Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter aktivloven og integrationsloven (uddrag: aktivlovens § 82) - af fuldmægtig Ivan Jørgensen og fuldmægtig Carsten Lærkholm
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt
fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter aktivloven og
integrationsloven
(uddrag: aktivlovens § 82) - af fuldmægtig Ivan Jørgensen og fuldmægtig
Carsten Lærkholm
..
Aktivloven
§ 82 sygebehandling m.v. - »frivillig
trang«
Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til økonomisk hjælp til
nye brilleglas. Begrundelsen var, at ansøger ud fra oplysningerne om ansøgers
families forhold på tidspunktet for ansøgningen ikke selv havde råd til at
betale for de nye brilleglas.
Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det ikke - i modsætning til
bestemmelsen om hjælp til enkeltudgifter i aktivlovens § 81 – er en
betingelse for at der kan ydes hjælp, at ansøgeren har været ude for
ændringer
i sine forhold (en såkaldt social begivenhed).
Nævnet fandt, at det forhold, at ansøgers ægtefælle havde mistet
sin ret til arbejdsløshedsdagpenge (grundet manglende rådighed) ikke kunne
føre
til en anden vurdering efter § 82.
At ansøger og ægtefælle havde valgt at holde ferie med lavere
indtægt til følge fandtes heller ikke at kunne føre til en anden vurdering.
Ankestyrelsens bemærkninger
Det er en betingelse for hjælp efter § 82, at ansøger ikke
selv har muligheden for at afholde udgiften.
I bemærkningerne til forslaget om aktivloven er det udtrykt
således:
»Der stilles ikke krav om, at ansøgeren har været ude for
Læs alt
ændringer i sine forhold. Det betyder, at såvel kontanthjælpsmodtagere, som
studerende og andre lavindkomstgrupper er omfattet af reglen.
Der kan ikke ydes hjælp, hvis ansøgeren eller ægtefællen har
indtægter eller formue, som kan dække behovet.
Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret
vurdering af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder om
ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften.«
Det er vanskeligt at afgrænse, hvad der nærmere ligger i
begrebet økonomiske forhold. Typisk ses der i første omgang på hvad ansøgeren
(og familien) har til rådighed når visse faste udgifter er afholdt.
Der er således tale om en vurdering, hvor det helt afhænger af
den enkelte ansøgers situation, hvilke udgifter det er relevant for ansøgeren
at afholde uden, at det har betydning for muligheden for hjælp.
Nogle i øvrigt nødvendige udgifter kan efter omstændighederne
udskydes eller der kan være mulighed for afdragsordninger.
I den forbindelse skal der henvises til en helt ny afgørelse fra
Ankestyrelsen, SM A-16-04. Her har man fundet, at en kassekredit eventuelt
vil
kunne sidestilles med en afdragsordning, med den virkning, at ansøgeren i den
givne situation må antages at kunne afholde udgiften selv.
I relation til begrebet social begivenhed – der er indlejret i
aktivlovens § 81 – skal der henvises til SM O-40-99.
Sagen drejede sig om en kvinde, der havde indgået kontrakt med
forsvaret på værnepligtslignende vilkår.
Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke herved havde været udsat
for ændringer i sine forhold, der berettigede til kontanthjælp.
Begrundelsen for afgørelsen var, at det forhold, at hun efter
eget valg havde indgået kontrakt med forsvaret med indtægtsnedgang til følge,
ikke kunne anses for at være en sådan ændring af hendes forhold (en såkaldt
social begivenhed), at hun var berettiget til hjælp efter bistandslovens
§ 37
(nu aktivlovens § 11).
Der lagdes således vægt på, at ansøger frivilligt havde bragt
sig i en situation, der medførte en indtægtsnedgang.
Netop dette forhold er uden betydning i relation til vurderingen
efter § 82. Man kan sige, at ansøgers (eller ægtefællens) subjektive
forhold er uden betydning for vurderingen de økonomiske forhold.
Hvis ellers de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt, kan
alle, der ikke selv har råd, få hjælp efter § 82.
Ankestyrelsen har ikke haft lejlighed til at udtale sig om
pensionisters mulighed for hjælp efter § 82. Behovet for en afklaring
her
skal ses i sammenhæng med, at pensionister efter pensionsreformen ikke
længere
kan få personligt tillæg eller bistandstillæg.
Der stilles heller ikke som i aktivlovens § 81 krav om, at
ansøger om muligt skal spare op til evt. forudsigelige udgifter. I den netop
offentliggjorte SM A-14-04 har Ankestyrelsen således fundet, at der ikke
kunne
gives afslag på hjælp med henvisning til, at ansøgeren havde haft mulighed
for
at spare op af sit rådighedsbeløb.
Det kan således konkluderes, at baggrunden for ansøgers behov
for hjælp, fx en frivilligt valgt lav indtægt, er uden betydning for
muligheden
for hjælp efter § 82.
Noget helt andet er så, at hjælpen kan gøres
tilbagebetalingspligtig, hvis ansøgeren har udvist uforsvarlig økonomi. Og i
det er vel at mærke kun hvis ansøgeren – ikke ægtefællen – har
udvist
uforsvarlighed, jf. SM A-15-04.
§ 82 sygebehandling m.v. – tidbegrænset
bevilling
I den indsendte sag havde kommunen bevilget hjælp til
tandbehandling på den betingelse, at behandlingen var påbegyndt inden 1
måned.
Baggrunden var, at ansøgeren flere gange tidligere havde fået bevilget delvis
hjælp til behandlingen, uden at han dog havde udbytte bevillingen.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Der blev lagt vægt på, at
der ikke er hjemmel i aktivloven til at tidsbegrænse en bevilling, og at den
fastsatte tidsfrist var for kort.
Ankestyrelsens bemærkninger
Hvorvidt der kan bevilges hjælp til sygebehandling må afhænge af
om betingelserne er opfyldt når kommunen træffer afgørelsen.
Særligt ved tandbehandlinger fremgår det af bemærkningerne til
aktivloven, at kommunen bør:
»påse, at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad
der er nødvendigt i hvert enkelt tilfælde.
Kommunen skal desuden vurdere, om det er absolut nødvendigt at
få foretaget en dyr og omfattende tandbehandling på et tidspunkt, hvor
ansøgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften, og om en sådan
udgift
normalt kan afholdes af en almindelig lønindtægt.«
Det vil normalt betyde, at der nægtes (eller ydes begrænset)
hjælp, hvor der ikke er et akut behandlingsbehov, og hvor ansøgerens
situation
forbedres inden for overskuelig tid.
Det bemærkes i den forbindelse, at Ankestyrelsen har antaget en
sag, hvor behovet for en større behandling ikke er akut, men må forventes at
blive det inden ansøgers forhold ændres.
Den situation, der foreligger i den indsendte sag er derfor
noget atypisk – og nærmeste den omvendte af hvad der ses at være tænkt
på i
lovbemærkningerne. Det berører imidlertid en grundlæggende problemstilling,
nemlig myndighedernes mulighed for at knytte vilkår til udnyttelsen af en
bevilling.
Nævnet har ikke fundet, at der var en egentlig hjemmel i
aktivloven til at knytte et vilkår om udnyttelse af bevillingen af hjælp til
sygebehandling inden for en bestemt periode. Man indrømmer dog kommunen en
vis
ret til at fastsætte en tidsbegrænsning men finder, at en måned er for kort
tid.
Det er da også et åbent spørgsmål om det er nødvendigt med nogen
udtrykkelig hjemmel i loven for at bevillingen af hjælp kan tilknyttes en
betingelse om udnyttelse inden for en bestemt frist.
I den forbindelse må det være af væsentlig betydning, at der
ikke kan siges at være tale om noget voldsomt bebyrdende vilkår al den stund
konsekvensen af manglende udnyttelse af bevillingen alene er at ansøger skal
genfremsætte sin ansøgning.
..
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens principafgørelse A-10-03 om kontanthjælp - sygebehandling - formue - kapitalpension Retsinformation · 10. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter aktivloven - af medarbejdere i Ankestyrelsens 7. kontor Retsinformation · 1. oktober 1999
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - sagsbehandling - kompetence - ej medhold Retsinformation · 8. juni 2018
- Ankestyrelsens principafgørelse A-54-02 om kontanthjælp - enkeltudgifter - sygebehandling - behovsvurdering - bistandstillæg Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse A-33-01 om varetægtsfængsel - afsoning - behandlingsudgifter Retsinformation · 10. juli 2013
- Tendenser i afgørelser om kontanthjælp, aktivering og enkeltydelser af fuldmægtigene Carsten Lærkholm og Ivan Jørgensen (Uddrag: Socialministeriets område) (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter aktivloven, integrationsloven og repatrieringsloven - kontanthjælp - sygebehandling - ægtefæller - gensidig forsørgelsespligt - udlænding - af fuldmægtig Carsten Lærkholm og fuldmægtig Ivan Jørgensen (uddrag: Socialministeriets område) Retsinformation · 28. januar 2003
- Tendenser i afgørelser om kontanthjælp, aktivering og enkeltydelser af fuldmægtigene Carsten Lærkholm og Ivan Jørgensen (Uddrag: Socialministeriets område) (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter aktivloven af ankechef Kirsten Hannibal Retsinformation · 8. november 2001
- Reelt enlig? Af fuldmægtig Carsten Lærkholm (* 1) Retsinformation · 4. juni 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 6. september 2004
- Ankestyrelsens principmeddelelse 6-24 om tandpleje, tandbehandling, behandlingsforslag, prisoverslag, forhåndsgodkendelse og samlet behandlingsforløb Retsinformation · 23. april 2024