Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)2)/NREF/SN502/2)/

Ikke gældende siden 3. september 2007 LBK nr 1745 af 14/12/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.731 afgørelser

Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

1)

(Selskabsskatteloven)

2)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af

21. november 2005, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1181 af

12. december 2005, § 4 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, § 17 i

lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 5 i lov nr. 1421 af 21. december

2005, § 7 i lov nr. 308 af 19. april 2006, § 9 i lov nr. 406 af 8.

maj 2006 og § 18 i lov nr. 515 af 7. juni 2006. De ændringer, der følger

af § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, træder i kraft efter

skatteministerens nærmere bestemmelse. Disse ændringer er derfor ikke

indarbejdet i lovteksten nedenfor men fremgår i stedet af noterne 10 til 16.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne

lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her

i

landet:

1)

indregistrerede

aktieselskaber,

2)

andre selskaber, i

hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og

som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte

Læs alt

kapital,

2 a

)

sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af

andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger

oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,

2 b)

(ophævet).

2 c)

(ophævet).

2 d)

DSB,

2 e)

elselskaber, hvorved

i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,

transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset

elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog

af

nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,

beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog

§ 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe,

luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på

nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,

medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i

øvrigt

har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,

2 f

)

kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig

virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1,

eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens

bestemmelser

(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.

Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab

ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og

varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved

varmeproduktion.

Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er

dog

undtaget fra skattepligten,

2 g

)

Energinet Danmark,

3)

andelsforeninger, det

vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10

medlemmers

fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis

omsætning

med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af

den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt

medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som

grundlag

for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv

om

de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i

1.

pkt.,

3 a

)

brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3,

hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres

deltagelse

som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis

ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til

medlemmernes

eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset

fra

normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt

efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted

på

grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de

pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at

foretage

udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene

forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,

4)

foreninger, hvis

formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på

anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller

3 a,

5)

gensidige

forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om

finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende

driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet

bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,

samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig

forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,

jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr.

2,

eller fondsbeskatningsloven,

5 a

)

3)

investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra

investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,

stk. 2,

og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C,

5 b)

4)

fonde

og foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed,

KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,

6)

andre foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog

§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af

fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig

virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af medlemskredsen

for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal

koncernforbundne

selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger

koncernforbundne

selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en

andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings

medlemmer

ved opgørelsen af medlemskredsen.

Stk. 3.

Den i stk. 1, nr. 3, nævnte

begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25

pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt

omsætningen

med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede

omsætning.

Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet

25

pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af

den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når

dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved

opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes

den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, jf. §§ 15-

16 A.

Stk. 4.

Som indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes

indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I

tilfælde,

hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en

erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,

betragtes

den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for

foreningen

m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en

virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller

deres pårørende.

Stk. 5.

Overskud, som de i stk. 1,

nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer,

betragtes

ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v.

omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis

ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller

foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.

finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er

omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats

skatteregler,

hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat

medfører,

at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i

den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et

større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den

pågældende stat.

Stk. 7.

En bevisudstedende udloddende

investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening omfattes kun

af

stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en

effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med

henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer,

jf.

kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.

Stk. 8.

3)

En bevisudstedende udloddende

investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening med mindre

end

8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af

stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse

med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt der i

overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer,

der

er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer

beskattes

direkte af fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra

investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende

udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger må

ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening,

der

omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 22, må ikke kunne optages

medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af

fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter

pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste og tab på

fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed valuta efter

lagerprincippet

i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.

§ 2.

Skattepligt i henhold til denne

lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a)

3)

udøver et erhverv med fast driftssted her i

landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med

hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i

landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i

land,

ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.

Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet

eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Skattepligten

omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er

udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten

omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs-

eller

monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.

Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan

virksomhed.

For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med

undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, kun

fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 17 samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Såfremt den

skattepligtige

bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af

skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland

eller

på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af

fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige

omfattet

af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme

aktionærernes

fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere,

leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges

erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den

skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning

eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,

b)

i egenskab af ejer,

medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet

beliggende

fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller

afskrivningslovens § 21,

c)

3)

oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens

§ 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede

investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,

stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab

m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte

ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008

udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en betingelse, at

beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne

i

direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i

moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de

selskaber,

der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om

en

fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være

transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er

hjemmehørende her i landet,

d)

5)

oppebærer

renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en

forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer

som

nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder

dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted

omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af

renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en

fælles

ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede

selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor

det

modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det

betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette

direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken

betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis det

modtagende

selskab m.v. er kontrolleret eller under væsentlig indflydelse af et her i

landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32, stk. 6. Skattepligten

bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er kontrolleret eller

under væsentlig indflydelse af et selskab m.v., der er hjemmehørende på

Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland

eller

denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne

herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere,

hvis

det modtagende selskab m.v. godtgør, at det ikke ville være omfattet af

§ 32, hvis det havde været kontrolleret eller under væsentlig

indflydelse

af et her i landet hjemmehørende selskab m.v., jf. § 32, stk. 6,

samt

at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som

ville opfylde betingelserne i § 32,

e)

oppebærer indkomst

her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra

h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f)

3)

oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent

eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en

betingelse,

at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens

§ 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen

med

eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v.

og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret

af

den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v.,

til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller

råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

De

for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

g)

oppebærer royalty

hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,

stk. 4. Dette gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet

til

et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty,

som er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af

renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige

medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det

modtagende

selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode

på

mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,

h)

oppebærer

kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på

sådanne

vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en

forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er

koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B

(kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen

mellem fordringens værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte

indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som

svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af

anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i

litra d finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.

Stk. 2.

Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte

indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt

opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne

indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til

kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens

§ 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C

foretagne

indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3.

De herværende befuldmægtigede

for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger

m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3

finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har

hjemsted

i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5.

Salgsvirksomhed udelukkende i

form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde

fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører

ikke

fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens

ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex,

telefax, post, EDI ( Electronic Data Interchange ) el.lign. Det er en

betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 eller en person

eller

en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et

koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5.

pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer

eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse

med repræsentantens salg.

§ 2 A.

Hvis et selskab eller en forening

m.v. som nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller

i

Grønland skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten

i

selskabet m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske

personers

skattepligtige indkomst i denne fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland,

anses selskabet m.v. også efter danske regler for at være transparent.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter

reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles

som

en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved

opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i

denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 3.

Et udenlandsk selskab, som efter

reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses for at være en

transparent enhed af andre udenlandske juridiske personer, der efter reglerne

i

den pågældende stat skal medregne indkomst optjent af selskaber omfattet af

§§ 1 og 2, anses også i forhold til selskaberne omfattet af §§ 1 og

2

for at være transparente. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en

transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en

anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1.

pkt.,

og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU

eller

EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved

et udenlandsk selskab forstås et selskab, som ikke er omfattet af §§ 1

og

2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder kun

anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer

selskabet m.v.,

jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne eller

Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 5.

3)

Det forhold, at et selskab bliver omfattet

af stk. 1 eller 2 henholdsvis ophører med at være omfattet af

stk. 1

eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for

afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Aktiver

og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter

stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er

erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer,

hvortil

de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og

nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for

foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8,

stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der

fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver

som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af

det

omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i

fremførselsberettigede

underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede

tab

fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8,

stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet

af stk. 1 og 2.

Stk. 6.

De i stk. 1 nævnte

selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige

aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for

tilknyttet det faste driftssted.

Stk. 7.

Anses to eller flere danske

selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab,

hæfter

de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.

Stk. 8.

Stk. 1-3 finder ikke

anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1)

Staten og dens

institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d og

2 g.

2)

4)

Regionerne og kommunerne samt regionale og

kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1,

stk. 1, nr.

2 f.

3)

Anerkendte

trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse

eller

til folkekirken.

4)

Havne, herunder

lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og

fjernvarmeværker,

når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det

område,

hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter,

bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.

Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver

aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i

et

skattepligtigt datterselskab.

5)

Skoler, hospitaler, sygehuse,

statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og unge og

offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker under

offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er

selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den

pågældende institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv

om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som

medfører,

at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for

indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

6)

6)

Landsbyggefonden

samt boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve

almen boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal

forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende

kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af

boligministeren

godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel

5 a

i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt,

selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som

medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog

ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne i 1.

pkt. er opfyldt, selv om en afdeling af boligorganisationen har skøde på og

boligorganisationen udlejer ejendom til andet end boligformål, hvis

udlejningen

sker gennem et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end

boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som

den

31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene

boliger

m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt

datterselskab.

7)

Danmarks

Nationalbank.

8)

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

9)

Pensionskasser, der

er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller

efter

lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra

skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt

tilfælde

træffer bestemmelse herom.

10)

De foreninger, der er

afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og

husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.

Fritagelsen

gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige

vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

11)

De i lov om sanering

nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12)

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

13)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

14)

Bedriftssundhedstjenester

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende

selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i

overensstemmelse

med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om

arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er

fastsat i de nævnte regler.

15)

De i lov om

byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter

er

godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at

indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -

udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at

forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og

boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og

boligforbedring.

16)

De regionale TV

2-virksomheder.

17)

Industrialiseringsfonden

for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og

Investeringsfonden

for Vækstmarkeder.

18)

Arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel

virksomhed.

19)

3)

Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om

beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 2, og

bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C,

stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra selskaber

hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, til selskaber, der er

omfattet af 1. pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end

15

pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.

Stk. 2.

De i § 1, stk. 1, nr.

6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden

erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige

indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået

hertil.

Stk. 3.

Henlæggelser, som foreninger

m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med

udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler

om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt

udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til

ikke

at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed.

Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de

anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene

med

tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4.

De i stk. 2 og 3 givne

regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,

nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af

aktie-

eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af

aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af

den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er

pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den

forening

m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1 om

undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter

§ 2, stk. 1, litra c).

Stk. 6.

Et foretagende af den i

stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at

den

i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets

indtægter

ikke er optaget i dets vedtægter, såfremt det må anses for udelukket at ændre

foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af

foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet

overholder den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af

foretagendets indtægter.

Stk. 7.

Kommuner er skattepligtige af

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig

virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,

stk. 1,

om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra

elforsyningslovens bestemmelser ( elnæringsvirksomhed ), jf. dog stk. 8,

og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke

indtægt

ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis

kommuner

med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme

i

samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse

eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til

elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for

elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8.

For kommuner, der ønsker at

overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

2 f, fra beskatning efter § 3,

stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med

hensyn

til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af

beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i

stedet

for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder

tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.

Stk. 9.

Et selskab kan vælge at overgå

til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af

det

indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne

for

skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved

indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende

indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.

§ 3 A.

For et aktieselskab som nævnt i

§ 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes

af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og

hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende

består af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte

ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab,

en

pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven

eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed

på

grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om et

aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende består af fast

ejendom,

ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte

eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I

stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at det i

stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som

livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Stk. 4.

Ejes det i stk. l, 1. pkt.,

omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en

pensionskasse

eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af

aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af det

livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er

nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet

fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal en til den

gennemsnitlige

ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomståret er indtjent af

aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af hver af ejerne.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskabet, pensionskassen

eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat, tillæg og renter,

af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i stk. 1, 1.

pkt.,

omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31, stk. 4, og § 31 A,

stk. 4, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne skat.

Stk. 6.

Underskud i et aktieselskab som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til

beskatning efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens

§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før

fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet

eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 7.

Tab i et aktieselskab som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til

beskatning efter denne paragraf, skal fradrages efter de herom gældende

regler

i aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab for det

pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber

som

omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4.

Skattepligten for her i landet

hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra

skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog

stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2.

Skatteansættelsen finder første

gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode

udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første

indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 3.

For selskaber og foreninger

m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver

hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor

selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

Stk. 4.

Ved en skattepligtig

overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier

eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for

så

vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning

fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance

for selskabet, såfremt selskabets regnskabsår løber fra denne dato og datoen

ligger efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før stiftelsen.

Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges

handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund

ved opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for

virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre

selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på

skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for,

at

overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at

stiftelsen

finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at ejeren

senest

1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen

af

de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til

registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6.

Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen

i

henhold til 1. pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af

en

personligt ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller

anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne

vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.

Stk. 5.

Ved et aktie- eller

anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet

datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige

aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt

angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede

åbningsbalance

for datterselskabet, såfremt datterselskabets regnskabsår løber fra denne

dato

og datoen ligger efter udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste

normale

indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra

skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver

pr.

denne dato til grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets

afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver

og passiver, og datterselskabet medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter

og udgifter, som måtte anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt

overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til

handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan

tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted

senest

6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter

stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen af de

dokumenter,

der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,

samt

dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Skattepligten for datterselskabet

indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.

tillægges virkning.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan

se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 4 og 5.

§ 4 A.

Hvis et selskab eller en forening

m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller

en

forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er

omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog

stk. 2. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang

de

er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen

kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver

anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for

erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske

regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne

på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end

værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne afskrivninger på

aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk

beskatning,

kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter

skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse

under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan

højst

medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger

og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet

kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på

afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af

§ 2.

Stk. 5.

Stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter

§ 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter

§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5.

Når her i landet hjemmehørende

selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil

tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter

skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for

overgangen

eller undtagelsen.

Stk. 2.

Udløber det sædvanlige

indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder

opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs

udløb,

men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele

perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3.

Likvidator eller ledelsen,

såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter

opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1,

indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af

indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et anpartsselskab søges opløst

efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal ledelsen inden 1 måned efter

ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende en anmeldelse til told- og

skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende

indkomstår.

Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen

for

det nærmest forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4,

stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for

anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse

med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades

anmeldelse,

ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og

skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen

afgjort

ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan

fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og

skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 4.

Overgang m.v., jf. stk. 1,

sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og

passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet

for overgangen. Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, til udloddende investeringsforening,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Stk. 5.

Hvis et selskab eller en

forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et

selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

For skattepligtige foreninger

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4

tilsvarende

anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Hvis et selskab eller en

forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et

selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk

beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til

handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Stk. 8.

7)

Stk. 7

finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller

et

europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1,

stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som

følge

af, at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er

medlem af EU.

Stk. 9.

7)

Stk. 1-8 finder ikke anvendelse

ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4,

eller

§ 3 A.

§ 5 A.

Indtræder der en sådan ændring,

at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter

skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for

overgangen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3,

fra

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved

udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved en ændring som nævnt i

stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en

anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for

det

afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

En overgang som nævnt i

stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af

de

aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på

tidspunktet for overgangen.

§ 5 B.

Indtræder der en sådan ændring,

at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra

§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets

eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Ved en overgang som nævnt i

stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved en overgang som nævnt i

stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i

selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1,

stk. 1,

nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af

selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en

eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen

tidligere

har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som

differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og

passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra

handelsværdierne

trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved

selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4.

Det efter stk. 3 opgjorte

beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v.

Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen

efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16

A,

foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet

eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne

udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,

anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Stk. 5.

Ved selvangivelsen skal

selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter

stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6.

Ved en senere overgang som nævnt

i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Beskatningen

af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker

en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i

fusionsskattelovens

§ 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i

fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7.

Det påhviler bestyrelsen for

foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med

indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er

sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,

overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt

foreningens

omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.

Stk. 8.

Stk. 4, 2. og 3. pkt.,

finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens

§ 16

A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det

forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre

udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og

3.

pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 9.

Det påhviler bestyrelsen for en

forening, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med

indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne

udlodninger

er omfattet af stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C.

Hvis der uden for de tilfælde,

der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab

eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i

§ 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder

bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Formuegoder, der er i behold hos

selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet

på

de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig

var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager

og

landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke

ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for

efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der

henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de

oprindelig er foretaget.

§ 5 D.

Hvis et selskab eller en forening

m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3,

stk. 1,

nr. 1 – 18, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen

virkning

for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen

af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor

virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang

sted

for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden

hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18

måneder.

Stk. 2.

I det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer

før

overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler

med

deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3.

På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der

udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før

overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,

hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den

seneste

vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4.

På installationer, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og

som

er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå

i

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke

er

ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5.

For udgifter til ombygning,

forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til

skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter

omregnet

til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med

de

afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret

efter

reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6.

På goodwill og andre

immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens

§ 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på

tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger,

der

maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på

tidspunktet

for overgangen til skattepligt.

Stk. 7.

På andre afskrivningsberettigede

aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning

på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til

kontantværdi.

Stk. 8.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før

overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen

til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen

m.v.

kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for

samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes

aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.

Stk. 9.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er

erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen.

Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved

opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den

pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 10.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet

henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på

tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v.

kan

dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens

påtagelse

til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og

forpligtelser

under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller

gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.

§ 5 E.

Aktiver, der pr. 31. december

2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer,

anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den

regnskabsmæssige

værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december

2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som

hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for 2005 og senere år.

§ 5 F.

Hvis et investeringsselskab

overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr.

19, til at være skattepligtigt efter § 1, får overgangen virkning fra

udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det

følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det

kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette

tidspunkt.

§ 6.

For selskaber og foreninger m.v.,

der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra

a,

b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder

skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der

begrunder

skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,

som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn

til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

§ 7.

Når udenlandske selskaber og

foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,

stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i

landet,

opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet,

fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret.

Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A.

Virksomhed her i landet anses

først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2.

Overfører en skattepligtig

varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver

som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været

anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet,

sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i

handel

og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8.

Den skattepligtige indkomst

opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter

deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og

foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Stk. 2.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller

en

fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf.

dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses

indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter

ikke

indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor

Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden

international aftale er tildelt beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes

et

selskab dog af positiv CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet

af

§ 32, hvis det faste driftssted havde været et udenlandsk selskab. Såvel

ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af

CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste

driftssteder.

§ 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 2,

stk. 7,

1. pkt., stk. 8 og stk. 13. § 32, stk. 2, finder

ligeledes

tilsvarende anvendelse, når det faste driftssted ville have opfyldt

betingelserne, hvis det havde været et datterselskab. Ved afståelse af fast

ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor anskaffelsessummen

er nedsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, skal den del af

fortjenesten, der vedrører fast ejendom beliggende i Danmark, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Ved overførsel af aktiver og

passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i

selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark finder § 8

B

tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter

overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet

til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne

eller i Grønland sidestilles med salg til handelsværdien på

overførselstidspunktet.

Stk. 4.

Overføres aktiver og passiver

internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed

stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af international sambeskatning,

jf.

§ 31 A, og ophører den internationale sambeskatning på et senere

tidspunkt,

hvor aktiverne og passiverne er i behold hos selskabet, men uden for Danmark,

anses aktiverne og passiverne for solgt til handelsværdien på tidspunktet for

ophøret af den frivillige sambeskatning. Den danske skat nedsættes efter

reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat,

Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding, såfremt aktivet

eller passivet var afstået på dette tidspunkt.

Stk. 5.

For den i § 1, stk. 1,

nr.

2 g, nævnte

virksomhed Energinet Danmark gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13

E.

Stk. 6.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-

16 A.

§ 8 A.

Skattepligtig fusion mellem

selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler

har

skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i

de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

Selskaberne m.v. kan dog

beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal

tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med

fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne

dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs

regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen,

lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i

vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund

ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende

selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det

modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter,

som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne

rent

faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Skal

indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne

i

§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. § 31

C,

er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes

tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen

uanset

1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde

omfattet

af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige

skæringsdato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges

skattemæssigt

tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 1 måned efter

den

dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber m.v., indsender

genpart til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,

samt

dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber

m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan

se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 2.

§ 8 B.

Erhverves afskrivningsberettigede

aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk

beskatning

af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den

udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det

erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for

afskrevet

maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A,

stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Erhverves goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er

de

oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne

selskaber,

anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.

Stk. 3.

§ 4 A, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet,

før

det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder dog

anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld

dansk beskatning, som følge af at fortjenesten højst kan medregnes med et

beløb

svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet

for

inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning,

forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har

medregnet

i den skattepligtige indkomst.

§ 9.

De selskaber og foreninger m.v.,

der er nævnt i § 1, stk. 1, nr.

2

f

og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og

§ 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun

fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er

skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,

stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun

fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten

kan beskatte.

Stk. 2.

De efter reglerne i § 1,

stk. 1, nr.

3 a,

skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne

for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne

ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16

A,

stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er

endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af

vedkommende

regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan

det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,

ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3.

De i stk. 2 omhandlede

begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke

rabatydelser.

§ 10.

Den skattepligtige indkomst

opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret.

Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet

eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt

indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end

kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et

bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret

forud

for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et

fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår,

som

det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2.

Et tidligere benyttet indkomstår

kan vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de

forhold,

der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til

sæson,

brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller

koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle

indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter

reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres.

Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der

ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Told-

og

skatteforvaltningen kan give tilladelse til omlægning af et tidligere

benyttet

indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v.

Ansøgning

herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.

Stk. 3.

Såfremt en person, et selskab,

en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på

grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan

told- og skatteforvaltningen, hvis der med denne indflydelse er forbundet en

væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat,

kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at

det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer,

selskaber eller foreninger m.v. Bestemmende indflydelse på grund af

aktiebesiddelse foreligger altid, såfremt en person, en forening m.v. eller

en

kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af ejerskab eller

rådighed

over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Stk. 4.

Fremkommer der ved omlægning af

indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,

foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede

indkomstperiode.

Stk. 5.

Alle selskaber i en

sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A skal have samme

indkomstår

som administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A,

stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et

indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges

selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig

med administrationsselskabets indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved

etableringen af koncernforbindelsen med et andet selskab har påbegyndt et

indkomstår, som ikke er påbegyndt for det pågældende selskab, anses det

pågældende selskabs indkomstår for at være udløbet på tidspunktet for

etableringen

af koncernforbindelsen. Hvis et nystiftet selskab etablerer

koncernforbindelse

med et andet selskab i sin første indkomstperiode og denne indkomstperiode

vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab,

indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs

første indkomstår. Hvis et selskab med bagudforskudt indkomstår opløses,

finder

§ 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 11.

5)

Hvis et selskab eller en forening

1)

er omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g, 3 a-5 b,

2)

har gæld til

juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1,

(kontrolleret gæld) og

3)

selskabets eller

foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital

ved

udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende

del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske personer, der

er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af

ligningslovens

§ 2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), anses ikke for

kontrolleret gæld. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i

efterfølgende

indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed

koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for,

anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang,

selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem

uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den

kontrollerede

gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen finder endvidere alene sted

for

den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital,

for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved

indkomstårets

udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret gæld som

kontrolleret

gæld til tredjemand, foretages fradragsbeskæringen først for den

koncerninterne

kontrollerede gæld og dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.

Fradragsbeskæringen foretages først for dansk kontrolleret gæld og dernæst

for

udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages ikke fradragsbeskæring for beløb,

der kan beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.

Stk. 2.

Som gæld anses gæld i henhold

til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.

Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Egenkapitalen opgøres ved

indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med

fradrag

af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun

i

det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.

Stk. 4.

Kontrolleres flere danske

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

finder

stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og

der bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den

samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse. 1. pkt. finder kun

anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske

aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at

være koncernforbundne.

Stk. 5.

5)

Stk. 1-4 gælder tilsvarende for

skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af

gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien af aktiver og

gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. Lån fra tredjemand anses

som kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for lånet.

Stk. 6.

Renter og kursgevinster

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

skattepligtige

omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke

kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1. Dette gælder dog

ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller

hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet

sikkerhed

for.

§ 11 A.

Forsikringspræmier fra et selskab

eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et

koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke

fradrages

i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke

uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.

Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for

omfattet

af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er

koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der

betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det

omfang

det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller

forening

m.v.

Stk. 2.

Forsikringspræmierne til

forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det

omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne

efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller

genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det

omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages

fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet

selskab,

og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for

præmieindbetalingerne efter stk. 1.

§ 12.

For udenlandske

forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet,

fastsættes

indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort

efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets

brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder

på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig

gældende,

kan told- og skatteforvaltningen efter indstilling fra Skatterådet tillade en

anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

1)

Overkurs, som et

selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin

aktiekapital.

2)

3)

Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a, 2 d-

2 g

og 3 a-5 b, nævnte selskaber og

foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og

2

f, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette

gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer

mindst

10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab,

datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for

hvilken

periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i

kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,

og

ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt.

nævnte

ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende

aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende

selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og

selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er

medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab

eller

en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder

betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet

eller

foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

3)

Beløb, som et her i

landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og

2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier

eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren

er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2,

stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i

en

fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en

stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 2.

8)

Forsikringsselskaber

kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 8-14 fradrage beløb, der er medgået til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til

indkomståret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige

hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og

kautionsforsikring.

Stk. 3.

3)

Udbytte, der ikke er omfattet af

stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,

2 f,

4 eller

5 a, eller

som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende

selskab hverken er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller

19

eller ligningslovens § 16 C, stk. 15. Bestemmelsen finder

tilsvarende

anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening

m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen

m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på

Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 4.

3)

Udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er

skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.

Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 17.

Stk. 5.

Den skattefri del af

udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,

stk. 2-6.

Stk. 6.

3)

Uanset stk. 5 kan den

skattefrie del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige

foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier m.v. som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 9 i det indkomstår, de pågældende

udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under

anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 25 og § 26,

stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i

aktieavancebeskatningsloven

tages dog ikke hensyn til aktier, som investeringsforeningen har erhvervet

mindre end 3 år forud for afståelsen, afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16 B samt udbytter.

Stk. 7.

3)

Stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen

mellem

på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side

den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens nettoindtægter omfattet

af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1.-4. og 6. pkt., stk. 5, nr.

1,

2 og 4, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. og 6. pkt. Den i 1. pkt.

omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af

udlodningerne,

som stammer fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.

3. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i

investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 17.

Stk. 8.

Udbytter og aktie- og

ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til

et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter

udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

anses

i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de

i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven,

før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer

vedrørende

aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved

forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og

avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges,

reduceres

summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en

skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som

opgjort

efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier

eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et

selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste

indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere

fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets

opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det

efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet

har

påvirket summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i

forsikringsselskabet i tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et

sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af

forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og

lempelsesberettigede

udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets

gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Stk. 9.

For skadesforsikringsselskaber

udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af

selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der

svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede

driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med

tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.

Opgørelsen

efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over

selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri

avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed

selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger

selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på

driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på

finanskontoen,

anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti

reduceres

med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi

overføres

til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

9)

Hvis

et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab,

foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter

og

avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt

mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning

efter stk. 8 henholdsvis stk. 9. Der foretages hver sin samlede

opgørelse efter 1. og 2. pkt. for livsforsikringsselskaber og

skadesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige

fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre

sidstnævnte

selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige

konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller

indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil

blive

anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de

forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og

fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til

livsforsikringsselskabet,

moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11.

9)

Hvis et forsikringsselskab i hele

indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller

flere

selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner

forsikringsselskabet,

moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne.

Fra

datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede

udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede

andel

af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer

vedrørende

moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der

er

forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven i disse

selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt. For

faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed, og som ikke

er

omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende

anvendelse.

Stk. 12.

Hvis summen af udbytter og

avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab

overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes

det

overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er

negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af

selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af

eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke

gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende

negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8,

10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter

§ 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i

§ 17,

stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.

vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det

udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får

taget livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i

lov

om finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.

dog

tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af

sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse

uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.

Stk. 13.

Aktie- og ejendomsavancer, som

medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter

stk. 2,

1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i

stk. 8

nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb

og

værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i

løbet

af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved

opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens

§ 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14.

Ved opgørelsen i henhold til

stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende

investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.

§ 13 A.

Institutter, der har tilladelse

som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en

restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i

bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut

for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet

m.v.

skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B.

Pengeinstitutter skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af

værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3,

eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra

indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke

foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes

indlånskonti.

Stk. 2.

Afkast af aktiver i puljer i et

pengeinstitut, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v.,

skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 13 C.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der

er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,

medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst

efter

reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af

sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af

selskabets

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen

helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved

indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af

sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår

skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser,

der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. og 3. pkt.,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Ved overdragelse af forsikringer,

som den 31. december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel

1,

og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et

skadesforsikringsselskab

til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse

på

en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til

livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst overdragelse

af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af

skadesforsikringsselskabets

sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31. december 1994, der svarer til forholdet

mellem de overførte forsikringer og alle forsikringer i

skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved overdragelse til et

livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at det modtagende

livsforsikringsselskabs

sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31.

december 1994 forøges med de til de overførte forsikringer svarende

henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende

selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond som ubeskattede

henlæggelser.

Stk. 3.

Såfremt der i forbindelse med en

overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig

overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages

skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den

ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for

det

indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 13 D.

Energinet Danmark opgør en

særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af

Energinet Danmarks særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede

aktiviteter

i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark.

Stk. 2.

Energinet Danmark opgør en

særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er

omfattet

af stk. 1.

Stk. 3.

Hvor et afskrivningsberettiget

aktiv anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af både stk. 1 og

2,

fordeles den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i overensstemmelse med

de

særskilte regnskaber i medfør af § 12 i lov om Energinet Danmark. Dette

omfatter ikke aktiver med indgangsværdier efter § 35 O.

§ 13 E.

Såfremt den efter § 13 D,

stk. 1, opgjorte særskilte indkomst udviser underskud, kan dette

underskud

fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst for følgende år. Fradraget kan

kun overføres til et senere indkomstår i det omfang, det ikke kan rummes i

tidligere års indkomst.

Stk. 2.

Såfremt den efter § 13 D,

stk. 2, opgjorte særskilte indkomst udviser underskud, kan dette

underskud

ikke overføres til fradrag i den efter § 13 D, stk. 1, opgjorte

særskilte indkomst.

Stk. 3.

Såfremt Energinet Danmark indgår

i sambeskatning, kan den efter § 13 D, stk. 1, opgjorte særskilte

indkomst ikke indgå heri.

§ 13 F.

9)

Livsforsikringsselskaber, der vælger

at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person, der

efter

danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 12 a, skal opgøre det skattepligtige afkast som summen af

udlodningerne

fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Gevinst og tab på en andel i en

juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien

af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet).

Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som

forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens

anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab

som

forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets

begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres

gevinst

og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3.

Den skattepligtige kan fradrage

skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter

denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller

Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33,

stk. 1 og 2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne

eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter

bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F

eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og

§ 33

F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4.

Den skattepligtige indkomst

efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på

andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter,

der

ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem

den

skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter

stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen

i

den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er

skattefrie,

fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den

juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal

tillægges

en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på

selskaber,

der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2.

Stk. 5.

Opgøres det

skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1,

finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.

§ 13 G.

3)9)

Aktieavancebeskatningslovens § 27,

om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv udbetaling af et

udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening gælder for

livsforsikringsselskaber, selv om den udloddende forening ikke er et

investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr. 85/611/EØF

(UCITS-direktivet).

§ 14.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en

procentdel

af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten

foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og

16 A. Er formuen negativ, ansættes

indkomsten til 0.

Stk. 2.

Formuen udgør foreningens

aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen

bortses

der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede

rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af

offentlig

eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.

Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets

overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende

indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger

omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen

medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på

opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.

Varer, der omfattes af lov om

skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der

omfattes

af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til

værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5.

Fast ejendom medregnes til den

pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,

som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der

ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret,

jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst

25 ha

skov, medregnes til den i 1. pkt.

opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af

ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.

Stk. 6.

Driftsmidler og skibe omfattet

af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.

afskrivningslovens

§ 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo

kan

ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 7.

Aktier, der ikke er frit

omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier

ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80

pct. af handelsværdien.

Stk. 8.

I tilfælde, hvor en

indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en

tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15.

Andelsforeninger, der driver

virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at

indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser

til

medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af

en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende

del af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af

medlemmets

bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift.

Omsætning

med medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og

hjælpestoffer

til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med

indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,

stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen

af

andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller

ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16.

Andelsforeninger, der driver

virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til

formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller

tjenesteydelser,

skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten opgøres som 4 pct. af

en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens

omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende

del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den

samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.

Stk. 3.

Omsætning med medlemmer udgør

andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er

produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af

færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning med andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller

med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes

ved

opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16 A.

Såfremt der er tale om en

andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf.

§ 15,

og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en

opdeling af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en

produktions- og salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal

foretages særskilt for de to funktioner efter reglerne i § 15,

stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med

ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3,

foretages

på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser. Omsætning med

ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må dog

ikke

væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.

Stk. 2.

Indkøbsforeningsfunktionens

omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som

indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som

nævnt

i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen

af

indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-

og

salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke

er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og

salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og

ikkemedlemmer

eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3.

Såfremt andelsforeningens formue

kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og

produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages

særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15,

stk. 2,

og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på

grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser

efter stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17.

Indkomstskatten for de i

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-

2 g, og 3 a-6,

og § 3, stk. 7, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v.

(selskabsskatten) udgør 28 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

3)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst

for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-

2

a, 2 d-

2 g

og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber,

hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er

eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af

skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det

udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der svarer til

forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan

dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende

selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere niveau har

udredet

i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til

moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, på ethvert niveau ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 3. pkt. nævnte

ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008

udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.

Stk. 3.

3)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst

indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 19, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet

ikke

er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller

stk. 3, eller af nærværende paragrafs stk. 2, kan told- og

skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab

en

del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed

summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den

del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det

udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del

af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i

skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab,

såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet

af

den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 4.

Såfremt der med den fremmede

stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til

undgåelse

af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan

eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som

denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget

krav

på at oppebære.

Stk. 5.

For de i § 1, stk. 1,

nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst

beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 18.

(Ophævet).

§ 19.

Indkomstskatten for de i

§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger (kooperationsskatten)

udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i

§ 32 udgør skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt.,

medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i

selskaber omfattet af § 32.

Stk. 2.

Skattepligtige beløb efter

§ 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20.

(Ophævet).

§ 21.

Indkomstskatten for de i

§ 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og

foreninger

udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af den skattepligtige

indkomst. § 17, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis

udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i

§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er

hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne

eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark. § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 22.

Inden skatten beregnes efter

foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste

med 100 delelige kronebeløb.

§ 23.

Af den efter reglerne i denne lov

udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori

selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i

lov

om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1

finder ikke anvendelse for DSB og Energinet Danmark og disses eventuelle

sambeskattede datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24.

10)

Skatter efter nærværende lov opkræves efter

skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er

anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder

anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.

§ 25.

Skatteministeren fastsætter

regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og

foreninger m.v.

§§ 26-29.

(Ophævet).

§ 29 A.

Selskaber og foreninger m.v. skal

betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog

§ 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes

acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår

end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet

indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger m.v.

skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre

indkomstårs

indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær

acontoskat

betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af told- og

skatteforvaltningen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb,

der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000

kr., opkræves den dog ikke.

Stk. 3.

Der beregnes ikke ordinær acontoskat

for et selskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse indgår

i

en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, medmindre selskabet m.v.

er

administrationsselskab, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A,

stk. 4. For et sådant selskab m.v. finder stk. 4 om acontoskat i

forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophør af

sambeskatningen.

Stk. 4.

Selskaber og foreninger m.v.,

som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de

pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.

november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller

foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger

skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære

acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs

indkomstskatter.

Stk. 5.

11)

Ordinær acontoskat forfalder til

betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i

indkomståret.

Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales

beløbet

ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2,

i

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint

for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder

statskassen.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. kan

frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat

skal

ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B.

Beregning af selskabets eller

foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for

indkomståret foretages efter stk. 2-11.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber m.v.

beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for

indkomståret hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller

§ 31 A, stk. 4. Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets

udløb

indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen.

Stk. 3.

Selskabets eller foreningens

m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og

§§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Det beløb, hvormed

indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg

af

eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret

for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger,

ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved

beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er

sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende

tillæg på den efter stk. 8 fastsatte restskatteprocent af restskatten.

Stk. 5.

12)

Det beløb, hvormed indkomstskatten

måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel

udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for

tillæg

efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes

reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved

beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om

betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet

eller foreningen m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte

godtgørelsesprocent af den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling

af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat

inklusive godtgørelse sker i videst muligt omfang ved modregning i ordinær

acontoskat

vedrørende det efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20. november.

Told-

og skatteforvaltningen anviser eventuel resterende overskydende skat

inklusive

godtgørelse til betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2

bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller

søndag, anvises betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved

opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan

tilbagebetaling

af overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse

efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt.

forrentes beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt

måned.

Stk. 6.

Er der foretaget frivillige

acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For

frivillige

acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller

foreningen m.v. et tillæg fastsat efter stk. 9. For frivillige

acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.

november,

samt for udbytteskat skal selskabet eller foreningen m.v. betale et

statskassen

tilfaldende tillæg fastsat efter stk. 9. Tilsvarende gælder for

indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,

stk. 8.

Stk. 7.

13)

Af acontobeløb, som selskabet eller

foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære

acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8.

Godtgørelsesprocenten fastsættes

en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat ganget

med 480/360, afrundet til en decimal. Den reducerede markedsrente efter skat

beregnes som 60 pct. af renten i § 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med fradrag af en andel svarende til

den

i § 17, stk. 1, nævnte procent. Restskatteprocenten fastsættes en

gang årligt og beregnes som indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5

procentpoint.

Stk. 9.

Tillæggene efter stk. 6

beregnes som en procentsats af den frivillige acontoindbetaling.

Procentsatsen

fastsættes en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter

skat opgjort efter stk. 8, ganget med 120/360, afrundet til en decimal.

Stk. 10.

Told- og skatteforvaltningen

offentliggør indkomstårets godtgørelsesprocent, restskatteprocent og

procenttillæg efter stk. 6 senest den 15. januar. Hvor selskabet eller

foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt

indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og

procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet på baggrund af den

markedsrente,

der er opgjort på baggrund af renteniveauet ultimo det kalenderår, som går

forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 11.

Tillæg,

renter og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.

§ 29 C.

Antager selskabet eller

foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt

fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter

§ 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v. begære,

at told- og skatteforvaltningen nedsætter den ordinære acontoskat under

hensyn

til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de forventede

indkomstforhold.

Told- og skatteforvaltningen skal lægge disse oplysninger til grund,

medmindre

der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v.

oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om begæringens

form

og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D.

Såfremt selskabet eller

foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af

udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil

overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under

særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er

foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der

er

sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales

udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.

marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i

det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige

indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen

godtgørelse m.v.

Stk. 2.

Begæring om tilbagebetaling skal

være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen

for

indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan

told- og skatteforvaltningen dog imødekomme en begæring, der er fremkommet

inden den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted.

§ 29 E.

Selskaber og foreninger m.v. kan

for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som

nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være

omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende

indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for

indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige

acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af

eventuel

udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1.

pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Stk. 2.

Såfremt selskabet eller

foreningen kan sandsynliggøre, at indbetalte skattebeløb vil overstige

indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder

tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være

fremsat

over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for

indsendelse

af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

§ 30.

13)

Restskat og tillæg efter § 29

B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Renter som nævnt i § 29 A, stk. 5, 3. pkt.,

opkræves sammen med indkomstskatten for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

14)

Medfører en forhøjet skatteansættelse,

at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere

restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til

betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog

tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet

skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende skat

nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29

B,

stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om

forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt

i

1. og 2. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller

ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned,

hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Restskat, der pålignes selskaber

og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5,

stk. 1,

1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der

følger

efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt

restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter

stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg

efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det

afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3,

angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat

for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B,

stk. 5.

Stk. 4.

15)

Betaling senest den 20. i den måned,

hvori beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig.

Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til

§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med

tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne.

Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke

betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

16)

Medfører en nedsat skatteansættelse

for et selskab eller en forening m.v., at en tidligere beregnet restskat

nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29

B,

stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen.

Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at

der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat,

tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest

den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt.

nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. rente i henhold

til

§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med

tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Hvis et selskab eller en

forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1

eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan

told-

og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling

samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. skattekontrollovens

§ 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i

væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan told- og

skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før

de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Told- og skatteforvaltningen kan

endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat

eller

acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4,

2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen kan endelig

bestemme, at et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30

A,

stk. 1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i

væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i

løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter

regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af

indkomstskatten

m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder

kommunerne.

§ 30 A.

For selskaber og foreninger m.v.,

hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er

omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.

november

i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt

indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde finder § 29 B

tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat.

§ 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomst og tillæg.

§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved

tilbagebetaling af udbytteskat. Anpartsselskaber, hvis indbetalte

anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr.,

skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret

efter

reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med

en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år

forud for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af

indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For

sambeskattede selskaber m.v. efter §§ 31 og

31 A

udgør den skattepligtige indkomst

den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for

indkomståret

to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v.

omfattet

af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst

moderselskabets

m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år forud for det pågældende

indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal

der

også for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger, hvis

første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er

omfattet

af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen

i

løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,

beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette

indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for

frivillige acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet

eller

foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af

indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i

løbet

af indkomståret.

Stk. 3.

Selskaber og foreninger m.v. kan

for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf.

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for

det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5,

stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening

m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal

der

betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et

resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v.

overskydende

skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4.

Når bestående selskaber eller

foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til

skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5.

Såfremt der indtræder en sådan

ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter

denne

lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven,

skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af

indkomståret.

Stk. 6.

Såfremt et eller flere af de af

en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal

betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber

m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7.

Såfremt to eller flere selskaber

m.v. sambeskattes, jf. §§ 31 og

31 A,

og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af

indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v.

betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 8.

Selskaber og foreninger m.v.,

der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor

§ 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og

den

20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29

A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 30 B.

Reglerne i denne lov om beregning

af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor

et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge

af,

at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med

statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det

skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet

eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode,

som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder

rente,

beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for

samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter

udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det

tilbagebetalte

skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 30 C.

I det omfang skatteansættelsen

for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning

som

nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal

selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er

modtaget

i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af

erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er

modtaget i henhold til § 30 B, kan fradrages i den skattepligtige

indkomst.

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte

tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke

anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31.

Koncernforbundne

selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a

, 2 d-

2 g

, 3 a-5 og 5

b, eller § 2, stk. 1, litra a og b, skal sambeskattes (national

sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås

selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører

samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles faste ejendomme

med

faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er

moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber

opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige

indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter

skattelovgivningens

almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede

selskaber.

Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst,

hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor

selskabet

er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen

af

selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i

Grønland,

hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international

sambeskatning efter § 31 A. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at

der

i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra

tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles

overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er

sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet

forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det

pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i

et

selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i

overskud i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de

ældste underskud først. Underskud i et selskab vedrørende tidligere

indkomstår

kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået

i

et indkomstår, hvor de pågældende selskaber har været sambeskattet og

sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Stk. 3.

Hvis der ikke har været

koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del

af

indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved

opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger kan

maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af

et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller

ophører,

jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens

almindelige

regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er

forløbet,

som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af

periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen

på

dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af

indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i

forbindelse

med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en

omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et

tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering.

Stk. 4.

Ved national sambeskatning

udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som

administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk

skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk

skattepligtige

søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i

sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet

ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver

øverste

danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.

Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye

administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte

sig

til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det

nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen

skattemæssige

konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet

forestår

indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg

og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale

overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt

sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten

og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som

fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter

stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager

administrationsselskabet hæftelsen herfor.

Stk. 5.

Alle selskaber i sambeskatningen

skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som

administrationsselskabet

uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10,

stk. 5.

Stk. 6.

Ved udnyttelse af underskud i

danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til

underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1,

nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for

rettidig skattebetaling efter § 30. Danske

selskaber

og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af

administrationsselskabet, eller som udnytter underskud i danske selskaber

eller

faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til

administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte

indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen.

Betalingerne som

nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller

modtageren.

Stk. 7.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan et sambeskattet selskab vælge at se bort fra

underskud, herunder underskud overført fra tidligere indkomstår. Der kan ses

bort fra underskud, der svarer til den skattepligtige indkomst i et

sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i

Danmark, når det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst

medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Det er en betingelse, at den

pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til

lempelsesmetoden

i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet

til

senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15. Hvis der ses

bort

fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet

forholdsmæssigt

på de enkelte underskudsgivende kilder.

§ 31 A.

Det

ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne

selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal

gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i

hvilke

ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som

fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital

(international

sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste

ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede

danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31

om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved international

sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af

stk. 2-14.

1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i

§ 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske

selskaber

m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i Danmark. I

stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme med faste driftssteder.

Stk. 2.

Underskud i udenlandske

selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for

sambeskatningens

indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske

selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter

i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan

underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til

modregning

i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler

foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske

indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske

indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.

Stk. 3.

Valg af

international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig

indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international

sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller selvangivelsen ikke

indgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af

international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10

år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international

sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden

for

det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af

koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative

moderselskab

kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf.

stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig

selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning

ønskes

afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet

ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte

moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt

med

fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte

moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode

for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf.

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end

halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes

bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international

sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte

moderselskab

uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning

af

det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der

udløses

fuld genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er

ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international

sambeskatning

for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt

international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det

ultimative

moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes

bindingsperioden,

og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende

selskab vælger international sambeskatning.

Stk. 4.

Ved international sambeskatning

er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det

ultimative

moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke

deltager

i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er

omfattet

af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i

§ 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative

moderselskab

hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og

renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.

Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i

sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt

international

sambeskatning.

Den udskudte beskatning ved udnyttelse af

underskud i udlandet

skal indregnes separat som en udskudt

skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.

Stk. 5.

Hvis administrationsselskabet

ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller

administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld

genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder

ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf.

stk. 4.

Stk. 6.

Ved

udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber skal selskabet eller det

faste

driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb

svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet.

Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet,

kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte

indkomstskat

til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til

administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste

driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab

er

en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.

Betalingerne

som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren

eller modtageren.

Stk. 7.

Når et

udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under

sambeskatning,

anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk

beskatning,

for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog

stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang

de

er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen

kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.

Stk. 8.

Afskrivningsberettigede aktiver

anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for

erhvervet

på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver

erhvervet

fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af

eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den

udenlandske

beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller

faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende

selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De

afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske

regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved

denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen

påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved

begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi

er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra

et

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er

de

oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne

selskaber,

anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted,

som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om

der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som

følge af, at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til

forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for

inddragelse

under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7.

pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har

medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 9.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske

værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes

afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 10.

Hvis en sambeskatning med et

udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted af et dansk selskab m.v.

ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved

bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det

indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til den

fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville

have

opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og

passiver,

der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret

(ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets

indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen

divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for

den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et

beløb

svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber

eller

faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i

sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber

eller

faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års

overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel

genbeskatning efter 5. pkt. Skatteværdien i 3. pkt. beregnes med den i

§ 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene

er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er

beskattet. 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk

selskab

m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke

længere

indgår i koncernen. 5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og

aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab,

som

indgår i sambeskatningen.

Stk. 11.

Hvis den internationale

sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i

administrationsselskabet

for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til

alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den i § 17,

stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter ligningslovens

§ 33 D (fuld genbeskatning).

Stk. 12.

Medfører en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast

driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D

anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.

Stk. 13.

Udenlandske datterselskaber har

ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen

korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende

lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra

kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for

udgifter,

hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at

være

en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis

modtageren

af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed

stat

skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske

personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den

pågældende

stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun

anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU

eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende

indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed

stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 14.

Et selskab anses for at være

udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 31 B.

Skatte

rådet

fastsætter, hvorledes der skal gås frem ved indtræden og udtræden af

sambeskatning.

Skatterådet kan fastsætte særlige regler for omregning af årets resultat fra

fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international

sambeskatning. Skatterådet kan tillade, at omlægning af indkomstår ved

etablering af koncernforbindelsen sker på anden måde end foreskrevet i

§ 10, stk. 5, hvis administrative hensyn til selskaberne taler

herfor

og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele herved. Skatterådet

fastsætter,

hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen

selvangivelsen skal indeholde ud over de i stk. 2 nævnte, og hvilke

oplysninger

der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet kan fastsætte regler for

administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter

skattekontrollovens § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem

sambeskattede selskaber.

Stk. 2.

Administrationsselskabet

skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der

muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i

koncernens andre selskaber.

Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten

skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A,

stk. 10,

3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en

skatteansættelse en del af denne.

Stk. 3.

Fremlægges

der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international sambeskatning afbrydes

af Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen. Afbrydelse

af international sambeskatning udløser fuld genbeskatning, jf. § 31 A,

stk. 11, med virkning fra og med det indkomstår, hvor der ikke er

fremlagt

tilstrækkelige oplysninger.

§ 31 C.

Et moderselskab udgør sammen med

datterselskaberne en koncern.

Stk. 2.

Et selskab, en fond, en trust

eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det

1)

besidder flertallet

af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),

2)

er selskabsdeltager

og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet

selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,

3)

er selskabsdeltager

og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs

(datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af

vedtægter

eller aftale med denne,

4)

er selskabsdeltager

og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af

stemmerettighederne

i en anden virksomhed (datterselskab) eller

5)

besidder

kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende

indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.

Stk. 3.

Et selskab eller forening m.v.,

med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser,

er

et datterselskab.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som

knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv

eller dets datterselskaber.

Stk. 6.

Et selskab kan holdes ude af

sambeskatningen, hvis

1)

det er et

datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad

begrænser

moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver

eller ledelse,

2)

det er et

datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en

rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller

3)

det er et

datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og

moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med

henblik på efterfølgende at overdrage det.

Hvis der er

fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter

kursgevinstlovens

§ 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes

ude af sambeskatningen.

Stk. 7.

Uanset stk. 1-6 skal

moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de

internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende

børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse

af

internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens

ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de

internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6,

nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Et selskab skal holdes ude af

sambeskatningen, hvis

det er en

kollektiv

elforsyningsvirksomhed, jf. § 5 i lov om elforsyning, som anvender

indgangsværdier opgjort efter § 35 O, jf. dog § 13 E, stk. 3.

§ 32.

3)

Såfremt et selskab eller en forening m.v.

som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, kontrollerer eller

har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk

forening

m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved

indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb,

når

følgende betingelser er til stede:

1)

3)

Datterselskabets samlede udenlandske

indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i

§ 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst

opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår.

2)

3)

Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3

og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af

datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3.

Ved

bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber

kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig

indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som

datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende

selskaber

forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

3)

3)

Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier

eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter

aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2.

Skatterådet kan tillade, at et

datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller

bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af

stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed

med

kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste

del

af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne

med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og

datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af

forsikrings-,

realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at

beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle

frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller

efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat,

hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for

tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3.

Ved opgørelse af

datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige

indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på

grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

til

den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske

skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med

positiv

udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved

udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk

afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8.

Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske

regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis

datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

udenlandske

regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt

datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet

henholdsvis

realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske

indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil.

Såfremt

datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i

et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,

indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den

danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor

det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets

anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter

overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende

selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af

datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for

indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for

indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang datterselskabet

ved

opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud og underskud kan

medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler.

Overførsel

af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske

regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med

et

beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler.

Fradrag

for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den

danske

indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan

opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter

udenlandske

regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i

datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme

selskab.

Stk. 5.

CFC-indkomsten opgøres som

summen af:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2)

Skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle

kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

3)

Provisioner og

lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8,

stk. 3.

4)

Skattepligtige

udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6)

Betalinger af enhver

art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle

aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra

selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.

ligningslovens

§ 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og

udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et

litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,

ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig

formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle,

kommercielle

eller videnskabelige erfaringer.

7)

Skattemæssige

fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8)

Skattepligtige

indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af

aktiver,

som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.

9)

Skattepligtige

indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-

eller

realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

10)

Såfremt

datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte

underskud er positiv og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved

moderselskabets indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter

stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2,

udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den

del af underskuddet, der er faldet på den anden indkomst end CFC-indkomst,

kan

ikke fremføres.

Stk. 6.

5)

Moderselskabet anses for at kontrollere

eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller

indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller

direkte

eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet.

Ved

bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have

væsentlig

indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som

ejes

af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,

stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv

eller

af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde

eller

truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og

stemmerettigheder,

som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om

udøvelse

af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en

forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

(transparent enhed), hvori moderselskabet deltager. Et selskab eller en

forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en

fremmed

stat, Færørerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 7.

Ved moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC-indkomst, der

svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital,

som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst

optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor

moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på

datterselskabet.

Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller

oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet

fik

kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i

stedet

for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de

pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske

indkomstopgørelse.

Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af

afskrivninger

foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter

det

tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige

moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst

opgjort efter stk. 3 og 4.

Stk. 8.

5)

Såfremt moderselskabet direkte eller

indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af,

om

moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst, og ved

moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som

datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver

og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til

handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt

svarende

til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige

hensættelser i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal

medregne datterselskabets CFC-indkomst, medregnes tillige den udenlandske

skat,

som efter udenlandske regler ville være pålignet datterselskabet i anledning

af

indkomsten. Bestemmelsen i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne

overdrages til et selskab, som moderselskabet selv direkte eller indirekte

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på. Der sker dog en

forholdsmæssig

beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. Bestemmelsen i

1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne overdrages til en

nærtstående,

som omfattes af ligningslovens § 16 H. Den nærtstående indtræder i

moderselskabets

anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 7. Bestemmelsen i 1.-3.

pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet overdrager aktierne i et

dansk

datterselskab til et udenlandsk selskab og det danske datterselskab selv

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det udenlandske datterselskab

med samme ejerandel som moderselskabet og fik kontrol eller væsentlig

indflydelse på samme tidspunkt som moderselskabet.

Stk. 9.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller

beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat

er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10.

7)

Nedslag for udenlandske skatter

efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets

samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten

opgjort

efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort

efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet

efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og

stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne

fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for

den

udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet

fortjeneste

på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt.

Nedslaget

efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter

stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser

efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 11.

Skatterådet kan fastsætte

bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er

betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets

indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne

periode.

Stk. 12.

Hvis et moderselskab har betalt

dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat

modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det

omfang

summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte

danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den

danske

skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende

indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter,

udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første

indkomstår,

hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i

opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis

moderselskabet i hele perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet, jf. stk. 6.

Stk. 13.

3)

(Ophævet).

Stk. 14.

3)

(Ophævet).

Stk. 15.

Er de almindelige betingelser

for international sambeskatning efter § 31 A opfyldt, finder disse

regler

efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.

§ 33.

Er et selskab eller en forening

m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at

der

er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen

påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med

likvidator

eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk

ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det

solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de

til

aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller

medlemmer

er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra

sammenslutningen. Dette gælder dog ikke ved opløsning af anpartsselskaber

efter

§ 59 i lov om anpartsselskaber.

§ 33 A.

Den, som mod overpris overdrager

kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til

overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler

selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet.

Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos

selskabet.

Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når overdrageren på

overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte

overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren er et selskab m.v.,

der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende

direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det

omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det

overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger altid, såfremt de

her

i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber på grund af ejerskab

eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end

50

pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet. Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i

landet

fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at

erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som

rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med

overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på

tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville

ske til overpris.

Stk. 2.

3)

Hvis overdrageren er en person, finder

bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen

vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et

selskab

m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel

på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge

koncernforbundne selskaber.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i

et

selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.

Stk. 4.

Overpris efter stk. 1 anses

at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den

forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

Inden en overdragelse af

kapitalandele i et selskab finder sted, kan der indhentes et bindende svar

efter skatteforvaltningslovens kapital 8 om, hvorvidt en eventuel hæftelse

efter stk. 1 vil blive gjort gældende. Det bindende svar kan betinges

af,

at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter af

enhver art til det offentlige, der påhviler selskabet som en aktuel eller

latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver kan frigøre sig

fra den hæftelse, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt., hvis rådgiveren

inden overdragelsen sørger for, at der indhentes et bindende svar. Det

bindende

svar skal afgives senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har

modtaget alle oplysninger, der er af betydning for svaret. Foreligger det

bindende svar ikke senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen

har

modtaget oplysningerne, er rådgiveren frigjort fra hæftelsen som nævnt i

stk. 1, sidste pkt.

Stk. 6.

Imod overdragerens eller

rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter

Skatterådets bestemmelse.

§ 34.

I øvrigt finder

skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber

og

foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne

bestemmelser.

§ 34 A.

(Ophævet).

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35.

(Ophævet).

§ 35 A.

(Ophævet).

§ 35 B.

(Ophævet).

§ 35 C.

(Ophævet).

§ 35 D.

(Ophævet).

§ 35 E.

(Ophævet).

§ 35 F.

(Ophævet).

§ 35 G.

(Ophævet).

§ 35 H.

(Ophævet).

§ 35 I.

(Ophævet).

§ 35 J.

(Ophævet).

§ 35 K.

(Ophævet).

§ 35 L.

For foreninger, der fra og med

indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr.

6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Den del af det skattepligtige

beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra

fortjeneste

opgjort efter afskrivningslovens § 21 og ejendomsavancebeskatningsloven,

medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne

fortjeneste medregnes først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår,

hvor foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen.

Ved foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for

foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6,

stk. 3. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og

6 C

finder ikke anvendelse. Hvis

foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1,

stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.

Stk. 3.

Når foreningen opløses eller

overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning

efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør

af

§ 3, skal et eventuelt resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2

medregnes til foreningens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

opløsningen eller overgangen sker.

§ 35 M.

Værdien af aktier, der i henhold

til § 207 i lov om finansiel virksomhed overdrages til en forening,

medregnes ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.

§ 35 N.

(Ophævet).

§ 35 O.

For elselskaber

(elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1,

nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1 eller 2 e, fra

skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder

overgangsbestemmelserne

i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2.

Maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for overgangen til

skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med

anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning

kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for

restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3.

På bygninger, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på

installationer,

der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført

før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den

værdi,

hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved

vurderingen

pr. 1. januar 2000.

Stk. 4.

I ikke afskrivningsberettigede

bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer,

som

er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, på grundlag af

den

værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved

vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5.

Ved opgørelse af fortjeneste

eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder

bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende

anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud

for

overgangen til skattepligt. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1.

januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i § 35 K, stk. 1,

2.-4. pkt.

Stk. 6.

For kommuner, der fra den 1.

januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr.

2 f, eller § 3, stk. 7, samt

selskaber og foreninger m.v., der overgår til beskatning efter § 1,

stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr.

1

eller 2 e, af indtægt ved produktion af elektricitet og varme fra

skattefrihed

efter § 3, stk. 1, nr. 5 eller 6, finder reglerne i stk. 1-5

anvendelse på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.

Stk. 7.

Decentrale kraftvarmeanlæg, jf.

§ 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et

elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til den del af

nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien

pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens

indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget

før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt,

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan herefter ikke

afskrive

på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt, og ved senere

afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets

art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afståelser omfattet

af

2. pkt. finder principperne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 4-9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den del af

anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af

kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og

kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at

afskrive

et beløb svarende til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på

indekslån efter 1. pkt.

§§ 36-39.

(Ophævet).

§ 40.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde

de

til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41.

Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 14. december

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i

forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved

Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s.

19). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

90/435/EØF

af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber

fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 6), som ændret

ved

Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende 2004 nr. L 7, s.

41). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

2003/49/EF

af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,

der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende

2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26.

april

2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på området frie

varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik

og beskatning som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns,

Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets

tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rådets direktiv

2004/76/EF af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt

angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved

anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende

2004 nr. L 157, s. 106).

2)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget efter offentliggørelsen af

den

seneste lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005 og til og med

folketingsåret 2005-06. Lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

love,

der er vedtaget efter den 19. februar 2004 og frem til offentliggørelsen af

den

nævnte lovbekendtgørelse.

3)

Bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 5 a, § 1, stk. 8, § 2, stk. 1, litra a, §

2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 1, litra f, § 2 A, stk. 5, § 3, stk. 1, nr. 19,

§

13, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 3, § 13, stk. 4, § 13, stk. 6, § 13, stk. 7, §

13

G, § 17, stk. 2 og 3, § 32, stk. 1, § 32, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, nr. 2,

og § 33 A, stk. 2, i den her anførte affattelse, indsættelsen af bestemmelsen

i

§ 32, stk. 1, nr. 3, og ophævelsen af bestemmelserne i § 32, stk. 13 og 14,

trådte i kraft den 23. december 2005, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414 af 21.

december 2005. Bestemmelserne har virkning fra og med den 1. januar 2006, se

dog i det følgende. Ændringen af § 13, stk. 4, og nyaffattelsen af § 13, stk.

6, og § 13, stk. 7, har virkning for udloddende investeringsforeningers

udlodninger af indtjening i foreningens regnskabsår, der begynder den 1.

januar

2006 eller senere, jf. § 28, stk. 6, i den nævnte ændringslov. Ændringen af §

32, stk. 1, § 32, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 1, nr. 2, indsættelsen af §

32,

stk. 1, nr. 3, og ophævelsen af § 32, stk. 13 og 14, har virkning fra og med

selskabets indkomstår 2005, jf. § 28, stk. 11, i den nævnte ændringslov.

4)

Bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 5 b, og § 3, stk. 1, nr. 2, i den her

anførte affattelse trådte i kraft den 9. juni 2006, jf. § 31, stk. 1, i lov

nr.

515 af 7. juni 2006. Bestemmelserne har virkning fra den 1. januar 2007, jf.

§

31, stk. 2, i den nævnte ændringslov.

5)

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., og § 32, stk. 8, i den her

anførte affattelse og indsættelsen af bestemmelserne i § 11, stk. 1, 2. pkt.,

§

11, stk. 5, 3. pkt., og § 32, stk. 6, 3. pkt., trådte i kraft den 21. april

2006, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 308 af 19. april 2006. Ændringen af § 2,

stk.

1, litra d, 1. pkt., og indsættelsen af § 11, stk. 1, 2. pkt., har virkning

for

transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 12, stk.

5,

i den nævnte ændringslov. Indsættelsen af § 32, stk. 6, 3. pkt., har virkning

fra og med den 1. maj 2006, jf. § 12, stk. 5, i ændringsloven. Nyaffattelsen

af

§ 32, stk. 8, har virkning fra og med den 14. december 2005, jf. § 12, stk.

6,

i ændringsloven.

6)

Indsættelsen af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 6, 4. og 5. pkt., trådte

i kraft den 1. januar 2006, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1421 af 21. december

2005.

7)

Indsættelsen af bestemmelsen i § 5, stk. 8, og ændringen af bestemmelserne

i § 5, stk. 8, der ved lovændringen blev til stk. 9, og § 32, stk. 10, 1.

pkt.,

trådte i kraft den 1. januar 2006, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1182 af 12.

december 2005. Indsættelsen af bestemmelsen i § 5, stk. 8, og ændringen af §

5,

stk. 8, der ved lovændringen blev til stk. 9, har virkning for europæiske

selskaber

(SE-selskaber) og europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber), der flytter

vedtægtsmæssigt hjemsted den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 6, stk. 3, i

ændringsloven.

8)

Bestemmelsen i § 13, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft

den 10. maj 2006, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

Nyaffattelsen

af bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 12, stk. 5,

i

den nævnte ændringslov.

9)

Indsættelsen af bestemmelserne i § 13, stk. 10, 3. pkt., § 13, stk. 11, 5.

pkt., § 13 F og § 13 G, trådte i kraft den 15. december 2005, jf. § 5, stk.

1,

i lov nr. 1181 af 12. december 2005. Indsættelsen af bestemmelserne i § 13,

stk. 10, 3. pkt., § 13, stk. 11, 5. pkt., og § 13 F har virkning fra og med

indkomståret

2005, jf. § 5, stk. 2, i den nævnte ændringslov. Indsættelsen af bestemmelsen

i

§ 13 G har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 5, stk. 3, i

ændringsloven. Ved lov nr. 1414 af 21. december 2005 er henvisningen i § 13 G

til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, ændret til en henvisning til

aktieavancebeskatningslovens § 27, se note 3.

10)

Bestemmelsen i § 24 er ved § 2, nr. 1, i lov nr. 513 af 7. juni 2006

(Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”§ 24. Skatter

efter denne

lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de

efter

deres indhold er anvendelige på de selskaber og foreninger m.v., der er nævnt

i

denne lov. Opkrævningsloven, bortset fra kapitel 3, finder anvendelse på

opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.

Opkrævningslovens

kapitel 2 finder anvendelse i det omfang, det følger af reglerne i lovens

kapitel 5.” Nyaffattelsen af § 24 træder i kraft efter skatteministerens

nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.

11)

Bestemmelsen i § 29 A, stk. 5, er ved § 2, nr. 2, i lov nr. 513 af 7. juni

2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”

Stk. 5.

Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts

og

den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i

forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter

§ 7,

stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven. Forrentningen tilfalder

statskassen.” Nyaffattelsen af § 29 A, stk. 5, træder i kraft efter

skatteministerens nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har

forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte

ændringslov.

12)

Bestemmelsen i § 29 B, stk. 5, er ved § 2, nr. 3, i lov nr. 513 af 7. juni

2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”

Stk. 5.

Det

beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære

acontoskatter med tillæg af eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens

§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter stk. 6 og af eventuelle

frivillige acontobetalinger ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6,

benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de

ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af

overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på

den efter stk. 7 fastsatte godtgørelsesprocent af den overskydende skat.

Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Told- og

skatteforvaltningen overfører overskydende skat inklusive godtgørelse til

skattekontoen senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter

indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.

november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår

træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres

betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af

overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse

efter

3. pkt.” Nyaffattelsen af § 29 B, stk. 5, træder i kraft efter

skatteministerens

nærmere bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.

13)

Bestemmelserne i § 29 B, stk. 7, og § 30, stk. 1, 2. pkt., ophæves, jf. §

2, nr. 4 og 5, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto).

Ophævelsen af bestemmelserne træder i kraft efter skatteministerens nærmere

bestemmelse og finder anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter

ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.

14)

Bestemmelsen i § 30, stk. 2, 3. pkt., er ved § 2, nr. 6, i lov nr. 513 af

7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”Beløb

som

nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2,

i

opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller

ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med

den

måned, hvori opkrævningen udskrives.” Nyaffattelsen af § 30, stk. 2, 3.

pkt.,

træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder

anvendelse

for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18,

stk.

1, i den nævnte ændringslov.

15)

Bestemmelsen i § 30, stk. 4, 2. pkt., er ved § 2, nr. 7, i lov nr. 513 af

7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger:

”Betales

beløbet ikke rettidigt, forrentes det efter § 7, stk. 1, jf.

stk. 2, i opkrævningsloven.” Nyaffattelsen af § 30, stk. 4, 2.

pkt.,

træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder

anvendelse

for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet, jf. § 18,

stk.

1, i den nævnte ændringslov.

16)

Bestemmelsen i § 30, stk. 5, 3. pkt., er ved § 2, nr. 8, i lov nr. 513 af

7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) affattet som følger: ”Af de

i 1.

og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en

rente

i henhold til § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr.

påbegyndt

måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved

forskudt

indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det

forskudte indkomstår træder i stedet for.” Nyaffattelsen af § 30, stk.

5, 3.

pkt., træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse og finder

anvendelse for krav, der har forfaldsdato efter ikrafttrædelsestidspunktet,

jf.

§ 18, stk. 1, i den nævnte ændringslov.

Lignende dokumenter