Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)2)/NREF/SN502/2)/
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.731 afgørelser
Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1
- § 1 1.520
- § 2 821
- § 31 504
- § 3 337
- § 13 307
- § 31 c 196
- § 8 190
- § 31 a 174
- § 5 126
- § 12 106
- § 2 c 97
- § 32 91
- § 31 d 76
- § 2 d 58
- § 17 56
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for udbyttekildeskat i forbindelse med udlodninger til… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Rentefiksering af lån til moderselskab Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
1)
(Selskabsskatteloven)
2)
Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af
21. november 2005, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1181 af
12. december 2005, § 4 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, § 17 i
lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 5 i lov nr. 1421 af 21. december
2005, § 7 i lov nr. 308 af 19. april 2006, § 9 i lov nr. 406 af 8.
maj 2006 og § 18 i lov nr. 515 af 7. juni 2006. De ændringer, der følger
af § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, træder i kraft efter
skatteministerens nærmere bestemmelse. Disse ændringer er derfor ikke
indarbejdet i lovteksten nedenfor men fremgår i stedet af noterne 10 til 16.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne
lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her
i
landet:
1)
indregistrerede
aktieselskaber,
2)
andre selskaber, i
hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte
Læs alt
kapital,
2 a
)
sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af
andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger
oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,
2 b)
(ophævet).
2 c)
(ophævet).
2 d)
DSB,
2 e)
elselskaber, hvorved
i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,
transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset
elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog
af
nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,
beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog
§ 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,
luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på
nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,
medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i
øvrigt
har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,
2 f
)
kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1,
eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens
bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.
Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab
ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft
tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og
varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved
varmeproduktion.
Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er
dog
undtaget fra skattepligten,
2 g
)
Energinet Danmark,
3)
andelsforeninger, det
vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10
medlemmers
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis
omsætning
med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af
den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt
medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som
grundlag
for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv
om
de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i
1.
pkt.,
3 a
)
brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3,
hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres
deltagelse
som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis
ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til
medlemmernes
eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset
fra
normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt
efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted
på
grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de
pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at
foretage
udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene
forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,
4)
foreninger, hvis
formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på
anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller
3 a,
5)
gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om
finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende
driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet
bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,
samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig
forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,
jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr.
2,
eller fondsbeskatningsloven,
5 a
)
3)
investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,
stk. 2,
og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C,
5 b)
4)
fonde
og foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed,
KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,
6)
andre foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog
§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig
virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af medlemskredsen
for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal
koncernforbundne
selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger
koncernforbundne
selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en
andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings
medlemmer
ved opgørelsen af medlemskredsen.
Stk. 3.
Den i stk. 1, nr. 3, nævnte
begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25
pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt
omsætningen
med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede
omsætning.
Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet
25
pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af
den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når
dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved
opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes
den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, jf. §§ 15-
16 A.
Stk. 4.
Som indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes
indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder
indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I
tilfælde,
hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en
erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,
betragtes
den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen
m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en
virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller
deres pårørende.
Stk. 5.
Overskud, som de i stk. 1,
nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer,
betragtes
ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v.
omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis
ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller
foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er
omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats
skatteregler,
hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat
medfører,
at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i
den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et
større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den
pågældende stat.
Stk. 7.
En bevisudstedende udloddende
investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening omfattes kun
af
stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en
effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med
henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer,
jf.
kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
Stk. 8.
3)
En bevisudstedende udloddende
investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening med mindre
end
8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af
stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse
med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i
overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer,
der
er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer
beskattes
direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra
investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende
udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må
ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening,
der
omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 22, må ikke kunne optages
medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af
fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste og tab på
fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter
lagerprincippet
i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne
lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a)
3)
udøver et erhverv med fast driftssted her i
landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med
hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i
landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i
land,
ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet
eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Skattepligten
omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan
virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er
udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten
omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs-
eller
monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan
virksomhed.
For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med
undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, kun
fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 17 samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Såfremt den
skattepligtige
bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af
skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland
eller
på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af
fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige
omfattet
af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme
aktionærernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den
skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning
eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,
b)
i egenskab af ejer,
medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet
beliggende
fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller
afskrivningslovens § 21,
c)
3)
oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede
investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab
m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved
udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte
ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en betingelse, at
beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne
i
direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.
Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i
moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de
selskaber,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om
en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være
transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er
hjemmehørende her i landet,
d)
5)
oppebærer
renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en
forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer
som
nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder
dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted
omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af
renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en
fælles
ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede
selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
det
modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det
betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette
direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken
betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis det
modtagende
selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i
landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32, stk. 6. Skattepligten
bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er kontrolleret eller
under væsentlig indflydelse af et selskab m.v., der er hjemmehørende på
Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland
eller
denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne
herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere,
hvis
det modtagende selskab m.v. godtgør, at det ikke ville være omfattet af
§ 32, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig
indflydelse
af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32, stk. 6,
samt
at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som
ville opfylde betingelserne i § 32,
e)
oppebærer indkomst
her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra
h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
f)
3)
oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent
eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en
betingelse,
at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen
med
eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v.
og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret
af
den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder
vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,
til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen
eller
råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.
Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses
til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De
for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
g)
oppebærer royalty
hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,
stk. 4. Dette gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet
til
et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty,
som er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af
renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det
modtagende
selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode
på
mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
h)
oppebærer
kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på
sådanne
vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en
forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er
koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B
(kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen
mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte
indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som
svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af
anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i
litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.
Stk. 2.
Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne
indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat.
Skattepligten
i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens
§ 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er
endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C
foretagne
indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 3.
De herværende befuldmægtigede
for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger
m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har
hjemsted
i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 5.
Salgsvirksomhed udelukkende i
form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde
fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører
ikke
fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens
ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex,
telefax, post, EDI ( Electronic Data Interchange ) el.lign. Det er en
betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 eller en person
eller
en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et
koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5.
pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer
eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse
med repræsentantens salg.
§ 2 A.
Hvis et selskab eller en forening
m.v. som nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller
i
Grønland skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten
i
selskabet m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske
personers
skattepligtige indkomst i denne fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland,
anses selskabet m.v. også efter danske regler for at være transparent.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter
reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles
som
en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved
opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i
denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 3.
Et udenlandsk selskab, som efter
reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses for at være en
transparent enhed af andre udenlandske juridiske personer, der efter reglerne
i
den pågældende stat skal medregne indkomst optjent af selskaber omfattet af
§§ 1 og 2, anses også i forhold til selskaberne omfattet af §§ 1 og
2
for at være transparente. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en
transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en
anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1.
pkt.,
og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU
eller
EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved
et udenlandsk selskab forstås et selskab, som ikke er omfattet af §§ 1
og
2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder kun
anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer
selskabet m.v.,
jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 5.
3)
Det forhold, at et selskab bliver omfattet
af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at være omfattet af
stk. 1
eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for
afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Aktiver
og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter
stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er
erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer,
hvortil
de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for
foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8,
stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver
som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af
det
omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i
fremførselsberettigede
underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede
tab
fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet
af stk. 1 og 2.
Stk. 6.
De i stk. 1 nævnte
selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige
aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for
tilknyttet det faste driftssted.
Stk. 7.
Anses to eller flere danske
selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab,
hæfter
de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.
Stk. 8.
Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)
Staten og dens
institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d og
2 g.
2)
4)
Regionerne og kommunerne samt regionale og
kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1,
stk. 1, nr.
2 f.
3)
Anerkendte
trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse
eller
til folkekirken.
4)
Havne, herunder
lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og
fjernvarmeværker,
når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det
område,
hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter,
bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.
Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver
aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i
et
skattepligtigt datterselskab.
5)
Skoler, hospitaler, sygehuse,
statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og
offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under
offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er
selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den
pågældende institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv
om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som
medfører,
at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for
indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
6)
6)
Landsbyggefonden
samt boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve
almen boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal
forrentning
af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende
kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af
boligministeren
godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel
5 a
i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt,
selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som
medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog
ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne i 1.
pkt. er opfyldt, selv om en afdeling af boligorganisationen har skøde på og
boligorganisationen udlejer ejendom til andet end boligformål, hvis
udlejningen
sker gennem et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end
boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som
den
31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene
boliger
m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt
datterselskab.
7)
Danmarks
Nationalbank.
8)
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
9)
Pensionskasser, der
er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller
efter
lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra
skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt
tilfælde
træffer bestemmelse herom.
10)
De foreninger, der er
afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.
Fritagelsen
gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige
vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.
11)
De i lov om sanering
nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,
såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til
saneringsformål.
12)
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
13)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
14)
Bedriftssundhedstjenester
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende
selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i
overensstemmelse
med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om
arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er
fastsat i de nævnte regler.
15)
De i lov om
byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter
er
godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at
indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -
udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at
forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og
boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
16)
De regionale TV
2-virksomheder.
17)
Industrialiseringsfonden
for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og
Investeringsfonden
for Vækstmarkeder.
18)
Arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel
virksomhed.
19)
3)
Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og
bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C,
stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber
hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, til selskaber, der er
omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end
15
pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.
Stk. 2.
De i § 1, stk. 1, nr.
6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden
erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige
indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået
hertil.
Stk. 3.
Henlæggelser, som foreninger
m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med
udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler
om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt
udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til
ikke
at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige
virksomhed.
Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de
anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene
med
tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.
Stk. 4.
De i stk. 2 og 3 givne
regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af
aktie-
eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af
aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af
den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er
pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den
forening
m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1 om
undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter
§ 2, stk. 1, litra c).
Stk. 6.
Et foretagende af den i
stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at
den
i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets
indtægter
ikke er optaget i dets vedtægter, såfremt det må anses for udelukket at ændre
foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af
foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet
overholder den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af
foretagendets indtægter.
Stk. 7.
Kommuner er skattepligtige af
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1,
om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra
elforsyningslovens bestemmelser ( elnæringsvirksomhed ), jf. dog stk. 8,
og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke
indtægt
ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis
kommuner
med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme
i
samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.
Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til
elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for
elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.
Stk. 8.
For kommuner, der ønsker at
overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
2 f, fra beskatning efter § 3,
stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med
hensyn
til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af
beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i
stedet
for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder
tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.
Stk. 9.
Et selskab kan vælge at overgå
til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af
det
indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne
for
skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved
indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende
indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.
§ 3 A.
For et aktieselskab som nævnt i
§ 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes
af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende
består af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte
ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab,
en
pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven
eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed
på
grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af, om et
aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende består af fast
ejendom,
ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte
eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at det i
stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.
Stk. 4.
Ejes det i stk. l, 1. pkt.,
omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en
pensionskasse
eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det
livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er
nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet
fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal en til den
gennemsnitlige
ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskabet, pensionskassen
eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat, tillæg og renter,
af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i stk. 1, 1.
pkt.,
omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31, stk. 4, og § 31 A,
stk. 4, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne skat.
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til
beskatning efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens
§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før
fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet
eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 7.
Tab i et aktieselskab som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til
beskatning efter denne paragraf, skal fradrages efter de herom gældende
regler
i aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab for det
pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber
som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Afsnit II
Indkomstskattepligtens indtræden og ophør
§ 4.
Skattepligten for her i landet
hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra
skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog
stk. 3, 4 og 5.
Stk. 2.
Skatteansættelsen finder første
gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode
udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første
indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 3.
For selskaber og foreninger
m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver
hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor
selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.
Stk. 4.
Ved en skattepligtig
overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier
eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for
så
vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance
for selskabet, såfremt selskabets regnskabsår løber fra denne dato og datoen
ligger efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før stiftelsen.
Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges
handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund
ved opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for
virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre
selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på
skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for,
at
overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at
stiftelsen
finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at ejeren
senest
1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen
af
de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6.
Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen
i
henhold til 1. pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af
en
personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne
vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.
Stk. 5.
Ved et aktie- eller
anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet
datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige
aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt
angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance
for datterselskabet, såfremt datterselskabets regnskabsår løber fra denne
dato
og datoen ligger efter udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste
normale
indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver
pr.
denne dato til grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets
afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver
og passiver, og datterselskabet medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter
og udgifter, som måtte anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt
overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til
handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan
tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted
senest
6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter
stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen af de
dokumenter,
der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,
samt
dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Skattepligten for datterselskabet
indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.
tillægges virkning.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan
se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 4 og 5.
§ 4 A.
Hvis et selskab eller en forening
m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller
en
forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er
omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog
stk. 2. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang
de
er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen
kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen
og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for
erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske
regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne
på
tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end
værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne afskrivninger på
aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk
beskatning,
kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter
skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse
under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger
og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet
kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på
afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af
§ 2.
Stk. 5.
Stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter
§ 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.
§ 5.
Når her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil
tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter
skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for
overgangen
eller undtagelsen.
Stk. 2.
Udløber det sædvanlige
indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder
opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs
udløb,
men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele
perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.
Stk. 3.
Likvidator eller ledelsen,
såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter
opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1,
indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af
indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst
efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter
ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til told- og
skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende
indkomstår.
Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen
for
det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4,
stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for
anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse
med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades
anmeldelse,
ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen
afgjort
ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og
skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.
Stk. 4.
Overgang m.v., jf. stk. 1,
sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og
passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet
for overgangen. Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, til udloddende investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller en
forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et
selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
For skattepligtige foreninger
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4
tilsvarende
anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
Hvis et selskab eller en
forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et
selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk
beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til
handelsværdien på fraflytningstidspunktet.
Stk. 8.
7)
Stk. 7
finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller
et
europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1,
stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som
følge
af, at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er
medlem af EU.
Stk. 9.
7)
Stk. 1-8 finder ikke anvendelse
ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4,
eller
§ 3 A.
§ 5 A.
Indtræder der en sådan ændring,
at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter
skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for
overgangen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3,
fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved
udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Ved en ændring som nævnt i
stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en
anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for
det
afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
En overgang som nævnt i
stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af
de
aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på
tidspunktet for overgangen.
§ 5 B.
Indtræder der en sådan ændring,
at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra
§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets
eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Ved en overgang som nævnt i
stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved en overgang som nævnt i
stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i
selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1,
stk. 1,
nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af
selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en
eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen
tidligere
har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som
differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og
passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra
handelsværdierne
trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved
selvangivelsen for overgangsåret.
Stk. 4.
Det efter stk. 3 opgjorte
beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v.
Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen
efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16
A,
foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet
eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne
udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,
anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Stk. 5.
Ved selvangivelsen skal
selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter
stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.
Stk. 6.
Ved en senere overgang som nævnt
i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Beskatningen
af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker
en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i
fusionsskattelovens
§ 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i
fusionsskattelovens § 14 e.
Stk. 7.
Det påhviler bestyrelsen for
foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med
indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er
sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,
overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt
foreningens
omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.
Stk. 8.
Stk. 4, 2. og 3. pkt.,
finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens
§ 16
A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det
forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre
udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og
3.
pkt., finde anvendelse for denne del.
Stk. 9.
Det påhviler bestyrelsen for en
forening, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med
indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne
udlodninger
er omfattet af stk. 4 eller stk. 8.
§ 5 C.
Hvis der uden for de tilfælde,
der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab
eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i
§ 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder
bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Formuegoder, der er i behold hos
selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet
på
de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig
var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager
og
landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke
ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for
efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der
henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de
oprindelig er foretaget.
§ 5 D.
Hvis et selskab eller en forening
m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3,
stk. 1,
nr. 1 – 18, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen
virkning
for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen
af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor
virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang
sted
for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden
hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18
måneder.
Stk. 2.
I det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer
før
overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler
med
deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.
Stk. 3.
På bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der
udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den
seneste
vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 4.
På installationer, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og
som
er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå
i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 5.
For udgifter til ombygning,
forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter
omregnet
til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med
de
afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret
efter
reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.
Stk. 6.
På goodwill og andre
immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens
§ 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på
tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger,
der
maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på
tidspunktet
for overgangen til skattepligt.
Stk. 7.
På andre afskrivningsberettigede
aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning
på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til
kontantværdi.
Stk. 8.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før
overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen
til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen
m.v.
kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for
samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes
aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.
Stk. 9.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er
erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen.
Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved
opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den
pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 10.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v.
kan
dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens
påtagelse
til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og
forpligtelser
under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller
gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.
§ 5 E.
Aktiver, der pr. 31. december
2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer,
anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den
regnskabsmæssige
værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december
2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som
hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for 2005 og senere år.
§ 5 F.
Hvis et investeringsselskab
overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr.
19, til at være skattepligtigt efter § 1, får overgangen virkning fra
udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det
følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det
kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette
tidspunkt.
§ 6.
For selskaber og foreninger m.v.,
der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra
a,
b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder
skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der
begrunder
skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,
som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn
til
dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
§ 7.
Når udenlandske selskaber og
foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,
stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i
landet,
opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet,
fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret.
Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 7 A.
Virksomhed her i landet anses
først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2.
Overfører en skattepligtig
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver
som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været
anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet,
sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i
handel
og vandel på overførelsestidspunktet.
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 8.
Den skattepligtige indkomst
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter
deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og
foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.
Stk. 2.
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller
en
fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf.
dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses
indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter
ikke
indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor
Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden
international aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes
et
selskab dog af positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet
af
§ 32, hvis det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel
ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af
CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste
driftssteder.
§ 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 2,
stk. 7,
1. pkt., stk. 8 og stk. 13. § 32, stk. 2, finder
ligeledes
tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt
betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast
ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor anskaffelsessummen
er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af
fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Ved overførsel af aktiver og
passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i
selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark finder § 8
B
tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter
overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet
til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland sidestilles med salg til handelsværdien på
overførselstidspunktet.
Stk. 4.
Overføres aktiver og passiver
internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af international sambeskatning,
jf.
§ 31 A, og ophører den internationale sambeskatning på et senere
tidspunkt,
hvor aktiverne og passiverne er i behold hos selskabet, men uden for Danmark,
anses aktiverne og passiverne for solgt til handelsværdien på tidspunktet for
ophøret af den frivillige sambeskatning. Den danske skat nedsættes efter
reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat,
Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding, såfremt aktivet
eller passivet var afstået på dette tidspunkt.
Stk. 5.
For den i § 1, stk. 1,
nr.
2 g, nævnte
virksomhed Energinet Danmark gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13
E.
Stk. 6.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-
16 A.
§ 8 A.
Skattepligtig fusion mellem
selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler
har
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i
de deltagende selskaber m.v.
Stk. 2.
Selskaberne m.v. kan dog
beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal
tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med
fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne
dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs
regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen,
lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i
vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund
ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende
selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det
modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter,
som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne
rent
faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Skal
indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne
i
§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. § 31
C,
er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes
tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen
uanset
1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde
omfattet
af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige
skæringsdato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges
skattemæssigt
tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 1 måned efter
den
dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber m.v., indsender
genpart til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,
samt
dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber
m.v., jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 2.
§ 8 B.
Erhverves afskrivningsberettigede
aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk
beskatning
af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den
udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det
erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for
afskrevet
maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A,
stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Erhverves goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er
de
oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne
selskaber,
anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.
Stk. 3.
§ 4 A, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet,
før
det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder dog
anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld
dansk beskatning, som følge af at fortjenesten højst kan medregnes med et
beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for
inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning,
forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har
medregnet
i den skattepligtige indkomst.
§ 9.
De selskaber og foreninger m.v.,
der er nævnt i § 1, stk. 1, nr.
2
f
og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og
§ 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er
skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,
stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun
fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten
kan beskatte.
Stk. 2.
De efter reglerne i § 1,
stk. 1, nr.
3 a,
skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne
for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne
ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16
A,
stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er
endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af
vedkommende
regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan
det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,
ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved
indkomstopgørelsen for senere indkomstår.
Stk. 3.
De i stk. 2 omhandlede
begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke
rabatydelser.
§ 10.
Den skattepligtige indkomst
opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret.
Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet
eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt
indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end
kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et
bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret
forud
for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et
fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår,
som
det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.
Stk. 2.
Et tidligere benyttet indkomstår
kan vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de
forhold,
der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til
sæson,
brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller
koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle
indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter
reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres.
Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der
ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Told-
og
skatteforvaltningen kan give tilladelse til omlægning af et tidligere
benyttet
indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v.
Ansøgning
herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.
Stk. 3.
Såfremt en person, et selskab,
en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan
told- og skatteforvaltningen, hvis der med denne indflydelse er forbundet en
væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat,
kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at
det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer,
selskaber eller foreninger m.v. Bestemmende indflydelse på grund af
aktiebesiddelse foreligger altid, såfremt en person, en forening m.v. eller
en
kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af ejerskab eller
rådighed
over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.
Stk. 4.
Fremkommer der ved omlægning af
indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,
foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede
indkomstperiode.
Stk. 5.
Alle selskaber i en
sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A skal have samme
indkomstår
som administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A,
stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et
indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges
selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig
med administrationsselskabets indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved
etableringen af koncernforbindelsen med et andet selskab har påbegyndt et
indkomstår, som ikke er påbegyndt for det pågældende selskab, anses det
pågældende selskabs indkomstår for at være udløbet på tidspunktet for
etableringen
af koncernforbindelsen. Hvis et nystiftet selskab etablerer
koncernforbindelse
med et andet selskab i sin første indkomstperiode og denne indkomstperiode
vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab,
indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs
første indkomstår. Hvis et selskab med bagudforskudt indkomstår opløses,
finder
§ 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 11.
5)
Hvis et selskab eller en forening
1)
er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g, 3 a-5 b,
2)
har gæld til
juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1,
(kontrolleret gæld) og
3)
selskabets eller
foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital
ved
udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende
del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske personer, der
er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af
ligningslovens
§ 2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), anses ikke for
kontrolleret gæld. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i
efterfølgende
indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed
koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,
anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang,
selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem
uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den
kontrollerede
gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted
for
den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital,
for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved
indkomstårets
udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som
kontrolleret
gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den
koncerninterne
kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.
Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst
for
udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb,
der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.
Stk. 2.
Som gæld anses gæld i henhold
til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.
Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.
Stk. 3.
Egenkapitalen opgøres ved
indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med
fradrag
af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun
i
det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.
Stk. 4.
Kontrolleres flere danske
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
finder
stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og
der bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den
samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse. 1. pkt. finder kun
anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske
aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at
være koncernforbundne.
Stk. 5.
5)
Stk. 1-4 gælder tilsvarende for
skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af
gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien af aktiver og
gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. Lån fra tredjemand anses
som kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for lånet.
Stk. 6.
Renter og kursgevinster
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
skattepligtige
omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke
kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1. Dette gælder dog
ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller
hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet
sikkerhed
for.
§ 11 A.
Forsikringspræmier fra et selskab
eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et
koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke
fradrages
i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke
uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.
Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for
omfattet
af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er
koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der
betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det
omfang
det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller
forening
m.v.
Stk. 2.
Forsikringspræmierne til
forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det
omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne
efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller
genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det
omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages
fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet
selskab,
og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for
præmieindbetalingerne efter stk. 1.
§ 12.
For udenlandske
forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet,
fastsættes
indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort
efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets
brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder
på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig
gældende,
kan told- og skatteforvaltningen efter indstilling fra Skatterådet tillade en
anden opgørelsesmåde anvendt.
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke:
1)
Overkurs, som et
selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin
aktiekapital.
2)
3)
Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a, 2 d-
2 g
og 3 a-5 b, nævnte selskaber og
foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og
2
f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette
gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer
mindst
10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,
datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for
hvilken
periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i
kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,
og
ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt.
nævnte
ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende
selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og
selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er
medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab
eller
en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder
betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet
eller
foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
3)
Beløb, som et her i
landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og
2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier
eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis
udbyttemodtageren
er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i
en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en
stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 2.
8)
Forsikringsselskaber
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 8-14 fradrage beløb, der er medgået til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige
hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og
kautionsforsikring.
Stk. 3.
3)
Udbytte, der ikke er omfattet af
stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,
2 f,
4 eller
5 a, eller
som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende
selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller
19
eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Bestemmelsen finder
tilsvarende
anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening
m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller
foreningen
m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 4.
3)
Udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er
skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.
Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 17.
Stk. 5.
Den skattefri del af
udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 6.
3)
Uanset stk. 5 kan den
skattefrie del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige
foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier m.v. som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 9 i det indkomstår, de pågældende
udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under
anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 25 og § 26,
stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i
aktieavancebeskatningsloven
tages dog ikke hensyn til aktier, som investeringsforeningen har erhvervet
mindre end 3 år forud for afståelsen, afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B samt udbytter.
Stk. 7.
3)
Stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem
på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side
den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens nettoindtægter omfattet
af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1.-4. og 6. pkt., stk. 5, nr.
1,
2 og 4, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. og 6. pkt. Den i 1. pkt.
omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af
udlodningerne,
som stammer fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.
3. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17.
Stk. 8.
Udbytter og aktie- og
ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til
et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter
udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
anses
i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de
i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven,
før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer
vedrørende
aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og
avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges,
reduceres
summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en
skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som
opgjort
efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier
eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et
selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste
indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere
fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets
opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det
efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet
har
påvirket summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i
forsikringsselskabet i tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et
sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af
forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og
lempelsesberettigede
udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets
gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Stk. 9.
For skadesforsikringsselskaber
udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af
selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der
svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede
driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med
tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.
Opgørelsen
efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over
selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri
avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed
selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger
selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den
forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på
driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på
finanskontoen,
anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti
reduceres
med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi
overføres
til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
9)
Hvis
et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab,
foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter
og
avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt
mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning
efter stk. 8 henholdsvis stk. 9. Der foretages hver sin samlede
opgørelse efter 1. og 2. pkt. for livsforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige
fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre
sidstnævnte
selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige
konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller
indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil
blive
anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de
forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og
fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til
livsforsikringsselskabet,
moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.
Stk. 11.
9)
Hvis et forsikringsselskab i hele
indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller
flere
selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner
forsikringsselskabet,
moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne.
Fra
datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede
andel
af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer
vedrørende
moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der
er
forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven i disse
selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt. For
faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed, og som ikke
er
omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende
anvendelse.
Stk. 12.
Hvis summen af udbytter og
avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab
overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes
det
overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er
negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af
selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af
eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke
gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende
negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8,
10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter
§ 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i
§ 17,
stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.
vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det
udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får
taget livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i
lov
om finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.
dog
tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af
sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse
uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.
Stk. 13.
Aktie- og ejendomsavancer, som
medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter
stk. 2,
1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i
stk. 8
nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb
og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i
løbet
af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved
opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens
§ 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 14.
Ved opgørelsen i henhold til
stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende
investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.
§ 13 A.
Institutter, der har tilladelse
som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en
restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i
bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut
for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet
m.v.
skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.
§ 13 B.
Pengeinstitutter skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af
værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3,
eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra
indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke
foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes
indlånskonti.
Stk. 2.
Afkast af aktiver i puljer i et
pengeinstitut, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v.,
skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 13 C.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der
er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,
medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst
efter
reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af
sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af
selskabets
skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes
sikkerhedsfondshenlæggelsen
helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved
indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af
sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår
skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.
Sikkerhedsfondshenlæggelser,
der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. og 3. pkt.,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved overdragelse af forsikringer,
som den 31. december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1,
og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et
skadesforsikringsselskab
til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse
på
en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til
livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst overdragelse
af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af
skadesforsikringsselskabets
sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31. december 1994, der svarer til forholdet
mellem de overførte forsikringer og alle forsikringer i
skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved overdragelse til et
livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at det modtagende
livsforsikringsselskabs
sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31.
december 1994 forøges med de til de overførte forsikringer svarende
henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende
selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond som ubeskattede
henlæggelser.
Stk. 3.
Såfremt der i forbindelse med en
overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig
overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages
skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den
ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for
det
indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.
§ 13 D.
Energinet Danmark opgør en
særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af
Energinet Danmarks særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede
aktiviteter
i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark.
Stk. 2.
Energinet Danmark opgør en
særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er
omfattet
af stk. 1.
Stk. 3.
Hvor et afskrivningsberettiget
aktiv anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af både stk. 1 og
2,
fordeles den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i overensstemmelse med
de
særskilte regnskaber i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark. Dette
omfatter ikke aktiver med indgangsværdier efter § 35 O.
§ 13 E.
Såfremt den efter § 13 D,
stk. 1, opgjorte særskilte indkomst udviser underskud, kan dette
underskud
fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst for følgende år. Fradraget kan
kun overføres til et senere indkomstår i det omfang, det ikke kan rummes i
tidligere års indkomst.
Stk. 2.
Såfremt den efter § 13 D,
stk. 2, opgjorte særskilte indkomst udviser underskud, kan dette
underskud
ikke overføres til fradrag i den efter § 13 D, stk. 1, opgjorte
særskilte indkomst.
Stk. 3.
Såfremt Energinet Danmark indgår
i sambeskatning, kan den efter § 13 D, stk. 1, opgjorte særskilte
indkomst ikke indgå heri.
§ 13 F.
9)
Livsforsikringsselskaber, der vælger
at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person, der
efter
danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 12 a, skal opgøre det skattepligtige afkast som summen af
udlodningerne
fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Gevinst og tab på en andel i en
juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien
af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet).
Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens
anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab
som
forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets
begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres
gevinst
og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.
Stk. 3.
Den skattepligtige kan fradrage
skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter
denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller
Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33,
stk. 1 og 2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne
eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1.
Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter
bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F
eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og
§ 33
F for samtlige indkomster fra samme land.
Stk. 4.
Den skattepligtige indkomst
efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter,
der
ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem
den
skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter
stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen
i
den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er
skattefrie,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal
tillægges
en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på
selskaber,
der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2.
Stk. 5.
Opgøres det
skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1,
finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.
§ 13 G.
3)9)
Aktieavancebeskatningslovens § 27,
om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv udbetaling af et
udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening gælder for
livsforsikringsselskaber, selv om den udloddende forening ikke er et
investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr. 85/611/EØF
(UCITS-direktivet).
§ 14.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en
procentdel
af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten
foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og
16 A. Er formuen negativ, ansættes
indkomsten til 0.
Stk. 2.
Formuen udgør foreningens
aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen
bortses
der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede
rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af
offentlig
eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.
Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af formuen
medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på
opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Varer, der omfattes af lov om
skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der
omfattes
af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til
værdien opgjort efter reglerne i disse love.
Stk. 5.
Fast ejendom medregnes til den
pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,
som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der
ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret,
jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst
25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt.
opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af
ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.
Stk. 6.
Driftsmidler og skibe omfattet
af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den
afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.
afskrivningslovens
§ 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo
kan
ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.
Stk. 7.
Aktier, der ikke er frit
omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier
ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80
pct. af handelsværdien.
Stk. 8.
I tilfælde, hvor en
indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en
tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.
§ 15.
Andelsforeninger, der driver
virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at
indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser
til
medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af
en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende
del af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af
medlemmets
bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift.
Omsætning
med medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og
hjælpestoffer
til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med
indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,
stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen
af
andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller
ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16.
Andelsforeninger, der driver
virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til
formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller
tjenesteydelser,
skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af
en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende
del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den
samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er
produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af
færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller
med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i
§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes
ved
opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16 A.
Såfremt der er tale om en
andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf.
§ 15,
og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en
opdeling af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en
produktions- og salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal
foretages særskilt for de to funktioner efter reglerne i § 15,
stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med
ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3,
foretages
på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser. Omsætning med
ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må dog
ikke
væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.
Stk. 2.
Indkøbsforeningsfunktionens
omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som
indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som
nævnt
i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen
af
indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-
og
salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke
er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer
eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
Stk. 3.
Såfremt andelsforeningens formue
kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og
produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages
særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15,
stk. 2,
og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på
grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser
efter stk. 1, 1. og 2. pkt.
Afsnit IV
Beregning af indkomstskat
§ 17.
Indkomstskatten for de i
§ 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g, og 3 a-6,
og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v.
(selskabsskatten) udgør 28 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
3)
Såfremt der i den skattepligtige indkomst
for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-
2
a, 2 d-
2 g
og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber,
hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er
eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af
skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det
udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der svarer til
forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan
dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende
selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har
udredet
i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til
moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved
udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte
ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.
Stk. 3.
3)
Såfremt der i den skattepligtige indkomst
indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet
ikke
er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller
stk. 3, eller af nærværende paragrafs stk. 2, kan told- og
skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab
en
del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed
summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den
del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det
udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del
af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i
skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab,
såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet
af
den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 4.
Såfremt der med den fremmede
stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til
undgåelse
af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan
eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som
denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget
krav
på at oppebære.
Stk. 5.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved
erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst
beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.
§ 18.
(Ophævet).
§ 19.
Indkomstskatten for de i
§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger (kooperationsskatten)
udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i
§ 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt.,
medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i
selskaber omfattet af § 32.
Stk. 2.
Skattepligtige beløb efter
§ 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.
§ 20.
(Ophævet).
§ 21.
Indkomstskatten for de i
§ 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og
foreninger
udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige
indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis
udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne
eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 22.
Inden skatten beregnes efter
foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste
med 100 delelige kronebeløb.
§ 23.
Af den efter reglerne i denne lov
udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori
selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i
lov
om kommunal indkomstskat.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1
finder ikke anvendelse for DSB og Energinet Danmark og disses eventuelle
sambeskattede datterselskaber.
Afsnit V
Bestemmelser om ligning og opkrævning
§ 24.
10)
Skatter efter nærværende lov opkræves efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er
anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder
anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.
§ 25.
Skatteministeren fastsætter
regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og
foreninger m.v.
§§ 26-29.
(Ophævet).
§ 29 A.
Selskaber og foreninger m.v. skal
betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog
§ 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes
acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet
indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v.
skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre
indkomstårs
indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær
acontoskat
betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af told- og
skatteforvaltningen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb,
der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000
kr., opkræves den dog ikke.
Stk. 3.
Der beregnes ikke ordinær acontoskat
for et selskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse indgår
i
en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, medmindre selskabet m.v.
er
administrationsselskab, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A,
stk. 4. For et sådant selskab m.v. finder stk. 4 om acontoskat i
forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophør af
sambeskatningen.
Stk. 4.
Selskaber og foreninger m.v.,
som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de
pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.
november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller
foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger
skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære
acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs
indkomstskatter.
Stk. 5.
11)
Ordinær acontoskat forfalder til
betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i
indkomståret.
Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales
beløbet
ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2,
i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder
statskassen.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. kan
frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat
skal
ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
§ 29 B.
Beregning af selskabets eller
foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for
indkomståret foretages efter stk. 2-11.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber m.v.
beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for
indkomståret hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller
§ 31 A, stk. 4. Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets
udløb
indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen.
Stk. 3.
Selskabets eller foreningens
m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og
§§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Det beløb, hvormed
indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg
af
eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret
for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger,
ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved
beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er
sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende
tillæg på den efter stk. 8 fastsatte restskatteprocent af restskatten.
Stk. 5.
12)
Det beløb, hvormed indkomstskatten
måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for
tillæg
efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes
reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved
beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om
betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet
eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte
godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling
af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat
inklusive godtgørelse sker i videst muligt omfang ved modregning i ordinær
acontoskat
vedrørende det efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20. november.
Told-
og skatteforvaltningen anviser eventuel resterende overskydende skat
inklusive
godtgørelse til betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2
bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller
søndag, anvises betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved
opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan
tilbagebetaling
af overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt.
forrentes beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt
måned.
Stk. 6.
Er der foretaget frivillige
acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For
frivillige
acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller
foreningen m.v. et tillæg fastsat efter stk. 9. For frivillige
acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.
november,
samt for udbytteskat skal selskabet eller foreningen m.v. betale et
statskassen
tilfaldende tillæg fastsat efter stk. 9. Tilsvarende gælder for
indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,
stk. 8.
Stk. 7.
13)
Af acontobeløb, som selskabet eller
foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære
acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.
Stk. 8.
Godtgørelsesprocenten fastsættes
en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat ganget
med 480/360, afrundet til en decimal. Den reducerede markedsrente efter skat
beregnes som 60 pct. af renten i § 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med fradrag af en andel svarende til
den
i § 17, stk. 1, nævnte procent. Restskatteprocenten fastsættes en
gang årligt og beregnes som indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5
procentpoint.
Stk. 9.
Tillæggene efter stk. 6
beregnes som en procentsats af den frivillige acontoindbetaling.
Procentsatsen
fastsættes en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter
skat opgjort efter stk. 8, ganget med 120/360, afrundet til en decimal.
Stk. 10.
Told- og skatteforvaltningen
offentliggør indkomstårets godtgørelsesprocent, restskatteprocent og
procenttillæg efter stk. 6 senest den 15. januar. Hvor selskabet eller
foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og
procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet på baggrund af den
markedsrente,
der er opgjort på baggrund af renteniveauet ultimo det kalenderår, som går
forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 11.
Tillæg,
renter og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.
§ 29 C.
Antager selskabet eller
foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt
fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter
§ 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v. begære,
at told- og skatteforvaltningen nedsætter den ordinære acontoskat under
hensyn
til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de forventede
indkomstforhold.
Told- og skatteforvaltningen skal lægge disse oplysninger til grund,
medmindre
der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v.
oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om begæringens
form
og fastsætte en frist for dens indgivelse.
§ 29 D.
Såfremt selskabet eller
foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af
udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil
overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under
særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er
foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der
er
sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales
udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.
marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i
det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige
indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen
godtgørelse m.v.
Stk. 2.
Begæring om tilbagebetaling skal
være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen
for
indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan
told- og skatteforvaltningen dog imødekomme en begæring, der er fremkommet
inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted.
§ 29 E.
Selskaber og foreninger m.v. kan
for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som
nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være
omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende
indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for
indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige
acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af
eventuel
udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1.
pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.
Stk. 2.
Såfremt selskabet eller
foreningen kan sandsynliggøre, at indbetalte skattebeløb vil overstige
indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder
tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være
fremsat
over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for
indsendelse
af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.
§ 30.
13)
Restskat og tillæg efter § 29
B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,
opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
14)
Medfører en forhøjet skatteansættelse,
at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere
restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til
betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog
tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet
skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende skat
nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29
B,
stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om
forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt
i
1. og 2. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned,
hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Restskat, der pålignes selskaber
og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5,
stk. 1,
1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der
følger
efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt
restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter
stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg
efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det
afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3,
angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat
for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B,
stk. 5.
Stk. 4.
15)
Betaling senest den 20. i den måned,
hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig.
Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne.
Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke
betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 5.
16)
Medfører en nedsat skatteansættelse
for et selskab eller en forening m.v., at en tidligere beregnet restskat
nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29
B,
stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen.
Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at
der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat,
tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest
den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt.
nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. rente i henhold
til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Hvis et selskab eller en
forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1
eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan
told-
og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling
samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. skattekontrollovens
§ 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan told- og
skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før
de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Told- og skatteforvaltningen kan
endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat
eller
acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4,
2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen kan endelig
bestemme, at et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30
A,
stk. 1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i
væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i
løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter
regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af
indkomstskatten
m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder
kommunerne.
§ 30 A.
For selskaber og foreninger m.v.,
hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er
omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.
november
i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt
indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde finder § 29 B
tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat.
§ 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomst og tillæg.
§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved
tilbagebetaling af udbytteskat. Anpartsselskaber, hvis indbetalte
anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr.,
skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret
efter
reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med
en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år
forud for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af
indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For
sambeskattede selskaber m.v. efter §§ 31 og
31 A
udgør den skattepligtige indkomst
den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for
indkomståret
to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v.
omfattet
af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst
moderselskabets
m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år forud for det pågældende
indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal
der
også for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger, hvis
første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er
omfattet
af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af
indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen
i
løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,
beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette
indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for
frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet
eller
foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af
indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i
løbet
af indkomståret.
Stk. 3.
Selskaber og foreninger m.v. kan
for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf.
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for
det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5,
stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening
m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal
der
betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et
resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v.
overskydende
skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.
Stk. 4.
Når bestående selskaber eller
foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til
skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 5.
Såfremt der indtræder en sådan
ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter
denne
lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven,
skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af
indkomståret.
Stk. 6.
Såfremt et eller flere af de af
en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal
betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber
m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 7.
Såfremt to eller flere selskaber
m.v. sambeskattes, jf. §§ 31 og
31 A,
og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af
indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 8.
Selskaber og foreninger m.v.,
der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor
§ 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og
den
20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29
A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 30 B.
Reglerne i denne lov om beregning
af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge
af,
at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med
statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det
skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet
eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode,
som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder
rente,
beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for
samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter
udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det
tilbagebetalte
skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 30 C.
I det omfang skatteansættelsen
for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning
som
nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal
selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget
i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af
erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er
modtaget i henhold til § 30 B, kan fradrages i den skattepligtige
indkomst.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte
tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke
anvendelse.
Afsnit VI
Andre bestemmelser
§ 31.
Koncernforbundne
selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a
, 2 d-
2 g
, 3 a-5 og 5
b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, skal sambeskattes (national
sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås
selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører
samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme
med
faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er
moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber
opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige
indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter
skattelovgivningens
almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede
selskaber.
Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst,
hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor
selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen
af
selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i
Grønland,
hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international
sambeskatning efter § 31 A. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at
der
i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra
tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles
overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er
sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det
pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i
et
selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i
overskud i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de
ældste underskud først. Underskud i et selskab vedrørende tidligere
indkomstår
kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået
i
et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.
Stk. 3.
Hvis der ikke har været
koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del
af
indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved
opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan
maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af
et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller
ophører,
jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens
almindelige
regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er
forløbet,
som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af
periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen
på
dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af
indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i
forbindelse
med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en
omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et
tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.
Stk. 4.
Ved national sambeskatning
udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som
administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk
skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk
skattepligtige
søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i
sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet
ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver
øverste
danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.
Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye
administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte
sig
til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det
nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen
skattemæssige
konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet
forestår
indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg
og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale
overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt
sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten
og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som
fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter
stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager
administrationsselskabet hæftelsen herfor.
Stk. 5.
Alle selskaber i sambeskatningen
skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som
administrationsselskabet
uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10,
stk. 5.
Stk. 6.
Ved udnyttelse af underskud i
danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til
underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1,
nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for
rettidig skattebetaling efter § 30. Danske
selskaber
og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af
administrationsselskabet, eller som udnytter underskud i danske selskaber
eller
faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til
administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte
indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen.
Betalingerne som
nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller
modtageren.
Stk. 7.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra
underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses
bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et
sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i
Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst
medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den
pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til
lempelsesmetoden
i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet
til
senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses
bort
fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet
forholdsmæssigt
på de enkelte underskudsgivende kilder.
§ 31 A.
Det
ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne
selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal
gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i
hvilke
ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som
fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital
(international
sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste
ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede
danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31
om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved international
sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af
stk. 2-14.
1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i
§ 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske
selskaber
m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i Danmark. I
stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.
Stk. 2.
Underskud i udenlandske
selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for
sambeskatningens
indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske
selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan
underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til
modregning
i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler
foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske
indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske
indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.
Stk. 3.
Valg af
international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig
indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international
sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller selvangivelsen ikke
indgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af
international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10
år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international
sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden
for
det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af
koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative
moderselskab
kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf.
stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig
selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning
ønskes
afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet
ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte
moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt
med
fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte
moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode
for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf.
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes
bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international
sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte
moderselskab
uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning
af
det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der
udløses
fuld genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er
ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international
sambeskatning
for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt
international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det
ultimative
moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes
bindingsperioden,
og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende
selskab vælger international sambeskatning.
Stk. 4.
Ved international sambeskatning
er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det
ultimative
moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke
deltager
i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er
omfattet
af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i
§ 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative
moderselskab
hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og
renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.
Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i
sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt
international
sambeskatning.
Den udskudte beskatning ved udnyttelse af
underskud i udlandet
skal indregnes separat som en udskudt
skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.
Stk. 5.
Hvis administrationsselskabet
ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller
administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld
genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf.
stk. 4.
Stk. 6.
Ved
udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber skal selskabet eller det
faste
driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb
svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet.
Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet,
kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte
indkomstskat
til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til
administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste
driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab
er
en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.
Betalingerne
som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren
eller modtageren.
Stk. 7.
Når et
udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under
sambeskatning,
anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning,
for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog
stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang
de
er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen
kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen
og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.
Stk. 8.
Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for
erhvervet
på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver
erhvervet
fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af
eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den
udenlandske
beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller
faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De
afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske
regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved
denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen
påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi
er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra
et
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er
de
oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne
selskaber,
anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted,
som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om
der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som
følge af, at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til
forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for
inddragelse
under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7.
pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har
medregnet i den skattepligtige indkomst.
Stk. 9.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske
værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 10.
Hvis en sambeskatning med et
udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted af et dansk selskab m.v.
ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved
bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det
indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til den
fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville
have
opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og
passiver,
der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret
(ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets
indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen
divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for
den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et
beløb
svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber
eller
faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i
sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber
eller
faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års
overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel
genbeskatning efter 5. pkt. Skatteværdien i 3. pkt. beregnes med den i
§ 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene
er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er
beskattet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk
selskab
m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke
længere
indgår i koncernen. 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og
aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab,
som
indgår i sambeskatningen.
Stk. 11.
Hvis den internationale
sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i
administrationsselskabet
for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til
alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den i § 17,
stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter ligningslovens
§ 33 D (fuld genbeskatning).
Stk. 12.
Medfører en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast
driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D
anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.
Stk. 13.
Udenlandske datterselskaber har
ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen
korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende
lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra
kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for
udgifter,
hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at
være
en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis
modtageren
af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed
stat
skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske
personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den
pågældende
stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun
anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU
eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende
indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed
stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 14.
Et selskab anses for at være
udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 31 B.
Skatte
rådet
fastsætter, hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af
sambeskatning.
Skatterådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra
fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international
sambeskatning. Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved
etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i
§ 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler
herfor
og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved. Skatterådet
fastsætter,
hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen
selvangivelsen skal indeholde ud over de i stk. 2 nævnte, og hvilke
oplysninger
der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet kan fastsætte regler for
administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter
skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem
sambeskattede selskaber.
Stk. 2.
Administrationsselskabet
skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der
muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i
koncernens andre selskaber.
Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten
skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A,
stk. 10,
3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en
skatteansættelse en del af denne.
Stk. 3.
Fremlægges
der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international sambeskatning afbrydes
af Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen. Afbrydelse
af international sambeskatning udløser fuld genbeskatning, jf. § 31 A,
stk. 11, med virkning fra og med det indkomstår, hvor der ikke er
fremlagt
tilstrækkelige oplysninger.
§ 31 C.
Et moderselskab udgør sammen med
datterselskaberne en koncern.
Stk. 2.
Et selskab, en fond, en trust
eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det
1)
besidder flertallet
af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
2)
er selskabsdeltager
og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet
selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
3)
er selskabsdeltager
og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs
(datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af
vedtægter
eller aftale med denne,
4)
er selskabsdeltager
og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af
stemmerettighederne
i en anden virksomhed (datterselskab) eller
5)
besidder
kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende
indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.
Stk. 3.
Et selskab eller forening m.v.,
med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser,
er
et datterselskab.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af
ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets
datterselskaber.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som
knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv
eller dets datterselskaber.
Stk. 6.
Et selskab kan holdes ude af
sambeskatningen, hvis
1)
det er et
datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad
begrænser
moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver
eller ledelse,
2)
det er et
datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en
rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
3)
det er et
datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og
moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med
henblik på efterfølgende at overdrage det.
Hvis der er
fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes
ude af sambeskatningen.
Stk. 7.
Uanset stk. 1-6 skal
moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de
internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende
børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse
af
internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens
ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de
internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6,
nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Et selskab skal holdes ude af
sambeskatningen, hvis
det er en
kollektiv
elforsyningsvirksomhed, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender
indgangsværdier opgjort efter § 35 O, jf. dog § 13 E, stk. 3.
§ 32.
3)
Såfremt et selskab eller en forening m.v.
som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, kontrollerer eller
har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk
forening
m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved
indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb,
når
følgende betingelser er til stede:
1)
3)
Datterselskabets samlede udenlandske
indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i
§ 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst
opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår.
2)
3)
Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3
og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3.
Ved
bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber
kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig
indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som
datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende
selskaber
forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.
3)
3)
Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier
eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter
aktieavancebeskatningslovens regler.
Stk. 2.
Skatterådet kan tillade, at et
datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller
bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af
stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed
med
kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste
del
af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne
med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og
datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af
forsikrings-,
realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at
beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for
tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3.
Ved opgørelse af
datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige
indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på
grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
til
den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med
positiv
udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8.
Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske
regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis
datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
udenlandske
regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt
datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet
henholdsvis
realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske
indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil.
Såfremt
datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i
et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den
danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor
det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter
overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende
selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for
indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for
indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang datterselskabet
ved
opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud og underskud kan
medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler.
Overførsel
af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske
regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med
et
beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler.
Fradrag
for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den
danske
indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan
opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter
udenlandske
regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i
datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme
selskab.
Stk. 5.
CFC-indkomsten opgøres som
summen af:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
2)
Skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle
kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.
3)
Provisioner og
lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8,
stk. 3.
4)
Skattepligtige
udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.
6)
Betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle
aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra
selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.
ligningslovens
§ 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og
udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,
ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig
formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle,
kommercielle
eller videnskabelige erfaringer.
7)
Skattemæssige
fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8)
Skattepligtige
indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af
aktiver,
som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.
9)
Skattepligtige
indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-
eller
realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
10)
Såfremt
datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte
underskud er positiv og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved
moderselskabets indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter
stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2,
udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den
del af underskuddet, der er faldet på den anden indkomst end CFC-indkomst,
kan
ikke fremføres.
Stk. 6.
5)
Moderselskabet anses for at kontrollere
eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller
direkte
eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet.
Ved
bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have
væsentlig
indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som
ejes
af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv
eller
af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde
eller
truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og
stemmerettigheder,
som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om
udøvelse
af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en
forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
(transparent enhed), hvori moderselskabet deltager. Et selskab eller en
forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en
fremmed
stat, Færørerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 7.
Ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC-indkomst, der
svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital,
som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst
optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor
moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på
datterselskabet.
Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller
oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet
fik
kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i
stedet
for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de
pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske
indkomstopgørelse.
Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af
afskrivninger
foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter
det
tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige
moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst
opgjort efter stk. 3 og 4.
Stk. 8.
5)
Såfremt moderselskabet direkte eller
indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af,
om
moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst, og ved
moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver
og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt
svarende
til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige
hensættelser i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal
medregne datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske
skat,
som efter udenlandske regler ville være pålignet datterselskabet i anledning
af
indkomsten. Bestemmelsen i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne
overdrages til et selskab, som moderselskabet selv direkte eller indirekte
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Der sker dog en
forholdsmæssig
beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. Bestemmelsen i
1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne overdrages til en
nærtstående,
som omfattes af ligningslovens § 16 H. Den nærtstående indtræder i
moderselskabets
anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 7. Bestemmelsen i 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet overdrager aktierne i et
dansk
datterselskab til et udenlandsk selskab og det danske datterselskab selv
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske datterselskab
med samme ejerandel som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig
indflydelse på samme tidspunkt som moderselskabet.
Stk. 9.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller
beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat
er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.
Stk. 10.
7)
Nedslag for udenlandske skatter
efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets
samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten
opgjort
efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort
efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet
efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og
stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne
fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for
den
udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet
fortjeneste
på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt.
Nedslaget
efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter
stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser
efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
Stk. 11.
Skatterådet kan fastsætte
bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er
betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets
indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne
periode.
Stk. 12.
Hvis et moderselskab har betalt
dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat
modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det
omfang
summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte
danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den
danske
skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende
indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter,
udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første
indkomstår,
hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i
opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis
moderselskabet i hele perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet, jf. stk. 6.
Stk. 13.
3)
(Ophævet).
Stk. 14.
3)
(Ophævet).
Stk. 15.
Er de almindelige betingelser
for international sambeskatning efter § 31 A opfyldt, finder disse
regler
efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.
§ 33.
Er et selskab eller en forening
m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at
der
er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen
påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med
likvidator
eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk
ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det
solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de
til
aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller
medlemmer
er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra
sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber
efter
§ 59 i lov om anpartsselskaber.
§ 33 A.
Den, som mod overpris overdrager
kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til
overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler
selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet.
Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos
selskabet.
Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når overdrageren på
overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte
overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren er et selskab m.v.,
der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende
direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det
omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det
overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger altid, såfremt de
her
i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber på grund af ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end
50
pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i
landet
fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at
erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som
rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med
overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på
tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville
ske til overpris.
Stk. 2.
3)
Hvis overdrageren er en person, finder
bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen
vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter
aktieavancebeskatningslovens
§ 4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et
selskab
m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel
på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge
koncernforbundne selskaber.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i
et
selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.
Stk. 4.
Overpris efter stk. 1 anses
at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den
forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
Inden en overdragelse af
kapitalandele i et selskab finder sted, kan der indhentes et bindende svar
efter skatteforvaltningslovens kapital 8 om, hvorvidt en eventuel hæftelse
efter stk. 1 vil blive gjort gældende. Det bindende svar kan betinges
af,
at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter af
enhver art til det offentlige, der påhviler selskabet som en aktuel eller
latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver kan frigøre sig
fra den hæftelse, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt., hvis rådgiveren
inden overdragelsen sørger for, at der indhentes et bindende svar. Det
bindende
svar skal afgives senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har
modtaget alle oplysninger, der er af betydning for svaret. Foreligger det
bindende svar ikke senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen
har
modtaget oplysningerne, er rådgiveren frigjort fra hæftelsen som nævnt i
stk. 1, sidste pkt.
Stk. 6.
Imod overdragerens eller
rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter
Skatterådets bestemmelse.
§ 34.
I øvrigt finder
skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber
og
foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne
bestemmelser.
§ 34 A.
(Ophævet).
Afsnit VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 35.
(Ophævet).
§ 35 A.
(Ophævet).
§ 35 B.
(Ophævet).
§ 35 C.
(Ophævet).
§ 35 D.
(Ophævet).
§ 35 E.
(Ophævet).
§ 35 F.
(Ophævet).
§ 35 G.
(Ophævet).
§ 35 H.
(Ophævet).
§ 35 I.
(Ophævet).
§ 35 J.
(Ophævet).
§ 35 K.
(Ophævet).
§ 35 L.
For foreninger, der fra og med
indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Den del af det skattepligtige
beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra
fortjeneste
opgjort efter afskrivningslovens § 21 og ejendomsavancebeskatningsloven,
medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne
fortjeneste medregnes først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår,
hvor foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen.
Ved foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for
foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 3. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og
6 C
finder ikke anvendelse. Hvis
foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1,
stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.
Stk. 3.
Når foreningen opløses eller
overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning
efter
§ 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør
af
§ 3, skal et eventuelt resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2
medregnes til foreningens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
opløsningen eller overgangen sker.
§ 35 M.
Værdien af aktier, der i henhold
til § 207 i lov om finansiel virksomhed overdrages til en forening,
medregnes ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.
§ 35 N.
(Ophævet).
§ 35 O.
For elselskaber
(elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1,
nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1 eller 2 e, fra
skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder
overgangsbestemmelserne
i stk. 2-5 anvendelse.
Stk. 2.
Maskiner, inventar og lignende
driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for overgangen til
skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med
anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning
kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for
restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.
Stk. 3.
På bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på
installationer,
der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført
før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den
værdi,
hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved
vurderingen
pr. 1. januar 2000.
Stk. 4.
I ikke afskrivningsberettigede
bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer,
som
er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af
den
værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved
vurderingen pr. 1. januar 2000.
Stk. 5.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende
anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud
for
overgangen til skattepligt. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1.
januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i § 35 K, stk. 1,
2.-4. pkt.
Stk. 6.
For kommuner, der fra den 1.
januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr.
2 f, eller § 3, stk. 7, samt
selskaber og foreninger m.v., der overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr.
1
eller 2 e, af indtægt ved produktion af elektricitet og varme fra
skattefrihed
efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, finder reglerne i stk. 1-5
anvendelse på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.
Stk. 7.
Decentrale kraftvarmeanlæg, jf.
§ 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et
elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til den del af
nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien
pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens
indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget
før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt,
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter ikke
afskrive
på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt, og ved senere
afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets
art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet
af
2. pkt. finder principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 4-9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af
anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af
kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og
kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at
afskrive
et beløb svarende til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på
indekslån efter 1. pkt.
§§ 36-39.
(Ophævet).
§ 40.
Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde
de
til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.
§ 41.
Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 14. december
2006
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved
Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s.
19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
90/435/EØF
af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber
fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret
ved
Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2004 nr. L 7, s.
41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF
af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende
2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.
april
2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på området frie
varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik
og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns,
Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets
tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv
2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt
angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende
2004 nr. L 157, s. 106).
2)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget efter offentliggørelsen af
den
seneste lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005 og til og med
folketingsåret 2005-06. Lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
love,
der er vedtaget efter den 19. februar 2004 og frem til offentliggørelsen af
den
nævnte lovbekendtgørelse.
3)
Bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 5 a, § 1, stk. 8, § 2, stk. 1, litra a, §
2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 1, litra f, § 2 A, stk. 5, § 3, stk. 1, nr. 19,
§
13, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 3, § 13, stk. 4, § 13, stk. 6, § 13, stk. 7, §
13
G, § 17, stk. 2 og 3, § 32, stk. 1, § 32, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, nr. 2,
og § 33 A, stk. 2, i den her anførte affattelse, indsættelsen af bestemmelsen
i
§ 32, stk. 1, nr. 3, og ophævelsen af bestemmelserne i § 32, stk. 13 og 14,
trådte i kraft den 23. december 2005, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414 af 21.
december 2005. Bestemmelserne har virkning fra og med den 1. januar 2006, se
dog i det følgende. Ændringen af § 13, stk. 4, og nyaffattelsen af § 13, stk.
6, og § 13, stk. 7, har virkning for udloddende investeringsforeningers
udlodninger af indtjening i foreningens regnskabsår, der begynder den 1.
januar
2006 eller senere, jf. § 28, stk. 6, i den nævnte ændringslov. Ændringen af §
32, stk. 1, § 32, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 1, nr. 2, indsættelsen af §
32,
stk. 1, nr. 3, og ophævelsen af § 32, stk. 13 og 14, har virkning fra og med
selskabets indkomstår 2005, jf. § 28, stk. 11, i den nævnte ændringslov.
4)
Bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 5 b, og § 3, stk. 1, nr. 2, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 9. juni 2006, jf. § 31, stk. 1, i lov
nr.
515 af 7. juni 2006. Bestemmelserne har virkning fra den 1. januar 2007, jf.
§
31, stk. 2, i den nævnte ændringslov.
5)
Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., og § 32, stk. 8, i den her
anførte affattelse og indsættelsen af bestemmelserne i § 11, stk. 1, 2. pkt.,
§
11, stk. 5, 3. pkt., og § 32, stk. 6, 3. pkt., trådte i kraft den 21. april
2006, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 308 af 19. april 2006. Ændringen af § 2,
stk.
1, litra d, 1. pkt., og indsættelsen af § 11, stk. 1, 2. pkt., har virkning
for
transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 12, stk.
5,
i den nævnte ændringslov. Indsættelsen af § 32, stk. 6, 3. pkt., har virkning
fra og med den 1. maj 2006, jf. § 12, stk. 5, i ændringsloven. Nyaffattelsen
af
§ 32, stk. 8, har virkning fra og med den 14. december 2005, jf. § 12, stk.
6,
i ændringsloven.
6)
Indsættelsen af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., trådte
i kraft den 1. januar 2006, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1421 af 21. december
2005.
7)
Indsættelsen af bestemmelsen i § 5, stk. 8, og ændringen af bestemmelserne
i § 5, stk. 8, der ved lovændringen blev til stk. 9, og § 32, stk. 10, 1.
pkt.,
trådte i kraft den 1. januar 2006, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1182 af 12.
december 2005. Indsættelsen af bestemmelsen i § 5, stk. 8, og ændringen af §
5,
stk. 8, der ved lovændringen blev til stk. 9, har virkning for europæiske
selskaber
(SE-selskaber) og europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber), der flytter
vedtægtsmæssigt hjemsted den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 6, stk. 3, i
ændringsloven.
8)
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft
den 10. maj 2006, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 406 af 8. maj 2006.
Nyaffattelsen
af bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 12, stk. 5,
i
den nævnte ændringslov.
9)
Indsættelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 10, 3. pkt., § 13, stk. 11, 5.
pkt., § 13 F og § 13 G, trådte i kraft den 15. december 2005, jf. § 5, stk.
1,
i lov nr. 1181 af 12. december 2005. Indsættelsen af bestemmelserne i § 13,
stk. 10, 3. pkt., § 13, stk. 11, 5. pkt., og § 13 F har virkning fra og med
indkomståret
2005, jf. § 5, stk. 2, i den nævnte ændringslov. Indsættelsen af bestemmelsen
i
§ 13 G har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 5, stk. 3, i
ændringsloven. Ved lov nr. 1414 af 21. december 2005 er henvisningen i § 13 G
til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, ændret til en henvisning til
aktieavancebeskatningslovens § 27, se note 3.
10)
Bestemmelsen i § 24 er ved § 2, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006
(Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”§ 24. Skatter
efter denne
lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de
efter
deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt
i
denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på
opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.
Opkrævningslovens
kapitel 2 finder anvendelse i det omfang, det følger af reglerne i lovens
kapitel 5.” Nyaffattelsen af § 24 træder i kraft efter skatteministerens
nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.
11)
Bestemmelsen i § 29 A, stk. 5, er ved § 2, nr. 2, i lov nr. 513 af 7. juni
2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”
Stk. 5.
Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts
og
den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter
§ 7,
stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen tilfalder
statskassen.” Nyaffattelsen af § 29 A, stk. 5, træder i kraft efter
skatteministerens nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har
forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte
ændringslov.
12)
Bestemmelsen i § 29 B, stk. 5, er ved § 2, nr. 3, i lov nr. 513 af 7. juni
2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”
Stk. 5.
Det
beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære
acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens
§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle
frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,
benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de
ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af
overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på
den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat.
Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og
skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til
skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres
betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af
overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter
3. pkt.” Nyaffattelsen af § 29 B, stk. 5, træder i kraft efter
skatteministerens
nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.
13)
Bestemmelserne i § 29 B, stk. 7, og § 30, stk. 1, 2. pkt., ophæves, jf. §
2, nr. 4 og 5, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto).
Ophævelsen af bestemmelserne træder i kraft efter skatteministerens nærmere
bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter
ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.
14)
Bestemmelsen i § 30, stk. 2, 3. pkt., er ved § 2, nr. 6, i lov nr. 513 af
7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”Beløb
som
nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2,
i
opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med
den
måned, hvori opkrævningen udskrives.” Nyaffattelsen af § 30, stk. 2, 3.
pkt.,
træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder
anvendelse
for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18,
stk.
1, i den nævnte ændringslov.
15)
Bestemmelsen i § 30, stk. 4, 2. pkt., er ved § 2, nr. 7, i lov nr. 513 af
7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger:
”Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.” Nyaffattelsen af § 30, stk. 4, 2.
pkt.,
træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder
anvendelse
for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18,
stk.
1, i den nævnte ændringslov.
16)
Bestemmelsen i § 30, stk. 5, 3. pkt., er ved § 2, nr. 8, i lov nr. 513 af
7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”Af de
i 1.
og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en
rente
i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr.
påbegyndt
måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
forskudt
indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for.” Nyaffattelsen af § 30, stk.
5, 3.
pkt., træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder
anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet,
jf.
§ 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, vurderingsloven og andre skattelove (Udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber, ændrede regler for skov- og ejerboligfordeling m.v.) Retsinformation · 20. april 2006
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. december 2005
- 2009 14-1. Bindende skattesvar om planlagt disposition. Officialprincippet. Landsskatterettens reaktionsmuligheder Retsinformation · 5. oktober 2010
- Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskaber m.v.) Retsinformation · 19. april 2007
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskaber m.v.) Retsinformation · 12. april 2007
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018