Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme)

2004/2 BTL 173Betænkning over lovforslagFolketinget19. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 10. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(Salg af private andelsboligforeningsejendomme)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og

erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 6 og 7.

Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2-5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. juni 2005 og var til 1.

behandling den 3. juni 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til

behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Dispensation

fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Forretningsorden for Folketinget

Udvalget indstiller, at

der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,

således at

lovforslaget kan komme til 3. behandling tidligere end 30 dage efter

lovforslagets fremsættelse.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

Læs alt

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. juni 2005 dette

udkast

til udvalget, jf. alm. del – bilag 36. Den 2. juni 2005 sendte økonomi-

og

erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Den 6. og 7. juni 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren supplerende

høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Jakob Nielsen, København.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

henvendelsen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 44 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af

udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

Herudover har udvalget efter afgivelse af betænkning stillet 6

spørgsmål, som forventes besvaret inden lovforslagets 2. behandling.

Samråd

Udvalget har stillet et samrådsspørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet

i et samråd med udvalget den 9. juni 2005. Ministeren har efterfølgende sendt

udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålet.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1, 6

og 7 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for

andelsboliger, da denne form for boliger gør det muligt for folk med jævne

indkomster at erhverve sig en bolig til en rimelig pris. Derfor har vi også

fulgt den stigende tendens til, at andelsboligforeninger likvideres og

ejendomme sælges, med stor interesse, da den tendens jo vil medføre færre

eller

betydelig dyrere andelsboliger, hvilket igen vil medføre, at folk med jævne

indkomster ikke længere kan erhverve denne boligform til en rimelig pris.

Muligheden

for denne fremgangsmåde skyldes, at ved salg af en hel

andelsboligforeningsejendom gælder andelsboliglovens maksimalprisregler ikke.

Lovforslaget bevirker, at en andelsboligforening ikke gyldigt kan indgå

aftale

om erhvervelse af en ejendom, der inden for de seneste 5 år har været ejet af

en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.

Endvidere gælder reglerne for tilbudspligt i lov om leje ikke for ejendomme,

der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et

boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Det vil endvidere blive

muligt,

at straffe den der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, et

boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab i strid med de før nævnte

regler

med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Det samme gælder for

tegningsberettigede,

der foretager en sådan handling på vegne af en juridisk person. Lovforslaget

er

alene rettet mod den spekulation, som udøves i de eksisterende

andelsboligforeninger, når de enten direkte eller indirekte videresælger

ejendommen til en anden andelsboligforening, der eventuelt kan bestå af de

samme medlemmer.

I den første variant, ifølge bemærkningerne til lovforslaget,

opløses andelsboligforeningen også, og ejendommen sælges til en investor, der

renoverer boligerne og herefter driver ejendommen som privat

udlejningsejendom.

Derved flyttes de renoverede boliger ud af det omkostningsbaserede

huslejeprincip og over i det markedslejebaserede huslejeprincip. Dette vil

fortsat være muligt. Lovforslaget vil forbedre mulighederne for at bevare

vore

andelsboliger, som vi kender dem i dag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i hensigten i

lovforslaget, nemlig at stoppe det spekulative salg af andelsboliger. Det har

aldrig været hensigten med andelsboligerne, at de skulle kunne sælges med en

klækkelig gevinst for blot at genopstå i en dyrere udgave, uden at der

nødvendigvis undervejs er sket forbedringer af ejendommen.

Det Radikale Venstres udgangspunkt er at bevare andelsboligen

som denne særlige boligform, der drives af beboerne i forening. Vi mener

også,

at andelsboligforeninger fortsat skal have mulighed for at kunne opløse sig

selv og sælge sig til en privat investor. Der kan være fornuftige grunde til,

at en andelsboligforening vælger at likvidere sig selv,

f.eks.

hvis andelsboligforeningen ikke har råd til at vedligeholde ejendommen, eller

fordi der ikke er nogen andelshavere, som vil være i bestyrelsen.

Lovforslaget forhindrer ikke andelsboligforeninger i at

opløse/likvidere sig selv og sælge ejendommene videre til en privat udlejer.

Der er dog fremsat ændringsforslag, der indfører et maksimalprissystem, også

når

hele andelsejendomme sælges, efter samme princip, som gælder, når den enkelte

andelshaver sælger sin andel. Det Radikale Venstre kan ikke støtte

ændringsforslaget, der reelt betyder, at en ejendom vil kunne erhverves under

markedsværdien – med alt, hvad det lægger op til af spekulation og penge

under bordet.

Det er helt afgørende for Det Radikale Venstre at følge tæt op

på effekten af loven – for at se om den virker efter hensigten. Desuden

vil vi

nøje følge udviklingen på andelsboligmarkedet med henblik på at sikre et

passende udbud af andelsboliger på markedet. Det Radikale Venstre ønsker at

forpligte ministeren til at følge op på loven senest et år efter

lovforslagets

vedtagelse med en orientering af Folketinget om status for loven og

andelsboligmarkedet.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget bemærker, at efter at have fulgt med i den stigende

spekulation, der desværre foregår inden for andelsboligområdet, er det

positivt, at regeringen med dette lovforslag nu søger at reducere de

muligheder, der findes for spekulation på området.

Desværre løser lovforslaget ikke alle de problemer, der

eksisterer omkring spekulation på andelsboligområdet.

Mindretallet har noteret sig ministeriets præcisering af

lovforslagets indvirkning (svaret på spørgsmål 40), men mener at der med L

173

alene gribes ind over for følgende to muligheder for salg af

andelsboligforeningsejendomme

i spekulationsøjemed:

For det første den mulighed, hvor foreningen opløses, beboerne

fraflytter helt eller delvist ejendommen og ejendommen sælges til en

investor, der

videresælger ejendommen til en ny andelsboligforening. Købsprisen for de nye

andelsboliger er markedsprisen, som herefter fremover kan lægges til grund

ved

videresalg af andelene, jf. at andele i en andelsboligforening kan

prisfastsættes efter ejendommens anskaffelsessum.

For det andet den mulighed, hvor ejendommen sælges enten direkte

eller gennem en stråmand til de samme andelshavere, som derefter danner en ny

andelsboligforening. »Anskaffelsessummen« for ejendommen lægges fremover til

grund ved overdragelser af andele. Dette indebærer, at andelshaverne ved

videresalg af andelene kan oppebære en langt højere pris end før

»overdragelsen«

af ejendommen.

Imidlertid gribes der med lovforslaget ikke ind over for den

mulighed, at en andelsboligforening opløses (likvideres), hvorefter den

sælges

til en privat udlejer. Dette kan få negative konsekvenser i form af mere

spekulation og højere huslejer – jf. besvarelsen af spørgsmål 41.

På den baggrund har mindretallet stillet et ændringsforslag

byggende på, at hele andelsejendomme skal sælges efter det princip, der også

gælder, når en enkelt andelsbolig sælges fra en andelshaver til en anden,

nemlig reglerne om maksimalpris.

Mindretallet har noteret sig Justitsministeriets umiddelbare

afvisning af denne mulighed, idet det skulle være en form for ekspropriation

og

dermed i strid med grundlovens § 73. Men har også noteret sig

Justitsministeriets bemærkning i svaret på spørgsmål 31:

»Det har ikke indenfor de

tidsmæssige rammer for besvarelsen af spørgsmålet været muligt at foretage en

vurdering af prismaksimeringsregler i lejelovgivningen og forholdet til

grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten.«

Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag, hvorefter der

gennemføres en maksimalpris ved salg af ejendommen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget

:

1)

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 2, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»En nystiftet andelsboligforening kan dog erhverve

beboelseslejligheder i en bygnings uudnyttede tagetage eller i en eller flere

nye etager, som er opdelt i ejerlejligheder i medfør af § 10, stk. 2, i lov

om

ejerlejligheder. To eller flere andelsboligforeninger, hvis ejendomme er

opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse eller som har fælles friarealer, kan

uanset forbuddet i 1. pkt. sammenlægges.«

[Undtagelser fra erhvervelsesforbuddet]

Af

et

mindretal

(S, SF og EL):

2)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter §

6 b indsættes:

»§ 6 c.

Ved overdragelsen af en ejendom, der tilhører en privat andelsboligforening,

må

prisen ikke overstige, hvad værdien af ejendommen den 1. september 2005 kan

ansættes til efter § 5, stk. 2. Hertil kan tillægges værdien af, hvad

forbedringer udført på ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen, jf. §

5, stk. 3, samt værdien af forbedringer og inventar, der er særligt tilpasset

eller installeret i lejligheden, jf. § 5, stk. 11 og 12, kan ansættes til.

Prisen

i 1. pkt. reguleres herefter årligt pr. 1. januar, første gang i 2006, efter

udviklingen i Danmarks Statistiks samlede forbrugerprisindeks i en

12-måneders

periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen

vedrører.««

[Fastsættelse af et maksimum af den pris, en

andelsboligforening kan sælge ejendommen til]

3)

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02.

I

§

11 a

indsættes efter »6 b«: », 6 c«.«

[Fastsættelse af et maksimum af den pris et boligaktieselskab m.v.

kan sælge ejendommen til]

4)

Nr.

7

affattes således:

»7. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»

Stk. 8. Den, der

overdrager en ejendom til en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller

et

boliganpartsselskab i strid med reglerne i § 2, stk. 2, jf. § 9, stk. 1,

straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Tilsvarende gælder den, der som

tegningsberettiget foretager en sådan handling på vegne af en juridisk

person.

Stk. 9.

Den, der

overdrager en ejendom i strid med reglerne i § 6 c, jf. §

11 a, straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder. Tilsvarende gælder den, der som tegningsberettiget

foretager

en sådan handling på vegne af en juridisk person.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.«

[Straf for tilsidesættelse af reglerne om maksimalpris ved salg

af foreningens ejendom]

5)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»03.

I

§ 16, stk. 3,

indsættes efter »§§ 5«: »,

6 c«.«

[Købers adgang til at forlange en ulovlig merpris for

ejendommen tilbagebetalt]

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

6)

I

stk. 2

indsættes efter »aftaler«: », der er indgået efter lovens

ikrafttræden,«.

[Præcisering af ikrafttrædelsestidspunkt]

7)

I

stk. 3

ændres »§ 2, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 2, stk. 2, 4. pkt.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med det foreslåede nye 2. pkt. foreslås det, at der indføres en

undtagelse fra det foreslåede erhvervelsesforbud på 5 år.

Ved lov nr. 488 af 9. juni 2004 om ændring af lov om

ejerlejligheder, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.

og forskellige andre love. (Etablering af tagboliger og omdannelse af ledige

erhvervslokaler til boliger) vedrørende bl.a. etablering af tagboliger blev

det

muliggjort, at der i uudnyttede tagetager eller på en eller flere nye etager

kan etableres nye beboelseslejligheder, som kan opdeles i en eller flere

selvstændige ejerlejligheder. Denne mulighed har eksisterende

andelsboligforeninger også.

Undtagelsen er tiltænkt den situation, at en eksisterende

andelsboligforening etablerer beboelseslejligheder i tagetagen, som opdeles i

en eller flere ejerlejligheder i medfør af ejerlejlighedslovens § 10, stk. 2,

hvorefter andelsboligforeningen ønsker at sælge tagetagen til en nystiftet

andelsboligforening.

Erhvervelsesforbuddet i den i lovforslaget foreslåede § 2, stk.

2, i andelsboligloven åbner ikke op for denne mulighed, hvilket vil betyde,

at

den eksisterende andelsboligforening ikke kan overdrage lejlighederne i

tagetagen til en ny andelsboligforening, men kun har mulighed for at

overdrage

taglejlighederne til en investor med henblik på udlejning eller enkeltvis som

ejerlejligheder. For ikke at fratage foreningen denne mulighed foreslås

indført

en undtagelse til erhvervelsesforbuddet, som gør det muligt for en nystiftet

andelsboligforening at erhverve beboelseslejligheder, der er etableret i

tagetagen i en ejendom ejet af en andelsboligforening og opdelt i

ejerlejligheder i medfør af ejerlejlighedslovens § 10, stk. 2.

Det foreslås med det nye 3. pkt., at der indføres endnu en

undtagelse fra erhvervelsesforbuddet i 1. pkt., som medfører, at to eller

flere

andelsboligforeninger uanset forbuddet i 1. pkt. godt kan sammenlægges.

Formålet med undtagelsen er at give mulighed for, at der kan ske

sammenlægninger af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller hvis foreningerne har fælles

friarealer. Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt for mindre

foreninger

at slå sig sammen af praktiske årsager.

En forudsætning for, at sammenlægningen kan foretages, er, at

foreningernes ejendomme er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse,

eller

at foreningerne har fælles friarealer.

Der skal samtidig være tale om en reel sammenlægning af

foreningerne, således at samtlige tidligere andelshavere i de respektive

foreninger bliver andelshavere i den sammenlagte forening.

Til nr. 2

Formålet med lovforslaget er at mindske muligheden for, at

andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløser deres andelsboligforening

og

sælger deres ejendom til en ny andelsboligforening. Med lovforslaget undgås

det, at de enkelte andelshavere ved salg af hele andelsboligforeningens

ejendom

til en ny andelsboligforening opnår en økonomisk gevinst ved salget, der er

større end den gevinst, de ville have opnået ved salg af de enkelte andele

efter andelsboliglovens maksimalprisregler.

Med den nuværende formulering af lovforslaget vil der fortsat

være mulighed for at sælge ejendommen til en køber, som driver ejendommen som

privat udlejningsejendom.

For også at begrænse antallet af andelsboligforeninger, der

sælger ejendommen til en køber, som driver ejendommen som udlejningsejendom,

foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i lovforslaget, hvorefter

der

fastsættes et maksimum for den pris, en andelsboligforening kan sælge

ejendommen til.

Det foreslås, at prisen på en andelsboligejendom fastfryses til

den pris, som ejendommen maksimalt vil kunne overdrages til efter

andelsboliglovens

§ 5, stk. 2. Der vil hertil kunne tillægges værdien af forbedringer udført på

ejendommen, jf. andelsboliglovens § 5, stk. 3, og værdien af forbedringer og

inventar, der er tilpasset eller installeret i lejlighederne, jf.

andelsboliglovens § 5, stk. 11 og 12.

Begrundelsen for at fastsætte datoen til den 1. september 2005

er, at de ejendomme, der ikke i dag har fået foretaget en valuarvurdering,

vil

kunne nå dette inden den pågældende dato.

Prisen på ejendommen efter andelsboliglovens § 5, stk. 2, kan

efterfølgende alene reguleres efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

Dette

sker årligt pr. 1. januar, første gang i 2006.

Til nr. 3

Det foreslås, at den i ændringsforslagets § 6 c foreslåede

bestemmelse, hvorefter der sættes et maksimum for den pris, som en

andelsboligforening højst kan sælge ejendommen til, tillige skal gælde ved

overdragelse af en ejendom, der ejes af et boligaktieselskab eller

boliganpartsselskab.

Til nr. 4

Det foreslås, at overdragelser i strid med den foreslåede

bestemmelse, hvorefter der sættes et maksimum for den pris, en

andelsboligforening må sælge ejendommen til, jf. ændringslovforslagets § 6 c,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Den foreslåede straffebestemmelse svarer til den straffebestemmelse,

som er foreslået i forhold til overdragelse af en ejendom i strid med

reglerne

i lovforslagets § 1, nr. 1 (andelsboliglovens § 2, stk. 2), som indeholder et

forbud mod, at en andelsboligforening erhverver en ejendom, der ejes af en

andelsboligforening m.v. Efter denne bestemmelse vil den sælger, som

overdrager

ejendommen, kunne straffes efter bestemmelsen, og ikke den køber, der måtte

erhverve ejendommen i strid med reglerne.

Til nr. 5

Det foreslås, at hvis der sker en overdragelse i strid med den

foreslåede § 6 c, så kan køberen kræve prisen nedsat og en eventuel overpris

tilbagebetalt.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i andelsboliglovens

§ 16, stk. 3, hvorefter en køber af en andel i en andelsboligforening, som

har

betalt for meget for andelen, kan kræve prisen nedsat og en eventuel erlagt

overpris tilbagebetalt.

Bestemmelsen har til formål at medvirke til at sikre

overholdelsen af den foreslåede § 6 c. Den risiko, der med den foreslåede

bestemmelse vil bestå for andelsboligforeningen for, at de kan komme til at

skulle tilbagebetale en del af salgssummen for ejendommen til køberen, vil

formentlig afholde mange andelsboligforeninger fra at sælge ejendommen til en

ulovlig overpris.

Til nr. 6

Det foreslås med ændringsforslaget at præcisere ikrafttrædelsesbestemmelsen

i lovforslagets § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at den foreslåede

bestemmelse

i andelsboliglovens § 2, stk. 2, jf. § 9, stk. 1, finder anvendelse på

aftaler

om erhvervelse af ejendomme, som efter lovens ikrafttræden er eller har været

ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et

boliganpartsselskab.

Der er i forbindelse med høringen over lovforslaget rejst spørgsmål

om, hvilke omstændigheder der konkret

skal til, før en ejendom er blevet erhvervet af en investor.

Det er hensigten, at det foreslåede erhvervelsesforbud i

andelsboliglovens § 2, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) skal finde

anvendelse

fremover, således at ejendomme, der er blevet overdraget inden lovens

ikrafttræden – uanset overtagelsestidspunktet – ikke omfattes af

erhvervelsesforbuddet. Det væsentlige er, om der er indgået en bindende

aftale

inden lovens ikrafttræden. Det præciseres derfor med ændringsforslaget, at

erhvervelsesforbuddet finder anvendelse på aftaler, der er indgået efter

lovens

ikrafttræden.

Det væsentlige er dermed, hvornår en bindende aftale er indgået

og ikke, om overtagelsesdagen ligger før eller efter lovens ikrafttræden.

Der vil som udgangspunkt

være indgået en bindende aftale om overdragelse af ejendommen på det

tidspunkt,

hvor der foreligger en underskrevet købsaftale, men det vil altid bero på en

konkret aftaleretlig vurdering, hvor vilkår og betingelser for aftalen

bedømmes

konkret.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag

nr. 1.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Kurt Kirkegaard Jensen (V)

Marion Pedersen (V)

Søren Pind (V)

Anita Knakkergaard (DF)

Henrik Brodersen (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

nfmd.

Allan Niebuhr (KF)

René Skau Björnsson (S)

Hüseyin Arac (S)

Jytte Andersen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd.

Rasmus Prehn (S)

Charlotte Fischer (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Frank Aaen (EL)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 173

Bilagsnr.

Titel

1

Notat om salg af ejendomme tilhørende private

andelsboligforeninger (Århus-modellen), fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og

erhvervsministeren

3

Kopi af svar på spm. 1-6 på B 43 fra Skatteudvalget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Artikel fra Jyllands-Posten af 3/6-05 om loft over

andelspriser

6

Høringsnotat

7

Supplerende høringssvar

8

Supplerende høringssvar, fra økonomi- og

erhvervsministeren

9

Henvendelse af 7/6-05 fra Jakob Nielsen

10

1. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173

Spm.nr.

Titel

1

Spørgsmålet er tilbagetaget

2

Spm. om konsekvenser for nuværende andelshavere ved, at

maksimalpriserne gælder ved et samlet salg af andelene, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvilke konsekvenser det får, såfremt

maksimalpriserne på grundlag af en valuarvurdering reguleres efter

forbrugerprisindekset for nuværende andelshavere, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om rettigheder for de andelshavere, som ikke vil

sælge deres andel, hvis andelsboligforeningen opløses, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om der kan fastsættes regler om, at der i

vedtægterne indføres bestemmelser om enstemmighed ved beslutninger om at

opløse andelsboligforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til ændringsforslag

således, at maksimalpriser også er gældende ved salg efter

andelsboligforeningen er opløst, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

7

Spm., om investor/developers muligheder for låneoptagning

ved en suspendering af tilbudspligten på 5 år forbedres for derigennem at

kunne presse priserne op, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

8

Spm. om muligheden for at indarbejde en

dispensationsbestemmelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar

herpå

9

Spm. om skærpet tilsyn af huslejenævnet, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., om staten på anden måde kan indkassere fortjenesten

ved salg, som svarer til fritagelsen for ejendomsbeskatning, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvilken gennemsnitlig værdi fritagelsen for

ejendomsskat på andelsboliger repræsenterer, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om omgåelse af spærrereglen, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om ministeren finder det bedre, at andelsboliger

overgår til privat investor til dyre lejeboliger, end at prisbillige

andelsboliger overgår til dyre andelsboliger, til økonomi- og

erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

14

Spm. om udarbejdelse af notat med beskrivelse af det

ekspropriative ved at ændre reguleringsmekanismen i prisudvikling for

andelsboliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om beregning over andelshavernes særlige gevinster

ved salg til investor, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

16

Spm., om lovforslaget vil stoppe for salget af billige

andelsboliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om eksempler på videresalg af andelsbolig via

stråmand for så at generhverve ejendommen på andelsbasis, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om form for spekulation, når investor køber

andelsboligforening og sælger til nye lejere/beboere, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om skøn af antal andelsboligforeninger købt af

investor der vil blive renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om antal udførte moderniseringer efter

boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i solgte andelsboliger, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren ser det som en fordel, at andelsboligforeningen

gennemfører modernisering efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, forud for

et salg, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om prisudvikling gennem de seneste 10 år for private

udlejningsboliger til ren privat beboelse, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvorfor der er forskel i valuarvurderingen, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/6-05 fra Jakob Nielsen,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om kommentar til udtalelse fra Dansk

Ejendomsmæglerforening om fortsatte muligheder for at indhente skattefrie

gevinster ved salg af ejendomme, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til Dansk Folkepartis udtalelse om, at

lovforslaget vil åbne en ladeport for investorer og spekulanter, til økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om udnyttelse af hul, ved at andelshavere sælger til

investorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm., om andelshavere fraflytter deres andelsbolig ved

salg af deres forening, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

29

Spm. om uddybelse af udsagn om, at ikke alle billige

boliger forsvinder fra byens centrum og om fastsættelse af fremtidige husleje

efter et salg af andelsboligforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

30

Spm. om salg af andelsboligforening til stråmand, hvis

der ikke var kommet et indgreb, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

31

Spm. om historiske eksempler på indførelse af

maksimalprisbestemmelser, og hvorfor disse ikke er i strid med grundloven,

til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om ministeren er enig i, at nuværende lovgivning på

andelsboligområdet medfører en reduktion af prisen ved salg og hvorfor dette

ikke er grundlovsstridigt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

33

Spm., om ræsonnementet i svar på spørgsmål 14 kan

overføres til den almene sektor, til økonomi- og erhvervsministeren, og

ministerens svar herpå

34

Spm., om det i forlængelse af svaret på spørgsmål 14 vil

være grundlovsstridigt at forbyde almene boligafdelinger at likvidere sig

selv, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om svaret på spørgsmål 14 betyder, at ethvert

indgreb på boligmarkedet, der påstås at have prisreducerende virkning, hævdes

at være grundlovsstridigt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

36

Spm. om uddybelse af svaret på spørgsmål 14, til økonomi-

og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om hensigten med lovforslaget udelukkende er at forhindre

andelshavere i at sælge og genkøbe deres andelslejlighed, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om indførelse af maksimalpriser under forudsætning

af, at der findes en model, som ikke er grundlovsstridig, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om det spekulative i, at en lejer i 5-års-perioden

får mulighed for at generhverve sin lejlighed via tilbudspligten, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om ministeren vil bekræfte, at der også fremover

vil være mulighed for investor for at spekulere i opkøb af andelsboliger, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm., om man kan aftale sig ud af boligreguleringslovens

§ 5, stk. 2, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om statistikker over, hvor mange ejendomme der er

blevet videresolgt til nye andelsboliger, til økonomi- og erhvervsministeren,

og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvorledes lovforslaget vil lukke hullet

fremover, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, hvordan ministeren vil følge udvikling på

området fremover, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

45

Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/6-05

om samrådsspørgsmål A, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

46

Spm. om kommentar til artiklen »Priser på private

udlejningsboliger« af 9/6-05 fra Ritzaus Bureau, og ministerens svar herpå

47

Spm. om anmodning til Justitsministeriet om at udarbejde

et uddybende notat om grundlovsmæssigheden af tilsvarende indgreb, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om oversendelse af oversigt over domspraksis, som

begrunder Justitsministeriets vurdering af indgreb om maksimalpriser, til

økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om uddybelse af spørgsmål 31, til økonomi- og

erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm., om en ejendom i juridisk forstand betragtes som

værende tom, når den overgår fra at være andelsbolig til privat

udlejningsejendom, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar

herpå

51

Spm. om status for salg af andelsboligejendomme et år

efter lovens ikrafttræden, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens

svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 173

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om redegørelse for lovforslagets indhold og

uddybelse af besvarede spørgsmål, til økonomi- og erhvervsministeren

Bilag 2

Ni af udvalgets spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er

optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 14

Der bedes udarbejdet et notat – evt. via Justitsministeriet –

hvori det ekspropriative beskrives ved at ændre via lovgivningen på

reguleringsmekanismen i prisudviklingen for en andelsbolig under forudsætning

af, at det vil betyde en lavere prisudviklingstakt. Spørgsmålet bedes

sammenholdt med det indgreb, der skete i lovforslag nr. L 78 (husordenssager)

fra folketingsåret 2003-2004. Her blev der grebet ind lovgivningsmæssigt over

for

»pludselige huslejespring«, hvilket betød at investor fremover ville få en

lavere prisudvikling. På denne baggrund ønskes redegjort, for hvori

forskellen

ligger set i forhold til ekspropriation.

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet

således, at der i forhold til grundlovens § 73 om beskyttelse af

ejendomsretten

ønskes en beskrivelse af forskellen mellem på den ene side et forslag om, at

der fastsættes en maksimalpris ved salg af hele

andelsboligforeningsejendomme,

som

fremover kun skal reguleres efter forbrugerprisindekset samt

forbedringer (jf. herved spm. 6)

og på

den anden side L 78 fra folketingsåret 2003-04 om ændring af lov om leje m.v.

(husordensager).

»§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan

tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan

kun

ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.«

Enhver ejer af rettigheder over fast ejendom er omfattet af

beskyttelsen. Ejeren kan være en privat person, et selskab eller f.eks. en

offentlig myndighed.

Det er i den forfatningsretlige litteratur og praksis

almindeligt antaget, at afgørelsen af, om indgreb i en beskyttet rettighed

har

karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets

beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges vægt ved udøvelsen af dette

skøn,

peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt

eller

konkret, herunder om det rammer mange eller få, indgrebets intensitet, om

indgrebet angår en aktuel eller fremtidig råden, om indgrebet går ud på at

overføre rettigheder fra den hidtidige ejer til en ny eller på

tilintetgørelse

af denne råden, og indgrebets begrundelse.

Indførelse af en maksimalpris ved

salg af en samlet andelsboligforeningsejendom vil indebære en væsentlig

prisreduktion i forhold til den pris, som ville kunne opnås ved salg af

ejendommen i dag, hvor der ikke er nogen maksimalprisregulering på salg af

hele

ejendomme.

Spørgsmålet om indførelse af en bestemmelse om, at

maksimalpriserne gælder ved et samlet salg af hele andelsboligforeningens

ejendom, har været forelagt for Justitsministeriet, som har meddelt, at en

sådan bestemmelse (svarende til et prisloft) rejser alvorlig tvivl i forhold

til grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten, jf. herved besvarelsen

af spørgsmål nr. 6.

I forhold til

spørgsmålet om L 78 fra folketingsåret 2003-04 og dette lovforslags forhold

til

grundlovens § 73 har Socialministeriet oplyst følgende, som jeg kan henholde

mig til:

»Den del af L 78, der blev vedtaget som lov nr. 470 af 9. juni

2004, og som gennemfører en ændring af boligreguleringslovens

lejefastsættelsesregler

med henblik på at begrænse mulighederne for at varsle lejeforhøjelser i

pludselige spring, vurderes ikke at udgøre et ekspropriativt indgreb.

Med de vedtagne ændringer er der indført regler, der har til

hensigt at tilskynde udlejere af nærmere bestemte ejendomme, hvor afkastet

fastsættes efter en særregel i boligreguleringsloven, til løbende at

ajourføre

lejen. I tilfælde hvor udlejeren regelmæssigt tilpasser lejeniveauet til de

relevante lejefastsættelsesregler, medfører lovændringen ikke økonomiske

konsekvenser

for udlejer ved at forringe indtjeningsgrundlaget.

Kun i de tilfælde, hvor huslejeniveauet ikke er blevet ajourført

kontinuerligt, og hvor der som følge heraf er opstået en ikke ubetydelig

huslejereserve (en uudnyttet adgang til at opkræve lovlig leje), er der

fastsat

nærmere grænser for, hvor store huslejestigninger de berørte lejerne skal

acceptere.

For en udlejer i denne situation kan der blive tale om, at lejeniveauet i en

periode - mens lejen bringes op til den lovlige grænse - ikke svarer til det

niveau, der ellers ville kunne være opkrævet efter lejefastsættelsesreglerne.

Det er opfattelsen, at denne regulering i forhold til udlejers

mulighed for frit at råde over sin ejendom udgør et indgreb af begrænset

intensitet.«

Som det fremgår af ovenstående, skal der i forhold til

grundlovens § 73 foretages en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.

Det er denne vurdering, der medfører, at det i spørgsmål 6 nævnte forslag

indebærer et problem i forhold til grundlovens § 73, mens L 78 vurderes at

være

uproblematisk.

Der kan i øvrigt ikke angives alternative reguleringsmuligheder

i forhold til prisfastsættelse af hele ejendomme (prisloft), som ikke rejser

alvorlig tvivl i forhold til grundlovens § 73.

Spørgsmål 23:

Ad svaret på spørgsmål 15 bedes ministeren oplyse, hvorfor der

er denne forskel i valuarvurderingen. Hvilket belæg er der for, at valuar

anvender en så forskellig prisfastsættelse hvis ejendommene ikke er beboet?

Er

det ikke de samme principper, en valuar skal lægge til grund for vurderingen?

Svar:

Andelsboliglovens prisfastsættelsesregler finder ikke

anvendelse, når en andelsboligforening beslutter sig for at sælge hele

andelsboligforeningsejendommen (likvidation). Det vil sige, at ejendomme frit

kan sælges til den pris, som en investor er villig til at betale.

Der er således, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 15,

ikke noget krav i lovgivningen om, at salget af en ejendom tilhørende en

privat

andelsboligforening skal foretages på baggrund af en valuarvurdering.

I eksemplet i svaret på spørgsmål 15 var ejendommens værdi

fastsat ved en valuarvurdering til 10,5 mio. kr. Mens foreningen fik tilbudt

33

mio. kr. for ejendommen af en investor.

I de tilfælde hvor andelsboligforeningen skal opgøre sin formue,

kan valuarvurderingen anvendes som en af flere metoder. Når en

andelsboligforening

vælger en valuarvurdering, tager denne afsæt i en vurdering af prisen for en

tilsvarende udlejningsejendom med en ledig lejlighed. Valuarerne lægger

således

de samme principper til grund for vurderingen. Hermed opnås den sammenkobling

mellem prisdannelsen på andelsboligforeningsejendomme og tilsvarende

udlejningsejendomme, som netop er hensigten at fastholde med dette

lovforslag.

Spørgsmål 30:

Er det ministerens opfattelse, at hvis ikke dette indgreb kom,

så ville den i ministerens notat omtalte model 3 gribe om sig. Altså salg af

andelsboligforening

til stråmand for igen at købe andelsboligforeningen tilbage?

Svar:

Det er regeringens opfattelse, at hvis vi ikke griber ind over

for andelsboligforeningernes salg af ejendomme, så vil salgene formentlig

eskalere.

Som det fremgår af det notat af 17. maj 2005, som

Skatteministeriet, Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har

udarbejdet, om salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger,

tegner analysen et billede af, at den mest udbredte variant af de omhandlede

salg

er den, hvor en andelsboligforening sælger sin ejendom til en investor, som

sælger videre til en ny andelsboligforening (jf. herved den i notatet omtalte

variant 2).

Som det endvidere fremgår af notatet, har man ikke kendskab til,

at den i notatet omtalte variant 3 er gennemført i praksis. Variant 3 er den

model, hvorefter andelsforeningen opløses og foreningens ejendom sælges

– evt.

via en stråmand – til de samme andelshavere, som derefter danner en

”ny”

andelsboligforening. Det er som omtalt i notatet muligt, at denne variant af

domstolene ville blive betragtet som omgåelse af andelsboliglovens

maksimalprisbestemmelser.

Det er ikke muligt at forudse, om en mulig omgåelsesbetragtning

er nok til at afholde andelsboligforeningerne fra at anvende varianten i

praksis.

Det vurderes dog, at variant 3 vil finde udbredelse i praksis, hvis der ikke

gribes ind overfor salgene af andelsboligforeningsejendommene.

Spørgsmål 31:

Ministeren bedes indhente Justitsministeriets svar på følgende

spørgsmål:

Findes der historiske

eksempler på, at der på boligmarkedet er indført maksimalprisbestemmelser

eller

andre prisreducerende foranstaltninger. Hvorfor er disse i givet fald ikke i

strid med grundloven?

Svar:

Justitsministeriet har

oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

»Det har ikke indenfor de

tidsmæssige rammer for besvarelsen af spørgsmålet været muligt at foretage en

vurdering af prismaksimeringsregler i lejelovgivningen og forholdet til

grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten.

Justitsministeriets vurdering

af, om et indgreb har ekspropriativ karakter, beror på et samlet skøn over

indgrebets beskaffenhed. Det vil sige, at vurderingen af, om der kan være

tale

om ekspropriation, er knyttet til omstændighederne inden for det enkelte

område, således at det forhold, at fastsættelse af maksimalpriser mv. under

visse omstændigheder kan udgøre ekspropriation, ikke er ensbetydende med, at

anden lovgivning om fastsættelse af maksimalpriser og lignende vil udgøre

ekspropriation.

Når

Justitsministeriet - som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 14 - har

fundet,

at fastsættelse af en maksimalpris som omhandlet i denne besvarelse rejser

alvorlig tvivl i forhold til grundlovens § 73, er der bl.a. lagt vægt på, at

der ikke er nogen regulering i dag af prisdannelsen for samlet salg af

ejendomme af den omhandlede karakter, og at indførelsen af det i besvarelsen

af

spørgsmål nr. 14 omtalte prisloft i visse tilfælde kunne medføre en

endog

meget væsentlig prisreduktion i forhold til den pris, der kan opnås i dag.

Som anført kan denne

vurdering ikke uden videre overføres til maksimalprisregulering mv. inden for

andre lovgivningsområder, da vurderingen af forholdet til grundlovens § 73

som

nævnt bl.a. beror på en række omstændigheder knyttet til det enkelte område.«

Spørgsmål 37:

Kan ministeren bekræfte, at hensigten med lovforslaget udelukkende

er at forhindre andelshavere i at sælge og genkøbe deres andelslejlighed?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet

således, at der spørges til, om hensigten med lovforslaget udelukkende er at

forhindre andelsforeninger i at opløse sig selv og sælge foreningens ejendom

direkte eller gennem en stråmand til de

samme

andelshavere, som

derefter danner en »ny« andelsboligforening, jf. herved den tredje variant af

salg af andelsboligforeningsejendomme omtalt i pkt. 2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Jeg kan ikke bekræfte, at

hensigten med lovforslaget udelukkende er at forhindre en udbredelse af

denne

variant, men lovforslaget sigter også bredere, idet det også dækker den

situation, hvor andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløser deres

andelsboligforening og sælger deres ejendom til en ny

andelsboligforening med

nye medlemmer.

Lovændringen vil medføre,

at en ejendom, som sælges af en andelsboligforening, ikke kan erhverves af

en privat andelsboligforening inden for en periode på 5 år efter

foreningens salg af ejendommen. Dermed sikres det, at andelsboliger fortsat

er

koblet til markedet for private udlejningsejendomme, og at forholdsvis

prisbillige andelsboliger ikke overgår til at være dyre andelsboliger.

Spørgsmål

39:

Ministeren bedes redegøre for, hvori det spekulative består i,

at en lejer i 5-års-perioden får mulighed for at kunne erhverve sin lejlighed

via tilbudspligten til samme pris som en investor kan erhverve

lejligheden/ejendommen.

Svar:

Spørgsmålet synes at forudsætte, at lovforslaget udformes

således, at lejere i en udlejningsejendom, som er omfattet af lovforslagets

5-årige erhvervelsesforbud, skal gives adgang til at erhverve egne

lejligheder

til en samlet pris, som svarer til den pris, som kan opnås ved salg af

lejlighederne/ejendommen

til tredjemand.

Der er for så vidt ikke noget spekulativt i at lejere af en

udlejningsejendom kan erhverve denne som en andelsboligejendom til

markedsprisen.

Det svarer til gældende regler om tilbudspligt.

Spekulationsproblematikken opstår imidlertid i de situationer,

som lovforslaget tilsigter at imødegå. Når lejerne er identiske – helt

eller

delvist – med de tidligere andelsbolighavere, og dermed har ret til at

tilbageerhverve

ejendommen som andelsboligforening, opstår muligheden for via en stråmand at

få

opskrevet værdien af andelsboligerne til en pris, der langt overstiger den,

der

lovligt kan fastsættes for en andelsbolig. Dette hænger sammen med at prisen

kan fastsættes helt frit og herefter lægges til grund ved værdiansættelsen af

de enkelte andelsboliger, som herefter sælges enkeltvis. Hermed spekuleres i

omgåelse af andelsboliglovens prismaksimeringsregler.

Suspensionen af tilbudspligten i en femårs periode i den pågældende

ejendom er en enkel metode til at undgå dette lukkede spekulationskredsløb.

Spørgsmål 40:

Kan ministeren bekræfte, at der også fremover - efter en vedtagelse

af det foreliggende lovforslag - vil være mulighed for, at investorer m.v.

kan

spekulere i opkøb af andelsboligforeninger?

Svar:

Det er ikke min opfattelse, at der - efter en vedtagelse af det

foreliggende lovforslag - vil være mulighed for, at investorer m.v. kan

spekulere i opkøb af andelsboligforeninger.

Med L 173 gribes der ind overfor følgende to muligheder for salg

af andelsboligforeningsejendomme i spekulationsøjemed.

For det første

den mulighed, hvor foreningen opløses, beboerne fraflytter helt eller delvist

ejendommen og ejendommen sælges til en investor, der videresælger ejendommen

til

en ny andelsboligforening. Købsprisen for de nye andelsboliger er

markedsprisen, som herefter fremover kan lægges til grund ved videresalg af

andelene, jf. at andele i en andelsboligforening kan prisfastsættes efter

ejendommens

anskaffelsessum.

For det andet

den mulighed, hvor ejendommen sælges enten

direkte eller gennem en stråmand til de samme andelshavere, som derefter

danner

en ny andelsboligforening. »Anskaffelsessummen« for ejendommen lægges

fremover

til grund ved overdragelser af andele. Dette indebærer, at andelshaverne ved

videresalg af andelene kan oppebære en langt højere pris end før

»overdragelsen«

af ejendommen.

Andelsboliglovens normale prisfastsættelsesregler ved salg af

enkeltandele finder som bekendt ikke anvendelse, når en andelsboligforening

beslutter

sig for at sælge hele andelsboligforeningsejendommen (likvidation). Samtidig

er

priserne på ejendommen løsrevet fra priserne på en tilsvarende

udlejningsejendom, når ejendommen igen »opstår« som andelsboligejendom. Dette

sammenholdt med, at den overtagende andelsboligforening i dag kan bruge

ejendommens anskaffelsessum som udgangspunkt for prisfastsættelsen betyder,

at

billige andelsboliger overgår til at være dyre andelsboliger i de to

situationer.

Med L 173 vil investor være tvunget til at drive ejendommen som

udlejningsejendom i 5 år, førend han kan sælge ejendommen til en ny

andelsboligforening.

I forhold til den anden situation er andelshaverne tvunget til at blive

boende

som lejere i 5 år, førend de igen kan overtage ejendommen igen som

andelshavere.

5 år er en ganske lang periode at vente, der gør, at det ikke længere vil

være

økonomisk attraktivt for såvel andelshavere som investorer at bruge de to

modeller skitseret ovenfor.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 16,

hvoraf det fremgår, at i de almindelige tilfælde, hvor en andelsboligforening

opløses og ejendommen sælges til en investor, vil investor i de første 5 år

kun

kunne drive ejendommen som udlejningsejendom inden for rammerne af

huslejereguleringen. Den pris, som investor fremover vil være indstillet på

at

tilbyde andelsboligforeninger for deres ejendom, vil således afspejle

investorens lavere indtjeningsmulighed på ejendommen efterfølgende.

Spørgsmål 41:

Ministeren bedes oplyse, om man, når der bliver lavet en lejekontrakt

mellem den nye ejer af en ejendom og den nye lejer (den tidligere

andelshaver),

kan bringe boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i anvendelse under

forudsætning

af lejers samtykke. Med andre ord om udlejer og lejer kan aftale sig ud af

brl.

§ 5, stk. 2, selv om lejligheden ikke er tom?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet

således, at det ønskes oplyst, om der imellem den nye ejer af en tidligere

andelsboligejendom og en lejer, som tidligere var andelshaver i ejendommen,

kan

indgås en lejeaftale i henhold til boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Boligreguleringslovens

§ 5, stk. 2, tager sigte på en situation, hvor en udlejer i forbindelse med,

at

en bolig er blevet ledig, gennemfører forbedringer i det omfang, der er

fastlagt i § 5, stk. 2. Herefter kan udlejeren indgå en lejeaftale, hvor

lejen

i henhold til § 5, stk. 2, fastsættes efter det lejedes værdi i stedet for

som

omkostningsbestemt leje med et forbedringstillæg.

Det bærende hensyn i

ordningen er, at anvendelsen af § 5, stk. 2, kun kan finde sted i forbindelse

med indgåelsen af en lejeaftale og ikke i lejeperioden. Lejeren kan således

ikke risikere, at udlejeren i lejeperioden udfører en gennemgribende

modernisering af lejemålet og derefter forhøjer lejen til det lejedes værdi.

Det afgørende moment er dermed, at lejeren er frit stillet i forhold til, om

han vil acceptere lejeaftalen, som er baseret på vilkårene i § 5, stk. 2.

Bestemmelsen forholder

sig ikke udtrykkeligt til en situation, hvor det er en tidligere andelsbolig,

som overgår til udlejning på de vilkår, der fremgår af boligreguleringslovens

§

5, stk. 2. Der findes så vidt Socialministeriet er bekendt ingen afgørelse

fra

huslejenævn eller boligret, som tager stilling til, om bestemmelsen kan

anvendes i denne situation.

Da der imidlertid er

tale om en udlejningssituation, hvor parterne står frit i forhold til at

acceptere de vilkår, der udlejes på, må det antages, at ordningen vil kunne

finde anvendelse i denne situation.

Det skal samtidig

bemærkes, at der i forbindelse med overdragelsen af ejendom tilhørende en

andelsboligforening til en investor som privat udlejningsejendom nødvendigvis

må indgå som et element i den samlede overdragelsesaftale, hvorledes

vilkårene

for de andelshavere, der forbliver i ejendomme som lejere, skal være,

herunder

om der for gennemgribende moderniserede lejemål vil blive tale om udlejning

efter § 5, stk. 2. De pågældende tidligere andelshavere, som forbliver i

ejendommen, vil således kunne tage stilling til, om lejeaftalen skal indgås i

henhold til § 5, stk. 2.

Spørgsmål 43:

Ministeren skriver i sin pressemeddelelse, at »I den seneste tid

har flere og flere andelsboligforeninger spekuleret i at opløse sig selv og

sælge deres ejendom til en langt højere pris, end de kan få efter

andelsboliglovens

prisregler«. Hvordan vil ministeren med det foreliggende lovforslag sikre, at

det ikke vil fortsætte i betydeligt omfang fremover?

Svar:

Som det fremgår af

lovforslaget, har der gennem de senere år været en stigende tendens til, at

andelsboligforeninger opløser sig selv og sælger ejendommen til en pris, der

er

langt over den pris, der kan opnås efter andelsboliglovens maksimalpriser.

Dermed overgår prisbillige andelsboliger til at være dyre enten leje- eller

andelsboliger.

Ved overdragelse af

private andelsboliger gælder der efter andelsboliglovens § 5 en øvre grænse

for

den pris, en andelshaver må sælge sin andel i andelsboligforeningen til.

Maksimalprisreglerne i andelsboligloven er koblet til priserne på det private

udlejningsmarked. Som følge af huslejereguleringen er priserne på især ældre

andelsboliger betydeligt lavere end markedsprisen på tilsvarende ejerboliger.

Når en

andelsboligforening beslutter sig for at sælge hele

andelsboligforeningsejendommen

(likvidation), finder andelsboliglovens prisfastsættelsesregler imidlertid

ikke

anvendelse. Det vil sige, at ejendommen kan sælges til den pris, en investor

er

villig til at give.

Formålet med

dette lovforslag er at sætte en stopper for muligheden for, at

andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløser deres andelsboligforening

og

sælger deres ejendom til en ny andelsboligforening eventuelt med samme

medlemmer. Lovændringen vil medføre, at en ejendom, som sælges af en

andelsboligforening, ikke kan erhverves af en privat andelsboligforening

inden for en periode på 5 år efter foreningens salg af ejendommen. Derved

sikres det, at andelsboliger fortsat er koblet til markedet for private

udlejningsejendomme, og at forholdsvis prisbillige andelsboliger ikke overgår

til at være dyre andelsboliger.

Med lovforslaget

undgås det, at de enkelte andelshavere ved salg af hele

andelsboligforeningens

ejendom til en ny andelsboligforening eller en andelsboligforening med samme

medlemmer som tidligere opnår en økonomisk gevinst ved salget, der er større

end den gevinst, de ville have opnået ved salg af de enkelte andele

efter

andelsboliglovens maksimalprisregler.

Lignende dokumenter