Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 10. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber
(Salg af private andelsboligforeningsejendomme)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og
erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 6 og 7.
Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2-5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. juni 2005 og var til 1.
behandling den 3. juni 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til
behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Dispensation
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Forretningsorden for Folketinget
Udvalget indstiller, at
der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
således at
lovforslaget kan komme til 3. behandling tidligere end 30 dage efter
lovforslagets fremsættelse.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
Læs alt
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 1. juni 2005 dette
udkast
til udvalget, jf. alm. del – bilag 36. Den 2. juni 2005 sendte økonomi-
og
erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Den 6. og 7. juni 2005 sendte økonomi- og erhvervsministeren supplerende
høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Jakob Nielsen, København.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
henvendelsen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 44 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af
udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Herudover har udvalget efter afgivelse af betænkning stillet 6
spørgsmål, som forventes besvaret inden lovforslagets 2. behandling.
Samråd
Udvalget har stillet et samrådsspørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålet
i et samråd med udvalget den 9. juni 2005. Ministeren har efterfølgende sendt
udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålet.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1, 6
og 7 stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for
andelsboliger, da denne form for boliger gør det muligt for folk med jævne
indkomster at erhverve sig en bolig til en rimelig pris. Derfor har vi også
fulgt den stigende tendens til, at andelsboligforeninger likvideres og
ejendomme sælges, med stor interesse, da den tendens jo vil medføre færre
eller
betydelig dyrere andelsboliger, hvilket igen vil medføre, at folk med jævne
indkomster ikke længere kan erhverve denne boligform til en rimelig pris.
Muligheden
for denne fremgangsmåde skyldes, at ved salg af en hel
andelsboligforeningsejendom gælder andelsboliglovens maksimalprisregler ikke.
Lovforslaget bevirker, at en andelsboligforening ikke gyldigt kan indgå
aftale
om erhvervelse af en ejendom, der inden for de seneste 5 år har været ejet af
en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.
Endvidere gælder reglerne for tilbudspligt i lov om leje ikke for ejendomme,
der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et
boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Det vil endvidere blive
muligt,
at straffe den der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, et
boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab i strid med de før nævnte
regler
med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Det samme gælder for
tegningsberettigede,
der foretager en sådan handling på vegne af en juridisk person. Lovforslaget
er
alene rettet mod den spekulation, som udøves i de eksisterende
andelsboligforeninger, når de enten direkte eller indirekte videresælger
ejendommen til en anden andelsboligforening, der eventuelt kan bestå af de
samme medlemmer.
I den første variant, ifølge bemærkningerne til lovforslaget,
opløses andelsboligforeningen også, og ejendommen sælges til en investor, der
renoverer boligerne og herefter driver ejendommen som privat
udlejningsejendom.
Derved flyttes de renoverede boliger ud af det omkostningsbaserede
huslejeprincip og over i det markedslejebaserede huslejeprincip. Dette vil
fortsat være muligt. Lovforslaget vil forbedre mulighederne for at bevare
vore
andelsboliger, som vi kender dem i dag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget er enig i hensigten i
lovforslaget, nemlig at stoppe det spekulative salg af andelsboliger. Det har
aldrig været hensigten med andelsboligerne, at de skulle kunne sælges med en
klækkelig gevinst for blot at genopstå i en dyrere udgave, uden at der
nødvendigvis undervejs er sket forbedringer af ejendommen.
Det Radikale Venstres udgangspunkt er at bevare andelsboligen
som denne særlige boligform, der drives af beboerne i forening. Vi mener
også,
at andelsboligforeninger fortsat skal have mulighed for at kunne opløse sig
selv og sælge sig til en privat investor. Der kan være fornuftige grunde til,
at en andelsboligforening vælger at likvidere sig selv,
f.eks.
hvis andelsboligforeningen ikke har råd til at vedligeholde ejendommen, eller
fordi der ikke er nogen andelshavere, som vil være i bestyrelsen.
Lovforslaget forhindrer ikke andelsboligforeninger i at
opløse/likvidere sig selv og sælge ejendommene videre til en privat udlejer.
Der er dog fremsat ændringsforslag, der indfører et maksimalprissystem, også
når
hele andelsejendomme sælges, efter samme princip, som gælder, når den enkelte
andelshaver sælger sin andel. Det Radikale Venstre kan ikke støtte
ændringsforslaget, der reelt betyder, at en ejendom vil kunne erhverves under
markedsværdien – med alt, hvad det lægger op til af spekulation og penge
under bordet.
Det er helt afgørende for Det Radikale Venstre at følge tæt op
på effekten af loven – for at se om den virker efter hensigten. Desuden
vil vi
nøje følge udviklingen på andelsboligmarkedet med henblik på at sikre et
passende udbud af andelsboliger på markedet. Det Radikale Venstre ønsker at
forpligte ministeren til at følge op på loven senest et år efter
lovforslagets
vedtagelse med en orientering af Folketinget om status for loven og
andelsboligmarkedet.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget bemærker, at efter at have fulgt med i den stigende
spekulation, der desværre foregår inden for andelsboligområdet, er det
positivt, at regeringen med dette lovforslag nu søger at reducere de
muligheder, der findes for spekulation på området.
Desværre løser lovforslaget ikke alle de problemer, der
eksisterer omkring spekulation på andelsboligområdet.
Mindretallet har noteret sig ministeriets præcisering af
lovforslagets indvirkning (svaret på spørgsmål 40), men mener at der med L
173
alene gribes ind over for følgende to muligheder for salg af
andelsboligforeningsejendomme
i spekulationsøjemed:
For det første den mulighed, hvor foreningen opløses, beboerne
fraflytter helt eller delvist ejendommen og ejendommen sælges til en
investor, der
videresælger ejendommen til en ny andelsboligforening. Købsprisen for de nye
andelsboliger er markedsprisen, som herefter fremover kan lægges til grund
ved
videresalg af andelene, jf. at andele i en andelsboligforening kan
prisfastsættes efter ejendommens anskaffelsessum.
For det andet den mulighed, hvor ejendommen sælges enten direkte
eller gennem en stråmand til de samme andelshavere, som derefter danner en ny
andelsboligforening. »Anskaffelsessummen« for ejendommen lægges fremover til
grund ved overdragelser af andele. Dette indebærer, at andelshaverne ved
videresalg af andelene kan oppebære en langt højere pris end før
»overdragelsen«
af ejendommen.
Imidlertid gribes der med lovforslaget ikke ind over for den
mulighed, at en andelsboligforening opløses (likvideres), hvorefter den
sælges
til en privat udlejer. Dette kan få negative konsekvenser i form af mere
spekulation og højere huslejer – jf. besvarelsen af spørgsmål 41.
På den baggrund har mindretallet stillet et ændringsforslag
byggende på, at hele andelsejendomme skal sælges efter det princip, der også
gælder, når en enkelt andelsbolig sælges fra en andelshaver til en anden,
nemlig reglerne om maksimalpris.
Mindretallet har noteret sig Justitsministeriets umiddelbare
afvisning af denne mulighed, idet det skulle være en form for ekspropriation
og
dermed i strid med grundlovens § 73. Men har også noteret sig
Justitsministeriets bemærkning i svaret på spørgsmål 31:
»Det har ikke indenfor de
tidsmæssige rammer for besvarelsen af spørgsmålet været muligt at foretage en
vurdering af prismaksimeringsregler i lejelovgivningen og forholdet til
grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten.«
Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag, hvorefter der
gennemføres en maksimalpris ved salg af ejendommen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget
:
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 2, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»En nystiftet andelsboligforening kan dog erhverve
beboelseslejligheder i en bygnings uudnyttede tagetage eller i en eller flere
nye etager, som er opdelt i ejerlejligheder i medfør af § 10, stk. 2, i lov
om
ejerlejligheder. To eller flere andelsboligforeninger, hvis ejendomme er
opført
kontinuerligt som en samlet bebyggelse eller som har fælles friarealer, kan
uanset forbuddet i 1. pkt. sammenlægges.«
[Undtagelser fra erhvervelsesforbuddet]
Af
et
mindretal
(S, SF og EL):
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter §
6 b indsættes:
»§ 6 c.
Ved overdragelsen af en ejendom, der tilhører en privat andelsboligforening,
må
prisen ikke overstige, hvad værdien af ejendommen den 1. september 2005 kan
ansættes til efter § 5, stk. 2. Hertil kan tillægges værdien af, hvad
forbedringer udført på ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen, jf. §
5, stk. 3, samt værdien af forbedringer og inventar, der er særligt tilpasset
eller installeret i lejligheden, jf. § 5, stk. 11 og 12, kan ansættes til.
Prisen
i 1. pkt. reguleres herefter årligt pr. 1. januar, første gang i 2006, efter
udviklingen i Danmarks Statistiks samlede forbrugerprisindeks i en
12-måneders
periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen
vedrører.««
[Fastsættelse af et maksimum af den pris, en
andelsboligforening kan sælge ejendommen til]
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§
11 a
indsættes efter »6 b«: », 6 c«.«
[Fastsættelse af et maksimum af den pris et boligaktieselskab m.v.
kan sælge ejendommen til]
4)
Nr.
7
affattes således:
»7. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»
Stk. 8. Den, der
overdrager en ejendom til en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller
et
boliganpartsselskab i strid med reglerne i § 2, stk. 2, jf. § 9, stk. 1,
straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Tilsvarende gælder den, der som
tegningsberettiget foretager en sådan handling på vegne af en juridisk
person.
Stk. 9.
Den, der
overdrager en ejendom i strid med reglerne i § 6 c, jf. §
11 a, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Tilsvarende gælder den, der som tegningsberettiget
foretager
en sådan handling på vegne af en juridisk person.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.«
[Straf for tilsidesættelse af reglerne om maksimalpris ved salg
af foreningens ejendom]
5)
Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 16, stk. 3,
indsættes efter »§§ 5«: »,
6 c«.«
[Købers adgang til at forlange en ulovlig merpris for
ejendommen tilbagebetalt]
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 2
6)
I
stk. 2
indsættes efter »aftaler«: », der er indgået efter lovens
ikrafttræden,«.
[Præcisering af ikrafttrædelsestidspunkt]
7)
I
stk. 3
ændres »§ 2, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 2, stk. 2, 4. pkt.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med det foreslåede nye 2. pkt. foreslås det, at der indføres en
undtagelse fra det foreslåede erhvervelsesforbud på 5 år.
Ved lov nr. 488 af 9. juni 2004 om ændring af lov om
ejerlejligheder, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.
og forskellige andre love. (Etablering af tagboliger og omdannelse af ledige
erhvervslokaler til boliger) vedrørende bl.a. etablering af tagboliger blev
det
muliggjort, at der i uudnyttede tagetager eller på en eller flere nye etager
kan etableres nye beboelseslejligheder, som kan opdeles i en eller flere
selvstændige ejerlejligheder. Denne mulighed har eksisterende
andelsboligforeninger også.
Undtagelsen er tiltænkt den situation, at en eksisterende
andelsboligforening etablerer beboelseslejligheder i tagetagen, som opdeles i
en eller flere ejerlejligheder i medfør af ejerlejlighedslovens § 10, stk. 2,
hvorefter andelsboligforeningen ønsker at sælge tagetagen til en nystiftet
andelsboligforening.
Erhvervelsesforbuddet i den i lovforslaget foreslåede § 2, stk.
2, i andelsboligloven åbner ikke op for denne mulighed, hvilket vil betyde,
at
den eksisterende andelsboligforening ikke kan overdrage lejlighederne i
tagetagen til en ny andelsboligforening, men kun har mulighed for at
overdrage
taglejlighederne til en investor med henblik på udlejning eller enkeltvis som
ejerlejligheder. For ikke at fratage foreningen denne mulighed foreslås
indført
en undtagelse til erhvervelsesforbuddet, som gør det muligt for en nystiftet
andelsboligforening at erhverve beboelseslejligheder, der er etableret i
tagetagen i en ejendom ejet af en andelsboligforening og opdelt i
ejerlejligheder i medfør af ejerlejlighedslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås med det nye 3. pkt., at der indføres endnu en
undtagelse fra erhvervelsesforbuddet i 1. pkt., som medfører, at to eller
flere
andelsboligforeninger uanset forbuddet i 1. pkt. godt kan sammenlægges.
Formålet med undtagelsen er at give mulighed for, at der kan ske
sammenlægninger af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er opført
kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller hvis foreningerne har fælles
friarealer. Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt for mindre
foreninger
at slå sig sammen af praktiske årsager.
En forudsætning for, at sammenlægningen kan foretages, er, at
foreningernes ejendomme er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse,
eller
at foreningerne har fælles friarealer.
Der skal samtidig være tale om en reel sammenlægning af
foreningerne, således at samtlige tidligere andelshavere i de respektive
foreninger bliver andelshavere i den sammenlagte forening.
Til nr. 2
Formålet med lovforslaget er at mindske muligheden for, at
andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløser deres andelsboligforening
og
sælger deres ejendom til en ny andelsboligforening. Med lovforslaget undgås
det, at de enkelte andelshavere ved salg af hele andelsboligforeningens
ejendom
til en ny andelsboligforening opnår en økonomisk gevinst ved salget, der er
større end den gevinst, de ville have opnået ved salg af de enkelte andele
efter andelsboliglovens maksimalprisregler.
Med den nuværende formulering af lovforslaget vil der fortsat
være mulighed for at sælge ejendommen til en køber, som driver ejendommen som
privat udlejningsejendom.
For også at begrænse antallet af andelsboligforeninger, der
sælger ejendommen til en køber, som driver ejendommen som udlejningsejendom,
foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i lovforslaget, hvorefter
der
fastsættes et maksimum for den pris, en andelsboligforening kan sælge
ejendommen til.
Det foreslås, at prisen på en andelsboligejendom fastfryses til
den pris, som ejendommen maksimalt vil kunne overdrages til efter
andelsboliglovens
§ 5, stk. 2. Der vil hertil kunne tillægges værdien af forbedringer udført på
ejendommen, jf. andelsboliglovens § 5, stk. 3, og værdien af forbedringer og
inventar, der er tilpasset eller installeret i lejlighederne, jf.
andelsboliglovens § 5, stk. 11 og 12.
Begrundelsen for at fastsætte datoen til den 1. september 2005
er, at de ejendomme, der ikke i dag har fået foretaget en valuarvurdering,
vil
kunne nå dette inden den pågældende dato.
Prisen på ejendommen efter andelsboliglovens § 5, stk. 2, kan
efterfølgende alene reguleres efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
Dette
sker årligt pr. 1. januar, første gang i 2006.
Til nr. 3
Det foreslås, at den i ændringsforslagets § 6 c foreslåede
bestemmelse, hvorefter der sættes et maksimum for den pris, som en
andelsboligforening højst kan sælge ejendommen til, tillige skal gælde ved
overdragelse af en ejendom, der ejes af et boligaktieselskab eller
boliganpartsselskab.
Til nr. 4
Det foreslås, at overdragelser i strid med den foreslåede
bestemmelse, hvorefter der sættes et maksimum for den pris, en
andelsboligforening må sælge ejendommen til, jf. ændringslovforslagets § 6 c,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Den foreslåede straffebestemmelse svarer til den straffebestemmelse,
som er foreslået i forhold til overdragelse af en ejendom i strid med
reglerne
i lovforslagets § 1, nr. 1 (andelsboliglovens § 2, stk. 2), som indeholder et
forbud mod, at en andelsboligforening erhverver en ejendom, der ejes af en
andelsboligforening m.v. Efter denne bestemmelse vil den sælger, som
overdrager
ejendommen, kunne straffes efter bestemmelsen, og ikke den køber, der måtte
erhverve ejendommen i strid med reglerne.
Til nr. 5
Det foreslås, at hvis der sker en overdragelse i strid med den
foreslåede § 6 c, så kan køberen kræve prisen nedsat og en eventuel overpris
tilbagebetalt.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i andelsboliglovens
§ 16, stk. 3, hvorefter en køber af en andel i en andelsboligforening, som
har
betalt for meget for andelen, kan kræve prisen nedsat og en eventuel erlagt
overpris tilbagebetalt.
Bestemmelsen har til formål at medvirke til at sikre
overholdelsen af den foreslåede § 6 c. Den risiko, der med den foreslåede
bestemmelse vil bestå for andelsboligforeningen for, at de kan komme til at
skulle tilbagebetale en del af salgssummen for ejendommen til køberen, vil
formentlig afholde mange andelsboligforeninger fra at sælge ejendommen til en
ulovlig overpris.
Til nr. 6
Det foreslås med ændringsforslaget at præcisere ikrafttrædelsesbestemmelsen
i lovforslagets § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at den foreslåede
bestemmelse
i andelsboliglovens § 2, stk. 2, jf. § 9, stk. 1, finder anvendelse på
aftaler
om erhvervelse af ejendomme, som efter lovens ikrafttræden er eller har været
ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et
boliganpartsselskab.
Der er i forbindelse med høringen over lovforslaget rejst spørgsmål
om, hvilke omstændigheder der konkret
skal til, før en ejendom er blevet erhvervet af en investor.
Det er hensigten, at det foreslåede erhvervelsesforbud i
andelsboliglovens § 2, stk. 2, (lovforslagets § 1, nr. 1) skal finde
anvendelse
fremover, således at ejendomme, der er blevet overdraget inden lovens
ikrafttræden – uanset overtagelsestidspunktet – ikke omfattes af
erhvervelsesforbuddet. Det væsentlige er, om der er indgået en bindende
aftale
inden lovens ikrafttræden. Det præciseres derfor med ændringsforslaget, at
erhvervelsesforbuddet finder anvendelse på aftaler, der er indgået efter
lovens
ikrafttræden.
Det væsentlige er dermed, hvornår en bindende aftale er indgået
og ikke, om overtagelsesdagen ligger før eller efter lovens ikrafttræden.
Der vil som udgangspunkt
være indgået en bindende aftale om overdragelse af ejendommen på det
tidspunkt,
hvor der foreligger en underskrevet købsaftale, men det vil altid bero på en
konkret aftaleretlig vurdering, hvor vilkår og betingelser for aftalen
bedømmes
konkret.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 1.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Kurt Kirkegaard Jensen (V)
Marion Pedersen (V)
Søren Pind (V)
Anita Knakkergaard (DF)
Henrik Brodersen (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
nfmd.
Allan Niebuhr (KF)
René Skau Björnsson (S)
Hüseyin Arac (S)
Jytte Andersen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd.
Rasmus Prehn (S)
Charlotte Fischer (RV)
Holger K. Nielsen (SF)
Frank Aaen (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 173
Bilagsnr.
Titel
1
Notat om salg af ejendomme tilhørende private
andelsboligforeninger (Århus-modellen), fra økonomi- og erhvervsministeren
2
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og
erhvervsministeren
3
Kopi af svar på spm. 1-6 på B 43 fra Skatteudvalget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Artikel fra Jyllands-Posten af 3/6-05 om loft over
andelspriser
6
Høringsnotat
7
Supplerende høringssvar
8
Supplerende høringssvar, fra økonomi- og
erhvervsministeren
9
Henvendelse af 7/6-05 fra Jakob Nielsen
10
1. udkast til betænkning
11
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173
Spm.nr.
Titel
1
Spørgsmålet er tilbagetaget
2
Spm. om konsekvenser for nuværende andelshavere ved, at
maksimalpriserne gælder ved et samlet salg af andelene, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilke konsekvenser det får, såfremt
maksimalpriserne på grundlag af en valuarvurdering reguleres efter
forbrugerprisindekset for nuværende andelshavere, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om rettigheder for de andelshavere, som ikke vil
sælge deres andel, hvis andelsboligforeningen opløses, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om der kan fastsættes regler om, at der i
vedtægterne indføres bestemmelser om enstemmighed ved beslutninger om at
opløse andelsboligforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til ændringsforslag
således, at maksimalpriser også er gældende ved salg efter
andelsboligforeningen er opløst, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
7
Spm., om investor/developers muligheder for låneoptagning
ved en suspendering af tilbudspligten på 5 år forbedres for derigennem at
kunne presse priserne op, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
8
Spm. om muligheden for at indarbejde en
dispensationsbestemmelse, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar
herpå
9
Spm. om skærpet tilsyn af huslejenævnet, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om staten på anden måde kan indkassere fortjenesten
ved salg, som svarer til fritagelsen for ejendomsbeskatning, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilken gennemsnitlig værdi fritagelsen for
ejendomsskat på andelsboliger repræsenterer, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om omgåelse af spærrereglen, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm., om ministeren finder det bedre, at andelsboliger
overgår til privat investor til dyre lejeboliger, end at prisbillige
andelsboliger overgår til dyre andelsboliger, til økonomi- og
erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
14
Spm. om udarbejdelse af notat med beskrivelse af det
ekspropriative ved at ændre reguleringsmekanismen i prisudvikling for
andelsboliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om beregning over andelshavernes særlige gevinster
ved salg til investor, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
16
Spm., om lovforslaget vil stoppe for salget af billige
andelsboliger, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om eksempler på videresalg af andelsbolig via
stråmand for så at generhverve ejendommen på andelsbasis, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om form for spekulation, når investor køber
andelsboligforening og sælger til nye lejere/beboere, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om skøn af antal andelsboligforeninger købt af
investor der vil blive renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om antal udførte moderniseringer efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i solgte andelsboliger, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren ser det som en fordel, at andelsboligforeningen
gennemfører modernisering efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, forud for
et salg, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om prisudvikling gennem de seneste 10 år for private
udlejningsboliger til ren privat beboelse, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorfor der er forskel i valuarvurderingen, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/6-05 fra Jakob Nielsen,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om kommentar til udtalelse fra Dansk
Ejendomsmæglerforening om fortsatte muligheder for at indhente skattefrie
gevinster ved salg af ejendomme, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til Dansk Folkepartis udtalelse om, at
lovforslaget vil åbne en ladeport for investorer og spekulanter, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om udnyttelse af hul, ved at andelshavere sælger til
investorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm., om andelshavere fraflytter deres andelsbolig ved
salg af deres forening, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
29
Spm. om uddybelse af udsagn om, at ikke alle billige
boliger forsvinder fra byens centrum og om fastsættelse af fremtidige husleje
efter et salg af andelsboligforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
30
Spm. om salg af andelsboligforening til stråmand, hvis
der ikke var kommet et indgreb, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
31
Spm. om historiske eksempler på indførelse af
maksimalprisbestemmelser, og hvorfor disse ikke er i strid med grundloven,
til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om ministeren er enig i, at nuværende lovgivning på
andelsboligområdet medfører en reduktion af prisen ved salg og hvorfor dette
ikke er grundlovsstridigt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
33
Spm., om ræsonnementet i svar på spørgsmål 14 kan
overføres til den almene sektor, til økonomi- og erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
34
Spm., om det i forlængelse af svaret på spørgsmål 14 vil
være grundlovsstridigt at forbyde almene boligafdelinger at likvidere sig
selv, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om svaret på spørgsmål 14 betyder, at ethvert
indgreb på boligmarkedet, der påstås at have prisreducerende virkning, hævdes
at være grundlovsstridigt, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
36
Spm. om uddybelse af svaret på spørgsmål 14, til økonomi-
og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om hensigten med lovforslaget udelukkende er at forhindre
andelshavere i at sælge og genkøbe deres andelslejlighed, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om indførelse af maksimalpriser under forudsætning
af, at der findes en model, som ikke er grundlovsstridig, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om det spekulative i, at en lejer i 5-års-perioden
får mulighed for at generhverve sin lejlighed via tilbudspligten, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm., om ministeren vil bekræfte, at der også fremover
vil være mulighed for investor for at spekulere i opkøb af andelsboliger, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm., om man kan aftale sig ud af boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om statistikker over, hvor mange ejendomme der er
blevet videresolgt til nye andelsboliger, til økonomi- og erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvorledes lovforslaget vil lukke hullet
fremover, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvordan ministeren vil følge udvikling på
området fremover, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
45
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/6-05
om samrådsspørgsmål A, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
46
Spm. om kommentar til artiklen »Priser på private
udlejningsboliger« af 9/6-05 fra Ritzaus Bureau, og ministerens svar herpå
47
Spm. om anmodning til Justitsministeriet om at udarbejde
et uddybende notat om grundlovsmæssigheden af tilsvarende indgreb, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om oversendelse af oversigt over domspraksis, som
begrunder Justitsministeriets vurdering af indgreb om maksimalpriser, til
økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om uddybelse af spørgsmål 31, til økonomi- og
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm., om en ejendom i juridisk forstand betragtes som
værende tom, når den overgår fra at være andelsbolig til privat
udlejningsejendom, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
51
Spm. om status for salg af andelsboligejendomme et år
efter lovens ikrafttræden, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 173
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om redegørelse for lovforslagets indhold og
uddybelse af besvarede spørgsmål, til økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Ni af udvalgets spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 14
Der bedes udarbejdet et notat – evt. via Justitsministeriet –
hvori det ekspropriative beskrives ved at ændre via lovgivningen på
reguleringsmekanismen i prisudviklingen for en andelsbolig under forudsætning
af, at det vil betyde en lavere prisudviklingstakt. Spørgsmålet bedes
sammenholdt med det indgreb, der skete i lovforslag nr. L 78 (husordenssager)
fra folketingsåret 2003-2004. Her blev der grebet ind lovgivningsmæssigt over
for
»pludselige huslejespring«, hvilket betød at investor fremover ville få en
lavere prisudvikling. På denne baggrund ønskes redegjort, for hvori
forskellen
ligger set i forhold til ekspropriation.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet
således, at der i forhold til grundlovens § 73 om beskyttelse af
ejendomsretten
ønskes en beskrivelse af forskellen mellem på den ene side et forslag om, at
der fastsættes en maksimalpris ved salg af hele
andelsboligforeningsejendomme,
som
fremover kun skal reguleres efter forbrugerprisindekset samt
forbedringer (jf. herved spm. 6)
og på
den anden side L 78 fra folketingsåret 2003-04 om ændring af lov om leje m.v.
(husordensager).
»§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan
tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan
kun
ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.«
Enhver ejer af rettigheder over fast ejendom er omfattet af
beskyttelsen. Ejeren kan være en privat person, et selskab eller f.eks. en
offentlig myndighed.
Det er i den forfatningsretlige litteratur og praksis
almindeligt antaget, at afgørelsen af, om indgreb i en beskyttet rettighed
har
karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets
beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges vægt ved udøvelsen af dette
skøn,
peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt
eller
konkret, herunder om det rammer mange eller få, indgrebets intensitet, om
indgrebet angår en aktuel eller fremtidig råden, om indgrebet går ud på at
overføre rettigheder fra den hidtidige ejer til en ny eller på
tilintetgørelse
af denne råden, og indgrebets begrundelse.
Indførelse af en maksimalpris ved
salg af en samlet andelsboligforeningsejendom vil indebære en væsentlig
prisreduktion i forhold til den pris, som ville kunne opnås ved salg af
ejendommen i dag, hvor der ikke er nogen maksimalprisregulering på salg af
hele
ejendomme.
Spørgsmålet om indførelse af en bestemmelse om, at
maksimalpriserne gælder ved et samlet salg af hele andelsboligforeningens
ejendom, har været forelagt for Justitsministeriet, som har meddelt, at en
sådan bestemmelse (svarende til et prisloft) rejser alvorlig tvivl i forhold
til grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten, jf. herved besvarelsen
af spørgsmål nr. 6.
I forhold til
spørgsmålet om L 78 fra folketingsåret 2003-04 og dette lovforslags forhold
til
grundlovens § 73 har Socialministeriet oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
»Den del af L 78, der blev vedtaget som lov nr. 470 af 9. juni
2004, og som gennemfører en ændring af boligreguleringslovens
lejefastsættelsesregler
med henblik på at begrænse mulighederne for at varsle lejeforhøjelser i
pludselige spring, vurderes ikke at udgøre et ekspropriativt indgreb.
Med de vedtagne ændringer er der indført regler, der har til
hensigt at tilskynde udlejere af nærmere bestemte ejendomme, hvor afkastet
fastsættes efter en særregel i boligreguleringsloven, til løbende at
ajourføre
lejen. I tilfælde hvor udlejeren regelmæssigt tilpasser lejeniveauet til de
relevante lejefastsættelsesregler, medfører lovændringen ikke økonomiske
konsekvenser
for udlejer ved at forringe indtjeningsgrundlaget.
Kun i de tilfælde, hvor huslejeniveauet ikke er blevet ajourført
kontinuerligt, og hvor der som følge heraf er opstået en ikke ubetydelig
huslejereserve (en uudnyttet adgang til at opkræve lovlig leje), er der
fastsat
nærmere grænser for, hvor store huslejestigninger de berørte lejerne skal
acceptere.
For en udlejer i denne situation kan der blive tale om, at lejeniveauet i en
periode - mens lejen bringes op til den lovlige grænse - ikke svarer til det
niveau, der ellers ville kunne være opkrævet efter lejefastsættelsesreglerne.
Det er opfattelsen, at denne regulering i forhold til udlejers
mulighed for frit at råde over sin ejendom udgør et indgreb af begrænset
intensitet.«
Som det fremgår af ovenstående, skal der i forhold til
grundlovens § 73 foretages en konkret vurdering af omstændighederne i sagen.
Det er denne vurdering, der medfører, at det i spørgsmål 6 nævnte forslag
indebærer et problem i forhold til grundlovens § 73, mens L 78 vurderes at
være
uproblematisk.
Der kan i øvrigt ikke angives alternative reguleringsmuligheder
i forhold til prisfastsættelse af hele ejendomme (prisloft), som ikke rejser
alvorlig tvivl i forhold til grundlovens § 73.
Spørgsmål 23:
Ad svaret på spørgsmål 15 bedes ministeren oplyse, hvorfor der
er denne forskel i valuarvurderingen. Hvilket belæg er der for, at valuar
anvender en så forskellig prisfastsættelse hvis ejendommene ikke er beboet?
Er
det ikke de samme principper, en valuar skal lægge til grund for vurderingen?
Svar:
Andelsboliglovens prisfastsættelsesregler finder ikke
anvendelse, når en andelsboligforening beslutter sig for at sælge hele
andelsboligforeningsejendommen (likvidation). Det vil sige, at ejendomme frit
kan sælges til den pris, som en investor er villig til at betale.
Der er således, som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 15,
ikke noget krav i lovgivningen om, at salget af en ejendom tilhørende en
privat
andelsboligforening skal foretages på baggrund af en valuarvurdering.
I eksemplet i svaret på spørgsmål 15 var ejendommens værdi
fastsat ved en valuarvurdering til 10,5 mio. kr. Mens foreningen fik tilbudt
33
mio. kr. for ejendommen af en investor.
I de tilfælde hvor andelsboligforeningen skal opgøre sin formue,
kan valuarvurderingen anvendes som en af flere metoder. Når en
andelsboligforening
vælger en valuarvurdering, tager denne afsæt i en vurdering af prisen for en
tilsvarende udlejningsejendom med en ledig lejlighed. Valuarerne lægger
således
de samme principper til grund for vurderingen. Hermed opnås den sammenkobling
mellem prisdannelsen på andelsboligforeningsejendomme og tilsvarende
udlejningsejendomme, som netop er hensigten at fastholde med dette
lovforslag.
Spørgsmål 30:
Er det ministerens opfattelse, at hvis ikke dette indgreb kom,
så ville den i ministerens notat omtalte model 3 gribe om sig. Altså salg af
andelsboligforening
til stråmand for igen at købe andelsboligforeningen tilbage?
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at hvis vi ikke griber ind over
for andelsboligforeningernes salg af ejendomme, så vil salgene formentlig
eskalere.
Som det fremgår af det notat af 17. maj 2005, som
Skatteministeriet, Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har
udarbejdet, om salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger,
tegner analysen et billede af, at den mest udbredte variant af de omhandlede
salg
er den, hvor en andelsboligforening sælger sin ejendom til en investor, som
sælger videre til en ny andelsboligforening (jf. herved den i notatet omtalte
variant 2).
Som det endvidere fremgår af notatet, har man ikke kendskab til,
at den i notatet omtalte variant 3 er gennemført i praksis. Variant 3 er den
model, hvorefter andelsforeningen opløses og foreningens ejendom sælges
– evt.
via en stråmand – til de samme andelshavere, som derefter danner en
”ny”
andelsboligforening. Det er som omtalt i notatet muligt, at denne variant af
domstolene ville blive betragtet som omgåelse af andelsboliglovens
maksimalprisbestemmelser.
Det er ikke muligt at forudse, om en mulig omgåelsesbetragtning
er nok til at afholde andelsboligforeningerne fra at anvende varianten i
praksis.
Det vurderes dog, at variant 3 vil finde udbredelse i praksis, hvis der ikke
gribes ind overfor salgene af andelsboligforeningsejendommene.
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes indhente Justitsministeriets svar på følgende
spørgsmål:
Findes der historiske
eksempler på, at der på boligmarkedet er indført maksimalprisbestemmelser
eller
andre prisreducerende foranstaltninger. Hvorfor er disse i givet fald ikke i
strid med grundloven?
Svar:
Justitsministeriet har
oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
»Det har ikke indenfor de
tidsmæssige rammer for besvarelsen af spørgsmålet været muligt at foretage en
vurdering af prismaksimeringsregler i lejelovgivningen og forholdet til
grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten.
Justitsministeriets vurdering
af, om et indgreb har ekspropriativ karakter, beror på et samlet skøn over
indgrebets beskaffenhed. Det vil sige, at vurderingen af, om der kan være
tale
om ekspropriation, er knyttet til omstændighederne inden for det enkelte
område, således at det forhold, at fastsættelse af maksimalpriser mv. under
visse omstændigheder kan udgøre ekspropriation, ikke er ensbetydende med, at
anden lovgivning om fastsættelse af maksimalpriser og lignende vil udgøre
ekspropriation.
Når
Justitsministeriet - som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 14 - har
fundet,
at fastsættelse af en maksimalpris som omhandlet i denne besvarelse rejser
alvorlig tvivl i forhold til grundlovens § 73, er der bl.a. lagt vægt på, at
der ikke er nogen regulering i dag af prisdannelsen for samlet salg af
ejendomme af den omhandlede karakter, og at indførelsen af det i besvarelsen
af
spørgsmål nr. 14 omtalte prisloft i visse tilfælde kunne medføre en
endog
meget væsentlig prisreduktion i forhold til den pris, der kan opnås i dag.
Som anført kan denne
vurdering ikke uden videre overføres til maksimalprisregulering mv. inden for
andre lovgivningsområder, da vurderingen af forholdet til grundlovens § 73
som
nævnt bl.a. beror på en række omstændigheder knyttet til det enkelte område.«
Spørgsmål 37:
Kan ministeren bekræfte, at hensigten med lovforslaget udelukkende
er at forhindre andelshavere i at sælge og genkøbe deres andelslejlighed?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet
således, at der spørges til, om hensigten med lovforslaget udelukkende er at
forhindre andelsforeninger i at opløse sig selv og sælge foreningens ejendom
direkte eller gennem en stråmand til de
samme
andelshavere, som
derefter danner en »ny« andelsboligforening, jf. herved den tredje variant af
salg af andelsboligforeningsejendomme omtalt i pkt. 2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Jeg kan ikke bekræfte, at
hensigten med lovforslaget udelukkende er at forhindre en udbredelse af
denne
variant, men lovforslaget sigter også bredere, idet det også dækker den
situation, hvor andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløser deres
andelsboligforening og sælger deres ejendom til en ny
andelsboligforening med
nye medlemmer.
Lovændringen vil medføre,
at en ejendom, som sælges af en andelsboligforening, ikke kan erhverves af
en privat andelsboligforening inden for en periode på 5 år efter
foreningens salg af ejendommen. Dermed sikres det, at andelsboliger fortsat
er
koblet til markedet for private udlejningsejendomme, og at forholdsvis
prisbillige andelsboliger ikke overgår til at være dyre andelsboliger.
Spørgsmål
39:
Ministeren bedes redegøre for, hvori det spekulative består i,
at en lejer i 5-års-perioden får mulighed for at kunne erhverve sin lejlighed
via tilbudspligten til samme pris som en investor kan erhverve
lejligheden/ejendommen.
Svar:
Spørgsmålet synes at forudsætte, at lovforslaget udformes
således, at lejere i en udlejningsejendom, som er omfattet af lovforslagets
5-årige erhvervelsesforbud, skal gives adgang til at erhverve egne
lejligheder
til en samlet pris, som svarer til den pris, som kan opnås ved salg af
lejlighederne/ejendommen
til tredjemand.
Der er for så vidt ikke noget spekulativt i at lejere af en
udlejningsejendom kan erhverve denne som en andelsboligejendom til
markedsprisen.
Det svarer til gældende regler om tilbudspligt.
Spekulationsproblematikken opstår imidlertid i de situationer,
som lovforslaget tilsigter at imødegå. Når lejerne er identiske – helt
eller
delvist – med de tidligere andelsbolighavere, og dermed har ret til at
tilbageerhverve
ejendommen som andelsboligforening, opstår muligheden for via en stråmand at
få
opskrevet værdien af andelsboligerne til en pris, der langt overstiger den,
der
lovligt kan fastsættes for en andelsbolig. Dette hænger sammen med at prisen
kan fastsættes helt frit og herefter lægges til grund ved værdiansættelsen af
de enkelte andelsboliger, som herefter sælges enkeltvis. Hermed spekuleres i
omgåelse af andelsboliglovens prismaksimeringsregler.
Suspensionen af tilbudspligten i en femårs periode i den pågældende
ejendom er en enkel metode til at undgå dette lukkede spekulationskredsløb.
Spørgsmål 40:
Kan ministeren bekræfte, at der også fremover - efter en vedtagelse
af det foreliggende lovforslag - vil være mulighed for, at investorer m.v.
kan
spekulere i opkøb af andelsboligforeninger?
Svar:
Det er ikke min opfattelse, at der - efter en vedtagelse af det
foreliggende lovforslag - vil være mulighed for, at investorer m.v. kan
spekulere i opkøb af andelsboligforeninger.
Med L 173 gribes der ind overfor følgende to muligheder for salg
af andelsboligforeningsejendomme i spekulationsøjemed.
For det første
den mulighed, hvor foreningen opløses, beboerne fraflytter helt eller delvist
ejendommen og ejendommen sælges til en investor, der videresælger ejendommen
til
en ny andelsboligforening. Købsprisen for de nye andelsboliger er
markedsprisen, som herefter fremover kan lægges til grund ved videresalg af
andelene, jf. at andele i en andelsboligforening kan prisfastsættes efter
ejendommens
anskaffelsessum.
For det andet
den mulighed, hvor ejendommen sælges enten
direkte eller gennem en stråmand til de samme andelshavere, som derefter
danner
en ny andelsboligforening. »Anskaffelsessummen« for ejendommen lægges
fremover
til grund ved overdragelser af andele. Dette indebærer, at andelshaverne ved
videresalg af andelene kan oppebære en langt højere pris end før
»overdragelsen«
af ejendommen.
Andelsboliglovens normale prisfastsættelsesregler ved salg af
enkeltandele finder som bekendt ikke anvendelse, når en andelsboligforening
beslutter
sig for at sælge hele andelsboligforeningsejendommen (likvidation). Samtidig
er
priserne på ejendommen løsrevet fra priserne på en tilsvarende
udlejningsejendom, når ejendommen igen »opstår« som andelsboligejendom. Dette
sammenholdt med, at den overtagende andelsboligforening i dag kan bruge
ejendommens anskaffelsessum som udgangspunkt for prisfastsættelsen betyder,
at
billige andelsboliger overgår til at være dyre andelsboliger i de to
situationer.
Med L 173 vil investor være tvunget til at drive ejendommen som
udlejningsejendom i 5 år, førend han kan sælge ejendommen til en ny
andelsboligforening.
I forhold til den anden situation er andelshaverne tvunget til at blive
boende
som lejere i 5 år, førend de igen kan overtage ejendommen igen som
andelshavere.
5 år er en ganske lang periode at vente, der gør, at det ikke længere vil
være
økonomisk attraktivt for såvel andelshavere som investorer at bruge de to
modeller skitseret ovenfor.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 16,
hvoraf det fremgår, at i de almindelige tilfælde, hvor en andelsboligforening
opløses og ejendommen sælges til en investor, vil investor i de første 5 år
kun
kunne drive ejendommen som udlejningsejendom inden for rammerne af
huslejereguleringen. Den pris, som investor fremover vil være indstillet på
at
tilbyde andelsboligforeninger for deres ejendom, vil således afspejle
investorens lavere indtjeningsmulighed på ejendommen efterfølgende.
Spørgsmål 41:
Ministeren bedes oplyse, om man, når der bliver lavet en lejekontrakt
mellem den nye ejer af en ejendom og den nye lejer (den tidligere
andelshaver),
kan bringe boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i anvendelse under
forudsætning
af lejers samtykke. Med andre ord om udlejer og lejer kan aftale sig ud af
brl.
§ 5, stk. 2, selv om lejligheden ikke er tom?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet
således, at det ønskes oplyst, om der imellem den nye ejer af en tidligere
andelsboligejendom og en lejer, som tidligere var andelshaver i ejendommen,
kan
indgås en lejeaftale i henhold til boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, tager sigte på en situation, hvor en udlejer i forbindelse med,
at
en bolig er blevet ledig, gennemfører forbedringer i det omfang, der er
fastlagt i § 5, stk. 2. Herefter kan udlejeren indgå en lejeaftale, hvor
lejen
i henhold til § 5, stk. 2, fastsættes efter det lejedes værdi i stedet for
som
omkostningsbestemt leje med et forbedringstillæg.
Det bærende hensyn i
ordningen er, at anvendelsen af § 5, stk. 2, kun kan finde sted i forbindelse
med indgåelsen af en lejeaftale og ikke i lejeperioden. Lejeren kan således
ikke risikere, at udlejeren i lejeperioden udfører en gennemgribende
modernisering af lejemålet og derefter forhøjer lejen til det lejedes værdi.
Det afgørende moment er dermed, at lejeren er frit stillet i forhold til, om
han vil acceptere lejeaftalen, som er baseret på vilkårene i § 5, stk. 2.
Bestemmelsen forholder
sig ikke udtrykkeligt til en situation, hvor det er en tidligere andelsbolig,
som overgår til udlejning på de vilkår, der fremgår af boligreguleringslovens
§
5, stk. 2. Der findes så vidt Socialministeriet er bekendt ingen afgørelse
fra
huslejenævn eller boligret, som tager stilling til, om bestemmelsen kan
anvendes i denne situation.
Da der imidlertid er
tale om en udlejningssituation, hvor parterne står frit i forhold til at
acceptere de vilkår, der udlejes på, må det antages, at ordningen vil kunne
finde anvendelse i denne situation.
Det skal samtidig
bemærkes, at der i forbindelse med overdragelsen af ejendom tilhørende en
andelsboligforening til en investor som privat udlejningsejendom nødvendigvis
må indgå som et element i den samlede overdragelsesaftale, hvorledes
vilkårene
for de andelshavere, der forbliver i ejendomme som lejere, skal være,
herunder
om der for gennemgribende moderniserede lejemål vil blive tale om udlejning
efter § 5, stk. 2. De pågældende tidligere andelshavere, som forbliver i
ejendommen, vil således kunne tage stilling til, om lejeaftalen skal indgås i
henhold til § 5, stk. 2.
Spørgsmål 43:
Ministeren skriver i sin pressemeddelelse, at »I den seneste tid
har flere og flere andelsboligforeninger spekuleret i at opløse sig selv og
sælge deres ejendom til en langt højere pris, end de kan få efter
andelsboliglovens
prisregler«. Hvordan vil ministeren med det foreliggende lovforslag sikre, at
det ikke vil fortsætte i betydeligt omfang fremover?
Svar:
Som det fremgår af
lovforslaget, har der gennem de senere år været en stigende tendens til, at
andelsboligforeninger opløser sig selv og sælger ejendommen til en pris, der
er
langt over den pris, der kan opnås efter andelsboliglovens maksimalpriser.
Dermed overgår prisbillige andelsboliger til at være dyre enten leje- eller
andelsboliger.
Ved overdragelse af
private andelsboliger gælder der efter andelsboliglovens § 5 en øvre grænse
for
den pris, en andelshaver må sælge sin andel i andelsboligforeningen til.
Maksimalprisreglerne i andelsboligloven er koblet til priserne på det private
udlejningsmarked. Som følge af huslejereguleringen er priserne på især ældre
andelsboliger betydeligt lavere end markedsprisen på tilsvarende ejerboliger.
Når en
andelsboligforening beslutter sig for at sælge hele
andelsboligforeningsejendommen
(likvidation), finder andelsboliglovens prisfastsættelsesregler imidlertid
ikke
anvendelse. Det vil sige, at ejendommen kan sælges til den pris, en investor
er
villig til at give.
Formålet med
dette lovforslag er at sætte en stopper for muligheden for, at
andelsboligforeninger i spekulationsøjemed opløser deres andelsboligforening
og
sælger deres ejendom til en ny andelsboligforening eventuelt med samme
medlemmer. Lovændringen vil medføre, at en ejendom, som sælges af en
andelsboligforening, ikke kan erhverves af en privat andelsboligforening
inden for en periode på 5 år efter foreningens salg af ejendommen. Derved
sikres det, at andelsboliger fortsat er koblet til markedet for private
udlejningsejendomme, og at forholdsvis prisbillige andelsboliger ikke overgår
til at være dyre andelsboliger.
Med lovforslaget
undgås det, at de enkelte andelshavere ved salg af hele
andelsboligforeningens
ejendom til en ny andelsboligforening eller en andelsboligforening med samme
medlemmer som tidligere opnår en økonomisk gevinst ved salget, der er større
end den gevinst, de ville have opnået ved salg af de enkelte andele
efter
andelsboliglovens maksimalprisregler.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme) Retsinformation · 5. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om omsætning af fast ejendom og lov om ejerlejligheder (Oplysningspligt m.v. ved salg af andele i andelsboligforeninger under stiftelse og straf for salg af andelsboliger til overpris m.v.) Retsinformation · 9. maj 2005
- Skriftlig fremsættelse (1. juni 2005) - L 173 Retsinformation · 1. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Forøgelse af andelsboligkvoten og ændret finansiering af støttede andelsboliger) Retsinformation · 27. februar 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004