Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Pant og udlæg i andelsboliger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. februar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber
(Pant og udlæg i andelsboliger)
[af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Økonomi- og
erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 5, 7, 9 og 10.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2,
3,
6 og 8.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1.
behandling den 25. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget har sammenhæng med forslag til lov om ændring af
tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven. (Pant og udlæg i
andelsboliger m.v.) (lovforslag nr. L 56), der har været behandlet i
Retsudvalget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 30. september 2003 dette
Læs alt
udkast til udvalget, jf. 2002-03 alm. del – bilag 387. Den 10. november
2003
sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat
herom til udvalget, jf. alm. del – bilag 52.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation,
Andelsboligforeningen Kirsten
Kimers Gaard,
Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet,
Finansrådet og
Johnny Hansen, Frederiksberg
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til økonomi- og
erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 8 af
udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens besvarelse heraf er
optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af et mindretal stillede
ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af et mindretal (S) stillede ændringsforslag.
Hvis det af mindretallet (S) under nr. 6 stillede ændringsforslag forkastes,
vil mindretallet stemme for de af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1
og
7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de
af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 4, 5, 9 og 10 stillede
ændringsforslag.
Hvis de af et mindretal (S) stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil
mindretallet indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiets mål i boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal
have et godt og trygt sted at bo. Et varieret udbud af boliger, som kan
imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har, er nødvendigt i
den
sammenhæng. Derfor lægger Socialdemokratiet vægt på at bevare andelsboligen
som
den unikke boligform, den udgør.
Socialdemokratiet er således optaget af at følge, hvad der sker
med denne boligform, når den offentlige støtte er udfaset helt. Udviklingen
lige nu går i retning af dyrere andelsboliger. Dette kan betyde, at
andelsboligtanken,
der skulle sikre, at personer med små indkomster også har mulighed for at
blive
andelsejere og indgå i et andelsfællesskab med både rettigheder og pligter,
med
tiden udviskes.
Andelsboligernes sociale
sigte har således hidtil været baggrunden for den meget begrænsede mulighed
for
at foretage udlæg og pant i andelsboliger. Denne retspraksis har dog i de
seneste 10 år været til debat, og derfor nedsatte den tidligere regering i
juni
2000 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at finde en model for, hvordan man
i
fremtiden kunne tillade pantsætning af andelsboliger under hensyn til
andelsboligens sociale sigte og fælleseje, og sikre boligtypen mod
spekulantinteresser.
Håbet var samtidig, at man kunne finde en model, der kunne gøre det lettere
for
andelshavere at opnå billigere lånemuligheder til bl.a. istandsættelse af
deres
andelsboliger, eftersom 28 pct. af de danske andelsboliger stadig mangler
adgang til centralvarme, bad og ordentlige køkkenfaciliteter.
Det var derfor med positiv
interesse, at Socialdemokratiet kastede sig over konklusionerne i betænkning
nr. 1421 om pant og udlæg i andelslejligheder, som den i 2000 nedsatte
arbejdsgruppe afgav i september 2002. Det er Socialdemokratiets indtryk, at
betænkningens konklusioner kunne have været omsat til nogle gode lovforslag
på
området. Desværre har
regeringen valgt ikke at følge betænkningens
anbefalinger.
Et eksempel på dette er den måde, man med loven vil tilsidesætte
andelsboligforeningernes demokratiske selvstyre.
Kun et fåtal af andelsboligforeninger giver i dag i deres vedtægter
mulighed for pantsætning af andele. I betænkningen har man ikke ment, at man
skulle tilsidesætte en sådan demokratisk beslutning i vedtægterne for at
fremme
antallet af pantsætninger. Det er Socialdemokratiet enig i, men kan
konstatere,
at det ikke er regeringens holdning.
Socialdemokratiet anerkender
argumentet om at tillade pantsætning i andele for at sikre, at andelshavere i
fremtiden får mulighed for at få adgang til bedre og billigere lånemuligheder
til f.eks. indskud i andelen og boligforbedringer. Derfor har
Socialdemokratiet
stillet ændringsforslag til lovforslaget, der følger denne logik ved at
begrænse lånemulighederne ved pantsætning til kun at omfatte andelsindskud og
boligforbedringer, der fører til varige forbedringer af boligen.
Socialdemokratiet er således
også bekymret for prisudviklingen for andelsboliger, hvis man ukritisk
tillader
pant og udlæg i andelsboliger. I dag opererer omkring 50 pct. af alle
andelsboligforeninger stadig med lavere andelspriser end den mulige
maksimalpris. Med en generel mulighed for alle til at foretage pant og udlæg
i
deres andel frygter Socialdemokratiet, at incitamentet til at bevare en lav
andelspris vil falde til fordel for den enkelte andelshavers »egennytte« med
hensyn til at sikre sig så stor en andelsværdi som muligt, alene af den
årsag,
at en stor andelsværdi samtidig vil give den største pant- og dermed
lånemulighed.
Resultatet kan blive
manglende midler til fremtidig vedligeholdelse af andelsboligfællesskaberne.
Ligesom
en stor andelsværdi vil betyde, at det for mange vil blive langt sværere at
købe en sådan andel. Den traditionelle andelsboligtanke bliver hermed brudt.
Socialdemokratiets bekymring
for flere af disse elementer i regeringens lovforslag skyldes således frygten
for, at forskellene mellem ejer- og andelsboliger i fremtiden udviskes til
ugunst for de mennesker, der i fremtiden forsøger at komme ind på
boligmarkedet.
Socialdemokratiet støtter
mulighederne for i fremtiden at tillade pant og udlæg i andelsboliger, men
ønsker at dette sker på særlige vilkår, der dels begrænser lånemulighederne,
dels sikrer den enkelte andelsboligforenings selvbestemmelsesret.
Socialdemokratiet finder
ikke, at regeringen med sit lovforslag tager dette hensyn,
og kan derfor ikke støtte lovforslaget. Men
Socialdemokratiet vil gerne indgå i fortsat dialog med regeringen om en form
på
indholdet i loven, som sikrer, at andelsboliger fortsat bliver en attraktiv
boligform for de mange.
Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget er principielt tilhænger af, at adgangen til
at
låne med sikkerhed i ens andelsbolig bliver bedre. Men det er uforståeligt,
at
regeringen i sin iver efter at give markedskræfterne maksimalt spillerum er
på
vej til at ofre både andelsboligen som særskilt boligform og de fordele for
nye, unge købere, der kunne være med den model, ekspertgruppen i september
2002
foreslog i betænkning nr. 1421 om pant og udlæg i andelslejligheder.
SF
finder det nødvendigt at lave to begrænsninger i låneadgangen. For det
første,
at andelshaverne i fællesskab demokratisk kan vedtage begrænsninger i
adgangen
til at låne. For det andet, at lån i boligen alene kan anvendes til at købe
boligen eller til at foretage forbedringer af den. Det vil sikre en
afbalanceret adgang til at låne, uden at det skader de øvrige andelshavere og
de mange unge, der har brug for en bolig.
Alternativet
til disse begrænsninger er regeringens ultraliberale model, der har
adskillige
ulemper. Dels udhuler den demokratiet i andelsboligforeningerne. Dels giver
den
mulighed for helt uhæmmet at kapitalisere andelsboligerne – til gavn for
de
nuværende andelshavere og til skade for de fremtidige, typisk unge,
andelskøbere. Og dels forvandler den principielt andelsboligen til blot endnu
en variant af ejerboligen.
SF er
tilhænger af et varieret boligmarked med udbud af flere forskellige
boligtyper.
Og det er afgørende for SF, at unge får en reel chance for at få fodfæste på
boligmarkedet. Derfor vil SF støtte de ændringsforslag, der er stillet af
Socialdemokratiet, og som viderefører tankegangen fra betænkningen, der
ligger
til grund for lovforslaget. Såfremt disse ændringsforslag ikke vedtages, vil
SF
stemme imod lovforslaget.
Et
tredje mindretal
(EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten er tilhænger af andelsboligen som boligform, og den
foreningstankegang, der er grundlaget, skal bevares.
Det grundliggende demokratiske fællesskab
demonteres, og ideen med en spekulationsfri ejendom går nu endeligt tabt med
lovforslaget.
Enhedslisten så gerne, at andelsboligerne var et reelt
boligalternativ til ejerboligen, og den store mangel på lejeboliger har
betydet, at andelsboligerne har været en attraktiv mellemløsning.
Enhedslisten kan ikke støtte markedsgørelsen af andelsboligerne,
der i sidste ende gør det mere vanskeligt for nye boligkøbere, end det
allerede
er i forvejen.
Et
fjerde mindretal
(KD) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af et mindretal (S) stillede ændringsforslag. Hvis det af mindretallet
under nr. 6 stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for
de
af økonomi- og erhvervsministeren under nr. 1 og 7 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af økonomi- og
erhvervsministeren
under nr. 4, 5, 9 og 10 stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 4 a, stk.
1, 1. pkt.,
indsættes efter »lejlighed«: », medmindre erklæringen skal
anvendes i forbindelse med en pantsætning, som er i strid med
vedtægtsbestemmelser
om en lånegrænse, jf. § 6 a, stk. 2«.
[Håndhævelse af
eventuel
lånegrænse]
Af
et
mindretal
(S), tiltrådt af et
mindretal
(SF, RV og KD):
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 4 a, stk.
1,
indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. punktum gælder dog ikke, hvis pantsætningen eller
retsforfølgningen er sket i strid med vedtægten.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6]
3)
Nr.
3
affattes således:
»3.
I
§
5
indsættes som
stk. 15:
»Stk. 15.
Stk. 14 gælder
ikke i de tilfælde, hvor andelshaveren har mulighed for pantsætning af sin
andel efter § 6 a.««
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6 – justering af
gældende garantiforpligtelse]
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
4)
I
nr.
3
ændres »
§ 5, stk. 13
« til: »
§ 5, stk. 14
«.
[Konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse m.v.]
5)
I den under
nr. 4
foreslåede affattelse af
§
6, stk. 7,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Inden afregning efter 1. pkt. skal andelsboligforeningen
undersøge, om der i andelsboligbogen er tinglyst rettigheder over andelen.
Dette gælder dog ikke, hvis foreningen ikke har afgivet erklæring efter § 4 a
vedrørende den pågældende andel.«
[Foreningens pligt til at efterse andelsboligbogen]
Af
et
mindretal
(S), tiltrådt af et
mindretal
(SF, RV og KD):
6)
Nr.
6
affattes således:
»6.
§ 6 a
affattes således:
»§ 6 a.
Det er den enkelte andelsboligforening, der i vedtægterne fastsætter, om
andelshaveren skal have ret til at pantsætte sin andel. En sådan
vedtægtsbestemt ret for andelshaveren til at pantsætte sin andel gælder kun i
forbindelse med lån til køb af andelen og lån til forbedringer af
andelsboligen.
Andelsboligforeningen kan ikke i vedtægterne fastsætte, at andelshaveren kan
pantsætte andelen til andre end de i 2. pkt. nævnte låneformål.
Stk. 2.
Der kan ikke
foretages arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening, hvor der til
andelen
er knyttet retten til en bolig, når det i vedtægten for andelsboligforeningen
er fastsat, at andele i andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til
genstand for arrest eller eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.««
[Andelsboligforeningen beslutter, om andelshaveren skal have
ret til at pantsætte sin andel, og låneformålet begrænses til køb af andelen
og
forbedringer af andelsboligen]
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
7)
Nr.
6
affattes således:
»6.
§ 6 a
affattes således:
»§ 6 a.
Uanset modstående vedtægtsbestemmelser kan der foretages arrest og udlæg i en
andel i en andelsboligforening, og andelshaveren kan pantsætte sin andel.
Andelshaverens ret til at pantsætte sin andel kan ikke begrænses i
vedtægterne,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan andelsboligforeningen i vedtægterne begrænse retten
til at pantsætte andelen gennem fastsættelse af en grænse for lånets
størrelse.
Retten kan alene begrænses på den måde, at andelshaveren ikke mod sikkerhed i
andelen må optage lån, som overstiger 80 pct. af pantets værdi på
lånetidspunktet.««
[Lånegrænse på 80 pct.]
Af
et
mindretal
(S), tiltrådt af et
mindretal
(SF, RV og KD):
8)
Nr.
8
affattes således:
»8.
I
§ 7 g
ændres »jf. § 5, stk. 14« til:
»jf. § 5, stk. 14 og 15«.«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 3 og 6]
Af
økonomi- og erhvervsministeren,
tiltrådt af et
mindretal
(V, DF og KF):
9)
I den under
nr. 8
foreslåede ændring af
§ 7 g
ændres »§
5, stk. 13« til: »§ 5, stk. 14«.
[Konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse m.v.]
Til § 2
10)
I
stk.
2
ændres »§ 5, stk. 13, 4. pkt.« til: »§ 5, stk. 14, 4. pkt.«
[Konsekvens af vedtagelsen af lov om byfornyelse m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at foreningen ikke skal afgive erklæring, hvis
pantsætningen er i strid med en vedtægtsbestemmelse om en lånegrænse.
Ændringsforslaget er en konsekvens af den under nr. 7 foreslåede
affattelse af § 6 a, hvorefter andelsboligforeningerne får adgang til i
vedtægterne at fastsætte regler om en lånegrænse på 80 pct. af pantets værdi
på
lånetidspunktet.
Ændringsforslaget giver foreningerne mulighed for at kunne
håndhæve eventuelle bestemmelser i vedtægterne om en lånegrænse. Foreningen
kan
efter forslaget afslå at afgive erklæring til brug for tinglysning af en
pantsætning, hvis der allerede er sket belåning af andelen på 80 pct., eller
hvis den pantsætning, til brug for hvilken der skal afgives erklæring, sker
for
et beløb, der bevirker, at lånegrænsen overskrides.
Hvis erklæringens afgivelse vil medføre, at der sker en
tilsidesættelse af vedtægterne, må bestyrelsen afvise at afgive erklæring.
Til nr. 2 og 8
Konsekvensændringer som følge af ændringsforslagene under nr. 3
og 6.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget under
nr. 6, hvorefter det bliver op til den enkelte andelsboligforening at træffe
beslutning om, hvorvidt andelshaveren skal kunne pantsætte sin andel.
Ifølge lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås garantibestemmelsen i
andelsboliglovens § 5, stk. 13 (der rettelig skulle være § 5, stk. 14, jf.
økonomi- og erhvervsministerens ændringsforslag nr. 4), ophævet som følge af
den i lovforslaget foreslåede pantsætningsmulighed for alle andelshavere. Der
henvises i lovforslagets bemærkninger til, at en begrundelse herfor bl.a. er,
at pligten til at stille garanti bør undtage de tilfælde, hvor
garantistillelse
ikke er absolut nødvendig, fordi der består en anden mulighed for
sikkerhedsstillelse – pantsætning. Under hensyntagen til
ændringsforslaget
under nr. 6, hvorefter det bliver op til den enkelte andelsboligforening at
træffe beslutning om, hvorvidt andelshaveren skal kunne pantsætte sin andel,
bevares den gældende garantiforpligtelse i andelsboliglovens § 5, stk. 14,
idet
det dog foreslås i ændringsforslaget, at garantiforpligtelsen ikke skal gælde
i
de tilfælde, hvor andelshaveren har mulighed for pantsætning af sin andel
efter
andelsboliglovens § 6 a, jf. ændringsforslag nr. 6.
Til nr. 4
Den under nr. 4 foreslåede ændring er en konsekvens af
vedtagelsen af lov nr. 1235 af 27. december 2003, som er konsekvensændringer
som følge af vedtagelsen af lov om byfornyelse og udvikling af byer. I nævnte
ændringslov blev der indsat et nyt stykke i § 5, hvilket har medført, at de
efterfølgende
stykker har fået ændrede numre. Stk. 13 blev herefter til stk. 14.
Til nr. 5
Det foreslås, at det præciseres i loven, at
andelsboligforeningen inden afregning af overdragelsessummen skal efterse
andelsboligbogen.
For at sikre en korrekt afregning og dermed mindske risikoen
for, at andelsboligforeningen i forbindelse med afregningen af
overdragelsessummen begår fejl, foreslås, at foreningen skal undersøge
andelsboligbogen for at få oplyst, hvilke rettigheder der er tinglyst over
den
pågældende andel. Hvis foreningen ikke undersøger andelsboligbogen og begår
fejl ved afregningen, kan den ifalde et erstatningsansvar for det tab, som
herved
påføres rettighedshaverne.
Undersøgelse af andelsboligbogen vil kunne ske ved telefonisk
henvendelse til retten i Århus, som skal føre andelsboligbogen, samt ved
personlig henvendelse på landets tinglysningskontorer. Det vil være
omkostningsfrit
for foreningen at indhente oplysninger fra andelsboligbogen på denne måde.
Der vil dog være tilfælde, hvor det er overflødigt for
foreningen at undersøge andelsboligbogen. Derfor gøres den undtagelse, at
hvis
foreningen aldrig har afgivet erklæring til brug for tinglysning af
rettigheder
over den pågældende andel, så har den ikke pligt til at efterse
andelsboligbogen.
Grunden hertil er, at en forudsætning for tinglysning af pante-
eller udlægsrettigheder over andele er, at foreningen har afgivet en
erklæring
efter den foreslåede § 4 a. Hvis foreningen aldrig har afgivet erklæring
vedrørende den pågældende andel, skal den ikke ulejliges med at undersøge
andelsboligbogen,
ligesom retten i Århus ikke vil blive belastet af unødige henvendelser.
Til nr. 6
Lovforslaget indebærer, at alle andelshavere gives mulighed for
at pantsætte deres andel. Andelsboligforeningerne kan efter lovforslaget ikke
modsætte sig en andelshavers ønske om pantsætning af ejendommen. Tilsvarende
er
der i lovforslaget ikke fastsat begrænsninger
i de låneformål, der kan ske pantsætning til.
Ændringsforslaget indebærer, at kompetencen til at træffe
beslutning om, hvorvidt andelshaveren skal kunne pantsætte sin andel,
tillægges
den enkelte andelsboligforening. Ændringsforslaget indebærer endvidere, at
andelshaverens eventuelle ret til pantsætning af andelen alene kan ske til
sikkerhed
for lån til finansiering af andelen eller forbedringer i denne. Disse to
låneformål kan hverken begrænses eller udvides af andelsboligforeningen.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at lovforslaget i den
form, hvori det er fremsat – og hvorefter retten til pantsætning
tillægges den
enkelte andelshaver uafhængigt af andelsboligforeningens holdning hertil
– er
et ganske uhensigtsmæssigt indgreb i foreningernes selvstyre.
Socialdemokratiet
har i den sammenhæng også noteret sig, at arbejdsgruppen – der i
september 2002
afgav betænkning nr. 1421 om pant og udlæg i andelsboliger, og som
lovforslaget
tager sit udgangspunkt i – i betænkningen har anført, at de enkelte
andelsboligforeninger som hidtil skal have mulighed for med virkning for
andelshaverne i foreningen at udelukke eller begrænse adgangen til at
pantsætte
andelen. Arbejdsgruppen lagde vægt på, at et sådant indgreb er et indgreb i
foreningens selvstyre, og at andelsboligen er en almindeligt accepteret
velfungerende boligform, der i alt væsentligt er skabt uden lovregulering,
men
ved en fri udvikling gennem foreningens vedtægter. Socialdemokraterne vil
gerne
medvirke til at støtte foreningernes fortsatte selvstyre og har fuld tillid
til, at beboerne gennem beboerdemokratiet er de bedste til at tage stilling
til, om pantsætning af andelene overordnet set er en fordel for foreningen.
Dermed bevares beboernes mulighed for at tage hensyn til de særlige
ønsker og behov, der er i netop deres
forening. Andelsboligformen adskiller sig i øvrigt både fra ejerboligen og
lejeboligen ved, at beboerne i fællesskab ejer ejendommen med en brugsret til
en del af ejendommen for de enkelte andelshavere. Andelshaveren har dermed en
kollektiv forpligtelse, som må gå forud for individuelle ønsker.
Socialdemokratiet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at
adgangen til at pantsætte en andelsbolig begrænses til kun at kunne ske til
sikkerhed for lån til finansiering af andelen eller forbedringer i denne. En
helt fri adgang til belåning vil efter Socialdemokratiets opfattelse modvirke
foreningernes nuværende praksis, hvorefter boligernes pris på frivillig basis
begrænses til et niveau, der ligger under maksimalpriserne.
Som konsekvens af den foreslåede ændring, hvorefter kompetencen
til at træffe beslutning om pantsætning af andelen
tillægges andelsboligforeningen og ikke den
enkelte andelshaver, indeholder ændringsforslaget også en konsekvensændring i
forhold til lovforslagets forslag om at ophæve forbuddet i den gældende
andelsboliglovs § 6 a om forbud mod udlæg i andele i andelsboligforeninger.
Ændringsforslaget indebærer således, at det gældende forbud mod udlæg
opretholdes. Det bemærkes i den sammenhæng, at det i henhold til gældende
regler og praksis er en betingelse for, at kreditorerne skal respektere
udlægsforbuddet, at andelshaveren ikke kan råde over andelen gennem
pantsætning.
Til nr. 7
Det foreslås, at andelsboligforeningerne får mulighed for at
fastsætte en lånegrænse i vedtægterne. Det foreslås endvidere, at denne
sættes
til 80 pct. af pantets værdi på lånetidspunktet.
Foreningen kan træffe beslutning om en lånegrænse efter de
regler, som gælder for vedtagelse af vedtægtsændringer i foreningen.
Det overlades til foreningerne selv at fastsætte nærmere regler
for, hvilken procedure der skal følges i forbindelse med fastsættelsen af
pantets værdi, herunder om bestyrelsens besigtigelse af boligen og
fastsættelse
af frist for bestyrelsens værdiansættelse. Derudover vil der i vedtægten
skulle
fastsættes regler om, hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelse af
reglerne.
Foreningerne kan ikke beslutte en anden lånegrænse end 80 pct.,
ligesom der heller ikke kan besluttes en anden afgrænsning af »pantets værdi«
end den, som er angivet i ændringsforslaget. Det er hensigten hermed at
forhindre, at foreningerne fastsætter en meget lav lånegrænse, hvilket kan
gøre
pantsætningsadgangen illusorisk. På samme vis er det udelukket at begrænse
»pantets værdi« til eksempelvis værdien af andelen i foreningens formue.
For at foreningerne kan håndhæve en eventuel lånegrænse foreslås
i bestemmelsen om foreningens afgivelse af erklæring indsat en bestemmelse,
hvorefter foreningen ikke er forpligtet til at afgive erklæring, hvis den er
til brug for tinglysning af en pantsætning, som vil indebære en overskridelse
af lånegrænsen.
Pantets værdi på lånetidspunktet opgøres i overensstemmelse med
det i tinglysningslovens § 42 j, stk. 4, angivne. Efter denne bestemmelse
omfatter pantet, når intet andet er aftalt, forbedringer i lejligheden samt
inventar, der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.
Inge-Lene Ebdrup (V)
Rikke Hvilshøj (V)
Ulrik Kragh (V)
nfmd.
Gudrun Laub (V)
Freddie H. Madsen (DF)
Anita Knakkergaard (DF)
Carina Christensen (KF)
Helle Sjelle (KF)
Tove Videbæk (KD)
Jørn Pedersen (S)
Jytte Andersen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
René Skau Björnsson (S)
fmd.
Morten Homann (SF)
Niels Helveg Petersen (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 51
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 18/11-03 fra Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet
2
Kopi REU: Kommenteret høringsoversigt samt høringssvar
til lovforslag nr. L 56, fra justitsministeren
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/11-03 fra Det
Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, til økonomi- og
erhvervsministeren
4
Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget
5
Spm. 2, om fratagelse af foreningernes mulighed for
demokratisk at regulere låneadgangen ikke er et indgreb i
andelsboligforeningernes selvstyre, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 3, om ministeren kan bekræfte, at medlemmer af en
andelsboligforening kan lide økonomisk tab som konsekvens af en andelshavers
belåning af sin andel, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 4 om, hvilke samfundsmæssige hensyn der taler mod at
åbne mulighed for låneoptagelse uden begrænsning, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 5 om lovforslagets påvirkning af handelsprisen på
andele, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 6, om lovforslaget betyder, at der kan lånes to
gange med sikkerhed i den samme bolig, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 7 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, der begrænser belåningsmuligheden, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 8, om alle andelsboliglignende boligformer vil være
omfattet af lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
6
Fastsat tidsplan for lovforslagets behandling
7
Henvendelse af 10/12-03 fra Andelsboligforeningen Kirsten
Kimers Gaard
8
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 10/12-03 fra
Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard, til økonomi- og
erhvervsministeren
9
Kopi REU: Tidsplan for Retsudvalgets behandling af L 56
10
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/11-03
fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fra økonomi- og
erhvervsministeren
11
Henvendelse af 15/12-03 fra Andelsboligforeningernes
Fællesrepresentation
12
Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/12-03 fra
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, til økonomi- og
erhvervsministeren
13
Revideret tidsplan for lovforslagets behandling
14
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 10/12-03
fra Andelsboligforeningen Kirsten Kimers Gaard, fra økonomi- og
erhvervsministeren
15
Revideret tidsplan for behandling af lovforslaget
16
Kopi REU: Retsudvalgets spm. 2 om omkostninger, den
enkelte rettighedsindehaver kommer til at betale ved at få sin rettighed
tinglyst, til justitsministeren
Kopi REU: Retsudvalgets spm. 3 om omkostninger,
lovforslaget vil medføre for andelsboligforeningerne i form af udfærdigelse
af erklæringer, til justitsministeren
17
Kopi REU: Retsudvalgets spm. 4 om, hvordan køberen af en
andelslejlighed kan sikre sig mod, at der er pant i løsøre, som følger med
andelslejligheden, når dette løsøre ikke er omfattet af pantet i
andelslejligheden,
til justitsministeren
18
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 15/12-03
fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, fra økonomi- og
erhvervsministeren
19
Henvendelse af 18/12-03 fra Det Juridiske Fakultet,
Københavns Univerisitet
20
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 18/12-03 fra Det
Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, til økonomi- og
erhvervsministeren
21
Svar på spm. 2, om fratagelse af foreningernes mulighed
for demokratisk at regulere låneadgangen ikke er et indgreb i
andelsboligforeningernes
selvstyre, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 3, om ministeren kan bekræfte, at medlemmer
af en andelsboligforening kan lide økonomisk tab som konsekvens af en
andelshavers
belåning af sin andel, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 4, om hvilke samfundsmæssige hensyn der
taler mod at åbne mulighed for låneoptagelse uden begrænsning, fra økonomi-
og erhvervsministeren
Svar på spm. 5 om lovforslagets påvirkning af
handelsprisen på andele, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 6, om lovforslaget betyder, at der kan lånes
to gange med sikkerhed i den samme bolig, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 7 om teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, der begrænser belåningsmuligheden, fra økonomi- og
erhvervsministeren
Svar på spm. 8, om alle andelsboliglignende boligformer
vil være omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
22
Henvendelse af 23/12-03 fra Finansrådet
23
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 23/12-03 fra
Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren
24
Spm. 13 om, hvor mange penge der forventes frigivet, og
forventet antal arbejdspladser oprettet i forbindelse med vedtagelse af
lovforslaget, til økonomi- og erhvervsministeren
25
Spm. 14, om andelsforeninger omfattet af
prismaksimeringsreglerne også er omfattet af lovforslaget, til økonomi- og
erhvervsministeren
Spm. 15, om uensartethed i vilkårene for
boligfællesskaber kan løses ved krav om, at foreningens vedtægter lever op
til nærmere bestemte minimumsbetingelser, til økonomi- og erhvervsministeren
Spm. 16 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, som bemyndiger Erhvervs- og Boligstyrelsen til udstedelse af
standardvedtægter for boligfællesskaber, til økonomi- og erhvervsministeren
26
Svar på spm. 13 om, hvor mange penge der forventes
frigivet, og antal arbejdspladser oprettet i forbindelse med vedtagelse af
lovforslaget, fra økonomi- og erhvervsministeren
27
Svar på spm. 14, om andelsforeninger omfattet af
prismaksimeringsreglerne også er omfattet af lovforslaget, fra økonomi- og
erhvervsministeren
28
Svar på spm. 15, om uensartethed i vilkårene for
boligfællesskaber kan løses ved krav om, at foreningens vedtægter lever op
til nærmere bestemte minimumsbetingelser, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 16 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, som bemyndiger Erhvervs- og Boligstyrelsen til udstedelse af
standardvedtægter for boligfællesskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren
29
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 23/12-03
fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren
30
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 18/12-03
fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, fra økonomi- og
erhvervsministeren
31
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
32
1. udkast til betænkning
33
Meddelelse om, at henvendelse af 15/2-04 fra Johnny
Hansen, Frederiksberg er fremlagt for udvalgets medlemmer og stedfortrædere
34
2. udkast til betænkning
35
Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
36
3. udkast til betænkning
37
Meddelelse om nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over
lovforslaget
Bilag 2
8 af udvalgets spørgsmål og økonomi- og
erhvervsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere
henvendelse af 18. november 2003 fra Det Juridiske Fakultet vedrørende
forslag
til justeringer af L 51, jf. L 51 – bilag 1.
Svar:
I henvendelsen af 18. november 2003 til Folketingets Boligudvalg
anfører Dr. Jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, at han vurderer, at det er et
godt og gennemarbejdet lovforslag, og at ideen om pant og udlæg i
andelsboliger
er rigtig. Han har enkelte forslag til justeringer i L 51 og L 56 om pant og
udlæg i andelsboliger.
Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg kun
kommenterer de forslag, som vedrører L 51, idet L 56 er fremsat af
justitsministeren, der vil kommentere herpå.
Jeg har følgende bemærkninger til kommentarerne:
1) L 51. Andelsboliglovens § 6, stk. 7
Ond tro i forhold til indholdet af andelsboligbogen
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen henviser i sine kommentarer til
bemærkningerne vedrørende lovforslagets § 1, nr. 4 (lovens § 6, stk. 7), der
anfører, at inden foreningen udbetaler overdragelsessummen til en
fraflyttende
andelshaver, må den for at være i god tro undersøge, om der i
andelsboligloven
er registreret pant- eller udlægshavere, som skal have del i
overdragelsessummen. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen mener, at det bør fremgå
udtrykkeligt af loven, såfremt det almindelige princip, hvorefter man ikke
anses for at være i ond tro om tingbogens indhold, skal fraviges.
Hertil skal jeg bemærke, at der i lovforslagets bemærkninger er
anført en betragtning omkring erstatningsansvar og ikke omkring god/ond tro i
forhold til tinglysningslovens almindelige principper. For at foreningen kan
sikre sig bedst muligt mod et eventuelt erstatningsansvar (undgå at handle
culpøst) er det derfor beskrevet at foreningen til eksempel kan foretage
kontrol i andelsboligbogen forud for udbetaling til den fraflyttende
andelshaver.
Det har ikke været formålet med lovforslaget at pålægge
foreningen en unødig byrde i form af en pligt til at undersøge
andelsboligbogen
i alle tilfælde. Der vil således være tilfælde, hvor det vil være overflødigt
at foretage en kontrol.
Ophør af pant ved udbetaling til den fraflyttende andelshaver
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen gør endvidere opmærksom på, at
pantet ikke ophører, såfremt foreningen betaler til den fraflyttende
andelshaver, uden at have taget højde for eventuelle kreditorer. Han anfører,
at formuleringen af bemærkningerne til L 51 kan give anledning til den
misforståelse,
at pantet ophører i den beskrevne situation.
I det omfang bemærkningerne måtte kunne misforstås, skal jeg
gerne præcisere, at en eventuel registreret panteret, der er registreret i
andelsboligbogen, ikke ophører ved udbetaling til den fraflyttende
andelshaver,
idet den tinglyste rettighed skal respekteres uanset om erhververen er i god
eller ond tro, jf. tinglysningslovens § 42 j, stk. 1. Derfor er det også
anført
i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (lovens § 6 a), at købere af
andele, inden købsaftalen indgås, bør undersøge, om der er registreret
rettigheder over den pågældende andel i andelsboligbogen.
Hvis foreningen begår fejl ved udbetalingen, kan den ifalde
erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler for det tab, som herved
påføres rettighedshaverne. Ved at følge den beskrevne procedure, hvorefter
foreningen forud for udbetaling af købesummen og en køber inden købsaftalen
indgås bør undersøge andelsboligbogen, vurderer jeg, at hverken bestyrelsen
eller købere løber nogen risiko for erstatningsansvar.
2) L 51. § 6b, stk. 2
Den fraflyttende andelshavers indstillingsret ifølge vedtægterne
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen anfører, at lovforslagets § 1, nr.
7 (lovens § 6, stk. 7) kan forstås, således at andelshaveren ved tvangssalg
har
ret til at indstille en køber i strid med bestemmelser i
andelsboligforeningens
vedtægter (eksempelvis bestemmelser om en venteliste).
Hertil skal jeg bemærke, at det fremgår af lovforslagets § 1,
nr. 7 (lovens § 6 b, stk. 1), at salg af en andel efter denne bestemmelse
foretages af andelsboligforeningen i overensstemmelse med lovens §§ 5-6 og
foreningens vedtægter. Dette er ligeledes beskrevet i bemærkningerne til stk.
2. Bestemmelsens i stk. 2 skal derfor læses under hensyntagen til stk. 1.
3) L 51. § 2
Andelsboligforeningens ændring af vedtægterne som følge af
lovforslaget
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen anfører, at det i lovforslagets §
2 (med tilhørende bemærkninger) synes forudsat, at stort set samtlige
andelsboligforeninger skal ændre deres vedtægter som følge af loven.
Hertil skal jeg bemærke, at det af lovforslagets § 1, nr. 6
(lovens § 6 a) fremgår, at der uanset modstående vedtægtsbestemmelser kan
foretages arrest og udlæg, og at andelshaveren kan pantsætte sin andel.
Formålet med bestemmelserne er, at sikre at muligheden for pant
og udlæg ikke kan afskæres gennem vedtægtsbestemmelser. Vedtægtsbestemmelser
om
pant og udlæg, som fraviger loven vil derfor være ugyldige.
Det samme hensyn gør sig ikke gældende i forhold til ophævelse
af garantibestemmelsen, der formentlig overflødiggøres helt, idet alle
andelshavere i stedet får mulighed for at pantsætte andelen. Under henvisning
til at foreningerne fremover typisk ikke vil være interesserede i at stille
garanti,
har man overladt det til foreningen selv at lave regler om garantistillelse.
Ændringen kan f.eks. ske ved et tillæg til vedtægterne.
Spørgsmål 2:
Kan ministeren bekræfte, at der vil være tale om et indgreb i
andelsboligforeningernes selvstyre, eftersom ministeren har fravalgt
foreningernes mulighed for demokratisk at regulere låneadgangen, som
arbejdsgruppen
bag betænkning nr. 1421 fra september 2002 lagde op til?
Svar:
Regeringen har fundet, at alle andelshavere skal have mulighed
for at pantsætte andelen, idet pantsætningsadgangen blandt andet vil lette
finansieringen af køb af andelsboliger. Dette er resultatet af en afvejning
af
på den ene side hensynet til foreningens selvbestemmelsesret og på den anden
side den enkeltes ret til at kunne benytte sig af de nye muligheder.
Når regeringen har valgt at give alle andelshavere mulighed for
at pantsætte andelen, er det fordi den foreslåede ordning for pant og udlæg i
andele ikke indebærer nogen risiko for andelsboligforeningerne. Foreningerne
mister således hverken indflydelse med hensyn til driften af ejendommen eller
løber nogen økonomisk risiko med ordningen.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren redegøre for, hvorledes forslaget forventes at
påvirke handelsprisen (ikke maksimalprisen) på andele, herunder om ikke
lovforslaget vil medføre, at alle andelsboliger som udgangspunkt vil blive
handlet til maksimalprisen?
Svar:
Det er min opfattelse, at der med lovforslaget er taget hensyn
til foreningernes frihed til at fastsætte lavere priser for andelsboligerne
end
lovens.
Med den i § 1, nr. 1, i lovforslaget foreslåede bestemmelse, er
panthavere således afskåret fra at påvirke foreningens beslutning om at
fastsætte lavere maksimalpriser end de, der er tilladt efter loven.
Det vil sige, at alle andelshavere også fremover – og uanset om
deres andel er pantsat – kan stemme for en beslutning om, at andelene i
foreningens formue skal fastsættes til en værdi/pris, som ligger under de
værdier/priser,
som kan beregnes efter lovens maksimalprisbestemmelse, uden at eventuelle
panthavere
kan gøre »sanktioner« gældende.
Det bemærkes endvidere, at en panthaver ikke vil kunne stille
som vilkår for et lån, at pantegælden forfalder til betaling, hvis foreningen
beslutter at fastsætte en lavere pris på andelene, end den, som kan opnås
efter
andelsboliglovens maksimalprisbestemmelse.
Spørgsmål 8:
Kan ministeren bekræfte, at alle andelsboliglignende boligformer
(som f.eks. andelsforeninger og boliginteressentskaber) vil være omfattet af
lovforslaget? Vil ministeren i benægtende fald yde lovteknisk bistand til
udarbejdelse af et ændringsforslag, der sikrer, at også disse boligformer er
omfattet?
Svar:
Lovforslaget omfatter alle andelsboliglignende boligformer, det
vil sige boligformer omfattet af andelsboliglovens kapitler II og III. Det
drejer sig om private andelsboligforeninger, boligaktieselskaber og
boliganpartsselskaber. Lovforslaget udmønter Betænkning nr. 1421 om pant og
udlæg i andelslejligheder. Betænkningen har ikke beskæftiget sig med andre
boligtyper.
Andelsboligloven omfatter også nogle andre boligtyper, som ikke
minder om andelsboliger, og som derfor ikke er omfattet af lovforslaget.
Lovens
kapitel IV omfatter boligsamejer (anpartslejligheder) og IV A andre
boligfællesskaber, herunder boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber
og
andre boligfællesskaber (som kan være andelsforeninger). Kapitel IV A har
således karakter af en opsamlingsbestemmelse, som regulerer flere forskellige
typer boligfællesskaber, som i deres konstruktioner indbyrdes er forskellige.
Hverken boligfællesskaber omfattet af kapitel IV eller IV A kan
længere oprettes. De blev forbudt i henholdsvis 1976 og i 1994, da de begge
er
opstået som forsøg på at omgå forbuddet mod opdeling af ældre
udlejningsejendomme i ejerlejligheder. Anpartslejligheder og andele i
boliginteressentskaber m.v., som blev etableret før forbuddene blev indført,
kan fortsat frit videresælges.
Anparter kan belånes med realkreditlån, derfor er de uden interesse
i relation til L 51.
Ved boliginteressentskaber er interessentskabet typisk lyst som
ejer af den faste ejendom, mens interessenterne erhverver en andel af
interessentskabsformuen, hvortil der er knyttet en brugsret til en lejlighed
i
interessentskabets ejendom. En erhverver af en interessentskabsandel har
ligesom ved en andelshavers køb af en andelsbolig ikke mulighed for at
finansiere købet med realkreditlån, men er henvist til at få et lån i et
pengeinstitut.
Boliginteressentskaberne adskiller sig imidlertid på afgørende
punkter fra andelsboligforeningerne og boligaktieselskaberne. Den største
forskel består i, at interessentskabsandele sælges til markedspriser. Det vil
sige, at der ikke gælder maksimalpriser, som ved de andre to boligformer. De
øvrige
regler om overdragelse (§§ 5 og 6), som gælder for andelsboligforeninger og
boligaktieselskaber m.v., gælder heller ikke for boliginteressentskaberne.
Endvidere er boliginteressentskaberne i de interne forhold
reguleret af interessentskabskontrakten, hvor især reglerne omkring hæftelse,
udtræden af fællesskabet m.v., kan være meget forskellige fra boligfællesskab
til boligfællesskab.
Det skønnes, at der på landsplan findes omkring 3-400
boliginteressentskaber og boligkommanditselskaber. Dette skøn stammer fra
1994.
Indførelse af en pant- og udlægsordning svarende til den i L 51
(og L 56) foreslåede for boliginteressentskaber m.v., vil nødvendigvis
forudsætte et omfattende, teknisk kompliceret lovforberedende arbejde som
følge
af disse boligfællesskabers indbyrdes forskellighed og de få lighedstræk med
andelsboligforeninger m.fl., da der som nævnt ikke i betænkning nr. 1421
foreligger et grundlag for et lovinitiativ vedrørende disse boligtyper.
På grundlag af det kendskab, der i dag haves til boliginteressentskaberne
m.v., må det formodes, at der blandt andet gælder forskellige
hæftelsesforhold,
herunder om hæftelse i forbindelse med udtræden af fællesskabet. En
regulering
af adgangen til at pantsætte dele af et boliginteressentskab, med tilhørende
regler om tvangsinddrivelse af pantet vil kunne få vidt forskellige
konsekvenser for interessenterne alt efter interessentskabets forhold.
Hertil kommer, at det vil være nødvendigt at ændre i
Justitsministeriets lovgivning, da der også skal fastsættes regler, som kan
sikre en regulering af de spørgsmål af tinglysningsmæssig og processuel
karakter, der vil kunne opstå som følge af en ordning for pant og udlæg i
boliginteressentskaber m.v.
Jeg finder det derfor betænkeligt ud fra et
retssikkerhedssynspunkt på det foreliggende grundlag at foreslå regler for en
ordning for pant og udlæg i boliginteressentskabsandele m.v., hvor risikoen
for
utilsigtede følger for interessenterne mv. ikke kan bedømmes.
Spørgsmål 10:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. december 2003
fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation vedrørende lovforslag nr. L
51.
Svar:
ABF anfører, at det bør være op til foreningerne selv at
beslutte, om de ønsker at åbne for pantsætning af andelene eller ej. Som det
mindre i det mere ønsker ABF, at foreningerne får mulighed for at begrænse
låneadgangen til visse formål eller i størrelsen af lånebeløbet.
Jeg skal hertil bemærke, at regeringen har fundet, at alle
andelshavere skal have mulighed for at pantsætte andelen. Det har især været
vigtigt for regeringen at sikre, at alle købere af andelsboliger får samme
mulighed for at finansiere købet af andelen gennem optagelse af lån mod
sikkerhed i andelen.
Når regeringen har valgt at vægte hensynet til den enkelte
andelshaver tungere end hensynet til foreningernes selvbestemmelsesret,
skyldes
det, at den foreslåede ordning ikke indebærer nogen risiko for
foreningerne.
ABF anfører endvidere, at man kan frygte, at det fremover bliver
vanskeligere for foreningerne at beslutte lavere maksimalpriser end lovens og
igangsættelse af større vedligeholdelsesarbejder.
Selv om der gennemføres en ordning for pant og udlæg i andele,
vil det stadig være op til flertallet i den enkelte forening at beslutte, om
foreningen skal vedtage priser, som ligger under den maksimalpris, der kan
beregnes
efter loven.
Jeg mener endvidere, at den frygt, der gives udtryk for, med
hensyn til at andelshavere som følge af pantsætningsadgangen vil gældsætte
sig
i et omfang, som gør, at andelshaverne ikke kan klare yderligere økonomiske
forpligtelser, er overdrevet.
For det første er der jo tale om lån og ikke foræringer, hvilket
indebærer, at låntagerne ligesom i alle andre forhold, som indebærer øgede
økonomiske forpligtelser, vil tænke sig om, inden de optager lån mod
sikkerhed
i andelen.
For det andet vil pengeinstitutterne også fremover foretage en
individuel vurdering af den enkeltes kreditværdighed, før de yder et lån.
Pengeinstitutterne vil som panthavere endvidere have en interesse i at
beskytte
sig imod fald i værdien af det pantsatte. Da værdien heraf knytter sig til
værdien af ejendommen, vil pengeinstituttet have en selvstændig interesse i,
om
ejendommen er velvedligeholdt. Hvis der er tale om en dårlig vedligeholdt
ejendom vil pengeinstituttet formentlig beregne en højere risikomargin ved
fastsættelse af lånets størrelse.
Jeg skal i forlængelse heraf gøre opmærksom på, at ingen
långivere ønsker at yde lån ud over hvad andelshaveren kan klare. Hvis
andelshaveren ikke overholder sine betalingsforpligtelser, og långiver derfor
må i gangsætte en tvangssalgsprocedure for at få dækning for sine
tilgodehavender, indebærer det, at långiver involveres og bliver pålagt en
del
besvær som følge heraf.
Uanset ovenstående har der imidlertid også fra flere andre sider
været udtrykt bekymring for, om andelshavere vil overbelåne deres andele. Jeg
kan i den forbindelse oplyse, at regeringen forud for 2. behandlingen af
lovforslaget vil fremsætte et ændringsforslag, der begrænser
belåningsmuligheden
til 80 pct. af maksimalprisen. Regeringen støtter et sådant
ændringsforslag.
Der har tidligere i lovgivningen været begrænsninger i
låneformål, men man er gået væk herfra, idet det i praksis var meget
vanskeligt
at skelne mellem forskellige låneformål. En begrænsning i låneformål
indebærer
en begrænsning i den enkeltes frihed, som kræver en særlig begrundelse.
Erfaringerne
fra det øvrige lånemarked med sikkerhed i fast ejendom viser at befolkningen
generelt udnytter lånemulighederne meget ansvarligt til at finansiere
erhvervelse, vedligeholdelse og forbedring af deres faste ejendom. Jeg har
ikke
noget grundlag for at tro, at netop beboere i andelsboligforeninger skulle
afvige herfra.
Jeg kan derfor ikke imødekomme forslaget om, at foreningerne
skal kunne gøre begrænsninger i låneformålene. Hertil kommer at en sådan
begrænsning vil medføre et betydeligt administrativt system, som skal sikre
overholdelsen af begrænsningerne. Det vil være foreningernes bestyrelser, som
i
givet fald skulle udføre denne opgave, og dette harmonerer ikke med de
betænkeligheder som i øvrigt er kommet til udtryk i forbindelse med
lovforslaget vedrørende øgede administrative byrder for foreningernes
bestyrelser.
Spørsmål 14:
Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 8,
jf. L 51 – bilag 21 bekræfte, at andelsforeninger der er omfattet af
prismaksimeringsreglerne, er omfattet af lovforslaget?
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, gælder det for
andelsboligforeninger omfattet af lovens kapitel II og boligaktieselskaber
omfattet af lovens kapitel III. Reglerne om prismaksimering gælder begge
disse
boligfællesskabstyper. Andelsforeninger er ikke udtrykkelig nævnt i
andelsboligloven, og der kan ikke siges noget generelt om, hvorvidt der
gælder
prismaksimeringsregler for sådanne.
En andelsforening vil være omfattet af lovforslaget, såfremt den
samtidig er en andelsboligforening omfattet af lovens kapitel II og dermed af
prismaksimeringsbestemmelserne.
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at de problemer med uensartetheden i
vilkårene for boligfællesskaber omfattet af andelsboliglovens kapitel IV A,
der
nævnes i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. L 51 – bilag 21, kan løses
såfremt det
for disse stilles som betingelse, at foreningernes vedtægter lever op til en
række nærmere bestemte minimumsbetingelser?
Spørgsmål 16:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et
ændringsforslag, der dels bemyndiger Erhvervs- og Boligstyrelsen til at
udstede
standardvedtægter for boligfællesskaber omfattet af andelsboliglovens kapitel
IV A og dels lader de fællesskaber, der benytter sig af disse omfatte af
lovforslagets
bestemmelser?
Svar på spørgsmål 15 og 16:
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 8 (L 51 – bilag 25) er
boliginteressentskaber væsentlig forskellige fra andelsboligforeninger. Den
lovmæssige regulering af de to boligfællesskabstyper er derfor også vidt
forskellig.
Den enkelte andelshaver hæfter over for kreditorer med sin andel
i foreningens formue, medens den enkelte interessent hæfter ubegrænset (det
vil
sige med hele sin formue) og solidarisk (det vil sige, at en kreditor kan
forlange hele sit krav dækket af en interessent).
Det må antages, at stifterne af et boliginteressentskab netop i
sin tid har valgt denne organisationsform, fordi det har disse særlige
karakteristika, og at man i den forbindelse har fravalgt
andelsboligforeningsformen.
Det må endvidere lægges til grund, at valget af denne selskabsform indebærer,
at boligfællesskabet på nogle afgørende punkter adskiller sig fra
andelsboligforeningen.
Skulle man, som der lægges op til i spørgsmålet, behandle
boliginteressentskaber på samme måde som andelsboligforeninger –
forudsat at
boliginteressentskaberne opfylder visse nærmere angivne krav – ville der
reelt
være tale om en fuldstændig ændring af den organisationsform, der er valgt,
herunder en ændring af kreditorernes retsstilling.
Således kan interessentskabet ikke med virkning for kreditorerne
træffe beslutning om ændring i hæftelsesforholdene. Ændringer i hæftelsen for
de lån, som interessentskabet har optaget, vil kun kunne ske med samtykke fra
långiverne/kreditorerne. I praksis vil en ændring i hæftelsesforholdene kun
kunne gennemføres ved, at interessentskabet indfrier samtlige deres lån og
erstatter dem med nye lån, som optages på baggrund af de ændrede
hæftelsesforhold. En sådan låneomlægning vil medføre udgifter for
fællesskabet.
Som jeg gjorde opmærksom på i min besvarelse af spørgsmål 8 er
der tale om en lille gruppe af eksisterende boligfællesskaber, da de som
følge
af forbudet i 1994 ikke længere kan oprettes. Det vil på den baggrund næppe
være
muligt for mange af boliginteressentskaberne at ændre deres vedtægter, så de
kommer til at ligne dem, som gælder for andelsboligforeninger.
Hertil kommer alle de betænkeligheder, som jeg også gjorde
opmærksom på i min tidligere besvarelse. Jeg må derfor fastholde, at det ud
fra
et retssikkerhedsmæssigt synspunkt på det foreliggende grundlag vil være
betænkeligt at foreslå regler for en ordning for pant og udlæg i andele i
boliginteressentskaber m.v.
Som alternativ til den i spørgsmålene anførte fremgangsmåde kan
jeg oplyse, at et boliginteressentskab kan vælge at lade sig omdanne til en
andelsboligforening ved at sælge interessentskabets ejendom til en
andelsboligforening og på den måde blive omfattet af lovforslaget.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme) Retsinformation · 5. juli 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Forøgelse af andelsboligkvoten og ændret finansiering af støttede andelsboliger) Retsinformation · 27. februar 2002
- Skriftlig fremsættelse (5. november 2003) - L 51 Retsinformation · 5. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om omsætning af fast ejendom og lov om ejerlejligheder (Oplysningspligt m.v. ved salg af andele i andelsboligforeninger under stiftelse og straf for salg af andelsboliger til overpris m.v.) Retsinformation · 9. maj 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer) Retsinformation · 4. februar 2004