Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 8.537 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.417, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8
- § 88 4.945
- § 3 4.497
- § 65 2.366
- § 15 1.482
- § 78 1.109
- § 73 784
- § 50 719
- § 16 693
- § 17 666
- § 65 b 591
- § 86 503
- § 18 437
- § 26 298
- § 87 285
- § 66 244
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i klagesag om Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse til testcenter for radarsystemer, opførelse af mindre bygninger og anlæg samt terrænregulering på [Adresse 1], Kokkedal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2026
- Kort redegørelse for reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet og om færdselsregulering Vejdirektoratet · 16. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0715-36 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af beskyttet eng i Herning Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om dispensation til etablering af vandhul i beskyttet eng i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på [Adresse 1], Faxe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug i Odsherred Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning af tilladelse til regulering af brinker i Tryggevælde Å samt til at afbryde dræn på mark i Faxe Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om carport og skur inden for strandbeskyttelseslinjen i Nordfyns Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
1)
Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. februar 2002 med de ændringer, der følger af
§ 38 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 1 i lov nr. 454 af 9.
juni
2004.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Loven
tilsigter særligt
1)
at beskytte naturen
med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de
landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige
værdier,
2)
at forbedre,
genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og
planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og
3)
at give befolkningen
adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for
friluftslivet.
Læs alt
Stk. 3.
Der skal
ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund
af sin beliggenhed kan have for almenheden.
§ 2.
Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og
forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at
forbedre vandmiljøet.
Kapitel 2
Generelle beskyttelsesbestemmelser
Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe,
ferske enge, overdrev m.v.
§ 3.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på
over
100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af
miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede.
Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2.
Der må ikke
foretages ændringer i tilstanden af
1)
heder,
2)
moser og lignende,
3)
strandenge og
strandsumpe samt
4)
ferske enge og
biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis,
tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er
større end 2.500 m2
i sammenhængende areal.
Stk. 3.
Der må
heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er
mindre
end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et
vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er
beskyttet
efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må
tilføres
disse arealer, og forbud mod gødskning.
§ 4.
(Ophævet).
Andre bestemmelser
§ 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3,
stk. 1-3, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de
pågældende
naturtyper.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke
skal
gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i
henhold til lov om kystbeskyttelse.
§ 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de
naturtyper,
der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i
§ 3, stk. 1-3, og om, at naturlige søer i helt eller delvis
offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af
reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse.
§ 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er
nævnt i § 3, stk. 1-3.
Klitfredede arealer
§ 8.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke
etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres
campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Følgende
arealer er klitfredede:
1)
Strandbredden langs
Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe
Amtskommuner og strandbredden langs Vesterhavet på Rømø i Sønderjyllands
Amtskommune,
2)
arealet mellem
klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1,
3)
arealer, der er
klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og
4)
arealer, der er
klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9.
Stk. 3.
Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Klitfredningslinjen
er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.
Stk. 5.
Forbuddet i
stk. 1 gælder ikke f
or
1)
foranstaltninger til
dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53,
2)
landbrugsmæssig
drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet
landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning,
3)
sædvanlig hegning på
de i nr. 2 nævnte arealer,
4)
genplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
5)
havneanlæg og de
arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
6)
mindre
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og
tage
m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt
omfang, og
7)
byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-
eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som
opføres
i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog
miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere
beliggenhed og ydre udformning.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne
arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for
diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold
til
lov om kystbeskyttelse.
Stk. 7.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder
forbyde
bestemte former for anvendelse.
§ 9.
Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger
inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i
§ 8, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Miljøministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i
stk. 1
og i § 8, stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter
begæring
herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om
dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne.
Stk. 3.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.
§ 10.
(Ophævet).
§ 11.
Miljøministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af
klitfredede arealer og nedlægge forbud mod visse former for anvendelse.
Stk. 2.
Miljøministeren kan nedlægge veje og stier på klitfredede arealer, hvis der
er
anden fornøden vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører.
Stk. 3.
Der må ikke
gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer.
§§ 12-14 a.
(Ophævet).
Beskyttelseslinjer
Beskyttelse af kystområderne
§ 15.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre
arealer,
der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke
etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Strandbeskyttelseslinjen
er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Strandbeskyttelseslinjen
er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.
Stk. 4.
Forbuddet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
landbrugsmæssig drift
bortset fra tilplantning,
2)
genplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3)
sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme,
4)
bestående
forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,
5)
havneanlæg og de
arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
6)
mindre
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og
tage
m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt
omfang,
7)
byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-
eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som
opføres
i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog
amtsrådets
tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og
ydre
udformning, og
8)
kyststrækninger, der
er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne
arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for
diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold
til
lov om kystbeskyttelse.
§§ 15 a-d.
(Ophævet).
Søer og åer
§ 16.
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages
beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer
med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en
beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
foranstaltninger, der
efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til,
2)
gentilplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3)
bestående
forsvarsanlæg,
4)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
5)
driftsbygninger, der
er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og
6)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Skove
§ 17.
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en
afstand
af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet
udgør
mindst 20 ha sammenhængende skov.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
bestående
forsvarsanlæg,
2)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
3)
driftsbygninger, der
er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og
4)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Fortidsminder
§ 18.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra
fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må
ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
landbrugsmæssig drift
bortset fra tilplantning,
2)
gentilplantning af
skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter
museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og
3)
sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for
fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven.
Kirker
§ 19.
Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand
af
300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele
beskyttelseszonen.
Kapitel 2 a
Internationale naturbeskyttelsesområder
Bevaringsforanstaltninger m.v.
§ 19 a.
Amtsrådet skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af Natura
2000-planen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder.
§ 19 b.
I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse
herom
til amtsrådet med henblik på en vurdering af virkningen på området under
hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.
Stk. 3.
En
aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 3, § 8, § 15
eller
§ 18 eller i § 28 i lov om skove, er ikke omfattet af stk. 1.
Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter
naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser
efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for
iværksættelsen.
Stk. 4.
Aktiviteten
kan iværksættes, hvis amtsrådet ikke senest 4 uger efter modtagelsen af
meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering
af
aktiviteten. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige
tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes
fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i
klagesagen.
Stk. 5.
Hvis
aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny
meddelelse efter stk. 1, hvis den herefter ønskes iværksat.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets vurderinger af meddelelser efter
stk. 1.
§ 19 c.
Amtsrådet
kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale
naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at
realisere Natura 2000-planen.
Stk. 2.
En aftale
efter stk. 1 kan ændres
,
hvis
parterne er enige herom og ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens
bevaringsmålsætninger.
Stk. 3.
En aftale
efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis anvendelse kan bidrage til
Natura 2000-planens opfyldelse.
§ 19 d.
Amtsrådet
skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale
naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er
nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås
aftale
på rimelige vilkår efter § 19 c eller en allerede indgået aftale ikke
overholdes.
Stk. 2.
Det kan i
en afgørelse efter stk. 1 bestemmes, at forbuddene i §§ 3 og 15-19
ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan
endvidere i overensstemmelse med planloven og vandløbsloven bestemmes, at
tilladelser, godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de
påbudte
foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet
for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov, planloven eller
vandløbsloven.
§ 19 e.
Amtsrådet skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden
for
internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre
foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning
er
nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for
arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis
risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af Natura
2000-planen. Amtsrådet kan herunder beslutte, at rettidig klage ikke skal
have
opsættende virkning.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter
§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men
kan i særlige tilfælde forlænges.
§ 19 f.
Indtil
der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan,
skal amtsrådet pålægge
ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder
den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå
forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig
forstyrrelse
af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af
Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan
afværges gennem aftale eller på anden måde.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter
§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år
efter
Natura 2000-planens vedtagelse.
Erstatning
§ 19 g.
For
det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f påfører
en
ejer, bruger eller indehaver af andre rettigheder over ejendommen, ydes der
erstatning.
Stk. 2.
Spørgsmålet
om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i
forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter
§ 19 d.
Stk. 3.
Ved
afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2 og 4,
§ 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49,
stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet
amtsrådet træder i stedet for fredningsnævnet.
§ 19 h.
Inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,
kan
der efter ansøgning ydes tilskud til amtsrådet fra staten til udgifter, med
fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af amtsrådets
indgåelse af aftaler efter § 19 c og afgørelser efter § 19 b eller
§§ 19 d-19 f.
Stk. 2.
Såfremt
amtsrådet indgår aftaler eller træffer afgørelser som nævnt i stk. 1
uden
tilsagn fra staten om tilskud, afholdes udgifterne af amtsrådet.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om og retningslinjer for
behandling af sager om tilskud.
Kapitel 3
Anlæg i det åbne land
Offentlige anlæg
§ 20.
Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i
videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige
interesser, der er nævnt i § 1.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at placering og udformning af
nærmere
angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren
eller
amtsrådet.
Friluftsreklamer
§ 21.
I
det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående
skilte,
lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 omfatter ikke
1)
virksomhedsreklamer,
som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker
dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande,
2)
skiltning for
virksomheder og for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område,
der
i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er
udbygget. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren,
3)
trafikpropaganda, der
er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed,
4)
plakater, der
opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre
offentlige råd eller folkeafstemninger, og
5)
mindre
oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen
ejendom
eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller
private
fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg.
Kapitel 4
Offentlighedens adgang til naturen
Strande
§ 22.
Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods,
kortvarigt
ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den
sammenhængende
landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden
strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt
at
have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30.
september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er
græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den
ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til
stranden.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som
have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen.
Det
samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.
Stk. 3.
Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 4.
På
privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde
sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
Skove
§ 23.
Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er
lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket
som
militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2.
Offentlighedens
adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes
usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3.
Ejeren kan
forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der
foregår
intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4.
Enhver, der
færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og
bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Stk. 5.
I
privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje.
Der
er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden
for
150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 6.
Ejeren af
privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i
mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens
adgang.
Stk. 7.
Reglerne i
stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.
Stk. 8.
Ejeren kan
ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor
cykling medfører særlige problemer. Amtsrådet, for statsejede arealer
miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 9.
Ridning er
tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved
skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller
delvis har forbudt adgangen til ridning. Amtsrådet, for statsejede arealer
miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et
sådant forbud.
Stk. 10.
Reglerne i
§ 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til
skovens
øvrige vejsystem.
Udyrkede arealer
§ 24.
Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig
adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2.
Ejeren kan
forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der
foregår
intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3.
Til
privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang.
Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der
i
deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de
bræmmer
langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede,
medmindre
de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
Stk. 5.
Der er dog
adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr,
gennem
låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat
skilte,
der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne
skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der
er
behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen
ikke er rimeligt begrundet, kan amtsrådet påbyde hegningen eller skiltningen
fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller
opsætning
af skilte om adgangsmuligheden.
Klitfredede arealer
§ 25.
Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods
og
kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget
ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til
ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder også for den
ubevoksede,
klitfredede strandbred.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes
landbrugsmæssigt.
Stk. 3.
På
privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra
beboelsesbygninger.
Veje og stier
§ 26.
Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår
færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne
i
mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis
færdslen
er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i
særlig
grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af
plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2.
Ejeren kan
på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige
problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der
holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan
være forbundet med fare.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel
for
gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte
et
forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje.
§ 26 a.
Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der
i
øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og
nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter,
kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet
skriftlig meddelelse herom til amtsrådet.
Stk. 2.
Såfremt
amtsrådet ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet
afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens
rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder
dog
højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage
over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt,
Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt
vejen
eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes
eller
etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Stk. 4.
Hvis
nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter
meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller
stien herefter ønskes nedlagt.
Stk. 5.
Stk. 1-4
gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er
etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.
Andre bestemmelser
§ 27.
Amtsrådet, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer,
der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for
offentlighedens
adgang, hvis særlige forhold taler derfor.
Stk. 2.
Miljøministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer,
hvor
der er fare for sandflugt.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de
arealer,
der er omfattet af §§ 22-26.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en
videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en
videregående adgang end nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner,
folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at
videregående adgang betinges af en afgift.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som
følge
af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og
stier.
Affald
§ 28.
På
fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes
affald eller lignende.
Sejlads
§ 29.
Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og
anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på
vandløb og søer forbydes helt eller delvis.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden
færdsel på søer, der ejes af staten.
Kapitel 5
Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.
§ 30.
Miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller
regulere
udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering,
registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der
kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade
udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte
arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.
Stk. 2.
Miljøministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter
erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte
regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan
nægtes eller tilbagekaldes.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod
indførsel
af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.
§ 31.
Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i
naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet
og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Stk. 2.
Miljøministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om
udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Stk. 3.
Miljøministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at
bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må
udplantes eller sås med særlig tilladelse.
§ 32.
Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra
miljøministeren.
Kapitel 6
Fredning
Oversigt
§ 33.
Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1,
gennemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2.
Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43
indbringes for Naturklagenævnet. Naturklagenævnets beslutning om erstatning
kan
indbringes for Taksationskommissionen efter reglerne i § 45.
Stk. 3.
En
fredningssag kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen
eller Danmarks Naturfredningsforening.
Stk. 4.
Amtsrådet
yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og
Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter
dette
kapitel.
Stk. 5.
For det
tab, som en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden
rettighed over en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i
§ 39.
Foreløbigt forbud
§ 34.
Miljøministeren eller amtsrådet kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en
ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som
strider
mod en påtænkt fredning.
Stk. 2.
Forbudet
skal meddeles de berørte ejere og tinglyses på de pågældende ejendomme, og
der
skal foretages offentlig bekendtgørelse herom.
Stk. 3.
Forbudet
gælder fra offentliggørelsen heraf, og indtil der er foretaget offentlig
bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år.
Fredningsnævn
§ 35.
Miljøministeren nedsætter et fredningsnævn for hvert amt og Bornholms
Kommune.
For Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsættes et
fælles fredningsnævn.
Stk. 2.
Et
fredningsnævn består af
1)
en formand, der skal
være dommer, og som udpeges af miljøministeren,
2)
et medlem, der vælges
af amtsrådet, og
3)
et medlem, der vælges
af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er
beliggende.
Stk. 3.
I
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner vælger vedkommende
kommunalbestyrelse 1 medlem. Det andet medlem udpeges af miljøministeren.
Stk. 4.
Samtidig
med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert
medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer.
Stk. 5.
Formanden
og dennes suppleant udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren.
De to øvrige medlemmer vælges for den kommunale valgperiode.
Stk. 6.
Indtil et
nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets
hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet
afslutter behandlingen af en verserende sag.
Stk. 7.
Angår en
fredningssag et område, der ligger i flere amter, henviser miljøministeren
sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende
amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.
Stk. 8.
Miljøministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets
behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv
om
formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.
Stk. 9.
Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.
Stk. 10.
Vederlag
til nævnsformændene betales af staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et
fredningsnævn betales af vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter
reglerne i lov om kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i
stk. 2, nr. 2 og nr. 3.
Behandling af fredningssager
§ 36.
En
fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til
fredningsnævnet.
Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område,
oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af
forslaget, samt en redegørelse for forslagets baggrund.
Stk. 2.
Fredningsforslag i og uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal
medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse
områder.
Stk. 3.
Fredningsforslag,
der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal
indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen vil medvirke til at
opfylde
Danmarks internationale forpligtelser
inden
for disse områder.
Stk. 4.
Fredningsforslag uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal
redegøre
for, at fredningen ikke forringer naturtyper og levesteder for arter eller
forstyrrer arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som
området er udpeget for.
Stk. 5.
Fredningsforslag skal ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de
forventede omkostninger, der er knyttet til gennemførelsen af forslaget.
Stk. 6.
Sagsrejser
skal sende budgetoverslaget til udtalelse hos de myndigheder, der kan rejse
fredningssag, jf. § 33, stk. 3. Udtalelserne, som skal afgives
senest
4 uger efter modtagelsen af overslaget, skal fremsendes til fredningsnævnet
sammen med fredningsforslaget.
§ 37.
Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og
sender
fredningsforslaget til ejerne og brugerne af de ejendomme, der omfattes af
forslaget, til statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig
interesse i forslaget.
Stk. 2.
Når der er
foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider
mod de foreslåede fredningsbestemmelser.
Stk. 3.
Forslag til
fredningsbestemmelser, der indebærer indgreb i den aktuelle drift eller
udnyttelse af en ejendom, har dog først virkning, når det er endeligt
afgjort,
at fredningen skal gennemføres, medmindre det fremgår af fredningsforslaget,
at
bestemmelserne skal have retsvirkning, medens fredningssagen verserer.
Stk. 4.
Medens
fredningssagen verserer, kan fredningsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af
retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser, når disse ikke anses for
nødvendige for at opfylde formålet med fredningen
Stk. 5.
Under
behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt
møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens
rejsning blev bekendtgjort.
Stk. 6.
Til et møde
som nævnt i stk. 5 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i
stk. 1
nævnte samt dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at
blive
indbudt til møde i den pågældende sag.
Stk. 7.
Indsigelser
imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i
anledning af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over
for
fredningsnævnet.
§ 37 a.
Et fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at
fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse efter § 40, stk. 1.
Stk. 2.
En
fredningssag, der er bortfaldet, kan inden 2 måneder efter, at den er
bortfaldet, genfremsættes en gang på uændret grundlag efter reglerne i
§ 36 og skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde inden udløbet af den frist, der er
nævnt
i stk. 1, beslutte at forlænge denne med op til 2 år.
Fredningsbestemmelser
§ 38.
En
fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen.
Stk. 2.
I
fredninger, der omfatter arealer inden for internationale
naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal
medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som
områderne er udpeget for.
Stk. 3.
En fredning
kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en
bestemt tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere
offentlighedens færdsel i området.
Stk. 4.
En fredning
kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud og forbud vedrørende
arealernes anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan
opnås.
Stk. 5.
En fredning
kan bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås
til det offentlige.
Stk. 6.
Det kan i
en fredning bestemmes, at forbudene i § 3 og §§ 15-19 ikke skal
gælde
i det omfang, forholdet er reguleret af fredningen.
Stk. 7.
En fredning
skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter
reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning.
§ 38 a.
En fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan
kun gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen
af projektet og afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale
fredningen.
Erstatning m.v.
§ 39.
Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere
af
rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører
dem.
Erstatning til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om
erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk. 7. Der tilkendes
ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den
fredede
ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse.
Stk. 2.
Indeholder
fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer
fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket
beløb.
Stk. 3.
Gennemføres
fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan
fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en
godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som
hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget og
beslutningen
om, at fredningen ikke skal gennemføres.
Stk. 4.
Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og
indtil
erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks
Nationalbanks diskonto. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet
fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen.
Fredningsnævnets afgørelse
§ 40.
Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet
træffer
afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald
fastlægger fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere
fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør
erstatningsspørgsmål m.v., jf. § 39.
Stk. 2.
Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse og
sender
afgørelsen til dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37,
stk. 1, samt til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller
har fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse.
Stk. 3.
Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende
ejendomme.
§ 41.
Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal
fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.
Stk. 2.
Hvis
fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller
begrænser
fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget,
opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil
Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets
afgørelse
ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke påklages
efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når
klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet.
Stk. 3.
Hvis der
ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle
rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets
afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed,
som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel og
afholde de udgifter, der er forbundet dermed.
Forelæggelse for Naturklagenævnet
§ 42.
Når den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning
overstiger
100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse
efter
§ 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.
Klage til Naturklagenævnet
§ 43.
Fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a,
stk. 3, og § 40 kan påklages til Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Klageberettiget er
1)
ejere og brugere, der
skal have afgørelsen tilsendt,
2)
enhver, der under
sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens
afgørelse,
3)
statslige og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt
4)
organisationer m.v.,
som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.
De dele af afgørelsen, der vedrører
erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39,
stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for berettiget til
større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en
del
af erstatningen.
Stk. 3.
Reglen i
§ 87, stk. 1, gælder også for klage til Naturklagenævnet.
Stk. 4.
Klage
indgives skriftligt til Naturklagenævnet.
Stk. 5.
I klager
over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og
§ 37 a, stk. 3, skal Naturklagenævnet træffe afgørelse inden 8
uger efter modtagelse af klagen.
§ 43 a.
De midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41,
stk. 2, bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for
Naturklagenævnet.
Naturklagenævnets afgørelse
§ 44.
Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens
geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette
gælder,
uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets
afgørelse, og uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er
fremført
for fredningsnævnet og Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Finder
Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning
bør
gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage
sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en
udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal
behandles af fredningsnævnet.
Stk. 3.
I særlige
tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav
og forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse.
Stk. 4.
Naturklagenævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse og
sender
afgørelsen til de berørte ejere og brugere samt andre, der har fremsat ønske
herom. Nævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende
ejendomme.
Taksation
§ 45.
Naturklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i
§ 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39,
stk. 1,
3. pkt., § 39, stk. 3, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke
påklages til Taksationskommissionen.
Stk. 2.
Klageberettiget er
1)
de ejere og brugere
m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet
til
Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet
fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og
2)
en myndighed, der
skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3.
Reglen i
§ 87, stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.
Stk. 4.
Klage
indgives skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til
Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale,
der er indgået i sagens bedømmelse.
Taksationskommissionen
§ 46.
Miljøministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager
efter § 45.
Stk. 2.
Taksationskommissionen består af
1)
en formand, der skal
være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren,
2)
et medlem, der
udpeges af miljøministeren, og
3)
et medlem, der vælges
af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende areal er beliggende,
henholdsvis
af Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommunalbestyrelser.
Stk. 3.
For hvert
af medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i
stk. 2.
Stk. 4.
Samtlige
udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog
kun
indtil denne periodes udløb.
Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.
§ 47.
Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen kan bestemme, at
der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige
udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse
efter 1. pkt. kan ikke påklages.
Naturklagenævnets genoptagelse af sagen
§ 48.
I
særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens
gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning op til fornyet behandling,
når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger,
eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88.
Erstatningens udbetaling og fordeling
§ 49.
Miljøministeren sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser
udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt
afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. § 48.
Stk. 2.
Når
panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan
udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes
samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet,
Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke
medfører forringelse af pantesikkerheden.
Stk. 3.
Staten
afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste
fjerdedel afholdes af vedkommende amtskommune, henholdsvis Københavns,
Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Ligger det fredede område både i
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, i en af disse kommuner og en
amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller
Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.
Stk. 4.
Ved
fredninger, der hovedsagelig har betydning for en kommune, kan
fredningsnævnet eller
Naturklagenævnet bestemme, at kommunen helt eller delvis skal afholde den del
af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.
Stk. 5.
Ved
fredninger, der har national betydning og medfører store udgifter, kan
Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af
erstatningen m.v.
Dispensation
§ 50.
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat
fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.
Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Fredningsnævnet
kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i
eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte
ikke
indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige
forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Dette skal fremgå af
afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel
eller
delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om
gennemførelse af fredninger.
Fredninger på statsejede arealer og på søterritoriet
m.v.
§ 51.
Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren
ved
bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på
søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Stk. 2.
Til
varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i
forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på
tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig
interesse i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i
§ 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44 og § 50 finder
også
anvendelse for fredninger på søterritoriet.
Kapitel 7
Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse
§ 52.
Amtskommuner og kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af
bestemmelserne i § 3, skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for
vandløb
og søer.
Stk. 2.
Amtskommuner og kommuner, der ejer arealer i internationale
naturbeskyttelsesområder,
skal pleje disse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura
2000-planen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til
supplering
af de fastsatte fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter
§ 19
d, § 19 e eller § 19 f.
§ 53.
Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at
dæmpe
sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.
Stk. 2.
Miljøministeren kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter
§ 8 eller § 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som
er
nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens
anvendelse af arealet begrænses.
Stk. 3.
Såfremt et
påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade
arbejdet
udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente
gennemførelsen af et påbud.
Stk. 4.
Miljøministerens
beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker
på
baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale
naturbeskyttelsesinteresser, landskabet og udgiften til dæmpningen over for
andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter,
at
der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er
væsentligt truet af sandflugt,
kan ministeren tillade, at ejeren på egen bekostning
udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse
med de førnævnte hensyn.
§ 54.
Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem
sjettedele af staten og en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved
dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten.
Kapitel 8
Naturforvaltning
Erhvervelse, lån og tilskud m.v.
§ 55.
På
de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken
miljøministeren kan
1)
erhverve fast ejendom
og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til
tilplantning,
2)
yde lån til
amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner
m.v. til erhvervelse af fast ejendom og
3)
yde lån og tilskud
til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner
m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af
naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.
Stk. 2.
Miljøministeren kan sælge fast ejendom.
Stk. 3.
Tilskud
efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om
naturbevaring,
naturgenopretning og offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på
ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af
rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.
Stk. 4.
Miljøministeren kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en
aftalt
offentlig adgang til en privat ejendom.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af
stk. 1 og 4.
§ 56.
Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2.
Miljøministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til
opfyldelse af lovens formål.
Forkøbsret
§ 57.
Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder,
der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for
staten.
Stk. 2.
Ejeren af
den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på
ejendommen.
Stk. 3.
Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der
er
tinglyst før den 17. november 1988, men går i øvrigt forud for andre
rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.
§ 58.
Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af
ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,
1)
når staten, en
amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne
lovs,
2)
når ejendommen
erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo
eller ved deling af fællesbo, eller
3)
når erhververen er
den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den
hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær
som søskende eller deres børn.
§ 59.
Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til
jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt
forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for
fødevareministeren, og Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet
for vejtaksationsmyndighederne.
Stk. 2.
Fristen for
at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af
denne lov.
Ekspropriation
§ 60.
Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder,
når
det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre
foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål,
herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre
vandmiljøet.
Stk. 2.
Ekspropriation efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig
skovtilplantning.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at realisere Natura 2000-planen.
Stk. 4.
Ved
gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i § 39, stk. 1, 2
og
4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og
§ 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne
modifikationer,
idet miljøministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for
fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder amtsrådet i
stedet
for fredningsnævnet.
Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre
vandmiljøet
§ 60 a.
Miljøministeren kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal
medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige amtsrådet til at udøve de
beføjelser, som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55,
stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1,
§ 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 4, samt i henhold til
§ 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om og retningslinjer for, hvorledes
amtsrådets beføjelser skal udøves.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf.
dog § 60, stk. 4.
Information og inddragelse af offentligheden
§ 60 b.
I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1 og
2,
§ 57, stk. 1, og § 60, stk. 1, informeres og inddrages
den
berørte offentlighed i beslutningsprocessen.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes information og
inddragelse af offentligheden efter stk. 1 skal finde sted.
Naturforvaltningsudvalget
§ 61.
Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager
af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2, § 57,
stk. 1,
og § 60, stk. 1.
Stk. 2.
Efter
indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet,
Fødevareministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk
Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk
Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Stk. 3.
Miljøministeren udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis
naturvidenskabelig
og kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme,
samt
udvalgets formand og yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.
Kapitel 9
Naturovervågning, rådgivning m.m.
§ 62.
Miljøministeren overvåger i samarbejde med amtsrådene samt andre berørte
offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal
udføres.
§ 63.
Miljøministeren forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed
om nationale og internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre
myndigheder og private.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte retningslinjer for amtsrådenes
naturvejledningsarbejde.
§ 64.
Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i
spørgsmål inden for lovens område.
Kapitel 10
Administration
Dispensation m.v.
§ 65.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i
§ 8, stk. 1, og § 11, stk. 3.
Stk. 2.
Amtsrådet
kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 19 og i landzone fra § 16,
stk. 1, og § 17, stk. 1.
Stk. 3.
Amtsrådet
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3,
stk. 1-3, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, samt fra
bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 5. Miljøministeren kan
bestemme, at amtsrådet skal indhente en udtalelse fra ministeren, før
amtsrådet
træffer afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.
Stk. 4.
Ved
afgørelser efter stk. 3 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske
eller
frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør amtsrådet
undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige
tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige
hensyn.
Stk. 5.
Miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når
det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i
overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan i byzone og sommerhusområder gøre undtagelse fra
bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den
pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse
fra § 17, stk. 1.
§ 66.
Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere og
indehavere
af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er
stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig
interesse tinglyse på den pågældende ejendom.
Stk. 2.
En
tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.
§ 66 a.
Amtsrådet kan lade en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter
§ 19 d, § 19 e eller § 19 f tinglyse.
Andre administrative bestemmelser
§ 67.
Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets eller
kommunalbestyrelsens
beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte
opgaver eller har større betydning.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om amtsrådets administration af
§ 21,
stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2 og 3, samt om
kommunalbestyrelsens administration af § 65, stk. 6.
§ 68.
Miljøministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe
oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der
er
omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2.
Miljøministeren kan udarbejde landsdækkende oversigter over
fredningsinteresserne.
§ 69.
Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal
gælde
for nærmere angivne områder, jf. stk. 2. Miljøministeren kan ændre
grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke
derved forøges.
Stk. 2.
En
afgørelse efter stk. 1 vedrørende § 8 om klitfredningslinjen kan
kun
træffes, når det ikke vil indebære øget risiko for sandflugt eller på anden
måde stride mod de hensyn, som klitfredningen skal varetage.
Stk. 3.
I en
afgørelse efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller
ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet
lokalplan.
Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft,
hvis
lokalplanen ændres eller ophæves.
Stk. 4.
Ændringer
af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,
og
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra
matrikelmyndigheden.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse
af ministerens afgørelser i henhold til stk. 1.
Stk. 6.
2)
Miljøministeren
ophæver efter anmodning de udvidede beskyttelseslinjer på arealer, jf.
§ 8
og § 15, når følgende betingelser er opfyldt:
1)
Arealet skal den 1.
august 1994 være beliggende i byzone,
2)
arealet skal i en kommuneplans
rammer for lokalplanlægningen være udlagt til almindelig byudvikling, og
3)
kommuneplanrammerne
skal være vedtaget før den 1. august 1994.
Stk. 7.
Anmodning
om ophævelse, jf. stk. 4, skal være indsendt til miljøministeren inden
1.
august 2006 og være baseret på et lokalplanforslag, der udlægger området til
almindelig byudvikling i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte
kommuneplanrammer.
§ 69 a.
Miljøministeren kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i
§ 8, stk. 2 og 3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller
tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for
sandflugt.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en
væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten.
Stk. 3.
Ved
revision af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af
linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for
fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således
300
m fra strandbreddens inderste grænse og strandbeskyttelseslinjen 300 m fra
begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er udlagt
som
sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne 100 m. Beskyttelseslinjerne
fastlægges i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af
bebyggelse og lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere
kysten end 100 m, hvis der er klitdannelser i området. På strækninger med
risiko for sandflugt finder bestemmelsen i § 9 anvendelse.
Stk. 4.
Arealer i
byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings- og
strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen.
Stk. 5.
Miljøministeren
foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når
den
er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af
de
arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse,
kan
endvidere afmærkes.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen
og
strandbeskyttelseslinjen.
Stk. 7.
Ændringer
af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,
og
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra
matrikelmyndigheden.
§ 70.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller
tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt
ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der
er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 70 a.
Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital
kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.
Internationale forpligtelser
§ 71.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles
foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af
naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale
overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i
landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er
omfattet af denne lov.
Gebyrer
§ 72.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af
myndighedernes
omkostninger ved administration af loven.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 73.
Amtsrådet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt
efter loven, samt af fredningsbestemmelser.
Stk. 2.
Miljøministeren påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om
klitfredning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen påser i byzone og sommerhusområder overholdelsen af
reglerne i § 16 og § 17 om beskyttelseslinjer.
Stk. 4.
Miljøministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og
at
vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 6.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,
medmindre
forholdet har underordnet betydning.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til tilsynsmyndigheden, når
kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes
af
stk. 3.
Stk. 8.
Miljøministeren kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.
§ 74.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at
berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om
at
berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er
berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3.
Når et ved
dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes
rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at
påbudet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til
forholdets berigtigelse på den forpligtedes regning.
Stk. 4.
Såfremt et
ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område
eller for dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, og et påbud om
at
berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden
umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.
Politiet yder nødvendig bistand hertil.
Stk. 5.
Såfremt et
påbud om at berigtige et ulovligt forhold omfattet af § 21, stk. 1,
eller af regler udstedt efter § 21, stk. 2, nr. 2 og 5, ikke
efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige
arbejde udføre på den forpligtedes regning.
§ 75.
(Ophævet).
§ 76.
Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er
bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne
lov,
herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål.
Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes
erhvervsmæssigt.
Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2.
Politiet
yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved
eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer
efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.
§ 77.
De
opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udøves for
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners vedkommende af
kommunalbestyrelserne.
Kapitel 12
Klage og søgsmål
Klage
§ 78.
Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler,
der
udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne
i
dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 6, kan dog ikke
påklages.
Stk. 2.
Miljøministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af amtsrådet efter
regler udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til
Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over
fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.
Stk. 4.
Miljøministerens
afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27,
stk. 1
og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65, stk. 1, kan påklages
til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Andre afgørelser
efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog
§ 60, stk. 4.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet
af
ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan
bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at
sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
§ 79.
Miljøministeren nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for
administrative afgørelser efter reglerne i dette kapitel, og i det omfang det
i
øvrigt fastsættes i lovgivningen.
Stk. 2.
Nævnet og
dets enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
§ 80.
Nævnet består af
1)
en formand,
2)
2 medlemmer, der
udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og
3)
et antal medlemmer,
der udpeges ved, at hvert af de partier, der er repræsenteret i
Finansudvalget,
vælger et medlem.
Stk. 2.
Som
stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden og
viceformændene skal opfylde de almindelige betingelser for at være
landsdommer.
Stk. 3.
Samtidig
med udpegning og valg af medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges og
vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten deltager kun i behandlingen
og afgørelsen af en sag, når det pågældende medlem er forhindret varigt eller
for længere tid.
Stk. 4.
De af
partierne og Højesteret foretagne valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer
og
suppleanter i løbet af 4-års-perioden gælder dog kun indtil denne periodes
udløb. Når et parti ikke længere er repræsenteret i Finansudvalget, udtræder
det pågældende medlem og suppleanten af Naturklagenævnet.
§ 81.
Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder
formanden eller en viceformand, er til stede.
Stk. 2.
Nævnets
afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved
stemmelighed er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende.
Stk. 3.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager
efter
loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig
interesse i forhold til lovens formål.
§ 82.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dette
gælder dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efter
§ 19 g, en fredning eller en ekspropriation.
§ 83.
Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
§ 84.
Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med
forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt
indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.
§ 85.
(Ophævet).
§ 86.
Klageberettiget er
1)
adressaten for
afgørelsen,
2)
ejeren af den
ejendom, som afgørelsen vedrører,
3)
offentlige
myndigheder,
4)
lokale foreninger og
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
5)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø, og
6)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Ved klage
efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne
eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse
af
vedtægter eller på anden måde.
§ 87.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til
den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden
videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse
og
det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3.
Tilladelser
må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende
virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer
andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27,
stk. 1
og 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede.
Søgsmål
§ 88.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes
efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid
fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål,
der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes
for domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Søgsmål om
fredninger og ekspropriationer efter denne lov anlægges ved den landsret,
under
hvilken ejendommen er beliggende.
Kapitel 13
Straf m.v.
Straf og konfiskation
§ 89.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der
1)
overtræder § 3,
stk. 1, 2 og 3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1,
§ 16,
stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,
§ 21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32,
§ 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, eller § 74,
stk. 1,
2)
handler i strid med
en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f,
3)
undlader at give
meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1 og 4, og § 26 a,
stk. 1 og 4,
4)
færdes og opholder
sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4,
5)
i strid med reglerne
i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,
6)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1,
§ 23,
stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27,
stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73,
stk. 6, eller § 75, stk. 2,
7)
i strid med
§ 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at
efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3,
8)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør
af
loven,
9)
handler i strid med
en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om
fredning
indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i
medfør heraf,
10)
tilsidesætter vilkår,
der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter
regler
udstedt efter loven.
Stk. 2.
Straffen
kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller
fremkaldt fare derfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler,
der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af
bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger
omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen
kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i
stk. 2.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen
af
en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6.
Er
overtrædelsen begået med et motordrevet køretøj, og er såvel føreren som
køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet,
indtil bøder, sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er
stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder
efter
sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 7.
Med hensyn
til iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i
retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres,
tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet
for at sikre betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 8.
Reglerne i
stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er
hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Stk. 9.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som
omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt
efter loven.
Stk. 10.
Sagerne
behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan
anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 90.
Miljøministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter,
herunder
dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af
loven eller af regler udstedt efter loven.
§ 91.
Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med
regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v. og
til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter
påkrav fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til
landet, eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er
bestemt
for. Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at
betingelserne for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler,
der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt.
Udpantning m.v.
§ 92.
Der er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som
myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,
§ 66,
stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt
§ 91.
Stk. 2.
Betales de
i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan der opkræves
morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldstidspunktet.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 93.
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2.
Følgende
lovbestemmelser ophæves:
1)
lov om naturfredning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
2)
lov om sandflugtens
bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,
3)
lov nr. 339 af 24.
maj 1989 om naturforvaltning,
4)
lov nr. 595 af 13.
november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,
5)
lov af 30. januar
1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.
Stk. 3.
Bestemmelser
om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og
farvevalg
m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold
til
§ 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni
1961
af lov om naturfredning ophæves.
§§ 94-100.
(Udeladt).
§ 101.
Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93,
stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter
denne
lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Miljøministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav
til
fredningsplanernes tilvejebringelse og indhold kan fraviges i særlige
tilfælde.
Stk. 3.
De
bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til
den
hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.
Bekendtgørelserne kan forlænges.
Stk. 4.
(Udeladt).
§ 102.
Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og
§ 101, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler
udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne
straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Kendelser
om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter
§ 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om
naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler
udstedt efter loven træffes nye afgørelser.
§ 103.
Sager om tilladelser efter lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr.
530
af 10. oktober 1984, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs
ikrafttræden,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dog gælder § 66,
stk. 2, også for sådanne tilladelser.
Stk. 2.
Den
påtaleret, der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til
lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne
områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme
gælder
de beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i henhold til den
lov,
der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.
Stk. 3.
De
beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen,
fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog
bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af
andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64,
stk. 1.
Stk. 4.
De
beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og
beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkommer
amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer
Naturklagenævnet.
§ 104.
De hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år
efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de
hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår
sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var
påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter
i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter
loven.
Stk. 2.
Skønner et
af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag
ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet
straks henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed.
Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.
Stk. 3.
Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt.,
kan påklages efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4.
Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er
omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen
efter
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5.
Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for
behandlingen
af verserende sager.
§ 105.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og
vildtforvaltning,
som ændrer § 30, stk. 1 og 2, indeholder følgende
ikraftttrædelsesbestemmelse:
§ 58.
Loven træder i kraft den 1. april 1994.
Stk. 2-4.
(Udeladt)
Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der
ændrer §§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d,
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
3)
Miljøministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan
bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte
amter.
Stk. 3.
I
bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at
områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan
udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset
bestemmelserne
i § 2, nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med
klitdannelser
inden for 100 m fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens
§ 8, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.
Stk. 4.
Efter
ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på
arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som
ikke
er et led i den hidtidige drift.
Stk. 5.
Bekendtgørelse nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt
bekendtgørelse nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft,
indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer
§ 78 og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2.
Afgørelser,
der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende klageregler.
Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om
planlægning
(Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse
med aftalen om Vandmiljøplan II), der ændrer § 2 og § 60,
stk. 1, og indsætter nyt § 60 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5.
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 282 af 12. maj 1999 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede
klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i
byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69, og som
ændrer § 3, stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, 8 og 9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved
miljøministerens
bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte
amter.
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse
miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter ny
§ 60 b og ændrer § 86, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14.
Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens
regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i
første instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).
Stk. 3-4.
(udeladt).
Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændrer
§§ 14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 41.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27,
stk. 4-7, har virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003
opretholdes de hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske
undersøgelsesvirksomhed, jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000.
Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af
forskellige
love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, som ændrer
§§ 35, 46, 49 og 77, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78.
Loven
træder i kraft den 1, januar 2003, (2. led udeladt).
Stk. 2.
(udeladt).
Lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven, der
ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22,
23,
24, 25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60, 60 a, 64, 65, 66, 66
a,
69, 72, 74, 75, 78, 82, 87 og 89, og indsætter nyt kapitel 2 a (§§ 19
a-h), samt indsætter nye §§ 26 a, 37 a, 38 a, 43 a, 69 a og 70 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 5.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 47
4) ,
træder dog først i kraft den 1. august 2006.
Stk. 3.
Bekendtgørelser om ikrafttræden af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen
og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter
de regler, der er nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15
a-15 d), forbliver i kraft.
Stk. 4.
Fredningssager,
der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens
ikrafttræden,
omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22 og 33 (naturbeskyttelseslovens
§ 37 a og § 43 a), således, at fristen regnes fra lovens
ikrafttræden.
Stk. 5.
(udeladt).
Miljøministeriet, den 18. august
2004
Connie Hedegaard
/Anne-Marie Rasmussen
Bilag 1
Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje
Fortidsminder, der ikke har beskyttelseslinje i henhold til
§ 18, uanset om de er beskyttet efter museumsloven:
1.
Kors, milepæle,
vildtbanesten og lignende.
2.
Sten og træer,
hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk
tradition.
3.
Krigergrave.
4.
Mindesmærker.
5.
Sten- og jorddiger.
6.
Agerspor.
7.
Fangstgruber.
8.
Sten- og grenkast.
Bilag 2
Bilag om anmeldelsespligtige aktiviteter
Aktiviteter, der er omfattet af § 19 b:
1)
Tilplantning med
juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i
fuglebeskyttelsesområder.
2)
Rydning af samt
træartsskifte og plantning i løvskov.
3)
Ændring i tilstanden
af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og
overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3.
4)
Ændring i tilstanden
af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter
§ 3.
5)
Opdyrkning af
vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.
6)
Opdyrkning,
tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.
7)
Rydning af krat af
havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.
8)
Rydning af krat af
enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3.
9)
Væsentlig ændring
inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller
høslet.
10)
Væsentlig ændring i
anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning
til
husdyrgødning.
11)
Etablering af anlæg,
der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.
12)
Etablering af
ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige
forstyrrelser (eksempelvis støj).
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som
senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet)
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved
Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende
2003
nr. L 284, side 1).
2)
§ 69, stk. 6 og 7 ophæves den 1. august 2006.
3)
Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.
4)
Ophævelse af naturbeskyttelsesloven § 69, stk. 6 og 7.
Lignende dokumenter
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er gyldig, og tiltræder dermed, at Miljø- og Fødevareklagenævnet er frifundet Domsdatabasen · 5. februar 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om fredning af Stevns Klint, således at Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes Domsdatabasen · 27. november 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. januar 2007 EU-domme · 11. januar 2007
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 11. januar 2007
- Sagen handler om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er gyldig Domsdatabasen · 16. oktober 2023
- 1991 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM NATURBESKYTTELSE Retsinformation · 3. januar 1992