Spring til indhold

Retsinformation

Andelsforening erhvervelse af andelsbolig som ejerlejlighed

AFG nr 9626 af 20/03/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet18. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Andelsforening – erhvervelse af

andelsbolig som ejerlejlighed

Spørgsmål

Har det skattemæssige

konsekvenser at andelshaver køber sin bolig ud af andelsboligforeningen

til den forholdsmæssige andel af formue og gæld?

Hvis det har

skattemæssige konsekvenser, kan det så accepteres, at prisen fastsættes

som nævnt i spørgsmål 1?

Hvis det ikke kan

accepteres, at prisen fastsættes som nævnt i spørgsmål 1, kan det så

accepteres,

at prisen fastsættes på grundlag af vurdering af uafhængig sagkyndig?

Hvis spørgsmål 3 besvares

bekræftende, og prisen er fastsat til en højere pris end den forholdsmæssige

andel af formue og gæld, skal andelshaverne så beskattes af den

formuetilvækst

der sker?

Svar

;

;

; &nbs

p;

;

;

Ad 1: Ja, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2: se

besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad 3: se

Læs alt

besvarelsen af spørgsmål 1.

Ad 4: Nej, se

sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Andelshaverne C

og D i ejendommene A og B overvejer at købe boligerne ud af Andelsforeningen

for fremover at have dem som ejerbolig.

Andelsboligforeningen

består af 18 boliger i tæt lav bebyggelse, hvor A og B udgør et dobbelthus

beliggende på særskilt matrikelnummer. Andelsboligforeningen er opdelt i tre

afdelinger, hvor Ejendommene A og B udgør afdeling 3.

Det er oplyst af

ansøger, at der er særskilt regnskab for de tre afdelinger.

SKAT er

imidlertid ikke enig i denne betragtning. Der er afgivet fælles regnskab for

foreningen. Foreningen er opdelt i 3 afdelinger. I regnskabet er

driftsresultatet samt aktiver og passiver opgjort samlet, men er

udspecificeret

på hver afdeling.

Det er

hensigten, at andelshaverne køber til den forholdsmæssige værdi af

foreningens

formue. Ansøger vurderer, at der således ikke sker nogen udlodning til

andelshaverne af foreningens formue ud over den reelle og regnskabsmæssige

værdi som i forvejen tilhører andelshaverne.

Det er også

hensigten, at andelshaverne betaler alle udgifter i forbindelse med handelens

gennemførelse.

Ansøger har

supplerende oplyst, at det er tanken, at kun andelsforeningens afdeling 3

opløses, idet begge boliger i afdeling 3 sælges. Der er således ikke længere

nogen aktiver i denne afdeling i foreningen.

Det fremgår

desuden af vejledende brev fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der ikke

umiddelbart

er noget til hinder for andelsforeningens frasalg af ejendommen.

Det er oplyst,

at andelsforeningen aldrig har udøvet erhvervsmæssig aktivitet, idet der kun

har været bolig for andelshaverne.

Det er oplyst,

at prioritetslånene i ejendommen er optaget i forbindelse med byggeriet af

foreningens ejendomme i 2003-2004.

Det er oplyst,

at ejendommens samlede grundareal er

885 m2.

Det er desuden

oplyst, at C har haft bolig i ejendommen i ca. 2½ år, mens D har haft bolig i

ejendommen i ca. 1½ år.

Det er endelig

oplyst, at den andel af foreningens samlede gæld, der henføres til

ejendommene

A og B, er opgjort på baggrund af forholdet mellem foreningens samlede gæld,

og

det lån, der ved etableringen af foreningen vedrørte A og B, jf. den viste

finansiering i regnskabet.

SKATs

indstilling og begrundelse

SKAT forudsætter

ved besvarelsen, at transaktionerne ikke er i strid med den boligretlige

lovgivning.

Ad spørgsmål 1

Den påtænkte

disposition går i korte træk ud på, at de to andelshavere bliver ejere af den

ejendom, de nu har brugsret til, og betaler andelsforeningen et beløb

svarende

til den del af foreningens samlede gæld, der vedrører den pågældende ejendom

(minus værdien af andelsbeviserne).

Bedømmelsen af

de skattemæssige konsekvenser af dispositionen indebærer en vurdering af

følgende:

a)

Andelsboligforeningens skattepligt,

c) beskatning af

andelshaverne ved salg af andelsbeviset tilbage til foreningen,

b) skattepligt i

henhold til ejendomsavancebeskatningsloven og

d)

formueforskydninger mellem andelshaverne (sammensætningen af vederlaget)

Ad a)

Andelsboligforeningens skattepligt

Andelsboligforeningen

må efter en konkret vurdering af dens vedtægter anses for at være et

selvstændigt

skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen

er efter denne bestemmelse alene skattepligtig af indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed, samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed.

Det fremgår

endvidere af Ligningsvejledningen 2006-4, afsnit

E.J.2.1.1

,

at foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved

indkomstopgørelsen ikke skal medregne fortjeneste, der stammer fra afståelse

af

fast ejendom, medmindre ejendommen har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Efter det

oplyste har andelsboligforeningen ikke drevet nogen form for erhvervsmæssig

virksomhed, idet udlejning til foreningens medlemmer ikke er erhvervsmæssig

virksomhed, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Salget af ejendommen kan derfor ske

skattefrit for andelsforeningen.

Ad b) beskatning

af andelshaverne ved salg af andelsbeviset tilbage til foreningen

SKAT vurderer,

at andelsforeningens afdeling III ikke kan anses for en selvstændig forening.

Det skyldes, at afdelingen hverken har selvstændig ledelse eller vedtægter.

Den

oplyste opløsning af andelsforeningens afdeling III kan derfor ikke opfattes

som en likvidation. Ved likvidation må forstås en opløsning af

hele

foreningen ved afvikling gennem modstående fordringer.

Der er derimod

tale om, at to andelshavere udtræder af foreningen, uden at foreningen dermed

opløses.

I henhold til

ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal en andelshaver, der afstår andelsbeviser

til det selskab, der har udstedt det pågældende værdipapir, medregne

afståelsessummen i sin skattepligtige almindelige indkomst.

Følgende fremgår

af Ligningsvejledningens afsnit

S.G.20.3.1

:

"Overtager

en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i

forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver

andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig af differencen mellem

lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren overtagne del af

pantegælden,

jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres efter LL § 16 B, stk. 2, TfS

1988, 326 DEP."

Det vil sige, at

forskellen mellem handelsværdien og den af andelshaveren overtagne del af

pantegælden

anses for at være betaling for afståelsen af andelsbeviset, omfattet af § 16

B,

stk. 1.

Beløbet er

derfor omfattet af LL § 16 B, stk. 1, medmindre der opnås dispensation i

henhold til stk. 2.

Såfremt der

opnås dispensation fra ligningslovens § 16 B, skal de udtrædende

andelshaveres

skattepligt vurderes i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.

4.

Ad c)

Skattepligt i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven

Det følger af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste ved afståelse af

andelsbeviser, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en

ejendom med flere beboelseslejligheder, ikke medregnes ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden

har

tjent som bolig for ejeren af andelsbeviset i en del af eller hele den

periode,

hvori denne har ejet andelsbeviset. § 8, stk. 1, 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.

I henhold til

ligningsvejledningens afsnit E.J.1.5 er betingelserne for skattefritagelse i

§

8, stk. 4:

Ejendomsretten til det

pågældende værdipapir skal være forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed

i en ejendom med flere beboelseslejligheder, der direkte er ejet af en

forening mv. Det er i denne forbindelse uden betydning, hvilken

tingsretlig status den pågældende ejendom eller beboelseslejlighed har,

blot den pågældende forening mv. ejer flere lejligheder, der lejes ud

til beboelse.

Ejeren af værdipapiret

eller hans husstand skal have beboet den lejlighed, som værdipapiret gav

brugsret til, i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet

værdipapiret.

Et eventuelt til

lejligheden hørende grundareal er mindre end

1.400 m².

Det er en forudsætning

for skattefritagelsen, at foreningen mv. er subjektiv skattepligtig efter

selskabsskatteloven, og at andelsbeviserne i foreningen mv.

ved afståelse

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler.

De to

beboelseslejligheder er beliggende i en ejendom med flere

beboelseslejligheder

ejet direkte af andelsforeningen.

Beboelseskravet

er opfyldt, idet beboelseslejlighederne har tjent til bolig for andelshaverne

i

de perioder, hvori de har været ejere af andelsbeviserne (for C's vedkommende

ca. 2½ år og for D's vedkommende ca. 1½ år).

Ejendommens

samlede grundareal er

885 m2, dvs. mindre

end

1.400 m2, jf. § 8, stk.

1, nr. 1.

Andele i andelsboligforeninger

er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, da foreningen er et selvstændigt

skattesubjekt.

Betingelserne

for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er dermed

opfyldt.

Ad d)

forskydning af formuen mellem andelshaverne

Overdragelsen

til andelshaveren skal ske til handelsværdi, jf.

SKM2006.333.SR

.

Prisen på ejendommen skal derfor fastsættes til værdien i handel og vandel.

Ejendommen skal vurderes som fri bolig, da andelshaverne ikke er bundet af

lejekontrakter.

En pris, der er

opgjort som den forholdsmæssige andel af formue og restgæld kan indebære en

forskydning

af værdierne mellem andelshaverne, hvis den ikke svarer til handelsværdien.

Sker der en forskydning til fordel for de udtrædende andelshavere, vil de

kunne

beskattes af værdien i henhold til ligningslovens § 16 B, jf. ovenfor, eller

eventuelt som maskeret udlodning.

I tilfælde, hvor

der foreligger en ejendomsvurdering, kan den seneste offentlige

ejendomsvurdering anvendes i det omfang vurderingen er retvisende som udtryk

for ejendommens handelsværdi, jf.

SKM2006.333.SR

.

Den seneste offentlige vurdering af ejendommene A og B lyder på 2.600.000 kr.

Såfremt vurderingen ikke er retvisende som udtryk for ejendommens

handelsværdi,

kan prisen fastsættes af en uafhængig sagkyndig.

Det har ikke

betydning for beskatningen hvordan vederlaget konkret sammensættes, dvs. om

overdragelsessummen berigtiges ved kontant betaling eller overtagelse af en

større eller mindre andel af foreningens pantegæld, så længe det samlede

vederlag svarer til handelsværdien.

Det indstilles,

at spørgsmål 1 besvares med ja.

Ad spørgsmål 2

Se besvarelsen

af spørgsmål 1

Ad spørgsmål 3

Se besvarelsen

af spørgsmål 1

Ad spørgsmål 4

SKAT opfatter

spørgsmålet derhen, at der ønskes svar på, om der er grundlag for beskatning

af

de andelshavere, der bliver tilbage i foreningen, såfremt

handelsværdien

,

jf. besvarelsen af spørgsmål 1, er et højere beløb end den forholdsmæssige

andel af formue (andelsværdi) og gæld.

SKAT skal

indledningsvis bemærke, at en overdragelse af ejendommen til handelsværdien

ikke indebærer formueforskydninger til fordel for hverken foreningen, de

blivende eller de udtrædende andelshavere. Allerede derfor er der ikke

grundlag

for beskatning.

I øvrigt vil et

eventuelt beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien og (en lavere)

overtagen prioritetsgæld, tilfalde andelsforeningen som sælger, og ikke de

enkelte andelshavere. Også af denne grund er der ikke grundlag for beskatning

af de tilbageværende andelshavere.

Det indstilles,

at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter