Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger)

2003/1 BTL 51Betænkning over lovforslagFolketinget19. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. februar 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber

(Pant og udlæg i andelsboliger)

[af

økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og

erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 5, 7, 9 og 10.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2,

3,

6 og 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.

behandling den 25. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har sammenhæng med forslag til lov om ændring af

tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven. (Pant og udlæg i

andelsboliger m.v.) (lovforslag nr. L 56), der har været behandlet i

Retsudvalget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 30. september 2003 dette

Læs alt

udkast til udvalget, jf. 2002-03 alm. del – bilag 387. Den 10. november

2003

sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat

herom til udvalget, jf. alm. del – bilag 52.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation,

Andelsboligforeningen Kirsten

Kimers Gaard,

Det Juridiske Fakultet,

Københavns Universitet,

Finansrådet og

Johnny Hansen, Frederiksberg

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 8 af

udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af et mindretal stillede

ændringsforslag.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af et mindretal (S) stillede ændringsforslag.

Hvis det af mindretallet (S) under nr. 6 stillede ændringsforslag forkastes,

vil mindretallet stemme for de af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1

og

7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de

af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 4, 5, 9 og 10 stillede

ændringsforslag.

Hvis de af et mindretal (S) stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil

mindretallet indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

Socialdemokratiets mål i boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal

have et godt og trygt sted at bo. Et varieret udbud af boliger, som kan

imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har, er nødvendigt i

den

sammenhæng. Derfor lægger Socialdemokratiet vægt på at bevare andelsboligen

som

den unikke boligform, den udgør.

Socialdemokratiet er således optaget af at følge, hvad der sker

med denne boligform, når den offentlige støtte er udfaset helt. Udviklingen

lige nu går i retning af dyrere andelsboliger. Dette kan betyde, at

andelsboligtanken,

der skulle sikre, at personer med små indkomster også har mulighed for at

blive

andelsejere og indgå i et andelsfællesskab med både rettigheder og pligter,

med

tiden udviskes.

Andelsboligernes sociale

sigte har således hidtil været baggrunden for den meget begrænsede mulighed

for

at foretage udlæg og pant i andelsboliger. Denne retspraksis har dog i de

seneste 10 år været til debat, og derfor nedsatte den tidligere regering i

juni

2000 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at finde en model for, hvordan man

i

fremtiden kunne tillade pantsætning af andelsboliger under hensyn til

andelsboligens sociale sigte og fælleseje, og sikre boligtypen mod

spekulantinteresser.

Håbet var samtidig, at man kunne finde en model, der kunne gøre det lettere

for

andelshavere at opnå billigere lånemuligheder til bl.a. istandsættelse af

deres

andelsboliger, eftersom 28 pct. af de danske andelsboliger stadig mangler

adgang til centralvarme, bad og ordentlige køkkenfaciliteter.

Det var derfor med positiv

interesse, at Socialdemokratiet kastede sig over konklusionerne i betænkning

nr. 1421 om pant og udlæg i andelslejligheder, som den i 2000 nedsatte

arbejdsgruppe afgav i september 2002. Det er Socialdemokratiets indtryk, at

betænkningens konklusioner kunne have været omsat til nogle gode lovforslag

på

området. Desværre har

regeringen valgt ikke at følge betænkningens

anbefalinger.

Et eksempel på dette er den måde, man med loven vil tilsidesætte

andelsboligforeningernes demokratiske selvstyre.

Kun et fåtal af andelsboligforeninger giver i dag i deres vedtægter

mulighed for pantsætning af andele. I betænkningen har man ikke ment, at man

skulle tilsidesætte en sådan demokratisk beslutning i vedtægterne for at

fremme

antallet af pantsætninger. Det er Socialdemokratiet enig i, men kan

konstatere,

at det ikke er regeringens holdning.

Socialdemokratiet anerkender

argumentet om at tillade pantsætning i andele for at sikre, at andelshavere i

fremtiden får mulighed for at få adgang til bedre og billigere lånemuligheder

til f.eks. indskud i andelen og boligforbedringer. Derfor har

Socialdemokratiet

stillet ændringsforslag til lovforslaget, der følger denne logik ved at

begrænse lånemulighederne ved pantsætning til kun at omfatte andelsindskud og

boligforbedringer, der fører til varige forbedringer af boligen.

Socialdemokratiet er således

også bekymret for prisudviklingen for andelsboliger, hvis man ukritisk

tillader

pant og udlæg i andelsboliger. I dag opererer omkring 50 pct. af alle

andelsboligforeninger stadig med lavere andelspriser end den mulige

maksimalpris. Med en generel mulighed for alle til at foretage pant og udlæg

i

deres andel frygter Socialdemokratiet, at incitamentet til at bevare en lav

andelspris vil falde til fordel for den enkelte andelshavers »egennytte« med

hensyn til at sikre sig så stor en andelsværdi som muligt, alene af den

årsag,

at en stor andelsværdi samtidig vil give den største pant- og dermed

lånemulighed.

Resultatet kan blive

manglende midler til fremtidig vedligeholdelse af andelsboligfællesskaberne.

Ligesom

en stor andelsværdi vil betyde, at det for mange vil blive langt sværere at

købe en sådan andel. Den traditionelle andelsboligtanke bliver hermed brudt.

Socialdemokratiets bekymring

for flere af disse elementer i regeringens lovforslag skyldes således frygten

for, at forskellene mellem ejer- og andelsboliger i fremtiden udviskes til

ugunst for de mennesker, der i fremtiden forsøger at komme ind på

boligmarkedet.

Socialdemokratiet støtter

mulighederne for i fremtiden at tillade pant og udlæg i andelsboliger, men

ønsker at dette sker på særlige vilkår, der dels begrænser lånemulighederne,

dels sikrer den enkelte andelsboligforenings selvbestemmelsesret.

Socialdemokratiet finder

ikke, at regeringen med sit lovforslag tager dette hensyn,

og kan derfor ikke støtte lovforslaget. Men

Socialdemokratiet vil gerne indgå i fortsat dialog med regeringen om en form

på

indholdet i loven, som sikrer, at andelsboliger fortsat bliver en attraktiv

boligform for de mange.

Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget er principielt tilhænger af, at adgangen til

at

låne med sikkerhed i ens andelsbolig bliver bedre. Men det er uforståeligt,

at

regeringen i sin iver efter at give markedskræfterne maksimalt spillerum er

på

vej til at ofre både andelsboligen som særskilt boligform og de fordele for

nye, unge købere, der kunne være med den model, ekspertgruppen i september

2002

foreslog i betænkning nr. 1421 om pant og udlæg i andelslejligheder.

SF

finder det nødvendigt at lave to begrænsninger i låneadgangen. For det

første,

at andelshaverne i fællesskab demokratisk kan vedtage begrænsninger i

adgangen

til at låne. For det andet, at lån i boligen alene kan anvendes til at købe

boligen eller til at foretage forbedringer af den. Det vil sikre en

afbalanceret adgang til at låne, uden at det skader de øvrige andelshavere og

de mange unge, der har brug for en bolig.

Alternativet

til disse begrænsninger er regeringens ultraliberale model, der har

adskillige

ulemper. Dels udhuler den demokratiet i andelsboligforeningerne. Dels giver

den

mulighed for helt uhæmmet at kapitalisere andelsboligerne – til gavn for

de

nuværende andelshavere og til skade for de fremtidige, typisk unge,

andelskøbere. Og dels forvandler den principielt andelsboligen til blot endnu

en variant af ejerboligen.

SF er

tilhænger af et varieret boligmarked med udbud af flere forskellige

boligtyper.

Og det er afgørende for SF, at unge får en reel chance for at få fodfæste på

boligmarkedet. Derfor vil SF støtte de ændringsforslag, der er stillet af

Socialdemokratiet, og som viderefører tankegangen fra betænkningen, der

ligger

til grund for lovforslaget. Såfremt disse ændringsforslag ikke vedtages, vil

SF

stemme imod lovforslaget.

Et

tredje mindretal

(EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er tilhænger af andelsboligen som boligform, og den

foreningstankegang, der er grundlaget, skal bevares.

Det grundliggende demokratiske fællesskab

demonteres, og ideen med en spekulationsfri ejendom går nu endeligt tabt med

lovforslaget.

Enhedslisten så gerne, at andelsboligerne var et reelt

boligalternativ til ejerboligen, og den store mangel på lejeboliger har

betydet, at andelsboligerne har været en attraktiv mellemløsning.

Enhedslisten kan ikke støtte markedsgørelsen af andelsboligerne,

der i sidste ende gør det mere vanskeligt for nye boligkøbere, end det

allerede

er i forvejen.

Et

fjerde mindretal

(KD) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af et mindretal (S) stillede ændringsforslag. Hvis det af mindretallet

under nr. 6 stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for

de

af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1 og 7 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af økonomi- og

erhvervsministeren

under nr. 4, 5, 9 og 10 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

1)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 4 a, stk.

1, 1. pkt.,

indsættes efter »lejlighed«: », medmindre erklæringen skal

anvendes i forbindelse med en pantsætning, som er i strid med

vedtægtsbestemmelser

om en lånegrænse, jf. § 6 a, stk. 2«.

[Håndhævelse af

eventuel

lånegrænse]

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og KD):

2)

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 4 a, stk.

1,

indsættes som

3. pkt.:

»1. og 2. punktum gælder dog ikke, hvis pantsætningen eller

retsforfølgningen er sket i strid med vedtægten.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6]

3)

Nr.

3

affattes således:

»3.

I

§

5

indsættes som

stk. 15:

»Stk. 15.

Stk. 14 gælder

ikke i de tilfælde, hvor andelshaveren har mulighed for pantsætning af sin

andel efter § 6 a.««

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6 – justering af

gældende garantiforpligtelse]

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

4)

I

nr.

3

ændres »

§ 5, stk. 13

« til: »

§ 5, stk. 14

«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse m.v.]

5)

I den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§

6, stk. 7,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Inden afregning efter 1. pkt. skal andelsboligforeningen

undersøge, om der i andelsboligbogen er tinglyst rettigheder over andelen.

Dette gælder dog ikke, hvis foreningen ikke har afgivet erklæring efter § 4 a

vedrørende den pågældende andel.«

[Foreningens pligt til at efterse andelsboligbogen]

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og KD):

6)

Nr.

6

affattes således:

»6.

§ 6 a

affattes således:

»§ 6 a.

Det er den enkelte andelsboligforening, der i vedtægterne fastsætter, om

andelshaveren skal have ret til at pantsætte sin andel. En sådan

vedtægtsbestemt ret for andelshaveren til at pantsætte sin andel gælder kun i

forbindelse med lån til køb af andelen og lån til forbedringer af

andelsboligen.

Andelsboligforeningen kan ikke i vedtægterne fastsætte, at andelshaveren kan

pantsætte andelen til andre end de i 2. pkt. nævnte låneformål.

Stk. 2.

Der kan ikke

foretages arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening, hvor der til

andelen

er knyttet retten til en bolig, når det i vedtægten for andelsboligforeningen

er fastsat, at andele i andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til

genstand for arrest eller eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.««

[Andelsboligforeningen beslutter, om andelshaveren skal have

ret til at pantsætte sin andel, og låneformålet begrænses til køb af andelen

og

forbedringer af andelsboligen]

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

7)

Nr.

6

affattes således:

»6.

§ 6 a

affattes således:

»§ 6 a.

Uanset modstående vedtægtsbestemmelser kan der foretages arrest og udlæg i en

andel i en andelsboligforening, og andelshaveren kan pantsætte sin andel.

Andelshaverens ret til at pantsætte sin andel kan ikke begrænses i

vedtægterne,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 kan andelsboligforeningen i vedtægterne begrænse retten

til at pantsætte andelen gennem fastsættelse af en grænse for lånets

størrelse.

Retten kan alene begrænses på den måde, at andelshaveren ikke mod sikkerhed i

andelen må optage lån, som overstiger 80 pct. af pantets værdi på

lånetidspunktet.««

[Lånegrænse på 80 pct.]

Af

et

mindretal

(S), tiltrådt af et

mindretal

(SF, RV og KD):

8)

Nr.

8

affattes således:

»8.

I

§ 7 g

ændres »jf. § 5, stk. 14« til:

»jf. § 5, stk. 14 og 15«.«

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 3 og 6]

Af

økonomi- og erhvervsministeren,

tiltrådt af et

mindretal

(V, DF og KF):

9)

I den under

nr. 8

foreslåede ændring af

§ 7 g

ændres »§

5, stk. 13« til: »§ 5, stk. 14«.

[Konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse m.v.]

Til § 2

10)

I

stk.

2

ændres »§ 5, stk. 13, 4. pkt.« til: »§ 5, stk. 14, 4. pkt.«

[Konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at foreningen ikke skal afgive erklæring, hvis

pantsætningen er i strid med en vedtægtsbestemmelse om en lånegrænse.

Ændringsforslaget er en konsekvens af den under nr. 7 foreslåede

affattelse af § 6 a, hvorefter andelsboligforeningerne får adgang til i

vedtægterne at fastsætte regler om en lånegrænse på 80 pct. af pantets værdi

på

lånetidspunktet.

Ændringsforslaget giver foreningerne mulighed for at kunne

håndhæve eventuelle bestemmelser i vedtægterne om en lånegrænse. Foreningen

kan

efter forslaget afslå at afgive erklæring til brug for tinglysning af en

pantsætning, hvis der allerede er sket belåning af andelen på 80 pct., eller

hvis den pantsætning, til brug for hvilken der skal afgives erklæring, sker

for

et beløb, der bevirker, at lånegrænsen overskrides.

Hvis erklæringens afgivelse vil medføre, at der sker en

tilsidesættelse af vedtægterne, må bestyrelsen afvise at afgive erklæring.

Til nr. 2 og 8

Konsekvensændringer som følge af ændringsforslagene under nr. 3

og 6.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget under

nr. 6, hvorefter det bliver op til den enkelte andelsboligforening at træffe

beslutning om, hvorvidt andelshaveren skal kunne pantsætte sin andel.

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås garantibestemmelsen i

andelsboliglovens § 5, stk. 13 (der rettelig skulle være § 5, stk. 14, jf.

økonomi- og erhvervsministerens ændringsforslag nr. 4), ophævet som følge af

den i lovforslaget foreslåede pantsætningsmulighed for alle andelshavere. Der

henvises i lovforslagets bemærkninger til, at en begrundelse herfor bl.a. er,

at pligten til at stille garanti bør undtage de tilfælde, hvor

garantistillelse

ikke er absolut nødvendig, fordi der består en anden mulighed for

sikkerhedsstillelse – pantsætning. Under hensyntagen til

ændringsforslaget

under nr. 6, hvorefter det bliver op til den enkelte andelsboligforening at

træffe beslutning om, hvorvidt andelshaveren skal kunne pantsætte sin andel,

bevares den gældende garantiforpligtelse i andelsboliglovens § 5, stk. 14,

idet

det dog foreslås i ændringsforslaget, at garantiforpligtelsen ikke skal gælde

i

de tilfælde, hvor andelshaveren har mulighed for pantsætning af sin andel

efter

andelsboliglovens § 6 a, jf. ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 4

Den under nr. 4 foreslåede ændring er en konsekvens af

vedtagelsen af lov nr. 1235 af 27. december 2003, som er konsekvensændringer

som følge af vedtagelsen af lov om byfornyelse og udvikling af byer. I nævnte

ændringslov blev der indsat et nyt stykke i § 5, hvilket har medført, at de

efterfølgende

stykker har fået ændrede numre. Stk. 13 blev herefter til stk. 14.

Til nr. 5

Det foreslås, at det præciseres i loven, at

andelsboligforeningen inden afregning af overdragelsessummen skal efterse

andelsboligbogen.

For at sikre en korrekt afregning og dermed mindske risikoen

for, at andelsboligforeningen i forbindelse med afregningen af

overdragelsessummen begår fejl, foreslås, at foreningen skal undersøge

andelsboligbogen for at få oplyst, hvilke rettigheder der er tinglyst over

den

pågældende andel. Hvis foreningen ikke undersøger andelsboligbogen og begår

fejl ved afregningen, kan den ifalde et erstatningsansvar for det tab, som

herved

påføres rettighedshaverne.

Undersøgelse af andelsboligbogen vil kunne ske ved telefonisk

henvendelse til retten i Århus, som skal føre andelsboligbogen, samt ved

personlig henvendelse på landets tinglysningskontorer. Det vil være

omkostningsfrit

for foreningen at indhente oplysninger fra andelsboligbogen på denne måde.

Der vil dog være tilfælde, hvor det er overflødigt for

foreningen at undersøge andelsboligbogen. Derfor gøres den undtagelse, at

hvis

foreningen aldrig har afgivet erklæring til brug for tinglysning af

rettigheder

over den pågældende andel, så har den ikke pligt til at efterse

andelsboligbogen.

Grunden hertil er, at en forudsætning for tinglysning af pante-

eller udlægsrettigheder over andele er, at foreningen har afgivet en

erklæring

efter den foreslåede § 4 a. Hvis foreningen aldrig har afgivet erklæring

vedrørende den pågældende andel, skal den ikke ulejliges med at undersøge

andelsboligbogen,

ligesom retten i Århus ikke vil blive belastet af unødige henvendelser.

Til nr. 6

Lovforslaget indebærer, at alle andelshavere gives mulighed for

at pantsætte deres andel. Andelsboligforeningerne kan efter lovforslaget ikke

modsætte sig en andelshavers ønske om pantsætning af ejendommen. Tilsvarende

er

der i lovforslaget ikke fastsat begrænsninger

i de låneformål, der kan ske pantsætning til.

Ændringsforslaget indebærer, at kompetencen til at træffe

beslutning om, hvorvidt andelshaveren skal kunne pantsætte sin andel,

tillægges

den enkelte andelsboligforening. Ændringsforslaget indebærer endvidere, at

andelshaverens eventuelle ret til pantsætning af andelen alene kan ske til

sikkerhed

for lån til finansiering af andelen eller forbedringer i denne. Disse to

låneformål kan hverken begrænses eller udvides af andelsboligforeningen.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at lovforslaget i den

form, hvori det er fremsat – og hvorefter retten til pantsætning

tillægges den

enkelte andelshaver uafhængigt af andelsboligforeningens holdning hertil

– er

et ganske uhensigtsmæssigt indgreb i foreningernes selvstyre.

Socialdemokratiet

har i den sammenhæng også noteret sig, at arbejdsgruppen – der i

september 2002

afgav betænkning nr. 1421 om pant og udlæg i andelsboliger, og som

lovforslaget

tager sit udgangspunkt i – i betænkningen har anført, at de enkelte

andelsboligforeninger som hidtil skal have mulighed for med virkning for

andelshaverne i foreningen at udelukke eller begrænse adgangen til at

pantsætte

andelen. Arbejdsgruppen lagde vægt på, at et sådant indgreb er et indgreb i

foreningens selvstyre, og at andelsboligen er en almindeligt accepteret

velfungerende boligform, der i alt væsentligt er skabt uden lovregulering,

men

ved en fri udvikling gennem foreningens vedtægter. Socialdemokraterne vil

gerne

medvirke til at støtte foreningernes fortsatte selvstyre og har fuld tillid

til, at beboerne gennem beboerdemokratiet er de bedste til at tage stilling

til, om pantsætning af andelene overordnet set er en fordel for foreningen.

Dermed bevares beboernes mulighed for at tage hensyn til de særlige

ønsker og behov, der er i netop deres

forening. Andelsboligformen adskiller sig i øvrigt både fra ejerboligen og

lejeboligen ved, at beboerne i fællesskab ejer ejendommen med en brugsret til

en del af ejendommen for de enkelte andelshavere. Andelshaveren har dermed en

kollektiv forpligtelse, som må gå forud for individuelle ønsker.

Socialdemokratiet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at

adgangen til at pantsætte en andelsbolig begrænses til kun at kunne ske til

sikkerhed for lån til finansiering af andelen eller forbedringer i denne. En

helt fri adgang til belåning vil efter Socialdemokratiets opfattelse modvirke

foreningernes nuværende praksis, hvorefter boligernes pris på frivillig basis

begrænses til et niveau, der ligger under maksimalpriserne.

Som konsekvens af den foreslåede ændring, hvorefter kompetencen

til at træffe beslutning om pantsætning af andelen

tillægges andelsboligforeningen og ikke den

enkelte andelshaver, indeholder ændringsforslaget også en konsekvensændring i

forhold til lovforslagets forslag om at ophæve forbuddet i den gældende

andelsboliglovs § 6 a om forbud mod udlæg i andele i andelsboligforeninger.

Ændringsforslaget indebærer således, at det gældende forbud mod udlæg

opretholdes. Det bemærkes i den sammenhæng, at det i henhold til gældende

regler og praksis er en betingelse for, at kreditorerne skal respektere

udlægsforbuddet, at andelshaveren ikke kan råde over andelen gennem

pantsætning.

Til nr. 7

Det foreslås, at andelsboligforeningerne får mulighed for at

fastsætte en lånegrænse i vedtægterne. Det foreslås endvidere, at denne

sættes

til 80 pct. af pantets værdi på lånetidspunktet.

Foreningen kan træffe beslutning om en lånegrænse efter de

regler, som gælder for vedtagelse af vedtægtsændringer i foreningen.

Det overlades til foreningerne selv at fastsætte nærmere regler

for, hvilken procedure der skal følges i forbindelse med fastsættelsen af

pantets værdi, herunder om bestyrelsens besigtigelse af boligen og

fastsættelse

af frist for bestyrelsens værdiansættelse. Derudover vil der i vedtægten

skulle

fastsættes regler om, hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelse af

reglerne.

Foreningerne kan ikke beslutte en anden lånegrænse end 80 pct.,

ligesom der heller ikke kan besluttes en anden afgrænsning af »pantets værdi«

end den, som er angivet i ændringsforslaget. Det er hensigten hermed at

forhindre, at foreningerne fastsætter en meget lav lånegrænse, hvilket kan

gøre

pantsætningsadgangen illusorisk. På samme vis er det udelukket at begrænse

»pantets værdi« til eksempelvis værdien af andelen i foreningens formue.

For at foreningerne kan håndhæve en eventuel lånegrænse foreslås

i bestemmelsen om foreningens afgivelse af erklæring indsat en bestemmelse,

hvorefter foreningen ikke er forpligtet til at afgive erklæring, hvis den er

til brug for tinglysning af en pantsætning, som vil indebære en overskridelse

af lånegrænsen.

Pantets værdi på lånetidspunktet opgøres i overensstemmelse med

det i tinglysningslovens § 42 j, stk. 4, angivne. Efter denne bestemmelse

omfatter pantet, når intet andet er aftalt, forbedringer i lejligheden samt

inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Inge-Lene Ebdrup (V)

Rikke Hvilshøj (V)

Ulrik Kragh (V)

nfmd.

Gudrun Laub (V)

Freddie H. Madsen (DF)

Anita Knakkergaard (DF)

Carina Christensen (KF)

Helle Sjelle (KF)

Tove Videbæk (KD)

Jørn Pedersen (S)

Jytte Andersen (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

René Skau Björnsson (S)

fmd.

Morten Homann (SF)

Niels Helveg Petersen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 51

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 18/11-03 fra Det Juridiske Fakultet,

Københavns Universitet

2

Kopi REU: Kommenteret høringsoversigt samt høringssvar

til lovforslag nr. L 56, fra justitsministeren

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/11-03 fra Det

Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, til økonomi- og

erhvervsministeren

4

Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget

5

Spm. 2, om fratagelse af foreningernes mulighed for

demokratisk at regulere låneadgangen ikke er et indgreb i

andelsboligforeningernes selvstyre, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3, om ministeren kan bekræfte, at medlemmer af en

andelsboligforening kan lide økonomisk tab som konsekvens af en andelshavers

belåning af sin andel, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4 om, hvilke samfundsmæssige hensyn der taler mod at

åbne mulighed for låneoptagelse uden begrænsning, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 5 om lovforslagets påvirkning af handelsprisen på

andele, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6, om lovforslaget betyder, at der kan lånes to

gange med sikkerhed i den samme bolig, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, der begrænser belåningsmuligheden, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 8, om alle andelsboliglignende boligformer vil være

omfattet af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Fastsat tidsplan for lovforslagets behandling

7

Henvendelse af 10/12-03 fra Andelsboligforeningen Kirsten

Kimers Gaard

8

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 10/12-03 fra

Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard, til økonomi- og

erhvervsministeren

9

Kopi REU: Tidsplan for Retsudvalgets behandling af L 56

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/11-03

fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fra økonomi- og

erhvervsministeren

11

Henvendelse af 15/12-03 fra Andelsboligforeningernes

Fællesrepresentation

12

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/12-03 fra

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, til økonomi- og

erhvervsministeren

13

Revideret tidsplan for lovforslagets behandling

14

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 10/12-03

fra Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard, fra økonomi- og

erhvervsministeren

15

Revideret tidsplan for behandling af lovforslaget

16

Kopi REU: Retsudvalgets spm. 2 om omkostninger, den

enkelte rettighedsindehaver kommer til at betale ved at få sin rettighed

tinglyst, til justitsministeren

Kopi REU: Retsudvalgets spm. 3 om omkostninger,

lovforslaget vil medføre for andelsboligforeningerne i form af udfærdigelse

af erklæringer, til justitsministeren

17

Kopi REU: Retsudvalgets spm. 4 om, hvordan køberen af en

andelslejlighed kan sikre sig mod, at der er pant i løsøre, som følger med

andelslejligheden, når dette løsøre ikke er omfattet af pantet i

andelslejligheden,

til justitsministeren

18

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/12-03

fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, fra økonomi- og

erhvervsministeren

19

Henvendelse af 18/12-03 fra Det Juridiske Fakultet,

Københavns Univerisitet

20

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 18/12-03 fra Det

Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, til økonomi- og

erhvervsministeren

21

Svar på spm. 2, om fratagelse af foreningernes mulighed

for demokratisk at regulere låneadgangen ikke er et indgreb i

andelsboligforeningernes

selvstyre, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3, om ministeren kan bekræfte, at medlemmer

af en andelsboligforening kan lide økonomisk tab som konsekvens af en

andelshavers

belåning af sin andel, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om hvilke samfundsmæssige hensyn der

taler mod at åbne mulighed for låneoptagelse uden begrænsning, fra økonomi-

og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om lovforslagets påvirkning af

handelsprisen på andele, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6, om lovforslaget betyder, at der kan lånes

to gange med sikkerhed i den samme bolig, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, der begrænser belåningsmuligheden, fra økonomi- og

erhvervsministeren

Svar på spm. 8, om alle andelsboliglignende boligformer

vil være omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

22

Henvendelse af 23/12-03 fra Finansrådet

23

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 23/12-03 fra

Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

24

Spm. 13 om, hvor mange penge der forventes frigivet, og

forventet antal arbejdspladser oprettet i forbindelse med vedtagelse af

lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren

25

Spm. 14, om andelsforeninger omfattet af

prismaksimeringsreglerne også er omfattet af lovforslaget, til økonomi- og

erhvervsministeren

Spm. 15, om uensartethed i vilkårene for

boligfællesskaber kan løses ved krav om, at foreningens vedtægter lever op

til nærmere bestemte minimumsbetingelser, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, som bemyndiger Erhvervs- og Boligstyrelsen til udstedelse af

standardvedtægter for boligfællesskaber, til økonomi- og erhvervsministeren

26

Svar på spm. 13 om, hvor mange penge der forventes

frigivet, og antal arbejdspladser oprettet i forbindelse med vedtagelse af

lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren

27

Svar på spm. 14, om andelsforeninger omfattet af

prismaksimeringsreglerne også er omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og

erhvervsministeren

28

Svar på spm. 15, om uensartethed i vilkårene for

boligfællesskaber kan løses ved krav om, at foreningens vedtægter lever op

til nærmere bestemte minimumsbetingelser, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, som bemyndiger Erhvervs- og Boligstyrelsen til udstedelse af

standardvedtægter for boligfællesskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren

29

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 23/12-03

fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

30

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 18/12-03

fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fra økonomi- og

erhvervsministeren

31

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Meddelelse om, at henvendelse af 15/2-04 fra Johnny

Hansen, Frederiksberg er fremlagt for udvalgets medlemmer og stedfortrædere

34

2. udkast til betænkning

35

Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

36

3. udkast til betænkning

37

Meddelelse om nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over

lovforslaget

Bilag 2

8 af udvalgets spørgsmål og økonomi- og

erhvervsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere

henvendelse af 18. november 2003 fra Det Juridiske Fakultet vedrørende

forslag

til justeringer af L 51, jf. L 51 – bilag 1.

Svar:

I henvendelsen af 18. november 2003 til Folketingets Boligudvalg

anfører Dr. Jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, at han vurderer, at det er et

godt og gennemarbejdet lovforslag, og at ideen om pant og udlæg i

andelsboliger

er rigtig. Han har enkelte forslag til justeringer i L 51 og L 56 om pant og

udlæg i andelsboliger.

Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg kun

kommenterer de forslag, som vedrører L 51, idet L 56 er fremsat af

justitsministeren, der vil kommentere herpå.

Jeg har følgende bemærkninger til kommentarerne:

1) L 51. Andelsboliglovens § 6, stk. 7

Ond tro i forhold til indholdet af andelsboligbogen

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen henviser i sine kommentarer til

bemærkningerne vedrørende lovforslagets § 1, nr. 4 (lovens § 6, stk. 7), der

anfører, at inden foreningen udbetaler overdragelsessummen til en

fraflyttende

andelshaver, må den for at være i god tro undersøge, om der i

andelsboligloven

er registreret pant- eller udlægshavere, som skal have del i

overdragelsessummen. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen mener, at det bør fremgå

udtrykkeligt af loven, såfremt det almindelige princip, hvorefter man ikke

anses for at være i ond tro om tingbogens indhold, skal fraviges.

Hertil skal jeg bemærke, at der i lovforslagets bemærkninger er

anført en betragtning omkring erstatningsansvar og ikke omkring god/ond tro i

forhold til tinglysningslovens almindelige principper. For at foreningen kan

sikre sig bedst muligt mod et eventuelt erstatningsansvar (undgå at handle

culpøst) er det derfor beskrevet at foreningen til eksempel kan foretage

kontrol i andelsboligbogen forud for udbetaling til den fraflyttende

andelshaver.

Det har ikke været formålet med lovforslaget at pålægge

foreningen en unødig byrde i form af en pligt til at undersøge

andelsboligbogen

i alle tilfælde. Der vil således være tilfælde, hvor det vil være overflødigt

at foretage en kontrol.

Ophør af pant ved udbetaling til den fraflyttende andelshaver

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen gør endvidere opmærksom på, at

pantet ikke ophører, såfremt foreningen betaler til den fraflyttende

andelshaver, uden at have taget højde for eventuelle kreditorer. Han anfører,

at formuleringen af bemærkningerne til L 51 kan give anledning til den

misforståelse,

at pantet ophører i den beskrevne situation.

I det omfang bemærkningerne måtte kunne misforstås, skal jeg

gerne præcisere, at en eventuel registreret panteret, der er registreret i

andelsboligbogen, ikke ophører ved udbetaling til den fraflyttende

andelshaver,

idet den tinglyste rettighed skal respekteres uanset om erhververen er i god

eller ond tro, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 1. Derfor er det også

anført

i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (lovens § 6 a), at købere af

andele, inden købsaftalen indgås, bør undersøge, om der er registreret

rettigheder over den pågældende andel i andelsboligbogen.

Hvis foreningen begår fejl ved udbetalingen, kan den ifalde

erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler for det tab, som herved

påføres rettighedshaverne. Ved at følge den beskrevne procedure, hvorefter

foreningen forud for udbetaling af købesummen og en køber inden købsaftalen

indgås bør undersøge andelsboligbogen, vurderer jeg, at hverken bestyrelsen

eller købere løber nogen risiko for erstatningsansvar.

2) L 51. § 6b, stk. 2

Den fraflyttende andelshavers indstillingsret ifølge vedtægterne

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen anfører, at lovforslagets § 1, nr.

7 (lovens § 6, stk. 7) kan forstås, således at andelshaveren ved tvangssalg

har

ret til at indstille en køber i strid med bestemmelser i

andelsboligforeningens

vedtægter (eksempelvis bestemmelser om en venteliste).

Hertil skal jeg bemærke, at det fremgår af lovforslagets § 1,

nr. 7 (lovens § 6 b, stk. 1), at salg af en andel efter denne bestemmelse

foretages af andelsboligforeningen i overensstemmelse med lovens §§ 5-6 og

foreningens vedtægter. Dette er ligeledes beskrevet i bemærkningerne til stk.

2. Bestemmelsens i stk. 2 skal derfor læses under hensyntagen til stk. 1.

3) L 51. § 2

Andelsboligforeningens ændring af vedtægterne som følge af

lovforslaget

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen anfører, at det i lovforslagets §

2 (med tilhørende bemærkninger) synes forudsat, at stort set samtlige

andelsboligforeninger skal ændre deres vedtægter som følge af loven.

Hertil skal jeg bemærke, at det af lovforslagets § 1, nr. 6

(lovens § 6 a) fremgår, at der uanset modstående vedtægtsbestemmelser kan

foretages arrest og udlæg, og at andelshaveren kan pantsætte sin andel.

Formålet med bestemmelserne er, at sikre at muligheden for pant

og udlæg ikke kan afskæres gennem vedtægtsbestemmelser. Vedtægtsbestemmelser

om

pant og udlæg, som fraviger loven vil derfor være ugyldige.

Det samme hensyn gør sig ikke gældende i forhold til ophævelse

af garantibestemmelsen, der formentlig overflødiggøres helt, idet alle

andelshavere i stedet får mulighed for at pantsætte andelen. Under henvisning

til at foreningerne fremover typisk ikke vil være interesserede i at stille

garanti,

har man overladt det til foreningen selv at lave regler om garantistillelse.

Ændringen kan f.eks. ske ved et tillæg til vedtægterne.

Spørgsmål 2:

Kan ministeren bekræfte, at der vil være tale om et indgreb i

andelsboligforeningernes selvstyre, eftersom ministeren har fravalgt

foreningernes mulighed for demokratisk at regulere låneadgangen, som

arbejdsgruppen

bag betænkning nr. 1421 fra september 2002 lagde op til?

Svar:

Regeringen har fundet, at alle andelshavere skal have mulighed

for at pantsætte andelen, idet pantsætningsadgangen blandt andet vil lette

finansieringen af køb af andelsboliger. Dette er resultatet af en afvejning

af

på den ene side hensynet til foreningens selvbestemmelsesret og på den anden

side den enkeltes ret til at kunne benytte sig af de nye muligheder.

Når regeringen har valgt at give alle andelshavere mulighed for

at pantsætte andelen, er det fordi den foreslåede ordning for pant og udlæg i

andele ikke indebærer nogen risiko for andelsboligforeningerne. Foreningerne

mister således hverken indflydelse med hensyn til driften af ejendommen eller

løber nogen økonomisk risiko med ordningen.

Spørgsmål 5:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes forslaget forventes at

påvirke handelsprisen (ikke maksimalprisen) på andele, herunder om ikke

lovforslaget vil medføre, at alle andelsboliger som udgangspunkt vil blive

handlet til maksimalprisen?

Svar:

Det er min opfattelse, at der med lovforslaget er taget hensyn

til foreningernes frihed til at fastsætte lavere priser for andelsboligerne

end

lovens.

Med den i § 1, nr. 1, i lovforslaget foreslåede bestemmelse, er

panthavere således afskåret fra at påvirke foreningens beslutning om at

fastsætte lavere maksimalpriser end de, der er tilladt efter loven.

Det vil sige, at alle andelshavere også fremover – og uanset om

deres andel er pantsat – kan stemme for en beslutning om, at andelene i

foreningens formue skal fastsættes til en værdi/pris, som ligger under de

værdier/priser,

som kan beregnes efter lovens maksimalprisbestemmelse, uden at eventuelle

panthavere

kan gøre »sanktioner« gældende.

Det bemærkes endvidere, at en panthaver ikke vil kunne stille

som vilkår for et lån, at pantegælden forfalder til betaling, hvis foreningen

beslutter at fastsætte en lavere pris på andelene, end den, som kan opnås

efter

andelsboliglovens maksimalprisbestemmelse.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren bekræfte, at alle andelsboliglignende boligformer

(som f.eks. andelsforeninger og boliginteressentskaber) vil være omfattet af

lovforslaget? Vil ministeren i benægtende fald yde lovteknisk bistand til

udarbejdelse af et ændringsforslag, der sikrer, at også disse boligformer er

omfattet?

Svar:

Lovforslaget omfatter alle andelsboliglignende boligformer, det

vil sige boligformer omfattet af andelsboliglovens kapitler II og III. Det

drejer sig om private andelsboligforeninger, boligaktieselskaber og

boliganpartsselskaber. Lovforslaget udmønter Betænkning nr. 1421 om pant og

udlæg i andelslejligheder. Betænkningen har ikke beskæftiget sig med andre

boligtyper.

Andelsboligloven omfatter også nogle andre boligtyper, som ikke

minder om andelsboliger, og som derfor ikke er omfattet af lovforslaget.

Lovens

kapitel IV omfatter boligsamejer (anpartslejligheder) og IV A andre

boligfællesskaber, herunder boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber

og

andre boligfællesskaber (som kan være andelsforeninger). Kapitel IV A har

således karakter af en opsamlingsbestemmelse, som regulerer flere forskellige

typer boligfællesskaber, som i deres konstruktioner indbyrdes er forskellige.

Hverken boligfællesskaber omfattet af kapitel IV eller IV A kan

længere oprettes. De blev forbudt i henholdsvis 1976 og i 1994, da de begge

er

opstået som forsøg på at omgå forbuddet mod opdeling af ældre

udlejningsejendomme i ejerlejligheder. Anpartslejligheder og andele i

boliginteressentskaber m.v., som blev etableret før forbuddene blev indført,

kan fortsat frit videresælges.

Anparter kan belånes med realkreditlån, derfor er de uden interesse

i relation til L 51.

Ved boliginteressentskaber er interessentskabet typisk lyst som

ejer af den faste ejendom, mens interessenterne erhverver en andel af

interessentskabsformuen, hvortil der er knyttet en brugsret til en lejlighed

i

interessentskabets ejendom. En erhverver af en interessentskabsandel har

ligesom ved en andelshavers køb af en andelsbolig ikke mulighed for at

finansiere købet med realkreditlån, men er henvist til at få et lån i et

pengeinstitut.

Boliginteressentskaberne adskiller sig imidlertid på afgørende

punkter fra andelsboligforeningerne og boligaktieselskaberne. Den største

forskel består i, at interessentskabsandele sælges til markedspriser. Det vil

sige, at der ikke gælder maksimalpriser, som ved de andre to boligformer. De

øvrige

regler om overdragelse (§§ 5 og 6), som gælder for andelsboligforeninger og

boligaktieselskaber m.v., gælder heller ikke for boliginteressentskaberne.

Endvidere er boliginteressentskaberne i de interne forhold

reguleret af interessentskabskontrakten, hvor især reglerne omkring hæftelse,

udtræden af fællesskabet m.v., kan være meget forskellige fra boligfællesskab

til boligfællesskab.

Det skønnes, at der på landsplan findes omkring 3-400

boliginteressentskaber og boligkommanditselskaber. Dette skøn stammer fra

1994.

Indførelse af en pant- og udlægsordning svarende til den i L 51

(og L 56) foreslåede for boliginteressentskaber m.v., vil nødvendigvis

forudsætte et omfattende, teknisk kompliceret lovforberedende arbejde som

følge

af disse boligfællesskabers indbyrdes forskellighed og de få lighedstræk med

andelsboligforeninger m.fl., da der som nævnt ikke i betænkning nr. 1421

foreligger et grundlag for et lovinitiativ vedrørende disse boligtyper.

På grundlag af det kendskab, der i dag haves til boliginteressentskaberne

m.v., må det formodes, at der blandt andet gælder forskellige

hæftelsesforhold,

herunder om hæftelse i forbindelse med udtræden af fællesskabet. En

regulering

af adgangen til at pantsætte dele af et boliginteressentskab, med tilhørende

regler om tvangsinddrivelse af pantet vil kunne få vidt forskellige

konsekvenser for interessenterne alt efter interessentskabets forhold.

Hertil kommer, at det vil være nødvendigt at ændre i

Justitsministeriets lovgivning, da der også skal fastsættes regler, som kan

sikre en regulering af de spørgsmål af tinglysningsmæssig og processuel

karakter, der vil kunne opstå som følge af en ordning for pant og udlæg i

boliginteressentskaber m.v.

Jeg finder det derfor betænkeligt ud fra et

retssikkerhedssynspunkt på det foreliggende grundlag at foreslå regler for en

ordning for pant og udlæg i boliginteressentskabsandele m.v., hvor risikoen

for

utilsigtede følger for interessenterne mv. ikke kan bedømmes.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. december 2003

fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation vedrørende lovforslag nr. L

51.

Svar:

ABF anfører, at det bør være op til foreningerne selv at

beslutte, om de ønsker at åbne for pantsætning af andelene eller ej. Som det

mindre i det mere ønsker ABF, at foreningerne får mulighed for at begrænse

låneadgangen til visse formål eller i størrelsen af lånebeløbet.

Jeg skal hertil bemærke, at regeringen har fundet, at alle

andelshavere skal have mulighed for at pantsætte andelen. Det har især været

vigtigt for regeringen at sikre, at alle købere af andelsboliger får samme

mulighed for at finansiere købet af andelen gennem optagelse af lån mod

sikkerhed i andelen.

Når regeringen har valgt at vægte hensynet til den enkelte

andelshaver tungere end hensynet til foreningernes selvbestemmelsesret,

skyldes

det, at den foreslåede ordning ikke indebærer nogen risiko for

foreningerne.

ABF anfører endvidere, at man kan frygte, at det fremover bliver

vanskeligere for foreningerne at beslutte lavere maksimalpriser end lovens og

igangsættelse af større vedligeholdelsesarbejder.

Selv om der gennemføres en ordning for pant og udlæg i andele,

vil det stadig være op til flertallet i den enkelte forening at beslutte, om

foreningen skal vedtage priser, som ligger under den maksimalpris, der kan

beregnes

efter loven.

Jeg mener endvidere, at den frygt, der gives udtryk for, med

hensyn til at andelshavere som følge af pantsætningsadgangen vil gældsætte

sig

i et omfang, som gør, at andelshaverne ikke kan klare yderligere økonomiske

forpligtelser, er overdrevet.

For det første er der jo tale om lån og ikke foræringer, hvilket

indebærer, at låntagerne ligesom i alle andre forhold, som indebærer øgede

økonomiske forpligtelser, vil tænke sig om, inden de optager lån mod

sikkerhed

i andelen.

For det andet vil pengeinstitutterne også fremover foretage en

individuel vurdering af den enkeltes kreditværdighed, før de yder et lån.

Pengeinstitutterne vil som panthavere endvidere have en interesse i at

beskytte

sig imod fald i værdien af det pantsatte. Da værdien heraf knytter sig til

værdien af ejendommen, vil pengeinstituttet have en selvstændig interesse i,

om

ejendommen er velvedligeholdt. Hvis der er tale om en dårlig vedligeholdt

ejendom vil pengeinstituttet formentlig beregne en højere risikomargin ved

fastsættelse af lånets størrelse.

Jeg skal i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at ingen

långivere ønsker at yde lån ud over hvad andelshaveren kan klare. Hvis

andelshaveren ikke overholder sine betalingsforpligtelser, og långiver derfor

må i gangsætte en tvangssalgsprocedure for at få dækning for sine

tilgodehavender, indebærer det, at långiver involveres og bliver pålagt en

del

besvær som følge heraf.

Uanset ovenstående har der imidlertid også fra flere andre sider

været udtrykt bekymring for, om andelshavere vil overbelåne deres andele. Jeg

kan i den forbindelse oplyse, at regeringen forud for 2. behandlingen af

lovforslaget vil fremsætte et ændringsforslag, der begrænser

belåningsmuligheden

til 80 pct. af maksimalprisen. Regeringen støtter et sådant

ændringsforslag.

Der har tidligere i lovgivningen været begrænsninger i

låneformål, men man er gået væk herfra, idet det i praksis var meget

vanskeligt

at skelne mellem forskellige låneformål. En begrænsning i låneformål

indebærer

en begrænsning i den enkeltes frihed, som kræver en særlig begrundelse.

Erfaringerne

fra det øvrige lånemarked med sikkerhed i fast ejendom viser at befolkningen

generelt udnytter lånemulighederne meget ansvarligt til at finansiere

erhvervelse, vedligeholdelse og forbedring af deres faste ejendom. Jeg har

ikke

noget grundlag for at tro, at netop beboere i andelsboligforeninger skulle

afvige herfra.

Jeg kan derfor ikke imødekomme forslaget om, at foreningerne

skal kunne gøre begrænsninger i låneformålene. Hertil kommer at en sådan

begrænsning vil medføre et betydeligt administrativt system, som skal sikre

overholdelsen af begrænsningerne. Det vil være foreningernes bestyrelser, som

i

givet fald skulle udføre denne opgave, og dette harmonerer ikke med de

betænkeligheder som i øvrigt er kommet til udtryk i forbindelse med

lovforslaget vedrørende øgede administrative byrder for foreningernes

bestyrelser.

Spørsmål 14:

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 8,

jf. L 51 – bilag 21 bekræfte, at andelsforeninger der er omfattet af

prismaksimeringsreglerne, er omfattet af lovforslaget?

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, gælder det for

andelsboligforeninger omfattet af lovens kapitel II og boligaktieselskaber

omfattet af lovens kapitel III. Reglerne om prismaksimering gælder begge

disse

boligfællesskabstyper. Andelsforeninger er ikke udtrykkelig nævnt i

andelsboligloven, og der kan ikke siges noget generelt om, hvorvidt der

gælder

prismaksimeringsregler for sådanne.

En andelsforening vil være omfattet af lovforslaget, såfremt den

samtidig er en andelsboligforening omfattet af lovens kapitel II og dermed af

prismaksimeringsbestemmelserne.

Spørgsmål 15:

Kan ministeren bekræfte, at de problemer med uensartetheden i

vilkårene for boligfællesskaber omfattet af andelsboliglovens kapitel IV A,

der

nævnes i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. L 51 – bilag 21, kan løses

såfremt det

for disse stilles som betingelse, at foreningernes vedtægter lever op til en

række nærmere bestemte minimumsbetingelser?

Spørgsmål 16:

Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et

ændringsforslag, der dels bemyndiger Erhvervs- og Boligstyrelsen til at

udstede

standardvedtægter for boligfællesskaber omfattet af andelsboliglovens kapitel

IV A og dels lader de fællesskaber, der benytter sig af disse omfatte af

lovforslagets

bestemmelser?

Svar på spørgsmål 15 og 16:

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 8 (L 51 – bilag 25) er

boliginteressentskaber væsentlig forskellige fra andelsboligforeninger. Den

lovmæssige regulering af de to boligfællesskabstyper er derfor også vidt

forskellig.

Den enkelte andelshaver hæfter over for kreditorer med sin andel

i foreningens formue, medens den enkelte interessent hæfter ubegrænset (det

vil

sige med hele sin formue) og solidarisk (det vil sige, at en kreditor kan

forlange hele sit krav dækket af en interessent).

Det må antages, at stifterne af et boliginteressentskab netop i

sin tid har valgt denne organisationsform, fordi det har disse særlige

karakteristika, og at man i den forbindelse har fravalgt

andelsboligforeningsformen.

Det må endvidere lægges til grund, at valget af denne selskabsform indebærer,

at boligfællesskabet på nogle afgørende punkter adskiller sig fra

andelsboligforeningen.

Skulle man, som der lægges op til i spørgsmålet, behandle

boliginteressentskaber på samme måde som andelsboligforeninger –

forudsat at

boliginteressentskaberne opfylder visse nærmere angivne krav – ville der

reelt

være tale om en fuldstændig ændring af den organisationsform, der er valgt,

herunder en ændring af kreditorernes retsstilling.

Således kan interessentskabet ikke med virkning for kreditorerne

træffe beslutning om ændring i hæftelsesforholdene. Ændringer i hæftelsen for

de lån, som interessentskabet har optaget, vil kun kunne ske med samtykke fra

långiverne/kreditorerne. I praksis vil en ændring i hæftelsesforholdene kun

kunne gennemføres ved, at interessentskabet indfrier samtlige deres lån og

erstatter dem med nye lån, som optages på baggrund af de ændrede

hæftelsesforhold. En sådan låneomlægning vil medføre udgifter for

fællesskabet.

Som jeg gjorde opmærksom på i min besvarelse af spørgsmål 8 er

der tale om en lille gruppe af eksisterende boligfællesskaber, da de som

følge

af forbudet i 1994 ikke længere kan oprettes. Det vil på den baggrund næppe

være

muligt for mange af boliginteressentskaberne at ændre deres vedtægter, så de

kommer til at ligne dem, som gælder for andelsboligforeninger.

Hertil kommer alle de betænkeligheder, som jeg også gjorde

opmærksom på i min tidligere besvarelse. Jeg må derfor fastholde, at det ud

fra

et retssikkerhedsmæssigt synspunkt på det foreliggende grundlag vil være

betænkeligt at foreslå regler for en ordning for pant og udlæg i andele i

boliginteressentskaber m.v.

Som alternativ til den i spørgsmålene anførte fremgangsmåde kan

jeg oplyse, at et boliginteressentskab kan vælge at lade sig omdanne til en

andelsboligforening ved at sælge interessentskabets ejendom til en

andelsboligforening og på den måde blive omfattet af lovforslaget.

Lignende dokumenter