Andelshaver kunne skattefrit overtage en ejendom, der i civilretlig henseende var ejet af en andelsboligforening
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Andelshaver kunne skattefrit overtage en
ejendom, der i civilretlighenseende var ejet af en andelsboligforening
Spørgsmål
Vil et køb af ejendommen
C til 2.500.00 kr. kontant have skattemæssige konsekvenser for D, f. eks.
i form af gavebeskatning?
Vil et køb af ejendommen
C til 4.200.000 kr. kontant have skattemæssige konsekvenser for
forespørgeren?
Vil en udbetaling af
likvidationsprovenu fra Andelsboligforeningen A - efter et salg af ejendommen
til tredjemand for 4.200.000 kr. - være skattefri for D efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 8?
Svar
Nej, se sagsfremstilling
og begrundelse.
Nej, se sagsfremstilling
og begrundelse.
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
D og fire andre
personer stiftede i marts 1991 Andelsboligforeningen A i forbindelse med
foreningens
køb af ejendommen beliggende sammesteds.
Ejendommen blev
købt for 1,1 mio. kr. , hvor hver af de fem andelshavere indskød 23.500 kr.,
mens restbeløbet blev lånt.
Det fremgår af
foreningens vedtægter, at værdien af andelene ikke bliver opskrevet løbende,
hvorfor en fratrædende andelshaver alene får sit indskud på 23.500 kr.
Læs alt
tilbage.
Til gengæld
indeholder vedtægterne en bestemmelse ( § 7d), hvorefter et eventuelt
overskud
ved afhændelse af ejendommen fordeles mellem dem, der efter den 1/3 1991 har
været medlem af foreningen, i forhold til det antal måneder disse har beboet
ejendommen.
Det var
oprindeligt tanken bag vedtægterne, at foreningen skulle løse de fem
personers
akutte boligproblem på en billig måde, at foreningen ikke skulle belastes
likviditetsmæssigt, såfremt en andelshaver valgte at flytte, og at ejendommen
skulle sælges, så snart de alle havde råd til at etablere sig på egen hånd.
I perioden fra
stiftelsen i 1991 til sommeren 1999 var der en løbende udskiftning af
andelshavere,
og der var i perioden i alt 12 andelshavere.
Siden den 1.
august 1999 har D beboet ejendommen sammen med sin ægtefælle E, som eneste
" andelshavere".
Andelsboligforeningen er fortsat tingslyst ejer af ejendommen.
Efter et langt
tilløb af D og de øvrige andelshavere - der efter vedtægternes § 7 d har krav
på at få udbetalt en forholdsmæssig andel af en værdistigning på ejendommen -
er der nu opnået enighed mellem repræsentanter for andelshavere på den ene
side
og D og hans ægtefælle på den anden side om, at D sammen med sin ægtefælle
køber ejendommen af Andelsboligforeningen, der herefter opløses.
Da ejendommen
reelt har været anvendt som enfamilieshus siden 1. august 1999, og da
Andelsboligforeningen
derfor må anses reelt opløst i 1999, er man - efter længere forhandlinger -
blevet enige om, at D og E køber ejendommen for en skønnet markedspris pr. 1.
august 1999 med et tillæg som følge af, at de har haft en likviditetsmæssig
fordel ved at have udskudt betalingen.
Prisen er aftalt
til 2.500.000 kr. kontant.
For så vidt
angår prisfastsættelse har repræsentanten oplyst, at der ikke er udarbejdet
materiale under forhandlingerne vedrørende prisfastsættelsen. Den aftalte
pris
på 2.500.000 kr. er således resultat af enighed opnået på møder mellem fire
andelshavere: B, F, E og D, der tilsammen repræsenterer 2.745 andele ud af i
alt 5.038 (opgjort på månedsbasis i perioden fra 1991-1999).
I fortsættelse
heraf har repræsentanten anført, at prisen udgør den skønnede markedsværdi af
ejendommen pr. 1. august 1999. Ved bedømmelsen af markedsværdien har parterne
taget udgangspunkt i købsprisen på 1.100.000 kr. i 1991, hvortil man har
forudsat en tilsvarende prisudvikling som den gennemsnitlige for én
families-ejendomme i X kommune i perioden 1991-1999 ud fra oplysninger fra
Danmarks
Statistik, ligesom der er taget hensyn til den likviditetsfordel, D og E har
haft ved ikke at skulle finansiere købet før nu.
Repræsentanten
har endvidere oplyst følgende om provenuet og dets fordeling i forbindelse
med
overtagelse af ejendommen af D og E.
Skønnet
likvidationsprovenu:
Ejendommens
værdi pr. 1. august
1999:
;
;
2.499.945 kr.
Andelsboligforeningens
tilbagekøb af
andele:
;
(117.500 kr.)
Gæld i
ejendommen pr. 1. august 1999:
-
Sælgerpantebrev:
;
;
(102.000 kr.)
-
Kreditforeningslån:
;
;
(917.000 kr.)
Provenu ved salg
af ejendom i
1999:
;
;
1.363.500 kr.
Skønnede
likvidationsomkostninger:
;
;
(50.000 kr.)
Likvidationsprovenu
til
fordeling:
;
;
;
1.313.555 kr.
SKAT bemærker,
at repræsentanten har fremlagt dokumentation, der bekræfter, at gælden i
henhold til sælgerpantebrev pr. 1. december 1999 udgjorde 99.169 kr. og
gælden
til kreditforeningen pr. 1. december 1999 udgjorde 911.612 kr.
Provenuet
fordeles blandt nedenstående nuværende og tidligere andelshavere:
a)
nuværende andelshavere:
D (1/3 91 - 1 /7
95)
;
;
135.564 kr.
D (1/7 95 - 1/8
99)
;
;
198.001 kr.
E (1/7 96 - 1/8
99)
;
;
110.927 kr.
;
;
; &nbs
p;
; 444.492
kr.
b)
tidligere andelshavere:
G (1/3 91 - 1/5
94)
;
;
;99.066
kr.
H (1/3 91
- 1/6
92)
;
; 39.105
kr.
I (1/3 91 - 1/7
95)
;
;
;135.564
kr.
B (1/3 91 - 1/7
95)
;
;
135.564 kr.
J (1/6 92 - 15/9
98)
;
;
211.906 kr.
K (1/5 94 - 1/3
98)
;
132.435 kr.
L (1/7 91 - 1/7
96)
;
;
;
35.976 kr.
M (1/3 98 - 1/9
98)
;
;
17.988 kr.
N (15/9 98 - 1/7
99)
;
;
28.481 kr.
P (1/9 98- 1/8
99)
;
;
32.978 kr.
;
;
; &nbs
p;
; 869.063
kr.
;
;
; i
alt
;
1.313.555 kr.
I forbindelse
med indgivelse af spørgsmål nr. 2 og 3 har repræsentanten oplyst følgende om
provenuet og dets fordeling, såfremt det lægges til grund, at ejendommens
pris
skal fastsættes til 4.200.000 kr.
Skønnet
likvidationsprovenu:
Ejendommens
værdi pr. 31. december
2006:
;
4.200.000 kr.
Andelsboligforeningens
tilbagekøb af
andele:
;
(117.500 kr.)
Gæld i
ejendommen pr. 1. august 1999:
·
Sælgerpantebrev:
;
;
(102.000 kr.)
·
Kreditforeningslån:
;
;
(917.000 kr.)
;
Provenu ved salg
af ejendom i
1999:
;
;
3.063.500 kr.
Skønnede
likvidationsomkostninger:
;
;
(50.000 kr.)
Likvidationsprovenu
til
fordeling:
;
;
;
3.013.500 kr.
Provenuet
fordeles blandt nedenstående nuværende og tidligere andelshavere:
c)
nuværende andelshavere:
D (1/3 91 - 1 /7
95)
;
;
169.000 kr.
D (1/7 95 - 1/8
99)
;
;
246.838 kr.
E (1/7 96 - 1/8
99)
;
;
138.288 kr.
D & E (1/8
99 - 1/1
07)
;
1
.376.375 kr.
;
;
; &nbs
p;
; 1.930.501
kr.
d)
tidligere andelshavere:
G (1/3 91 - 1/5
94)
;
;
123.500 kr.
H (1/3 91
- 1/6
92)
;
;
48.750 kr.
I (1/3 91 - 1/7
95)
;
;
;
169.000 kr.
B (1/3 91 - 1/7
95)
;
;
; 169.000
kr.
J (1/6 92 - 15/9
98)
;
;
264.144 kr.
K (1/5 94 - 1/3
98)
;
165.100 kr.
L (1/7 91 - 1/7
96)
;
;
44.850 kr.
M (1/3 98 - 1/9
98)
;
;
22.425 kr.
N (15/9 98 - 1/7
99)
;
;
35.506 kr.
P (1/9 98- 1/8
99)
;
;
;
41.113 kr.
;
;
; &nbs
p;
; 1.083.388
kr.
;
I
alt
;
;
3.013.889 kr.
SKAT skal nævne,
at ejendommen er registreret med et sammenvejet etageareal på
173 m2, og at ejendommens aktuelle
handelsværdi skønnes at være 4.200.000 kr. Dernæst bemærkes det, at
ejendommens
kontante handelsværdi pr. 1. august 1999 skønnes at være 2.100.000 kr.
I fortsættelse
heraf bemærker SKAT, at udviklingen i ejendommens værdi i perioden fra marts
1999 til og med 2005 var følgende:
1991
770.000 kr.,
1992
950.000 kr.,
1993
950.000 kr.,
1994
950.000 kr.,
1995
1.040.000 kr.,
1996
1.150.000 kr.,
1997
1.250.000 kr.,
1998
1.350.000 kr.,
1999
1.650.000 kr.,
2000
1.850.000 kr.,
2001
2.200.000 kr.,
2002
2.550.000 kr.,
2003
2.600.000 kr.,
2004
2.600.000 kr.,
2005
3.850.000 kr.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Repræsentanten
gør gældende, at spørgsmål nr. 1 skal besvares med et "nej".
Repræsentanten
har anført, at parterne er blevet enige om, at d og hans ægtefælle skal
betale
2.500.000 kr. for ejendommen C.
Repræsentanten
har dernæst anført, at det kan lægges til grund, at markedsprisen i dag
ligger
noget højere, formentlig omkring 4 mio. kr.
Spørgsmålet er,
om den omstændighed, at repræsentantens klient køber ejendommen til en lavere
pris end markedsprisen i dag, bevirker, at han skattemæssigt kan anses at
have
fået en gave fra de øvrige andelshavere.
Det er
repræsentantens opfattelse, at dette klart kan afvises, idet repræsentanten
har
anført følgende.
For det første
må det konstateres, at D og de øvrige andelshavere ikke er inden for et
interessefællesskab eller gavemiljø, men derimod har klart modstridende
interesser, når det drejer sig om fastsættelsen af købesummen for ejendommen.
D er
interesseret i at købe ejendommen så billigt som muligt, mens de øvrige
andelshavere er interesserede i at sælge så dyrt som muligt, for derved at
opnå
et større provenu.
Den aftalte pris
på 2.500.000 kr. er et resultat af langstrakte forhandlinger mellem D og
repræsentanter for de øvrige andelshavere.
Udgangspunktet
for prisen har som nævnt været markedsprisen pr. 1. august 1999 med et tillæg
som følge af, at D har haft en likviditetsmæssig fordel ved at have udskudt
betalingen.
Baggrunden for,
at man har opereret med dette udgangspunkt er, at foreningen reelt blev
opløst
i 1999, da den sidste andelshaver - bortset fra D og hans ægtefælle -
flyttede.
Der er således
ikke grundlag for at antage, at de øvrige andelshavere skulle have haft noget
ønske om at forære noget til D.
For det andet
skal det tages i betragtning, at et salg til en skønnet markedspris i dag
ikke
ville have stillet de øvrige andelshavere meget bedre således som
vedtægternes
§ 7 d er formuleret.
Efter
bestemmelsen skal et eventuelt overskud ved afhændelse af ejendommen fordeles
mellem andelshaverne i forhold til det antal måneder, disse har beboet
ejendommen.
Hvis ejendommen
blev solgt til et beløb svarende til en skønnet markedspris i dag til D og E,
ville de have krav på langt den største del af denne merpris som
likvidationsprovenu i Andelsboligforeningen, da de jo er de eneste
andelshavere, der har beboet ejendommen siden 1. august 1999.
Dette forøgede
likvidationsprovenu ville - som det provenu, de får ved salg til 2.500.000
kr.
- være skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.
Andelsboligforeningen
er, som nævnt ovenfor, skattemæssigt behandlet som en såkaldt "lille
andelsboligforening"
eller " boligkollektiv", jf. Ligningsvejledningen
S.A.1.10.2
,
dvs. at foreningen ikke har været et selvstændigt skattesubjekt.
Medlemmerne af
foreningen er således beskattet efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.
Ejendommen har i
hele foreningens ejertid haft status som et enfamilieshus.
En fortjeneste
ved salg af et enfamilieshus - herunder en ideel andel heraf - er skattefri,
jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, såfremt huset har tjent til
bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,
hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne
for at kunne afstås skattefrit.
Da D har beboet
ejendommen i en del af eller hele den periode, hvori han har ejendommen, er
han
derfor skattefri af sin andel af fortjenesten ved salget af ejendommen,
herunder af en yderligere fortjeneste, såfremt prisen var forhøjet.
Også af denne
grund er der ikke grundlag for at antage, at D skulle have modtaget en gave
ved
at kunne købe ejendommen til den nævnte pris.
Under sagens
behandling har repræsentanten uddybet, at den enkelte beboer skatteretligt
alene har været ejer af (en ideel andel af) ejendommen i den periode, hvor
vedkommende har været andelshaver, dvs. i den periode, hvor vedkommende har
beboet ejendommen. De pågældende har således kun fratrukket renteudgifter på
andelsboligforeningens lån i den periode, hvor de har beboet ejendommen.
D og hans
ægtefælle har således i skattemæssig henseende forøget deres samlede
ejerandel
til 100% i forbindelse med, at de købte de sidste tre beboeres andele i
1998/1999.
Siden 1999 har D
og hans ægtefælle således bl.a. fratrukket samtlige renteudgifter på
"Andelsboligforeningens" lån og har på enhver anden måde optrådt
som
eneste ejere af ejendommen i skattemæssig henseende.
D afstår - i
skattemæssig henseende - ikke nogen fast ejendom ved likvidationen. D og hans
hustru vil i den forbindelse modtage ca. 444.000 kr. Disse penge stammer fra
D
og hans hustru selv, idet det er dem, der køber ejendommen civilretligt fra
Andelsboligforeningen.
Skatteretligt er
de to imidlertid allerede eneejere af ejendommen, hvorfor den pågældende
betaling til Andelsboligforeningen og herefter tilbage til dem selv i
skattemæssig henseende må anses som en betaling fra et skattesubjekt til det
samme skattesubjekt, hvilket i sagens natur ikke kan have skattemæssige
konsekvenser.
Bestemmelsen i
vedtægterne om, at der ved foreningens (civilretlige) opløsning skal ske en
fordeling af et evt. provenu blandt samtlige (tidligere og ved opløsningen
nuværende) andelshavere, er at betragte som en efterregulering af den
oprindelige salgspris for andelen, for så vidt angår de tidligere
andelshavere.
Grunden til, at
man indførte en sådan vedtægtsbestemt efterregulering, var - som tidligere
nævnt - at man ikke ville belaste Andelsboligforeningens likviditet i
forbindelse med en andelshavers udtræden, men først på det tidspunkt, hvor
"pengene kom i kassen", dvs. ved et salg af ejendommen.
For så vidt
angår spørgsmål nr. 3 har repræsentanten anført, at det ved spørgsmålets
besvarelse
kan lægges til grund, at provenuet til D (og hans ægtefælle) vil blive
opgjort
som i den anden af ovenstående to fordelinger.
Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet klart må besvares med et
"ja" på tilsvarende måde som det, der er lagt op til, for så vidt
angår det bindende svar angående B.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1 og
2.
Det fremgår af
den oprindelige anmodning, at forespørgeren har til hensigt at overtage
ejendommen
til en kontant pris på 2.500.000 kr., svarende til ejendommens værdi pr. 1.
august 1999. I den forbindelse har repræsentanten bemærket, at forespørgeren
og
dennes ægtefælle, som de eneste andelshavere, der har beboet ejendommen siden
1. august 1999, ville have krav på langt den største del af denne merpris som
likvidationsprovenu i Andelsboligforeningen A, hvis ejendommen blev solgt til
et beløb svarende til en skønnet markedspris i dag.
Det må lægges
til grund, at ejendommen i civilretligt forstand fortsat ejes af
Andelsboligforeningen
A, idet der endnu ikke foreligger en underskrevet aftale i henhold til
hvilken
ejendommen overdrages til forespørgeren.
Det skal ligeledes
nævnes, at Andelsboligforeningen A stadigværk er tinglyst som ejeren af
ejendommen,
hvilket er en naturlig konsekvens af, at der endnu ikke foreligger en
købsaftale, som kan danne tingslysningsgrundlag.
Dernæst skal der
fremhæves, at Andelsboligforeningen A i skattemæssig henseende behandles som
"lille andelsboligforening" eller " boligkollektiv",
hvilket indebærer, at foreningen ikke er eller har været et selvstændigt
skattesubjekt.
Denne
skattemæssige kvalificering af Andelsboligforeningen A medfører således, at
ejendommen, beliggende C, i skattemæssig henseende skal betragtes som ejet af
D
og dennes ægtefælle fra 1. august 1999.
Idet den
civilretlige overdragelse af ejendommen fra Andelsboligforeningen til D og
dennes ægtefælle ikke vil ændre på ejerforholdet i skattemæssig forstand, vil
den civilretlige overdragelse af ejendommen til ægtefællerne heller ikke være
omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Der kan nemlig ikke
være
tale om fortjeneste eller tab, når sælger og køber er det samme
skattesubjekt.
Derfor lægger
SKAT til grund, at den civilretlige overtagelse af ejendommen af
forespørgeren
og dennes ægtefælle ikke medfører, at der i skattemæssig henseende udbetales
noget provenu til forespørgeren.
I det udarbejde
forslag til fordeling af provenuet skal derfor den del, der vedrører
forespørgeren
og dennes ægtefælle, udelukkende betragtes som en teknisk opstilling, hvilket
er en naturlig konsekvens af, at ejendommens køber og sælger er det samme
skattesubjekt.
I fortsættelse
heraf bemærker SKAT, at indløsning af ejendommens tidligere beboere i
forbindelse med Andelsboligforeningen A´s civilretlige opløsning, i
skattemæssig henseende vil blive betragtet som en efterregulering af den
oprindelige salgspris for andelen, idet disse efterbetalinger ikke indebærer,
at forespørgerens og dennes ægtefælles andel yderligere forøges.
SKAT er dernæst
af den opfattelse, at de fremlagte beregninger vedrørende fastsættelse af
efterbetalingsbeløb må betragtes som et resultat af reelle forhandlinger,
idet
det må lægges til grund, at forespørgeren og ejendommens tidligere beboer er
parter med modstridende interesser.
Det blev oplyst,
at indløsning af tidligere beboere skal ske i overensstemmelse med
Andelsboligforeningen A´s vedtægters § 7, litra d, der har følgende ordlyd:
"[...]
Besluttes likvidation bliver følgende at iagttage:
d) ved
samlet afhændelse af ejendommen fordeles et eventuelt overskud forholdsvis
mellem de, der efter den 1/3 1991 har været medlem af selskabet i forhold til
det antal måneder disse har beboet ejendommen."
SKAT bemærker,
at der i vedtægternes § 7, litra d ganske vist nævnes "afhændelse af
ejendommen", men som det blev nævnt ovenfor, er der i skattemæssig
henseende ikke tale om en afståelse af en ejendom i en situation, hvor det
samme
skattesubjekt allerede ejer ejendommen før den civilretlige overdragelse.
SKAT indstiller
derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares benægtede med henvisning til, at
forespørgeren
i skattemæssig henseende allerede ejer den pågældende ejendom. I konsekvens
heraf
vil efterbetaling af tidligere medejere af ejendommen ikke udløse beskatning,
idet der lægges til grund, at forespørgeren ikke modtager noget provenu ved
den
formelle overdragelse af ejendom fra Andelsboligforeningen til forespørgeren.
Spørgsmål 3.
Det fremgår af
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af
en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for
ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne
har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at
kunne
afstås skattefrit.
Endvidere
fremgår det af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, at reglerne i
stk.
1 også gælder ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere
beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en
beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for
ejeren
af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten
skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Det blev oplyst,
at forespørgeren var blandt stifterne af Andelsboligforeningen A, der i marts
1991
har erhvervet ejendommen beliggende sammesteds. Ejendommen har siden
stiftelsen
af foreningen haft status som enfamiliehus.
Endvidere er det
oplyst, at forespørgeren i perioden fra den 1. marts 1999 indtil 1. august
1999
har beboet ejendommen sammen med de øvrige "andelshavere" og efter
1.
august 1999 sammen med sin ægtefælle, som de eneste beboere.
Idet
forespørgeren har beboet lejligheden fra den 1. marts 1991 og i denne
perioden
ifølge det oplyste har anvendt lejligheden som sin privatbolig, er det SKATs
opfattelse, at fortjenesten ved afståelse af andelsbolig er skattefri i
henhold
til reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 og stk. 3.
SKAT indstiller,
at spørgsmålet besvares bekræftende.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling.
Svaret er
bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Nærværende
bindende svar gælder i 5 år fra afgørelsens dato.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt kommune var forpligtet til at afgive et frikøbstilbud til andelsboligforening baseret på den værdiansættelse, som SKAT havde skønnet i udtalelsen og adcitationssag om, hvorvidt SKATs udtalelse om ejendommenes handelsværdi er en forvaltningsretlig afgørelse, der kan prøves af Landsskatteretten, og i modsat fald om SKAT skal anerkende en højere værdiansættelse Domsdatabasen · 16. januar 2024
- Sagen omhandler, hvorvidt de sagsøgte in solidum er erstatningsansvarlige for sagsøgers lidte tab i forbindelse med salget af sagsøgers nu tidligere ejendom Domsdatabasen · 16. oktober 2020
- Spørgsmål om rådgivning om ejendomsavancebeskatning ved køb og salg af byggegrund, rådgivning ved stiftelse og udbetaling af lån og samt indsigelse mod… — Danske Bank Det finansielle ankenævn · 31. januar 2011
- Afgørelse i sag om Dragør Kommunes besvarelse af henvendelse om eventuel udstykning af ejendommen matr. nr. [...1] Store Magleby By, Store Magleby. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2015
- Advokats salær i sag vedrørende bindende svar fra Skattestyrelsen blev væsentligt nedsat Advokatnævnet · 28. september 2023
- Afgørelse i sag om Syddjurs Kommunes afgørelse om godkendelse efter en lokalplanbestemmelse af udstykning af [adresse1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. december 2015
Lignende dokumenter
- Andelsforening erhvervelse af andelsbolig som ejerlejlighed Retsinformation · 18. juli 2007
- Andelshaver ikke skattepligtig af beløb udbetalt i forbindelse med likvidation af andelsboligforening Retsinformation · 19. januar 2007
- Likvidation af andelsboligforening Retsinformation · 19. oktober 2006
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Omdannelse af andelsboligforening til ejerboligforening ville ikke få skattemæssige konsekvenser for andelsboligforeningen og andelshaverne Retsinformation · 19. januar 2007
- Andelsboligforenings overtagelse værdien af andelshavernes individuelle forbedringer af andelsboligerne ved andelsboligforeningens likvidation Retsinformation · 6. november 2024