Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse

KEN nr 9266 af 14/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Omkostningsgodtgørelse

Klagen skyldes, at skattecentret har reduceret den af klagerens

advokat anvendte tid i forbindelse med klage til Landsskatteretten, da

skattecentret har anset klagen for at være overflødig på grund af lovændring.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer

skattecentrets afgørelse, hvorefter klageren er berettiget til

omkostningsgodtgørelse

med 100 % af i alt 203.125 kr.

Sagens oplysninger

Klageren, der havde aktier i

en udenlandsk investeringsforening omfattet af den dagældende

aktieavancebeskatningslovs

§ 2 a, anmodede den 1. november 2004 den stedlige skattemyndighed om et

bindende ligningssvar for så vidt angik beskatning ved afståelsen af disse

aktier. Anmodningen om bindende ligningssvar blev fremsendt på baggrund af en

dom fra EF-domstolen afsagt den 15. juli 2004 vedrørende afståelsesbeskatning

(C-315/02, Anneliese Lenz mod Finanzlandesdirektion für Tirol).

I et bindende ligningssvar af

1. november 2004 bekræftede den stedlige skattemyndighed, at klagerens

eventuelle afståelse af aktierne i den udenlandske investeringsforening ville

blive beskattet efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a.

Klagerens advokat påklagede

efterfølgende det bindende ligningssvar til skatteankenævnet.

Den 24. februar 2005

fremsatte Skatteministeren et lovforslag, der bl.a. indebar en ændring af

aktieavancebeskatningslovens

dagældende § 2 a (lovforslag nr. 98 af 24. februar 2005). Således fremgår

bl.a.

følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslaget:

Læs alt

”Forslaget går ud på at ændre

en række skatteregler omkring investeringsforeninger og

investeringsselskaber,

herunder aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Det sker bl.a. som følge af en

dom

af 15. juli 2004 om østrigske skatteregler om indeholdelse af udbytteskat

(Lenz-dommen).

I denne har EF-domstolen

udtalt, at de pågældende skatteregler umiddelbart set var en hindring for

investeringer i udlandet. De var heller ikke i overensstemmelse med

EF-retten,

blot fordi de kunne begrundes med skatteniveauet i udlandet. Domstolen

afviste

samtidig at tage stilling til, om de ville blive lovlige, hvis de tillod

udenlandske skatter at blive fratrukket i indenlandske skatter. Det skete

under

henvisning til, at sådan fungerede de østrigske regler rent faktisk ikke.

Reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a om beskatning af fortjeneste på salg af

aktier i selskabet, der er oprettet i lavskattelande, er begrundet med

skatteniveauet i de pågældende lande- På baggrund af dommen må det antages,

at

bestemmelsen er i strid med traktatens bestemmelser om adgang til fri

investering over landegrænserne.”

Lovforslaget undergik 1.

behandling den 1. april 2005, 2. behandling den 12. maj 2005, og blev

vedtaget

ved 3. behandling den 17. maj 2005 og udmøntede sig i lov nr. 407 af 1. juni

2005.

Skatteankenævnet stadfæstede

ved afgørelse af 31. marts 2004 den stedlige skattemyndigheds besvarelse af

klagerens anmodning om bindende ligningssvar og bemærkede samtidig, at:

”der er fremsat forslag til ændring

af den nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a af

Skatteministeren den 24. februar 2005 ved L 98 2004-05. 2. samling.

( )

I § 13 i lovforslaget står

der, at ”Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som affattet ved

lovbekendtgørelse

nr. 974 af 21. september 2004 ophæves med virkning fra og med indkomståret

2004.”

Afgørelse af den

skattemæssige behandling af den påtænkte disposition vil derfor afhænge af

vedtagelsen

af lovforslaget, herunder om det vedtages uændret.

Forud for eventuel vedtagelse

af en lovændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, kan nævnet imidlertid

ikke ændre skatteadministrationens bindende ligningssvar.”

Klagerens advokat påklagede

den 27. april 2005 skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

Landsskatteretten

afviste ved kendelse af 1. september 2005 at behandle klagen med følgende

begrundelse:

”Den pågældende bestemmelse i

den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 2 a er ophævet med virkning fra

indkomståret 2004, jf. Lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige

skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger), § 13, stk. 8.

Klageren har endnu ikke solgt

aktierne i B. Klageren anses ikke for at have retlig interesse i, at

Landsskatteretten tager stilling til, om et salg inden indkomståret 2004

ville

have medført beskatning efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2

a.

Klagen afvises derfor.”

Klagerens advokat ansøgte

herefter på vegne af klageren om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til

sagkyndig bistand ydet af advokaten i forbindelse med sagens førelse i

skatteankenævnet og Landsskatteretten, i alt 203.825 kr. (inkl. moms). Af de

203.825 kr. udgør 700 kr. klageafgift til Landsskatteretten.

Af den med ansøgningen

medfølgende salærredegørelse fra advokaten fremgår det, at der i alt blev

anvendt 67 timer på sagen. Her af kan de 40 timer henføres til sagens førelse

i

skatteankenævnet og 27 timer kan henføres til sagens behandling i

Landsskatteretten.

Skattecentrets afgørelse af 4. april 2006

Skattecentret har delvist imødekommet

klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse og godkendt godtgørelse med 100

%

af 133.499,23 kr.

Skattecentret har på baggrund

af en konkret bedømmelse anset klageren for at have opnået fuldt medhold

eller

medhold i overvejende grad. Der er lagt særlig vægt på den efter lovændringen

forventelige skattemæssige behandling af klagerens eventuelle afståelse af de

i

klagen omhandlede aktier set i forhold til de ved skatteankenævnet og

Landsskatteretten nedlagte påstande.

Der var på det tidspunkt, hvor

skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, af

Skatteministeren fremsat et lovforslag, der efter sit indhold ville afklare

det

i anmodningen om bindende ligningssvar stillede spørgsmål. Omkostningerne til

sagens behandling i Landsskatteretten kunne således have været minimeret ved

fremsendelse af en foreløbig klage til Landsskatteretten med anmodning om at

berostille klagen, indtil der forelå en endelig afklaring vedrørende det

fremsatte

lovforslag.

De afholdte udgifter til

sagens behandling i Landsskatteretten har således været åbenbart overflødige.

Skattecentret kan på denne baggrund kun skønsmæssigt godkende et tidsfor-brug

på 4 timer ud af 27 timer til udarbejdelse af en foreløbig klageskrivelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat

påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse for hele den ansøgte på

beløb på 203.825 kr.

Klageren ønskede vished om,

at der i Danmark ikke ville blive gennemført beskatning i forbindelse med et

eventuelt salg af klagerens aktier i strid med EU-retten. Anmodningen om

bindende ligningssvar blev fremsendt til den stedlige skattemyndighed, idet

der

på dette tidspunkt, på trods af den af EF-domstolen afsagte dom, fortsat var

stor usikkerhed om de skattemæssige konsekvenser ved salg af de omhandlede

aktier.

Frem til vedtagelsen af

lovforslag nr. 98 af 24. februar 2005 kunne det således ikke med sikkerhed

forudsiges, hvornår og hvordan reglerne på området ville blive ændret. Såvel

de

stedlige skattemyndigheder som skatteankenævnet henholdt sig til

aktieavancebeskatningslovens dagældende § 2 a uden hensyntagen til dommen fra

EF-domstolen eller det fremsatte lovforslag.

Visse lovforslag ændres

væsentligt efter fremsættelse, og det forekommer også regelmæssigt, at

lovforslag ikke når at blive vedtaget før Folketingens sommerferie og derfor

bortfalder. I sidstnævnte tilfælde kunne lovforslaget først være blevet

genfremsat efter sommerferien og skulle da igennem tre behandlinger i

Folketinget, hvad der erfaringsmæssigt ikke sker ekspedit i starten af et nyt

folketingsår. Der er endvidere ikke vished for, at et lovforslag bliver

ophævet

til lov.

På dette grundlag forekommer

det mærkværdigt, at SKAT forventer, at klageren skulle afvente vedtagelsen af

lovforslaget med det tidsmæssige usikre aspekt, der ligger heri, før den

endelige klage til Landsskatteretten blev udarbejdet. Det bemærkes endvidere,

at EF-domstolen afsagde dom den 15. juni 2004, men at lovforslaget først blev

fremsat den 24. februar 2005.

Som advokat er man i høj grad

forpligtet til at varetage sin klients interesser, hvilket i nærværende sag

er

sket ved at fremme sagen til hurtig afgørelse.

Der er hverken i

skatteforvaltningsloven eller i anden lovgivning hjemmel for SKAT til at

vurdere, hvorledes den sagkyndige bør varetage sin klients interesser. SKAT

kan

således alene vurdere, om det beregnede honorar må anses for passende i

forhold

til den erlagte indsats.

Endvidere er der hverken i de

dagældende regler i skattestyrelsesloven eller de gældende regler i

skatteforvaltningsloven

om klage til Landsskatteretten noget sted anført, at der kan indgives en

foreløbig

klage. Reglerne bestemmer derimod, at der skal angives en begrundelse for

klagen.

Der er ikke hjemmel i

reglerne om omkostningsgodtgørelse til at tilsidesætte den fremgangsmåde, der

var nødvendig til behørig varetagelse af klagerens interesser og som

overholdt

den sædvanlige fremgangsmåde i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens §

55, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

”Godtgørelse ydes i følgende

tilfælde:

1) Ved klage til

skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.”

Det er ikke bestridt, at

klagerens advokat har anvendt 27 timer til udarbejdelse af klagen til

Landsskatteretten.

Under de her foreliggende

omstændigheder, hvor der ikke var sikkerhed for om, og i givet fald hvornår,

det foreliggende lovforslag ville blive vedtaget, er der ikke grundlag for at

tilsidesætte den vurdering af behovet for sagkyndig bistand til udarbejdelse

af

klagen til Landsskatteretten, som klageren og hans advokat har foretaget.

Klageafgiften til

Landsskatteretten godtgøres ikke, jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1,

nr. 2.

Den

påklagede afgørelse ændres derfor således, at der godkendes

omkostningsgodtgørelse

med i alt 203.125 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter