Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11519 af 22/03/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Sammenlægning af andelsbolig- og ejerforening

- beskatning

- bindende forhåndsbesked

Reference:

SEL § 1, stk. 1, nr. 6

Andelsboligforeningen A's klage til Landsskatteretten

drejede sig om Ligningsrådets afgørelse af 23. februar 1999 i

henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende

forhåndsbesked.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var

følgende:

"Kan andelsboligforeningen sammenlægges med

ejerforeningen uden skattemæssige konsekvenser dels for foreningerne og

dels for medlemmerne?"

Ligningsrådet havde besvaret det stillede

spørgsmål således:

"Nej".

Det var oplyst, at den klagende andelsboligforening blev

stiftet i 1976, idet den daværende ejer af ejendommen kom i

økonomiske vanskeligheder, således at ejendommen kom på

tvangsauktion. Lejerne i ejendommen stiftede derfor andelsboligforeningen som

led i et forsøg på at overtage ejendommen, men det lykkedes

imidlertid ikke for andelsboligforeningen at overtage ejendommen på

tvangsauktionen, hvor ejendommen blev købt af en bank, som udstykkede

ejendommen i ejerlejligheder. Der blev indledt forhandlinger mellem

andelsboligforeningen og banken, og disse forhandlinger førte til, at

en del af ejerlejlighederne blev købt af individuelle lejere, mens

restlejlighederne blev købt af andelsboligforeningen.

Der blev i forbindelse med udstykningen i 1978 stiftet en

Læs alt

ejerforening. Ejerforeningen administrerede fællesanliggender for

ejerlejlighederne. Foreningen havde pr. 31/5 1998 en bogført

egenkapital på 1.109.805 kr. svarende til ca. 13.900 kr. pr. medlem.

Egenkapitalen bestod fortrinsvis af overført overskud, herunder af

hensættelser til vedligeholdelse og hovedistandsættelse.

Andelsboligforeningen havde løbende afhændet

restejerlejlighederne og ejede på nuværende tidspunkt alene nogle

lokaler, der var udlejet til kommunen og anvendt som vuggestue.

Andelsboligforeningen havde pr. 31/5 1998 en bogført egenkapital

på 1.310.498 kr., svarende til ca. 16.400 kr. pr. medlem.

Andelsboligforeningens overskudslikviditet var i mange

år udlånt til ejerforeningen over en mellemregning, der ved

udgangen af regnskabsåret 1997/98 havde en saldo på 1.384.459 kr.

Mellemregningen var nu indfriet.

De to foreninger havde i alle årene aflagt

særskilte regnskaber, men havde haft fælles bestyrelse og

medlemskreds og havde afholdt fælles bestyrelsesmøder og

generalforsamlinger.

Det var videre oplyst, at medlemmerne ønskede at

sammenlægge de to foreninger, hvilke skulle ske ved, at ejerforeningen

blev nedlagt, og samtlige denne forenings aktiver og passiver skulle

overføres til andelsboligforeningen, hvis vedtægter herefter

skulle ændres. Der skulle ikke ved sammenlægningen udloddes

midler til medlemmerne.

Der var ikke udarbejdet eller fremlagt noget udkast til

vedtægter for den fortsættende forening, men foreningens revisor

havde i forbindelse med sagens behandling for Ligningsrådet oplyst, at

det ved sagens behandling ville kunne lægges til grund, at foreningens

formål ville være dels at udleje fast ejendom og dels at

administrere fællesanliggenderne for ejerlejlighederne, samt at

foreningens medlemmer ville bestå af beboerne i ejendommen.

Ligningsrådet havde ved den påklagede

afgørelse fundet, at ejerforeningen i skattemæssig henseende

måtte anses som et sameje, jf. § 2 i lov om ejerlejligheder. Ved det

påtænkte ophør måtte den samtidige overførsel

af alle ejerforeningens aktiver og passiver til andelsboligforeningen

betragtes som en gave fra medlemmerne til andelsboligforeningen,

således at medlemmerne skulle beskattes af avance ved afhændelse

af eventuelle skatterelevante aktiver. Da ejerforeningens aktiver kun bestod

af anfordringstilgodehavender, obligationer og likvide beholdninger, og dens

medlemmer alle var fysiske personer, ville gaven til andelsforeningen ikke

udløse skat hos medlemmerne. Andelsboligforeningen ville modtage en

gave af ejerforeningen svarende til sidstnævntes egenkapital. Da

andelsboligforeningen var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

6, og dermed alene var skattepligtig af indtægter ved

erhvervsmæssig virksomhed, ville en sådan gave ikke være

skattepligtig for andelsboligforeningen,

Ligningsrådet havde vedrørende

ændringen af andelsboligforeningens vedtægter fundet, at denne

var af en sådan karakter, at andelsboligforeningens skattepligt efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ophørte, således at der

skulle ske en afsluttende ansættelse efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5. Der skulle derfor videre ske beskatning af

medlemmerne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, da medlemsbeviserne

i skattemæssig henseende måtte anses for afstået. Det var

til støtte herfor bl.a. anført, at bestemmelserne i § 2 i lov

om ejerlejligheder var til hinder for, at den fortsættende forening

gennem vedtægtsændring kunne få en sådan retlig

selvstændighed, at den udgjorde en selvstændig fra medlemmerne

adskilt skatteretlig enhed. En ejerforening var et lovpligtigt

administrationsfællesskab, der gennem fuldmagt indgik aftaler, hvorved

de enkelte ejerlejlighedsejere blev direkte forpligtet henholdsvis

berettiget.

Andelsboligforeningens repræsentant havde nedlagt

påstand om, at svaret i den bindende forhåndsbesked blev

ændret til et "ja", idet han havde bemærket, at

Ligningsrådets afgørelse med hensyn til de skattemæssige

konsekvenser ved opløsning af ejerforeningen, herunder gaveydelsen til

andelsboligforeningen, kunne tiltrædes, således at klagen alene

angik spørgsmålet om, hvorvidt andelsboligforeningens

overtagelse af ejerforeningens opgaver medførte, at

andelsboligforeningen i skattemæssig henseende skulle anses for

opløst. Mere præcist angik sagen spørgsmålet om,

hvorvidt en ejerforening, der varetog andre opgaver, end hvad der normalt

henhørte under sådanne - f.eks. drev erhvervsmæssig

udlejningsvirksomhed - kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6. Ligningsrådet havde i den påklagede bindende

forhåndsbesked udtalt, at en ejerforening aldrig - uanset eventuelle

erhvervsmæssige aktiviteter - kunne få en sådan retlig

selvstændighed, at den udgjorde en selvstændig og fra medlemmerne

adskilt skatteretlig enhed. Denne konklusion kunne ikke tiltrædes, idet

repræsentanten bl.a. havde henvist til TfS 1996.471 LSR, hvor det bl.a.

udtaltes, at en ejerforening ikke kunne anses for omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang, den blot varetog

opgaver inden for sit almindelige formål. Efter repræsentantens

opfattelse ville det være overflødigt at anføre det

fremhævede, hvis ikke Landsskatteretten havde været af den

opfattelse, at en ejerforening kunne være omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, når foreningen ikke blot

varetog opgaver indenfor sit formål, men tillige drev

erhvervsmæssig virksomhed. Han havde videre henvist til Peter Blok:

Ejerlejligheder, 3. udgave, side 575, hvori der bl. a. anførtes

følgende:

Konklusionen er derfor, at en ejerforening ikke bør

anses for omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens ! 1, stk. 1, nr. 6,

for så vidt den alene varetager opgaver inden for sit almindelige

formål ....

Undtagelsesvis vil det kunne forekomme, at en ejerforening

driver virksomhed af en art, der falder uden for en sådan forenings

sædvanlige formål. Som eksempler herpå kan nævnes, at

foreningen driver restaurations- eller hotelvirksomhed, eller at foreningen

besidder ejerlejligheder i ejendommen med henblik på indtjening ved

udlejning, ikke med henblik på varetagelse af sædvanlige

servicefunktioner over for lejlighedsejerne. Om ejerforeningen i relation til

sådanne særlige aktiviteter bør betragtes som en

selvstændig skattepligtig forening eller som et interessentskab,

må afgøres efter sædvanlige kriterier."

I det foreliggende tilfælde ville

andelsboligforeningen efter sammenlægningen og de deraf

nødvendiggjorte vedtægtsændringer dels drive

erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed og dels varetage almindelige

ejerforeningsopgaver. Efter repræsentantens opfattelse medførte

dette, at andelsboligforeningen også efter sammenlægningen skulle

anses for en selvstændig skattepligtig forening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen hverken før

eller efter sammenlægningen kunne sidestilles med et

interessentskab.

Andelsboligforeningens revisor havde videre bl.a.

anført, at det retlige grundlag for en afvisning fra Landsskatteretten

var ganske tvivlsomt, idet afvisning kun kunne ske, hvis klagen til

Landsskatteretten var udformet eller begrundet på en sådan

måde, at den ikke kunne tjene som grundlag for sagens behandling, jf.

herved bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 25, stk. 3. I dette

tilfælde var der ikke gjort indsigelse mod klagens udformning. Han

havde videre henvist til, at der forud for sagens behandling i

Ligningsrådet blev oplyst, at den fortsættende forenings

formål ville være dels at udleje fast ejendom og dels at

administrere fællesanliggender for ejerlejlighederne, samt at

foreningens medlemmer ville bestå af beboerne i ejendommen, hvilke

oplysninger Ligningsrådet fandt tilstrækkelige til at behandle

sagen. Han var derudover ikke enig i, at udformningen af vedtægterne

ville være af væsentlig betydning, idet sagens

hovedspørgsmål - om en ejerlejlighedsforening kunne være

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6, ikke ændredes, selv

om det blev lagt til grund, at den fortsættende forening i forhold til

anden lovgivning alene havde karakter af et

administrationsfællesskab.

Landsskatteretten bemærkede, at ejerforeningen efter

sine vedtægter alene havde karakter af et

administrationsfællesskab, der ikke kunne anses for omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, mens andelsboligforeningen efter

sine vedtægter måtte anses for en selvstændig forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Om sammenlægningen af andelsboligforeningen og

ejerforeningen kunne ske uden skattemæssige konsekvenser dels for

foreningerne, dels for medlemmerne afhang bl.a., om der på noget

tidspunkt skete en udlodning af andelsforeningens formue til medlemmerne,

idet ejerforeningens formue efter det oplyste ikke var placeret i

skatterelevante aktiver.

Landsskatteretten fandt, at det ved besvarelsen af det

stillede spørgsmål var af afgørende betydning, om den

fortsættende forening efter sammenlægningen af de to foreninger

og de deraf følgende vedtægtsændringer fortsat var et

selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, eller om den fortsættende forening måtte betragtes som

et sameje eller interessentskab.

Retten lagde til grund, at andelsboligforeningens

vedtægter efter sammenlægningen med ejerforeningen var i

overensstemmelse med normalvedtægterne for ejerlejlighedsforeninger med

undtagelse af formålsbestemmelsen, hvoraf det ville fremgå, at

foreningens formål var dels at udleje fast ejendom og dels at varetage

fællesanliggenderne for ejerlejlighederne. Under disse

omstændigheder fandt retten, at andelsboligforeningen efter

vedtægtsændringerne ændrede karakter i en sådan grad,

at den ikke længere var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men var en ejerlejlighedsforening,

der efter sine vedtægter og i overensstemmelse med § 2 i lov om

ejerlejligheder alene var et administrationsfællesskab og et sameje for

så vidt angik fællesarealerne, der efter sammenlægningen

også ville omfatte de lokaler, der var udlejet til vuggestuen. Retten

fandt således - i overensstemmelse med den påklagede bindende

forhåndsbesked - at der skulle ske ophørsbeskatning efter

selskabsskattelovens § 5 af foreningen ved sådanne

vedtægtsændringer, ligesom medlemmerne skulle beskattes efter

reglerne i aktieavancebeskatningsloven af deres andele af foreningen, idet de

måtte anses at have afstået disse andele, og endelig ville

medlemmerne efterfølgende være skattepligtige af en

forholdsmæssig andel af lejeindtægterne fra udlejningen af

foreningens lokaler til vuggestuen.

Den påklagede bindende forhåndsbesked blev

således som den var forelagt for Ligningsrådet og

Landsskatteretten stadfæstet. Det bemærkedes, at det i hvert fald

var en forudsætning for at anse den fortsættende forening for et

selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, at vedtægterne for den fortsættende forening på

punktet vedrørende besiddelsen af de omhandlede lokaler og udlejning

af disse afveg fra standardvedtægtens bestemmelser, således at

foreningen i denne relation efter vedtægterne udgjorde et

selvstændigt skattesubjekt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter