Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 851 afgørelser
Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1
- § 11 112
- § 81 86
- § 25 77
- § 82 62
- § 13 54
- § 46 53
- § 63 43
- § 93 41
- § 34 41
- § 14 37
- § 30 29
- § 5 27
- § 91 24
- § 2 24
- § 3 23
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 22-26 om Særlig støtte - Personkreds - Supplement til brøkpension Retsinformation · 21. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 19-26 om kontanthjælp - midlertidig afbrydelse - ophør - udlandsophold - optjeningsprincip - ophold i udlandet - udbetaling - udland - tilbagebetaling - udrejse - oplysningspligt Retsinformation · 10. oktober 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp - Efterlevelseshjælp Retsinformation · 10. september 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 15-26 om medicinudgifter og recepter Retsinformation · 5. september 2026
- Skattestyrelsen har opkrævet 9.366.480 kr. i stempelmærkeværdi for i alt 7.200 kg vandpibetobak modtaget fra steder uden for EU henholdsvis den 12. oktober… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med pension fra Island på 323.150 kr. for indkomståret 2023 Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig – Ansættelsesfristen er overholdt – Retlig kvalifikation m.fl. Landsskatteretten · 13. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 med de ændringer, der følger af
§ 2 i lov nr. 398 af 28. maj 2003 og § 1 i lov nr. 417 af 10. juni
2003.
Kapitel 1
Formål og den enkeltes ansvar
§ 1.
Formålet
med denne lov er
1)
at forebygge, at
personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde,
får
behov for hjælp til forsørgelse, og
2)
at skabe et økonomisk
sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige
til
sig selv og sin familie.
Stk. 2.
Formålet
med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare
sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle
deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Modtageren
skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og
medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.
Læs alt
§ 2.
Enhver
mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig
selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Stk. 2.
Ansvaret
for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3.
Ansvaret
for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge
en
ægtefælle eller et barn.
Stk. 4.
Kommunen
giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter
under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.
Kapitel 2
Statsborgerskab og bopæl
§ 3.
Enhver,
der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
For at få
vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren
1)
være dansk
statsborger,
2)
være statsborger i en
EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til
ophold efter fællesskabsretlige regler eller
3)
være omfattet af en
aftale efter § 4.
Stk. 3.
Hjælp til
forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må
påregnes at ville vare mere end ½ år.
Stk. 4.
Hvis en
udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for
vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal
hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse
efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har
boet
her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været
omfattet
af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,
regnes
7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden
er
afsluttet.
Stk. 5.
Personer,
der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale
tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere
end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om
social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i
henhold til bestemmelserne i denne konvention.
Stk. 6.
Ved
afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,
1)
om udlændingen er
gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding,
der
lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,
2)
varigheden af
opholdet her i landet,
3)
helbredsmæssige
forhold,
4)
den familiemæssige og
øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og
5)
om en person, der har
påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne
pligt.
§ 4.
Der
kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives
personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til
forsørgelse under ophold her i landet.
§ 5.
Personer,
der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Kommunen
kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under
kortvarige ophold i udlandet, hvis
1)
modtageren deltager i
aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller revalidering efter denne lov,
2)
modtageren udøver
aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn
under 18 år,
3)
modtageren har brug
for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,
eller
4)
der i øvrigt
foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er
alvorligt syg.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den
pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 6.
Den
Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har
opholdt
sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved
kan
undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken
ansøgeren
eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige
behov.
Stk. 2.
Hjælpen
efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra
udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i
det
pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer
til
folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.
Kapitel 3
Vejledning og opfølgning
Vejledning
§ 7.
Når
en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for
at
yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan
klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.
Stk. 2.
Vejledningen
kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne
for arbejde eller uddannelse.
Behandling og vurdering af ansøgninger
§ 8.
Kommunen
skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Når en
person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan
kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og
tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Når en
person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter
reglerne,
der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats.
§ 8 a.
Kommunen
sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af
ledighed,
bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen
får meddelelse, når hjælpen ophører.
§§ 8 b-9.
(Ophævet).
Opfølgning
§ 10.
Kommunen
skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne
for
at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på,
om
der er grundlag for at yde andre former for hjælp.
Stk. 2.
Kommunen
skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter
første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet
efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal
opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,
eller
der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
I sager
efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6
måneder
efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsvarende
gælder
i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel
12
i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen
sidst
har været vurderet.
Kapitel 4
Kontanthjælp og starthjælp
§ 11.
Kommunen
yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at få hjælpen,
1)
at ansøgeren har
været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,
arbejdsløshed
eller samlivsophør,
2)
at ændringerne
bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin
egen eller familiens forsørgelse, og
3)
at behovet ikke kan
dækkes gennem andre ydelser.
Stk. 3.
Retten til
kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget
i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden
indgår
perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre
særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på
sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie,
studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her
i
riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.
Stk. 4.
Kravet om,
at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste
8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er
berettigede til hjælpen.
Stk. 5.
Kommunen træffer
afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.
Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at
afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis personen ikke kan
dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen
starthjælp.
Personer under uddannelse
§ 12.
Der
kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og 38 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan herudover
fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer
under uddannelse.
Stk. 2.
Når der
ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der
ikke
hjælp til ægtefællen.
Udnyttelse af arbejdsmulighederne
§ 13.
Det
er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen
ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte
deres
arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen
hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres
arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1
eller
tilbud efter stk. 3, hvis
1)
tilbuddet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes,
hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund
af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne
i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14,
stk. 1-3
og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende modtager
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller
døende
nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning
af
alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende er
omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
8)
den pågældende
aftjener værnepligt,
9)
arbejdet er omfattet
af en overenskomstmæssig konflikt eller
10)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen
hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i
det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte,
der
kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder.
Stk. 6.
Reglerne i
stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under
uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er
betinget
af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 7.
En person, hvis
ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller
hovedsagelig
har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder
efter
reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet
efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.
Stk. 8.
Kommunen
kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,
stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når
1)
ægtefællen
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og
2)
ægtefællen ikke kan
dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
§ 13 a.
For
en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på
grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for
det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra
arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.
Stk. 2.
Personen
skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til
arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge
for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde
ind
i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 13 b.
En
person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få
udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog
§ 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For
personer,
der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun
finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine
arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Der kan
højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i
stk. 1 er opfyldt.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i
§§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats.
Formue
§ 14.
Kommunen
kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække
det
økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for
ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2.
Der ses
desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare
eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til
ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 3.
Der skal
tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som
følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar eller
3)
lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Stk. 5.
Kommunen
ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som
godtgørelse
for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale
fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
Kapitalpensioner m.v.
§ 15.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af
kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
§§ 16-24.
(Ophævet).
Hjælp til forsørgelse
§ 25.
Kontanthjælpen
udgør et månedligt beløb på
1)
10.245 kr. for
personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,
2)
7.711 kr. for andre
personer, der er fyldt 25 år,
3)
4.969 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
4)
2.195 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 2.
En person
under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.
Stk. 3.
En kvinde
under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12.
svangerskabsuge.
Stk. 4.
En person
under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager
hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer
til
det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis
udlagt
på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på
bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
Stk. 5.
Ægtepar,
hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2,
stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for
hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6
sammenhængende kalendermåneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos
den
ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene
ægtefælle
modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.
§ 26,
stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes
ikke af nedsættelsen.
Stk. 6.
Ægtepar,
der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1
eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp
i
6 sammenhængende kalendermåneder.
Stk. 7.
Personer,
der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter
§§ 27,
27 a og 29, folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,
får
alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.
Stk. 8.
6-måneders-perioden
i stk. 5 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er
berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge
ægtefæller i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp.
6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra første hele kalendermåned,
hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge
ægtefæller i en hel kalendermåned har modtaget kontanthjælp.
Stk. 9.
Ved
beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes
endvidere
1)
perioder med
kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1
eller
2, stk. 2 eller stk. 3,
2)
perioder, hvor
personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har
modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under
forrevalidering, jf. § 47, stk. 5, og
3)
perioder, hvor
hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.
Stk. 10.
Ved
beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra
1)
perioder, hvor der er
udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
efter
§ 13, stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,
2)
perioder, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende
nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af
alvorligt sygt barn, samt
3)
perioder, hvor den
pågældende har aftjent værnepligt.
Stk. 11.
Hjælp
efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene
opholder
sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang
disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er
omfattet
af bilaterale overenskomster.
Stk. 12.
Starthjælpen
udgør et månedligt beløb på
1)
4.231 kr. for gifte
og samlevende, der er fyldt 25 år,
2)
5.103 kr. for enlige,
der er fyldt 25 år,
3)
4.231 kr. for
personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og
4)
2.103 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 13.
En person,
der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har
forsørgelsespligt
over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr.
pr.
måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1
forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan
højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes
ansøgeren,
dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har
fast
ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en
ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders
husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes
forsørgertillægget
for de 2 yngste.
Stk. 14.
Forsørgertillæg
udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har
forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til
moderen.
Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold
her i riget eller et andet EU/EØS-land.
§ 25 a.
Kommunen
kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder
betingelserne
i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp.
Engangshjælpen
ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt
kontanthjælp.
Stk. 2.
Hjælpen
efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.
Stk. 3.
For
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst
udgøre 2.103 kr.
§ 25 b.
For
personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse
efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et
månedligt beløb på
1)
10.859 kr. for gifte
og samlevende, der er forsørgere,
2)
8.172 kr. for gifte
og samlevende, der ikke er forsørgere,
3)
13.546 kr. for enlige
forsørgere og
4)
10.859 kr. for
enlige, der ikke er forsørgere.
6-måneders-perioden beregnes efter
§ 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
I
beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår
1)
kontanthjælp med det
beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet
af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39 og 41 om nedsættelse
og
ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,
2)
støtte efter
§ 34 samt
3)
boligstøtte efter
kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der
ydes
til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om
individuel
boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel
boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte,
herunder
tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18
år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26,
stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved
beregningen
af kontanthjælp.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der
modtager
hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27,
stk. 2, 2. pkt.
§ 25 c.
Overstiger
den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i
§ 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende
beløb efter stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Den samlede
nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290
kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der
ikke
er forsørgere.
Stk. 3.
Nedsættelsen
af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter
§ 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen
efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem
ægtefællerne
i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der
kun
udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne
ægtefælle.
Stk. 4.
Beregningen
af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første
gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.
Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den
kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele
kalendermåned.
Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor
personen
er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.
§ 25 d.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne
bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har
modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.
6-måneders-perioden
afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har
modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Beregning af
perioderne sker efter § 25, stk. 10.
§ 25 e.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter
§ 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i § 25 b,
samt
om efterregulering af støtten efter § 34 og den samlede hjælp efter
§ 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.
§ 25 f.
Personer,
der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får
den
månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen
1)
har modtaget
kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud
efter
afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
2)
uden rimelig eller
gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en
periode,
hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.
6-måneders-perioden beregnes efter
§ 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
Den
nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på
1)
4.379 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
2)
2.177 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Hvis hjælpen også er nedsat eller
nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der ikke
bor
hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og hjælpen
til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det beløb,
den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.
Stk. 3.
Kommunen
kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen
efter stk. 1 og 2, hvis
1)
personen ikke vil
være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2)
revalidering ikke kan
antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og
3)
personen ikke vil
være i stand til at påtage sig et arbejde.
Den samlede kontanthjælp kan dog
ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 4.
Personer
under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes
ikke
længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25
i
6 sammenhængende måneder. 6-måneders-perioden afbrydes, hvis de i en
kalendermåned modtager hjælp efter § 25. Beregning af perioderne sker
efter § 25, stk. 10.
§ 26.
Hjælpen
til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er
berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en
person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager
kontanthjælp, nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være
modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12
og
13.
Stk. 3.
Hvis en
person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager
starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være
modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12
og
13.
Stk. 4.
Hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle
modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne
børn
efter § 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den
ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte
tilskud.
Stk. 5.
Hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8,
beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med
et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i
måneden
efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen
anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at
udnytte
sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.
Stk. 6.
Der kan
ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
stk. 5.
Særlige regler om hjælp til visse persongrupper
§ 27.
For
personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør
hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1)
der er fyldt 60 år,
og
2)
som ikke kan få
social pension på grund af betingelserne om optjening.
Stk. 2.
Til børn
under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er
berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et
støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
§ 27 a.
Hjælpen
til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social
pension
på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb,
der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld
førtidspension. For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11,
stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer
til starthjælpen.
§ 28.
(Ophævet).
§ 29.
Beskæftigelsesministeren
kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om
hjælp
til
1)
personer, hvis
forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden
lovgivning,
og
2)
personer, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.
Indtægter m.v.
§ 30.
Har
ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog
§§ 31-33.
Stk. 2.
Når hjælpen
til en gift person beregnes efter § 26, stk. 4, trækker kommunen
kun
den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis
10.245
kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt
over
for børn eller ikke.
Arbejdsindtægter m.v.
§ 31.
Har
ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25
bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat
kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af
kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i
ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp
opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der modtager
starthjælp,
ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses
bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.
person.
Stk. 2.
For
personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra
indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for
omregningen.
Stk. 3.
Når en
kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1.
pkt. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter
§ 25, stk. 8-10.
Feriegodtgørelse
§ 32.
Feriegodtgørelse
efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt
med at modtage hjælp efter § 29 i lov om social service, bliver trukket
fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til
hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er
bestemt til at dække.
Andre indtægter m.v.
§ 33.
Der
foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1)
Invaliditetsydelse,
invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
2)
Godtgørelse efter
§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3)
Vederlag som
tilforordnet ved valg.
4)
Ydelser fra godkendte
sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren,
jf. ligningslovens § 7, litra z.
5)
Børns indtægter og
indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn
efter § 26 a i lov om social service.
6)
Værdien af kost m.v.
under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis
sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag
svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Stk. 2.
De
erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og
4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt
indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Særlig støtte
§ 34.
Personer,
der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller
stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp
efter § 25 få en særlig støtte.
Stk. 2.
Inden
kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,
billigere bolig.
Stk. 3.
Følgende
personer kan ikke få særlig støtte:
1)
Ægtepar, der er
omfattet af § 13, stk. 7 og 8.
2)
Personer under 25 år,
som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3
og 4.
3)
Personer, der får
hjælp efter §§ 25 a og 27.
4)
Personer, der
modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 4.
Personer,
der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og
§ 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt,
hvis
de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder
regler
om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.
§§ 35-38.
(Ophævet).
Nedsættelse af hjælpen m.v.
§ 38 a.
Hjælpen
nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der
modtager
hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, alene på grund af ledighed
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
afviser tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 3,
4)
undlader efter krav
fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf.
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller
5)
undlader senest en
måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i
Beskæftigelsesministeriets
database, jf. § 13 a, stk. 2.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12
måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med
1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft
mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen
afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2
eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der
modtager
starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,
eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af
stk. 1
og 2.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at
ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf.
§ 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om
ansøgeren
og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 3, eller modtager
hjælp på grund af problemer ud over ledighed.
Stk. 5.
Kommunen
bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om
arbejde,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
§ 39.
Hvis
en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen
skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.
Stk. 2.
Hjælpen
efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som
den
pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
§ 40.
Under
deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter
§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til
det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.
Stk. 2.
Kommunen
kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver
fra
et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ophør af hjælpen
§ 41.
Hjælpen
ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud
om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte
tilbudet består.
Stk. 2.
Hjælpen
ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har
gentagne
udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så
betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.
Stk. 3.
For
personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,
stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, ophører hjælpen,
hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres
arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund
gentagne
gange afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så
længe muligheden for at benytte tilbudet består.
Kapitel 5
Igangsætningsydelse
§§ 42-45.
(Ophævet).
Kapitel 6
Revalidering
§ 46.
Revalidering
er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en
person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget
til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv
og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,
kaldes
en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det
erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter
med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Stk. 2.
Kommunen
giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller
anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er
tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.
Stk. 3.
En
revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 47.
Kommunen
tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at
tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn
til
egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i
samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter
mod
en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i
virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2.
En
revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af
selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 3.
Økonomisk
hjælp til revalidering kan omfatte:
1)
Revalideringsydelse
efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.
§§ 58 og 59.
2)
Helt eller delvis
løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3)
Særlig støtte efter
§ 64.
4)
Støtte til at
etablere selvstændig virksomhed efter § 65.
5)
Starthjælp efter
§ 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter
m.v.,
jf. §§ 58 og 59.
6)
Tillægsydelser efter
kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
For
revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12,
erstatter
denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.
Stk. 5.
Revalidenden
bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
§§ 47 a-48.
(Ophævet).
Revalideringsperioden
§ 49.
Kommunen
skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at
den
kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov
tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får
revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,
forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for
forlængelse
af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.
Stk. 2.
Har
revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens
personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en
længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en
revalidering,
hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
Jobplanen ved revalidering
§ 50.
Kommunen
udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27 og
§ 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det
erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.
Hjælpen
§ 51.
Forudsat
at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf.
§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager revalidenden hjælp i form af
1)
revalideringsydelse
efter § 52,
2)
mindste
overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3)
mindste
overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende
arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden
er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf.
§ 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Hvis den
løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for
revalideringsydelsen.
Stk. 3.
En
revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan
ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4.
En ung
revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale
støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har
betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede
erhvervsmuligheder.
§ 52.
Revalideringsydelsen
beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
En
revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det
udbetales
til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Stk. 3.
En
revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når
1)
den pågældende
forsørger egne børn i hjemmet eller
2)
den pågældende har
haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.
Stk. 4.
Personer,
der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over
for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,
dog
højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen
inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
§ 53.
Revalidenden
har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger jobplanen.
§ 54.
Revalidenden
bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet,
der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og
indhold.
§ 55.
Revalidenden
bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved
graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56.
Kommunen
kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden
kan
få revalideringsydelse i,
1)
hvis revalidenden
ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne
eller andre helt specielle forhold, eller
2)
hvis sygdom, pasning
af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
barsel,
manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt
forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.
Arbejde under revalidering
§ 57.
Revalidenden
må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres. Kommunen kan dog
tillade
andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.
Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen
§ 58.
Kommunen
nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis
disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2.
Ved
afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de
regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 59.
Kommunen
nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra
forsikringer
og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning
efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog
kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger
revalidendens
hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og
reguleres
m.v.
§§ 60-62.
(Ophævet).
Særlig støtte under revalidering
§ 63.
Kommunen
kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden
modtager
hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til
de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 64.
Kommunen
giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat
fysisk
eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve
revalideringsydelse
efter § 52, stk. 2.
Selvstændig virksomhed
§ 65.
Kommunen
kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og
forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte
frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand
til
at forsørge sig selv og sin familie.
Stk. 2.
Kommunen
giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt
under
hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.
Stk. 3.
Kommunen
kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke
mere
end 6 måneder.
Stk. 4.
Lånet efter
stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.
§ 66.
Kommunen
påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den
selvstændige
etablering.
Stk. 2.
Kommunen
skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen
for
at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
§ 67.
Kommunen
kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at
betale
det tilbage.
§§ 68-69.
(Ophævet).
Kapitel 7
§§ 70-73 a.
(Ophævet).
Ledighedsydelse
§ 74.
Ledighedsydelse
udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf.
kapitel
13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales
1)
i perioden efter
visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,
2)
ved ledighed efter et
fleksjob,
3)
i perioder med sygdom
eller barsel,
4)
ved afholdelse af
ferie eller
5)
ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 2.
Ledighedsydelse
udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til
ledighedsydelse
eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i
ustøttet
beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales
1)
ved ledighed, der
indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,
2)
i perioder med sygdom
eller barsel,
3)
ved afholdelse af
ferie eller
4)
ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til
fleksjob
§ 74 a.
Personer,
der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et
fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter
visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1)
ville være berettiget
til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2)
modtager
sygedagpenge,
3)
deltager i revalidering
efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller
4)
modtager
ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Stk. 2.
Personer,
der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til
ledighedsydelse
ved ledighed efter et fleksjob.
Stk. 3.
Personer,
der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed
efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de
seneste 18 måneder.
Stk. 4.
Personer,
der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved
midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 5.
Modtageren
bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om
opfølgning
i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom
eller
fødsel finder tilsvarende anvendelse.
§ 74 b.
Det
er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at modtageren
opfylder betingelserne for at få et fleksjob,
2)
at modtageren ikke
har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,
3)
at modtageren tager
imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og
4)
at modtageren ikke er
selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
Stk. 2.
Stk. 1,
nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Opstår der
tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed.
Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til
rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling
af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen
behandles.
Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for
samme periode.
Stk. 4.
Afslår
modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales
ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en
periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister
modtageren
retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
En person,
der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til
ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny
opfylder
kravet i § 74 a, stk. 3.
Stk. 6.
Personer,
der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 c.
Kommunen
skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når
en
person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder
med
ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.
Ved
vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 74 d.
Ledighedsydelse
ydes for indtil 5 dage om ugen.
Stk. 2.
Ydelsen
udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb,
jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst
udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har
modtaget
i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt,
i
de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.
Stk. 3.
Når en
person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere
varighed,
sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i
forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer,
der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra
indtægten
divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 4.
Ledighedsydelsen
nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra
arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af
ansættelsen.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om
fradrag
i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herved fravige betingelserne
i
stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af
ledighedsydelse.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.
§ 74 e.
Personer,
der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.
Stk. 2.
Personer,
der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse
under
ferie.
Stk. 3.
Retten til
ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og
med
31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med
ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de
efterfølgende
ferieår.
2)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og
med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse
i
de efterfølgende ferieår.
3)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og
med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse
i
de efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
Ferie med
ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1.
maj
til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden
ferieårets
udløb, bortfalder.
Stk. 5.
Der sker
fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter
stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har
optjent
ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie
med
feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med
ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.
Stk. 6.
Ledighedsydelsen
udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der
holder
ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der
svarer
til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse
med
beløb efter § 74 d, stk. 4.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret
til fleksjob
§ 74 f.
Personer,
der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved
ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når
personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til
fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil
personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for
optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i
lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel
medregnes ikke.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til
ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen
har
været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder
inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 3.
Personer,
der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret
til
ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan
tilregnes
den pågældende.
Stk. 4.
Personer,
der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen
i
perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med
modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder
tilsvarende anvendelse.
§ 74 g.
Det
er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at personen ikke har
et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,
2)
at ledigheden ikke
kan tilregnes personen selv, og
3)
at personen tager
imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.
Stk. 2.
Personen
har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et
af
de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.
Stk. 3.
Opstår der
tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan
ske
ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Afslår
modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for
arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.
Stk. 5.
Personer,
der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 h.
Ledighedsydelse
udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter
§ 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet
ferieår
efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Særlig ydelse
§ 74 i.
Personer,
der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt,
der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er
berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer
under
25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end
de
beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 2.
Ydelsen
efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det
beløb,
der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør
ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det
beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 74 b
finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 og reglerne om
tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse på personer,
der modtager særlig ydelse.
§§ 74 j-77.
(Ophævet).
Kapitel 8
Værktøj og arbejdsredskaber
§ 78.
(Ophævet).
Kapitel 9
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 79.
Kommunen
indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-
bidrag
for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt
60
år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1,
og
§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For
personer, der modtager hjælp efter § 25 og efter § 45, stk. 3,
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling
af
ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en
sammenhængende periode på 6 måneder.
Stk. 3.
For
personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og
§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at
den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag,
mindst
udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til
andre
mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp efter § 25,
stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb
fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet
med tilbagebetalingspligt efter § 93.
§ 80.
Den
ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der
er
beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33,
39,
40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.
Stk. 2.
De
personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3
af
det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den
ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3
af
bidraget.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om
bidragsbetaling.
§ 80 a.
For
personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og
§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79,
indbetales
en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
De nærmere
regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af
beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Indbetales
opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5
og
7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Hjælp i særlige tilfælde
Enkeltudgifter
§ 81.
Kommunen
kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har
været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse
af
udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens
muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes,
hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en
udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt
afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Sygebehandling m.v.
§ 82.
Kommunen
kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller
lignende,
der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk
mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen
er
nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes
hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem.
Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det
offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er
lægeligt velbegrundet.
Særlig hjælp vedrørende børn
§ 83.
Kommunen
kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under
18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at
ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Kommunen
kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført
til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en
forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har
forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at
indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at
betale udgiften.
§ 84.
Kommunen
kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden
ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der
ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets
indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække
udgifterne ved at forsørge barnet.
Flytning
§ 85.
Kommunen
kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens
bolig-
eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren
eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Hvis
flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde
hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til
vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i
landet.
Kapitel 10 a
Hjælp til efterlevende
Efterlevelseshjælp
§ 85 a.
Kommunen
yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til
personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.
Stk. 2.
Hjælpen er
betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i
landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til
efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension
efter § 48 i lov om social pension.
Stk. 3.
Hjælpen kan
højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt
ikke
overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte
nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der
overstiger
250.000 kr.
Stk. 4.
I
opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede
personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme
efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue
og
formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses
som
følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår
afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der
overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes
med
30 pct.
Stk. 5.
Hjælpen
udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 6.
Hvis der
foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan
fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a
conto-beløb.
Stk. 7.
Til
personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4
og
en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de
formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den
efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov
om
lån til betaling af ejendomsskatter.
Stk. 8.
I det
omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den
tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for
personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring.
Stk. 9.
Socialministeren
fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue
samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp,
herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf.
stk. 7. Endvidere fastsætter socialministeren regler om
afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning
nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.
§§ 86-87.
(Ophævet).
Kapitel 11
Udbetaling af hjælp
§ 88.
En
person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget
sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.
§ 89.
Hjælp
til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker
bagud for 1 måned.
Stk. 2.
Kommunen
kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl
om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som
engangshjælpen er beregnet til at dække.
§ 90.
Kommunen
kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere
perioder,
hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne
administrere kontante beløb.
Kapitel 12
Tilbagebetaling
§ 91.
Kommunen
skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
1)
når en person mod
bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter
§ 92, stk. 4, i denne lov eller § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
2)
når en person mod
bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller
3)
når en person er
omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 92.
Den,
der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter
og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale
hjælpen.
Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der
kan ligestilles hermed.
Stk. 2.
Ægtefæller
hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Dette
gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og
uanset
om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
En person,
der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter
stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af
boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med
opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
§ 93.
Kommunen
kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1)
fordi modtageren har
udvist uforsvarlig økonomi,
2)
fordi modtageren ikke
har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private
m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse
eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,
3)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
4)
fordi modtageren på
grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt
fra et arbejde,
5)
fordi modtageren har
nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
6)
fordi modtageren
eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller
7)
når der på det
tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger
forhold,
der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at
tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
Kommunen
skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal
betales tilbage og med hvilken begrundelse.
Stk. 3.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og engangsbeløb efter § 25 a.
§ 94.
Kommunen
kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget
hjælp,
senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der
dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.
Stk. 2.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og engangsbeløb efter § 25 a.
Stk. 3.
Kommunen
kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1,
når
en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade
efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om erstatningsansvar
eller
3)
lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte
lovs § 40, stk. 1.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
og socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der
ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning
af
erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
§ 95.
Kommunen
gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes
under
hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det
nødvendige til sit eget eller familiens underhold.
Stk. 2.
Hvis en
person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter
stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter.
Stk. 3.
Når der er
ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der
svarer
til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af
overskydende
skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling
efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der er fastsat en
tilbagebetalingsordning efter stk. 1.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet
bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter
reglerne
i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
§ 96.
Har
en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag-
eller
klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige
månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.
§ 97.
Er
der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller lov om børns
forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden
person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et
beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om
forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.
Stk. 2.
Det
offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller
kræve
et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan
vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået
med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.
Kapitel 13
Klageregler
§ 98.
Kommunens
og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt,
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 14
Finansiering m.v.
§ 99.
Kommunen
afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og
til
administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
En
amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,
herunder vejledning og konsulentstøtte.
§ 100.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.
Stk. 2.
Staten
refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.
§ 101.
(Ophævet).
§ 102.
(Ophævet).
§ 103.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf.
§§ 52 og 65.
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 104.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter
§ 74
d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til
ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.
Stk. 2.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter
§ 74 i.
§ 105.
Staten
refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 2.
Staten
afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter
§ 6.
§ 106.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter
kapitel 10. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp. Staten
refunderer
50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
§ 107.
Staten
afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har
fået opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens
§§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
3)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en
af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres
tilbage til en sådan person,
5)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18
år,
hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser,
der er nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til
eller
et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding,
8)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af
tilknytning
til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,
9)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 5, eller
10)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten
afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel
4,
6 og 10 i de første 1½ år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til
1)
udlændinge, som inden
12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og
varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2)
udlændinge, når
tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil
modtageren
fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
§ 108.
Staten
yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes refusionsberettigende
udgifter efter denne lov.
§ 108 a.
Opholdskommunen
har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a i
lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering m.v.
§ 109.
En
gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:
1)
§§ 25, 25 a, 25
b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig
hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.
2)
§ 27,
stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3)
§ 30 om
indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.
4)
§ 31 om fradrag
for arbejdsindtægter m.v.
5)
(Ophævet).
6)
§ 52,
stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.
7)
§ 79,
stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
8)
(Ophævet).
9)
(Ophævet).
10)
(Ophævet).
11)
§ 85 a om
efterlevelseshjælp.
Stk. 2.
Beløb efter
§ 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens
Uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
og socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
§ 109 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af
ligningslovens
§ 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.
Kapitel 14 a
Rådgivning
§ 109 b.
Beskæftigelsesrådet,
jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,
er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne
lov.
Kapitel 15
Forsøgsregler
§ 110.
Beskæftigelsesministeren
kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver
lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne
lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 111.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet
for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51,
stk. 2,
samt §§ 60-62 og 70.
§ 112.
Bestemmelsen
i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der
finder
sted ultimo juni 1998.
§ 113.
Personer
under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne
for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til
kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat
modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de
modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.
§ 114.
Personer,
der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter
1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil
ophør
af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret
af
17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under
amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen
mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.
§ 115.
Individuelt
beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er
oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.
§ 116.
Inddrivelse
af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i
§ 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer, samt
efter
regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 171 af 25. marts 1987 med senere ændringer, sker efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
§ 117.
(Ophævet).
§ 117 a.
Indenrigsministeren
fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden
udgangen af folketingsåret 1998-99.
§ 118.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre
regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når
færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne
eller Grønland får ophold i Danmark.
Stk. 3.
På samme
måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af
udgifter
efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer
fra
Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 4.
Hvis der
opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske
sociale
myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes
for
Den Sociale Ankestyrelse.
Lov nr. 284 af 25. april 2001, der ændrer
§§ 8, 10,
47 a, 70, 71, 72, 73, 74, 74 a, 74 b, 77, 79, 80, 80 a, 100, 103, 104 og 117
og
indsætter §§ 74 c, 74 d, 74 e, 74 f og 74 g (ændring af reglerne om
fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som
affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved
§ 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved
§ 1,
nr. 20.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på
beslutninger
om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens
ikrafttræden,
jf. stk. 1.
Stk. 4.
Uanset
§ 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder
kommunerne indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter
§ 74
d, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme
periode
refunderer
1)
100 pct. af en
kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1,
nr.
13, og
2)
50 pct. af en
kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved
§ 1, nr. 13.
Stk. 5.
For
fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder
§ 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006.
Stk. 6.
§ 74 c
som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med
ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.
Stk. 7.
Fleksjob,
der er etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et
tilskud
på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der
foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.
Stk. 8-9.
- - -
Lov nr. 285 af 25. april 2001, der indsætter
§ 27 a
(førtidspensionsreform) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2-6.
- - -
Stk. 7.
§ 27 a
i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,
finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra
den
1. januar 2003 gældende regler.
Stk. 8.
- - -
Lov nr. 461 af 7. juni 2001, der ændrer § 97
(ændring som følge af børneloven m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Lovens
§ 2, nr. 3 og 4, og §§ 3 og 9 træder i kraft den 1. januar 2002.
Lovens § 1, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 4-8 træder i kraft den 1.
juli 2002.
Stk. 2.
- - -
Lov nr. 343 af 28. maj 2002, der ændrer § 85
a
(genindførelse af efterlevelsespension m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juni 2002 og har virkning for tilfælde, hvor dødsfaldet
er indtrådt den 1. januar 2002 eller senere.
Stk. 2.
For en
efterlevende ægtefælle eller samlever, som efter § 48 i lov om social
pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, er berettiget til
efterlevelsespension efter en pensionist, der er afgået ved døden i perioden
mellem den 1. januar 2002 og den 31. maj 2002, efterbetales
efterlevelsespensionen
efter fradrag af de ydelser, der er udbetalt efter de indtil den 1. juni 2002
gældende regler om udbetaling ved dødsfald i lov om social pension og lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 3.
For
personer og dødsboer, der er omfattet af § 33, stk. 7, i lov om
social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og som i perioden
mellem den 1. januar 2002 og den 31. maj 2002 har modtaget krav om
tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori
pensionisten
er død, frafaldes dette krav. Er tilbagebetaling sket, udbetales beløbet til
den berettigede, medmindre beløbet efter § 33, stk. 8, i lov om
social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, indgår i
opgørelsen
af efterlevelsespension.
Lov nr. 361 af 6. juni 2002, der ændrer §§ 3,
11,
20, 25, 26, 27, 27 a, 31, 34, 36, 47, 101, 106 og 109 og ophæver § 28
(ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1-5, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden havde
lovligt ophold her i landet og har været indberettet til Den Sociale
Sikringsstyrelse efter de hidtil gældende regler. Disse er fortsat omfattet
af
de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
§ 1,
nr. 6-26, har virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget
efter
lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler gælder for personer, der har
lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden. Personer, der
efterfølgende
tager ophold uden for riget, er omfattet af § 1, nr. 8. § 1, nr. 17
og 26, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden modtog hjælp
efter § 28. Disse udlændinge er fortsat omfattet af den hidtil gældende
regel.
Stk. 4.
§ 2,
nr. 1-8, har virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager
ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002.
De
udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf.
integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, er omfattet af de hidtil
gældende
regler. For udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, og som
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, udgør
grundtilskuddet efter § 45, stk. 4, 4.256 kr. pr. måned.
Bestemmelserne
i § 2, nr. 9-12, træder først i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 398 af 6. juni 2002, der ændrer §§ 26
og 33
(tilskud til pasning af egne børn) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Lov nr. 438 af 10. juni 2002, der ændrer §§ 8
a,
13, 13 a, 26, 34, 39, 41, 74, 74 a, 74 b, 89, 93, 94, 104, 109, 118 og
ophæver
§§ 74 f, 74 g, og indsætter §§ 13 b, 25 a, 36 a, 74 f, 74 g, 74 h,
74
i, 74 j (bagudbetaling af kontanthjælp m.v. og ændring af reglerne om
ledighedsydelse
m.m.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1-11, 21-23 og 27, samt §§ 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. januar
2003.
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
- - -
Stk. 5.
Personer,
der modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse den 1. januar 2003,
overgår
til bagudbetalt kontanthjælp eller introduktionsydelse med virkning fra denne
dato, således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til
den
kontanthjælp eller introduktionsydelse, der udbetales til dækning af
leveomkostningerne for januar 2003.
Stk. 6.
Personer,
der modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse den 1. januar 2003, skal
tilbagebetale
hjælpen for den måned, der ligger op til første udbetaling, hvis de inden den
1. januar 2004 overgår til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.
Lov nr. 1034 af 17. december 2002, der ændrer
§§ 13
og 93 og indsætter § 109 a (harmonisering af reglerne om kontanthjælp og
barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love
(bagudbetaling
af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af
bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på
døgninstitutioner
m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i
koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter »2003«:
», jf. dog stk. 5 og 6«.
2.
§ 7, stk. 5
og
6,
affattes således:
»Stk. 5.
§ 1,
nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager
introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.
Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil
udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer
efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de
være omfattet af de ændrede regler.
Stk. 6.
Kommunen
kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får
forudbetalt
hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis den
pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder
samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller
samleverens forhold.«
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som
ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361
af
6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende
ændring:
1.
§ 25, stk. 3, nr. 4,
affattes
således:
»4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne
i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14,
stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,«.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
De hidtil
gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven gælder
fortsat for forældre til børn, jf. § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1, der
er
født inden lovens ikrafttræden, og for forældre til adoptivbørn, jf.
§ 1,
nr. 1, og § 3, nr. 1, der er modtaget her i landet inden lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 1037 af 17. december 2002, der ændrer
§§ 18, 25, 26, 31, 34, 35, 36, 38, 41, 47, 79, 91 og indsætter § 38
a
(ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning,
nedsættelse
af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Opgørelsen
af perioder efter §§ 25, 31 og 38 a som ændret henholdsvis affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, 4, 5 og 11, sker med virkning fra den 1. januar
2003, således at perioder med kontanthjælp eller perioder uden kontanthjælp
forud for denne dato ikke indgår i beregningen af perioderne.
Stk. 3.
§ 35
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7, har virkning for personer, der
påbegynder eller har fået tilsagn om at påbegynde jobtræning hos en offentlig
arbejdsgiver den 1. januar 2003 eller senere.
Stk. 4.
Afskaffelse
af beskæftigelsestillægget for kontanthjælpsmodtagere efter § 36,
stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, får virkning for
personer, der påbegynder individuel jobtræning den 1. januar 2003 eller
senere.
Stk. 5.
Afskaffelse
af den særlige godtgørelse efter den hidtil gældende § 38, stk. 2,
som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 10, får virkning for personer, der
påbegynder et aktiveringsforløb den 1. januar 2003 eller senere.
Stk. 6.
§ 1,
nr. 2, 4, 5 og 13, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge,
som
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens
§ 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.
361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven.
(Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.).
Lov nr. 1040 af 17. december 2002, der ændrer
§§ 13, 26, 30 og 109 (nedsat kontanthjælp til personer, der er
samlevende
med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
For
personer, hvis starthjælp eller introduktionsydelse er nedsat eller
bortfaldet
efter de hidtil gældende bestemmelser i § 26, stk. 1, 2. pkt., i
lov
om aktiv socialpolitik eller § 27, stk. 1, 2. pkt., i
integrationsloven, har loven dog virkning fra den 1. juli 2002, i det omfang
nedsættelsen eller bortfaldet er sket på grund af samliv med en
kontanthjælpsmodtager.
§ 4
§ 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, finder tilsvarende
anvendelse i forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf.
§ 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af
lov
om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Ændring af reglerne om ret til
kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.).
Lov nr. 1066 af 17. december 2002, der ændrer
§ 32
(ændringer som følge af forbedring af regler om pasning i hjemmet af børn med
handicap) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 398 af 28. maj 2003, der ændrer § 91
(præcisering af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område om borgernes medvirken, myndighedernes oplysningspligt og
beføjelser til at indhente fortrolige oplysninger om borgerne samt indførelse
af bestemmelser om uanmeldt eftersyn i virksomheder, bødestraf for groft
uagtsom vildledelse af de sociale myndigheder og mulighed for udveksling af
oplysninger mellem kommuner og sygehuse om borgernes indlæggelse på og
udskrivning fra sygehuse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Lov nr. 417 af 10. juni 2003, der ændrer §§ 1,
5,
8, 8 a, 10, 11, 12, 13, 13 a, 13 b, 25, 26, 31, 33, 34, 38 a, 39, 40, 41, 46,
47, 50, 51, 53, 54, 56, 57, 58, 63, 74, 74 a, 74 b, 74 c, 74 f, 74 g, 74 i,
79,
80 a, 93, 94, 98, 99, 100, 103, 104, 107, 109 og 110 og ophæver §§ 8 b,
8
c, 9, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 35, 36, 36 a, 37, 38, 47 a, 47 b,
48,
60, 61, 62, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 73 a, 74 j, 75, 76, 77, 78 og 101 og
indsætter §§ 13 c, 25 b, 25 c, 25 d, 25 e, 25 f og 109 b (loft over
kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive
tilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love.
(Bagudbetaling
af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af
bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på
døgninstitutioner
m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i
koordinationsudvalg), som ændret ved lov nr. 1034 af 17. december 2002,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 6,
indsættes som 3. pkt.:
»Tilsvarende gælder personer omfattet af §§ 25 b og 25
c i lov om aktiv socialpolitik.«
§ 9
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Personer,
som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden
beskæftigelsesfremmende
foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik,
kan påbegynde eller gennemføre tilbuddet efter de hidtil gældende regler, jf.
dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil refunderes efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår
perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr.
1,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med
kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25,
stk. 8-10. § 25 f, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse på personer, der i henhold
til
stk. 2 påbegynder eller gennemfører tilbud efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 5.
§ 25
f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende
anvendelse
i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3,
stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv
socialpolitik og integrationsloven.
Stk. 6.
Staten
refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.
§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til
udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.
integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,
2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
og integrationsloven.
Beskæftigelsesministeriet, den 13. august
2003
Claus Hjort Frederiksen
/Vibeke Dalbro
Lignende dokumenter
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Skrivelse til kommunerne om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved manglende mulighed for forsørgelse efter samlivsophævelse Retsinformation · 26. oktober 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i udlandet) Retsinformation · 6. februar 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse 36-12 om kontanthjælp - gensidig forsørgelsespligt - samlivsophør - separation - økonomisk sikkerhedsnet Retsinformation · 10. juli 2013