Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Gældende udgave: LBK nr 1047 af 28/10/2004
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 150 afgørelser
Retsinformation 150
- § 1 19
- § 22 14
- § 5 13
- § 3 11
- § 10 11
- § 4 11
- § 16 10
- § 26 10
- § 24 10
- § 27 10
- § 23 10
- § 2 10
- § 20 7
- § 17 7
- § 47 7
De nyeste afgørelser
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Spørgsmål om AF kan sætte krav om tilmeldelse til AF senest på dagen for orlovens start Retsinformation · 25. juli 2003
- Landsskattekendelse Retsinformation · 12. november 2001
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 7. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - dagpengerefusion - problemer på arbejdspladsen - af fuldmægtig Ellen Toft Larsen Retsinformation · 12. oktober 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - kommentar til sm d-3-98 - af dagpengekonsulent Ulla Drost Retsinformation · 4. april 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen Retsinformation · 26. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter dagpengeloven - af fuldmægtig E. Frølund Thomsen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og fuldmægtig Ellen Tofte Larsen Retsinformation · 15. april 1999
- Beskæftigelseskrav - 4 ugers kursus på landbrugsskole (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel
Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 med de ændringer,
der følger af § 5 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, § 1 i
lov nr. 892 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 893 af 3. december 1997,
§ 32 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 1 i lov nr. 1111 af 29.
december 1997, § 11 i lov nr. 264 af 7. maj 1998, § 5 i lov nr. 468
af 1. juli 1998, § 2 i lov nr. 1036 af 23. december 1998, § 2 i lov
nr. 1038 af 23. december 1998, § 1 i lov nr. 1039 af 23. december 1998,
§ 14 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, lov nr. 391 af 2. juni 1999, lov nr.
393 af 2. juni 1999, lov nr. 1112 af 29. december 1999 og lov nr. 1113 af 29.
december 1999.
Afsnit I
Kapitel 1
Almindelige betingelser
§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund
af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.
Stk. 2.
Dagpenge ydes af
1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele
fraværsdag,
2) arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af
forebyggende graviditetsundersøgelser og
3) kommunen i øvrige tilfælde.
Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om
aktiv socialpolitik, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.
§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af
lønindtægt og anden indtægt, der erstatter
lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig
Læs alt
erhvervsindtægt.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler
om,
1) hvilke indtægter der skal henregnes til
lønindtægt og hvilke til selvstændig
erhvervsindtægt,
2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er
skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, og
3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret
til dagpenge her i landet.
Afsnit II
Dagpenge under sygdom til lønmodtagere
Kapitel 2
Beskæftigelseskrav
§ 3. Lønmodtagere, som ikke får
udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra
arbejdsgiveren, hvis de
1) har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet
hos den pågældende arbejdsgiver og
2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren
i mindst 74 timer.
Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været
beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den
samlede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste 8
uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke.
Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren
gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de
første 2 uger, fra 1. fraværsdag.
§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har
lønmodtagere, der
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger
før sygdommens indtræden og i denne periode har været
beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra
arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have
været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der
træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller
lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed
eller
4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret
ved eller i henhold til lov.
Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder
fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til
dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om
udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder dagpenge
til
1) genansatte, jf. § 3, stk. 2, og nyansatte i nuværende
beskæftigelsesforhold samt
2) personer, der har modtaget godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste efter lov om social service, eller
3) personer, der har modtaget ydelse efter lov om orlov.
§ 5. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed
på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag,
lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende
undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til
1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og
2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af
begrænset omfang.
Kapitel 3
Anmeldelse og dokumentation
§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt
anmeldes til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen
senest en uge efter 1. fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har
udbetalt dagpenge, senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er
ophørt.
§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at
lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig
erklæring eller på anden måde dokumenterer, at
fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det
skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af
lønmodtageren. Erklæringen, som skal afgives på en blanket
godkendt af Den Sociale Ankestyrelse, betales af arbejdsgiveren henholdsvis
kommunen.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær samt
om anmodning om dagpenge.
Kapitel 4
Bortfald af dagpenge
§ 8. Retten til dagpenge bortfalder,
1) så længe den sikrede mod lægens opfordring hertil
nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage
nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens
opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde
arbejdsevnen,
2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen,
eller
3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved
kommunens opfølgning, jf. § 24, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Retten til dagpenge bortfalder endvidere,
så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af
eller dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10, stk. 4. Dette
gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende
begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet, eller for dagpenge
fra arbejdsgiveren, hvis denne ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod
for sen anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om
udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen
eller manglende dokumentation, når særlige grunde taler
derfor.
Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren
bortfalder,
1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved
forsæt eller grov uagtsomhed,
2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har
væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for
arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for
dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28, og
3) under strejke eller lockout.
Stk. 5. Retten til dagpenge fra en arbejdsgiver
bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under
tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte
værnepligtige m.fl.
Kapitel 5
Dagpengenes størrelse
§ 9. Dagpenge beregnes på grundlag af den
timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget
til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis
denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning
af dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de
seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra
arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening hos den
pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere
end 2.846 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid
i timer pr. uge. Beløbet reguleres én gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest
reguleringstidspunktet. Socialministeren bekendtgør de regulerede
beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.
Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede
kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved
deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller
lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet
for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb
svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste
dagpengebeløb.
Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i
lov om aktiv socialpolitik, beregnes på grundlag af det timetal gange
den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens
tilskud til arbejdsgiveren.
Stk. 5. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset
fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 7, kan den samlede
dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte
beløb.
Stk. 6. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom
med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-5,
bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de
beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til
lønnen.
Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte regler
om,
1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de
seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,
2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder
end fastsat i nr. 1, og
3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med
skiftende arbejdstid.
Afsnit III
Dagpenge under sygdom til selvstændige
erhvervsdrivende
Kapitel 6
§ 10. Personer, der har indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra
1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring
efter § 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3. fraværsdag
efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie,
jf. § 29, indtræder retten fra 1. fraværsdag.
Stk. 2. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at der
inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse
af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for
fraværsperioden.
Stk. 3. Dagpenge beregnes for en uge ad gangen og kan pr.
uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i
§ 9, stk. 2. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20,
udgør dagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i
§ 9, stk. 2.
Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen
senest en uge efter 2 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig ret til
dagpenge fra første eller fra tredje fraværsdag, skal anmelde
sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens
indtræden.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om fremgangsmåden ved beregning af dagpenge på grundlag af
arbejdsfortjenesten ved selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om
anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattevæsenet og om
betydningen af en forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3,
og § 8, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af
dagpenge efter dette kapitel.
Afsnit IV
Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption
Kapitel 7
Betingelser for udbetaling
§ 11. Kommunen udbetaler dagpenge under
fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og
adoption.
Stk. 2. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under
fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren
til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af
kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv
nr. 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,
som lige har født, eller som ammer.
§ 12. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det
tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til
fødslen.
Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden
4-ugersperioden før fødslen, hvis
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at
graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat
beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller
fosteret, eller
2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for
fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte
bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren
ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.
Stk. 3. Der kan ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i
forbindelse med delvist fravær fra arbejdet
1) ved sygeligt forløbende graviditet,
2) på grund af arbejdets særlige karakter,
3) i 4-ugers-perioden før fødslen.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om ret til dagpenge efter stk. 3.
§ 13. Der kan ydes dagpenge i indtil 26 uger efter
fødslen.
Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første
14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i
2 uger.
Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til
dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter
fødslen. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad
gangen.
Stk. 4. Efter udløbet af den 24. uge efter
fødslen har faderen yderligere ret til dagpenge i 2 uger.
§ 14. Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil
26 uger efter modtagelsen af barnet, når de
adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den
adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende
ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.
Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende
ægtefæller kan kun ydes til en af ægtefællerne ad
gangen, bortset fra i 2 uger inden for de første 24 uger. Efter
udløbet af den 24. uge efter modtagelsen af barnet kan kun den
mandlige adoptionssøgende modtage dagpenge i 2 uger.
§ 15. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan
den periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller
udsættes.
Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager
arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med
indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de
første 26 uger efter fødslen eller modtagelsen.
Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3 måneder.
Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret
til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 2, eller de
adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14,
stk. 2.
Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller
genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til
dagpenge for den resterende periode. Det er en betingelse, at den
pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at
udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller
modtagelsen.
§ 16. Når ganske særlige
omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre
indtræde i den andens ret til dagpenge.
Stk. 2. Den sikrede kan uden at miste retten til dagpenge
deltage i fritidsundervisning, når hensynet til barnet ikke taler imod
dette, eller varetage borgerligt ombud.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om ret til dagpenge efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved
delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser.
§ 16 a. Genoptagelse af arbejdet efter
fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder i resten af
orlovsperioden. Genoptages arbejdet i mindre omfang efter de to første
uger efter fødslen, bortfalder retten til dagpenge dog kun for de
dage, hvor arbejdet er genoptaget. Faderen kan også i de to
første uger efter fødslen genoptage arbejdet i mindre omfang
med den virkning, at retten til dagpenge kun bortfalder for de dage, hvor
arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet
er genoptaget delvis.
Stk. 2. Ved deltagelse af begrænset varighed i
fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med
erhvervsmæssigt formål i de første 14 uger af
barselperioden bortfalder retten til dagpenge kun for de dage, der anvendes
dertil. Ved deltagelse af under 1 dags varighed ydes nedsatte dagpenge.
Stk. 3. For adoptionssøgende, der er berettiget
til dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet efter
modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge bortfalder for de dage, hvor
arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet
er genoptaget delvis. Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk
arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt
formål.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om ret til dagpenge efter stk. 1-3.
§ 17. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til
lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.
Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til
personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved
begyndelsen af fraværet opfylder beskæftigelseskravet i
§ 10, stk. 2.
Stk. 3. Ved opgørelse af
beskæftigelseskravet efter stk. 1 og stk. 2 medregnes perioder, hvor
den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har
måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før
fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse
skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for
arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.
Stk. 4. Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for
udbetaling af dagpenge efter § 11, stk. 2.
§ 18. § 9 og § 10 finder tilsvarende
anvendelse ved beregning af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede
dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i § 9, stk. 2,
nævnte beløb.
Stk. 2. Personer, der deltager i en uddannelse, som er et
led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten udbetales
uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
eller godtgørelse eller elevstøtte efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter dette kapitel beregnet
på grundlag af det beløb, som den pågældende modtog
i arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse
indtrådte.
§ 19. Anmodning om dagpenge efter dette kapitel
skal indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller
modtagelsen af barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist,
bortfalder retten til dagpenge.
§ 19 a. Forældre med alvorligt syge
børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i
forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde
eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom
skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller
lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet
kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i
forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25
dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af
enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud
efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4. Dagpengene svarer til de dagpenge, modtageren i
tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til
selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog
udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige
tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et
højere dagpengebeløb end fastsat i § 9, stk. 5.
Stk. 5. Der kan højst ydes dagpenge i
medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18
kalendermåneder.
Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med
alvorligt syge børn under 14 år, herunder regler om, hvorledes
dagpengene fordeles mellem barnets forældre.
Afsnit V
Kapitel 8
Frivillig sikring
§ 20. Personer, der har indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig dagpenge fra kommunen i
de første 2 uger af sygeperioden.
Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det
beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. fraværsdag
under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten
først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at
betale den forhøjede præmie, jf. § 29, stk. 1, hvor der er
ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.
Stk. 3. Dagpengene kan udgøre et højere
beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det
beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, og indtægten
berettiger til det.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om den frivillige sikring.
Afsnit VI
Kapitel 9
Dagpengeret ved arbejdsskader
§ 21. Enhver, der pådrager sig en
arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret
til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens
indtræden.
Stk. 2. For personer, der ikke er fuldt
beskæftigede ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er
uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den
indtægt, dagpenge beregnes på grundlag af, efter et
skøn.
Kapitel 10
Varighedsbegrænsning og opfølgning
§ 22. Udbetalingen af dagpenge ophører,
når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end
52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre
1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive
iværksat,
2) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som
må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe
arbejdsdygtigheden,
3) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, eller
4) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller
5) særlige omstændigheder i øvrigt taler
derfor.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om forlængelse af dagpengeperioden.
Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1
medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller
løn
1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af
fraværsperioden ved sygdom eller
2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel
7.
Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en
sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det en betingelse for
fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst
13 uger efter dagpengerettens ophør.
§ 23. Udbetalingen af dagpenge ophører
efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12
forudgående kalendermåneder til personer, der:
1) modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få
social pension bortset fra invaliditetsydelse eller
3) er fyldt 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60
år, dog 67 år.
Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1
medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller
løn
1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af
fraværsperioden ved sygdom eller
2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel
7.
Stk. 3. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en
sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en
betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør
arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.
Stk. 4. Dagpenge kan ikke ydes fra den 1. i måneden
efter det fyldte 70. år.
Stk. 5. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede
skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende
helbred.
Stk. 6. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for
de personer, der er nævnt i stk. 1. Socialministeren fastsætter
regler herom.
§ 24. Kommunen skal med henblik på at bevare
den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter
mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på,
om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre
former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette
skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og
revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt
arbejdsformidlingen. Kan den sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal
kommunen, når betingelserne herfor er opfyldt, rejse sag om en social
pension.
Stk. 2. Kommunen skal ved den første
opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en
opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes,
når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder
inden for de sidste 12 måneder. Har kommunen forlænget
dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige
afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat
senest 6 måneder efter forlængelsen.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om opfølgningen af langvarige
dagpengetilfælde.
Kapitel 11
Finansiering og refusion
§ 25. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til
dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og
ved fravær på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge
afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.
Stk. 2. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om
aktiv socialpolitik, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom,
jf. § 1, stk. 3.
§ 26. En arbejdsgiver, der yder løn under
fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de
dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb
svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra
flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de
dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om
anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af
sygefravær.
§ 27. Socialministeren fastsætter regler om,
at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke
overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring,
som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra
kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til
fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb,
lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 5. De
samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de
dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen.
Stk. 2. Som private arbejdsgivere anses alle
arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner,
hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Endvidere
anses forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud
til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service, som private
arbejdsgivere.
§ 28. Socialministeren fastsætter regler om,
at en arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige tilfælde
kan indgå en aftale med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren
kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som den
sikrede har ret til fra arbejdsgiveren. Kommunen kan maksimalt refundere det
beløb, lønmodtageren har ret til efter § 9, stk. 5.
§ 29. Socialministeren fastsætter
præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til
størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De
samlede præmier skal fastsættes således, at de
skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret
dagpenge fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret dagpenge fra
1. fraværsdag.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27.
Bidragene samt påløbne renter inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
§ 30. Staten afholder kommunens udgifter til
sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, og udgifterne til
barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter
til dagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle
sygefravær og ansættelsesforhold. Herefter afholder kommunen de
fulde udgifter til sygedagpenge.
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til
dagpenge efter § 19 a.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og
revision.
Kapitel 11a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 30 a. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov
til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af
det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2
a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der
indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få
tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.
Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af
bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget,
mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge
efter §§ 4, 11 og 21, af kommunen. Ved udbetaling af dagpenge efter
§ 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af
kommunen.
Stk. 4. Det af kommunen beregnede
lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb,
jf. § 9, stk. 2. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte
heraf.
Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget
tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.
§ 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets
Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens
udgifter til indbetaling efter § 30 a, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til
antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra
kommunen.
Stk. 3. For arbejdsgivere, der modtager
kompensationsbeløb efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
§ 17 a, indkræves bidraget ved modregning i
kompensationsbeløbet forud for modregning for bidrag i henhold til
anden lovgivning. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiverne i
de 3-måneders-perioder, der gælder for beregning af
kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør
årligt det i henhold til stk. 4 fastsatte bidrag for hver gang,
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter bidraget efter
stk. 1 og stk. 2 efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter samme regler, som gælder
for indbetaling af ATP-bidrag.
Stk. 6. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder
de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7,
fastsatte regler.
§ 30 c. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov
til lønmodtagere indbetales en særlig pensionsopsparing, der
udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte.
Stk. 2. Kommunen eller arbejdsgiveren fratrækker
opsparingen af de beregnede dagpenge med henblik på indbetaling af
beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals
udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt
om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder at
beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som, indbetales og
indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.
Stk. 4. Indbetales opsparingsbeløb ikke rettidigt,
gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17,
stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.
Kapitel 12
Klageadgang m.v.
§ 31. Kommunen træffer afgørelse om
retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at
udbetale dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget,
udbetaler kommunen forskud på dagpengene, herunder bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og underretter arbejdsgiveren
herom.
Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter
stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at
underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i
løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
§ 32. Kommunens afgørelse kan indbringes
for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2. Hvis det sociale nævn eller Den Sociale
Ankestyrelse træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt
til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter § 31,
stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at
underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i
løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
§ 33. (Ophævet).
§ 34. (Ophævet).
Kapitel 13
Administration m.v.
§ 35. (Ophævet).
§ 36. Kriminalforsorgen underretter kommunen,
såfremt en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre
frihedsberøvende foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling.
§ 37. Personer, der modtager ydelser efter denne
lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller
andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller
bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne
modtage refusion.
Stk. 2. En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt
efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende
uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det
beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse
af personlige skatter.
Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget
udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i
delpension og i social pension.
§ 38. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 39. Krav på ydelser efter denne lov kan
ikke gøres til genstand for udlæg eller anden
retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra
den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne
krav er ugyldige.
Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen,
jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge af en lidelse forvoldt af en
ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for
de udbetalte dagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor
er opfyldt.
Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere
skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den
pågældende som følge af en personskade.
§ 40. Socialministeren fastsætter
særlige regler om dagpenge til søfarende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.
§ 41. Efter overenskomster med andre stater kan
socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om
indtægt og beregningsperioder.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om
fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for
anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social
sikring for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.
§ 42. Loven træder i kraft den 2. april
1990. Samtidig ophæves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med virkning fra den
1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.
Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder
loven anvendelse på tilfælde, hvor første hele
fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på
grund af barsel eller adoption finder loven anvendelse på
tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted
den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår
ret til dagpenge i èt arbejdsforhold før lovens
ikrafttræden og senere under samme fraværsperiode bliver
berettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig
erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes
de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden.
Stk. 3. § 22 har dog virkning for
sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989 eller
senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for
perioder, der ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de
hidtil gældende regler blev medregnet ved varighedsbegrænsningen.
For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1. oktober
1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990,
såfremt betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er
opfyldt.
Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige
sikring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens
ikrafttræden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder
efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikringsordningen.
Stk. 5. § 16 har virkning fra den 2. april 1990,
uanset om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted
før den 2. april 1990.
Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har
ret til at modtage dagpenge før fødslen under fravær
på grund af graviditet, vil i den resterende del af
fraværsperioden være berettiget til at modtage dagpenge med
mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder
efter §§ 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der
ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 32 får virkning for
afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser
vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er
før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil
gældende bestemmelser.
Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil
gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale
medlem udpeges for den resterende funktionsperiode.
Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter de
hidtil gældende regler en procentsats for reguleringen af de
årlige dagpengegivende indtægter efter indkomstudviklingen for
personer, der modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler.
§ 43. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (Ændrede reguleringsbestemmelser)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 31
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
:
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lov nr. 794 af 30. november 1990 (Ændring af forskellige
lovbestemmelser som følge af ændring af den centrale sociale
administration) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Lov nr. 366 af 6. juni 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af
førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Lov nr. 1022 af 19. december 1992 (Definition af offentlige arbejdsgivere)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for
sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.
Lov nr. 449 af 30. juni 1993 (Ændrede reguleringsbestemmelser)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Loven træder i kraft 1. januar 1994.
Lov nr. 495 af 30. juni 1993. (ATP-bidrag af dagpenge m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. hele
fraværsdag er denne dag eller senere.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, om indbetaling af
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension træder i kraft den 1.
oktober 1993 og har virkning for beregning af dagpenge fra mandag den 4.
oktober 1993.
Stk. 3. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter § 30
b, stk. 3, sker første gang den 1. marts 1994 på grundlag af
ATP-bidrag modtaget i perioden 23. november 1993 - 22. februar 1994. Der
beregnes ikke arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der
vedrører tiden før 1. oktober 1993.
Lov nr. 1130 af 22. december 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse
på fravær, hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1994
eller senere.
Lov nr. 446 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Bestemmelserne i § 1, nr. 4-6, finder anvendelse i forbindelse med
fravær som følge af graviditet og fødsel efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for
Folketinget om revision af dagpengelovens § 16 a inden udgangen af
folketingsåret 1996-97.
Lov nr. 447 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.
Lov nr. 1126 af 21. december 1994 (Forlængelse af dagpengeperioden
for personer, der er ramt af en arbejdsskade) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1995 og finder anvendelse
på personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager
dagpenge og har anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.
Lov nr. 1057 af 20. december 1995 (Forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af
dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig
indbetaling af bidrag) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
.
Stk. 2. De i ...... § 5, nr. 1, anførte
bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.
.
Lov nr. 1110 af 20. december 1995 (Regres for sygedagpengeydelser udbetalt
af kommunen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse
på dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.
Lov nr. 1116 af 20. december 1995 (Forlængelse af dagpengeperioden
for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse
på personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager
sygedagpenge og har indgivet ansøgning om førtidspension efter
lov om social pension.
Lov nr. 495 af 12. juni 1996 (Beregning af barseldagpenge for personer,
som deltager i en uddannelse som led i en uddannelsesplan efter § 32 a i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på
dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.
Lov nr. 496 af 12. juni 1996 (Beregning af syge- og barseldagpenge for
personer, som modtager ydelser, der træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på
dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.
Lov nr. 1055 af 11. december 1996 (Ophævelse af
revisionsbestemmelse) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lov nr. 1226 af 27. december 1996 (Styrkelse af opfølgningen,
ændrede beregningsregler m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1997
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 2 og 9,
træder dog i kraft den 30. december 1996.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 8, træder i
kraft den 31. marts 1997 og finder anvendelse, hvor første
fraværsdag er den 3. februar 1997 eller senere.
Lov nr. 459 af 10. juni 1997 (Regler om fleksjob m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.
Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 (Midlertidig pensionsopsparing)1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringen af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel:
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, .....
Lov nr. 892 af 3. december 1997 (Dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn m.v.)2) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Lov nr. 893 af 3. december 1997 (Private arbejdsgiveres medfinansiering af
statens udgifter til sygedagpenge)3)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft mandag den 29.
december 1997 og finder anvendelse på sygefravær, hvor
første fraværsdag er denne dag eller senere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1.
april 1998 og finder anvendelse på personer, der denne dato eller
senere er omfattet af dagpengelovens regler om
varighedsbegrænsning.
Stk. 3. I 1998 sker modregning af arbejdsgiverbidrag
efter § 25, stk. 5, første gang ved modregning i
ATP-kompensationen på grundlag af ATP-bidrag i perioden 23. februar-22.
maj 1998.
Lov nr. 980 af 17. december 1997 (Ændringer som følge af lov
om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område)4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringen af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel:
§ 42
.....
Stk. 3. § 32 træder i kraft den 29. juni
1998.
.....
Lov nr. 1111 af 29. december 1997 (Udvidelse af fædreorloven)5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse i de
tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet
sted den 15. oktober 1997 eller senere.
Lov nr. 264 af 7. maj 1998 (Lov om fornyelse af visse kollektive
overenskomster m.v.)6) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse for bl.a. ændringen af
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel:
§ 10. ..... §§ 11 og 12 træder i kraft
den 1. januar 1999. .....
Lov nr. 468 af 1. juli 1998 (Særlig pensionsopsparing)7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse for bl.a. ændringen af lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel:
§ 13
Stk. 1. ..... Dog træder §§ 2-7
først i kraft den 1. januar 1999. .....
Lov nr. 1036 af 23. december 1998 (lov om ændring af lov om social
service og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel)8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
1999.
Stk. 2. § 1, stk. 4, i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, har
virkning for sygdomstilfælde, der påbegyndes den 1. januar 1999
eller senere.
Lov nr. 1038 af 23. december 1998 (lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om
social pension)9) indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 1039 af 23. december 1998 ( lov om ændring af lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension)10) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringen af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999,
jf. dog stk. 2.
Stk 2.
§ 1, nr. 1-3, har virkning for sygdomstilfælde,
der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Lov nr. 288 af 12. maj 1999 ( lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og forskellige andre love)11)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, .
Lov nr. 391 af 2. juni 1999 (ændret finansiering af kommunernes
udgifter til sygedagpenge efter 52 uger)12)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemnelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 5. juli 1999 og har virkning for sager,
hvor der den 5. juli 1999 eller senere er udbetalt sygedagpenge for mere end
52 uger.
Lov nr. 393 af 2. juni 1999 (ophævelse af sondringen mellem
offentlige og private arbejdsgivere m.v.)13)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og
har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. januar
2000 eller senere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 6, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
Lov nr. 1112 af 29. december 1999 (ændring af forsikringsordningen
for private arbejdsgivere og forsikringsordningen for selvstændige og
ændring af beskæftigelseskravet over for arbejdsgivere)14) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Bestemmelserne i § 1.
nr. 1 og 2, har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer 1.
januar 2000 eller senere.
Lov nr. 1113 af 29. december 1999 (udvidelse af den fleksible
barselsorlov)15) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Socialministeriet, den 2. marts 2000
Henrik Dam Kristensen
/Eva Pedersen
Officielle noter
1) Vedrører indsættelse af
§ 30 c. Bekendtgørelsen fandt sted i Lovtidende den 25. oktober
1997.
2) Vedrører indsættelse af
§ 19 a og ændring af § 30, § 30 a, stk. 3, og § 30
b, stk. 1.
3) Vedrører ændring af
§ 10, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, § 29, stk. 1,
§ 31, stk. 2, § 32, stk. 3, og § 39.
4) Vedrører ændring af
§ 1, stk. 3, § 4, stk. 3, nr. 2, § 7, stk. 2, § 23, stk.
1, nr. 1, § 25, stk. 4, § 30, stk. 1, § 32 ophævelse af
§§ 33-35 og § 36, stk. 1-2, ændring af § 37, stk. 1,
ophævelse af § 37, stk. 2, og ændring af § 38.
5) Vedrører ændring af
§ 13, § 14, og § 15, stk. 2, og § 16, stk. 4.
6) Vedrører ophævelse af
§ 25, stk. 5-7.
7) Vedrører ændring af
§ 30 c.
8) Vedrører ændring af
§ 1, stk. 4.
9) Vedrører ændring af
§ 8, stk. 1, § 10, stk. 4, 2. pkt., § 22, stk. 1, nr. 3,
§ 22, stk. 1, nr. 4, § 32, stk. 1, ophævelse af § 37,
stk. 1, og § 39, stk. 2.
10) Vedrører ændring af
§ 10, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 4, 1. pkt., og § 20, stk.
1.
11) Vedrører ændring af
§ 23, stk. 1, nr. 3, og § 30 a, stk. 1.
12) Vedrører tilføjelse til
§ 30, stk. 1.
13) Vedrører ændring af
§ 1, stk. 2, § 1, stk. 3, § 1, stk. 4, ophæves,
§ 3, stk. 4, ophæves, ændring af § 8, stk. 5,
tilføjelse til § 9, ændring af § 9, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændring af § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, ændring
af § 19 a, stk. 4, § 25, stk. 1-3 ophæves, ændring af
§ 25, stk. 1 og 2,, ændring af § 27, tilføjelse til
§ 27, ændring af § 28, § 30, stk. 1, § 30 b, stk.
1, § 30 b, stk. 2 og § 30 c, stk. 3.
14) Vedrører ændring af
§ 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 27, stk. 1, 2. pkt. og § 29,
stk. 1.
15) Vedrører ophævelse af
§ 16 a, stk. 1 og 2, indsættelse af § 16 a, stk. 1,
ændring af § 16, stk. 2-4.
Lignende dokumenter
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Retsinformation · 11. maj 1999
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love Retsinformation · 27. april 1999
- C.F.5.1 Grænsegængerreglernes baggrund, formål og historik Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner Retsinformation · 17. december 1999