Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - 'Sygedagpenge - forlængelse' - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

KEN nr 19375 af 30/09/1993Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - »Sygedagpenge -

forlængelse« - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af

00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

Ventetid på behandling på et offentligt sygehus

Efter dagpengelovens § 22, stk. 1 skal dagpengeperioden forlænges udover

varighedsbegrænsningen, når den sygemeldte er under eller venter på

lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for

26 uger, eller når det drejer sig om alvorlig sygdom, der kræver langvarig

behandling, inden for 2 x 26 uger.

For personer, der ikke skønnes at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden

for de nævnte perioder, er der ikke efter denne bestemmelse hjemmel til at

forlænge udbetalingen af dagpenge. Det har hidtil været uden betydning, om

det var ventetider på behandling, der var årsag til, at raskmelding ikke

skønnedes at kunne ske inden for tidsfristerne, eller der forelå anden årsag.

Der henvises nærmere til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11.

oktober 1991 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 48, nr. 2 og § 49, nr. 1.

Der er nu indført den regel, at der ved afgørelsen af, om dagpengeretten

kan forlænges efter § 48, nr. 2 og § 49, nr. 1 skal ses bort fra perioden,

hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Reglen er indsat som § 49 a i bekendtgørelsen, jf. Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 683 af 25. august 1993.

Bestemmelsen har virkning for personer omfattet af varighedsbegrænsningen

i § 22, stk. 1, den 1. september 1993 eller senere.

I sager, hvor en sygemeldt ikke uden videre kan skønnes raskmeldt inden

for tidsrammerne, må det derfor fremover belyses, om der indgår ventetid på

behandling på offentligt sygehus.

Ventetid til praktiserende speciallæger og private sygehuse indgår ikke i

ændringen, og sådanne ventetider skal derfor fortsat medregnes i de 26 uger

eller 2 x 26 uger.

Der er kommet nye regler om ventetid på behandling på sygehus.

Læs alt

Efter at ændringen er omtalt i pressen kan der muligvis være klienter, der

har forventning til, at ventetid på offentligt sygehus altid vil give ret til

forlængelse af dagpengene, indtil behandling har fundet sted. Det må

forklares dem, at ventetid ikke i sig selv giver ret til forlængelse, men at

betingelserne i øvrigt skal være opfyldt, herunder at det skønnes, at

pågældende efter behandlingen kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse.

En konsekvens af ændringen er, at ventetid på behandling på et offentligt

sygehus ligeledes ikke skal medregnes ved opgørelse af de dagpengeperioder,

der er udbetalt dagpenge for i de forudgående 18 kalendermåneder.

Der vil formentlig være tale om et relativt begrænset antal tilfælde, hvor

der opstår tvivl om fortolkning af den nye bestemmelse, idet den kun finder

anvendelse for ventetider, eller dele af ventetider, der falder efter

varighedsbegrænsningens indtræden.

Efter sagens natur er der endnu ingen sager for Dagpengeudvalget om denne

ændring, men afgørelser, der er illustrative, vil blive udsendt som SM, så

snart de foreligger.

UARBEJDSDYGTIGHED - REVALIDERING

I pressen har der været nogle indlæg, der rejser tvivl om

uarbejdsdygtighedsbegrebet i loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Der har været givet udtryk for, at kravet om uarbejdsdygtighed i

dagpengelovens § 5 skulle bevirke, at personer, der søger om revalidering, må

ophøre med sygedagpenge og overgå til kontanthjælp, indtil revalidering kan

iværksættes, og de kan overgå til bruttorevalideringsydelse. Baggrunden for

stop af sygedagpenge skulle være, at den sygemeldte ikke længere anses for

fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når pågældende er så rask, at der

kan søges revalidering. Dagpengeudvalgets praksis skulle give udtryk herfor.

Men det er ikke korrekt, at en ansøgning om revalideringshjælp skulle

medføre, at dagpengene må ophøre. Efter Dagpengeudvalgets praksis anses der

fortsat at foreligge fuld uarbejdsdygtighed, selv om der er søgt

revalideringshjælp, hvis sygdommen forhindrer den pågældende i at vende

tilbage til arbejdsmarkedet, uden at revalidering iværksættes. I givet fald

skal der udbetales dagpenge, indtil revalidering kan iværksæt-tes. Hvis

varighedsbegrænsningen ifølge dagpengelovens § 22, stk. 1, er nået, skal der

ske forlængelse af udbetalingen, når det er overvejende sandsynligt, at

revalidering iværksættes.

Der kan således fortsat udbetales sygedagpenge, hvis det er sygdom, der

forhindrer den sygemeldte i at vende tilbage til passende arbejde, uden at

revalidering iværksættes. For at få sygedagpenge skal der være en sammenhæng

mellem sygdom og revalidering.

Hvis det er andet end sygdom, der er årsag til revalidering, f.eks.

sociale forhold, vil udbetalingen af sygedagpenge ikke blive fortsat eller

forlænget udover varighedsbegræsningen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter