Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven)1)

Ikke gældende siden 14. oktober 2013 LBK nr 891 af 17/08/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. september 2006

Gældende udgave: LBK nr 132 af 25/01/2019

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.714 afgørelser

Landsskatteretten 1.223, Retsinformation 469, Domsdatabasen 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Det finansielle ankenævn 2, Advokatnævnet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(Ejendomsavancebeskatningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 27. september

2005,

med de ændringer der følger af § 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006,

§ 3 i lov nr. 406 af 8. maj 2006 og § 1 i lov nr. 407 af 8. maj

2006.

Den bekendtgjorte lovtekst vedr. § 5, stk. 3, og § 5,

stk. 4, nr. 6, er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni

2006, jf. note 2.

§ 1.

Fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for

fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led

i

den skattepligtiges næringsvej.

§ 1 A.

Afståelse eller opgivelse af

retten i henhold til kontrakt om opførelse af en bygning m.v. eller en

kontrakt

om ombygning af eller tilbygning til en bygning m.v. (entreprisekontrakt)

sidestilles ved anvendelse af reglerne i denne lov med afståelse af fast

ejendom. Fortjeneste eller tab ved afståelse eller opgivelse af en

entreprisekontrakt opgøres som forskellen mellem afståelsessummen for retten

Læs alt

i

henhold til kontrakten og anskaffelsessummen for denne.

§ 2.

Erstatnings- og

forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.

Stk. 2.

Overdragelse af fast ejendom som

gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved

gave eller arveforskud sidestilles med køb.

§ 3.

Er en afstået fast ejendom

erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til

grund

ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som

udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har erhvervelsen

ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes den

pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet

som udgangspunkt.

Stk. 2.

Er afståelse sket ved gave eller

arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af

gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som

afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

§ 3 A.

Ved afståelse af en del af en

fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal overdrages efter reglerne om

arealoverførsel, eller hvor der overdrages en del af en fast ejendom betinget

af udstykning.

§ 4.

Fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen

omregnet

efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter

stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A,

jf.

dog stk. 8.

Stk. 2.

Anskaffelsessummen omregnes til

kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen

lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på

anskaffelsestidspunktet.

Stk. 3.

Er den afståede ejendom

erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum

som

enten

1)

ejendomsværdien pr.

1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2)

ejendomsværdien pr.

1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som

halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar

1996.

Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af

anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af

den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende

bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den

skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi

efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt tillagt

vedligeholdelses-

og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien

efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum.

Udgifter

som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i

handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske

anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel

og

vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal

den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den

anskaffelsessum,

som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Stk. 4.

Afståelsessummen omregnes til

kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen

lægges

sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.

Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes

inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj

1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på

100

eller derunder.

Stk. 5.

Ved afståelse af fast ejendom

skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde

foretage

en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund,

bygninger,

ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter.

Stk. 6.

Såvel den samlede

kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter

stk. 5,

som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens

prøvelse. Afgørelsen

er bindende for både sælger og køber.

Stk. 7.

Ved enhver ændring af sælgers

afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal

købers

anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver

ændring

af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers afståelsessum for det

pågældende aktiv ændres tilsvarende.

Stk. 8.

Udgifter til kunstnerisk

udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af

afskrivningslovens

§ 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved

salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af

anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i denne lov.

Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger ikke ved opgørelsen af

afståelsessummen for bygningen ved anvendelse af reglerne i denne lov.

§ 4 A.

Er den afståede ejendom erhvervet

før den 19. maj 1993, kan den skattepligtige regulere den faktiske,

kontantomregnede anskaffelsessum fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975

og

til og med 1993. Reguleringen foretages med følgende procentsatser:

Anskaffelsesår

Regulerings-

procent

1975 eller

tidligere

182,4

1976

158,6

1977

140,0

1978

120,2

1979

108,0

1980

93,5

1981

79,9

1982

62,6

1983

49,3

1984

40,2

1985

32,5

1986

27,7

1987

23,6

1988

18,1

1989

12,5

1990

7,7

1991

5,6

1992

3,5

1993

0,0

§ 5.

Anskaffelsessummen forhøjes med

et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende

kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som

er

omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget

gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre

afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den

skattepligtige

kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet

mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den

del

af ejendommen, der afstås, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt den

skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, udgør tillægget kun så

stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af

ejendommen.

Stk. 2.

Anskaffelsessummen forhøjes

endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det

omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er

omfattet

af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1.

januar

1993 eller senere. Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende

bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4,

stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj

1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller

straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21,

stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra

standardfradrag, der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den

dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares

af

tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende

gælder

udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i

ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af

en

fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der

vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse

tilfælde

i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter

stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den

skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter

til

vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne

medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår

overstiger

tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder

tilsvarende.

For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun

forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette

gælder

dog ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen

senest

har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16

A,

stk. 10. 14. pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven, og som ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3.

2)

Anskaffelsessummen

forhøjes tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter,

der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Såfremt den

skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det

beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af

§ 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A,

stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af

anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for den

pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen

efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller

stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er

købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993

eller senere. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast

ejendom,

nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem anskaffelsessummen for

den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og anskaffelsessummen for

den

del af ejendommen, der afstås.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen nedsættes i

afståelsesåret på samme ejendom med

1)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven på bygninger og installationer, såfremt de nævnte

afskrivninger

m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger,

2)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven, og værdiforringelser fradraget efter

afskrivningslovens

§ 23, på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag

efter afskrivningslovens § 22,

3)

tab efter

afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter

afskrivningslovens § 23, der ikke er omfattet af nr. 2,

4)

beløb, som er

fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse

af

ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v.

på

ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af nedgang i

jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte udnyttelse,

5)

udgifter afskrevet

efter afskrivningslovens § 27, og

6)2)

vederlag,

der modtages for afståelsen af en mælkekvote, der ikke er omfattet af

afskrivningslovens § 40 C.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende

anvendelse i tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Nedsættelse

foretages efter følgende principper:

1)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis der afstås

afskrivningsberettiget

bygning eller installation, hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter

afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods

afskrivninger

efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller givet fradrag

for tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til

den

del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v. er foretaget eller tabet eller

værdiforringelsen vedrører.

2)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvor de

nedrevne

bygninger og installationer har været beliggende. Det nedsættelsespligtige

beløb henføres til denne del af jorden.

3)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er

sket udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. Det

nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.

4)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er

opført drænings- eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter

afskrivningslovens

§ 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.

5)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det nedsættelsespligtige beløb

forholdsmæssigt henføres til den afståede del af ejendommen og den del af

restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem

anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen

for

den af ejendommen, der ikke udgør boligdelen.

Stk. 6.

Afstås en del af en fast

ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til

landbrug,

gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,

stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig andel af

tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere, til

anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som

tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med

1)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven, på bygninger og installationer beliggende på

ejendommen.

2)

foretagne

afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og

3)

den nedskrevne værdi

på ejendommens bygninger og installationer.

Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger

m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er indgået i

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering efter den dagældende

bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af

ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med

det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet

nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1.

og

2. pkt.

Stk. 7.

Er ejendommen omfattet af

§ 5 A, foretages nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6, jf.

stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A i det år,

hvori

beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, henføres til de år, hvor

der er afskrevet på ejendommens bygninger eller installationer efter

forholdet

mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.

Nedsættelse

efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages dog i det

år,

hvor mælkekvoten afstås.

Stk. 8.

For ejendomme omfattet af

§ 4, stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal nedsættelse af

anskaffelsessummen

efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne afskrivninger,

herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter

afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods

afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, kun

ske

med afskrivninger m.v. foretaget i indkomståret 1993 eller senere.

Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7,

henføres til indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede

foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og installationer og de

afskrivninger m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller senere. 1.

pkt.

finder tilsvarende anvendelse for nedsættelsespligtige beløb efter

stk. 4,

nr. 2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag

for

afståelse af en mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal

kun

ske for mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.

§ 5 A.

3)

Den skattepligtige kan regulere

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med

en

decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret

fra

anskaffelsesåret til afståelsesåret for ejendomme, der på

afståelsestidspunktet

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,

jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7. For ejendomme, der er

omfattet

af § 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med

kalenderåret

1993.

Stk. 2.

Det beløb, som

anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter

stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori

ejendommen afstås.

Stk. 3.

Det beløb, som

anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter

stk. 1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller

forbedringens

fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

§ 6.

Den opgjorte fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

3)

Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet benyttes til

landbrug,

gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, eller blandet benyttede

ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller

stk. 7, 1. og 2. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag

efter stk. 4, dog kun i det omfang denne overstiger et bundfradrag med

et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er

betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5

år, og at afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller

ejerboligen.

Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har

tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været

omfattet

af vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og

2.

pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige

ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en

del

af bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel.

Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er

opgjort efter § 5 A. Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke

anvendelse,

såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev

opgjort

efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter

stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens

§ 20.

Stk. 3.

Er ejendommen erhvervet før den

1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for

afståelsen,

kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert år, den

skattepligtige

har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse i det niende år efter

ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste med

30

pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med 3

procentpoint

pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-3. pkt.

finder ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2 anvendes eller såfremt

anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.

Stk. 4.

5)

I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1

og

3, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast

ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan

det

overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 og 3 i de følgende

indkomstår, jf. dog stk. 7. Tabet kan kun overføres til fradrag i et

senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved

afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.

Stk. 5.

Tab ved afståelse af ejendomme,

som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af

ejendomme, som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt angår

den del af tabet, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller

ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter

§ 4,

stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved

anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Stk. 6.

Overstiger en ægtefælles tab

dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb

i

indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved

afståelse

af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang,

jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i

den

anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de følgende

indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges

nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår,

og

hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

Stk. 7.

Har den skattepligtige i et

indkomstår konstateret en skattepligtig fortjeneste ved afståelse af en del

af

en fast ejendom, jf. § 3 A, og konstaterer den skattepligtige i det

første

eller andet indkomstår efter afståelsen et fradragsberettiget tab ved et

eller

flere yderligere delsalg, jf. § 3 A, af den oprindelig samme ejendom

eller

ved afståelse af den resterende del af den oprindelig samme ejendom, kan den

skattepligtige modregne tabet i denne fortjeneste, i det omfang fortjenesten

ikke allerede er udnyttet ved modregning efter § 6, stk. 4 eller

ved

nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i § 6 A eller § 6

C.

Tabet skal modregnes i en skattepligtig fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for

det

tidligst mulige forudgående indkomstår. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, når den faste ejendom, hvorpå der er konstateret et

fradragsberettiget tab, er udstykket fra den faste ejendom, hvorpå den

skattepligtige inden for de to senest forudgående indkomstår har konstateret

en

skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for

fast ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.

§ 6 A.

3)

Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens

regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den

skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen

for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene

for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev

anvendt

erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed,

og

det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den

erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den

samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten.

Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end

fast

ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke

i

denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den

afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen,

ikke

i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Udlejning af anden fast

ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,

frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1

eller

7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Nedsættelsen efter

1.

pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter

§ 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af

den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den

kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del,

der

skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den

kontante

anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens

almindelige regler.

Stk. 2.

Nedsættelse af

anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at

1)

den skattepligtige

enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige

afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår,

der

følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste

indkomstår forud for afståelsesåret og

2)

den skattepligtige

senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i

stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt

erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for

afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse

af

rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer

ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige

begære

reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om

ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den

anden

ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at ægtefællerne er

samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted,

og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.

Stk. 4.

Nedsættelse af

anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede

ejendom

ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre

ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,

på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse

af

anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat,

hvor

den afståede ejendom lå.

§ 6 B.

Ophører en persons skattepligt

efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende

i

en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, beskattes fortjeneste, der

nedsætter anskaffelsessummen efter § 6 A, stk. 1, på tidspunktet

for

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder

dog

kun, hvis den erhvervede ejendom er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne

eller i Grønland. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af

anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat,

hvor

den afståede ejendom lå.

Stk. 2.

Der kan gives henstand med

skatten efter stk. 1 efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.

Stk. 3.

Hvis det ved afståelse af den

erhvervede ejendom eller ved ejerens død, efter at der er indtrådt

skattepligt

efter stk. 1, konstateres, at afståelsessummen henholdsvis

handelsværdien

ved død er mindre end anskaffelsessummen, nedsættes det skattepligtige beløb

efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige beløb kan ikke blive

negativt.

Stk. 4.

Får ejeren igen skattemæssigt

hjemsted her, inden den erhvervede ejendom er afstået, bortfalder pligten til

at svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på ny opfylder betingelserne i

stk. 1, 1. pkt.

§ 6 C.

Såfremt den skattepligtige

ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6

A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse

af

fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte

anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med

fortjenesten. Reglerne i §§ 6 A og 6 B finder tilsvarende anvendelse.

§ 7.

Ved jordombytning som led i en

jordfordelingssag efter lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af

fast

ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) samt ved

jordombytning

som led i en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1964, efter lov om

offentlige veje eller efter lov om planlægning kan den skattepligtige

forlange,

at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget

areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares

af modtaget ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om opgørelsen

af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter

værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet

areal,

opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet

på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal.

Udgifter

til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt

vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i

§ 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er foretaget

jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det

tilbyttede

areal efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres

anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på

samme

tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan

lægges

udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er

afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der

er

afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt

i

§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Stk. 2.

Uden for de i stk. 1

anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne fortjeneste,

der

indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst. Det er dog en

betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer, og at der fra

en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr. Det er

endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem to

parter. Såfremt den skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf.

1.

pkt., skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet,

ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på samme

tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet.

Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet er afholdt

vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i

det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der er

mageskiftet

før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom

efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen

efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den

mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for

samme

beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges

udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved

mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den

ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som

nævnt

i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Stk. 3.

For ejendomme, der har fået

afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen for

jordrenten med et tillæg for bygningsværdien. Skatteministeren fastsætter

regler

om beregning af dette tillæg. Anskaffelsessummen omregnes efter § 4,

stk. 1, og reguleres efter § 5 og § 5 A. For ejendomme, der

har

fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen

efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen

efter § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes afløsningssummen for

jordrenten

med et tillæg for bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og

forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i

§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

§ 8.

Fortjeneste ved afståelse af en-

og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller

lejligheden

har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele

den

periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt

betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med

hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun,

såfremt

1)

ejendommens samlede

grundareal er mindre end

1.400 m2

eller

2)

der ifølge offentlig

myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til

selvstændig

bebyggelse eller

3)

udstykning ifølge

erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig

værdiforringelse

af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 gælder

også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har

benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne

har

ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne

afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 gælder

også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere

beboelseslejligheder,

såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i

ejendommen,

og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes

husstand

i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor

betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke

har været opfyldt.

Stk. 4.

Fortjeneste eller tab ved

afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår,

hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en

ejendom med flere beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden

har

tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor

betingelserne for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter nærværende

stykke har været opfyldt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse,

såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.

Stk. 5.

4)

Reglerne

i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en

erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er

genanbragt

i en ejendom omfattet af stk. 1-3. Fortjenesten ved afståelsen af

erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som

fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres

med de tillæg og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været

berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for

afståelsen af erhvervsejendommen.

Stk. 6.

5)

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den skattepligtige

indkomst,

hvis

1)

der på ejendommen har

været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,

2)

beskadigelsen ikke

skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens

husstand

og

3)

ejendommen på

tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået

skattefrit

efter stk. 1-3.

Stk. 7.

5)

Det er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 6, at hele

ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og

skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist.

§ 9.

3)

Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme,

jf. vurderingslovens § 33, stk.

7, 1. og 2. pkt.,

og

ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige

lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren

og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens

§ 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset

med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af

reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren

eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har

ejet

ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens

§ 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt.,

§ 8, stk. 1,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Den del af fortjenesten, der

ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del

af

den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med

tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den samlede

anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der vedrører

stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.

Stk. 3.

Den del af fortjenesten, der

skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af

afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der vedrører den del

af

ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side

anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af

stk. 1

og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret efter

§ 5

eller § 5 A.

Stk. 4.

4)

Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af

en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er

genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1-3, hvis boligandelen efter

genanbringelsen er forøget og det ikke er muligt at beskatte hele den

genanbragte fortjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den

ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt. Fortjenesten ved afståelsen af

erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som

fortjenesten

er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg

og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget

til,

hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af

erhvervsejendommen. Hvis en afståelse er omfattet af 1. pkt., bortfalder ved

beregning af den skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståelsen af

den

ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne

ejendoms anskaffelsessum efter § 6 A, § 6 C eller § 10.

Stk. 5.

5)

Fortjeneste ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst, hvis

1)

der på ejendommen har

været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,

2)

beskadigelsen ikke

skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens

husstand

og

3)

fortjeneste ved

afståelse af stuehuset med tilhørende grund og have eller boligdelen af

blandet

benyttet ejendom på tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen ikke

skulle

være medregnet til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Stk. 6.

5)

Skattefritagelsen efter stk. 5 omfatter kun den del af en ejendom, der

er omfattet af stk. 5, nr. 3.

Stk. 7.

5)

Det er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 5, at hele

ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og

skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist.

§ 10.

Såfremt den skattepligtige i

anledning af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af

§ 8,

har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager

genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den del af

erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter § 9, i

stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende

reglerne i stk. 2-6, såfremt

1)

de genopførte

bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte

bygninger, jf. dog stk. 5, og

2)

genopførelsen sker

enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende

indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det

indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat

endeligt.

Stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler

derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Er det beløb, der anvendes til

genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fradrages

forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden

sker. Der kan dog højst fradrages et beløb svarende til ejendommens

anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Et overskydende beløb

beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf.

stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i

afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog § 5,

stk. 4-8.

Stk. 4.

Ved senere afståelse af den

genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede

anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne

1)

anskaffelsesudgifter,

der er afholdt før skaden,

2)

vedligeholdelses-

og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan

medregnes

efter § 5, stk. 2,

3)

beløb, hvormed

udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller

erstatningssummen, og

4)

udgifter til

vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan

medregnes

efter § 5, stk. 2.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4

anvendelse, såfremt

1)

en lov eller en offentlig

myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de

skaderamte goder fandtes, eller

2)

skaden har ramt en

eller flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en

driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse

ejendomme end den skaderamte.

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 5

gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2,

og stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse på en anden ejendom, der

mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Den

skattepligtige skal efter genopførelse indgive meddelelse herom sammen med

indkomstårets selvangivelse. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse

vedrørende

afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt, dog senest 3

måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 7.

Overstiger de samlede udgifter

ved en genopførelse på en anden ejendom erstatnings- eller forsikringssummen,

tillægges det overskydende beløb anskaffelsessummen for den genopførte

bygning

m.v. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles det overskydende beløb

til

anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme efter andelen af de samlede

udgifter til genopførelse på de enkelte ejendomme.

Stk. 8.

Ved genopførelse af bygninger

m.v. på en anden ejendom, overføres til denne ejendom den del af

anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det

skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles den del af

anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det

skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de

enkelte

ejendomme.

Stk. 9.

Erstatnings- og

forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller

har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til

opførelse af bygninger, der tjener til bolig for ejeren eller dennes

husstand,

skal uanset bestemmelsen i stk. 1 medregnes til den skattepligtige

indkomst.

Stk. 10.

Såfremt en skattepligtig

anvender reglerne i stk. 1-9 og en eller flere af ejendommens bygninger

er

afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24

samtidig

anvendes.

§ 11.

Fortjeneste, der er indvundet ved

modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes

ikke.

Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet

med

erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Fortjeneste

indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes

heller ikke.

§ 12.

Told- og skatteforvaltningen kan

tillade, at der ydes henstand med betalingen af skatten af fortjenesten, når

omstændighederne, herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en

erhvervsvirksomhed,

taler derfor.

Stk. 2.

Henstand kan kun gives, såfremt

den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et beløb,

som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det er en betingelse, at

både den afståede og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del

af

begge ejendomme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed.

Stk. 3.

Henstanden kan omfatte den del

af den pålignede skat, som efter et skøn kan henføres til fortjenesten på den

afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den skattepligtige stiller

sikkerhed

for det skyldige beløb og afvikler dette efter told- og skatteforvaltningens

nærmere bestemmelse. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct.

p.a.

over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a.

Stk. 4.

Genanskaffelsen skal ske enten i

det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende

indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen

forlænges

efter ansøgning fra den skattepligtige.

§ 13.

Afstår en ejer af fast ejendom

denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser tilfalder ejeren et

yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når dette vederlag erhverves,

foretages en ny opgørelse af fortjenesten for det indkomstår, i hvilket den

førstnævnte afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det

yderligere

vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.

§ 14.

(Ophævet).

§ 14 A.

(Ophævet).

§ 14 B.

(Ophævet).

§ 15.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser, der sker den

1.

juli 1982 eller senere.

§ 16.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 17. august

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2005-2006.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer

er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 blev der i § 5, stk. 3, 1.

pkt., og § 5, stk. 4, nr. 6, indsat ”, der ikke er omfattet af

afskrivningslovens

§ 40 C”. Ændringerne, der har virkning fra og med den 1. januar

2005, er

trådt i kraft den 15. juni 2006, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006.

3)

Nyaffattelsen af § 5 A, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 2, 1.

pkt. og § 6 A, stk. 1, 4. pkt., samt ændringerne af § 6,

stk. 2, 3. pkt., og § 9, stk. 1, er indsat ved lov nr. 406 af

8.

maj 2006, der trådte i kraft den 10. maj 2006. Ændringerne har virkning fra

og

med indkomståret 2006, jf. § 3, stk. 2, i den nævnte ændringslov.

4)

Bestemmelserne i § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, er indsat

ved

§ 3 i lov nr. 308 af 19. april 2006, som trådte i kraft den 21. april

2006. Bestemmelserne har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december

2005 eller senere, jf. § 12, stk. 3, 1. pkt., i den nævnte

ændringslov. Bestemmelserne har dog ikke virkning for ejendomme, der før den

15. december 2005 har ændret anvendelse til beboelsesejendomme, der er

omfattet

af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3, og for ejendomme

omfattet

af § 9, i det omfang boligandelen er forøget før den 15. december 2005,

jf. § 12, stk. 3, 2. og 3. pkt., i den nævnte ændringslov.

5)

Bestemmelserne i § 8, stk. 6 og 7, og § 9, stk. 5-7, er

indsat ved § 1 i lov nr. 407 af 8. maj 2006, som trådte i kraft den 10.

maj 2006. Bestemmelserne har virkning for ejendomme, der afstås den 18.

januar

2006 eller senere, jf. § 2, stk. 2, i den nævnte ændringslov. For

ejendomme, der afstås senest den 30. november 2006, er fristerne i

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 6, 2. pkt., og § 9,

stk. 5, 2. pkt., dog 2 år, jf. § 2, stk. 3, i den nævnte

ændringslov.

Lignende dokumenter