Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for købsmoms af varevogn.

KEN nr 9368 af 13/01/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for købsmoms af

varevogn.

Klagen skyldes, at regionen har forhøjet virksomhedens momstilsvar

for april kvartal 1999, idet virksomheden ikke er anset for berettiget til

fradrag for købsmoms vedrørende anskaffelse af en varevogn, jf. momslovens §

41, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster regionens

afgørelse.

Sagens oplysninger

Virksomheden forestod udgivelse, indkøb

og distribution af religiøst materiale samt produktion af religiøse

videooptagelser.

I CVR-registeret var virksomheden registreret med adressen x-vej i X, hvilken

pr. 1. april 2001 blev ændret til y-vej pr. 1. april 2001. Virksomheden blev

afmeldt fra momsregistrering den 14. februar 2002 i forbindelse med, at

indehaveren

gik på efterløn.

Indehaveren har bopæl i X. Hustruen har

en Toyota Corolla. Da virksomheden var beliggende på x-vej, tog indehaveren

en

bus eller cykel mellem denne og privatboligen. Efter flytningen til y-vej

spadserede han.

Indehaveren købte den 7. juni 1999 til

brug i virksomheden en fabriksny varevogn af mærket VW Charan TDI Van på gule

plader, for en købspris på 210.000 kr., heraf moms 34.170 kr.

Indehaveren har oplyst, at varevognen

blev benyttet som salgsvogn og i forbindelse med filmoptagelser. Både på

x-vej,

og på y-vej var der opvarmede lagerlokaler, hvori bilen blev opbevaret om

Læs alt

natten. I forbindelse med filmoptagelser har varevognen været tømt for bøger

og

placeret uden for indehaverens bopæl om natten, for at klageren kunne

medbringe

kameraet næste dag. Derudover har varevognen i ferier været placeret i

carporten,

for at huset skulle se beboet ud.

Virksomheden har i momsangivelsen for april

kvartal 1999 foretaget fradrag for købsmoms vedrørende varevognen med 34.170

kr.

I forbindelse med regionens momskontrol

af virksomhedens negative momsangivelse for april kvartal 1999 oplyste

indehaveren mundtligt og skriftligt, at den i kvartalet indkøbte varevogn

udelukkende

blev anvendt erhvervsmæssigt. Af indehaverens brev til regionen af 20.

september 1999 fremgår følgende:

”Vedr.: Tilbagebetaling af moms for

varevogn på gule plader.

Efter telefonsamtale dags dato skal jeg

hermed bekræfte, at jeg selvfølgelig efterlever bestemmelserne om, at

ovennævnte

varevogn ikke benyttes til privat brug.

( )”

Ved brev af 6. oktober 1999 meddelte

regionen indehaveren, at kørsel mellem hjem og arbejdsplads betragtes som

privat kørsel, uanset om en del af administrationen i forbindelse med

virksomheden

udføres i hjemmet.

Ved brev af 20. juni 2003 fremsendte

Ligningsafdelingen kopi af forvaltningens kendelse af 2. juni 2002 vedrørende

indehaverens

skatteansættelse for indkomståret 1999 til regionen. Ved denne afgørelse blev

der i medfør af afskrivningslovens § 11, stk. 2, alene godkendt et fradrag,

der

svarede til den erhvervsmæssige andel af afskrivningen, idet varevognen blev

anset for et blandet benyttelse driftsmiddel, og hvorved den erhvervsmæssige

benyttelse blev skønsmæssigt ansat til 80 %. Af afgørelsen fremgår, at der

herved blev henset til, at indehaveren på et møde den 18. april 2002 havde

oplyst, at varevognen var parkeret på dennes bopæl, når den ikke blev

anvendt.

Ved skønsudøvelsen blev henset til, at husstanden alene omfattede indehaveren

og dennes hustru samt, at sidstnævnte ejer en Toyota Corolla. Videre fremgår,

at da der ikke iht. momslovens § 41, stk. 1, kan afløftes moms på biler, der

bruges delvist til andre formål end den momsregistrerede virksomhed, udgør

afskrivningsgrundlaget for varevognen 210.000 kr.

Den 12. december 2003 meddelte regionen,

at man havde truffet foreløbig afgørelse om, at den medregnede købsmoms på

34.125 kr. af varevogn indkøbt i april kvartal 1999 skulle tilbageføres. Det

blev herved anført, at medregning af købsmomsen vedrørende varevognen på

momsangivelsen for april kvartal 1999 var en groft uagtsom eller forsætlig

overtrædelse af momslovgivningen, idet virksomheden i forbindelse med kontrol

af momsangivelsen såvel mundtligt som skriftligt havde tilkendegivet, at

varevognen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

ToldSkats afgørelse

Regionen har forhøjet virksomhedens

momstilsvar for april kvartal 1999 med 34.125 kr. vedrørende tilbageførsel af

det af virksomheden foretagne fradrag for købsmoms af varevogn. I henhold til

momslovens § 41, stk. 1, kan der foretages fradrag for købsmoms af en

varevogn

under 3 tons, hvis varevognen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den

foretagne

forhøjelse er foranlediget af, at skatteforvaltningen den 2. juni 2002 traf

afgørelse om, at der skulle fastsættes en privat andel i

afskrivningsgrundlaget

for varevognen. Afgørelsen vedrørende indehaverens skatteansættelse er

truffet

på grundlag af dennes oplysning om, at varevognen – når den ikke

benyttes – er

parkeret på indehaverens bopæl. Den trufne afgørelse blev ikke anket.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens indehaver har fremsat

påstand om nedsættelse af den påklagede forhøjelse af momstilsvaret med

34.125

kr.

Den omhandlede varevogn blev benyttet

som salgsvogn og var derfor altid pakket med bøger. Da papiret ved selv den

mindste luftfugtighed optager fugt, og bøgerne dermed bliver usælgelige, har

varevognen været opbevaret i indehaverens opvarmede lagerhal om natten. Når

der

skulle udføres videooptagelser, blev vognen tømt for bøger, og indehaveren

kørte hjem i denne, for næste morgen at tage kamera samt øvrigt udstyr –

som

ikke kunne transporteres på anden måde - med i vognen, hvilket er sket

omkring

5 gange. Grundet indbrudsrisikoen turde indehaveren ikke at opbevare kameraet

i

virksomheden. Varevognen har et par gange været anbragt i carporten, for at

huset skulle se beboet ud, når indehaverens og hans hustru var på ferie.

Varevognen har således alene været parkeret ved privatboligen i helt

specielle

situationer, som havde med virksomheden at gøre.

Da lokalet på x-vej udelukkende var et

lagerrum, overvejede indehaveren på et tidspunkt at flytte kontoret hjem. Pr.

1. april 2001 flyttede virksomheden til adressen y-vej. En væsentlig faktor

ved

valget af den nye forretningsadresse var, at dette var i gå-afstand fra

bopælen.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om

ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v. blev der i

skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C indført bestemmelser om ordinær og

ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Iht. lovens § 6, stk. 4, 2. pkt., havde bestemmelserne

virkning for ændring af afgiftstilsvar, som blev varslet over for den

afgiftspligtige den 12. marts 2003 eller senere.

Da regionen har varslet virksomheden om

ændringen af momstilsvaret den 12. december 2003, har bestemmelserne i

skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C derfor virkning for den foretagne

ændring.

Det bemærkes, at varsling af en ændring efter de hidtil gældende regler ikke

kan ske i medfør af lovens § 6, stk. 5.

Den foretagne regulering vedrører

virksomhedens momsansættelse for april kvartal 1999, hvorfor regionen ved

fremsendelsen

af varslet ikke har overholdt den i skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 1,

angivne frist på 3 år efter angivelsesfristens udløb.

I medfør af skattestyrelseslovens § 35

C, stk. 1, nr. 3, kan et afgiftstilsvar – uanset fristerne i § 35 B

– ændres af

told- og skattemyndighederne, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes

vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er

fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Efter § 35 C, stk. 2,

kan

en sådan ændring kun foretages, hvis den varsles af myndighederne inden 6

måneder efter, at told- og skattemyndighederne er kommet til kundskab om det

forhold,

der begrunder fravigelsen af fristerne i § 35 B.

Det bemærkes, at regionen allerede i

1999 vejledte virksomhedens indehaver om reglerne i momslovens § 41, stk. 1,

samt at indehaveren i 1999 til regionen afgav en skriftlig erklæring om,

at den omhandlede varevogn i overensstemmelse

med denne bestemmelse ikke blev benyttet til privat brug. Under disse

omstændigheder finder retten, at betingelserne for suspension i

skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, idet indehaveren i

det

mindste groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et

urigtigt grundlag. Da regionen videre har overholdt den i lovens § 35 C, stk.

2, fastsatte reaktionstid, har regionen med rette kunnet foretage den

påklagede

ændring.

Efter momslovens § 41, stk. 1, kan

afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt

totalvægt på ikke over 3 t, ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende

anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af

varer

og ydelser.

Landsskatteretten finder det ikke

godtgjort, at den omhandlede varebil udelukkende har været anvendt i

forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og

ydelser.

Der er herved lagt vægt på, at bilen benyttes af virksomhedens indehaver, at

bilen efter det oplyste har været anvendt til kørsel mellem virksomhedens

forretningsadresse

og indehaverens bopæl, samt at bilen har været parkeret ved indehaverens

bopæl

uden for normal arbejdstid. Virksomheden har ikke heroverfor sandsynliggjort,

at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomheden

fradragsberettigede levering af varer og ydelser, og det er derfor med rette,

at virksomheden ikke er anset for berettiget til fradrag for moms af udgifter

til anskaffelsen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter