Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Ikke gældende LBK nr 147 af 02/03/2000LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet14. marts 2000

Gældende udgave: LBK nr 1047 af 28/10/2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 150 afgørelser

Retsinformation 150

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel

Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 med de ændringer,

der følger af § 5 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, § 1 i

lov nr. 892 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 893 af 3. december 1997,

§ 32 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 1 i lov nr. 1111 af 29.

december 1997, § 11 i lov nr. 264 af 7. maj 1998, § 5 i lov nr. 468

af 1. juli 1998, § 2 i lov nr. 1036 af 23. december 1998, § 2 i lov

nr. 1038 af 23. december 1998, § 1 i lov nr. 1039 af 23. december 1998,

§ 14 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, lov nr. 391 af 2. juni 1999, lov nr.

393 af 2. juni 1999, lov nr. 1112 af 29. december 1999 og lov nr. 1113 af 29.

december 1999.

Afsnit I

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund

af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.

Stk. 2.

Dagpenge ydes af

1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele

fraværsdag,

2) arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af

forebyggende graviditetsundersøgelser og

3) kommunen i øvrige tilfælde.

Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om

aktiv socialpolitik, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.

§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af

lønindtægt og anden indtægt, der erstatter

lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig

Læs alt

erhvervsindtægt.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler

om,

1) hvilke indtægter der skal henregnes til

lønindtægt og hvilke til selvstændig

erhvervsindtægt,

2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er

skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, og

3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret

til dagpenge her i landet.

Afsnit II

Dagpenge under sygdom til lønmodtagere

Kapitel 2

Beskæftigelseskrav

§ 3. Lønmodtagere, som ikke får

udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren, hvis de

1) har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet

hos den pågældende arbejdsgiver og

2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren

i mindst 74 timer.

Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været

beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den

samlede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste 8

uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren

gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de

første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har

lønmodtagere, der

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger

før sygdommens indtræden og i denne periode har været

beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have

været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der

træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller

lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed

eller

4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret

ved eller i henhold til lov.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder

fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til

dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om

udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder dagpenge

til

1) genansatte, jf. § 3, stk. 2, og nyansatte i nuværende

beskæftigelsesforhold samt

2) personer, der har modtaget godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste efter lov om social service, eller

3) personer, der har modtaget ydelse efter lov om orlov.

§ 5. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed

på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag,

lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende

undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om adgangen til

1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og

2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af

begrænset omfang.

Kapitel 3

Anmeldelse og dokumentation

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt

anmeldes til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen

senest en uge efter 1. fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har

udbetalt dagpenge, senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er

ophørt.

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at

lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig

erklæring eller på anden måde dokumenterer, at

fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det

skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af

lønmodtageren. Erklæringen, som skal afgives på en blanket

godkendt af Den Sociale Ankestyrelse, betales af arbejdsgiveren henholdsvis

kommunen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær samt

om anmodning om dagpenge.

Kapitel 4

Bortfald af dagpenge

§ 8. Retten til dagpenge bortfalder,

1) så længe den sikrede mod lægens opfordring hertil

nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage

nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens

opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde

arbejdsevnen,

2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen,

eller

3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved

kommunens opfølgning, jf. § 24, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Retten til dagpenge bortfalder endvidere,

så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af

eller dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10, stk. 4. Dette

gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende

begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet, eller for dagpenge

fra arbejdsgiveren, hvis denne ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod

for sen anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om

udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen

eller manglende dokumentation, når særlige grunde taler

derfor.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren

bortfalder,

1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved

forsæt eller grov uagtsomhed,

2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har

væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for

arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for

dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28, og

3) under strejke eller lockout.

Stk. 5. Retten til dagpenge fra en arbejdsgiver

bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under

tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte

værnepligtige m.fl.

Kapitel 5

Dagpengenes størrelse

§ 9. Dagpenge beregnes på grundlag af den

timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget

til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis

denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning

af dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de

seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra

arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening hos den

pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere

end 2.846 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid

i timer pr. uge. Beløbet reguleres én gang årligt den 1.

januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest

reguleringstidspunktet. Socialministeren bekendtgør de regulerede

beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede

kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den

pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved

deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller

lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet

for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb

svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste

dagpengebeløb.

Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i

lov om aktiv socialpolitik, beregnes på grundlag af det timetal gange

den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens

tilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 5. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset

fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 7, kan den samlede

dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte

beløb.

Stk. 6. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom

med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-5,

bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de

beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til

lønnen.

Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte regler

om,

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de

seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder

end fastsat i nr. 1, og

3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med

skiftende arbejdstid.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom til selvstændige

erhvervsdrivende

Kapitel 6

§ 10. Personer, der har indtægt ved

selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra

1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring

efter § 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3. fraværsdag

efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie,

jf. § 29, indtræder retten fra 1. fraværsdag.

Stk. 2. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at der

inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse

af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6

måneder, heraf den seneste måned forud for

fraværsperioden.

Stk. 3. Dagpenge beregnes for en uge ad gangen og kan pr.

uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i

§ 9, stk. 2. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20,

udgør dagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i

§ 9, stk. 2.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen

senest en uge efter 2 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig ret til

dagpenge fra første eller fra tredje fraværsdag, skal anmelde

sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens

indtræden.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om fremgangsmåden ved beregning af dagpenge på grundlag af

arbejdsfortjenesten ved selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om

anvendelse af indtægtsoplysninger fra skattevæsenet og om

betydningen af en forudgående beskæftigelse som

lønmodtager.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3,

og § 8, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af

dagpenge efter dette kapitel.

Afsnit IV

Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption

Kapitel 7

Betingelser for udbetaling

§ 11. Kommunen udbetaler dagpenge under

fravær fra arbejdet på grund af graviditet, barsel og

adoption.

Stk. 2. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under

fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren

til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af

kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv

nr. 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født, eller som ammer.

§ 12. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det

tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til

fødslen.

Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden

4-ugersperioden før fødslen, hvis

1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at

graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat

beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller

fosteret, eller

2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for

fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte

bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren

ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Stk. 3. Der kan ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i

forbindelse med delvist fravær fra arbejdet

1) ved sygeligt forløbende graviditet,

2) på grund af arbejdets særlige karakter,

3) i 4-ugers-perioden før fødslen.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om ret til dagpenge efter stk. 3.

§ 13. Der kan ydes dagpenge i indtil 26 uger efter

fødslen.

Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første

14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i

2 uger.

Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til

dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter

fødslen. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad

gangen.

Stk. 4. Efter udløbet af den 24. uge efter

fødslen har faderen yderligere ret til dagpenge i 2 uger.

§ 14. Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil

26 uger efter modtagelsen af barnet, når de

adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den

adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende

ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende

ægtefæller kan kun ydes til en af ægtefællerne ad

gangen, bortset fra i 2 uger inden for de første 24 uger. Efter

udløbet af den 24. uge efter modtagelsen af barnet kan kun den

mandlige adoptionssøgende modtage dagpenge i 2 uger.

§ 15. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan

den periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller

udsættes.

Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager

arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med

indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de

første 26 uger efter fødslen eller modtagelsen.

Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3 måneder.

Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret

til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 2, eller de

adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14,

stk. 2.

Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller

genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til

dagpenge for den resterende periode. Det er en betingelse, at den

pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at

udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller

modtagelsen.

§ 16. Når ganske særlige

omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre

indtræde i den andens ret til dagpenge.

Stk. 2. Den sikrede kan uden at miste retten til dagpenge

deltage i fritidsundervisning, når hensynet til barnet ikke taler imod

dette, eller varetage borgerligt ombud.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om ret til dagpenge efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved

delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende

graviditetsundersøgelser.

§ 16 a. Genoptagelse af arbejdet efter

fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder i resten af

orlovsperioden. Genoptages arbejdet i mindre omfang efter de to første

uger efter fødslen, bortfalder retten til dagpenge dog kun for de

dage, hvor arbejdet er genoptaget. Faderen kan også i de to

første uger efter fødslen genoptage arbejdet i mindre omfang

med den virkning, at retten til dagpenge kun bortfalder for de dage, hvor

arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet

er genoptaget delvis.

Stk. 2. Ved deltagelse af begrænset varighed i

fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med

erhvervsmæssigt formål i de første 14 uger af

barselperioden bortfalder retten til dagpenge kun for de dage, der anvendes

dertil. Ved deltagelse af under 1 dags varighed ydes nedsatte dagpenge.

Stk. 3. For adoptionssøgende, der er berettiget

til dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet efter

modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge bortfalder for de dage, hvor

arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet

er genoptaget delvis. Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk

arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt

formål.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om ret til dagpenge efter stk. 1-3.

§ 17. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til

lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.

Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til

personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved

begyndelsen af fraværet opfylder beskæftigelseskravet i

§ 10, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelse af

beskæftigelseskravet efter stk. 1 og stk. 2 medregnes perioder, hvor

den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har

måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før

fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse

skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for

arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.

Stk. 4. Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for

udbetaling af dagpenge efter § 11, stk. 2.

§ 18. § 9 og § 10 finder tilsvarende

anvendelse ved beregning af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede

dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i § 9, stk. 2,

nævnte beløb.

Stk. 2. Personer, der deltager i en uddannelse, som er et

led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten udbetales

uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

eller godtgørelse eller elevstøtte efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter dette kapitel beregnet

på grundlag af det beløb, som den pågældende modtog

i arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse

indtrådte.

§ 19. Anmodning om dagpenge efter dette kapitel

skal indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller

modtagelsen af barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist,

bortfalder retten til dagpenge.

§ 19 a. Forældre med alvorligt syge

børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i

forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde

eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom

skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller

lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet

kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i

forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25

dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af

enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud

efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Dagpengene svarer til de dagpenge, modtageren i

tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til

selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog

udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige

tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et

højere dagpengebeløb end fastsat i § 9, stk. 5.

Stk. 5. Der kan højst ydes dagpenge i

medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18

kalendermåneder.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med

alvorligt syge børn under 14 år, herunder regler om, hvorledes

dagpengene fordeles mellem barnets forældre.

Afsnit V

Kapitel 8

Frivillig sikring

§ 20. Personer, der har indtægt ved

selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig dagpenge fra kommunen i

de første 2 uger af sygeperioden.

Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det

beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. fraværsdag

under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten

først fra 3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at

betale den forhøjede præmie, jf. § 29, stk. 1, hvor der er

ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 3. Dagpengene kan udgøre et højere

beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det

beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, og indtægten

berettiger til det.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om den frivillige sikring.

Afsnit VI

Kapitel 9

Dagpengeret ved arbejdsskader

§ 21. Enhver, der pådrager sig en

arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret

til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens

indtræden.

Stk. 2. For personer, der ikke er fuldt

beskæftigede ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er

uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den

indtægt, dagpenge beregnes på grundlag af, efter et

skøn.

Kapitel 10

Varighedsbegrænsning og opfølgning

§ 22. Udbetalingen af dagpenge ophører,

når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end

52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive

iværksat,

2) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som

må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe

arbejdsdygtigheden,

3) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod

følger af arbejdsskade, eller

4) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller

5) særlige omstændigheder i øvrigt taler

derfor.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om forlængelse af dagpengeperioden.

Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1

medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller

løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af

fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel

7.

Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en

sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det en betingelse for

fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst

13 uger efter dagpengerettens ophør.

§ 23. Udbetalingen af dagpenge ophører

efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt

dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12

forudgående kalendermåneder til personer, der:

1) modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse,

2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få

social pension bortset fra invaliditetsydelse eller

3) er fyldt 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60

år, dog 67 år.

Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1

medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller

løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af

fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel

7.

Stk. 3. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en

sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en

betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør

arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

Stk. 4. Dagpenge kan ikke ydes fra den 1. i måneden

efter det fyldte 70. år.

Stk. 5. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede

skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende

helbred.

Stk. 6. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for

de personer, der er nævnt i stk. 1. Socialministeren fastsætter

regler herom.

§ 24. Kommunen skal med henblik på at bevare

den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter

mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på,

om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre

former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette

skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og

revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt

arbejdsformidlingen. Kan den sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal

kommunen, når betingelserne herfor er opfyldt, rejse sag om en social

pension.

Stk. 2. Kommunen skal ved den første

opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en

opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes,

når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder

inden for de sidste 12 måneder. Har kommunen forlænget

dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige

afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat

senest 6 måneder efter forlængelsen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om opfølgningen af langvarige

dagpengetilfælde.

Kapitel 11

Finansiering og refusion

§ 25. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til

dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og

ved fravær på grund af forebyggende

graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge

afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.

Stk. 2. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om

aktiv socialpolitik, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom,

jf. § 1, stk. 3.

§ 26. En arbejdsgiver, der yder løn under

fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de

dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen

vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb

svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra

flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de

dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om

anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af

sygefravær.

§ 27. Socialministeren fastsætter regler om,

at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke

overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring,

som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra

kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til

fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb,

lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 5. De

samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de

dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen.

Stk. 2. Som private arbejdsgivere anses alle

arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner,

hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Endvidere

anses forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud

til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service, som private

arbejdsgivere.

§ 28. Socialministeren fastsætter regler om,

at en arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige tilfælde

kan indgå en aftale med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren

kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som den

sikrede har ret til fra arbejdsgiveren. Kommunen kan maksimalt refundere det

beløb, lønmodtageren har ret til efter § 9, stk. 5.

§ 29. Socialministeren fastsætter

præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til

størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De

samlede præmier skal fastsættes således, at de

skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret

dagpenge fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret dagpenge fra

1. fraværsdag.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27.

Bidragene samt påløbne renter inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

§ 30. Staten afholder kommunens udgifter til

sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, og udgifterne til

barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter

til dagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle

sygefravær og ansættelsesforhold. Herefter afholder kommunen de

fulde udgifter til sygedagpenge.

Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til

dagpenge efter § 19 a.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere

regler om fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og

revision.

Kapitel 11a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 30 a. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov

til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af

det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2

a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der

indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få

tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.

Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af

bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget,

mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge

efter §§ 4, 11 og 21, af kommunen. Ved udbetaling af dagpenge efter

§ 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af

kommunen.

Stk. 4. Det af kommunen beregnede

lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb,

jf. § 9, stk. 2. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte

heraf.

Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget

tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.

§ 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets

Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens

udgifter til indbetaling efter § 30 a, stk. 3, afholdes af staten.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til

antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra

kommunen.

Stk. 3. For arbejdsgivere, der modtager

kompensationsbeløb efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions

§ 17 a, indkræves bidraget ved modregning i

kompensationsbeløbet forud for modregning for bidrag i henhold til

anden lovgivning. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets

Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiverne i

de 3-måneders-perioder, der gælder for beregning af

kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør

årligt det i henhold til stk. 4 fastsatte bidrag for hver gang,

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag

efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter bidraget efter

stk. 1 og stk. 2 efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 indbetales til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter samme regler, som gælder

for indbetaling af ATP-bidrag.

Stk. 6. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder

de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7,

fastsatte regler.

§ 30 c. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov

til lønmodtagere indbetales en særlig pensionsopsparing, der

udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte.

Stk. 2. Kommunen eller arbejdsgiveren fratrækker

opsparingen af de beregnede dagpenge med henblik på indbetaling af

beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals

udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste

hele kronebeløb.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

nærmere regler om indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt

om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder at

beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som, indbetales og

indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.

Stk. 4. Indbetales opsparingsbeløb ikke rettidigt,

gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17,

stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.

Kapitel 12

Klageadgang m.v.

§ 31. Kommunen træffer afgørelse om

retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at

udbetale dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget,

udbetaler kommunen forskud på dagpengene, herunder bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, og underretter arbejdsgiveren

herom.

Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter

stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at

underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i

løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

§ 32. Kommunens afgørelse kan indbringes

for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 2. Hvis det sociale nævn eller Den Sociale

Ankestyrelse træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt

til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter § 31,

stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at

underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i

løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

§ 33. (Ophævet).

§ 34. (Ophævet).

Kapitel 13

Administration m.v.

§ 35. (Ophævet).

§ 36. Kriminalforsorgen underretter kommunen,

såfremt en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre

frihedsberøvende foranstaltninger, herunder

varetægtsfængsling.

§ 37. Personer, der modtager ydelser efter denne

lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller

andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller

bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne

modtage refusion.

Stk. 2. En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt

efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende

uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det

beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse

af personlige skatter.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget

udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i

delpension og i social pension.

§ 38. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 39. Krav på ydelser efter denne lov kan

ikke gøres til genstand for udlæg eller anden

retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra

den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne

krav er ugyldige.

Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen,

jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge af en lidelse forvoldt af en

ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for

de udbetalte dagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor

er opfyldt.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere

skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den

pågældende som følge af en personskade.

§ 40. Socialministeren fastsætter

særlige regler om dagpenge til søfarende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i

hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.

§ 41. Efter overenskomster med andre stater kan

socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om

indtægt og beregningsperioder.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om

fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for

anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social

sikring for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

§ 42. Loven træder i kraft den 2. april

1990. Samtidig ophæves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med virkning fra den

1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.

Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder

loven anvendelse på tilfælde, hvor første hele

fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på

grund af barsel eller adoption finder loven anvendelse på

tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted

den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår

ret til dagpenge i èt arbejdsforhold før lovens

ikrafttræden og senere under samme fraværsperiode bliver

berettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig

erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes

de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden.

Stk. 3. § 22 har dog virkning for

sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989 eller

senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for

perioder, der ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de

hidtil gældende regler blev medregnet ved varighedsbegrænsningen.

For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1. oktober

1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990,

såfremt betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er

opfyldt.

Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige

sikring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens

ikrafttræden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder

efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikringsordningen.

Stk. 5. § 16 har virkning fra den 2. april 1990,

uanset om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted

før den 2. april 1990.

Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har

ret til at modtage dagpenge før fødslen under fravær

på grund af graviditet, vil i den resterende del af

fraværsperioden være berettiget til at modtage dagpenge med

mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens

ikrafttræden.

Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder

efter §§ 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der

ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 32 får virkning for

afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser

vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er

før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil

gældende bestemmelser.

Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil

gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale

medlem udpeges for den resterende funktionsperiode.

Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter de

hidtil gældende regler en procentsats for reguleringen af de

årlige dagpengegivende indtægter efter indkomstudviklingen for

personer, der modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler.

§ 43. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (Ændrede reguleringsbestemmelser)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 31

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser

m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 794 af 30. november 1990 (Ændring af forskellige

lovbestemmelser som følge af ændring af den centrale sociale

administration) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Lov nr. 366 af 6. juni 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af

førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Lov nr. 1022 af 19. december 1992 (Definition af offentlige arbejdsgivere)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for

sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Lov nr. 449 af 30. juni 1993 (Ændrede reguleringsbestemmelser)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Lov nr. 495 af 30. juni 1993. (ATP-bidrag af dagpenge m.v.) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og

finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. hele

fraværsdag er denne dag eller senere.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, om indbetaling af

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension træder i kraft den 1.

oktober 1993 og har virkning for beregning af dagpenge fra mandag den 4.

oktober 1993.

Stk. 3. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter § 30

b, stk. 3, sker første gang den 1. marts 1994 på grundlag af

ATP-bidrag modtaget i perioden 23. november 1993 - 22. februar 1994. Der

beregnes ikke arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der

vedrører tiden før 1. oktober 1993.

Lov nr. 1130 af 22. december 1993 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse

på fravær, hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1994

eller senere.

Lov nr. 446 af 1. juni 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Bestemmelserne i § 1, nr. 4-6, finder anvendelse i forbindelse med

fravær som følge af graviditet og fødsel efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for

Folketinget om revision af dagpengelovens § 16 a inden udgangen af

folketingsåret 1996-97.

Lov nr. 447 af 1. juni 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.

Lov nr. 1126 af 21. december 1994 (Forlængelse af dagpengeperioden

for personer, der er ramt af en arbejdsskade) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1995 og finder anvendelse

på personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager

dagpenge og har anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 (Forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af

dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig

indbetaling af bidrag) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

.

Stk. 2. De i ...... § 5, nr. 1, anførte

bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

.

Lov nr. 1110 af 20. december 1995 (Regres for sygedagpengeydelser udbetalt

af kommunen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse

på dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Lov nr. 1116 af 20. december 1995 (Forlængelse af dagpengeperioden

for personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse

på personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager

sygedagpenge og har indgivet ansøgning om førtidspension efter

lov om social pension.

Lov nr. 495 af 12. juni 1996 (Beregning af barseldagpenge for personer,

som deltager i en uddannelse som led i en uddannelsesplan efter § 32 a i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på

dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Lov nr. 496 af 12. juni 1996 (Beregning af syge- og barseldagpenge for

personer, som modtager ydelser, der træder i stedet for

arbejdsløshedsdagpenge) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på

dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Lov nr. 1055 af 11. december 1996 (Ophævelse af

revisionsbestemmelse) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 1226 af 27. december 1996 (Styrkelse af opfølgningen,

ændrede beregningsregler m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1997

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 2 og 9,

træder dog i kraft den 30. december 1996.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 8, træder i

kraft den 31. marts 1997 og finder anvendelse, hvor første

fraværsdag er den 3. februar 1997 eller senere.

Lov nr. 459 af 10. juni 1997 (Regler om fleksjob m.v.) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 (Midlertidig pensionsopsparing)1) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringen af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, .....

Lov nr. 892 af 3. december 1997 (Dagpenge til forældre med alvorligt

syge børn m.v.)2) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 893 af 3. december 1997 (Private arbejdsgiveres medfinansiering af

statens udgifter til sygedagpenge)3)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft mandag den 29.

december 1997 og finder anvendelse på sygefravær, hvor

første fraværsdag er denne dag eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1.

april 1998 og finder anvendelse på personer, der denne dato eller

senere er omfattet af dagpengelovens regler om

varighedsbegrænsning.

Stk. 3. I 1998 sker modregning af arbejdsgiverbidrag

efter § 25, stk. 5, første gang ved modregning i

ATP-kompensationen på grundlag af ATP-bidrag i perioden 23. februar-22.

maj 1998.

Lov nr. 980 af 17. december 1997 (Ændringer som følge af lov

om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område)4) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringen af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel:

§ 42

.....

Stk. 3. § 32 træder i kraft den 29. juni

1998.

.....

Lov nr. 1111 af 29. december 1997 (Udvidelse af fædreorloven)5) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anvendelse i de

tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet

sted den 15. oktober 1997 eller senere.

Lov nr. 264 af 7. maj 1998 (Lov om fornyelse af visse kollektive

overenskomster m.v.)6) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse for bl.a. ændringen af

lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel:

§ 10. ..... §§ 11 og 12 træder i kraft

den 1. januar 1999. .....

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 (Særlig pensionsopsparing)7) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse for bl.a. ændringen af lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel:

§ 13

Stk. 1. ..... Dog træder §§ 2-7

først i kraft den 1. januar 1999. .....

Lov nr. 1036 af 23. december 1998 (lov om ændring af lov om social

service og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel)8) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

1999.

Stk. 2. § 1, stk. 4, i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, har

virkning for sygdomstilfælde, der påbegyndes den 1. januar 1999

eller senere.

Lov nr. 1038 af 23. december 1998 (lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om

social pension)9) indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 1039 af 23. december 1998 ( lov om ændring af lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension)10) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse for ændringen af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999,

jf. dog stk. 2.

Stk 2.

§ 1, nr. 1-3, har virkning for sygdomstilfælde,

der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 ( lov om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond og forskellige andre love)11)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, .

Lov nr. 391 af 2. juni 1999 (ændret finansiering af kommunernes

udgifter til sygedagpenge efter 52 uger)12)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemnelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 5. juli 1999 og har virkning for sager,

hvor der den 5. juli 1999 eller senere er udbetalt sygedagpenge for mere end

52 uger.

Lov nr. 393 af 2. juni 1999 (ophævelse af sondringen mellem

offentlige og private arbejdsgivere m.v.)13)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og

har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. januar

2000 eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 6, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Lov nr. 1112 af 29. december 1999 (ændring af forsikringsordningen

for private arbejdsgivere og forsikringsordningen for selvstændige og

ændring af beskæftigelseskravet over for arbejdsgivere)14) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Bestemmelserne i § 1.

nr. 1 og 2, har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer 1.

januar 2000 eller senere.

Lov nr. 1113 af 29. december 1999 (udvidelse af den fleksible

barselsorlov)15) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Socialministeriet, den 2. marts 2000

Henrik Dam Kristensen

/Eva Pedersen

Officielle noter

1) Vedrører indsættelse af

§ 30 c. Bekendtgørelsen fandt sted i Lovtidende den 25. oktober

1997.

2) Vedrører indsættelse af

§ 19 a og ændring af § 30, § 30 a, stk. 3, og § 30

b, stk. 1.

3) Vedrører ændring af

§ 10, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, § 29, stk. 1,

§ 31, stk. 2, § 32, stk. 3, og § 39.

4) Vedrører ændring af

§ 1, stk. 3, § 4, stk. 3, nr. 2, § 7, stk. 2, § 23, stk.

1, nr. 1, § 25, stk. 4, § 30, stk. 1, § 32 ophævelse af

§§ 33-35 og § 36, stk. 1-2, ændring af § 37, stk. 1,

ophævelse af § 37, stk. 2, og ændring af § 38.

5) Vedrører ændring af

§ 13, § 14, og § 15, stk. 2, og § 16, stk. 4.

6) Vedrører ophævelse af

§ 25, stk. 5-7.

7) Vedrører ændring af

§ 30 c.

8) Vedrører ændring af

§ 1, stk. 4.

9) Vedrører ændring af

§ 8, stk. 1, § 10, stk. 4, 2. pkt., § 22, stk. 1, nr. 3,

§ 22, stk. 1, nr. 4, § 32, stk. 1, ophævelse af § 37,

stk. 1, og § 39, stk. 2.

10) Vedrører ændring af

§ 10, stk. 1, 1. pkt., § 10, stk. 4, 1. pkt., og § 20, stk.

1.

11) Vedrører ændring af

§ 23, stk. 1, nr. 3, og § 30 a, stk. 1.

12) Vedrører tilføjelse til

§ 30, stk. 1.

13) Vedrører ændring af

§ 1, stk. 2, § 1, stk. 3, § 1, stk. 4, ophæves,

§ 3, stk. 4, ophæves, ændring af § 8, stk. 5,

tilføjelse til § 9, ændring af § 9, stk. 4, der bliver

stk. 5, ændring af § 9, stk. 5, der bliver stk. 6, ændring

af § 19 a, stk. 4, § 25, stk. 1-3 ophæves, ændring af

§ 25, stk. 1 og 2,, ændring af § 27, tilføjelse til

§ 27, ændring af § 28, § 30, stk. 1, § 30 b, stk.

1, § 30 b, stk. 2 og § 30 c, stk. 3.

14) Vedrører ændring af

§ 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 27, stk. 1, 2. pkt. og § 29,

stk. 1.

15) Vedrører ophævelse af

§ 16 a, stk. 1 og 2, indsættelse af § 16 a, stk. 1,

ændring af § 16, stk. 2-4.

Lignende dokumenter