Andelsforening erhvervelse af andelsbolig som ejerlejlighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Andelsforening – erhvervelse af
andelsbolig som ejerlejlighed
Spørgsmål
Har det skattemæssige
konsekvenser at andelshaver køber sin bolig ud af andelsboligforeningen
til den forholdsmæssige andel af formue og gæld?
Hvis det har
skattemæssige konsekvenser, kan det så accepteres, at prisen fastsættes
som nævnt i spørgsmål 1?
Hvis det ikke kan
accepteres, at prisen fastsættes som nævnt i spørgsmål 1, kan det så
accepteres,
at prisen fastsættes på grundlag af vurdering af uafhængig sagkyndig?
Hvis spørgsmål 3 besvares
bekræftende, og prisen er fastsat til en højere pris end den forholdsmæssige
andel af formue og gæld, skal andelshaverne så beskattes af den
formuetilvækst
der sker?
Svar
;
;
; &nbs
p;
;
;
Ad 1: Ja, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Ad 2: se
besvarelsen af spørgsmål 1.
Ad 3: se
Læs alt
besvarelsen af spørgsmål 1.
Ad 4: Nej, se
sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Andelshaverne C
og D i ejendommene A og B overvejer at købe boligerne ud af Andelsforeningen
for fremover at have dem som ejerbolig.
Andelsboligforeningen
består af 18 boliger i tæt lav bebyggelse, hvor A og B udgør et dobbelthus
beliggende på særskilt matrikelnummer. Andelsboligforeningen er opdelt i tre
afdelinger, hvor Ejendommene A og B udgør afdeling 3.
Det er oplyst af
ansøger, at der er særskilt regnskab for de tre afdelinger.
SKAT er
imidlertid ikke enig i denne betragtning. Der er afgivet fælles regnskab for
foreningen. Foreningen er opdelt i 3 afdelinger. I regnskabet er
driftsresultatet samt aktiver og passiver opgjort samlet, men er
udspecificeret
på hver afdeling.
Det er
hensigten, at andelshaverne køber til den forholdsmæssige værdi af
foreningens
formue. Ansøger vurderer, at der således ikke sker nogen udlodning til
andelshaverne af foreningens formue ud over den reelle og regnskabsmæssige
værdi som i forvejen tilhører andelshaverne.
Det er også
hensigten, at andelshaverne betaler alle udgifter i forbindelse med handelens
gennemførelse.
Ansøger har
supplerende oplyst, at det er tanken, at kun andelsforeningens afdeling 3
opløses, idet begge boliger i afdeling 3 sælges. Der er således ikke længere
nogen aktiver i denne afdeling i foreningen.
Det fremgår
desuden af vejledende brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der ikke
umiddelbart
er noget til hinder for andelsforeningens frasalg af ejendommen.
Det er oplyst,
at andelsforeningen aldrig har udøvet erhvervsmæssig aktivitet, idet der kun
har været bolig for andelshaverne.
Det er oplyst,
at prioritetslånene i ejendommen er optaget i forbindelse med byggeriet af
foreningens ejendomme i 2003-2004.
Det er oplyst,
at ejendommens samlede grundareal er
885 m2.
Det er desuden
oplyst, at C har haft bolig i ejendommen i ca. 2½ år, mens D har haft bolig i
ejendommen i ca. 1½ år.
Det er endelig
oplyst, at den andel af foreningens samlede gæld, der henføres til
ejendommene
A og B, er opgjort på baggrund af forholdet mellem foreningens samlede gæld,
og
det lån, der ved etableringen af foreningen vedrørte A og B, jf. den viste
finansiering i regnskabet.
SKATs
indstilling og begrundelse
SKAT forudsætter
ved besvarelsen, at transaktionerne ikke er i strid med den boligretlige
lovgivning.
Ad spørgsmål 1
Den påtænkte
disposition går i korte træk ud på, at de to andelshavere bliver ejere af den
ejendom, de nu har brugsret til, og betaler andelsforeningen et beløb
svarende
til den del af foreningens samlede gæld, der vedrører den pågældende ejendom
(minus værdien af andelsbeviserne).
Bedømmelsen af
de skattemæssige konsekvenser af dispositionen indebærer en vurdering af
følgende:
a)
Andelsboligforeningens skattepligt,
c) beskatning af
andelshaverne ved salg af andelsbeviset tilbage til foreningen,
b) skattepligt i
henhold til ejendomsavancebeskatningsloven og
d)
formueforskydninger mellem andelshaverne (sammensætningen af vederlaget)
Ad a)
Andelsboligforeningens skattepligt
Andelsboligforeningen
må efter en konkret vurdering af dens vedtægter anses for at være et
selvstændigt
skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen
er efter denne bestemmelse alene skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed.
Det fremgår
endvidere af Ligningsvejledningen 2006-4, afsnit
E.J.2.1.1
,
at foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved
indkomstopgørelsen ikke skal medregne fortjeneste, der stammer fra afståelse
af
fast ejendom, medmindre ejendommen har tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
Efter det
oplyste har andelsboligforeningen ikke drevet nogen form for erhvervsmæssig
virksomhed, idet udlejning til foreningens medlemmer ikke er erhvervsmæssig
virksomhed, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Salget af ejendommen kan derfor ske
skattefrit for andelsforeningen.
Ad b) beskatning
af andelshaverne ved salg af andelsbeviset tilbage til foreningen
SKAT vurderer,
at andelsforeningens afdeling III ikke kan anses for en selvstændig forening.
Det skyldes, at afdelingen hverken har selvstændig ledelse eller vedtægter.
Den
oplyste opløsning af andelsforeningens afdeling III kan derfor ikke opfattes
som en likvidation. Ved likvidation må forstås en opløsning af
hele
foreningen ved afvikling gennem modstående fordringer.
Der er derimod
tale om, at to andelshavere udtræder af foreningen, uden at foreningen dermed
opløses.
I henhold til
ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal en andelshaver, der afstår andelsbeviser
til det selskab, der har udstedt det pågældende værdipapir, medregne
afståelsessummen i sin skattepligtige almindelige indkomst.
Følgende fremgår
af Ligningsvejledningens afsnit
S.G.20.3.1
:
"Overtager
en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i
forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver
andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig af differencen mellem
lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren overtagne del af
pantegælden,
jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres efter LL § 16 B, stk. 2, TfS
1988, 326 DEP."
Det vil sige, at
forskellen mellem handelsværdien og den af andelshaveren overtagne del af
pantegælden
anses for at være betaling for afståelsen af andelsbeviset, omfattet af § 16
B,
stk. 1.
Beløbet er
derfor omfattet af LL § 16 B, stk. 1, medmindre der opnås dispensation i
henhold til stk. 2.
Såfremt der
opnås dispensation fra ligningslovens § 16 B, skal de udtrædende
andelshaveres
skattepligt vurderes i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
4.
Ad c)
Skattepligt i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven
Det følger af
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste ved afståelse af
andelsbeviser, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en
ejendom med flere beboelseslejligheder, ikke medregnes ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden
har
tjent som bolig for ejeren af andelsbeviset i en del af eller hele den
periode,
hvori denne har ejet andelsbeviset. § 8, stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.
I henhold til
ligningsvejledningens afsnit E.J.1.5 er betingelserne for skattefritagelse i
§
8, stk. 4:
Ejendomsretten til det
pågældende værdipapir skal være forbundet med brugsret til en
beboelseslejlighed
i en ejendom med flere beboelseslejligheder, der direkte er ejet af en
forening mv. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvilken
tingsretlig status den pågældende ejendom eller beboelseslejlighed har,
blot den pågældende forening mv. ejer flere lejligheder, der lejes ud
til beboelse.
Ejeren af værdipapiret
eller hans husstand skal have beboet den lejlighed, som værdipapiret gav
brugsret til, i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet
værdipapiret.
Et eventuelt til
lejligheden hørende grundareal er mindre end
1.400 m².
Det er en forudsætning
for skattefritagelsen, at foreningen mv. er subjektiv skattepligtig efter
selskabsskatteloven, og at andelsbeviserne i foreningen mv.
ved afståelse
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.
De to
beboelseslejligheder er beliggende i en ejendom med flere
beboelseslejligheder
ejet direkte af andelsforeningen.
Beboelseskravet
er opfyldt, idet beboelseslejlighederne har tjent til bolig for andelshaverne
i
de perioder, hvori de har været ejere af andelsbeviserne (for C's vedkommende
ca. 2½ år og for D's vedkommende ca. 1½ år).
Ejendommens
samlede grundareal er
885 m2, dvs. mindre
end
1.400 m2, jf. § 8, stk.
1, nr. 1.
Andele i andelsboligforeninger
er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da foreningen er et selvstændigt
skattesubjekt.
Betingelserne
for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er dermed
opfyldt.
Ad d)
forskydning af formuen mellem andelshaverne
Overdragelsen
til andelshaveren skal ske til handelsværdi, jf.
SKM2006.333.SR
.
Prisen på ejendommen skal derfor fastsættes til værdien i handel og vandel.
Ejendommen skal vurderes som fri bolig, da andelshaverne ikke er bundet af
lejekontrakter.
En pris, der er
opgjort som den forholdsmæssige andel af formue og restgæld kan indebære en
forskydning
af værdierne mellem andelshaverne, hvis den ikke svarer til handelsværdien.
Sker der en forskydning til fordel for de udtrædende andelshavere, vil de
kunne
beskattes af værdien i henhold til ligningslovens § 16 B, jf. ovenfor, eller
eventuelt som maskeret udlodning.
I tilfælde, hvor
der foreligger en ejendomsvurdering, kan den seneste offentlige
ejendomsvurdering anvendes i det omfang vurderingen er retvisende som udtryk
for ejendommens handelsværdi, jf.
SKM2006.333.SR
.
Den seneste offentlige vurdering af ejendommene A og B lyder på 2.600.000 kr.
Såfremt vurderingen ikke er retvisende som udtryk for ejendommens
handelsværdi,
kan prisen fastsættes af en uafhængig sagkyndig.
Det har ikke
betydning for beskatningen hvordan vederlaget konkret sammensættes, dvs. om
overdragelsessummen berigtiges ved kontant betaling eller overtagelse af en
større eller mindre andel af foreningens pantegæld, så længe det samlede
vederlag svarer til handelsværdien.
Det indstilles,
at spørgsmål 1 besvares med ja.
Ad spørgsmål 2
Se besvarelsen
af spørgsmål 1
Ad spørgsmål 3
Se besvarelsen
af spørgsmål 1
Ad spørgsmål 4
SKAT opfatter
spørgsmålet derhen, at der ønskes svar på, om der er grundlag for beskatning
af
de andelshavere, der bliver tilbage i foreningen, såfremt
handelsværdien
,
jf. besvarelsen af spørgsmål 1, er et højere beløb end den forholdsmæssige
andel af formue (andelsværdi) og gæld.
SKAT skal
indledningsvis bemærke, at en overdragelse af ejendommen til handelsværdien
ikke indebærer formueforskydninger til fordel for hverken foreningen, de
blivende eller de udtrædende andelshavere. Allerede derfor er der ikke
grundlag
for beskatning.
I øvrigt vil et
eventuelt beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien og (en lavere)
overtagen prioritetsgæld, tilfalde andelsforeningen som sælger, og ikke de
enkelte andelshavere. Også af denne grund er der ikke grundlag for beskatning
af de tilbageværende andelshavere.
Det indstilles,
at spørgsmålet besvares med nej.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder SKATs indstilling.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er
bindende i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Salg af bevis til boligforening og efterfølgende køb og salg af den pågældende lejlighed som ejerlejlighed Retsinformation · 19. oktober 2006
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Aktier ikke afstået – rådighed bevaret – aftale sidestilles ikke med trust Retsinformation · 19. august 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. Genoptagelse af skatteansættelse Retsinformation · 19. april 2007
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Tiltale for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. 286, stk. 2, ved retsstridigt at have foranlediget uberettiget tilbagesøgning af udbytteskat. Sagen indeholder desuden afgørelse om varetægtsfængsling under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, 2. pkt., jf. § 762, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1. Påstand om udvisning, konfiskation og rettighedsfrakendelse Domsdatabasen · 2. februar 2024
Lignende dokumenter
- Andelshaver kunne skattefrit overtage en ejendom, der i civilretlig henseende var ejet af en andelsboligforening Retsinformation · 19. januar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme) Retsinformation · 19. juli 2005
- C.H.2.1.6.15 Andelsboligforeninger med videre omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger) Retsinformation · 19. april 2004
- Likvidation af andelsboligforening Retsinformation · 1. august 2006
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000