Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Ikke gældende siden 31. oktober 2005 LBK nr 709 af 13/08/2003LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet22. august 2003

Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 851 afgørelser

Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 med de ændringer, der følger af

§ 2 i lov nr. 398 af 28. maj 2003 og § 1 i lov nr. 417 af 10. juni

2003.

Kapitel 1

Formål og den enkeltes ansvar

§ 1.

Formålet

med denne lov er

1)

at forebygge, at

personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde,

får

behov for hjælp til forsørgelse, og

2)

at skabe et økonomisk

sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige

til

sig selv og sin familie.

Stk. 2.

Formålet

med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare

sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle

deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Modtageren

skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og

medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

Læs alt

§ 2.

Enhver

mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig

selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2.

Ansvaret

for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3.

Ansvaret

for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge

en

ægtefælle eller et barn.

Stk. 4.

Kommunen

giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter

under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 2

Statsborgerskab og bopæl

§ 3.

Enhver,

der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

For at få

vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

1)

være dansk

statsborger,

2)

være statsborger i en

EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til

ophold efter fællesskabsretlige regler eller

3)

være omfattet af en

aftale efter § 4.

Stk. 3.

Hjælp til

forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må

påregnes at ville vare mere end ½ år.

Stk. 4.

Hvis en

udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for

vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal

hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse

efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har

boet

her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været

omfattet

af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,

regnes

7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden

er

afsluttet.

Stk. 5.

Personer,

der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale

tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere

end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om

social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i

henhold til bestemmelserne i denne konvention.

Stk. 6.

Ved

afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

1)

om udlændingen er

gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding,

der

lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,

2)

varigheden af

opholdet her i landet,

3)

helbredsmæssige

forhold,

4)

den familiemæssige og

øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og

5)

om en person, der har

påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne

pligt.

§ 4.

Der

kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives

personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til

forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5.

Personer,

der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunen

kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under

kortvarige ophold i udlandet, hvis

1)

modtageren deltager i

aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller revalidering efter denne lov,

2)

modtageren udøver

aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn

under 18 år,

3)

modtageren har brug

for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,

eller

4)

der i øvrigt

foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er

alvorligt syg.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at

modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den

pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 6.

Den

Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har

opholdt

sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved

kan

undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken

ansøgeren

eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige

behov.

Stk. 2.

Hjælpen

efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra

udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i

det

pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer

til

folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3

Vejledning og opfølgning

Vejledning

§ 7.

Når

en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for

at

yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan

klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2.

Vejledningen

kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne

for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8.

Kommunen

skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Når en

person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan

kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og

tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Når en

person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter

reglerne,

der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive

beskæftigelsesindsats.

§ 8 a.

Kommunen

sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af

ledighed,

bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen

får meddelelse, når hjælpen ophører.

§§ 8 b-9.

(Ophævet).

Opfølgning

§ 10.

Kommunen

skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne

for

at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på,

om

der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Stk. 2.

Kommunen

skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter

første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet

efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal

opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,

eller

der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

I sager

efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6

måneder

efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsvarende

gælder

i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel

12

i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen

sidst

har været vurderet.

Kapitel 4

Kontanthjælp og starthjælp

§ 11.

Kommunen

yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at få hjælpen,

1)

at ansøgeren har

været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,

arbejdsløshed

eller samlivsophør,

2)

at ændringerne

bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin

egen eller familiens forsørgelse, og

3)

at behovet ikke kan

dækkes gennem andre ydelser.

Stk. 3.

Retten til

kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget

i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden

indgår

perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre

særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på

sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie,

studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her

i

riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4.

Kravet om,

at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de

seneste

8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er

berettigede til hjælpen.

Stk. 5.

Kommunen træffer

afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp.

Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at

afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis personen ikke kan

dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen

starthjælp.

Personer under uddannelse

§ 12.

Der

kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og 38 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan herudover

fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer

under uddannelse.

Stk. 2.

Når der

ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der

ikke

hjælp til ægtefællen.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13.

Det

er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen

ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte

deres

arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter

§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine

arbejdsmuligheder, hvis personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen

hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres

arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1

eller

tilbud efter stk. 3, hvis

1)

tilbuddet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet

forringes,

hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund

af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne

i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14,

stk. 1-3

og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel

er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende modtager

støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller

døende

nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning

af

alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende er

omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

8)

den pågældende

aftjener værnepligt,

9)

arbejdet er omfattet

af en overenskomstmæssig konflikt eller

10)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen

hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i

det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte,

der

kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine

arbejdsmuligheder.

Stk. 6.

Reglerne i

stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under

uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er

betinget

af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7.

En person, hvis

ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller

hovedsagelig

har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder

efter

reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet

efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8.

Kommunen

kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,

stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1)

ægtefællen

udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2)

ægtefællen ikke kan

dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 13 a.

For

en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på

grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine

arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for

det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra

arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.

Stk. 2.

Personen

skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til

arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

sørge

for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,

kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde

ind

i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13 b.

En

person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få

udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog

§ 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For

personer,

der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun

finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine

arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Der kan

højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i

stk. 1 er opfyldt.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i

§§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats.

Formue

§ 14.

Kommunen

kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække

det

økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for

ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2.

Der ses

desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare

eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til

ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3.

Der skal

tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som

følge af personskade efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar eller

3)

lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra

erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 5.

Kommunen

ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som

godtgørelse

for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale

fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af

kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra

arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

§§ 16-24.

(Ophævet).

Hjælp til forsørgelse

§ 25.

Kontanthjælpen

udgør et månedligt beløb på

1)

10.245 kr. for

personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,

2)

7.711 kr. for andre

personer, der er fyldt 25 år,

3)

4.969 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4)

2.195 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2.

En person

under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3.

En kvinde

under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12.

svangerskabsuge.

Stk. 4.

En person

under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som

modtager

hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der svarer

til

det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis

udlagt

på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på

bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

Stk. 5.

Ægtepar,

hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2,

stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for

hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6

sammenhængende kalendermåneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos

den

ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene

ægtefælle

modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.

§ 26,

stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes

ikke af nedsættelsen.

Stk. 6.

Ægtepar,

der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1

eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp

i

6 sammenhængende kalendermåneder.

Stk. 7.

Personer,

der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter

§§ 27,

27 a og 29, folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,

får

alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.

Stk. 8.

6-måneders-perioden

i stk. 5 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er

berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge

ægtefæller i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp.

6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra første hele kalendermåned,

hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge

ægtefæller i en hel kalendermåned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9.

Ved

beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes

endvidere

1)

perioder med

kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1

eller

2, stk. 2 eller stk. 3,

2)

perioder, hvor

personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

har

modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under

forrevalidering, jf. § 47, stk. 5, og

3)

perioder, hvor

hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.

Stk. 10.

Ved

beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra

1)

perioder, hvor der er

udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption

efter

§ 13, stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,

2)

perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende

nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt sygt barn, samt

3)

perioder, hvor den

pågældende har aftjent værnepligt.

Stk. 11.

Hjælp

efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene

opholder

sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang

disse

efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er

omfattet

af bilaterale overenskomster.

Stk. 12.

Starthjælpen

udgør et månedligt beløb på

1)

4.231 kr. for gifte

og samlevende, der er fyldt 25 år,

2)

5.103 kr. for enlige,

der er fyldt 25 år,

3)

4.231 kr. for

personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og

4)

2.103 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 13.

En person,

der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har

forsørgelsespligt

over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr.

pr.

måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1

forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan

højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes

ansøgeren,

dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har

fast

ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en

ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders

husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes

forsørgertillægget

for de 2 yngste.

Stk. 14.

Forsørgertillæg

udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har

forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til

moderen.

Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold

her i riget eller et andet EU/EØS-land.

§ 25 a.

Kommunen

kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder

betingelserne

i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp.

Engangshjælpen

ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt

kontanthjælp.

Stk. 2.

Hjælpen

efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3.

For

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst

udgøre 2.103 kr.

§ 25 b.

For

personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse

efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et

månedligt beløb på

1)

10.859 kr. for gifte

og samlevende, der er forsørgere,

2)

8.172 kr. for gifte

og samlevende, der ikke er forsørgere,

3)

13.546 kr. for enlige

forsørgere og

4)

10.859 kr. for

enlige, der ikke er forsørgere.

6-måneders-perioden beregnes efter

§ 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

I

beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår

1)

kontanthjælp med det

beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet

af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39 og 41 om nedsættelse

og

ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,

2)

støtte efter

§ 34 samt

3)

boligstøtte efter

kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der

ydes

til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om

individuel

boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel

boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte,

herunder

tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18

år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26,

stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved

beregningen

af kontanthjælp.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der

modtager

hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27,

stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c.

Overstiger

den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i

§ 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende

beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Den samlede

nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290

kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der

ikke

er forsørgere.

Stk. 3.

Nedsættelsen

af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter

§ 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen

efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem

ægtefællerne

i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der

kun

udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne

ægtefælle.

Stk. 4.

Beregningen

af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første

gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.

Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den

kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele

kalendermåned.

Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor

personen

er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

§ 25 d.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne

bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har

modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.

6-måneders-perioden

afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har

modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Beregning af

perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter

§ 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i § 25 b,

samt

om efterregulering af støtten efter § 34 og den samlede hjælp efter

§ 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f.

Personer,

der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får

den

månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1)

har modtaget

kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud

efter

afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2)

uden rimelig eller

gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en

periode,

hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6-måneders-perioden beregnes efter

§ 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

Den

nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1)

4.379 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2)

2.177 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Hvis hjælpen også er nedsat eller

nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der ikke

bor

hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og hjælpen

til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det beløb,

den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.

Stk. 3.

Kommunen

kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen

efter stk. 1 og 2, hvis

1)

personen ikke vil

være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2)

revalidering ikke kan

antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og

3)

personen ikke vil

være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog

ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4.

Personer

under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes

ikke

længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25

i

6 sammenhængende måneder. 6-måneders-perioden afbrydes, hvis de i en

kalendermåned modtager hjælp efter § 25. Beregning af perioderne sker

efter § 25, stk. 10.

§ 26.

Hjælpen

til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er

berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en

person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager

kontanthjælp, nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være

modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12

og

13.

Stk. 3.

Hvis en

person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager

starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være

modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12

og

13.

Stk. 4.

Hvis kun en

af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle

modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne

børn

efter § 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den

ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte

tilskud.

Stk. 5.

Hvis kun en

af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle

ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8,

beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med

et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i

måneden

efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen

anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at

udnytte

sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.

Stk. 6.

Der kan

ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.

stk. 5.

Særlige regler om hjælp til visse persongrupper

§ 27.

For

personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør

hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift

folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1)

der er fyldt 60 år,

og

2)

som ikke kan få

social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2.

Til børn

under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er

berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et

støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 27 a.

Hjælpen

til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social

pension

på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb,

der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld

førtidspension. For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11,

stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer

til starthjælpen.

§ 28.

(Ophævet).

§ 29.

Beskæftigelsesministeren

kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om

hjælp

til

1)

personer, hvis

forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden

lovgivning,

og

2)

personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Indtægter m.v.

§ 30.

Har

ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog

§§ 31-33.

Stk. 2.

Når hjælpen

til en gift person beregnes efter § 26, stk. 4, trækker kommunen

kun

den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis

10.245

kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt

over

for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31.

Har

ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre

beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25

bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat

kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af

kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i

ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp

opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der modtager

starthjælp,

ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses

bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.

person.

Stk. 2.

For

personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra

indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for

omregningen.

Stk. 3.

Når en

kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager

kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1.

pkt. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter

§ 25, stk. 8-10.

Feriegodtgørelse

§ 32.

Feriegodtgørelse

efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt

med at modtage hjælp efter § 29 i lov om social service, bliver trukket

fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til

hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er

bestemt til at dække.

Andre indtægter m.v.

§ 33.

Der

foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1)

Invaliditetsydelse,

invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2)

Godtgørelse efter

§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3)

Vederlag som

tilforordnet ved valg.

4)

Ydelser fra godkendte

sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren,

jf. ligningslovens § 7, litra z.

5)

Børns indtægter og

indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn

efter § 26 a i lov om social service.

6)

Værdien af kost m.v.

under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis

sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag

svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2.

De

erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og

4, godtgørelse for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt

indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte

§ 34.

Personer,

der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller

stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp

efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2.

Inden

kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,

billigere bolig.

Stk. 3.

Følgende

personer kan ikke få særlig støtte:

1)

Ægtepar, der er

omfattet af § 13, stk. 7 og 8.

2)

Personer under 25 år,

som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3

og 4.

3)

Personer, der får

hjælp efter §§ 25 a og 27.

4)

Personer, der

modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 4.

Personer,

der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og

§ 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt,

hvis

de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder

regler

om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§§ 35-38.

(Ophævet).

Nedsættelse af hjælpen m.v.

§ 38 a.

Hjælpen

nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der

modtager

hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, alene på grund af ledighed

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

afviser tilbud om

arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende

foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4)

undlader efter krav

fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5)

undlader senest en

måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i

Beskæftigelsesministeriets

database, jf. § 13 a, stk. 2.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 2.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12

måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med

1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft

mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen

afrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2

eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der

modtager

starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,

eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af

stk. 1

og 2.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at

ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf.

§ 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om

ansøgeren

og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 3, eller modtager

hjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Stk. 5.

Kommunen

bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om

arbejde,

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 39.

Hvis

en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen

skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 2.

Hjælpen

efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som

den

pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 40.

Under

deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter

§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til

det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 2.

Kommunen

kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver

fra

et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ophør af hjælpen

§ 41.

Hjælpen

ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud

om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte

tilbudet består.

Stk. 2.

Hjælpen

ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har

gentagne

udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så

betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

Stk. 3.

For

personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,

stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, ophører hjælpen,

hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres

arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund

gentagne

gange afviser et tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så

længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Kapitel 5

Igangsætningsydelse

§§ 42-45.

(Ophævet).

Kapitel 6

Revalidering

§ 46.

Revalidering

er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en

person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget

til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på

arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv

og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,

kaldes

en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det

erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter

med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2.

Kommunen

giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne

eller

anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er

tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Stk. 3.

En

revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og

formueforhold.

§ 47.

Kommunen

tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at

tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn

til

egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i form af

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i

samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter

mod

en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i

virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2.

En

revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af

selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 3.

Økonomisk

hjælp til revalidering kan omfatte:

1)

Revalideringsydelse

efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.

§§ 58 og 59.

2)

Helt eller delvis

løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3)

Særlig støtte efter

§ 64.

4)

Støtte til at

etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5)

Starthjælp efter

§ 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter

m.v.,

jf. §§ 58 og 59.

6)

Tillægsydelser efter

kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

For

revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12,

erstatter

denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.

Stk. 5.

Revalidenden

bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.

§§ 47 a-48.

(Ophævet).

Revalideringsperioden

§ 49.

Kommunen

skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at

den

kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov

tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får

revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,

forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for

forlængelse

af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.

Stk. 2.

Har

revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens

personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en

længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en

revalidering,

hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Jobplanen ved revalidering

§ 50.

Kommunen

udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27 og

§ 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det

erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Hjælpen

§ 51.

Forudsat

at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf.

§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

modtager revalidenden hjælp i form af

1)

revalideringsydelse

efter § 52,

2)

mindste

overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3)

mindste

overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende

arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden

er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf.

§ 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Hvis den

løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end

revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for

revalideringsydelsen.

Stk. 3.

En

revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan

ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4.

En ung

revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de

normale

støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har

betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt

begrænsede

erhvervsmuligheder.

§ 52.

Revalideringsydelsen

beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

En

revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det

udbetales

til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3.

En

revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når

1)

den pågældende

forsørger egne børn i hjemmet eller

2)

den pågældende har

haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4.

Personer,

der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over

for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,

dog

højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for

udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen

inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

§ 53.

Revalidenden

har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger jobplanen.

§ 54.

Revalidenden

bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i

revalideringsforløbet,

der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og

indhold.

§ 55.

Revalidenden

bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved

graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden

§ 56.

Kommunen

kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden

kan

få revalideringsydelse i,

1)

hvis revalidenden

ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

eller andre helt specielle forhold, eller

2)

hvis sygdom, pasning

af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

barsel,

manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt

forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.

Arbejde under revalidering

§ 57.

Revalidenden

må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres. Kommunen kan dog

tillade

andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.

Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen

§ 58.

Kommunen

nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis

disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2.

Ved

afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de

regler,

der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 59.

Kommunen

nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra

forsikringer

og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af

erhvervsevnetabserstatning

efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog

kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger

revalidendens

hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og

reguleres

m.v.

§§ 60-62.

(Ophævet).

Særlig støtte under revalidering

§ 63.

Kommunen

kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden

modtager

hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til

de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 64.

Kommunen

giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat

fysisk

eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve

revalideringsydelse

efter § 52, stk. 2.

Selvstændig virksomhed

§ 65.

Kommunen

kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at

etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og

forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte

frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand

til

at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2.

Kommunen

giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt

under

hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3.

Kommunen

kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke

mere

end 6 måneder.

Stk. 4.

Lånet efter

stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

§ 66.

Kommunen

påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den

selvstændige

etablering.

Stk. 2.

Kommunen

skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen

for

at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67.

Kommunen

kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at

betale

det tilbage.

§§ 68-69.

(Ophævet).

Kapitel 7

§§ 70-73 a.

(Ophævet).

Ledighedsydelse

§ 74.

Ledighedsydelse

udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf.

kapitel

13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1)

i perioden efter

visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2)

ved ledighed efter et

fleksjob,

3)

i perioder med sygdom

eller barsel,

4)

ved afholdelse af

ferie eller

5)

ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2.

Ledighedsydelse

udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til

ledighedsydelse

eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i

ustøttet

beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1)

ved ledighed, der

indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2)

i perioder med sygdom

eller barsel,

3)

ved afholdelse af

ferie eller

4)

ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til

fleksjob

§ 74 a.

Personer,

der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et

fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter

visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1)

ville være berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2)

modtager

sygedagpenge,

3)

deltager i revalidering

efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller

4)

modtager

ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2.

Personer,

der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til

ledighedsydelse

ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3.

Personer,

der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed

efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de

seneste 18 måneder.

Stk. 4.

Personer,

der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved

midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5.

Modtageren

bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om

opfølgning

i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom

eller

fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 b.

Det

er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at modtageren

opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2)

at modtageren ikke

har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3)

at modtageren tager

imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

andre

tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og

4)

at modtageren ikke er

selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2.

Stk. 1,

nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til

ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Opstår der

tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed.

Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til

rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling

af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen

behandles.

Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for

samme periode.

Stk. 4.

Afslår

modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales

ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en

periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister

modtageren

retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

En person,

der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til

ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny

opfylder

kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6.

Personer,

der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 c.

Kommunen

skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når

en

person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder

med

ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Ved

vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 74 d.

Ledighedsydelse

ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2.

Ydelsen

udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste

beløb,

jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst

udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har

modtaget

i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt,

i

de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Stk. 3.

Når en

person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere

varighed,

sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i

forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer,

der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra

indtægten

divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 4.

Ledighedsydelsen

nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra

arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af

ansættelsen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om

fradrag

i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herved fravige betingelserne

i

stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af

ledighedsydelse.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren

bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

§ 74 e.

Personer,

der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2.

Personer,

der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse

under

ferie.

Stk. 3.

Retten til

ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og

med

31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med

ledighedsydelse

i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de

efterfølgende

ferieår.

2)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og

med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med

ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse

i

de efterfølgende ferieår.

3)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og

med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med

ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse

i

de efterfølgende ferieår.

Stk. 4.

Ferie med

ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1.

maj

til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden

ferieårets

udløb, bortfalder.

Stk. 5.

Der sker

fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter

stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har

optjent

ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie

med

feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med

ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6.

Ledighedsydelsen

udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der

holder

ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der

svarer

til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse

med

beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret

til fleksjob

§ 74 f.

Personer,

der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved

ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når

personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til

fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil

personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for

optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i

lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel

medregnes ikke.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til

ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen

har

været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder

inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3.

Personer,

der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret

til

ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan

tilregnes

den pågældende.

Stk. 4.

Personer,

der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen

i

perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med

modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder

tilsvarende anvendelse.

§ 74 g.

Det

er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at personen ikke har

et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2)

at ledigheden ikke

kan tilregnes personen selv, og

3)

at personen tager

imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

andre

tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2.

Personen

har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et

af

de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.

Stk. 3.

Opstår der

tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan

ske

ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Afslår

modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for

arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5.

Personer,

der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h.

Ledighedsydelse

udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter

§ 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet

ferieår

efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Særlig ydelse

§ 74 i.

Personer,

der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt,

der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er

berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer

under

25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end

de

beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2.

Ydelsen

efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det

beløb,

der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør

ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det

beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 74 b

finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 og reglerne om

tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder anvendelse på personer,

der modtager særlig ydelse.

§§ 74 j-77.

(Ophævet).

Kapitel 8

Værktøj og arbejdsredskaber

§ 78.

(Ophævet).

Kapitel 9

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 79.

Kommunen

indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-

bidrag

for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt

60

år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1,

og

§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For

personer, der modtager hjælp efter § 25 og efter § 45, stk. 3,

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling

af

ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en

sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3.

For

personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og

§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at

den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag,

mindst

udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til

andre

mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp efter § 25,

stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb

fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet

med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80.

Den

ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der

er

beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33,

39,

40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Stk. 2.

De

personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3

af

det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den

ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3

af

bidraget.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om

bidragsbetaling.

§ 80 a.

For

personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og

§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79,

indbetales

en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

De nærmere

regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af

beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Indbetales

opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5

og

7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81.

Kommunen

kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har

været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse

af

udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens

muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes,

hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.

Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en

udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt

afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Sygebehandling m.v.

§ 82.

Kommunen

kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller

lignende,

der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk

mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen

er

nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes

hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem.

Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det

offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er

lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 83.

Kommunen

kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under

18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde hjælp, at

ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2.

Kommunen

kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført

til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en

forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har

forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at

indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at

betale udgiften.

§ 84.

Kommunen

kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden

ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der

ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets

indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække

udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85.

Kommunen

kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens

bolig-

eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren

eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2.

Hvis

flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde

hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til

vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i

landet.

Kapitel 10 a

Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a.

Kommunen

yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til

personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2.

Hjælpen er

betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i

landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til

efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension

efter § 48 i lov om social pension.

Stk. 3.

Hjælpen kan

højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt

ikke

overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte

nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der

overstiger

250.000 kr.

Stk. 4.

I

opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede

personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme

efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue

og

formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses

som

følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår

afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der

overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes

med

30 pct.

Stk. 5.

Hjælpen

udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6.

Hvis der

foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan

fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a

conto-beløb.

Stk. 7.

Til

personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af

ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4

og

en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de

formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den

efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov

om

lån til betaling af ejendomsskatter.

Stk. 8.

I det

omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den

tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for

personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring.

Stk. 9.

Socialministeren

fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue

samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp,

herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf.

stk. 7. Endvidere fastsætter socialministeren regler om

afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning

nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.

§§ 86-87.

(Ophævet).

Kapitel 11

Udbetaling af hjælp

§ 88.

En

person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget

sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89.

Hjælp

til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker

bagud for 1 måned.

Stk. 2.

Kommunen

kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl

om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som

engangshjælpen er beregnet til at dække.

§ 90.

Kommunen

kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere

perioder,

hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne

administrere kontante beløb.

Kapitel 12

Tilbagebetaling

§ 91.

Kommunen

skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1)

når en person mod

bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter

§ 92, stk. 4, i denne lov eller § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område,

2)

når en person mod

bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller

3)

når en person er

omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 92.

Den,

der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter

og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale

hjælpen.

Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der

kan ligestilles hermed.

Stk. 2.

Ægtefæller

hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Dette

gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og

uanset

om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4.

En person,

der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter

stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af

boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med

opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

§ 93.

Kommunen

kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1)

fordi modtageren har

udvist uforsvarlig økonomi,

2)

fordi modtageren ikke

har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private

m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse

eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,

3)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning,

4)

fordi modtageren på

grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt

fra et arbejde,

5)

fordi modtageren har

nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

6)

fordi modtageren

eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

7)

når der på det

tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger

forhold,

der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at

tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.

Kommunen

skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal

betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og engangsbeløb efter § 25 a.

§ 94.

Kommunen

kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget

hjælp,

senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der

dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og engangsbeløb efter § 25 a.

Stk. 3.

Kommunen

kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1,

når

en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade

efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om erstatningsansvar

eller

3)

lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte

lovs § 40, stk. 1.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

og socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der

ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning

af

erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95.

Kommunen

gennemfører tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes

under

hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det

nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 2.

Hvis en

person, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter

stk. 1, kan kommunen inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter.

Stk. 3.

Når der er

ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der

svarer

til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af

overskydende

skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling

efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der er fastsat en

tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet

bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter

reglerne

i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

§ 96.

Har

en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag-

eller

klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige

månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97.

Er

der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller lov om børns

forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden

person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et

beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om

forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2.

Det

offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller

kræve

et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan

vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået

med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Kapitel 13

Klageregler

§ 98.

Kommunens

og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt,

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 14

Finansiering m.v.

§ 99.

Kommunen

afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og

til

administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.

En

amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,

herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 100.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.

Stk. 2.

Staten

refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes

driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

§ 101.

(Ophævet).

§ 102.

(Ophævet).

§ 103.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf.

§§ 52 og 65.

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 104.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter

§ 74

d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til

ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.

Stk. 2.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter

§ 74 i.

§ 105.

Staten

refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2.

Staten

afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter

§ 6.

§ 106.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter

kapitel 10. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige

tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp. Staten

refunderer

50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.

§ 107.

Staten

afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har

fået opholdstilladelse efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 og 8,

2)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

3)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

5)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18

år,

hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser,

der er nævnt i nr. 1,

6)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til

eller

et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende

udlænding,

8)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af

tilknytning

til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

9)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 5, eller

10)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Staten

afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel

4,

6 og 10 i de første 1½ år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)

udlændinge, som inden

12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og

varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2)

udlændinge, når

tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil

modtageren

fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 108.

Staten

yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes refusionsberettigende

udgifter efter denne lov.

§ 108 a.

Opholdskommunen

har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a i

lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering m.v.

§ 109.

En

gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om

en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1)

§§ 25, 25 a, 25

b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig

hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.

2)

§ 27,

stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3)

§ 30 om

indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.

4)

§ 31 om fradrag

for arbejdsindtægter m.v.

5)

(Ophævet).

6)

§ 52,

stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7)

§ 79,

stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

8)

(Ophævet).

9)

(Ophævet).

10)

(Ophævet).

11)

§ 85 a om

efterlevelseshjælp.

Stk. 2.

Beløb efter

§ 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens

Uddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

og socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

§ 109 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af

ligningslovens

§ 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Kapitel 14 a

Rådgivning

§ 109 b.

Beskæftigelsesrådet,

jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats,

er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne

lov.

Kapitel 15

Forsøgsregler

§ 110.

Beskæftigelsesministeren

kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver

lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne

lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 111.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet

for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51,

stk. 2,

samt §§ 60-62 og 70.

§ 112.

Bestemmelsen

i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der

finder

sted ultimo juni 1998.

§ 113.

Personer

under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne

for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til

kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat

modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de

modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114.

Personer,

der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter

1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil

ophør

af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret

af

17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under

amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen

mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115.

Individuelt

beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er

oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.

§ 116.

Inddrivelse

af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i

§ 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer, samt

efter

regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 171 af 25. marts 1987 med senere ændringer, sker efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

§ 117.

(Ophævet).

§ 117 a.

Indenrigsministeren

fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden

udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre

regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når

færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne

eller Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3.

På samme

måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af

udgifter

efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer

fra

Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4.

Hvis der

opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske

sociale

myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes

for

Den Sociale Ankestyrelse.

Lov nr. 284 af 25. april 2001, der ændrer

§§ 8, 10,

47 a, 70, 71, 72, 73, 74, 74 a, 74 b, 77, 79, 80, 80 a, 100, 103, 104 og 117

og

indsætter §§ 74 c, 74 d, 74 e, 74 f og 74 g (ændring af reglerne om

fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som

affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved

§ 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved

§ 1,

nr. 20.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på

beslutninger

om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens

ikrafttræden,

jf. stk. 1.

Stk. 4.

Uanset

§ 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder

kommunerne indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter

§ 74

d, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme

periode

refunderer

1)

100 pct. af en

kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1,

nr.

13, og

2)

50 pct. af en

kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved

§ 1, nr. 13.

Stk. 5.

For

fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder

§ 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006.

Stk. 6.

§ 74 c

som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med

ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

Fleksjob,

der er etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et

tilskud

på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der

foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

Stk. 8-9.

- - -

Lov nr. 285 af 25. april 2001, der indsætter

§ 27 a

(førtidspensionsreform) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2-6.

- - -

Stk. 7.

§ 27 a

i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,

finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra

den

1. januar 2003 gældende regler.

Stk. 8.

- - -

Lov nr. 461 af 7. juni 2001, der ændrer § 97

(ændring som følge af børneloven m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1.

Lovens

§ 2, nr. 3 og 4, og §§ 3 og 9 træder i kraft den 1. januar 2002.

Lovens § 1, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 4-8 træder i kraft den 1.

juli 2002.

Stk. 2.

- - -

Lov nr. 343 af 28. maj 2002, der ændrer § 85

a

(genindførelse af efterlevelsespension m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juni 2002 og har virkning for tilfælde, hvor dødsfaldet

er indtrådt den 1. januar 2002 eller senere.

Stk. 2.

For en

efterlevende ægtefælle eller samlever, som efter § 48 i lov om social

pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, er berettiget til

efterlevelsespension efter en pensionist, der er afgået ved døden i perioden

mellem den 1. januar 2002 og den 31. maj 2002, efterbetales

efterlevelsespensionen

efter fradrag af de ydelser, der er udbetalt efter de indtil den 1. juni 2002

gældende regler om udbetaling ved dødsfald i lov om social pension og lov om

aktiv socialpolitik.

Stk. 3.

For

personer og dødsboer, der er omfattet af § 33, stk. 7, i lov om

social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og som i perioden

mellem den 1. januar 2002 og den 31. maj 2002 har modtaget krav om

tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori

pensionisten

er død, frafaldes dette krav. Er tilbagebetaling sket, udbetales beløbet til

den berettigede, medmindre beløbet efter § 33, stk. 8, i lov om

social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, indgår i

opgørelsen

af efterlevelsespension.

Lov nr. 361 af 6. juni 2002, der ændrer §§ 3,

11,

20, 25, 26, 27, 27 a, 31, 34, 36, 47, 101, 106 og 109 og ophæver § 28

(ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1-5, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden havde

lovligt ophold her i landet og har været indberettet til Den Sociale

Sikringsstyrelse efter de hidtil gældende regler. Disse er fortsat omfattet

af

de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 6-26, har virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget

efter

lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler gælder for personer, der har

lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden. Personer, der

efterfølgende

tager ophold uden for riget, er omfattet af § 1, nr. 8. § 1, nr. 17

og 26, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden modtog hjælp

efter § 28. Disse udlændinge er fortsat omfattet af den hidtil gældende

regel.

Stk. 4.

§ 2,

nr. 1-8, har virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager

ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002.

De

udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, er omfattet af de hidtil

gældende

regler. For udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, og som

kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, udgør

grundtilskuddet efter § 45, stk. 4, 4.256 kr. pr. måned.

Bestemmelserne

i § 2, nr. 9-12, træder først i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 398 af 6. juni 2002, der ændrer §§ 26

og 33

(tilskud til pasning af egne børn) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Lov nr. 438 af 10. juni 2002, der ændrer §§ 8

a,

13, 13 a, 26, 34, 39, 41, 74, 74 a, 74 b, 89, 93, 94, 104, 109, 118 og

ophæver

§§ 74 f, 74 g, og indsætter §§ 13 b, 25 a, 36 a, 74 f, 74 g, 74 h,

74

i, 74 j (bagudbetaling af kontanthjælp m.v. og ændring af reglerne om

ledighedsydelse

m.m.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1-11, 21-23 og 27, samt §§ 2, 5 og 6 træder i kraft den 1. januar

2003.

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

- - -

Stk. 5.

Personer,

der modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse den 1. januar 2003,

overgår

til bagudbetalt kontanthjælp eller introduktionsydelse med virkning fra denne

dato, således at december måned 2002 regnes for venteperiode i forhold til

den

kontanthjælp eller introduktionsydelse, der udbetales til dækning af

leveomkostningerne for januar 2003.

Stk. 6.

Personer,

der modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse den 1. januar 2003, skal

tilbagebetale

hjælpen for den måned, der ligger op til første udbetaling, hvis de inden den

1. januar 2004 overgår til bagudbetalt løn eller forsørgelsesydelse.

Lov nr. 1034 af 17. december 2002, der ændrer

§§ 13

og 93 og indsætter § 109 a (harmonisering af reglerne om kontanthjælp og

barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love

(bagudbetaling

af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af

bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på

døgninstitutioner

m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i

koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7, stk. 2,

indsættes efter »2003«:

», jf. dog stk. 5 og 6«.

2.

§ 7, stk. 5

og

6,

affattes således:

»Stk. 5.

§ 1,

nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager

introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.

Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil

udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer

efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de

være omfattet af de ændrede regler.

Stk. 6.

Kommunen

kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får

forudbetalt

hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis den

pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder

samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller

samleverens forhold.«

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som

ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361

af

6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende

ændring:

1.

§ 25, stk. 3, nr. 4,

affattes

således:

»4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne

i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14,

stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,«.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

De hidtil

gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven gælder

fortsat for forældre til børn, jf. § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1, der

er

født inden lovens ikrafttræden, og for forældre til adoptivbørn, jf.

§ 1,

nr. 1, og § 3, nr. 1, der er modtaget her i landet inden lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 1037 af 17. december 2002, der ændrer

§§ 18, 25, 26, 31, 34, 35, 36, 38, 41, 47, 79, 91 og indsætter § 38

a

(ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning,

nedsættelse

af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Opgørelsen

af perioder efter §§ 25, 31 og 38 a som ændret henholdsvis affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2, 4, 5 og 11, sker med virkning fra den 1. januar

2003, således at perioder med kontanthjælp eller perioder uden kontanthjælp

forud for denne dato ikke indgår i beregningen af perioderne.

Stk. 3.

§ 35

som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7, har virkning for personer, der

påbegynder eller har fået tilsagn om at påbegynde jobtræning hos en offentlig

arbejdsgiver den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 4.

Afskaffelse

af beskæftigelsestillægget for kontanthjælpsmodtagere efter § 36,

stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, får virkning for

personer, der påbegynder individuel jobtræning den 1. januar 2003 eller

senere.

Stk. 5.

Afskaffelse

af den særlige godtgørelse efter den hidtil gældende § 38, stk. 2,

som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 10, får virkning for personer, der

påbegynder et aktiveringsforløb den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 6.

§ 1,

nr. 2, 4, 5 og 13, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge,

som

kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens

§ 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.

361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

integrationsloven.

(Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.).

Lov nr. 1040 af 17. december 2002, der ændrer

§§ 13, 26, 30 og 109 (nedsat kontanthjælp til personer, der er

samlevende

med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For

personer, hvis starthjælp eller introduktionsydelse er nedsat eller

bortfaldet

efter de hidtil gældende bestemmelser i § 26, stk. 1, 2. pkt., i

lov

om aktiv socialpolitik eller § 27, stk. 1, 2. pkt., i

integrationsloven, har loven dog virkning fra den 1. juli 2002, i det omfang

nedsættelsen eller bortfaldet er sket på grund af samliv med en

kontanthjælpsmodtager.

§ 4

§ 1, nr. 2, og § 2, nr. 1, finder tilsvarende

anvendelse i forhold til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget

ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf.

§ 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af

lov

om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Ændring af reglerne om ret til

kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.).

Lov nr. 1066 af 17. december 2002, der ændrer

§ 32

(ændringer som følge af forbedring af regler om pasning i hjemmet af børn med

handicap) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov nr. 398 af 28. maj 2003, der ændrer § 91

(præcisering af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område om borgernes medvirken, myndighedernes oplysningspligt og

beføjelser til at indhente fortrolige oplysninger om borgerne samt indførelse

af bestemmelser om uanmeldt eftersyn i virksomheder, bødestraf for groft

uagtsom vildledelse af de sociale myndigheder og mulighed for udveksling af

oplysninger mellem kommuner og sygehuse om borgernes indlæggelse på og

udskrivning fra sygehuse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Lov nr. 417 af 10. juni 2003, der ændrer §§ 1,

5,

8, 8 a, 10, 11, 12, 13, 13 a, 13 b, 25, 26, 31, 33, 34, 38 a, 39, 40, 41, 46,

47, 50, 51, 53, 54, 56, 57, 58, 63, 74, 74 a, 74 b, 74 c, 74 f, 74 g, 74 i,

79,

80 a, 93, 94, 98, 99, 100, 103, 104, 107, 109 og 110 og ophæver §§ 8 b,

8

c, 9, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 35, 36, 36 a, 37, 38, 47 a, 47 b,

48,

60, 61, 62, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 73 a, 74 j, 75, 76, 77, 78 og 101 og

indsætter §§ 13 c, 25 b, 25 c, 25 d, 25 e, 25 f og 109 b (loft over

kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive

tilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love.

(Bagudbetaling

af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af

bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på

døgninstitutioner

m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i

koordinationsudvalg), som ændret ved lov nr. 1034 af 17. december 2002,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, stk. 6,

indsættes som 3. pkt.:

»Tilsvarende gælder personer omfattet af §§ 25 b og 25

c i lov om aktiv socialpolitik.«

§ 9

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Personer,

som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden

beskæftigelsesfremmende

foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik,

kan påbegynde eller gennemføre tilbuddet efter de hidtil gældende regler, jf.

dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil refunderes efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår

perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr.

1,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med

kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25,

stk. 8-10. § 25 f, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse på personer, der i henhold

til

stk. 2 påbegynder eller gennemfører tilbud efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 5.

§ 25

f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende

anvendelse

i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret

for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3,

stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv

socialpolitik og integrationsloven.

Stk. 6.

Staten

refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.

§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til

udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,

2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik

og integrationsloven.

Beskæftigelsesministeriet, den 13. august

2003

Claus Hjort Frederiksen

/Vibeke Dalbro

Lignende dokumenter