Spring til indhold

Retsinformation

Andelshaver kunne skattefrit overtage en ejendom, der i civilretlig henseende var ejet af en andelsboligforening

AFG nr 11118 af 19/12/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Andelshaver kunne skattefrit overtage en

ejendom, der i civilretlighenseende var ejet af en andelsboligforening

Spørgsmål

Vil et køb af ejendommen

C til 2.500.00 kr. kontant have skattemæssige konsekvenser for D, f. eks.

i form af gavebeskatning?

Vil et køb af ejendommen

C til 4.200.000 kr. kontant have skattemæssige konsekvenser for

forespørgeren?

Vil en udbetaling af

likvidationsprovenu fra Andelsboligforeningen A - efter et salg af ejendommen

til tredjemand for 4.200.000 kr. - være skattefri for D efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 8?

Svar

Nej, se sagsfremstilling

og begrundelse.

Nej, se sagsfremstilling

og begrundelse.

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

D og fire andre

personer stiftede i marts 1991 Andelsboligforeningen A i forbindelse med

foreningens

køb af ejendommen beliggende sammesteds.

Ejendommen blev

købt for 1,1 mio. kr. , hvor hver af de fem andelshavere indskød 23.500 kr.,

mens restbeløbet blev lånt.

Det fremgår af

foreningens vedtægter, at værdien af andelene ikke bliver opskrevet løbende,

hvorfor en fratrædende andelshaver alene får sit indskud på 23.500 kr.

Læs alt

tilbage.

Til gengæld

indeholder vedtægterne en bestemmelse ( § 7d), hvorefter et eventuelt

overskud

ved afhændelse af ejendommen fordeles mellem dem, der efter den 1/3 1991 har

været medlem af foreningen, i forhold til det antal måneder disse har beboet

ejendommen.

Det var

oprindeligt tanken bag vedtægterne, at foreningen skulle løse de fem

personers

akutte boligproblem på en billig måde, at foreningen ikke skulle belastes

likviditetsmæssigt, såfremt en andelshaver valgte at flytte, og at ejendommen

skulle sælges, så snart de alle havde råd til at etablere sig på egen hånd.

I perioden fra

stiftelsen i 1991 til sommeren 1999 var der en løbende udskiftning af

andelshavere,

og der var i perioden i alt 12 andelshavere.

Siden den 1.

august 1999 har D beboet ejendommen sammen med sin ægtefælle E, som eneste

" andelshavere".

Andelsboligforeningen er fortsat tingslyst ejer af ejendommen.

Efter et langt

tilløb af D og de øvrige andelshavere - der efter vedtægternes § 7 d har krav

på at få udbetalt en forholdsmæssig andel af en værdistigning på ejendommen -

er der nu opnået enighed mellem repræsentanter for andelshavere på den ene

side

og D og hans ægtefælle på den anden side om, at D sammen med sin ægtefælle

køber ejendommen af Andelsboligforeningen, der herefter opløses.

Da ejendommen

reelt har været anvendt som enfamilieshus siden 1. august 1999, og da

Andelsboligforeningen

derfor må anses reelt opløst i 1999, er man - efter længere forhandlinger -

blevet enige om, at D og E køber ejendommen for en skønnet markedspris pr. 1.

august 1999 med et tillæg som følge af, at de har haft en likviditetsmæssig

fordel ved at have udskudt betalingen.

Prisen er aftalt

til 2.500.000 kr. kontant.

For så vidt

angår prisfastsættelse har repræsentanten oplyst, at der ikke er udarbejdet

materiale under forhandlingerne vedrørende prisfastsættelsen. Den aftalte

pris

på 2.500.000 kr. er således resultat af enighed opnået på møder mellem fire

andelshavere: B, F, E og D, der tilsammen repræsenterer 2.745 andele ud af i

alt 5.038 (opgjort på månedsbasis i perioden fra 1991-1999).

I fortsættelse

heraf har repræsentanten anført, at prisen udgør den skønnede markedsværdi af

ejendommen pr. 1. august 1999. Ved bedømmelsen af markedsværdien har parterne

taget udgangspunkt i købsprisen på 1.100.000 kr. i 1991, hvortil man har

forudsat en tilsvarende prisudvikling som den gennemsnitlige for én

families-ejendomme i X kommune i perioden 1991-1999 ud fra oplysninger fra

Danmarks

Statistik, ligesom der er taget hensyn til den likviditetsfordel, D og E har

haft ved ikke at skulle finansiere købet før nu.

Repræsentanten

har endvidere oplyst følgende om provenuet og dets fordeling i forbindelse

med

overtagelse af ejendommen af D og E.

Skønnet

likvidationsprovenu:

Ejendommens

værdi pr. 1. august

1999:

;

;

2.499.945 kr.

Andelsboligforeningens

tilbagekøb af

andele:

;

(117.500 kr.)

Gæld i

ejendommen pr. 1. august 1999:

-

Sælgerpantebrev:

;

;

(102.000 kr.)

-

Kreditforeningslån:

;

;

(917.000 kr.)

Provenu ved salg

af ejendom i

1999:

;

;

1.363.500 kr.

Skønnede

likvidationsomkostninger:

;

;

(50.000 kr.)

Likvidationsprovenu

til

fordeling:

;

;

;

1.313.555 kr.

SKAT bemærker,

at repræsentanten har fremlagt dokumentation, der bekræfter, at gælden i

henhold til sælgerpantebrev pr. 1. december 1999 udgjorde 99.169 kr. og

gælden

til kreditforeningen pr. 1. december 1999 udgjorde 911.612 kr.

Provenuet

fordeles blandt nedenstående nuværende og tidligere andelshavere:

a)

nuværende andelshavere:

D (1/3 91 - 1 /7

95)

;

;

135.564 kr.

D (1/7 95 - 1/8

99)

;

;

198.001 kr.

E (1/7 96 - 1/8

99)

;

;

110.927 kr.

;

;

; &nbs

p;

; 444.492

kr.

b)

tidligere andelshavere:

G (1/3 91 - 1/5

94)

;

;

;99.066

kr.

H (1/3 91

- 1/6

92)

;

; 39.105

kr.

I (1/3 91 - 1/7

95)

;

;

;135.564

kr.

B (1/3 91 - 1/7

95)

;

;

135.564 kr.

J (1/6 92 - 15/9

98)

;

;

211.906 kr.

K (1/5 94 - 1/3

98)

;

132.435 kr.

L (1/7 91 - 1/7

96)

;

;

;

35.976 kr.

M (1/3 98 - 1/9

98)

;

;

17.988 kr.

N (15/9 98 - 1/7

99)

;

;

28.481 kr.

P (1/9 98- 1/8

99)

;

;

32.978 kr.

;

;

; &nbs

p;

; 869.063

kr.

;

;

; i

alt

;

1.313.555 kr.

I forbindelse

med indgivelse af spørgsmål nr. 2 og 3 har repræsentanten oplyst følgende om

provenuet og dets fordeling, såfremt det lægges til grund, at ejendommens

pris

skal fastsættes til 4.200.000 kr.

Skønnet

likvidationsprovenu:

Ejendommens

værdi pr. 31. december

2006:

;

4.200.000 kr.

Andelsboligforeningens

tilbagekøb af

andele:

;

(117.500 kr.)

Gæld i

ejendommen pr. 1. august 1999:

·

Sælgerpantebrev:

;

;

(102.000 kr.)

·

Kreditforeningslån:

;

;

(917.000 kr.)

;

Provenu ved salg

af ejendom i

1999:

;

;

3.063.500 kr.

Skønnede

likvidationsomkostninger:

;

;

(50.000 kr.)

Likvidationsprovenu

til

fordeling:

;

;

;

3.013.500 kr.

Provenuet

fordeles blandt nedenstående nuværende og tidligere andelshavere:

c)

nuværende andelshavere:

D (1/3 91 - 1 /7

95)

;

;

169.000 kr.

D (1/7 95 - 1/8

99)

;

;

246.838 kr.

E (1/7 96 - 1/8

99)

;

;

138.288 kr.

D & E (1/8

99 - 1/1

07)

;

1

.376.375 kr.

;

;

; &nbs

p;

; 1.930.501

kr.

d)

tidligere andelshavere:

G (1/3 91 - 1/5

94)

;

;

123.500 kr.

H (1/3 91

- 1/6

92)

;

;

48.750 kr.

I (1/3 91 - 1/7

95)

;

;

;

169.000 kr.

B (1/3 91 - 1/7

95)

;

;

; 169.000

kr.

J (1/6 92 - 15/9

98)

;

;

264.144 kr.

K (1/5 94 - 1/3

98)

;

165.100 kr.

L (1/7 91 - 1/7

96)

;

;

44.850 kr.

M (1/3 98 - 1/9

98)

;

;

22.425 kr.

N (15/9 98 - 1/7

99)

;

;

35.506 kr.

P (1/9 98- 1/8

99)

;

;

;

41.113 kr.

;

;

; &nbs

p;

; 1.083.388

kr.

;

I

alt

;

;

3.013.889 kr.

SKAT skal nævne,

at ejendommen er registreret med et sammenvejet etageareal på

173 m2, og at ejendommens aktuelle

handelsværdi skønnes at være 4.200.000 kr. Dernæst bemærkes det, at

ejendommens

kontante handelsværdi pr. 1. august 1999 skønnes at være 2.100.000 kr.

I fortsættelse

heraf bemærker SKAT, at udviklingen i ejendommens værdi i perioden fra marts

1999 til og med 2005 var følgende:

1991

770.000 kr.,

1992

950.000 kr.,

1993

950.000 kr.,

1994

950.000 kr.,

1995

1.040.000 kr.,

1996

1.150.000 kr.,

1997

1.250.000 kr.,

1998

1.350.000 kr.,

1999

1.650.000 kr.,

2000

1.850.000 kr.,

2001

2.200.000 kr.,

2002

2.550.000 kr.,

2003

2.600.000 kr.,

2004

2.600.000 kr.,

2005

3.850.000 kr.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Repræsentanten

gør gældende, at spørgsmål nr. 1 skal besvares med et "nej".

Repræsentanten

har anført, at parterne er blevet enige om, at d og hans ægtefælle skal

betale

2.500.000 kr. for ejendommen C.

Repræsentanten

har dernæst anført, at det kan lægges til grund, at markedsprisen i dag

ligger

noget højere, formentlig omkring 4 mio. kr.

Spørgsmålet er,

om den omstændighed, at repræsentantens klient køber ejendommen til en lavere

pris end markedsprisen i dag, bevirker, at han skattemæssigt kan anses at

have

fået en gave fra de øvrige andelshavere.

Det er

repræsentantens opfattelse, at dette klart kan afvises, idet repræsentanten

har

anført følgende.

For det første

må det konstateres, at D og de øvrige andelshavere ikke er inden for et

interessefællesskab eller gavemiljø, men derimod har klart modstridende

interesser, når det drejer sig om fastsættelsen af købesummen for ejendommen.

D er

interesseret i at købe ejendommen så billigt som muligt, mens de øvrige

andelshavere er interesserede i at sælge så dyrt som muligt, for derved at

opnå

et større provenu.

Den aftalte pris

på 2.500.000 kr. er et resultat af langstrakte forhandlinger mellem D og

repræsentanter for de øvrige andelshavere.

Udgangspunktet

for prisen har som nævnt været markedsprisen pr. 1. august 1999 med et tillæg

som følge af, at D har haft en likviditetsmæssig fordel ved at have udskudt

betalingen.

Baggrunden for,

at man har opereret med dette udgangspunkt er, at foreningen reelt blev

opløst

i 1999, da den sidste andelshaver - bortset fra D og hans ægtefælle -

flyttede.

Der er således

ikke grundlag for at antage, at de øvrige andelshavere skulle have haft noget

ønske om at forære noget til D.

For det andet

skal det tages i betragtning, at et salg til en skønnet markedspris i dag

ikke

ville have stillet de øvrige andelshavere meget bedre således som

vedtægternes

§ 7 d er formuleret.

Efter

bestemmelsen skal et eventuelt overskud ved afhændelse af ejendommen fordeles

mellem andelshaverne i forhold til det antal måneder, disse har beboet

ejendommen.

Hvis ejendommen

blev solgt til et beløb svarende til en skønnet markedspris i dag til D og E,

ville de have krav på langt den største del af denne merpris som

likvidationsprovenu i Andelsboligforeningen, da de jo er de eneste

andelshavere, der har beboet ejendommen siden 1. august 1999.

Dette forøgede

likvidationsprovenu ville - som det provenu, de får ved salg til 2.500.000

kr.

- være skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Andelsboligforeningen

er, som nævnt ovenfor, skattemæssigt behandlet som en såkaldt "lille

andelsboligforening"

eller " boligkollektiv", jf. Ligningsvejledningen

S.A.1.10.2

,

dvs. at foreningen ikke har været et selvstændigt skattesubjekt.

Medlemmerne af

foreningen er således beskattet efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

Ejendommen har i

hele foreningens ejertid haft status som et enfamilieshus.

En fortjeneste

ved salg af et enfamilieshus - herunder en ideel andel heraf - er skattefri,

jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, såfremt huset har tjent til

bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne

for at kunne afstås skattefrit.

Da D har beboet

ejendommen i en del af eller hele den periode, hvori han har ejendommen, er

han

derfor skattefri af sin andel af fortjenesten ved salget af ejendommen,

herunder af en yderligere fortjeneste, såfremt prisen var forhøjet.

Også af denne

grund er der ikke grundlag for at antage, at D skulle have modtaget en gave

ved

at kunne købe ejendommen til den nævnte pris.

Under sagens

behandling har repræsentanten uddybet, at den enkelte beboer skatteretligt

alene har været ejer af (en ideel andel af) ejendommen i den periode, hvor

vedkommende har været andelshaver, dvs. i den periode, hvor vedkommende har

beboet ejendommen. De pågældende har således kun fratrukket renteudgifter på

andelsboligforeningens lån i den periode, hvor de har beboet ejendommen.

D og hans

ægtefælle har således i skattemæssig henseende forøget deres samlede

ejerandel

til 100% i forbindelse med, at de købte de sidste tre beboeres andele i

1998/1999.

Siden 1999 har D

og hans ægtefælle således bl.a. fratrukket samtlige renteudgifter på

"Andelsboligforeningens" lån og har på enhver anden måde optrådt

som

eneste ejere af ejendommen i skattemæssig henseende.

D afstår - i

skattemæssig henseende - ikke nogen fast ejendom ved likvidationen. D og hans

hustru vil i den forbindelse modtage ca. 444.000 kr. Disse penge stammer fra

D

og hans hustru selv, idet det er dem, der køber ejendommen civilretligt fra

Andelsboligforeningen.

Skatteretligt er

de to imidlertid allerede eneejere af ejendommen, hvorfor den pågældende

betaling til Andelsboligforeningen og herefter tilbage til dem selv i

skattemæssig henseende må anses som en betaling fra et skattesubjekt til det

samme skattesubjekt, hvilket i sagens natur ikke kan have skattemæssige

konsekvenser.

Bestemmelsen i

vedtægterne om, at der ved foreningens (civilretlige) opløsning skal ske en

fordeling af et evt. provenu blandt samtlige (tidligere og ved opløsningen

nuværende) andelshavere, er at betragte som en efterregulering af den

oprindelige salgspris for andelen, for så vidt angår de tidligere

andelshavere.

Grunden til, at

man indførte en sådan vedtægtsbestemt efterregulering, var - som tidligere

nævnt - at man ikke ville belaste Andelsboligforeningens likviditet i

forbindelse med en andelshavers udtræden, men først på det tidspunkt, hvor

"pengene kom i kassen", dvs. ved et salg af ejendommen.

For så vidt

angår spørgsmål nr. 3 har repræsentanten anført, at det ved spørgsmålets

besvarelse

kan lægges til grund, at provenuet til D (og hans ægtefælle) vil blive

opgjort

som i den anden af ovenstående to fordelinger.

Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet klart må besvares med et

"ja" på tilsvarende måde som det, der er lagt op til, for så vidt

angår det bindende svar angående B.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og

2.

Det fremgår af

den oprindelige anmodning, at forespørgeren har til hensigt at overtage

ejendommen

til en kontant pris på 2.500.000 kr., svarende til ejendommens værdi pr. 1.

august 1999. I den forbindelse har repræsentanten bemærket, at forespørgeren

og

dennes ægtefælle, som de eneste andelshavere, der har beboet ejendommen siden

1. august 1999, ville have krav på langt den største del af denne merpris som

likvidationsprovenu i Andelsboligforeningen A, hvis ejendommen blev solgt til

et beløb svarende til en skønnet markedspris i dag.

Det må lægges

til grund, at ejendommen i civilretligt forstand fortsat ejes af

Andelsboligforeningen

A, idet der endnu ikke foreligger en underskrevet aftale i henhold til

hvilken

ejendommen overdrages til forespørgeren.

Det skal ligeledes

nævnes, at Andelsboligforeningen A stadigværk er tinglyst som ejeren af

ejendommen,

hvilket er en naturlig konsekvens af, at der endnu ikke foreligger en

købsaftale, som kan danne tingslysningsgrundlag.

Dernæst skal der

fremhæves, at Andelsboligforeningen A i skattemæssig henseende behandles som

"lille andelsboligforening" eller " boligkollektiv",

hvilket indebærer, at foreningen ikke er eller har været et selvstændigt

skattesubjekt.

Denne

skattemæssige kvalificering af Andelsboligforeningen A medfører således, at

ejendommen, beliggende C, i skattemæssig henseende skal betragtes som ejet af

D

og dennes ægtefælle fra 1. august 1999.

Idet den

civilretlige overdragelse af ejendommen fra Andelsboligforeningen til D og

dennes ægtefælle ikke vil ændre på ejerforholdet i skattemæssig forstand, vil

den civilretlige overdragelse af ejendommen til ægtefællerne heller ikke være

omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Der kan nemlig ikke

være

tale om fortjeneste eller tab, når sælger og køber er det samme

skattesubjekt.

Derfor lægger

SKAT til grund, at den civilretlige overtagelse af ejendommen af

forespørgeren

og dennes ægtefælle ikke medfører, at der i skattemæssig henseende udbetales

noget provenu til forespørgeren.

I det udarbejde

forslag til fordeling af provenuet skal derfor den del, der vedrører

forespørgeren

og dennes ægtefælle, udelukkende betragtes som en teknisk opstilling, hvilket

er en naturlig konsekvens af, at ejendommens køber og sælger er det samme

skattesubjekt.

I fortsættelse

heraf bemærker SKAT, at indløsning af ejendommens tidligere beboere i

forbindelse med Andelsboligforeningen A´s civilretlige opløsning, i

skattemæssig henseende vil blive betragtet som en efterregulering af den

oprindelige salgspris for andelen, idet disse efterbetalinger ikke indebærer,

at forespørgerens og dennes ægtefælles andel yderligere forøges.

SKAT er dernæst

af den opfattelse, at de fremlagte beregninger vedrørende fastsættelse af

efterbetalingsbeløb må betragtes som et resultat af reelle forhandlinger,

idet

det må lægges til grund, at forespørgeren og ejendommens tidligere beboer er

parter med modstridende interesser.

Det blev oplyst,

at indløsning af tidligere beboere skal ske i overensstemmelse med

Andelsboligforeningen A´s vedtægters § 7, litra d, der har følgende ordlyd:

"[...]

Besluttes likvidation bliver følgende at iagttage:

d) ved

samlet afhændelse af ejendommen fordeles et eventuelt overskud forholdsvis

mellem de, der efter den 1/3 1991 har været medlem af selskabet i forhold til

det antal måneder disse har beboet ejendommen."

SKAT bemærker,

at der i vedtægternes § 7, litra d ganske vist nævnes "afhændelse af

ejendommen", men som det blev nævnt ovenfor, er der i skattemæssig

henseende ikke tale om en afståelse af en ejendom i en situation, hvor det

samme

skattesubjekt allerede ejer ejendommen før den civilretlige overdragelse.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares benægtede med henvisning til, at

forespørgeren

i skattemæssig henseende allerede ejer den pågældende ejendom. I konsekvens

heraf

vil efterbetaling af tidligere medejere af ejendommen ikke udløse beskatning,

idet der lægges til grund, at forespørgeren ikke modtager noget provenu ved

den

formelle overdragelse af ejendom fra Andelsboligforeningen til forespørgeren.

Spørgsmål 3.

Det fremgår af

ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af

en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for

ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne

har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at

kunne

afstås skattefrit.

Endvidere

fremgår det af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, at reglerne i

stk.

1 også gælder ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere

beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for

ejeren

af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori

denne har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten

skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.

Det blev oplyst,

at forespørgeren var blandt stifterne af Andelsboligforeningen A, der i marts

1991

har erhvervet ejendommen beliggende sammesteds. Ejendommen har siden

stiftelsen

af foreningen haft status som enfamiliehus.

Endvidere er det

oplyst, at forespørgeren i perioden fra den 1. marts 1999 indtil 1. august

1999

har beboet ejendommen sammen med de øvrige "andelshavere" og efter

1.

august 1999 sammen med sin ægtefælle, som de eneste beboere.

Idet

forespørgeren har beboet lejligheden fra den 1. marts 1991 og i denne

perioden

ifølge det oplyste har anvendt lejligheden som sin privatbolig, er det SKATs

opfattelse, at fortjenesten ved afståelse af andelsbolig er skattefri i

henhold

til reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og stk. 3.

SKAT indstiller,

at spørgsmålet besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Nærværende

bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter