ikke hvis boligstøttemodtageren godtgør at have oplyst kommunen om
indkomstændringerne, jf. hertil § 47, stk. 3 (siden stk. 4). Det er således
afgørende at myndighederne i den konkrete sag kan fastslå en faktisk
indkomststigning ud over de nævnte grænser og godtgøre at denne
indkomststigning
er uoplyst på grund af at støttemodtageren har tilsidesat sin
oplysningspligt.
Endelig kan der ikke ske tilbagebetaling efter denne bestemmelse hvis
tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. lovens
§
47, stk. 8.
Jeg er enig med nævnet i at oplysningspligten efter
boligstøttelovens § 47 skal ses i sammenhæng med oplysningspligten i lovens
kapitel 9, nærmere § 43. Om oplysningspligten og efterregulering fremgår
bl.a.
af pkt. 14 i den tidligere vejledning nr. 110 af 26. juni 1996 om individuel
boligstøtte:
’14.2.
Oplysningspligt.
Boligstøttemodtageren har oplysningspligt over for kommunen med
hensyn til alle forhold, der kan medføre ændringer af boligstøtten, jf. § 43.
Virkningen af at undlade at opfylde oplysningspligten er –
såfremt der for året er sket en væsentlig indkomststigning – at der
efterfølgende skal ske efterregulering og tilbagebetaling af for meget
udbetalt
boligstøtte. Endvidere mister støttemodtageren muligheden for ved
periodeopdeling
alene at få medregnet den uoplyste indkomststigning til den del af året, den
faktisk vedrører, jf. nedenfor pkt. 14.4, herunder særligt 14.4.2 og 14.4.4.
Kommunalbestyrelsen bør gøre ansøgeren opmærksom på, at
kommunen hurtigst muligt må underrettes om ændringer i beregningsgrundlaget,
da tidspunktet for oplysning om ændringen således vil kunne være bestemmende
for, fra hvilket tidspunkt boligstøtten kan udbetales med et ændret beløb.
Det påhviler boligstøttemodtageren at godtgøre, at
boligstøttekontoret har modtaget de fornødne oplysninger til at ændre den
løbende boligstøtte.
I tilfælde hvor boligstøtteansøgeren modtager støtte efter lov
om social bistand, skal det henstilles til kommunerne i skrivelserne til
bevilling af boligstøtte tydeligt at angive, at boligstøtteansøgeren ikke
opfylder sin oplysningspligt ved at give meddelelse om ændringer i sine
forhold
til bistandskontoret, og at der således skal rettes henvendelse til
boligstøttekontoret, selvom der eventuelt samtidig gives (samme) oplysninger
til bistandskontoret.
Det samme gælder med hensyn til boligydelsesmodtageres
eventuelle oplysninger til pensionskontoret.
14.4.2.
Efterregulering, hvor der ikke er oplyst indkomstændringer, eller kun er
oplyst ikke-væsentlige indkomstnedgange.
I sager, hvor der hverken er oplyst indkomststigninger eller
væsentlige indkomstnedgange
i løbet af året
[min understregning], skal efterregulering ske på grundlag af den
slutlignede indkomst for hele året. Da der ikke er givet oplysninger om
indkomststigninger eller væsentlige indkomstnedgange, er muligheden for
periodemæssig
opdeling udelukket. Dette gælder også engangsbeløb, som ikke er oplyst.’
Af punkt 14.4.6 i vejledning nr. 177 af 11. december 2000 om
individuel boligstøtte der var gældende da nævnet den 18. juni 2002 traf
afgørelse, henvises der ved efterregulering for boligstøtteår forud for år
2000
til den tidligere udformning af boligstøttevejledningen vedrørende disse
tidligere gældende regler. Jeg henviser herved til punkterne 255 og 260 i den
gældende
boligstøttevejledning (vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 om individuel
boligstøtte). Endvidere fremgår følgende af denne vejlednings punkt 255f:
’Efterreguleringsprincipper
255. I visse tilfælde skal kommunalbestyrelsen efterfølgende
fremsætte krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte
efterregulering.
Reglerne om efterregulering er ændret på visse punkter med
virkning fra boligstøtteåret 2000. Efterregulering vedrørende boligstøtte
udbetalt i tidligere år sker efter de hidtil gældende regler, jf. også punkt
260.
Efterregulering foretages efter følgende
principper
:
Udgangspunktet efter § 47 er som hidtil, at støttemodtageren
i
løbet af året
[min understregning] har oplysningspligt med hensyn til
ændringer i husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald
af
boligstøtten, jf. ovenfor punkt 244-246.
Efterregulering,
hvor der ikke er oplyst indkomstændringer, eller kun er oplyst
ikke-væsentlige
indkomstnedgange
256. I sager,
hvor der
hverken er oplyst indkomststigninger
eller væsentlige
indkomstnedgange
i løbet af året, skal efterregulering
ske på grundlag af
den slutlignede indkomst for hele året
[mine
understregninger]. Da der ikke er givet oplysninger om indkomstændringer
eller
væsentlige indkomstnedgange, er muligheden for periodemæssig opdeling
udelukket. Dette gælder også engangsbeløb, som ikke er oplyst.’
Tilsvarende fremgår af punkt 14.4 om efterregulering i
ovennævnte vejledning nr. 177 af 11. december 2000 der var gældende da nævnet
den 18. juni 2002 traf sin afgørelse.
Som det fremgår heraf, forudsætter tilbagebetaling efter
boligstøttelovens § 47, stk. 1, at støttemodtageren
i løbet af de pågældende boligstøtteår
har forsømt sin oplysningspligt.
Vedrørende efterreguleringen af Deres boligstøtte for 1999 og
2000 fremgår det af sagen at denne skete på grundlag af oplysningerne fra
skattevæsenet om afgørelsen af 14. juli 2000, om efterbetalingen af 31.
august
2001 og om efterreguleringen af Deres skat. Uanset at De med afgørelsen af
14.
juli 2000 blev bekendt med at De ville få pension efterbetalt, finder jeg
ikke
– som sagen er oplyst for mig – oplysninger til støtte for at De i
løbet af
1999 og 2000 havde overblik over hvorvidt efterbetalingen påvirkede
beregningen af Deres indkomstgrundlag for 1999 og 2000, og at De dermed var i
stand til at give oplysninger herom til kommunen.
Jeg må i stedet lægge til grund at indkomststigningen fremkom
da De efter ansøgning i sidste halvår af 2001 fik tilbageført efterbetalingen
af pension som var til Deres rådighed i august 2001, til de tidligere
skatteår
med deraf følgende ændring af Deres tidligere skatteansættelser. Jeg mener
dermed ikke at nævnet uden videre kunne lægge til grund at De ikke løbet af
årene havde givet boligstøttekontoret meddelelse om de ændringer i
indkomstgrundlaget
som var baggrunden for kommunens tilbagebetalingskrav.
En afgørelse om efterregulering på dette grundlag må endvidere
efter min opfattelse forudsætte at myndighederne har påset at
boligstøtteloven
giver mulighed for at foretage omberegning med tilbagevirkende kraft. Jeg
bemærker at indtægtsgrundlaget derved påvirkes af indtægter som (endnu) ikke
er til støttemodtagerens rådighed og dermed ikke kan dække de løbende
boligudgifter som boligstøtten er beregnet til. Uanset fastsættelsen af
indtægtsgrundlaget
sker på grundlag af de samme indtægtsbegreber som lå til grund for beregning
af
indkomst efter skattelovgivningens regler, mener jeg ikke at den
skattemæssige
tilbagefordeling til tidligere skatteår som skete efter ansøgning fra Dem,
uden støtte i boligstøtteloven kan give grundlag for en efterregulering af
boligstøtte
med en fordeling på de enkelte år. Jeg mener derfor ikke at nævnet havde
grund
til at antage at kommunen havde foretaget beregning i overensstemmelse med
boligstøttelovgivningens regler.
Jeg finder herefter ikke at betingelserne var til stede for at
efterregulere Deres boligstøtte for 1999 og 2000 da nævnet traf sin
afgørelse.
Jeg bemærker at jeg dermed ikke har taget stilling til hvorvidt et krav om
tilbagebetaling kunne rejses på et andet retligt grundlag, herunder
princippet
om dobbeltforsørgelse.
Vedrørende efterreguleringen af Deres boligstøtte for 2002 er
der ikke med myndighedernes afgørelser påvist en faktisk indkomststigning på
grundlag af Deres slutlignede indkomst ud over den nævnte indtægtsgrænse på
16.000 kr. som forudsat i boligstøttelovens § 47, stk. 1. Endvidere har
myndighederne ikke påvist et tilbagebetalingskrav ud over 696 kr. som
forudsat
i lovens § 47, stk. 8.
Jeg finder herefter ikke at de retlige betingelser var til
stede for at efterregulere Deres boligstøtte for 2002 da nævnet traf sin
afgørelse. Jeg har dermed ikke taget stilling til om myndighederne kunne
foretage
omberegning af Deres fremtidige boligstøtte for 2002 efter boligstøttelovens
bestemmelser herom.
Samlet finder jeg dermed at nævnets afgørelse af 18. juni 2002
om tilbagebetaling af boligstøtte for 1999, 2000 og 2002 savner støtte i § 47
i
boligstøtteloven. Det er min opfattelse at nævnet ikke har påvist at de
retlige
betingelser herfor var til stede da nævnet tiltrådte Ringsted Kommunes
afgørelse
og samtidig tog stilling til at hjemmelsgrundlaget var § 47 i
boligstøtteloven.
Oplysningsgrundlaget
for nævnets afgørelse af 18. juni 2002
Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret at den
myndighed der skal træffe afgørelse i en sag, har ansvaret for at sagen er
tilstrækkeligt oplyst. Dette indebærer at myndigheden har pligt til at sikre
sig dels at myndigheden er i besiddelse af de oplysninger der er nødvendige
for at træffe afgørelse i den foreliggende sag, dels at disse oplysninger er
korrekte.
Formålet med undersøgelsesprincippet er at bidrage til at sikre
at forvaltningsmyndighedernes afgørelse bliver materielt lovlige og rigtige.
Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til
sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret således at det ved en sædvanlig
bevisvurdering kan afgøres om den pågældende oplysning kan lægges til grund
for
afgørelsen.
Når en rekursmyndighed skal efterprøve en underordnet
myndigheds afgørelse, er det nødvendigt at rekursmyndigheden fuldt ud er
bekendt med det materiale som danner grundlag for den underordnede myndigheds
afgørelse. Jeg henviser herved til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (2002),
s.
448ff.
Af dagældende bekendtgørelse nr. 296 af 20. maj 1998 om
indsendelse og behandling af klager over afgørelser truffet af kommuner i
medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med
klager fremgår det:
’
§ 1.
Kommunen skal
genvurdere en afgørelse, der klages over. Klagen indgives til den kommune,
der
har truffet afgørelsen.
Stk. 2.
Hvis klageren
sender sin klage direkte til det sociale nævn, sendes klagen straks videre
til
kommunen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er
overholdt.
§ 3.
Hvis kommunen
vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med
begrundelse
til det sociale nævn inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.’
Af punkt 18.4 om revurdering af sagen i vejledning nr. 177 af
11. december 2000 om individuel boligstøtte – der var gældende da nævnet
den
18. juni 2002 traf sin afgørelse – fremgår bl.a. følgende:
’Hvis kommunen efter en genvurdering af sagen ikke finder
grundlag for at ændre afgørelsen, skal klagen hurtigst muligt og normalt
inden
fire uger efter modtagelsen sendes til klageinstansen – det sociale nævn
– med
en begrundelse for den trufne afgørelse sammen med de sagsakter, der forelå
ved
afgørelsen af sagen.’
Tilsvarende fremgår nu af punkt 344 i vejledning nr. 103 af 23.
oktober 2002 om individuel boligstøtte. Jeg bemærker dog at bekendtgørelse
nr.
296 af 20. maj 1998 nu er bortfaldet, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 10. marts
2003 om ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Efter min gennemgang af sagen må jeg lægge til grund at det
sociale nævn ikke forud for sin afgørelse af 18. juni 2002 sikrede sig at
modtage en genvurdering fra Ringsted Kommune som forudsat i reglerne
skitseret
ovenfor. Et telefonnotat på sagen om at kommunen ikke har bemærkninger,
finder jeg ikke opfylder disse regler.
Efter min gennemgang må jeg endvidere lægge til grund at nævnet
ikke sikrede sig at modtage kommunens akter forud for at nævnet tiltrådte
kommunens afgørelse af 1. februar 2002. Jeg finder herefter at nævnet ikke
havde sikret sig et tilstrækkeligt grundlag i sagen da nævnet traf sin
afgørelse
af 18. juni 2002. Dette finder jeg kritisabelt. Jeg har i dag meddelt nævnet
min opfattelse.
Partshøring
I udtalelsen til mig af 5. februar 2003 redegjorde nævnet for
om De forud for kommunens afgørelse var bekendt med at der var indledt en
sådan sag, og med de faktiske oplysninger af betydning herfor. I den
forbindelse skrev nævnet:
’Som det fremgår, var Ringsted kommunes boligstøttekontor
ubekendt både med efterbetalingen af invalidepension fra (P) og med
skattemyndighedernes tilladelse til tilbagefordeling, indtil kontoret d. 10.
december 2001 rutinemæssigt modtog sags- og adviseringslisten fra
skattevæsenet
til brug for den årlige regulering af boligstøtte. Kommunernes
efterregulering
af boligstøtte sker efter fast praksis – som er indarbejdet i det
kommunale
Edb- system – på grundlag af en sådan liste, med mindre den kommunale
myndighed, der administrerer boligstøtten, på anden vis gøres bekendt med en
ændring i indkomstforholdene. Ringsted Kommunes boligstøttekontor havde
således ikke haft mulighed for på et tidligere tidspunkt at underrette (A) om
at der var indledt en tilbagebetalingssag mod hende, idet hun jo ikke, som
ovenfor beskrevet havde givet boligstøttekontoret oplysninger om
pensionsudbetalingerne
fra (P). Det var således ej heller grundlag for at gennemføre en partshøring,
idet afgørelsen om efterregulering/tilbagebetaling netop blev truffet på
grundlag af oplysninger, som hun selv var bekendt med.’
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, har en myndighed pligt
til at partshøre når der i en afgørelsessag foreligger væsentlige nye
oplysninger om sagens faktiske omstændigheder som er til ugunst for parten,
og
som er af betydning for myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen
forudsat
at parten ikke kan antages at have kendskab til at myndigheden er i
besiddelse
af disse oplysninger.
Myndigheden har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt
omfang, jf. ovenfor om officialprincippet, og partshøringsreglerne skal bl.a.
sikre at parten får lejlighed til at kontrollere beslutningsgrundlaget inden
myndigheden træffer afgørelse. Eventuelle tvivlsomme punkter – eller
egentlige
fejl – i beslutningsgrundlaget kan herved påpeges af parten, og parten
får
desuden mulighed for at tilføje sagen sine synspunkter i forbindelse med
partshøringen.
Reglerne skal endvidere styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå
forvaltningsmyndigheden behandler deres sager.
Forvaltningslovens § 19, stk. 2, indeholder en række
bestemmelser vedrørende undtagelser fra partshøringspligten; bl.a. er der
ikke
pligt til at partshøre hvis det må anses for at være ubetænkeligt at træffe
afgørelse på det foreliggende grundlag. Ingen af disse
undtagelsesbestemmelser
er efter min opfattelse relevante i denne sag.
Reglerne om partshøring i forvaltningslovens kapitel 5
indebærer en generel forpligtelse for myndighederne til ikke at træffe
afgørelse i en sag over for den enkelte borger uden at den afgørelsen retter
sig imod, forinden er gjort bekendt med at der overhovedet verserer en sag. I
forarbejderne til forvaltningsloven anføres at de foreslåede bestemmelser i
lovens kapitel 5 må antages at medføre at parter i de få tilfælde hvor en sag
behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, vil blive gjort
bekendt med sagen inden myndigheden træffer afgørelse (Folketingstidende
1985-1986, tillæg A, sp. 94). Jeg henviser til John Vogter, Forvaltningsloven
med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 351, og til Østre Landsrets dom
refereret
i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s. 223. Jeg har endvidere tidligere
beskæftiget
mig med dette spørgsmål, jf. eksempelvis Folketingets Ombudsmands beretning
for 1986, s. 82ff*, og Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, s.
257ff*,
særligt s. 275.
Ifølge partshøringsreglerne kan myndigheden ikke undlade at
partshøre alene af den grund at parten har kendskab til de faktiske
oplysninger
som danner grundlag for myndighedens afgørelse, hvilket f.eks. vil være
tilfældet når parten selv har afgivet oplysningerne til myndigheden. Det er
yderligere en betingelse at parten må antages at være bekendt med at
oplysningerne
har indflydelse på myndighedens afgørelse. Jeg henviser til Garde, Nørgaard
og
Revsbech, Forvaltningsret, sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 184.
Jeg finder det kritisabelt at nævnet ikke som rekursmyndighed
forholdt sig til om De var gjort bekendt med den verserende
tilbagebetalingssag
og var blevet partshørt forud for Ringsted Kommunes afgørelse, særligt når
sagen var rejst på initiativ af kommunen og efter oplysninger fra en (anden)
myndighed, her skatteforvaltningen. Jeg har i dag meddelt nævnet min
opfattelse.
Afgørelsens begrundelse
Under henvisning til det jeg har anført ovenfor, finder jeg ikke
anledning til at kommentere det nævnet har anført vedrørende spørgsmålet om
fyldestgørende begrundelse. Jeg har dog henledt nævnets opmærksomhed på at
jeg
tidligere har haft lejlighed til at udtale mig om begrundelsespligten i en
sag
om efterregulering af boligstøtte, se herved Folketingets Ombudsmands
beretning
for 2001, s. 386ff*.
Henstilling om
genoptagelse
Jeg har herefter henstillet til nævnet at det genoptager sagen,
og bedt nævnet underrette mig om nævnets fornyede stillingtagen til sagen.
Jeg har samtidig bemærket at jeg af nævnets afgørelse af 6.
november 2002 og svar til Dem af 3. og 11. marts 2003 forstår at
myndighederne
er enige i at der indgik fejl i et edb-udskrift til grund for Deres
boligstøtteberegning
og i en tidligere sagsfremstilling fra nævnet. Særligt indgik der fejlagtige
oplysninger om en tjenestemandspension som De ikke modtog. Jeg har også
forstået at fejlen efter nævnets vurdering ikke har haft betydning for
nævnets
afgørelser af henholdsvis 18. juni og 6. november 2002.
Jeg har imidlertid også forstået Deres henvendelser hertil som
en anmodning fra Dem om at De modtager dokumentation for at fejlen nu er
rettet. Jeg har herunder forstået Deres anmodning således at De ønsker at
modtage korrigerede opgørelser for de beregninger hvor fejlen indgik, således
at De derved får mulighed for at gøre Dem bekendt med de korrigerede
oplysninger og for i givet fald at få mulighed for at reagere på eventuelle
fejl eller misforståelser.
Jeg har derfor i forlængelse af min henstilling til nævnet
gjort nævnet opmærksom på denne anmodning fra Dem således at nævnet kan
forholde sig direkte hertil over for Dem.
”
NOTER: (*) FOB 1986, s. 82,
FOB 1999, s. 257, og
FOB 2001, s. 386.
Lignende dokumenter
- Afgørelse i klagesag om Odsherred Kommunes afgørelse vedrørende retten efter planlovens § 41 til helårsbeboelse i sommerhus på [A1], Asnæs Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. marts 2023
- Skattestyrelsen har ikke godkendt tilbagefordeling af skattepligtig kontanthjælp, som er udbetalt i indkomståret 2021, til indkomståret 2015 Landsskatteretten · 15. november 2024
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med pension fra Island på 323.150 kr. for indkomståret 2023 Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Planklagenævnet orienterer nr. 33 – Helårsbeboelse i sommerhusområder Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. maj 2023
- Afgørelse i sag om Guldborgsund Kommunes meddelelse af afslag på en ansøgt dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i boligen på sommerhusejendommen beliggende [adresse1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. april 2012
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009