Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Sammenlægning af andelsbolig- og ejerforening
- beskatning
- bindende forhåndsbesked
Reference:
SEL § 1, stk. 1, nr. 6
Andelsboligforeningen A's klage til Landsskatteretten
drejede sig om Ligningsrådets afgørelse af 23. februar 1999 i
henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende
forhåndsbesked.
Spørgsmålet til Ligningsrådet var
følgende:
"Kan andelsboligforeningen sammenlægges med
ejerforeningen uden skattemæssige konsekvenser dels for foreningerne og
dels for medlemmerne?"
Ligningsrådet havde besvaret det stillede
spørgsmål således:
"Nej".
Det var oplyst, at den klagende andelsboligforening blev
stiftet i 1976, idet den daværende ejer af ejendommen kom i
økonomiske vanskeligheder, således at ejendommen kom på
tvangsauktion. Lejerne i ejendommen stiftede derfor andelsboligforeningen som
led i et forsøg på at overtage ejendommen, men det lykkedes
imidlertid ikke for andelsboligforeningen at overtage ejendommen på
tvangsauktionen, hvor ejendommen blev købt af en bank, som udstykkede
ejendommen i ejerlejligheder. Der blev indledt forhandlinger mellem
andelsboligforeningen og banken, og disse forhandlinger førte til, at
en del af ejerlejlighederne blev købt af individuelle lejere, mens
restlejlighederne blev købt af andelsboligforeningen.
Der blev i forbindelse med udstykningen i 1978 stiftet en
Læs alt
ejerforening. Ejerforeningen administrerede fællesanliggender for
ejerlejlighederne. Foreningen havde pr. 31/5 1998 en bogført
egenkapital på 1.109.805 kr. svarende til ca. 13.900 kr. pr. medlem.
Egenkapitalen bestod fortrinsvis af overført overskud, herunder af
hensættelser til vedligeholdelse og hovedistandsættelse.
Andelsboligforeningen havde løbende afhændet
restejerlejlighederne og ejede på nuværende tidspunkt alene nogle
lokaler, der var udlejet til kommunen og anvendt som vuggestue.
Andelsboligforeningen havde pr. 31/5 1998 en bogført egenkapital
på 1.310.498 kr., svarende til ca. 16.400 kr. pr. medlem.
Andelsboligforeningens overskudslikviditet var i mange
år udlånt til ejerforeningen over en mellemregning, der ved
udgangen af regnskabsåret 1997/98 havde en saldo på 1.384.459 kr.
Mellemregningen var nu indfriet.
De to foreninger havde i alle årene aflagt
særskilte regnskaber, men havde haft fælles bestyrelse og
medlemskreds og havde afholdt fælles bestyrelsesmøder og
generalforsamlinger.
Det var videre oplyst, at medlemmerne ønskede at
sammenlægge de to foreninger, hvilke skulle ske ved, at ejerforeningen
blev nedlagt, og samtlige denne forenings aktiver og passiver skulle
overføres til andelsboligforeningen, hvis vedtægter herefter
skulle ændres. Der skulle ikke ved sammenlægningen udloddes
midler til medlemmerne.
Der var ikke udarbejdet eller fremlagt noget udkast til
vedtægter for den fortsættende forening, men foreningens revisor
havde i forbindelse med sagens behandling for Ligningsrådet oplyst, at
det ved sagens behandling ville kunne lægges til grund, at foreningens
formål ville være dels at udleje fast ejendom og dels at
administrere fællesanliggenderne for ejerlejlighederne, samt at
foreningens medlemmer ville bestå af beboerne i ejendommen.
Ligningsrådet havde ved den påklagede
afgørelse fundet, at ejerforeningen i skattemæssig henseende
måtte anses som et sameje, jf. § 2 i lov om ejerlejligheder. Ved det
påtænkte ophør måtte den samtidige overførsel
af alle ejerforeningens aktiver og passiver til andelsboligforeningen
betragtes som en gave fra medlemmerne til andelsboligforeningen,
således at medlemmerne skulle beskattes af avance ved afhændelse
af eventuelle skatterelevante aktiver. Da ejerforeningens aktiver kun bestod
af anfordringstilgodehavender, obligationer og likvide beholdninger, og dens
medlemmer alle var fysiske personer, ville gaven til andelsforeningen ikke
udløse skat hos medlemmerne. Andelsboligforeningen ville modtage en
gave af ejerforeningen svarende til sidstnævntes egenkapital. Da
andelsboligforeningen var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, og dermed alene var skattepligtig af indtægter ved
erhvervsmæssig virksomhed, ville en sådan gave ikke være
skattepligtig for andelsboligforeningen,
Ligningsrådet havde vedrørende
ændringen af andelsboligforeningens vedtægter fundet, at denne
var af en sådan karakter, at andelsboligforeningens skattepligt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ophørte, således at der
skulle ske en afsluttende ansættelse efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5. Der skulle derfor videre ske beskatning af
medlemmerne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, da medlemsbeviserne
i skattemæssig henseende måtte anses for afstået. Det var
til støtte herfor bl.a. anført, at bestemmelserne i § 2 i lov
om ejerlejligheder var til hinder for, at den fortsættende forening
gennem vedtægtsændring kunne få en sådan retlig
selvstændighed, at den udgjorde en selvstændig fra medlemmerne
adskilt skatteretlig enhed. En ejerforening var et lovpligtigt
administrationsfællesskab, der gennem fuldmagt indgik aftaler, hvorved
de enkelte ejerlejlighedsejere blev direkte forpligtet henholdsvis
berettiget.
Andelsboligforeningens repræsentant havde nedlagt
påstand om, at svaret i den bindende forhåndsbesked blev
ændret til et "ja", idet han havde bemærket, at
Ligningsrådets afgørelse med hensyn til de skattemæssige
konsekvenser ved opløsning af ejerforeningen, herunder gaveydelsen til
andelsboligforeningen, kunne tiltrædes, således at klagen alene
angik spørgsmålet om, hvorvidt andelsboligforeningens
overtagelse af ejerforeningens opgaver medførte, at
andelsboligforeningen i skattemæssig henseende skulle anses for
opløst. Mere præcist angik sagen spørgsmålet om,
hvorvidt en ejerforening, der varetog andre opgaver, end hvad der normalt
henhørte under sådanne - f.eks. drev erhvervsmæssig
udlejningsvirksomhed - kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6. Ligningsrådet havde i den påklagede bindende
forhåndsbesked udtalt, at en ejerforening aldrig - uanset eventuelle
erhvervsmæssige aktiviteter - kunne få en sådan retlig
selvstændighed, at den udgjorde en selvstændig og fra medlemmerne
adskilt skatteretlig enhed. Denne konklusion kunne ikke tiltrædes, idet
repræsentanten bl.a. havde henvist til TfS 1996.471 LSR, hvor det bl.a.
udtaltes, at en ejerforening ikke kunne anses for omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang, den blot varetog
opgaver inden for sit almindelige formål. Efter repræsentantens
opfattelse ville det være overflødigt at anføre det
fremhævede, hvis ikke Landsskatteretten havde været af den
opfattelse, at en ejerforening kunne være omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, når foreningen ikke blot
varetog opgaver indenfor sit formål, men tillige drev
erhvervsmæssig virksomhed. Han havde videre henvist til Peter Blok:
Ejerlejligheder, 3. udgave, side 575, hvori der bl. a. anførtes
følgende:
Konklusionen er derfor, at en ejerforening ikke bør
anses for omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens ! 1, stk. 1, nr. 6,
for så vidt den alene varetager opgaver inden for sit almindelige
formål ....
Undtagelsesvis vil det kunne forekomme, at en ejerforening
driver virksomhed af en art, der falder uden for en sådan forenings
sædvanlige formål. Som eksempler herpå kan nævnes, at
foreningen driver restaurations- eller hotelvirksomhed, eller at foreningen
besidder ejerlejligheder i ejendommen med henblik på indtjening ved
udlejning, ikke med henblik på varetagelse af sædvanlige
servicefunktioner over for lejlighedsejerne. Om ejerforeningen i relation til
sådanne særlige aktiviteter bør betragtes som en
selvstændig skattepligtig forening eller som et interessentskab,
må afgøres efter sædvanlige kriterier."
I det foreliggende tilfælde ville
andelsboligforeningen efter sammenlægningen og de deraf
nødvendiggjorte vedtægtsændringer dels drive
erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed og dels varetage almindelige
ejerforeningsopgaver. Efter repræsentantens opfattelse medførte
dette, at andelsboligforeningen også efter sammenlægningen skulle
anses for en selvstændig skattepligtig forening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen hverken før
eller efter sammenlægningen kunne sidestilles med et
interessentskab.
Andelsboligforeningens revisor havde videre bl.a.
anført, at det retlige grundlag for en afvisning fra Landsskatteretten
var ganske tvivlsomt, idet afvisning kun kunne ske, hvis klagen til
Landsskatteretten var udformet eller begrundet på en sådan
måde, at den ikke kunne tjene som grundlag for sagens behandling, jf.
herved bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 25, stk. 3. I dette
tilfælde var der ikke gjort indsigelse mod klagens udformning. Han
havde videre henvist til, at der forud for sagens behandling i
Ligningsrådet blev oplyst, at den fortsættende forenings
formål ville være dels at udleje fast ejendom og dels at
administrere fællesanliggender for ejerlejlighederne, samt at
foreningens medlemmer ville bestå af beboerne i ejendommen, hvilke
oplysninger Ligningsrådet fandt tilstrækkelige til at behandle
sagen. Han var derudover ikke enig i, at udformningen af vedtægterne
ville være af væsentlig betydning, idet sagens
hovedspørgsmål - om en ejerlejlighedsforening kunne være
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6, ikke ændredes, selv
om det blev lagt til grund, at den fortsættende forening i forhold til
anden lovgivning alene havde karakter af et
administrationsfællesskab.
Landsskatteretten bemærkede, at ejerforeningen efter
sine vedtægter alene havde karakter af et
administrationsfællesskab, der ikke kunne anses for omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, mens andelsboligforeningen efter
sine vedtægter måtte anses for en selvstændig forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Om sammenlægningen af andelsboligforeningen og
ejerforeningen kunne ske uden skattemæssige konsekvenser dels for
foreningerne, dels for medlemmerne afhang bl.a., om der på noget
tidspunkt skete en udlodning af andelsforeningens formue til medlemmerne,
idet ejerforeningens formue efter det oplyste ikke var placeret i
skatterelevante aktiver.
Landsskatteretten fandt, at det ved besvarelsen af det
stillede spørgsmål var af afgørende betydning, om den
fortsættende forening efter sammenlægningen af de to foreninger
og de deraf følgende vedtægtsændringer fortsat var et
selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, eller om den fortsættende forening måtte betragtes som
et sameje eller interessentskab.
Retten lagde til grund, at andelsboligforeningens
vedtægter efter sammenlægningen med ejerforeningen var i
overensstemmelse med normalvedtægterne for ejerlejlighedsforeninger med
undtagelse af formålsbestemmelsen, hvoraf det ville fremgå, at
foreningens formål var dels at udleje fast ejendom og dels at varetage
fællesanliggenderne for ejerlejlighederne. Under disse
omstændigheder fandt retten, at andelsboligforeningen efter
vedtægtsændringerne ændrede karakter i en sådan grad,
at den ikke længere var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men var en ejerlejlighedsforening,
der efter sine vedtægter og i overensstemmelse med § 2 i lov om
ejerlejligheder alene var et administrationsfællesskab og et sameje for
så vidt angik fællesarealerne, der efter sammenlægningen
også ville omfatte de lokaler, der var udlejet til vuggestuen. Retten
fandt således - i overensstemmelse med den påklagede bindende
forhåndsbesked - at der skulle ske ophørsbeskatning efter
selskabsskattelovens § 5 af foreningen ved sådanne
vedtægtsændringer, ligesom medlemmerne skulle beskattes efter
reglerne i aktieavancebeskatningsloven af deres andele af foreningen, idet de
måtte anses at have afstået disse andele, og endelig ville
medlemmerne efterfølgende være skattepligtige af en
forholdsmæssig andel af lejeindtægterne fra udlejningen af
foreningens lokaler til vuggestuen.
Den påklagede bindende forhåndsbesked blev
således som den var forelagt for Ligningsrådet og
Landsskatteretten stadfæstet. Det bemærkedes, at det i hvert fald
var en forudsætning for at anse den fortsættende forening for et
selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, at vedtægterne for den fortsættende forening på
punktet vedrørende besiddelsen af de omhandlede lokaler og udlejning
af disse afveg fra standardvedtægtens bestemmelser, således at
foreningen i denne relation efter vedtægterne udgjorde et
selvstændigt skattesubjekt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 16. juli 2003 vedr. Fradrag for renteudgifter til realkreditinstitut Retsinformation · 28. oktober 2003
- Godkendt fradrag for udgifter ved udlejning – Skattepligt af lejeindtægter op til den objektive udlejningsværdi Landsskatteretten · 16. marts 2015
- SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål Landsskatteretten · 17. februar 2016
- Vedtægtsændring, anpartsombytning, udbytteudlodning, spaltning, overdragelse af aktier med succession, erhvervsaktiv eller pengetankaktiv, aktiv udlejning af ejendomme, nyerhvervet ejendom Retsinformation · 28. juli 2026
- De skattemæssige konsekvenser ved en investeringsforenings overgang fra at være akkumulerende til at være udloddende (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Nedsat boafgift – efterfølgende omstrukturering – afståelse – skattemæssig succession Retsinformation · 30. september 2025
Lignende dokumenter
- Ejerlejlighedsforening - salg af ejerlejlighed - renteindtægter - subjektiv skattepligt - rette indkomstmodtager Retsinformation · 3. juni 2003
- Nytegning af aktier Retsinformation · 8. juni 2000
- C.H.2.1.6.15 Andelsboligforeninger med videre omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bindende forhåndsbesked Retsinformation · 24. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse af 9/4 2001. Pensionsbidrag til fransk statspension. Retsinformation · 22. august 2003
- Beskatning ved afståelse af loft i ejendom med ejerlejligheder Retsinformation · 9. september 2003