Landsskatteretskendelse vedr. bindende ligningssvar. Erstatning i forbindelse med vådområdeprojekt.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. bindende ligningssvar.
Erstatning i forbindelse med vådområdeprojekt.
Klageren har bedt om bindende
ligningssvar, idet han har stillet følgende spørgsmål:
”Er den modtagne engangserstatning
omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11?”
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har besvaret
spørgsmålet på følgende måde: ”Nej.”
Landsskatteretten ændrer
skatteankenævnets besvarelse til: ”Ja”.
Sagens oplysninger
Den 23. maj 2002 gav x Amt tilladelse
til etablering af et vådområdeprojekt omfattende et areal på ca. 60 ha som
beskrevet i detailprojekt dateret januar 2002 med senere ændringer. Projektet
involverede i alt 17 lodsejere og medførte indgreb i beskyttede vandløb og
områder, der var beskyttet som mose eller eng efter bestemmelser i
naturbeskyttelsesloven. Det fremgår af tilladelsen, at amtet igennem flere år
havde undersøgt mulighederne for at forbedre natur- og miljøforholdene
omkring
åen. Som led i forundersøgelserne til projektet blev der i maj 2000 foretaget
en overordnet botanisk vurdering af de naturbeskyttede arealer inden for
området.
Afgørelsen blev bekendtgjort i 3
omegnsblade. Den 5. august 2002 meddelte Y Kommune amtet, at der ikke var
indkommet klager over projektet inden klagefristens udløb. Kommunen så derfor
ikke, at der var noget til hinder for at fortsætte projektprocessen.
Ved brev af 30. august 2002 gjorde amtet
til lodsejere omfattet af vådområdeprojektet opmærksom på, at 1. september
2002
Læs alt
var sat som skæringsdato for indgåelse af aftaler om gennemførelse af
vådområdeprojektet, idet endnu et par aftaler manglede at komme på plads.
Klageren underskrev den 6. september
2002 aftale med amtet om gennemførelse af vådområdeprojektet, hvorved
udnyttelsen af et areal på 25,7 ha blev påført permanente dyrknings- og
anvendelsesmæssige
begrænsninger, som i hovedtræk gik ud på, at arealet skulle henligge
permanent
som vådområde, hvorefter der ikke måtte dyrkes eller tilføres gødning eller
pesticider. Klageren modtog for sin accept af disse indskrænkninger i
dyrkningsrettighederne
en engangserstatning på 1.435.000 kr. Beløbet blev udbetalt den 1. november
2002.
Den 15. oktober 2002 orienterede amtet
lodsejerne om, at aftalerne var på plads.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteforvaltningens bindende ligningssvar
afgivet den 16. februar 2004 fastholdes.
Det er nævnets opfattelse, at der var
tale om en frivillig afståelse, der ikke er omfattet af
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 11.
Der henvises til udtalelse fra X Amts
repræsentant i forhandlingerne om våde enge, hvoraf det fremgår, at
ekspropriation
ifølge bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven alene kan ske, hvis en
enkelt
eller nogle få lodsejere forhindrer et projekt, hvor der i øvrigt er stor
tilslutning. Loven giver således kun undtagelsesvis mulighed for at
ekspropriere. Da klagerens andel af det omhandlede areal udgør 25,7 ha af i
alt
64 ha, ville ekspropriation ikke være kommet på tale. Desuden ugjorde
klagerens
erstatning 46,3 % af det samlede projektbeløb.
Der henvises endvidere til Skattedepartementets
notat af 1. oktober 1999 (journal 11.1999-541-0031), hvor problemstillingen
omkring beskatning af kompensation for genopretning af vådområder er
beskrevet.
Der lægges heri vægt på, at projekterne skal gennemføres på grundlag af
frivillige aftaler med lodsejerne.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at den
modtagne engangserstatning er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens §
11,
2. pkt., da fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med
erhvervelsen
opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, ikke med regnes til
den
skattepligtige formue.
Klageren måtte på aftaletidspunktet
påregne, at dispositionen ville være gennemtvunget ved ekspropriation,
såfremt
klageren ikke havde indgået en frivillig aftale. Der forelå således en aktuel
og reel risiko for, at X Amtsråd ville benytte sin ret til at ekspropriere,
hvis en frivillig aftale ikke kunne indgås. Hjemlen til ekspropriation findes
i
naturbeskyttelseslovens § 60, der bemyndiger miljø- og energiministeren og
amtsrådet til at foretage ekspropriation af ejendomme i landzone, når det er
af
væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre
foranstaltninger
på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder
genopretning af vådområder.
Der henvises til Landsskatterettens
kendelse af 18. september 2003, offentliggjort i SKM2003.443.LSR /TfS 2003,
827, hvor en engangserstatning udbetalt af et elselskab ved opstilling af
vindmøller blev anset for skattefri i medfør af
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 11, 2. pkt. I nærværende sag havde amtsrådet kompetencen til at
ekspropriere,
hvorimod elselskabet havde ekspropriationskompetencen i den refererede sag. I
den foreliggende sag havde amtsrådene endvidere udpeget mulige vådområder,
idet
Folketinget havde pålagt amterne at udtage 16.000 ha til genopretning af
vådområder. Endvidere pålægger EU’s nitratdirektiv Danmark at reducere
det
såkaldte markbidrag, hvilket vil sige nitratudvaskningen fra markerne, med
100.000 tons kvælstof om året. På det tidspunkt, hvor klageren indgik aftale
med X Amt, havde amterne endnu ikke udtaget det fornødne areal til
naturgenopretning, ligesom Danmark endnu ikke – og i øvrigt fortsat ikke
– levede
op til de EU-retlige krav om reduktion af kvælstofudledningen.
I den refererede sag havde elselskaberne
udpeget potentielle opstillingsområder for vindmøller, idet den daværende
miljø- og energiminister ved skrivelse af 14. februar 1996 gav elselskaberne
et
pålæg at udbygge vindkraften med 200 MW inden 2005. Det fremgik dog ikke af
dette pålæg, hvor vindmøllerne skulle opstilles, hvorfor elselskaberne i
realiteten kunne have valgt en anden placering. Men da der var tale om et
pålæg, fandt Landsskatteretten det godtgjort, at der forelå en aktuel risiko
for, at elselskabet ville benytte sin ret til at ekspropriere, hvis en
frivillig aftale ikke kunne indgås.
En medarbejder ved X Amt, der var amtets
repræsentant i forhandlingerne om våde enge, har oplyst, at anlægsarbejdet
vedrørende ”Vandløbsreguleringsprojektet X å med tilløb” blev
påbegyndt kort
efter indgåelsen af aftalerne med lodsejerne i tidsrummet fra november 2002
til
juni 2003. Klageren var blandt de to sidste af de 7 lodsejere, som indgik
aftale
med amtet. Det ses ikke at have afgørende betydning, at klageren ejede en
større del af det omhandlede areal og dermed fik udbetalt en større del af
den
samlede erstatningssum. Myndighederne havde udarbejdet tegninger og planer
for
projektet, inden klagerens skrev under, og projektet blev igangsat og
gennemført umiddelbart efter aftalerne med lodsejerne var i hus.
Endelig bemærkes det, at der ikke
udelukkende var tale om frivillige aftaler om vådområder i Danmark. Som
eksempel herpå henvises til afgørelse truffet af et Amtsråds udvalg for
teknik
og miljø den 30. juni 2003, hvorved amtet eksproprierede et areal hos en
lodsejer,
som ikke ville indgå en frivillig aftale om overdragelse af det pågældende
areal.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Fortjeneste, der er indvundet ved
modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes
ikke,
jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1. pkt. Det samme gælder
fortjeneste
ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder
betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Ved frivillig overdragelse til en
ekspropriationsberettiget er det efter praksis en betingelse for fritagelse
for
beskatning, at det på aftaletidspunktet kunne påregnes, at dispositionen
ville
blive gennemtvunget ved ekspropriation.
Efter en konkret vurdering finder
retten, at det ved Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, hvorved
amterne
skulle stå for genopretningen af 16.000 ha vådområde i perioden fra 1999 til
2003, er godtgjort, at der forelå en aktuel og reel risiko for, at amtet
ville
benytte sin ret efter naturbeskyttelsesloven til at ekspropriere, hvis der
ikke
kunne opnås en frivillig aftale med klageren. Der er endvidere lagt vægt på,
at
amtet udarbejdede detailprojekt for etablering af ca. 60 ha vådområde i
januar
2002, idet amtet allerede i maj 2000 foretog en overordnet botanisk vurdering
af de naturbeskyttede arealer inden for området.
Landsskatteretten anser herefter den
modtagne engangserstatning for skattefri i medfør af
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 11, 2. pkt., og skatteankenævnets besvarelse ændres til: ”Ja”.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Betingelserne for skattefritagelse ikke opfyldt ved frivillig deltagelse i vådområdeprojekt Retsinformation · 19. januar 2007
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 20. marts 2001
- Salg i ekspropriationssituation Retsinformation · 12. juli 2007
Lignende dokumenter
- Betingelserne for skattefritagelse ikke opfyldt ved frivillig deltagelse i vådområdeprojekt Retsinformation · 19. januar 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse Retsinformation · 29. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Befordringsfradrag for skatteyder befordring i ægtefællens fri bil Retsinformation · 16. marts 2007
- Om avance ved afståelse af landbrugsejendom kan anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt. om ekspropriation Landsskatteretten · 17. juni 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for befordring sædvanlig bopæl Retsinformation · 19. april 2007
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 C. FORHÅNDSBESKEDER OG FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER Retsinformation · 5. februar 2008