Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Ikke gældende siden 6. juli 2007 LBK nr 884 af 18/08/2004LovbekendtgørelseMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd3. september 2004

Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8.537 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.417, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

1)

Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 85 af 4. februar 2002 med de ændringer, der følger af

§ 38 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 1 i lov nr. 454 af 9.

juni

2004.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så

samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Loven

tilsigter særligt

1)

at beskytte naturen

med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige

værdier,

2)

at forbedre,

genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

3)

at give befolkningen

adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet.

Læs alt

Stk. 3.

Der skal

ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund

af sin beliggenhed kan have for almenheden.

§ 2.

Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og

forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at

forbedre vandmiljøet.

Kapitel 2

Generelle beskyttelsesbestemmelser

Beskyttede naturtyper m.v.

Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe,

ferske enge, overdrev m.v.

§ 3.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på

over

100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af

miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede.

Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2.

Der må ikke

foretages ændringer i tilstanden af

1)

heder,

2)

moser og lignende,

3)

strandenge og

strandsumpe samt

4)

ferske enge og

biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis,

tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er

større end 2.500 m2

i sammenhængende areal.

Stk. 3.

Der må

heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er

mindre

end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et

vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er

beskyttet

efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må

tilføres

disse arealer, og forbud mod gødskning.

§ 4.

(Ophævet).

Andre bestemmelser

§ 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3,

stk. 1-3, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de

pågældende

naturtyper.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke

skal

gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i

henhold til lov om kystbeskyttelse.

§ 6.

Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de

naturtyper,

der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i

§ 3, stk. 1-3, og om, at naturlige søer i helt eller delvis

offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af

reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse.

§ 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er

nævnt i § 3, stk. 1-3.

Klitfredede arealer

§ 8.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke

etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres

campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Følgende

arealer er klitfredede:

1)

Strandbredden langs

Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe

Amtskommuner og strandbredden langs Vesterhavet på Rømø i Sønderjyllands

Amtskommune,

2)

arealet mellem

klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1,

3)

arealer, der er

klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og

4)

arealer, der er

klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9.

Stk. 3.

Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Klitfredningslinjen

er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 5.

Forbuddet i

stk. 1 gælder ikke f

or

1)

foranstaltninger til

dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53,

2)

landbrugsmæssig

drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet

landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning,

3)

sædvanlig hegning på

de i nr. 2 nævnte arealer,

4)

genplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

5)

havneanlæg og de

arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6)

mindre

vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og

tage

m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt

omfang, og

7)

byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som

opføres

i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog

miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere

beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne

arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for

diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold

til

lov om kystbeskyttelse.

Stk. 7.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder

forbyde

bestemte former for anvendelse.

§ 9.

Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger

inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i

§ 8, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2.

Miljøministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i

stk. 1

og i § 8, stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter

begæring

herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om

dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne.

Stk. 3.

Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.

§ 10.

(Ophævet).

§ 11.

Miljøministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af

klitfredede arealer og nedlægge forbud mod visse former for anvendelse.

Stk. 2.

Miljøministeren kan nedlægge veje og stier på klitfredede arealer, hvis der

er

anden fornøden vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører.

Stk. 3.

Der må ikke

gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer.

§§ 12-14 a.

(Ophævet).

Beskyttelseslinjer

Beskyttelse af kystområderne

§ 15.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre

arealer,

der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke

etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages

udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Strandbeskyttelseslinjen

er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Strandbeskyttelseslinjen

er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 4.

Forbuddet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

landbrugsmæssig drift

bortset fra tilplantning,

2)

genplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3)

sædvanlig hegning på

jordbrugsejendomme,

4)

bestående

forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5)

havneanlæg og de

arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6)

mindre

vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og

tage

m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt

omfang,

7)

byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som

opføres

i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog

amtsrådets

tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og

ydre

udformning, og

8)

kyststrækninger, der

er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne

arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for

diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold

til

lov om kystbeskyttelse.

§§ 15 a-d.

(Ophævet).

Søer og åer

§ 16.

Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages

beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer

med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en

beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

foranstaltninger, der

efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til,

2)

gentilplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3)

bestående

forsvarsanlæg,

4)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

5)

driftsbygninger, der

er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og

6)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Skove

§ 17.

Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en

afstand

af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet

udgør

mindst 20 ha sammenhængende skov.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

bestående

forsvarsanlæg,

2)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

3)

driftsbygninger, der

er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og

4)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Fortidsminder

§ 18.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra

fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må

ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

landbrugsmæssig drift

bortset fra tilplantning,

2)

gentilplantning af

skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter

museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og

3)

sædvanlig hegning på

jordbrugsejendomme.

Stk. 3.

Stk. 1

gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for

fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven.

Kirker

§ 19.

Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand

af

300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele

beskyttelseszonen.

Kapitel 2 a

Internationale naturbeskyttelsesområder

Bevaringsforanstaltninger m.v.

§ 19 a.

Amtsrådet skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af Natura

2000-planen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale

naturbeskyttelsesområder.

§ 19 b.

I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de

aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse

herom

til amtsrådet med henblik på en vurdering af virkningen på området under

hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Stk. 3.

En

aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 3, § 8, § 15

eller

§ 18 eller i § 28 i lov om skove, er ikke omfattet af stk. 1.

Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter

naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser

efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for

iværksættelsen.

Stk. 4.

Aktiviteten

kan iværksættes, hvis amtsrådet ikke senest 4 uger efter modtagelsen af

meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering

af

aktiviteten. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige

tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes

fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i

klagesagen.

Stk. 5.

Hvis

aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny

meddelelse efter stk. 1, hvis den herefter ønskes iværksat.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets vurderinger af meddelelser efter

stk. 1.

§ 19 c.

Amtsrådet

kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale

naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at

realisere Natura 2000-planen.

Stk. 2.

En aftale

efter stk. 1 kan ændres

,

hvis

parterne er enige herom og ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens

bevaringsmålsætninger.

Stk. 3.

En aftale

efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis anvendelse kan bidrage til

Natura 2000-planens opfyldelse.

§ 19 d.

Amtsrådet

skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale

naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er

nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås

aftale

på rimelige vilkår efter § 19 c eller en allerede indgået aftale ikke

overholdes.

Stk. 2.

Det kan i

en afgørelse efter stk. 1 bestemmes, at forbuddene i §§ 3 og 15-19

ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan

endvidere i overensstemmelse med planloven og vandløbsloven bestemmes, at

tilladelser, godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de

påbudte

foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet

for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov, planloven eller

vandløbsloven.

§ 19 e.

Amtsrådet skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden

for

internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre

foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning

er

nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for

arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis

risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af Natura

2000-planen. Amtsrådet kan herunder beslutte, at rettidig klage ikke skal

have

opsættende virkning.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter

§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men

kan i særlige tilfælde forlænges.

§ 19 f.

Indtil

der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan,

skal amtsrådet pålægge

ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder

den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå

forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig

forstyrrelse

af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af

Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan

afværges gennem aftale eller på anden måde.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter

§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år

efter

Natura 2000-planens vedtagelse.

Erstatning

§ 19 g.

For

det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f påfører

en

ejer, bruger eller indehaver af andre rettigheder over ejendommen, ydes der

erstatning.

Stk. 2.

Spørgsmålet

om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i

forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter

§ 19 d.

Stk. 3.

Ved

afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2 og 4,

§ 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49,

stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet

amtsrådet træder i stedet for fredningsnævnet.

§ 19 h.

Inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove,

kan

der efter ansøgning ydes tilskud til amtsrådet fra staten til udgifter, med

fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af amtsrådets

indgåelse af aftaler efter § 19 c og afgørelser efter § 19 b eller

§§ 19 d-19 f.

Stk. 2.

Såfremt

amtsrådet indgår aftaler eller træffer afgørelser som nævnt i stk. 1

uden

tilsagn fra staten om tilskud, afholdes udgifterne af amtsrådet.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om og retningslinjer for

behandling af sager om tilskud.

Kapitel 3

Anlæg i det åbne land

Offentlige anlæg

§ 20.

Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i

videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige

interesser, der er nævnt i § 1.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at placering og udformning af

nærmere

angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren

eller

amtsrådet.

Friluftsreklamer

§ 21.

I

det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående

skilte,

lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 omfatter ikke

1)

virksomhedsreklamer,

som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker

dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande,

2)

skiltning for

virksomheder og for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område,

der

i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er

udbygget. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren,

3)

trafikpropaganda, der

er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed,

4)

plakater, der

opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre

offentlige råd eller folkeafstemninger, og

5)

mindre

oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen

ejendom

eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller

private

fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg.

Kapitel 4

Offentlighedens adgang til naturen

Strande

§ 22.

Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods,

kortvarigt

ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den

sammenhængende

landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden

strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt

at

have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30.

september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er

græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den

ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til

stranden.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som

have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen.

Det

samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.

Stk. 3.

Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Stk. 4.

På

privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde

sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

Skove

§ 23.

Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er

lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket

som

militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2.

Offentlighedens

adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes

usædvanlige hegn omkring skove.

Stk. 3.

Ejeren kan

forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der

foregår

intensivt skovningsarbejde.

Stk. 4.

Enhver, der

færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og

bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.

Stk. 5.

I

privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje.

Der

er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden

for

150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 6.

Ejeren af

privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i

mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens

adgang.

Stk. 7.

Reglerne i

stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.

Stk. 8.

Ejeren kan

ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor

cykling medfører særlige problemer. Amtsrådet, for statsejede arealer

miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.

Stk. 9.

Ridning er

tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved

skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller

delvis har forbudt adgangen til ridning. Amtsrådet, for statsejede arealer

miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et

sådant forbud.

Stk. 10.

Reglerne i

§ 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til

skovens

øvrige vejsystem.

Udyrkede arealer

§ 24.

Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig

adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2.

Ejeren kan

forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der

foregår

intensivt landbrugsarbejde.

Stk. 3.

Til

privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang.

Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der

i

deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de

bræmmer

langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede,

medmindre

de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.

Stk. 5.

Der er dog

adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr,

gennem

låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat

skilte,

der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne

skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af

ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der

er

behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen

ikke er rimeligt begrundet, kan amtsrådet påbyde hegningen eller skiltningen

fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller

opsætning

af skilte om adgangsmuligheden.

Klitfredede arealer

§ 25.

Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods

og

kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget

ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til

ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder også for den

ubevoksede,

klitfredede strandbred.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes

landbrugsmæssigt.

Stk. 3.

På

privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra

beboelsesbygninger.

Veje og stier

§ 26.

Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår

færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne

i

mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis

færdslen

er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i

særlig

grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af

plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.

Stk. 2.

Ejeren kan

på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige

problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der

holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan

være forbundet med fare.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel

for

gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte

et

forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje.

§ 26 a.

Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der

i

øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og

nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter,

kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet

skriftlig meddelelse herom til amtsrådet.

Stk. 2.

Såfremt

amtsrådet ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet

afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens

rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder

dog

højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage

over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt,

Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt

vejen

eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes

eller

etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

Stk. 4.

Hvis

nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter

meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller

stien herefter ønskes nedlagt.

Stk. 5.

Stk. 1-4

gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er

etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.

Andre bestemmelser

§ 27.

Amtsrådet, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer,

der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for

offentlighedens

adgang, hvis særlige forhold taler derfor.

Stk. 2.

Miljøministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer,

hvor

der er fare for sandflugt.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de

arealer,

der er omfattet af §§ 22-26.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en

videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en

videregående adgang end nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner,

folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at

videregående adgang betinges af en afgift.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som

følge

af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og

stier.

Affald

§ 28.

På

fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes

affald eller lignende.

Sejlads

§ 29.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og

anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på

vandløb og søer forbydes helt eller delvis.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden

færdsel på søer, der ejes af staten.

Kapitel 5

Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.

§ 30.

Miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller

regulere

udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering,

registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der

kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade

udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte

arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.

Stk. 2.

Miljøministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter

erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte

regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan

nægtes eller tilbagekaldes.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod

indførsel

af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.

§ 31.

Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i

naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet

og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

Stk. 2.

Miljøministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om

udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 3.

Miljøministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at

bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må

udplantes eller sås med særlig tilladelse.

§ 32.

Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra

miljøministeren.

Kapitel 6

Fredning

Oversigt

§ 33.

Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1,

gennemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43

indbringes for Naturklagenævnet. Naturklagenævnets beslutning om erstatning

kan

indbringes for Taksationskommissionen efter reglerne i § 45.

Stk. 3.

En

fredningssag kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen

eller Danmarks Naturfredningsforening.

Stk. 4.

Amtsrådet

yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og

Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter

dette

kapitel.

Stk. 5.

For det

tab, som en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden

rettighed over en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i

§ 39.

Foreløbigt forbud

§ 34.

Miljøministeren eller amtsrådet kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en

ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som

strider

mod en påtænkt fredning.

Stk. 2.

Forbudet

skal meddeles de berørte ejere og tinglyses på de pågældende ejendomme, og

der

skal foretages offentlig bekendtgørelse herom.

Stk. 3.

Forbudet

gælder fra offentliggørelsen heraf, og indtil der er foretaget offentlig

bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år.

Fredningsnævn

§ 35.

Miljøministeren nedsætter et fredningsnævn for hvert amt og Bornholms

Kommune.

For Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsættes et

fælles fredningsnævn.

Stk. 2.

Et

fredningsnævn består af

1)

en formand, der skal

være dommer, og som udpeges af miljøministeren,

2)

et medlem, der vælges

af amtsrådet, og

3)

et medlem, der vælges

af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er

beliggende.

Stk. 3.

I

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner vælger vedkommende

kommunalbestyrelse 1 medlem. Det andet medlem udpeges af miljøministeren.

Stk. 4.

Samtidig

med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert

medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer.

Stk. 5.

Formanden

og dennes suppleant udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren.

De to øvrige medlemmer vælges for den kommunale valgperiode.

Stk. 6.

Indtil et

nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets

hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet

afslutter behandlingen af en verserende sag.

Stk. 7.

Angår en

fredningssag et område, der ligger i flere amter, henviser miljøministeren

sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende

amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.

Stk. 8.

Miljøministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets

behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv

om

formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 9.

Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.

Stk. 10.

Vederlag

til nævnsformændene betales af staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et

fredningsnævn betales af vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter

reglerne i lov om kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i

stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

Behandling af fredningssager

§ 36.

En

fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til

fredningsnævnet.

Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område,

oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af

forslaget, samt en redegørelse for forslagets baggrund.

Stk. 2.

Fredningsforslag i og uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal

medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse

områder.

Stk. 3.

Fredningsforslag,

der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal

indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen vil medvirke til at

opfylde

Danmarks internationale forpligtelser

inden

for disse områder.

Stk. 4.

Fredningsforslag uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal

redegøre

for, at fredningen ikke forringer naturtyper og levesteder for arter eller

forstyrrer arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som

området er udpeget for.

Stk. 5.

Fredningsforslag skal ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de

forventede omkostninger, der er knyttet til gennemførelsen af forslaget.

Stk. 6.

Sagsrejser

skal sende budgetoverslaget til udtalelse hos de myndigheder, der kan rejse

fredningssag, jf. § 33, stk. 3. Udtalelserne, som skal afgives

senest

4 uger efter modtagelsen af overslaget, skal fremsendes til fredningsnævnet

sammen med fredningsforslaget.

§ 37.

Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og

sender

fredningsforslaget til ejerne og brugerne af de ejendomme, der omfattes af

forslaget, til statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af

forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig

interesse i forslaget.

Stk. 2.

Når der er

foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider

mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Stk. 3.

Forslag til

fredningsbestemmelser, der indebærer indgreb i den aktuelle drift eller

udnyttelse af en ejendom, har dog først virkning, når det er endeligt

afgjort,

at fredningen skal gennemføres, medmindre det fremgår af fredningsforslaget,

at

bestemmelserne skal have retsvirkning, medens fredningssagen verserer.

Stk. 4.

Medens

fredningssagen verserer, kan fredningsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af

retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser, når disse ikke anses for

nødvendige for at opfylde formålet med fredningen

Stk. 5.

Under

behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt

møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens

rejsning blev bekendtgjort.

Stk. 6.

Til et møde

som nævnt i stk. 5 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i

stk. 1

nævnte samt dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at

blive

indbudt til møde i den pågældende sag.

Stk. 7.

Indsigelser

imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i

anledning af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over

for

fredningsnævnet.

§ 37 a.

Et fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at

fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse efter § 40, stk. 1.

Stk. 2.

En

fredningssag, der er bortfaldet, kan inden 2 måneder efter, at den er

bortfaldet, genfremsættes en gang på uændret grundlag efter reglerne i

§ 36 og skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Fredningsnævnet kan i særlige tilfælde inden udløbet af den frist, der er

nævnt

i stk. 1, beslutte at forlænge denne med op til 2 år.

Fredningsbestemmelser

§ 38.

En

fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen.

Stk. 2.

I

fredninger, der omfatter arealer inden for internationale

naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal

medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som

områderne er udpeget for.

Stk. 3.

En fredning

kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en

bestemt tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere

offentlighedens færdsel i området.

Stk. 4.

En fredning

kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud og forbud vedrørende

arealernes anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan

opnås.

Stk. 5.

En fredning

kan bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås

til det offentlige.

Stk. 6.

Det kan i

en fredning bestemmes, at forbudene i § 3 og §§ 15-19 ikke skal

gælde

i det omfang, forholdet er reguleret af fredningen.

Stk. 7.

En fredning

skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter

reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning.

§ 38 a.

En fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan

kun gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen

af projektet og afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale

fredningen.

Erstatning m.v.

§ 39.

Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere

af

rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører

dem.

Erstatning til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om

erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk. 7. Der tilkendes

ikke erstatning for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den

fredede

ejendom er erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse.

Stk. 2.

Indeholder

fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer

fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket

beløb.

Stk. 3.

Gennemføres

fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan

fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en

godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som

hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget og

beslutningen

om, at fredningen ikke skal gennemføres.

Stk. 4.

Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og

indtil

erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks

Nationalbanks diskonto. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet

fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen.

Fredningsnævnets afgørelse

§ 40.

Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet

træffer

afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald

fastlægger fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere

fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør

erstatningsspørgsmål m.v., jf. § 39.

Stk. 2.

Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse og

sender

afgørelsen til dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37,

stk. 1, samt til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller

har fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse.

Stk. 3.

Fredningsnævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende

ejendomme.

§ 41.

Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal

fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.

Stk. 2.

Hvis

fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller

begrænser

fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget,

opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil

Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets

afgørelse

ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke påklages

efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når

klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet.

Stk. 3.

Hvis der

ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle

rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets

afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed,

som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel og

afholde de udgifter, der er forbundet dermed.

Forelæggelse for Naturklagenævnet

§ 42.

Når den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning

overstiger

100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse

efter

§ 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.

Klage til Naturklagenævnet

§ 43.

Fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a,

stk. 3, og § 40 kan påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Klageberettiget er

1)

ejere og brugere, der

skal have afgørelsen tilsendt,

2)

enhver, der under

sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens

afgørelse,

3)

statslige og

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt

4)

organisationer m.v.,

som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.

De dele af afgørelsen, der vedrører

erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39,

stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for berettiget til

større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en

del

af erstatningen.

Stk. 3.

Reglen i

§ 87, stk. 1, gælder også for klage til Naturklagenævnet.

Stk. 4.

Klage

indgives skriftligt til Naturklagenævnet.

Stk. 5.

I klager

over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og

§ 37 a, stk. 3, skal Naturklagenævnet træffe afgørelse inden 8

uger efter modtagelse af klagen.

§ 43 a.

De midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41,

stk. 2, bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for

Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets afgørelse

§ 44.

Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens

geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette

gælder,

uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets

afgørelse, og uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er

fremført

for fredningsnævnet og Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Finder

Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning

bør

gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage

sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en

udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal

behandles af fredningsnævnet.

Stk. 3.

I særlige

tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav

og forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse.

Stk. 4.

Naturklagenævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse og

sender

afgørelsen til de berørte ejere og brugere samt andre, der har fremsat ønske

herom. Nævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende

ejendomme.

Taksation

§ 45.

Naturklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i

§ 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39,

stk. 1,

3. pkt., § 39, stk. 3, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke

påklages til Taksationskommissionen.

Stk. 2.

Klageberettiget er

1)

de ejere og brugere

m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet

til

Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet

fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og

2)

en myndighed, der

skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3.

Reglen i

§ 87, stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.

Stk. 4.

Klage

indgives skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til

Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale,

der er indgået i sagens bedømmelse.

Taksationskommissionen

§ 46.

Miljøministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager

efter § 45.

Stk. 2.

Taksationskommissionen består af

1)

en formand, der skal

være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren,

2)

et medlem, der

udpeges af miljøministeren, og

3)

et medlem, der vælges

af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende areal er beliggende,

henholdsvis

af Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommunalbestyrelser.

Stk. 3.

For hvert

af medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i

stk. 2.

Stk. 4.

Samtlige

udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog

kun

indtil denne periodes udløb.

Stk. 5.

Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.

§ 47.

Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen kan bestemme, at

der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige

udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse

efter 1. pkt. kan ikke påklages.

Naturklagenævnets genoptagelse af sagen

§ 48.

I

særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens

gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning op til fornyet behandling,

når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger,

eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88.

Erstatningens udbetaling og fordeling

§ 49.

Miljøministeren sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser

udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt

afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. § 48.

Stk. 2.

Når

panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan

udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes

samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet,

Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke

medfører forringelse af pantesikkerheden.

Stk. 3.

Staten

afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste

fjerdedel afholdes af vedkommende amtskommune, henholdsvis Københavns,

Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Ligger det fredede område både i

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, i en af disse kommuner og en

amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer fredningsnævnet eller

Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.

Stk. 4.

Ved

fredninger, der hovedsagelig har betydning for en kommune, kan

fredningsnævnet eller

Naturklagenævnet bestemme, at kommunen helt eller delvis skal afholde den del

af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.

Stk. 5.

Ved

fredninger, der har national betydning og medfører store udgifter, kan

Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af

erstatningen m.v.

Dispensation

§ 50.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat

fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Fredningsnævnet

kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i

eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte

ikke

indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige

forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Dette skal fremgå af

afgørelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel

eller

delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om

gennemførelse af fredninger.

Fredninger på statsejede arealer og på søterritoriet

m.v.

§ 51.

Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren

ved

bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på

søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

Stk. 2.

Til

varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i

forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på

tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig

interesse i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i

§ 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44 og § 50 finder

også

anvendelse for fredninger på søterritoriet.

Kapitel 7

Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse

§ 52.

Amtskommuner og kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af

bestemmelserne i § 3, skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for

vandløb

og søer.

Stk. 2.

Amtskommuner og kommuner, der ejer arealer i internationale

naturbeskyttelsesområder,

skal pleje disse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura

2000-planen.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til

supplering

af de fastsatte fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter

§ 19

d, § 19 e eller § 19 f.

§ 53.

Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at

dæmpe

sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.

Stk. 2.

Miljøministeren kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter

§ 8 eller § 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som

er

nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens

anvendelse af arealet begrænses.

Stk. 3.

Såfremt et

påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade

arbejdet

udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente

gennemførelsen af et påbud.

Stk. 4.

Miljøministerens

beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker

på

baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale

naturbeskyttelsesinteresser, landskabet og udgiften til dæmpningen over for

andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter,

at

der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er

væsentligt truet af sandflugt,

kan ministeren tillade, at ejeren på egen bekostning

udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse

med de førnævnte hensyn.

§ 54.

Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem

sjettedele af staten og en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved

dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten.

Kapitel 8

Naturforvaltning

Erhvervelse, lån og tilskud m.v.

§ 55.

På

de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken

miljøministeren kan

1)

erhverve fast ejendom

og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til

tilplantning,

2)

yde lån til

amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner

m.v. til erhvervelse af fast ejendom og

3)

yde lån og tilskud

til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner

m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af

naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.

Stk. 2.

Miljøministeren kan sælge fast ejendom.

Stk. 3.

Tilskud

efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om

naturbevaring,

naturgenopretning og offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på

ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af

rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.

Stk. 4.

Miljøministeren kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en

aftalt

offentlig adgang til en privat ejendom.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af

stk. 1 og 4.

§ 56.

Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55,

stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 2.

Miljøministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til

opfyldelse af lovens formål.

Forkøbsret

§ 57.

Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder,

der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for

staten.

Stk. 2.

Ejeren af

den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på

ejendommen.

Stk. 3.

Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der

er

tinglyst før den 17. november 1988, men går i øvrigt forud for andre

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.

§ 58.

Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af

ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,

1)

når staten, en

amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne

lovs,

2)

når ejendommen

erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo

eller ved deling af fællesbo, eller

3)

når erhververen er

den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den

hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær

som søskende eller deres børn.

§ 59.

Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til

jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt

forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for

fødevareministeren, og Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet

for vejtaksationsmyndighederne.

Stk. 2.

Fristen for

at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af

denne lov.

Ekspropriation

§ 60.

Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder,

når

det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre

foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål,

herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre

vandmiljøet.

Stk. 2.

Ekspropriation efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig

skovtilplantning.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over

ejendommen for at realisere Natura 2000-planen.

Stk. 4.

Ved

gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i § 39, stk. 1, 2

og

4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og

§ 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne

modifikationer,

idet miljøministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for

fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder amtsrådet i

stedet

for fredningsnævnet.

Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre

vandmiljøet

§ 60 a.

Miljøministeren kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal

medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige amtsrådet til at udøve de

beføjelser, som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55,

stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1,

§ 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 4, samt i henhold til

§ 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om og retningslinjer for, hvorledes

amtsrådets beføjelser skal udøves.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der

er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf.

dog § 60, stk. 4.

Information og inddragelse af offentligheden

§ 60 b.

I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1 og

2,

§ 57, stk. 1, og § 60, stk. 1, informeres og inddrages

den

berørte offentlighed i beslutningsprocessen.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes information og

inddragelse af offentligheden efter stk. 1 skal finde sted.

Naturforvaltningsudvalget

§ 61.

Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager

af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2, § 57,

stk. 1,

og § 60, stk. 1.

Stk. 2.

Efter

indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet,

Fødevareministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk

Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk

Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Stk. 3.

Miljøministeren udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis

naturvidenskabelig

og kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme,

samt

udvalgets formand og yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.

Kapitel 9

Naturovervågning, rådgivning m.m.

§ 62.

Miljøministeren overvåger i samarbejde med amtsrådene samt andre berørte

offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal

udføres.

§ 63.

Miljøministeren forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed

om nationale og internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre

myndigheder og private.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte retningslinjer for amtsrådenes

naturvejledningsarbejde.

§ 64.

Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i

spørgsmål inden for lovens område.

Kapitel 10

Administration

Dispensation m.v.

§ 65.

Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i

§ 8, stk. 1, og § 11, stk. 3.

Stk. 2.

Amtsrådet

kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 19 og i landzone fra § 16,

stk. 1, og § 17, stk. 1.

Stk. 3.

Amtsrådet

kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3,

stk. 1-3, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, samt fra

bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 5. Miljøministeren kan

bestemme, at amtsrådet skal indhente en udtalelse fra ministeren, før

amtsrådet

træffer afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.

Stk. 4.

Ved

afgørelser efter stk. 3 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske

eller

frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør amtsrådet

undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige

tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige

hensyn.

Stk. 5.

Miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når

det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i

overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan i byzone og sommerhusområder gøre undtagelse fra

bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den

pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse

fra § 17, stk. 1.

§ 66.

Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere og

indehavere

af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er

stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig

interesse tinglyse på den pågældende ejendom.

Stk. 2.

En

tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er

meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

§ 66 a.

Amtsrådet kan lade en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter

§ 19 d, § 19 e eller § 19 f tinglyse.

Andre administrative bestemmelser

§ 67.

Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets eller

kommunalbestyrelsens

beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte

opgaver eller har større betydning.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om amtsrådets administration af

§ 21,

stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2 og 3, samt om

kommunalbestyrelsens administration af § 65, stk. 6.

§ 68.

Miljøministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe

oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der

er

omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2.

Miljøministeren kan udarbejde landsdækkende oversigter over

fredningsinteresserne.

§ 69.

Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal

gælde

for nærmere angivne områder, jf. stk. 2. Miljøministeren kan ændre

grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke

derved forøges.

Stk. 2.

En

afgørelse efter stk. 1 vedrørende § 8 om klitfredningslinjen kan

kun

træffes, når det ikke vil indebære øget risiko for sandflugt eller på anden

måde stride mod de hensyn, som klitfredningen skal varetage.

Stk. 3.

I en

afgørelse efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller

ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet

lokalplan.

Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft,

hvis

lokalplanen ændres eller ophæves.

Stk. 4.

Ændringer

af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,

og

der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra

matrikelmyndigheden.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse

af ministerens afgørelser i henhold til stk. 1.

Stk. 6.

2)

Miljøministeren

ophæver efter anmodning de udvidede beskyttelseslinjer på arealer, jf.

§ 8

og § 15, når følgende betingelser er opfyldt:

1)

Arealet skal den 1.

august 1994 være beliggende i byzone,

2)

arealet skal i en kommuneplans

rammer for lokalplanlægningen være udlagt til almindelig byudvikling, og

3)

kommuneplanrammerne

skal være vedtaget før den 1. august 1994.

Stk. 7.

Anmodning

om ophævelse, jf. stk. 4, skal være indsendt til miljøministeren inden

1.

august 2006 og være baseret på et lokalplanforslag, der udlægger området til

almindelig byudvikling i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte

kommuneplanrammer.

§ 69 a.

Miljøministeren kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i

§ 8, stk. 2 og 3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller

tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for

sandflugt.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en

væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten.

Stk. 3.

Ved

revision af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af

linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for

fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således

300

m fra strandbreddens inderste grænse og strandbeskyttelseslinjen 300 m fra

begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er udlagt

som

sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne 100 m. Beskyttelseslinjerne

fastlægges i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af

bebyggelse og lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere

kysten end 100 m, hvis der er klitdannelser i området. På strækninger med

risiko for sandflugt finder bestemmelsen i § 9 anvendelse.

Stk. 4.

Arealer i

byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings- og

strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen.

Stk. 5.

Miljøministeren

foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når

den

er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af

de

arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse,

kan

endvidere afmærkes.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen

og

strandbeskyttelseslinjen.

Stk. 7.

Ændringer

af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,

og

der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra

matrikelmyndigheden.

§ 70.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller

tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt

ministeren.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der

er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 70 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital

kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

Internationale forpligtelser

§ 71.

Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles

foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af

naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale

overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i

landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er

omfattet af denne lov.

Gebyrer

§ 72.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af

myndighedernes

omkostninger ved administration af loven.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 73.

Amtsrådet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt

efter loven, samt af fredningsbestemmelser.

Stk. 2.

Miljøministeren påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om

klitfredning.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen påser i byzone og sommerhusområder overholdelsen af

reglerne i § 16 og § 17 om beskyttelseslinjer.

Stk. 4.

Miljøministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og

at

vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 6.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,

medmindre

forholdet har underordnet betydning.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til tilsynsmyndigheden, når

kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes

af

stk. 3.

Stk. 8.

Miljøministeren kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 74.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at

berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om

at

berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er

berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3.

Når et ved

dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes

rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at

påbudet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til

forholdets berigtigelse på den forpligtedes regning.

Stk. 4.

Såfremt et

ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område

eller for dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, og et påbud om

at

berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden

umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.

Politiet yder nødvendig bistand hertil.

Stk. 5.

Såfremt et

påbud om at berigtige et ulovligt forhold omfattet af § 21, stk. 1,

eller af regler udstedt efter § 21, stk. 2, nr. 2 og 5, ikke

efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige

arbejde udføre på den forpligtedes regning.

§ 75.

(Ophævet).

§ 76.

Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er

bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne

lov,

herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål.

Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes

erhvervsmæssigt.

Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 2.

Politiet

yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved

eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer

efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

§ 77.

De

opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udøves for

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners vedkommende af

kommunalbestyrelserne.

Kapitel 12

Klage og søgsmål

Klage

§ 78.

Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler,

der

udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne

i

dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 6, kan dog ikke

påklages.

Stk. 2.

Miljøministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af amtsrådet efter

regler udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til

Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over

fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43.

Stk. 4.

Miljøministerens

afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27,

stk. 1

og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65, stk. 1, kan påklages

til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Andre afgørelser

efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog

§ 60, stk. 4.

Stk. 5.

Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet

af

ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan

bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at

sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 79.

Miljøministeren nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for

administrative afgørelser efter reglerne i dette kapitel, og i det omfang det

i

øvrigt fastsættes i lovgivningen.

Stk. 2.

Nævnet og

dets enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse.

§ 80.

Nævnet består af

1)

en formand,

2)

2 medlemmer, der

udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og

3)

et antal medlemmer,

der udpeges ved, at hvert af de partier, der er repræsenteret i

Finansudvalget,

vælger et medlem.

Stk. 2.

Som

stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden og

viceformændene skal opfylde de almindelige betingelser for at være

landsdommer.

Stk. 3.

Samtidig

med udpegning og valg af medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges og

vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten deltager kun i behandlingen

og afgørelsen af en sag, når det pågældende medlem er forhindret varigt eller

for længere tid.

Stk. 4.

De af

partierne og Højesteret foretagne valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer

og

suppleanter i løbet af 4-års-perioden gælder dog kun indtil denne periodes

udløb. Når et parti ikke længere er repræsenteret i Finansudvalget, udtræder

det pågældende medlem og suppleanten af Naturklagenævnet.

§ 81.

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder

formanden eller en viceformand, er til stede.

Stk. 2.

Nævnets

afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved

stemmelighed er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3.

Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager

efter

loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig

interesse i forhold til lovens formål.

§ 82.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dette

gælder dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efter

§ 19 g, en fredning eller en ekspropriation.

§ 83.

Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

§ 84.

Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med

forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt

indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.

§ 85.

(Ophævet).

§ 86.

Klageberettiget er

1)

adressaten for

afgørelsen,

2)

ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører,

3)

offentlige

myndigheder,

4)

lokale foreninger og

organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

5)

landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø, og

6)

landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2.

Ved klage

efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne

eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse

af

vedtægter eller på anden måde.

§ 87.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen

offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til

den følgende hverdag.

Stk. 2.

Klage

indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Myndigheden

videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse

og

det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3.

Tilladelser

må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende

virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer

andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27,

stk. 1

og 2.

Stk. 4.

Miljøministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede.

Søgsmål

§ 88.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes

efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog

altid

fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Spørgsmål,

der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes

for domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Søgsmål om

fredninger og ekspropriationer efter denne lov anlægges ved den landsret,

under

hvilken ejendommen er beliggende.

Kapitel 13

Straf m.v.

Straf og konfiskation

§ 89.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der

1)

overtræder § 3,

stk. 1, 2 og 3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1,

§ 16,

stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,

§ 21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32,

§ 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, eller § 74,

stk. 1,

2)

handler i strid med

en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f,

3)

undlader at give

meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1 og 4, og § 26 a,

stk. 1 og 4,

4)

færdes og opholder

sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4,

5)

i strid med reglerne

i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,

6)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1,

§ 23,

stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27,

stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73,

stk. 6, eller § 75, stk. 2,

7)

i strid med

§ 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at

efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3,

8)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør

af

loven,

9)

handler i strid med

en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om

fredning

indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i

medfør heraf,

10)

tilsidesætter vilkår,

der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter

regler

udstedt efter loven.

Stk. 2.

Straffen

kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på de

interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller

fremkaldt fare derfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler,

der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af

bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger

omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen

kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i

stk. 2.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen

af

en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Er

overtrædelsen begået med et motordrevet køretøj, og er såvel føreren som

køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet,

indtil bøder, sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er

stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder

efter

sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 7.

Med hensyn

til iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i

retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres,

tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet

for at sikre betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af

køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 8.

Reglerne i

stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er

hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Stk. 9.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som

omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt

efter loven.

Stk. 10.

Sagerne

behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan

anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 90.

Miljøministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter,

herunder

dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af

loven eller af regler udstedt efter loven.

§ 91.

Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med

regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v. og

til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter

påkrav fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til

landet, eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er

bestemt

for. Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at

betingelserne for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler,

der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt.

Udpantning m.v.

§ 92.

Der er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som

myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,

§ 66,

stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt

§ 91.

Stk. 2.

Betales de

i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan der opkræves

morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldstidspunktet.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 93.

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2.

Følgende

lovbestemmelser ophæves:

1)

lov om naturfredning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

2)

lov om sandflugtens

bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,

3)

lov nr. 339 af 24.

maj 1989 om naturforvaltning,

4)

lov nr. 595 af 13.

november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,

5)

lov af 30. januar

1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.

Stk. 3.

Bestemmelser

om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og

farvevalg

m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold

til

§ 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni

1961

af lov om naturfredning ophæves.

§§ 94-100.

(Udeladt).

§ 101.

Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93,

stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter

denne

lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Miljøministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav

til

fredningsplanernes tilvejebringelse og indhold kan fraviges i særlige

tilfælde.

Stk. 3.

De

bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til

den

hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.

Bekendtgørelserne kan forlænges.

Stk. 4.

(Udeladt).

§ 102.

Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og

§ 101, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler

udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne

straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Kendelser

om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter

§ 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om

naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler

udstedt efter loven træffes nye afgørelser.

§ 103.

Sager om tilladelser efter lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr.

530

af 10. oktober 1984, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs

ikrafttræden,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dog gælder § 66,

stk. 2, også for sådanne tilladelser.

Stk. 2.

Den

påtaleret, der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til

lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne

områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme

gælder

de beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i henhold til den

lov,

der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.

Stk. 3.

De

beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen,

fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog

bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af

andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64,

stk. 1.

Stk. 4.

De

beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og

beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkommer

amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer

Naturklagenævnet.

§ 104.

De hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år

efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de

hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår

sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var

påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter

i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter

loven.

Stk. 2.

Skønner et

af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag

ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet

straks henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed.

Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.

Stk. 3.

Fredningsnævnets afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt.,

kan påklages efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4.

Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er

omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen

efter

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 5.

Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for

behandlingen

af verserende sager.

§ 105.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og

vildtforvaltning,

som ændrer § 30, stk. 1 og 2, indeholder følgende

ikraftttrædelsesbestemmelse:

§ 58.

Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2-4.

(Udeladt)

Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der

ændrer §§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d,

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

3)

Miljøministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan

bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte

amter.

Stk. 3.

I

bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at

områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan

udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset

bestemmelserne

i § 2, nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med

klitdannelser

inden for 100 m fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens

§ 8, stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Stk. 4.

Efter

ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på

arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som

ikke

er et led i den hidtidige drift.

Stk. 5.

Bekendtgørelse nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt

bekendtgørelse nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft,

indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om

naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer

§ 78 og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2.

Afgørelser,

der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende klageregler.

Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om

planlægning

(Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse

med aftalen om Vandmiljøplan II), der ændrer § 2 og § 60,

stk. 1, og indsætter nyt § 60 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5.

Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Lov nr. 282 af 12. maj 1999 om ændring af lov om

naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i

byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69, og som

ændrer § 3, stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, 8 og 9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved

miljøministerens

bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte

amter.

Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse

miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter ny

§ 60 b og ændrer § 86, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14.

Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens

regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i

første instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).

Stk. 3-4.

(udeladt).

Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændrer

§§ 14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 41.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27,

stk. 4-7, har virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003

opretholdes de hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske

undersøgelsesvirksomhed, jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000.

Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af

forskellige

love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, som ændrer

§§ 35, 46, 49 og 77, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 78.

Loven

træder i kraft den 1, januar 2003, (2. led udeladt).

Stk. 2.

(udeladt).

Lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven, der

ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14, 14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22,

23,

24, 25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60, 60 a, 64, 65, 66, 66

a,

69, 72, 74, 75, 78, 82, 87 og 89, og indsætter nyt kapitel 2 a (§§ 19

a-h), samt indsætter nye §§ 26 a, 37 a, 38 a, 43 a, 69 a og 70 a,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 5.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 47

4) ,

træder dog først i kraft den 1. august 2006.

Stk. 3.

Bekendtgørelser om ikrafttræden af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen

og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter

de regler, der er nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15

a-15 d), forbliver i kraft.

Stk. 4.

Fredningssager,

der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens

ikrafttræden,

omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22 og 33 (naturbeskyttelseslovens

§ 37 a og § 43 a), således, at fristen regnes fra lovens

ikrafttræden.

Stk. 5.

(udeladt).

Miljøministeriet, den 18. august

2004

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen

Bilag 1

Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje

Fortidsminder, der ikke har beskyttelseslinje i henhold til

§ 18, uanset om de er beskyttet efter museumsloven:

1.

Kors, milepæle,

vildtbanesten og lignende.

2.

Sten og træer,

hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk

tradition.

3.

Krigergrave.

4.

Mindesmærker.

5.

Sten- og jorddiger.

6.

Agerspor.

7.

Fangstgruber.

8.

Sten- og grenkast.

Bilag 2

Bilag om anmeldelsespligtige aktiviteter

Aktiviteter, der er omfattet af § 19 b:

1)

Tilplantning med

juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i

fuglebeskyttelsesområder.

2)

Rydning af samt

træartsskifte og plantning i løvskov.

3)

Ændring i tilstanden

af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og

overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3.

4)

Ændring i tilstanden

af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter

§ 3.

5)

Opdyrkning af

vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.

6)

Opdyrkning,

tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.

7)

Rydning af krat af

havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.

8)

Rydning af krat af

enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3.

9)

Væsentlig ændring

inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller

høslet.

10)

Væsentlig ændring i

anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning

til

husdyrgødning.

11)

Etablering af anlæg,

der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.

12)

Etablering af

ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige

forstyrrelser (eksempelvis støj).

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr.

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle

(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som

senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003

(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EF-habitatdirektivet)

(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved

Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende

2003

nr. L 284, side 1).

2)

§ 69, stk. 6 og 7 ophæves den 1. august 2006.

3)

Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.

4)

Ophævelse af naturbeskyttelsesloven § 69, stk. 6 og 7.

Lignende dokumenter