Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT J FRADRAG

STV nr 20027 af 01/01/2002Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2002

Afsnit J Fradrag

Virksomheder har som hovedregel ret til at trække momsen (købsmoms) fra

på de varer og ydelser, der anvendes til brug for virksomhedens

momspligtige leverancer.

3 typer fradragsret

Der sondres mellem tre forskellige former for fradragsret,

nemlig

fuld fradragsret, f.eks. varer indkøbt til videresalg, maskiner til

brug for virksomhedens produktion og ydelser til brug for

virksomhedens momsmæssige aktiviteter, jf. § 37

delvis fradragsret, f.eks. edb-udstyr, kontorinventar og telefon,

der bruges både erhvervsmæssigt og privat/til virksomheden uvedkommende

formål, eller som bruges af en virksomhed, der sælger såvel momspligtige

varer og ydelser som momsfri ydelser, jf. §§ 38 - 41

ingen fradragsret, dvs. indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens

salg af varer og ydelser, eller vedrører formål, der er nævnt i §

42.

J.1 Fuld fradragsret § 37

Bestemmelsen i § 37 fastsætter reglerne om fradragsret for moms på

indkøb mv. der udelukkende anvendes til brug for momspligtig virksomhed,

dvs. fuld fradragsret for købsmomsen.

Bestemmelsen svarer til

artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv.

J.1.1 Fuld fradragsret § 37, stk. 1

Ifølge § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af

afgiftstilsvaret fradrage momsen af virksomhedens indkøb mv. af varer og

ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer,

som ikke er fritaget for moms efter § 13, herunder leverancer udført i

udlandet.

Læs alt

Den fradragsberettigede moms er momsen af virksomhedens indkøb eller

den moms, som virksomheden i øvrigt skal betale for varer og ydelser, der

anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer, dvs. i

forbindelse med driften af den momspligtige virksomhed. Det gælder også

leverancer udført i udlandet.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk

skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Indkøb til brug for

eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats, jf. §§ 14-21 og 34, er

derfor fuldt fradragsberettigede.

Der er derimod ikke fradragsret for indkøb mv. til brug for

leverancer af varer og ydelser, der er fritaget for moms efter § 13. Det

betyder bl.a., at den finansielle sektor i vidt omfang ikke kan fratrække

momsen på sine indkøb.

Momslovens § 37, stk. 1, skal ses i lyset af 6. momsdirektivs artikel

17 og EF-domstolens fortolkning af bestemmelsen. Af EF-domstolens kendelse

i sag C-4/94 (BLP-Group plc), der vedrørte fradrag for købsmoms af varer

og ydelser i tilknytning til momsfritagne leverancer, fremgår, at artikel

17 i 6. momsdirektiv medfører, at når en momspligtig person leverer

tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter disse til en

momsfritaget transaktion, har sidstnævnte ikke fradragsret for købsmomsen.

Dette gælder, selv om den fritagne ydelse skal bruges til en momspligtig

leverance. Se tillige TfS 1996, 320.

Momsnævnet har i TfS 1996, 563 nægtet fradrag for momsen af en

advokatregning i forbindelse med en fuldt momspligtig virksomheds salg af

aktier. Det pågældende selskabs momspligtige aktiviteter bestod af

udlejning/leasing af driftsmidler. Nævnet fandt, at det følger af dommen i

EF-Domstolens afgørelse af 6. april 1995 i sagen BLP-Group plc, C-4/94, at

der ikke kan indrømmes fradragsret for momsen af advokatregningen.

Momsfritagne transaktioner, f.eks. finansielle transaktioner, kan ikke

give anledning til fradrag. Hvis en indkøbt ydelse skal bruges til en

fritaget aktivitet, er der ingen fradragsret, uanset om virksomheden i

øvrigt er fuldt momspligtig, og provenuet fra aktiesalget skal

anvendes i den momspligtige virksomhed.

Styrelsen har i TfS 1999, 854 orienteret om, at en told- og

skatteregion i to sager har nægtet fradrag for moms af udgifter, der

knytter sig til leverancer, som er fritaget for moms efter momslovens §

13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11, jf. momslovens § 37. Regionen henviste til

TfS 1996, 563 og EF-domstolens afgørelse af 6. april 1995 i sagen med BLP

Group plc (SU 1995, 235).

I den ene sag havde en virksomhed, der var frivillig registreret for

dels udlejning af fast ejendom, dels køb mv. af fast ejendom med henblik

på efterfølgende salg til en registreret virksomhed, fratrukket momsen af

omkostningerne ved salg af virksomhedens ejendomme. Regionen anerkendte

ikke fradragene med henvisning til, at salg af fast ejendom er

momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, og at lovens § 37 alene

giver fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til leverancer, som

ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 692 stadfæstet told- og

skatteregionens afgørelse, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for

moms af salgsudgifter ved afståelse af fast ejendom, uanset at udlejningen

af ejendommen havde været frivilligt momsregistreret. Landsskatteretten

fandt videre, at selvom der tidligere havde været en fast og indarbejdet

praksis støttet på momsnævnsafgørelser for, at der godkendes fradrag for

moms af salgsudgifter ved salg af fast ejendom, der var anvendt i en

momsregistreret virksomhed, fandtes denne praksis allerede ved

henvisningen til EF-dommen, BLP Groupe, i Momsvejledningen fra 1996,

afsnit J.1.1 samt i Momsnævnets afgørelser i TfS 1996, 320 og TfS 1996,

563 at være ændret. Afgørelsen er indbragt for domstolene.

I den anden sag havde en virksomhed i forbindelse med en

børsintroduktion fratrukket momsen af udgifter til rådgivere samt

udfærdigelse af prospekt. Regionen nægtede fradrag for momsen, idet salg

af aktier i forbindelse med en børsintroduktion er en momsfritaget

finansiel transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og

idet § 37 alene giver fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til

leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Landsskatteretten har i SKM2001.272.LSR stadfæstet told- og

skatteregionens afgørelse, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for

moms af udgifter i forbindelse med børsintroduktion. Børsintroduktionen

involverede en række rådgivere såsom emissionsbank, advokater og

revisorer. Herudover afholdtes udgifter til udfærdigelse af prospekt. En

mindre del af disse omkostninger var momsbelagte. Landsskatteretten fandt

endvidere, at den tidligere praksis for at godkende fradrag for momsen af

omkostninger som de her omhandlede, blev ændret allerede ved henvisningen

til BLP-dommen i Momsvejledningen fra 1996, afsnit J.1.1, samt i

Momsnævnets afgørelser refereret i TfS 1996, 320 og TfS 1996, 563.

I

SKM2002.377.LSR har Landsskatteretten anset et vindmøllelaug, der var

etableret som interessentskab, for uberettiget til fradrag for moms af

udgifter, der vedrørte vindmøllelaugets salg af kapitalandele. Salg af

interessentskabsandele anses som en momsfritaget transaktion

vedrørende værdipapirer, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og

de momsbelagte udgifter, der har været forbundet med salg af

interessentskabsandelene, findes at have haft en sådan direkte og

umiddelbar tilknytning til disse salg, at der i overensstemmelse med

BLP-dommen ikke kan foretages fradrag for moms af disse udgifter

.

I

SKM2002.406.LSR har Landsskatteretten godkendt fradrag for moms af

rådgiverudgifter afholdt af diverse selskaber i koncern i forbindelse med

omstrukturering af koncernen. Landsskatteretten lægger til grund, at

de omhandlede udgifter ikke vedrører kapitaludvidelser i de af

fællesregistreringen omfattede selskaber, men selskabernes køb af aktier i

andre selskaber. Det fremgår af EF-domstolens dom i sagen C-16/00 (Cibo

Participations SA) præmis 35, at udgifter, som et holdingselskab har

afholdt til forskellige tjenesteydelser, det har erhvervet i forbindelse

med overtagelse af kapitalandele i et datterselskab, indgår i dets

generalomkostninger og således i princippet har en direkte og umiddelbar

tilknytning til dets samlede økonomiske virksomhed

.

EF-domstolen har i sag C-408/99, Abbey National plc., som er omtalt i

TSS cirkulære nr. 34 fra den 4. oktober 2001, udtalt sig om fradragsretten

for moms af honorarer for forskellige tjenesteydelser, der er erhvervet

med henblik på at gennemføre overdragelsen af en forretningsejendom i

drift.

Dommen vedrører fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel

5, stk. 8, og artikel 17, stk. 2, litra a). Det spørgsmål, som domstolen

skulle tage stilling til var således, om overdrageren havde fradrag for

den moms af udgifter, der havde belastet de tjenesteydelser, som var

erhvervet med henblik på at gennemføre overdragelsen, når en medlemsstat

har gjort brug af den mulighed, der er foreskrevet i 6. momsdirektivs

artikel 5, stk. 8, på en sådan måde, at en hel eller delvis overdragelse

af en samlet formuemasse betragtes som om der ikke foreligger levering af

goder.

Dommens konklusion er, at der er fradragsret for den moms

af udgifter, som overdrageren har afholdt for tjenesteydelser, der er

erhvervet for at gennemføre overdragelsen af en samlet formuemasse efter

direktivets artikel 5, stk. 8.

Fradragsretten gælder i samme

omfang som udgifter vedrørende formuemassen inden overdragelsen gav adgang

til hel eller delvis fradragsret. Det er således en betingelse, at

udgifterne har en direkte og umiddelbar tilknytning til en klart afgrænset

del af hans økonomiske virksomhed, således at omkostningerne for de nævnte

tjenesteydelser er en del af de almindelige omkostninger, som er forbundet

med denne del af virksomheden. Er alle transaktioner herfra pålagt moms,

kan den afgiftspligtige fradrage hele den betalte moms. Hvis overdrageren

foretager såvel afgiftspligtige som afgiftsfrie transaktioner kan alene en

forholdsmæssig del af momsen fradrages i overensstemmelse med direktivets

artikel 17, stk. 5.

Som en konsekvens af Abbey-dommen har en

afgiftspligtig person ved hel eller delvis overdragelse af en samlet

formuemasse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., hel eller delvis

fradragsret for moms på ydelser indkøbt i forbindelse med overdragelsen,

herunder også i de tilfælde, hvor den samlede formuemasse udgør fast

ejendom.

Abbey-dommen fastslår, at fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13 og 6. momsdirektivs artikel 13 ikke er relevant, når der

er tale om hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse efter

direktivets artikel 5, stk. 8, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Ved afgørelsen af fradragsretten for moms skal der derfor -

forinden der ses på fritagelsesbestemmelsen i § 13 - tages stilling til,

om de tjenesteydelser som overdrageren har erhvervet, er sket med henblik

på at gennemføre en hel eller delvis overdragelse af en virksomhed (samlet

formuemasse).

Virksomheder, der driver økonomisk virksomhed med

udlejning af fast ejendom, for hvilken virksomheden er frivilligt

momsregistreret, jf. momslovens § 51, og som foretager indkøb af varer og

ydelser til brug for overdragelse af virksomhedens aktiver som led i hel

eller delvis overdragelse af virksomheden, har derfor fradragsret for moms

af de omhandlede ydelser i samme omfang som de udgående transaktioner i

den overdragende virksomhed eller del heraf er momspligtige.

I SKM2001.614.LSR har

Landsskatteretten

under henvisning til Abbey-dommen truffet afgørelse om, at et selskab i

forbindelse med virksomhedsoverdragelse er berettiget til fradrag for moms

af den del af omkostningerne, der kan henføres til overdragelsen af

selskabets øvrige aktiver, medens der ikke kan anerkendes fradrag for den

del af omkostningerne, der kan henføres til overdragelsen af selskabets

selskabsandele. Henset til at overdragelse af selskabsandele efter

momslovens § 13, stk. 11, litra e, er momsfritaget, finder

Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at moms af omkostninger

afholdt i forbindelse med overdragelse af selskabsandele som de i sagen

omhandlede - uanset om en sådan overdragelse er led i en

virksomhedsoverdragelse - er fradragsberettiget, idet hverken selve den

aktivitet, der har bestået i besiddelsen af disse selskabsandele eller

overdragelsen af disse andele har indebåret momspligtige aktiviteter

.

Landsskatteretten har i

SKM2002.121.LSR

truffet afgørelse om, at et moderselskabs levering af ydelser betegnet som

management-fee og Risk-fee til et helejet datterselskab er momspligtige i

medfør af momslovens § 4, stk. 1, da leveringen af disse ydelser findes at

gå ud over, hvad der er en følge af de rettigheder moderselskabet har i

sin egenskab af aktionær i datterselskabet. Datterselskabet var

berettiget til fradrag for momsen af udgiften hertil

.

I SKM2002.282.VLR fandt

Vestre Landsret

i en dom, at der var en så tilstrækkelig direkte og umiddelbar

sammenhæng mellem et selskabs momspligtige virksomhed og selskabets

leje af et gods og parken omkring godset, at selskabet har

ret til at fratrække momsen vedrørende udgifter til leje og indretning af

nogle lokaler i godset og til leje af parken. Retten fandt det

godtgjort, at selskabet alene anvendte godset og parken erhvervsmæssigt.

De lejede lokaler anvendes blandt andet til bestyrelsesmøder,

direktionsmøder og møder med kunder og leverandører. Selskabets

hovedkontor og produktionslokaler er beliggende i umiddelbar nærhed af

godset og parken

.

I

SKM2002.400.VLR fandt Vestre Landsret i en dom, at en erhvervsdrivende

fond, der var momsregistreret for virksomhed vedrørende skovbrug, landbrug

og savværk, ikke anvendte et af fonden ejet slot udelukkende til

erhvervsmæssig anvendelse. Momsen vedrørende udgifter til ind- og

udvendig vedligeholdelse af slottet kunne derfor kun fratrækkes

delvis. En del af lokalerne i slottet blev anvendt i forbindelse med

forretningsfrokoster, bestyrelsesmøder, rundvisninger, jagt for

forretningsforbindelser mv. Slottet var beliggende 2-3 km fra fondens

hovedkontor på savværket. Dommen er anket til Højesteret

.

Landsskatteretten har i

SKM2002.356.LSR

anset sponsorindtægter vedrørende en havkapsejladsbåd for momspligtige.

Udgifter i forbindelse med båden kunne ikke anses at have tilstrækkelig

tilknytning til reklameydelsen og momsen af udgifterne kunne derfor ikke

fradrages

.

Landsskatteretten har i SKM2001.458.LSR truffet afgørelse om, at et

momsregistreret konkursbo ikke kunne indrømmes fradrag for moms af

advokatomkostninger til førelse af en retssag, da der konkret ikke var

tale om advokatomkostninger, der knyttede sig til afviklingen af

konkursboets momspligtige aktiviteter. Retssagen mod A A/S under

konkurs vedrørte spørgsmålet om en af A A/S afgivet erklæring til

banken gav grundlag for at pålægge A A/S at friholde banken for tab

opstået i forbindelse med A A/S`datterselskabs aktiviteter med

valutaterminsforretninger, som var momsfritaget efter momslovens §

13, stk. 1, nr. 11. Landsskatteretten fandt, at A A/S´afgivelse af

erklæringen ikke har en direkte tilknytning til den momspligtige

aktivitet, der blev udøvet i selskabet, og at de momsbelagte udgifter, der

har været forbundet med retssagen har en sådan direkte og umiddelbar

tilknytning til afgivelsen af erklæringen, at der i overensstemmelse med

EF-domstolens dom i sag C-4/94 BLP Groupe plc ikke efter momslovens § 37

kan foretages fradrag for moms af disse udgifter.

EF-domstolen har i sag C-98/98 (Midland Bank plc.) taget stilling til

momsfradragsretten for advokathonorarer for juridisk bistand til en bank.

Spørgsmålet i sagen var, om de juridiske tjenesteydelser havde forbindelse

til transaktioner, for hvilke der var fradragsret for moms, eller om

tjenesteydelserne også vedrørte bankens generelle transaktioner, for

hvilke der ikke var ret til fradrag for moms. Domstolen fastslog, at art.

2 i første momsdirektiv skal fortolkes således, at en direkte og

umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og en eller

flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er

nødvendig, for at en afgiftspligtig person kan fratrække momsen, og for at

omfanget af denne ret kan fastlægges. Domstolen bestemte også, at det

tilkommer den nationale domstol at bruge kriteriet om den direkte og

umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt

sag.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøbene mv. udelukkende anvendes

til brug for den registreringspligtige virksomhed. Hvis indkøb også

anvendes til andre formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig

virksomhed, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38-41.

EF-domstolen har i sagen C-400/98 Birgitte Breitsohl afgjort, at når en

momspligtig person handler som en sådan, har vedkommende ret til straks at

fratrække den moms, der skyldes eller er betalt for de omkostninger, der

er afholdt til brug for de transaktioner, som han har til hensigt at

gennemføre, og som giver ret til fradrag, uden at han skal afvente

påbegyndelsen af virksomhedens faktiske drift. Se også dommen i sagerne

C-110/98 og C-147/98 Gabalfrisa og dommen i sagen C-396/98

Grundstückgemeinschaft Schlossstrasse. Se endvidere afsnit C.1.4.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 903 truffet afgørelse om, at et

symfoniorkester, der havde både momspligtige og momsfrie aktiviteter, fik

godkendt fuldt fradrag for moms af udgift til leje af øvelokale, idet

udgifterne til leje af lokalet blev anset for udelukkende anvendt til brug

for virksomhedens momspligtige leverancer.

Styrelsen har i TfS 1998, 605 udtalt, at broafgifter, som betales ved

kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for

motorkøretøjer i momslovens forstand. Fradragsretten afhænger dermed af,

hvilket køretøj der er tale om, og hvad køretøjet anvendes til. Se J.3.1.7

og J.2.4.

Styrelsen har i TfS 1998, 772, truffet afgørelse om, at rederier, som

modtager fakturaer med moms, som efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7

eller 9 retteligt burde være eksklusive moms, ikke kan fradrage momsen.

Afgørelsen har virkning fra 1. januar 1999.

Styrelsen har i TfS, 1998, 798, truffet afgørelse om, at en virksomhed,

som modtog en faktura inklusive dansk moms, ikke var berettiget til at

fratrække momsbeløbet på momsangivelsen. Det omhandlede momsbeløb var

anført i strid med momslovens § 16 (ydelser vedrørende fast ejendom). Der

er således ikke fradragsret for momsbeløb, som er påført en faktura i

strid med momslovens regler herom. Afgørelsen har virkning fra 1. januar

1999.

Der er fortsat mulighed for, at parterne indbyrdes kan berigtige

fejlen, hvis der er opkrævet moms af leverancer, som retteligt burde være

eksklusive moms.

Styrelsen har i TfS 2000, 739 udtalt, at konkursboer efter tømte

overskudsselskaber ikke kan anses for at være omfattet af momslovens § 3.

Boerne kan herefter ikke opnå fradragsret for eller refusion af moms af

udgifter, som disponeres af boerne. I TfS 2000, 812 har styrelsen

uddybende meddelt, at ændringen vedrørende fradragsret/refusion efter

tømte overskudsselskaber, har virkning for de konkursboer, hvor

skifteretten den 1/10 2000 eller senere modtager udkast til afsluttende

boregnskab m.v., jf. konkurslovens § 148.

Der er ikke fradragsret for moms af pålagte sagsomkostninger i

forbindelse med retssager. Udgifter til pålagte sagsomkostninger

kan ikke anses at vedrøre indkøb af momsbelagte varer og

ydelser som omhandlet i momslovens § 37, stk. 1. Hverken modparten

eller dennes advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den

virksomhed, der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten.

Virksomheden er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til

momsbelagte ydelser. Da virksomheden imidlertid ikke har krav på at

få og heller ikke antages at have kendskab til størrelsen af disse

faktiske udgifter, kan virksomheden allerede af den grund ikke anses

for berettiget til fradrag for et af sagsomkostningerne beregnet

momsbeløb, idet der ikke er sikkerhed for, at dette beregnede beløb svarer

til den faktiske momsudgift. Se tillige SKM2001.457.LSR.

Landsskatteretten har i SKM2001.549.LSR truffet afgørelse om, at et

forsikringsselskab er berettiget til at fradrage moms af udgifter til

udbedring af fejl og mangler på private beboelsesejendomme som selskabet

var erstatningspligtig for som følge af fejl i tilstandsrapporter

udarbejdet af de i selskabet ansatte bygningssagkyndige. Retten bemærkede,

at selskabet er momspligtig af de byggekonsulentydelser, der leveres i

form af tilstandsrapporter. Erstatningskravene må anses opstået som led i

den momspligtige aktivitet, jf. herved TfS 1986.615 H, og er ikke en

forsikringsydelse til en forsikringsberettiget. Landsskatteretten finder,

at selskabet herefter må have adgang til at fradrage moms af de omhandlede

udgifter til udbedring af fejl og mangler, som selskabet er

erstatningspligtig for som "skadevolder" ved fejl i de af selskabet

udfærdigede tilstandsrapporter, jf. momslovens § 37, og TfS 1990.35,

uanset at selskabet ikke har nogen del i selve fejlen eller manglerne ved

den faste ejendom.

Øresundsbroen

Den faste forbindelse over Øresund åbnede 1. juli år 2000.

Forbindelsen pålægges en passageafgift, der opkræves på den svenske side

af sundet.

Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk og svensk

territorium, pålægges passageafgiften moms delvis i Danmark og delvis i

Sverige. Virksomheder registreret i Danmark har fradragsret for både det

danske og det svenske momsbeløb i Danmark.

Fradragsretten gælder også for virksomhedens personbiler, uanset der

efter de gældende regler ikke er fradrag for moms vedrørende drift af

personbiler, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Se J.3.6.

J.1.1.1 Praksis

Der er i en række afgørelser taget stilling til, hvornår en virksomheds

indkøb af varer og ydelser kan anses for udelukkende at blive anvendt til

brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Afgørelserne vedrører i det væsentlige købsmomsen vedrørende

anlægsaktiver, driftsmidler, inventar samt løbende driftsudgifter,

herunder udgifter til personale og reklame.

Anlægsaktiver

Hvis købsmomsen vedrører anskaffelse af anlægsaktiver, kan momsen

fradrages, hvis aktivet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens

momspligtige leverancer.

Det afgørende er, om anlægsaktivet efter en konkret vurdering kan anses

for at have en nødvendig eller i hvert fald almindelig og naturlig

tilknytning til den momsregistrerede virksomhed samt indgår som en

integreret del af virksomheden med den følge, at det anvendes til brug for

virksomhedens momspligtige leverancer. Formål, som er virksomheden

uvedkommende eller som efter en konkret vurdering ikke udgør et naturligt

led i den momsregistrerede virksomheds drift og omsætning, bevirker, at

der ikke er fradragsret efter § 37. De spørgsmål, som har været behandlet,

har typisk vedrørt anlægsaktiver, som efter deres art også kan bruges

privat eller er omfattet af bestemmelserne i §§ 38-42. Endelig kan momsen

af aktiver, der anses for at vedrøre virksomhedens leverancer, som er

fritaget for moms efter § 13, ikke fradrages.

Som eksempel kan nævnes Dep. 508, hvor fradragsret blev anerkendt for

momsen af byggeomkostningerne ved opførelsen af et enfamiliehus, der

udelukkende blev anvendt til kontor og udstilling. Momsen vedrørende den

faste ejendoms sauna og svømmebassin kunne dog i den konkrete sag ikke

fratrækkes, selv om disse faciliteter ikke blev anvendt privat, men kun af

kunder og personale. Svømmebassinet og saunaen fandtes ikke at vedrøre

virksomhedens omsætning af varer og momspligtige leverancer.

Købsmoms vedrørende svømmebassiner er dog blevet accepteret som

fradragsberettiget i tilfælde, hvor den momsregistrerede virksomhed har

bestået f.eks. i drift af et hotel, et feriecenter eller en campingplads,

og hvor bassinet har været en underholdningsforanstaltning for de

besøgende. I disse tilfælde er aktivet blevet anset for udelukkende at

vedrøre virksomhedens leverancer. Hvis virksomheden udlejer svømmebassinet

til skoler eller foreninger til sportsaktiviteter, opfyldes kravet om den

udelukkende anvendelse til virksomhedens momspligtige leverancer ikke, og

momsen vedrørende disse aktiviteter kan følgelig ikke fratrækkes. Se

afsnit D.

Når f.eks. et svømmebassin, sauna, solarium, motionsredskaber mv. er

anskaffet til personalets brug i tilknytning til en virksomheds

produktionslokaler, er der fradragsret for købsmomsen. Aktiverne indgår

som en integreret del af virksomhedens normale omklædnings- og

badefaciliteter, hvor købsmomsen også er fradragsberettiget. Se Mn.

1312.

Som yderligere eksempler på anlægsaktiver, hvor købsmomsen er

anset for fradragsberettiget, kan nævnes en skurby/containerby, som

medarbejdere i en entreprenørvirksomhed bruger til at overnatte i. I

vurderingen af, om aktivet (skurbyen) kun bruges til virksomhedsrelevante

formål, skal henses til, om disponeringen af rummene er usikker, om

containerne kan flyttes, om medarbejderen kun bruger skurbyen, når han

skal på arbejde, og om det er nødvendigt på grund af arbejdets art at

bruge et sådant overnatningssted. Nævnet anførte, at skurbyen ikke skal

betragtes som bolig i momslovens forstand. Se Mn.1351.

Endvidere har Momsnævnet i TfS 1996, 217 indrømmet fradrag for

købsmomsen af udgifter til byggeri. Ifølge lokalplanen for området måtte

ejendommen kun anvendes til opførelse og drift af feriecenterbebyggelse,

ligesom byggeriet skulle opfylde reglerne i lov om hotelvirksomhed samt

lov om sommerhuse og camping. Momsnævnet fandt efter en konkret vurdering,

at byggeriet havde karakter af hotel og følgelig skulle bruges til at

drive momspligtig hotelvirksomhed. Nævnet anførte, at der efter dets

opfattelse må lægges vægt på andre myndigheders karakteristik i relation

til plan- og byggelovgivning samt hotellovgivning.

Der er også anerkendt fradragsret for moms af byggemodning af arealer,

der skulle bruges til opførelse af bygninger mv. til virksomhedens eget

brug. Dette gjaldt dog ikke moms af byggemodning af arealer, der var

bestemt til salg.

På den anden side kan moms af udgiften til nedrivning af bygninger

fradrages som købsmoms i tilfælde, hvor der ville have været

fradragsret for omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Dette gælder,

selv om det frigjorte areal skal sælges, anvendes til boligbyggeri eller

andet formål, hvor der ikke er fradragsret.

Der er derimod ikke fradragsret for eventuel efterfølgende byggemodning

i de nævnte tilfælde.

Hvis aktiverne overgår til anden anvendelse, f.eks. til private formål,

skal reglerne om udtagning anvendes, jf. momslovens § 8, stk. 2, og § 28,

stk. 4. Se tillige J.4 om regulering af købsmoms for driftsmidler mv., der

er omfattet af momslovens §§ 43-44 (investeringsgoder).

Byggeri for egen

regning

Se afsnit Q.1.4.5. om fradrag i virksomheder, der opfører byggeri for

egen regning.

Driftsmidler

Købsmoms af driftsmidler, som en registreret virksomhed har anskaffet

til brug i virksomheden, kan fradrages. Betingelsen for fuldt fradrag er

også i dette tilfælde, at driftsmidlerne kun bruges i virksomheden, og at

de udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er

momsfritaget efter momslovens § 13.

Ligesom ved spørgsmålet om fradragsret for moms af anlægsaktiver skal

der i hvert enkelt tilfælde ske en konkret vurdering af, om anskaffelsen

er nødvendig, sædvanlig eller naturlig for virksomhedens momspligtige

virke. Uvedkommende formål kan ikke accepteres, hvis der skal opnås fuld

fradragsret for købsmomsen efter § 37.

Som eksempel på driftsmidler, hvoraf moms kan fradrages, kan nævnes

biltelefoner, også selv om de er installeret i en personvogn. Det kræves,

at det er godtgjort, at der kun er tale om erhvervsmæssig brug i en

momspligtig virksomhed.

Også moms ved køb af køretøjer, f.eks. vare- og lastvogne, knallerter

og cykler, kan fratrækkes fuldt ud, forudsat at køretøjerne udelukkende

anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Moms ved køb af

personvogne, der er indrettet til at transportere højst 9 personer, kan

ikke fradrages, uanset om køretøjet bruges helt eller delvist i

virksomheden. Se § 42, stk. 1, nr. 7 og J.3.1.7.

Som eksempler på udgifter til aktiver, der på trods af deres private

præg er anset for at vedrøre den momspligtige virksomheds leverancer, kan

nævnes udgifter til TV- og videoapparater, som bruges på danske

fiskefartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder

musikinstrumenter, som tilhører virksomheden, og som er købt til brug for

et orkester, hvis medlemmer alle er medarbejdere i virksomheden. Denne

praksis skal ses i lyset af, at medarbejdernes trivsel påvirker

virksomheden og dens omsætning, og at aktiverne bruges på arbejdspladsen

og tillige i virksomhedens interesse.

For driftsmidler, som overgår til anden anvendelse, gælder tilsvarende

regler som for anlægsaktivers overgang til anden anvendelse, jf. ovenfor.

Løbende driftsudgifter

Løbende driftsudgifter, der udelukkende afholdes til brug for

virksomhedens momspligtige leverancer, berettiger til fradrag. I det

omfang, der afholdes udgifter til private formål, kan der ikke opnås

fradrag. Derfor skal det i første omgang vurderes, om udgiften er anvendt

til en vare/ydelse, der kan anvendes privat. Hvis det er tilfældet,

skal det dernæst afgøres, om udgiften i det konkrete tilfælde må anses at

være afholdt udelukkende til brug for den momspligtige virksomhed.

Der kan således som udgangspunkt ikke indrømmes momsfradrag for

driftsudgifter afholdt før en momsregistrering. Momsnævnet har i TfS 1997,

449 truffet afgørelse om, at der for løbende leverancer som telefon,

telefax og elektricitet, hvor faktureringen vedrørte tiden både før og

efter registreringen, alene er et forholdsmæssigt fradrag. Virksomheden overgik fra momsfri til momspligtig

virksomhed.

Som eksempler på driftsudgifter, hvis købsmoms er anerkendt fratrukket,

kan nævnes udgifter til drift af de anlægsaktiver og driftsmidler, der er

omtalt ovenfor, udgifter til drift af el- og gasværkers

demonstrationslokaler for husholdningsapparater og sammes indkøb af

levnedsmidler til brug ved demonstrationerne. Se også TfS 1994, 756,

hvor momsen af udgifterne til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på

en klosterkirke, der tilhørte et gods, blev anerkendt som

fradragsberettiget købsmoms, fordi klosterets drift blev anset for en

integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende godset.

Momsnævnet har ligeledes i TfS 1996, 184 truffet afgørelse om, at en

selvstændig juridisk enhed ikke kunne fratrække moms vedrørende

reklameudgifter afholdt for en anden juridisk enhed, som ikke drev

momsregistreret virksomhed. Der var tale om et selskab, der afholdt

annonceomkostninger for et andet selskabs annoncer i førstnævnte selskabs

reklameavis.

Momsnævnet har videre i TfS 1998, 246 truffet afgørelse om, at der ikke

kan gives momsfradragsret for arbejde udført af en advokat og en revisor i

forbindelse med et selskabs køb af egne anparter. Momsnævnet begrundede

afgørelsen med, at den ydede rådgivning - rådgivning i tilslutning til køb

af egne anparter - vedrører en momsfritaget finansiel transaktion.

Samtidig med, at selskabet købte sine egne anparter hos

hovedanpartshaveren, leverede det en momsfritaget finansiel transaktion

over for de tilbageværende anpartshavere i form af ejerskabet over

selskabet. Nævnet anså en del af advokatens arbejde for udført i

forbindelse med selskabets øvrige virksomhed og indrømmede

selskabet fradragsret for denne del af fakturaen.

Som yderligere eksempler på tilfælde, hvor der er fradragsret for

købsmomsen, kan nævnes udgifter til udsmykning i en momsregistreret

virksomhed. Se TfS 1995, 687, hvor Momsnævnet godkendte fradragsret for

købsmomsen af nogle malerier, der skulle hænge på væggen i virksomhedens

lokaler. Der er også fradragsret for købsmomsen på udgifter til blade,

fagblade, faglitteratur, personale- og kundeblade inden for den

registrerede virksomheds område samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges

frem til kunderne, f.eks. i frisørsaloner.

Momsnævnet har indrømmet en kommunes kloakforsyning fradrag for momsen

af de afholdte omkostninger, som vedrørte restaureringen af en sø, idet

Momsnævnet fandt, at omkostningerne vedrørte kloakforsyningens

momspligtige opgaver, jf. TfS 1995, 474.

Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at moms vedrørende

anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som anvendes af en virksomheds

indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere, kan fradrages efter

momslovens almindelige regler. Mobiltelefoner er således ikke omfattet af

den særlige regel i momslovens § 40, stk. 2.

Momsnævnet har i TfS 1998, 363 truffet afgørelse om, at et

markedsanalysefirma har fradragsret for moms af indkøb af respondentgaver.

Gaverne var et nødvendigt led i opnåelsen af svar fra testpersoner.

Gaverne blev først udleveret, når der var svaret.

Nævnet fandt ikke, at disse gaver var omfattet af momslovens § 42, stk

1, nr. 5, der bl.a. undtager gaver fra fradragsretten. Nævnet lagde herved

til grund, at de pågældende respondentgaver ikke er gaver i momslovens

forstand, men må anses som betaling for et stykke arbejde udført for

virksomheden.

Personaleudgifter

Ud fra synspunktet om, at personalerelaterede udgifter normalt er

fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for

virksomhedens leverancer, kan købsmomsen heraf fradrages i momstilsvaret.

Derfor kan købsmoms af arbejdstøj og uniformer, der tilhører

virksomheden, og som anvendes af personalet, når det arbejder for

virksomheden, fradrages. Det samme gælder moms af arbejdstøj til ejerens

eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til

personalets rådighed uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden

ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for

den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til personalets

rådighed.

Det samme gælder civilbeklædning såsom benklæder, skjorter, slips og

pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have

på, når de repræsenterer virksomheden, idet det betragtes som en slags

uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del

af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo, og at

det er forbudt de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid.

Medarbejderen skal være pålagt at levere tøjet tilbage til virksomheden,

når ansættelsen ophører. De nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet

udelukkende anvendes til brug for virksomheden og ikke privat.

Også købsmoms af sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit

eget personale til låns, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt

fradrages.

Moms af andre typer personaleudgifter, som f.eks. omkostninger til

lærebøger og til undervisningsaktiviteter, f.eks. uddannelse af personale,

udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge, bogudgifter til lærlinge

m.fl., kan fradrages. Det er normalt en betingelse, at uddannelsen kan

kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog ikke revisionsvirksomheders

udgifter til ansattes lærebøger, hvor købsmomsen kan fratrækkes, selv om

arbejdsgiveren ikke kan kræve uddannelsen.

Som yderligere eksempler på personalerelaterede udgifter kan nævnes

udgifter til inventar, køkkenudstyr, service, rengøringsmaterialer mv. til

brug i virksomhedens frokoststue. Dette hænger sammen med, at

arbejdsgiveren har pligt til at stille rum og visse faciliteter til

rådighed for personalets frokost.

Reklameudgifter

Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er skattemæssigt

fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms

kan fradrages som købsmoms.

Det er karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over

for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter

tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme

eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt

bemærket.

Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den momsmæssige

vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor skal følge denne,

hvor en sådan allerede foreligger.

Som eksempler på udgifter, der er anset for reklameudgifter med

fradragsret for købsmomsen til følge, kan nævnes modetøj, som en

virksomhed gratis stiller til rådighed for et ugeblad som gevinster i

ugebladets konkurrencer, se Mn.1360. Virksomheden var i den konkrete sag

agent for og eneforhandler af modetøjet i Danmark, og ugebladet omtalte

modetøjet i forbindelse med konkurrencen. I pakken med gevinsten var

udover et lykønskningskort fra ugebladet lagt et varekatalog.

Se også Mn. 1044, hvor momsen af en virksomheds lejeudgift til en bus,

som blev anvendt til at transportere potentielle kunder fra virksomhedens

detailudsalg til fabrikken, og som var påmalet firmaets navn mv., blev

anset for at vedrøre en fradragsberettiget reklameudgift.

På samme måde og ud fra samme synspunkt behandles moms af

sportsbeklædning, som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn

eller mærke, og som udleveres gratis til sportsforeninger eller andre

sportsudøvere. Det samme gælder sportstøj, der udleveres af en

importør/forhandler, men beklædningen behøver i dette tilfælde ikke at

være forsynet med anden reklame end et almindeligt varemærke for det

pågældende fabrikat. Til gengæld skal sportsforeningen forpligte sig til i

en vis periode at undlade at bruge tilsvarende beklædning af andre

fabrikater, ellers ville reklameværdien have begrænset eller ingen

værdi.

Ligeledes ud fra et reklamesynspunkt er der fradragsret for købsmomsen

af håndbøger, der indeholder teknisk/faglige redegørelser samt omtale af

virksomhedens produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder

samt til andre inden for den pågældende branche. Samme praksis gælder for

reklametryksager mv. til brug i forbindelse med sælger- eller

forbrugerkonkurrencer.

Momsnævnet har indrømmet en virksomhed fradragsret for købsmomsen af

udgifter til køb af nogle reklame- og markedsføringsartikler, som blev

brugt til demonstration, men som efter endt brug forblev hos kunderne. Til

støtte for afgørelsen anførtes, at der var tale om en meget lav

restværdi, og at der således ikke forelå noget donatorisk element, se TfS

1996, 56.

Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller fremstillingspris

ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i reklameøjemed er

fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på uddeling blandt

kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed som

fradragsberettigede, såvel skattemæssigt som momsmæssigt. Det er en

betingelse for fradrag, at varerne på iøjnefaldende måde er forsynet med

virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at

have mistet betydningen som handelsobjekter. Som eksempler kan nævnes

plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere,

lommeknive, visitkort, vin, jf. TfS 1994, 401.

J.1.2 Købsmoms § 37, stk. 2

Bestemmelsen indeholder en nærmere afgrænsning af den

fradragsberettigede moms.

J.1.2.1 § 37, stk. 2, nr. 1

Momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, kan

medregnes til den fradragsberettigede moms.

Fakturadatoen kan normalt anses for leveringstidspunkt og er således

afgørende for, i hvilken periode købsmomsen kan trækkes fra. Om opgørelse

af afgiftstilsvaret henvises til momslovens § 56. Se afsnit O.

Derimod er det det faktiske leveringstidspunkt, der er afgørende for

fradragsretten i de tilfælde, hvor en virksomhed på grund af en lovændring

ændrer status fra at være momsfri til at være momspligtig eller omvendt,

se TfS 1997, 449, der er omtalt under J.1.1.1.

Det er ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den tillagte

moms er betalt. Moms vedrørende f.eks. en maskine, der er købt på

afbetaling med ejendomsforbehold, kan således medregnes til købsmomsen

allerede på faktureringstidspunktet.

Der er dermed et sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren

skal medregne fakturerede varer og ydelser til de momspligtige leverancer,

og det tidspunkt, hvor køber kan medregne momsen heraf til købsmomsen. Om

det momsretlige leveringsbegreb henvises til § 23. Se F.1.

Momsen af virksomhedens indkøb, som er leveret til og betalt af

virksomheden, kan normalt medregnes til købsmomsen, selv om virksomheden

efterfølgende måtte få indkøbsprisen helt eller delvist refunderet fra

trediemand, og der er andre - evt. ikke registrerede - medindehavere.

Refusion fra trediemand kan forekomme, f.eks. i tilfælde, hvor der udføres

arbejde på en fast ejendom, som virksomheden bruger.

Indkøb, der vedrører et registreret interessentskabs momspligtige

aktiviteter, kan medregnes til købsmomsen, selv om udgiften er afholdt af

en af interessenterne personligt.

Moms af fakturerede forudbetalinger kan også medregnes til købsmomsen,

jf. § 23, stk. 3, hvorefter betalingstidspunktet anses for

leveringstidspunkt, når betaling finder sted, inden levering eller

fakturering er sket.

Hvis en registreret virksomhed, der ved indkøb til brug for

virksomheden har ydet forudbetaling til en leverandør af varer og

momspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen som følge af

leverandørens konkurs el.lign, kan købervirksomheden medregne momsbeløbet

af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende ske

regulering af købsmomsen som følge af tabet. Det krav, som køberen

anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms, jf. Dep. 506.

Se TfS 1996, 561, hvor Momsnævnet nægtede fradrag for købsmomsen af

fakturaer, der ikke omhandlede faktiske leverancer. Der var ikke i sagen

foretaget levering, ligesom det heller ikke var hensigten, at der skulle

ske levering. Virksomheden vidste, at der var tale om fiktive fakturaer,

der ikke skulle betales.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 20 truffet afgørelse om, at der ikke

kunne godkendes momsrefusion på opkøb af guld til videresalg, da det ikke

kunne anses for dokumenteret, at det omhandlede guld var leveret. Der var

i sagen ikke fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse,

opbevaring eller efterfølgende videresalg, ligesom der heller ikke forelå

dokumentation for betaling af fakturabeløbene.

I

SKM2002.358.HR har Højesteret i en dom stadfæstet Vestre Landsrets

dom i TfS 1999, 232. Sagen vedrørte spørgsmålet om berettigelsen af to

nystiftede kommanditselskabers krav på udbetaling af negativt momstilsvar

i en given afgiftsperiode selvom den momspligtige ydelse først kunne

antages at være leveret til selskaberne i en senere

afgiftsperiode.

I landsrettens dom udtales det at det ikke var godtgjort, at

de til K/S´erne udstedte fakturaer omfattede andre ydelser end de

direkte i fakturateksten angivne, at fakturaerne for de angivne ydelser

blev udstedt ca. 3/4 år før ydelserne reelt havde kunnet leveres, og at

der under samtidig hensyntagen til det betydelige personsammenfald i

ledelsen af det fakturaudstedende selskab og K/S´erne var grundlag for den

antagelse, at fakturaernes tidligere udstedelse skete alene for at de

nystiftede K/S´ere kunne opnå udbetaling af negativt momstilsvar - og

dermed likviditet - så tidligt som muligt uden sammenhæng med den faktiske

leverance.

På denne baggrund skulle leveringstidspunktet - og ikke

faktureringstidspunktet - lægges til grund for vurderingen af, i hvilken

afgiftsperiode udbetaling af negativ moms skulle finde sted

.

J.1.2.2 Køb fra andre EU-lande § 37, stk. 2, nr.

2

Efter § 37, stk. 2, nr. 2, er der fradragsret for moms af virksomhedens

erhvervelser fra andre EU-lande. Virksomheden skal efter § 11 betale moms

af disse erhvervelser og har fradragsret for momsen, hvis varen er

erhvervet til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Moms af

EU-erhvervelser behandles derfor på samme måde som den moms, indenlandske

leverandører har faktureret til virksomheden. Se D.9 og

G.6.

Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen i

den periode, hvor de momsretligt anses for erhvervet, jf. § 25. Se

F.2.

J.1.2.3 Køb fra lande uden for EU § 37, stk. 2,

nr. 3

Efter § 37, stk. 2, nr. 3, er der fradragsret for momsen på

virksomhedens køb fra lande uden for EU. Virksomheden skal efter § 12

betale moms af de indførte varer, som skal momsberigtiges ved indførslen.

Den moms, der er betalt i forbindelse med varens indførsel, kan fratrækkes

efter samme regler, som hvis varerne var købt i Danmark.

Moms

af varerne (importmoms) kan fradrages på det tidspunkt, hvor varerne

er blevet fortoldet, jf. § 26.

Moms, som i henhold til EU's

forsendelsesordning er afkrævet en hovedforpligtet for en T-forsendelse,

kan ikke medregnes til købsmomsen, hverken hos den hovedforpligtede eller

hos afsenderen, hvis retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke

modtages hos ToldSkat. En hovedforpligtet er en fysisk eller juridisk

person, som er godkendt som kautionist efter EU's regler, og som har

kautioneret for moms og eventuel told vedrørende varer, der forsendes, jf.

EU's forsendelsesordning.

J.1.2.4 § 37, stk. 2, nr. 4

Efter § 37, stk. 2, nr. 4, er der fradragsret for momsen af ydelser,

som virksomheden indkøber i andre lande, og som det efter § 46, stk. 1,

nr. 3, påhviler virksomheden at betale moms af. Det drejer sig om ydelser,

der er nævnt i §§ 17 - 21, f.eks. rådgivningsydelser mv., transportydelser

og ydelser knyttet til transport, herunder når de leveres af formidlere.

Se E.3.5-E.3.8 og L.1.2.3.

J.1.2.5 § 37, stk. 2, nr. 5

Efter § 37, stk. 2, nr. 5, er der fradragsret for den moms, der skal

betales efter §§ 6 og 7. Efter disse bestemmelser skal momspligtige

personer betale moms, hvis de for egen regning opfører bygninger til salg

eller udlejning eller til brug for virksomheden eller dennes indehaver

under de omstændigheder, der er nævnt i §§ 6 og 7, se D.5 og afsnit Q.1.

J.1.2.6 Dokumentation

Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at

der som dokumetation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer. Der

henvises til kapitel 11 i momsbekendtgørelsen. Se

N.5.2.1.2.

Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende

motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig

dokumentation.

For importerede varer kan de månedlige

importspecifikationer fra ToldSkat anvendes som

dokumentation.

Vedrørende opgørelse af momstilsvaret, se O og

momslovens § 56.

J.1.3 Udtagning § 37, stk. 3

§ 37, stk. 3, fastslår, at i det omfang, der skal betales salgsmoms af

en vare, der udtages, kan købsmomsen fratrækkes i forbindelse med

udtagningen, hvis det ikke allerede er sket. Ved udtagning af aktiver,

hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved indkøbet mv., kan der

således efter bestemmelsen foretages fradrag for den resterende del af

momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et maksimum for det

beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af momsgrundlaget

ved udtagningen, jf. § 28, stk. 4. Det er herved sikret, at fradraget ikke

kan blive større end den moms, der skal betales ved udtagningen af

aktivet. Se G.2.4.

J.1.4 Byttehandel § 37, stk. 4

I § 37, stk. 4, bestemmes, at når momsen ved byttehandel beregnes

på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt., skal

momsfradraget tilsvarende opgøres på grundlag af forskelsbeløbet. Se

G.2.2.

J.1.5 Øresundsbroen

I § 37, stk. 5, bestemmes, at registrerede virksomheder som indgående

moms også kan fratrække den svenske moms på passagen af den faste

forbindelse over Øresund.

J.2 Delvis fradragsret §§ 38 - 41

I §§ 38 - 41 behandles reglerne om delvis fradragsret for købsmomsen.

Reglerne giver virksomheden mulighed for fradragsret i samme omfang, som

anvendelsen af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Reglerne om delvis fradragsret er derfor kun relevante, når et givet

indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, anvendes af den

registreringspligtige virksomhed.

Der er dog i §§ 40 og 41 fastsat særlige regler for henholdsvis

vedligeholdelse af visse tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner

samt indkøb mv. af vare- og lastvogne. Disse regler må betragtes som

forenklingsforanstaltninger, hvilket indebærer, at fradragsretten for

sådanne køb mv. ikke behøver at stå i forhold til den faktiske

anvendelse.

Ved opgørelse af delvis fradrag anvendes forskellige fremgangsmåder,

der retter sig efter anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.

Der må herefter sondres mellem:

indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel

momspligtige som momsfri aktiviteter

indkøb, der også anvendes til virksomheden uvedkommende formål,

f.eks. til privat anvendelse eller til formål, som falder uden for

momslovens anvendelsesområde

indkøb til brug for opførelse, ombygning, reparation og

vedligeholdelse af fast ejendom

anskaffelse, vedligeholdelse mv. af visse tilkørselsveje,

medarbejdertelefoner samt vare- og lastvogne.

J.2.1 § 38

Bestemmelsen omfatter reglerne om delvis fradragsret, dels når der er

købt ind til en virksomhed, der har såvel momspligtige som momsfri

aktiviteter, dels når der er foretaget indkøb til fradragsberettigede

formål i virksomheden og til virksomheden uvedkommende formål, herunder

til privat brug, jf. stk. 1 og 2. Endvidere fremgår det af stk. 3 og 4,

hvorledes opgørelsen i specielle tilfælde skal foretages. Bestemmelsen

svarer til artikel 17, stk. 5 i 6. momsdirektiv.

Bestemmelsen omfatter ikke opførelse mv. af bygninger,

vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til

landbrugsvirksomheder, anskaffelse og drift af telefoner, der af

arbejdsgiveren installeres hos medarbejderen samt anskaffelse og drift af

vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Der er i §§

39 - 41 specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for

disse indkøb. Se J 2.2, 2.3 og 2.4.

J.2.1.1 Blandet anvendelse § 38,

stk.1

§ 38, stk. 1, omhandler opgørelsen af den delvise fradragsret ved

indkøb mv. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og

ydelser anvendes både til registreringspligtig virksomhed og til ikke

registreringspligtig virksomhed. Indkøbet anvendes således fuldt ud

erhvervsmæssigt. Hvis indkøbet anvendes til virksomheden uvedkommende

formål, herunder privat, bruges reglerne i § 38, stk. 2, se J.2.1.2.

I Landsskatterettens afgørelse i TfS 2000, 941 havde en

ejendomsmæglervirksomhed ud over momspligtige indtægter ved

ejendomshandel, momsfrie indtægter i form af salær ved

pantebrevsformidling og honorarer vedrørende lånoptagelse. Udgifter til

annoncer og tilstandsrapporter ansås for udelukkende at vedrøre den

momspligtige aktivitet, og momsen vedrørende disse udgifter skulle derfor

ikke fordeles forholdsmæssigt, men kunne fradrages fuldt ud.

Fradraget opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af

momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den

registreringspligtige del af virksomheden. Dette bevirker, at jo større

omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden er af den

samlede omsætning, desto større bliver fradragsretten.

Styrelsen har i TfS 1998, 463, truffet afgørelse om, at et flyselskab,

som udbetaler agentprovisioner til forskellige rejsebureauer, ikke kan

modregne agentprovisionerne i sin samlede omsætning inden opgørelsen

af den delvise fradragsret. Agentprovisionerne er en omkostning for

flyselskabet i forbindelse med salg af flybilletter.

Højesteret har i TfS 1999, 361, stadfæstet Vestre Landsrets dom (TfS

1998, 327) om, at en ejendomsmægler, som tillige havde momsfri og

momspligtige huslejeindtægter ved udlejning af egne beboelses- og

erhvervsejendomme, skulle medregne de momsfri huslejeindtægter til den

samlede omsætning inden opgørelse af den delvise fradragsret. Højesteret

bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse de momsfri

huslejeindtægter for omsætning hidrørende fra passiv

kapitalanbringelse.

Landsskatteretten har i SKM 2001.237 truffet afgørelse om, at et

selskab, der forestod driften af en fodboldklubs førstehold med kun

amatørspillere, kunne få godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende

udgifter til holdets bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter

til holdets bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med

træningsophold. Delvis fradragsret vedrørende opholds- og

fortæringsudgifter dog kun godkendt for så vidt angår 25%, jf. momslovens

§ 42, stk. 2. Selskabet havde ud over momsfrie entreindtægter,

momspligtige indtægter ved salg af reklameplads og kioskvarer.

For så vidt angår opgørelse af delvis fradrag i byggevirksomheder, som

har både momspligtig og momsfri omsætning, henvises til afsnit

Q.1.4.5.4.

Beregning af omsætningen i den

registreringspligtige del af virksomheden

Ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås

den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i

henhold til §§ 14-21 og 34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv.,

levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye

transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser mm.).

Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den

registreringspligtige del af virksomheden, jf. ovenfor, samt virksomhedens

øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms.

Eksempel på beregning af delvist fradrag:

Momspligtig omsætning (ekskl. moms)

500.000 kr.

Omsætning efter § 34

100.000 kr.

Omsætning af momsfri ydelser

400.000 kr.

Samlet omsætning

1.000.000 kr.

Fradraget for indkøb til blandet anvendelse i denne virksomhed vil

udgøre:

(500.000 + 100.000) x 100 = 60%

1.000.000

;

Fremkommer der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes

fradragsprocenten til nærmeste hele tal.

Omsætningsfordelingen i en virksomhed med såvel momsfri som

momspligtige aktiviteter skal anvendes som grundlag for opgørelsen af den

delvise fradragsret, selv om der er et misforhold mellem

omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til de to aktiviteter,

jf. Dep. 1324. Vedrørende delvis fradragsret på grund af blandet

anvendelse kan yderligere henvises til t&s nyt 1991.668, der vedrørte

momsfradrag i spillekasinoer. Se også TfS 1996, 588, hvor landsretten

fastslog, at moms vedrørende et edb-anlæg, som anvendes til både

momspligtige og momsfritagne aktiviteter, skal opgøres efter forholdet

mellem virksomhedens momspligtige omsætning og virksomhedens samlede

omsætning, og ikke efter anlæggets benyttelse (skønsmæssig

fordeling), samt TfS 1996, 562, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, at

der kun kan indrømmes delvis fradragsret for momsen af fællesudgifterne i

forbindelse med et finansieringsselskabs fakturabelåning af

moderselskabets fakturaer, idet finansieringsselskabet både havde

momspligtige og momsfrie indtægter.

Det er som hovedregel virksomhedens samlede indtægter, der skal

medregnes ved opgørelsen af den samlede omsætning til brug for beregningen

af delvis fradragsret.

Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en række omsætningsbeløb,

der skal ses bort fra ved beregning af virksomhedens fradragsprocent. I

øvrigt beror vurderingen af, om andre transaktioner end dem loven nævner

skal medregnes til virksomhedens omsætning på en konkret bedømmelse af, om

den pågældende indtægt kan karakteriseres som erhvervsmæssig omsætning.

Salg af større driftsmidler og

fast ejendom

De omsætningsbeløb, der er tale om, er indtægter fra salg af

investeringsgoder, der har været benyttet i virksomheden. Som

investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis

salgspris overstiger 75.000 kr. ekskl. moms.

Det gælder ifølge praksis også omsætning som følge af salg af fast

ejendom, der har været anvendt til udlejning, og hvor udlejeren har været

frivilligt momsregistreret efter § 51. Det er en betingelse, at der ikke

er tale om egentlig erhvervsmæssig systematisk tilrettelagt opkøb mv. og

salg af fast ejendom. Se endvidere det følgende vedrørende bitransaktioner

- fast ejendom.

Det forhold, at en virksomhedsejer indskrænker eller sælger sin

virksomhed og dermed dens driftsmidler og inventar, eller den situation,

at man skifter sit udstyr i virksomheden, kan ikke betragtes som

omsætning. Det er en transaktion vedrørende virksomhedens afgiftsgrundlag,

der ikke skal påvirke virksomhedens samlede omsætning.

Landskatteretten har i SKM 2001.236 truffet afgørelse om, at salg af

tidligere udleasede aktiver ikke kunne karakteriseres som

investeringsgoder, der havde været benyttet i virksomheden. Ved opgørelsen

af omsætningen efter momslovens § 38, stk. 1, skulle der derfor ikke ses

bort fra disse aktiver. Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for

domstolene.

Bitransaktioner - fast

ejendom

Indtægter fra bitransaktioner vedrørende fast ejendom skal ikke

medregnes til virksomhedens omsætning. Ved bitransaktioner forstås

transaktioner af helt underordnet betydning eller transaktioner, der er

direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter. Som eksempel

herpå kan nævnes enkeltstående salg af fast ejendom.

Det indebærer, at der normalt ikke skal ske begrænsning af

fradragsretten ved en virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom.

Hvis der er tale om flere salg, må man se på salgsindtægterne fra

ejendomshandlerne i forhold til størrelsen af virksomhedens omsætning i

den registreringspligtige del af virksomheden og på den tidsmæssige

spredning mellem de enkelte køb og salg. Hvis en momsregistreret

virksomhed derimod har solgt flere ejendomme, der ikke har været anvendt

til momspligtige aktiviteter, må der foretages en vurdering af

virksomhedens forhold over en årrække med henblik på at vurdere, om køb og

salg af ejendomme har et sådant omfang, at det må karakteriseres som

erhvervsvirksomhed i form af handel med fast ejendom. Hvis det er

tilfældet, skal det totale ejendomssalg medregnes til den samlede

omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret, se DfT. 1083/88.

EF-Domstolen har i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A. Forest

SARL, truffet afgørelse om, at et finansielt provenue - renteindtægter -

som selskabet, der administrerede fast ejendom, fik af investeringer

foretaget for egen regning af midler betalt af ejere eller lejere af

de faste ejendomme, skal indgå i nævneren i den brøk, der fastlægger

momsfradragsretten.

Domstolen fandt, at der ikke var tale om en bitransaktion, idet der var

tale om en investering, der lå i direkte, permanent og nødvendig

forlængelse af den momspligtige virksomhed.

Renter mv. Passiv

kapitalanbringelse

Indtægter ved passiv kapitalanbringelse skal ligeledes normalt holdes

uden for omsætningen, når virksomhedens fradragsprocent regnes ud. Som

eksempler på passiv kapitalanbringelse nævner loven enkeltstående udlån

mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber. Endvidere

nævnes renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er

indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Øvrige eksempler på passiv kapitalanbringelse er renteindtægter fra

indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer,

aktier og pantebreve mv.

Indtægter fra passiv kapitalanbringelse hidrører ikke fra systematisk

tilrettelagt anbringelse af ledig kapital med eneste eller væsentligste

formål at tjene mest muligt, som det er tilfældet for f.eks. bankier- og

finansieringsvirksomheder, se TfS 1996, 562.

Baggrunden for, at visse poster skal holdes uden for beregningen af den

samlede omsætning er, at aktiviteterne ikke kan karakteriseres som

egentlig erhvervsvirksomhed. Transaktionerne vedrører som oftest

virksomhedens anlægsformue, der, som udtrykket antyder, ikke er anskaffet

med henblik på at blive solgt.

Styrelsen har i TfS 1999, 908 præciseret, at udtrykket passiv

kapitalanbringelse dækker:

Indtægter, der ikke hidrører fra finansielle transaktioner, dvs.

indtægter, der ikke oppebæres som resultat af økonomisk virksomhed med

finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, f.eks.

renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter,

kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve mv. Sådanne indtægter

vil under ingen omstændigheder skulle medregnes i nævneren ved opgørelse

af fradragsprocenten, fordi der ikke er tale om transaktioner, jf. § 4,

stk. 1, og fordi aktiviteten dermed falder uden for momslovens

anvendelsesområde.

Indtægter, der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf.

§ 13, stk. 1, nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse

med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot

er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold

og finansieringsvirksomhed i forbindelse med kreditkøbsaftaler. Sådanne

indtægter skal ikke medregnes i nævneren ved opgørelse af

fradragsprocenten, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af

den samlede momspligtige omsætning.

Styrelsen har samtidig ændret den hidtidige administrative praksis

vedrørende fuld fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl.,

hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Styrelsen traf i 1995 afgørelse om, at

holdingselskaber, der har en momspligtig aktivitet, på baggrund af

EF-domstolens dom i sag C-333/91 (Sofitam), har fuld fradragsret for

momsen. Efter en revurdering af afgørelsen finder styrelsen, at

fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i § 38, stk.

2, hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Se J.2.1.2.

I EF-domstolens dom i sag C-142/99 (Floridienne & Berginvest SA)

var der tale om holdingselskaber, der drev momspligtig virksomhed. Ved

siden af havde de indtægter i form af udbytte fra datterselskaber og

renter, som ikke ansås for at høre under den økonomiske virksomhed. Ved

beregning af delvis fradragsret skal disse udbytter og renter ikke indgå i

nævneren.

Landsskatteretten har i SKM2001.99.LSR truffet afgørelse om, at en

finansiel koncern ikke skulle medregne resultatandele vedrørende anparter

i behold til omsætningen i forbindelse med beregningen af den delvise

fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten lagde til

grund, at fællesregistreringen ikke har øvet indflydelse på driften af de

kommanditselskaber, hvori det har ejet anparter. Henset hertil findes de

omhandlede resultatandele ikke at være udtryk for udnyttelsen af et gode

med henblik på at opnå varige indtægter, men alene en følge af

ejendomsretten til godet, jf. præmis 13 i EF-domstolens dom i sag C 60/90

(Polysar).

Tilskud/Udlæg

Som eksempler på indtægter, som skal holdes uden for beregningen af

virksomhedens omsætning, kan nævnes ikke momspligtige tilskud og ikke

momspligtige udlæg mm., se G.1.1. Disse indtægter har som hovedregel ikke

så væsentlige karaktertræk til fælles med egentlig erhvervsmæssig

omsætning, at de skal indgå i beregningen af den samlede omsætning.

J. 2.1.1.1 Foreløbig opgørelse af fradragsretten

§ 38, stk. 4

Efter § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 16, kan der ved

beregningen af momstilsvaret for den enkelte momsperiode foretages en

foreløbig opgørelse af den del af købsmomsen, der kan fradrages. Denne

opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående

regnskabsår.

For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det

første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte momsperioder.

Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af momstilsvaret.

J.2.1.2 Privat anvendelse mv. § 38, stk.

2

§ 38, stk. 2, fastsætter reglerne for opgørelsen af den delvise

fradragsret, når indkøb mv. også anvendes til formål, der er den

registreringspligtige virksomhed uvedkommende, herunder til privat brug.

For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede formål og

til formål, der ikke vedrører virksomheden, dvs. til formål, der heller

ikke vedrører ikke fradragsberettigede aktiviteter, opgøres fradragsretten

skønsmæssigt. Der kan foretages fradrag for den del af momsen, der

skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers brug i den

registrerede virksomhed.

Som typiske eksempler på indkøb til delvis privat anvendelse kan nævnes

telefon, el, og brændsel. Anskaffelse af varmeanlæg, herunder alternative

energianlæg, er behandlet i J.2.2.3.

Fordeling af momsen efter et skøn foretages således også i tilfælde,

hvor indkøbet skal bruges både i virksomheden og til andre formål, der

ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, dvs. hverken til

fradragsberettigede formål efter § 37 eller til andre formål i

virksomheden, jf. § 38, stk. 1, 1. punktum, eller for hvilke der ikke er

fradragsret efter § 42, stk. 1.

Styrelsen har i TfS 1999, 908 ændret den hidtidige administrative

praksis vedrørende fuld fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber

m.fl., hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Fradragsretten skal herefter opgøres skønsmæssigt efter

bestemmelserne i § 38, stk. 2. Ændringen har virkning fra den 6. december

1999. Se også SKM2001.265.TSS og SKM2001.266.TSS, hvor styrelsen har

udtalt, at fradragsretten for moms af fællesudgifter skal opgøres

skønsmæssigt efter bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 2, når

virksomheden både har momspligtige indtægter og indtægter, der falder uden

for momslovens anvendelsesområde.

Landsskatteretten har i

SKM2002.232.LSR

truffet afgørelse om, at et selskabs fradragsret for købmoms på udgifter

anvendt dels til aktiviteter, der faldt inden for momslovens område, dels

til aktiviteter, der faldt uden for momslovens område (passiv

kapitalanbringelse), skulle opgøres skønsmæssigt efter momslovens § 38,

stk. 2, som beskrevet i TfS 1999, 908

.

En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over

landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser

samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens

anvendelsesområde. Fonden kunne efter momslovens § 37, stk. 1, fradrage de

udgifter til indkøb m.v., der udelukkende kunne henføres til leverancen af

reklameydelser. Udgifter, der udelukkende relaterede sig til ikke

momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter), kunne

ikke fradrages. For udgifter vedrørende såvel momspligtig som ikke

momspligtig virksomhed skulle fradraget opgøres efter et skøn efter

momslovens § 38, stk. 2. Se TfS 2000, 828.

J.2.1.2.1 Skønnets udøvelse § 38, stk.

4

Der er i § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 17, fastsat nærmere

regler om fordeling af momsen efter bestemmelserne i lovens § 38, stk. 2,

på virksomhedens og på indehaverens private forbrug mv. Det fremgår, at

ToldSkat normalt skal lægge den vurdering til grund, som er godkendt af

den pågældende ligningsmyndighed.

Hvis der ikke ved

skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de

omhandlede varer og ydelser, kan den fordeling, som ligningsmyndigheden

normalt anvender, lægges til grund.

J.2.1.3 Sektorisk opdeling § 38, stk.

3

Efter § 38, stk. 3, kan ToldSkat tillade eller stille krav om, at den

delvise fradragsret opgøres særskilt for en del af virksomheden. Hvis en

virksomhed har flere sektorer, f.eks. hvis den registrerede virksomhed

består af flere særskilte virksomheder, eller hvis en virksomhed har flere

forskellige driftsaktiviteter, kan/skal fradragsretten opgøres særskilt

for den enkelte sektor. Hvis fradragsretten opgøres sektorvis, skal

virksomheden føre et tilsvarende sektorregnskab.

Det er en betingelse for at få tilladelse, at der er søgt om det

forinden. Der gives således normalt ikke tilladelse til sektorisk opdeling

med tilbagevirkende kraft, ligesom der ikke stilles krav om en sådan

opdeling med tilbagevirkende kraft.

Udgangspunktet for bestemmelsen er, at en registreringspligtig

virksomhed, der anvender varer og ydelser både til fradragsberettigede

formål og til andre formål, kun kan foretage delvis fradrag for købsmomsen

af indkøbene i forhold til den momspligtige del af virksomheden.

Formålet med bestemmelsen om sektoropdeling er at sikre, at

fradragsretten står i et rimeligt forhold til den faktiske anvendelse af

de pågældende indkøb, netop fordi købsmomsen kun er fradragsberettiget i

det omfang, varerne bruges i den momspligtige del af virksomheden.

Sektoropdeling kan komme på tale i enhver virksomhed, der udøver flere

former for aktiviteter, hvor nogle af disse er momspligtige, og andre er

fritaget for moms.

Virkning af sektoropdeling

Sektorisk opdeling påvirker ikke fradragsretten for omkostninger, der

udelukkende vedrører en momspligtig eller en momsfri aktivitet, idet

fradragsretten for momsen af sådanne omkostninger vil være henholdsvis

fuld og ingen.

Sektorisk opdeling påvirker heller ikke fradragsretten for

fællesomkostninger som f.eks. telefon, da fradragsretten for disse

omkostninger under alle omstændigheder skal opgøres forholdsmæssigt, jf. §

38, stk. 1.

Derimod har sektoropdeling betydning for fradragsretten for moms, hvor

omsætningen inden for et givet aktivitetsområde hidrører fra både

momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter. Som eksempel kan nævnes en

rutebil, der indkører dels momspligtig indtægt (fragt, reklame), dels

momsfri indtægt som rutebilkørsel.

Til illustration tjener nedenstående eksempel, som vedrører en

vognmandsvirksomhed, der driver virksomhed med 3 aktiviteter, dels

hyrevognskørsel (persontransport), der er momsfritaget, jf. § 13, stk. 1,

nr. 15, dels rutebilkørsel i form af personbefordring (momsfritaget, jf. §

13, stk. 1, nr. 15) og varetransport mv. (momspligtig), og dels

turistbuskørsel, der er en momspligtig aktivitet.

I eksemplet står (mf) for momsfritaget og (mp) for momspligtigt.

Omsætning vedrørende hyrevogne

Personbefordring (mf)

1.500.000 kr.

Omsætning vedrørende rutebiler

Personbefordring

250.000 kr.(mf)

Fragt og reklame

50.000 kr.(mp)

300.000 kr.

Omsætning vedrørende turistbusser

Personbefordring (mp)

200.000 kr.

Virksomhedens samlede omsætning

2.000.000 kr.

Fradragsretten for moms af reparation af en rutebil vil i dette

eksempel uden sektoropdeling, jf. § 38, stk. 1 om forholdsmæssig

fradragsret, medføre fradragsret for 13 pct. af momsen, fordi omsætningen

af momspligtige varer og ydelser skal sættes i forhold til virksomhedens

samlede omsætning. Fradragsprocenten fremkommer på følgende måde:

200.000 + 50.000 x 100 = 12,5% = afrundet

13%

2.000.000

Den tilsvarende fradragsret vil med sektoropdeling i hyrevognskørsel,

rutebilkørsel og turistbuskørsel udgøre 17 pct., fordi det er sektorens

(rutebilkørsel) momspligtige aktivitet, der skal sættes i relation til

sektorens samlede omsætning. Fradragsprocenten fremkommer således:

50.000 x 100 = 16,67% = afrundet 17%

300.000

Det

bemærkes, at de øvrige 2 sektorers fradragsret er uberørt af

sektoropdelingen.

I dette eksempel vil virksomheden være interesseret i sektoropdeling,

da fradragsretten i så fald er størst.

Det omvendte kan også være tilfældet, og ToldSkat vil da kunne kræve af

virksomheden, at den lader sig opdele i sektorer.

Generelt tillades/kan det kræves, at en virksomhed sektoropdeles, hvis

momsmæssige forhold af en vis betydning taler for

det.

J.2.1.4 § 38, stk. 4

§ 38, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at

fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter

stk. 1 og 2.

Skatteministeren har brugt sin bemyndigelse i momsbekendtgørelsen. Der

henvises til bekendtgørelsens §§ 16 og 17, som vedrører henholdsvis den

foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret i forbindelse med indkøb

til blandet anvendelse og de nærmere regler om udøvelse af skønnet ved

indkøb til delvis privat anvendelse mv., se J.2.1.1.1 og J.2.1.2.1.

J.2.2 Fast ejendom § 39

§ 39 fastsætter særlige regler for opgørelsen af delvis fradragsret for

købsmoms af bygninger, der anvendes til forskellige formål. Disse formål

kan f.eks. være momspligtig erhvervsvirksomhed, momsfri erhvervsvirksomhed

eller private formål. Det er kun den købsmoms, der vedrører momspligtig

virksomhed, der kan fratrækkes, jf. princippet i § 37. De nærmere regler

herfor fremgår nedenfor.

J.2.2.1 Opførelse af bygninger § 39, stk.

1

Efter § 39, stk. 1, kan købsmoms vedrørende opførelse af bygninger og

tilbygninger, der anvendes til brug både for den momsregistrerede

virksomhed og til andet, fradrages med den andel af byggeomkostningerne,

som skønnes at vedrøre den momsregistrerede virksomhed efter reglerne i §

37, se J.1.

Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan

beregningen af den delvise fradragsret efter praksis foretages på grundlag

af forholdet mellem de fradragsberettigede lokalers etageareal og

bygningens samlede etageareal. Etagearealet af lokaler med skrå vægge i

tagetager opgøres i overensstemmelse med

bygningsreglementet.

J.2.2.2 Lokaler, der ikke medregnes til

virksomheden § 39, stk. 2

§ 39, stk. 2, omhandler 2 kategorier af lokaler, der ikke er omfattet

af virksomhedens lokaler efter stk. 1.

For det første drejer det sig om lokaler, der anvendes som bolig for

virksomhedens indehaver eller personale. Det gælder, selv om lokalerne

også bruges i den pågældendes erhverv. Bestemmelsen svarer til § 42, stk.

1, nr. 2, se J.3.1.2.

For det andet vedrører det lokaler, der bruges til udlejning, medmindre

udlejningen er omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk.

1.

Der er derfor ikke fradragsret for købsmoms vedrørende opførelse af

lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen, herunder

sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Det gælder som nævnt, selv om

lokalerne også anvendes i virksomheden, f.eks. lokaler, der er indrettet

som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken, tegnestue og lign. Det samme

er tilfældet for almindelige carporte og garager, der er opført i

tilslutning til boligen. Heller ikke moms af ombygnings-, reparations- og

vedligeholdelsesarbejder samt drift af disse lokaler kan medregnes til

den delvise fradragsret efter § 39, stk. 3, fordi lokalerne end ikke

delvis anses for at vedrøre virksomheden.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 107, truffet afgørelse om, at der

ikke kunne godkendes fradrag for byggeomkostninger i forbindelse med

nybygning af badeværelse, bryggers samt garage/værksted, der var opført i

tilknytning til et stuehus. Landsskatteretten fandt, at bryggers og

badeværelse tillige blev anvendt som bolig for virksomhedens indehaver, og

at garage/værksted efter en konkret vurdering tillige måtte anses egnet

til at indgå som en integreret del af den private bolig.

Landsskatteretten har i

SKM2002.374.LSR

anset en oversættelsesvirksomhed for berettiget til forholdsmæssigt

fradrag for moms af udgifter til opførelse af ejendom. Virksomheden drives

fra en ejendom, der også fungerer som privat bolig for indehaveren.

Landsskatteretten fandt, at et kontorlokale må anses som udelukkende

anvendt af virksomheden, mens et arkivlokale må anses for at indgå

som en integreret del af indehaverens private beboelse, hvorefter der ikke

kan indrømmes fradragsret for nogen del af momsen ved udgifter i

forbindelse med arkivlokalet

.

Købsmoms vedrørende lokaler er kun fradragsberettiget, hvis lokalerne

anses for opført/anvendt udelukkende til virksomhedens brug. Hvorvidt

lokalerne kan karakteriseres som en del af virksomhedens lokaler, beror på

en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen heraf kan bl.a.

indgå:

hvorledes lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er

omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt

om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden

hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse,

herunder hvorledes de er adskilt fra beboelsen

virksomhedens karakter og omfang

hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger

hvad disse består i

hvor store de er

om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal

bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art,

indretning og udstyr

om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt

af bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet til erhvervsformål

om der gives nedsættelse i beregningsgrundlaget for

ejendomsværdiskatten som følge af lokalernes anvendelse til

erhvervsformål.

Hvis ophold i ejendommen i momslovens forstand må

anses som egentlig beboelse af en del af ejendommen, kan det ikke

tillægges vægt, om ejendommen efter anden lovgivning ikke må benyttes til

beboelse, og/eller om ejendommens indretning gør den mindre egnet til

beboelse.

J.2.2.3 Reparation og vedligeholdelse mv. af

bygninger § 39, stk. 3 og 4

Moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i

bygninger, der anvendes såvel til formål, der er fradragsberettigede efter

§ 37, fordi de anvendes til brug for en momsregistreret virksomhed, som

til andre formål, kan fradrages i det omfang, momsen direkte vedrører

virksomhedens lokaler. Det er en betingelse for fradrag, at leverandøren i

sin faktura har delt prisen op for det arbejde, han har udført.

Moms af tilsvarende arbejder, som ikke direkte kan henføres til

bygningens enkelte lokaler, f.eks. udvendig vedligeholdelse, reparation

eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre

fællesinstallationer, kan fradrages med den andel, der svarer til

forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og

bygningens samlede etageareal.

Bestemmelsen omfatter ikke udgifter til lys, varme, rengøring mv. Moms

af sådanne udgifter kan fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne

i § 38, stk. 1 og 2, se J.2.1.1 og J.2.1.2.

Styrelsen har i TfS 1997, 527 besvaret en forespørgsel om fradragsret

for moms af halmfyringsanlæg og andre alternative energianlæg, som af

landbrugsvirksomheder m.fl. installeres i en bestående driftsbygning med

henblik på at forsyne såvel driftsbygninger som privatbolig med varme.

Styrelsen meddelte, at købsmomsen af et halmfyr mv., der placeres i en

bestående driftsbygning, er fuldt fradragsberettiget, jf. momslovens § 39,

stk. 4. Styrelsen har herved lagt vægt på, at halmfyringsanlæg mv. efter

fast skattemæssig praksis (vurderingsloven og afskrivningsloven) anses for

sædvanligt tilbehør til den faste ejendom.

For så vidt angår fyringsanlæg, som installeres i forbindelse med

opførelse af bygninger eller tilbygninger, behandles disse efter § 39,

stk. 1, dvs. ud fra et skøn over byggeomkostningerne for virksomhedens

lokaler i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Placeres fyringsanlægget i en driftsbygning, som udelukkende anvendes

til momspligtige formål, vil der således også i dette tilfælde være fuld

fradragsret. Afgørelsen gælder også for konventionelle

energianlæg.

J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges

blandet

Bestemmelserne i § 39, stk. 1-4, omhandler, som ovenfor nævnt, den

situation, at lokalerne bruges til momspligtig virksomhed samt til andre

formål, herunder ikke momsregistreret virksomhed.

Det volder typisk ikke de store vanskeligheder at opgøre den ikke

fradragsberettigede del, i det omfang et bestemt lokale alene anvendes til

den ikke momsregistrerede virksomhed (eller privat), og lokalestandarden

er ens for de forskellige anvendelser. Dette sker efter principperne i §

39, stk. 1-4.

Hvis et eller flere lokaler anvendes til blandet erhvervsvirksomhed,

skal der foretages en fordeling af den beregnede købsmoms på de aktuelle

lokaler. Fordelingen foretages på baggrund af et skøn. Ved udøvelsen af

dette skøn henses normalt til omsætningsfordelingen mellem den

momspligtige virksomhed og den momsfri virksomhed. Fradragsretten beregnes

således efter principperne for blandet anvendelse i § 38, stk. 1 og 2.

Se TfS 2000, 645 hvor der af Landsskatteretten alene blev godkendt

delvis fradragsret for momsen af udgifter ved genopførelse af bygninger,

der var anvendt til såvel momspligtig landbrugsvirksomhed som til

momsfritagen virksomhed ved ungdomshøjskole, der var et døgntilbud til

unge over 18 år. Retten fandt, at momslovens § 39, stk. 1 og 2, ikke har

taget direkte stilling til den situation, hvor de opførte bygninger

anvendes til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Den delvise

fradragsret fandtes at skulle fastsættes på grundlag af et skøn over

omfanget af de momspligtige aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede

bygninger. Skønnet var i sagen udøvet efter principperne i momslovens §

38, stk. 1.

I

SKM2002.405.TSS har Told- og Skattestyrelsen præciseret TSS cirkulære nr.

2002-7 af 7. marts 2001, punkt 7. En virksomhed, der ud over kantinedrift

har ikke-momspligtige aktiviteter eller blandede momsfrie og momspligtige

aktiviteter, har delvis fradragsret for udgifter til spisefaciliteter, jf.

momslovens §§ 38 og 39.

I henhold til bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nr. 96

af 13. februar 2001 § 43 er virksomheder pålagt, at der på arbejdsstedet

skal stilles spiseplads til rådighed. Spisepladsen skal ifølge

bekendtgørelsens § 48 og 49 bestå af et egnet lokale, som skal indrettes

med borde og stole. Udgifter til egnet lokale, borde og stole er således

udgifter, som både knytter sig til virksomhedens sædvanlige leverancer og

til kantinens leverancer

.

J.2.2.5 Anden fast ejendom end bygninger § 39,

stk. 5

Ifølge § 39, stk. 5, kan købsmoms vedrørende anlæg, reparation og

vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med

en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2.

Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes grunde og

havne mv. Moms af anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesudgifter skal

behandles efter de regler, der gælder for delvis fradragsret ved blandet

anvendelse, jf. § 38, stk. 1, eller de regler, der gælder for delvis

fradragsret, jf. § 38, stk. 2, hvor aktivet udover at blive brugt i den

registreringspligtige virksomhed også anvendes til virksomheden

uvedkommende formål, herunder privat, se J.2.1 og J.2.2.

Moms vedrørende vedligeholdelse af veje, der bruges, når der skal køres

til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger og til

virksomhedens driftsbygninger, fradrages dog efter reglerne i § 40, stk.

1, se J.2.3.

J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner §

40

§ 40 indeholder specielle regler for opgørelsen af den delvise

fradragsret for moms af vedligeholdelsesudgifter vedrørende tilkørselsveje

(stk. 1) samt moms af anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner (stk.

2).

Tilkørselsveje

Moms af udgifter til vedligeholdelse af veje, der bruges ved tilkørsel

såvel til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger som til

virksomhedens driftsbygninger, kan efter § 40, stk.1 fradrages med to

tredjedele.

Medarbejdertelefoner

Ifølge § 40, stk. 2, kan en registreret virksomhed fradrage halvdelen

af momsen vedrørende anskaffelses- og driftsudgifterne til

medarbejdertelefoner, selv om de anbringes hjemme hos virksomhedens

medarbejdere. Det er en forudsætning for momsfradrag, at medarbejderne

skal bruge telefonen tjenstligt, og at telefonselskabets regninger er

stilet til og betales af virksomheden. Fradraget må dog ikke overstige

momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt, hvilket kan

forekomme, hvis virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet

hos sine medarbejdere.

Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at moms vedrørende

anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som anvendes af en virksomheds

indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere, ikke falder ind

under § 40, stk. 2, men kan fradrages efter de almindelige regler i

momslovens § 37, stk. 1 og § 38.

J.2.4 Vare- og lastvogne § 41

Vare-/lastvogne med over 3 tons tilladt totalvægt og andre køretøjer

f.eks. traktorer, knallerter og cykler er med hensyn til fradragsret

undergivet de almindelige regler efter §§ 37 og 38, der er beskrevet

ovenfor under J.1. og J.2.

Landsskatteretten har i SKM2001.39.LSR truffet afgørelse om, at

momsfradrag i forbindelse med anskaffelsen og drift af rustvogne, skal

opgøres efter momslovens almindelige regler, jf. momslovens §§ 37 og 38.

Se tillige afsnit Q.2.14.

Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af det

delvise fradrag for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2) og leje (stk. 3)

af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3

tons.

Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne bevirker, at der ved

anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en vurdering af, om vognen

fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed. Det samme gælder ved

leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes, om vognen overhovedet

bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens momspligtige

aktiviteter.

J.2.4.1 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41,

stk. 1

Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og

lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages,

medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens

momspligtige leverancer.

Bestemmelsen indebærer, at delvis fradragsret for købsmomsen ikke

anvendes for små vare- og lastvogne. Vare- og lastmotorkøretøjet skal

således udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige

aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne forbindelse er det ikke

alene privat kørsel, herunder kørsel hjem/arbejdsplads, men også enhver

anden kørsel, der anses for at være den momspligtige virksomhed

uvedkommende.

I vurderingen af, om der er fradragsret, kan der lægges vægt på

forskellige momenter af faktuel karakter. Som eksempler på momenter, der

taler imod fradragsret kan nævnes:

motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens

faste forretningssted og den private bolig,

motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i

forbindelse med momsfrie aktiviteter,

motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende

arbejdspladser,

brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet, jf. Mn.

1068 og TfS 1996, 321 og

der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat

benyttelse af motorkøretøjet.

Som eksempler på momenter, der

taler for fradragsret, kan nævnes:

Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne),

eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på

udkald til reparationsarbejder m.v., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og

Mn. 1099 og

virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud

erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de tilfælde, hvor brugeren beskattes efter

ligningslovens § 16, stk. 3, skal det momsmæssigt vurderes, om

beskatningen/den konkrete anvendelse er at anse for privat kørsel.

Kørsel hjem-arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der

er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er

fradragsret for vognens købsmoms, jf. TfS 1993, 542.

Kørsel bopæl-skiftende

arbejdssteder

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis

kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af

værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for

foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms

til følge på betingelse af:

at vare- eller lastmotorkøretøjeter forsynet med det for arbejdet

relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens

bopæl,

at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på

vare-eller lastmotorkøretøjet og

at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller

lastmotorkøretøjerne til private formål.

Skiftende arbejdssteder

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede

virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted.

Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det

ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor

mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige

arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det

centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er

arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der

skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen

på et sted er tidsbegrænset.

I modsætning til skatteområdet findes der ikke på momsområdet en grænse

for erhvervsmæssig kørsel på maksimalt 60 dage til det samme

arbejdssted.

Vagtordning

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999, 336

truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990,

hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms af

anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden

for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en

vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden

for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder sig.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de

skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i familiefester og lign.

inden for området, når de er i virksomhedens tjeneste, uanset hvor de

befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses for at være benyttet

privat.

Med familiefester og lign. forstås arrangementer af en enkeltstående

art, som er planlagt længere tid i forvejen. Familiebesøg og

idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i ugentlig fodboldtræning,

falder derimod ikke inden for den type af arrangementer, der kan tillades,

uden at der nægtes fradrag for motorkøretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den faste bopæl til en midlertidig

bopæl (sommerhus eller lign.), må medarbejderen ikke anvende

motorkøretøjet til kørsel mellem de to adresser, idet kørslen anses for

privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra den ene bopæl til den anden, skal

det ske i forbindelse med kørsel til og fra arbejde. Dette har virkning

fra den 19. november 1998.

Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at kørslen mellem

bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning ikke

anses for privat kørsel:

kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov

motorkøretøjet er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende

reparationer kan udføres med

brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat

der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.

det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de

enkelte vagter

antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til

vagtordningens omfang

den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele

vagtperioden

J.2.4.2 Vare- og lastvogne - drift § 41, stk.

2

Moms, der vedrører drift af små vare- og lastvogne på højst 3 tons i

totalvægt, kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist

i den momsregistrerede virksomhed. Det er tilstrækkeligt, at vognen blot i

et eller andet omfang bruges i virksomheden.

Baggrunden for bestemmelsen er dels praktiske årsager, dels at give en

kompensation for reglen i § 41, stk. 1, hvorefter der ikke gives fradrag

for købsmomsen vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet bruges delvist til

andre formål end den momsregistrerede virksomhed.

Fradragsretten omfatter driftsudgifter. Herunder hører også

reparations- og vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af bilens

motor. Derimod er udgifter til en hardtop og montering af den på en

varevogn, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, ikke anset for en

driftsudgift, hvis moms er fradragsberettiget. Momsen af denne udgift

behandles ligesom momsen af bilens anskaffelsespris, dvs. som en egentlig

forbedring, jf. princippet i § 41, stk.1, se Mn.1354.

Disse regler gælder også, hvis det er virksomhedsejerens

ægtefælle, der ejer køretøjet. Det er i den henseende ikke ejerforholdet,

men den faktiske brug i virksomheden, der er afgørende for

fradragsretten.

Anskaffelse af en biltelefon anses ikke for en driftsudgift vedrørende

køretøjet. Købsmoms heraf skal derfor behandles efter de almindelige

regler i §§ 37 og 38.

Det er en betingelse for at kunne fradrage købsmomsen vedrørende

driften af varevognen, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning

på mere end

50.000 kr.

om

året, jf. § 41, stk. 4, se J.2.4.4.

Se J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved

kørsel på Storebæltsbroen, og J.3.1.7 om fradragsretten for moms af

færgebilletter.

J.2.4.3 Lejede vare- og lastvogne § 41, stk.

3

§ 41, stk. 3 vedrører vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på

ikke over 3 t, som er lejet af virksomheden.

Moms, der vedrører driften af den lejede vare- eller lastvogn, kan

fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i den

momsregistrerede virksomhed.

Reglen svarer til reglerne i § 41, stk. 2, der drejer sig om køretøjer,

som virksomheden ejer.

For så vidt angår moms af lejeudgiften kan denne trækkes fra med en

tredjedel, uanset at det lejede køretøj kun anvendes delvist i den

registrerede virksomhed. Hvis bilen anvendes fuldt ud i den

momsregistrerede virksomhed, gælder de almindelige regler i § 37.

Det er en betingelse, at den momspligtige virksomhed omsætter for mere

end

50.000

kr.

årligt i

momspligtige leverancer, jf. § 41, stk. 4.

J.2.4.4 Omsætning på over 50.000 kr. § 41, stk.

4

Bestemmelsen fastsætter som betingelse for at få fradrag efter § 41,

stk. 2 og 3, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere

end

50.000

kr.

årligt af

momspligtige varer og ydelser, se J.2.4.2 og J.2.4.3.

Beløbsgrænsen følger

grænsen for, hvornår registreringspligten indtræder, jf. lovens § 49, stk.

1, hvor beløbsgrænsen pr. 1. juli 2002 blev ændret fra 20.000 kr. til

50.000 kr

.

Landsskatteretten har i SKM2001.151.LSR truffet afgørelse om, at en

skatteyder, der drev momsfritaget virksomhed som musiker, og som tillige

havde momspligtige aktiviteter, ikke kunne fradrage moms af driftsudgifter

vedrørende en varevogn, idet den momspligtige andel af omsætningen ikke

oversteg den daværende registreringsgrænse på 20.000 kr.

Styrelsen har i TfS 1997, 73 truffet afgørelse om, at en virksomhed

kunne fradrage momsen af driftsudgifter til en varebil, selv om

virksomhedens omsætning af momspligtige varer og ydelser ikke oversteg den

daværende registreringsgrænse på 20.000 kr. årligt.

Der var tale om en landbrugsbedrift, der i forbindelse med en

omstilling fra planteavl til kvægavl, hvor bl.a. staldbygningerne blev

ombygget, og en kvægbesætning blev anskaffet, havde en omsætningsnedgang

til under registreringsgrænsen, men efterfølgende forventedes at ligge

over registreringsgrænsen.

Styrelsen fandt, at § 41, stk. 4, ikke har til hensigt at begrænse

fradragsretten for virksomheder, der efter en konkret vurdering er

omfattet af registreringspligten i § 49, stk. 1.

Lovens § 41, stk. 4, begrænser således alene fradragsretten for

virksomheder, der efter en konkret vurdering ikke er omfattet af

registreringspligten, men alligevel har ladet sig registrere (valgfri

registrering).

J.2.4.5 Skematisk oversigt over fradragsreglerne

mv.

Skemaet er medtaget under afsnit Q.2.5 hvortil henvises.

J.2.5 Investeringsguld § 41 a

Fradragsreglerne for investeringsguld er beskrevet i afsnit

D.11.21.

J.3 Ingen eller begrænset fradragsret §

42

J.3.1 § 42, stk. 1

Bestemmelsen

opregner en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang

kan medregnes til købsmomsen, selv om indkøbene fuldt ud vedrører

virksomhedens momspligtige aktiviteter.

J.3.1.1 Kost § 42, stk. 1, nr. 1

Der er ikke fradragsret for moms af indkøb af kost til virksomhedens

indehaver og personale.

Baggrunden for reglerne er, at sådanne indkøb betragtes som indkøb til

endeligt forbrug, idet personalet - hvis der i stedet for kost blev givet

højere pengeløn - måtte betale moms ved køb af disse varer.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 101 truffet afgørelse om, at der ikke

er fradragsret for moms af indkøb af kaffe og te, som stilles gratis til

rådighed for virksomhedens personale under dettes arbejde.

Landsskatteretten fandt således, at momslovens kostbegreb også omfatter

kaffe og te. De bekræftede således tidligere

praksis.

J.3.1.2 Bolig § 42, stk. 1, nr. 2

Der er heller ikke fradragsret for momsen i forbindelse med anskaffelse

og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Begrundelsen

for reglen er den samme, som nævnt ovenfor vedrørende kost til

virksomhedens indehaver og personale.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som er behandlet

ovenfor under J.2.2.2. Herefter anses lokaler, der anvendes som bolig for

virksomhedens indehaver eller personale, ikke som virksomhedens

lokaler, selv om lokalerne også anvendes i den pågældendes erhverv.

Som eksempler på omkostninger, der vedrører anskaffelse og drift af

lokaler i den private bolig, kan nævnes udgifter til opførelse, ombygning,

reparation og vedligeholdelse samt som hovedregel også udgifter til lys,

varme, rengøring, møblering mv.

Hvis de afholdte udgifter efter en konkret vurdering udelukkende er til

brug i virksomheden, kan fradrag for købsmomsen dog indrømmes. Som

eksempler kan nævnes udgifter til almindeligt kontorinventar, tegneborde

mv. Endvidere kan nævnes indkøb af el og varme til brug for såvel

virksomhedens lokaler som den private bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges

den fordeling, som ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for

fradragsretten, også selv om der herved er taget hensyn til et lokale i

boligen, hvor der efter reglerne ovenfor ikke er fradragsret.

Flytteudgifter er ikke omfattet af anskaffelse og drift af bolig.

Flytteudgifter, som en virksomhed afholder for ansatte i forbindelse med

forlyttelser, som er sket på virksomhedens initiativ, og som sker inden

for virksomheden, anses at være en driftsomkostning, hvor momsen kan

fradrages efter de almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og § 38.

Se SKM2001.40.LSR.

J.3.1.3 Naturalaflønning § 42, stk. 1, nr.

3

Der er ikke fradragsret for købsmomsen i forbindelse med

naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse indkøb betragtes som

indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2

Landsskatteretten har i SKM2001.40.LSR anset kursusudgifter

afholdt af en virksomhed med henblik på tilrettelæggelse af de ansattes

senior-tilværelse for en personaleudgift med adgang til momsfradrag.

Der var dog ikke adgang til momsfradrag for de kursusudgifter

virksomheden afholdt til de ansattes ægtefællers

deltagelse.

J.3.1.4 Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv.

§ 42, stk. 1, nr. 4

Købsmomsen i forbindelse med anskaffelse og drift af vuggestuer,

børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. til virksomhedens

personale, kan ikke trækkes fra i virksomhedens

momsregnskab.

Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til

personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning, har

virksomheden dog fradragsret for momsen vedrørende drift mv. af

ferieboligerne, fordi udlejningen anses for en selvstændig erhvervsmæssig

aktivitet. Se Mn.592 og Mn.1009.

J.3.1.5 Underholdning, restaurationsydelser,

repræsentation og gaver § 42, stk. 1, nr. 5

Købsmomsen vedrørende udgifter til underholdning, restaurationsydelser,

repræsentation og gaver er ikke fradragsberettiget.

Købsmomsen af restaurationsydelser kan dog fradrages med 25 pct. af

momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter,

jf. § 42, stk 2, og J 3.2.

Bestemmelsen omfatter ikke købsmomsen af reklameartikler eller

vareprøver, hvor der er fuld fradragsret. Med hensyn til afgrænsningen

mellem, hvornår købet vedrører reklame mv., og hvornår der foreligger

udgifter til repræsentation og gaver, henvises til J.1.1.1 om fuld

fradragsret.

Momsnævnet har i TfS 1997, 568 truffet afgørelse om, at der ikke er

fradragsret for moms af gaver til et selskabs ansatte. Det var af

selskabet anført, at de pågældende gaver, der havde en værdi af under 300

kr., skattemæssigt anses for en fuldt fradragsberettiget driftsomkostning.

Nævnet fandt, at personalegaver må henføres til bestemmelsens nr. 5, da

denne udtrykkeligt omhandler gaver.

Personalegaver vil dog også kunne henføres til bestemmelsen i nr. 3, i

givet fald som naturalaflønning. Den momsmæssige behandling er imidlertid

den samme.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 101 truffet afgørelse om, at kaffe og

te til forretningsforbindelser ikke er omfattet af

repræsentationsbegrebet. Retten finder, at udgifterne til indkøb af kaffe

og te må anses at være en driftsomkostning, hvor der er fradrag for momsen

efter momslovens § 37.

J.3.1.6 Hotelophold § 42, stk. 1, nr.

6

Der er ikke fradragsret for momsen i forbindelse med hotelophold. Dette

gælder også leje af hotelværelse samt køb af mad og drikkevarer. Dog er

købsmoms af hotelophold fradragsberettiget med 25 pct. af momsbeløbet,

hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42,

stk. 2, og J 3.2.

J.3.1.7 Personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr.

7

Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er

indrettet til befordring af højst 9 personer, kan ikke fradrages i

momsregnskabet.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere

højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader. Dvs.

motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt fuld

afgift (almindelige personvogne), nedsat afgift (hyrevogne) eller slet

ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse

statsinstitutioner).

Styrelsen har i TfS 1997, 16 udtalt, at autocampere, der er indrettet

til befordring af højst 9 personer, også er et personmotorkøretøj.

Visse køretøjer falder imidlertid uden for bestemmelsen, fordi de efter

en konkret vurdering ikke anses for personmotorkøretøjer. Dette gælder

biler, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige

aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler

herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både

mandskab og materiel. Købsmomsen er i disse tilfælde fradragsberettiget

efter de almindelige regler.

Det samme gælder andre transportmidler end personmotorkøretøjer (biler

og motorcykler), såsom cykler, knallerter, busser, færger og

flyvemaskiner. Disse er ikke omfattet af bestemmelsen og må derfor med

hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med mandskabsvognene, der

er nævnt overfor, behandles efter de almindelige regler.

Landsskatteretten har i SKM2001.39.LSR truffet afgørelse om, at

momsfradrag i forbindelse med anskaffelse og drift af rustvogn skal

opgøres efter momslovens almindelige fradragsregler, jf. momslovens §§ 37

og 38.

Momsnævnet har i TfS 1997, 896 truffet afgørelse om, at udgifter til

moms af færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) ikke er

fradragsberettigede, uagtet udgifterne afholdes i forbindelse med

erhvervsmæssige aktiviteter.

Østre Landsret har i TfS 1999, 265, afsagt dom om, at der ikke kan

fradrages moms ved anskaffelse af motorkøretøjer på grønne nummerplader,

der anvendes til erhvervsmæssig kørsel på Københavns Lufthavns område.

Landsretten lagde til grund, at de af sagen omhandlede køretøjer må anses

som personmotorkøretøjer.

Se J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved

kørsel på Storebæltsbroen, og J.3.4. om billeasing. Se også J.1.1 om

fradragsret for moms af passagen af den faste forbindelse over Øresund.

J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser § 42, stk.

2

Efter denne bestemmelse kan købsmomsen på hotel- og

restaurationsydelser fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgiften

hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Ved restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige

restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage

i virksomhedens egen kantine. Der kan i praksis forekomme tvivl, om

kantinen skal anses for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en

juridisk eller fysisk person, som er forskellig fra virksomheden, er der

som udgangspunkt tale om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme

tilfælde, hvor tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at

en konkret vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine.

Som eksempel herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra

virksomheden. Se herom TfS 1995, 630.

Fradraget er betinget af, at de pågældende udgifter er afholdt i

forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. På grund af

udgifternes art præciseres det, at udgifterne skal være af strengt

erhvervsmæssig karakter. Udgifter til hotelophold og restaurationsbesøg

med privat islæt giver derfor ikke ret til momsfradrag. Momsfradraget

omfatter kun restaurationsbesøg. Der er derfor ikke fradrag for køb fra

cateringvirksomheder eller virksomheder, der driver diner transportable,

jf. TfS 1995, 630.

Det er kun den købsmoms, som vedrører udgifter, der står i et rimeligt

forhold til det erhvervsmæssige formål med udgifterne, der kan fradrages

med 25 pct.

Som typiske eksempler på situationer, hvor der er fradragsret efter

bestemmelsen, kan nævnes restaurationsudgifter, der afholdes for en

handelsrejsende i forbindelse med dennes rejseaktiviteter. Endvidere er

der fradragsret for restaurationsudgifter, der afholdes i forbindelse med

virksomhedens deltagelse i kongresser, konferencer og lign. Herudover kan

25 pct. af købsmomsen fradrages, hvis virksomheden holder møde ude i byen

for egne ansatte, og der i den forbindelse serveres

forretningsfrokost.

I det omfang restaurationsudgiften vedrører såvel egne ansatte som

forretningsforbindelser, er der også fradragsret for den del af udgiften,

der vedrører egne ansatte. Det bemærkes, at restaurationsydelser til

indehaver og personale ikke er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42,

stk. 1, nr. 1, der nægter momsfradrag vedrørende kost til virksomhedens

indehaver og personale. Der er således fradragsret efter momslovens § 42,

stk. 2, for denne personkreds, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, se

herom TfS 1995, 630. Bestemmelsen omfatter de hotel- og

restaurationsbesøg, der finder sted fra og med 1. september 1995.

Momsnævnet har i TfS 1998, 462 truffet afgørelse om, at et selskab, der

i forbindelse med forretninger i København lejer en lejlighed pr. døgn,

ikke kan foretage fuldt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen er derimod

omfattet af den begrænsede fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf.

bestemmelsens stk. 1, nr. 6.

Samtidig traf nævnet afgørelse om, at selskabet har fradragsret efter

momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 5, for moms af

udgifter til bespisning af personalet i forbindelse med en kombineret

25-års jubilæums- og julefrokost afholdt på en restaurant.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 170, truffet afgørelse om, at en

forening, hvis medlemmer havde overnattet på et vandrehjem i forbindelse

med en optræden, kunne fratrække 25 pct. af momsbeløbet af overnatnings-

og fortæringsydelser, idet udgiften hertil ansås for at være strengt

erhvervsmæssig. Et vandrehjem måtte i så henseende sidestilles med et

hotel.

Styrelsen har i TfS 2000, 442 udtalt, at deltagelse af ledsagere i et

arrangement ikke udelukker fradragsret efter bestemmelsen i momslovens §

42, stk. 2. Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt betingelsen om, at

udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter kan anses for at

være opfyldt, når der i arrangementet har deltaget ledsagere

(ægtefælle/samlevere og hjemmeboende børn u/18 år) til nuværende og

tidligere (pensionerede) ansatte i virksomheden. Det må lægges til grund,

at udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der afholdes af en

erhvervsvirksomhed som udgangspunkt må anses at være af strengt

erhvervsmæssig karakter. Det er således i den forbindelse i mindre grad

væsentligt, i hvilken anledning udgiften afholdes, herunder hvem udgiften

retter sig imod, blot der ikke er tale om, at udgiften er af privat

karakter og ikke vedrører luksusforbrug.

Hvis det på grund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde må

lægges til grund, at deltagelse i det pågældende arrangement af f.eks.

slægtninge, private venner og andre, hvis deltagelse ikke kan anses at

være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører private formål, vil

der ikke være fradragsret for moms af indkøbte restaurationsydelser

vedrørende arrangementet.

Vedrører således blot en del af udgiften til arrangementet private

formål, vil fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan herefter ikke

ske fordeling af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del

og en privat del.

J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed § 42, stk.

3

Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der driver erhvervsmæssig

kursusvirksomhed, som er momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2.

pkt., fradrage 25 pct. af momsen af indkøb mv., som vedrører overnatning

og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv.

Det er en betingelse for den delvise fradragsret, at indkøbene står i

et rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Bestemmelsen gælder indkøb fra og med den 1. september 1995.

Landsskatteretten har i SKM2001.548.LSR truffet afgørelse om, at

samtlige udgifter til overnatning og bespisning, der afholdtes af et

selskab, der drev kursusvirksomhed fra egne lokaler, var omfattet af den

begrænsede momsfradragsret efter momslovens § 42, stk. 3.

Kursusvirksomhedens indkøb m.v., som vedrører overnatning og bespisning

omfatter således samtlige udgifter herved, herunder udgifter til opførelse

og indretning af bygninger, køb af udstyr til værelserne, indretning af

køkkenlokaler, køb af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken

og driftsmidler m.v.

J.3.4 Billeasing § 42, stk. 4 og 5

Ved lov nr. 419 af 26. juni 1998 er der i momslovens § 42, stk. 4 og 5

uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, indført en begrænset fradragsret for

momspligtige virksomheder, der lejer eller leaser personkøretøjer.

Ændringen gælder fra 1. juli 1998.

Fradraget

Momsfradraget er momsen af lejen dog højst 25 pct. af et særligt

fradragsgrundlag.

Det er en betingelse for momsfradraget, at de enkelte køretøjer lejes

for et tidsrum af mindst 6 måneder. Lejeperioden skal være sammenhængende.

Det er yderligere en betingelse for fradraget, at mindst 10 pct. af den

årlige kørsel med det lejede køretøj sker i forbindelse med virksomhedens

fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i kontrakten eller kan aftales

ved en forlængelse af kontrakten.

Styrelsen har i TfS 1999, 157, på en forespørgsel udtalt, at der kan

opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selv om køretøjet

grundet et særligt minilease-koncept skiftes ud med et andet i løbet af

udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden samlet løber i

mere end 6 måneder. Der skal endvidere være tale om en ubrudt lejeperiode.

Lejekontrakten må gerne forlænges, men der må ikke være huller i

lejeperioden.

Reglerne i § 42, stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis kontrakten

eller aftalen har en sådan karakter, at den efter omstændighederne kan

anses for en kreditkøbsaftale, jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2.

Udgangspunktet for momsfradraget i § 42, stk. 4 og 5 er det beregnede

afgiftsbeløb, der udgør 25 pct. af det særlige fradragsgrundlag.

Er momsen af lejen lavere end det beregnede momsbeløb, vil der være

fuldt fradrag for momsen af lejen. Er momsen af lejen højere end det

beregnede momsbeløb, er der kun fradrag for den del af momsen, der svarer

til det beregnede momsbeløb. Det har ingen betydning, om leasingydelsen

også omfatter reparation og brændstof mv.

Fradragsgrundlaget

Det særlige fradragsgrundlag er en vis procentdel af den

registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen af det udlejede

køretøj.

I de første 3 år (dvs. 36 måneder) fra køretøjets indregistrering er

fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af registreringsafgiftsbeløbet. I de

følgende år er grundlaget 1 pct. pr. måned.

Den anvendte procent afhænger således af køretøjets alder, idet alderen

regnes fra første registreringstidspunkt her i landet eller i udlandet.

Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra køretøjets

fremstillingstidspunkt. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke fremgår af

stelnummeret, skønnes det af told- og skattemyndighederne.

I forbindelse med beregningen af fradragsgrundlaget kan der være

køretøjer, hvor udlejeren ikke kan oplyse registreringsafgiftsbeløbet.

Såfremt det er tilfældet, anvendes i stedet 55 pct. af udlejningsbilens

købspris inkl. moms men ekskl. leveringsomkostninger.

55 pct.-reglen kan også finde anvendelse, hvor det er vanskeligt

(herunder ressourcekrævende) at fastslå størrelsen af den

registreringsafgift, der er betalt for udlejningsbilen.

55 pct.-reglen finder anvendelse for alle former for

personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer,

herunder også autocampere og motorcykler.

55 pct.-reglen finder også anvendelse ved udlejning af personbiler, der

indregistreres i udlandet, men hvor beskatningsstedet er her i landet, jf.

§ 15, stk. 1, dvs. at der betales dansk moms af lejen.

Privat/Erhvervsmæssigt

Fradraget indrømmes, uanset at køretøjet også benyttes delvist privat.

Som privat kørsel betragtes bl.a. kørsel mellem hjem og arbejdssted.

Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise omfang af anvendelsen af

køretøjet til momspligtige formål. Virksomheden skal dog godtgøre, at

det pågældende køretøj benyttes mindst 10 pct. til momspligtige formål.

Det kræves normalt ikke, at der føres en egentlig kørebog, hvis

virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til

momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den samlede anvendelse.

Styrelsen har

i SKM2001.646.TSS udtalt, at det forhold, at en arbejdsgiver og

en lønmodtager indgår leasingkontrakt om leje af samme bil i en

længere periode end 6 måneder, ikke fører til, at arbejdsgiverens ret til

fradrag for moms af lejen begrænses eller afskæres

.

Fradraget medregnes til

købsmomsen

Virksomhederne kan fuldt ud medregne fradraget til købsmomsen, hvis

virksomheden i øvrigt har fuld fradragsret for indkøb til virksomheden

eller den sektor af virksomheden, hvori det lejede køretøj anvendes. Har

virksomheden derimod delvis fradragsret, vil det nævnte fradrag også kun

delvist kunne medregnes til købsmomsen.

Fakturaen

Det fremgår af § 39, stk. 4 i momsbekendtgørelsen, at virksomheder,

der udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede

virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal angive det

månedlige fradragsbeløb på fakturaen.

Såvel det beregnede fradragsbeløb som momsbeløbet af lejen skal fremgå

af fakturaen.

Ved forlængelse af en kontrakt er det nødvendigt, at udlejeren udsender

en revideret faktura, hvoraf størrelsen af fradragsbeløbet

fremgår.

J.3.5 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler

§ 42, stk. 6

Bestemmelsen indeholder en undtagelse til § 42, stk. 1, nr. 7. Ifølge

bestemmelsen har bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler fradragsret

efter de almindelige regler for købsmomsen vedrørende anskaffelse og drift

af personmotorkøretøjer, der købes med henblik på videresalg eller til

brug for momspligtig udlejning, eller når køretøjet er bestemt til

køreundervisning.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 472,

truffet afgørelse om, at et autofirma, der fra selskabets værksted

udlejede biler til kunder, hvis egen bil var til reparation, kunne

fradrage momsen ved indkøb og drift af disse som udlejningsbiler. Bilerne

var indregistreret og forsikret som

udlejningsbiler.

J.3.6 Øresundsbroen

Ifølge § 42, stk. 7, kan virksomheder uanset bestemmelsen i § 42, stk.

1, nr. 7, fradrage momsen på passagen af den faste forbindelse over

Øresund.

Betalingen for passagen er ikke omfattet af driftsomkostningsbegrebet

for motorkøretøjer i momslovens forstand. Det er herefter lovens

almindelige regler, der finder anvendelse, dvs. at fradragsretten

fastlægges for hver enkelt rejse.

Hvis kørslen kun vedrører momspligtige formål, kan momsen fradrages

fuldt ud. Vedrører kørslen kun private formål eller ikke-momspligtige

formål, kan momsen ikke fradrages.

I tilfælde, hvor kørslen vedrører både momspligtige og

ikke-momspligtige, men dog erhvervsmæssige formål, fastsættes den

fradragsberettigede andel af momsen efter reglerne i § 38, stk. 1. Se

J.2.1.1.

Hvor kørslen både vedrører momspligtige og private formål, fastsættes

den fradragsberettigede andel af momsen efter et konkret skøn. Se

J.2.1.2.1 om skønnets udøvelse.

Fradragsretten omfatter også den svenske del af momsen på passagen. Se

J.1.5.

J.4 Investeringsgoder §§ 43 og 44

§§ 43 og 44 indeholder regler om regulering af den

fradragsberettigede købsmoms af investeringsgoder, herunder regler om

reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.

Se afsnit D.6. om salg og udtagning af aktiver, der ikke er

omfattet af investeringsgodebegrebet.

J.4.1 § 43

§ 43 beskriver, hvornår købsmomsen af investeringsgoder skal reguleres.

Ved reguleringen ændres det fradrag, som virksomheden har opnået i

forbindelse med anskaffelse af godet.

J.4.1.1 § 43, stk. 1

§ 43, stk. 1, bestemmer, at der skal ske regulering af den

fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter

anskaffelsen af godet. Det, der reguleres, er købsmomsen, som virksomheden

tidligere har fået eller ikke fået fradragsret

for.

Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses

eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt

periode, den såkaldte reguleringsperiode.

Regulering omfatter

kun de investeringsgoder, som er nærmere defineret i § 43, stk. 2, og

reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er

tale om, jf. § 44. Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden

af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet, jf. § 43,

stk. 3. Regulering kan medføre såvel et større som et mindre

fradrag.

J.4.1.2 Investeringsgodebegrebet § 43, stk.

2

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad et investeringsgode er.

Ved investeringsgoder forstås:

maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris uden

moms er over 75.000 kr., og som bliver mindre værd med tiden

fast ejendom, herunder til- og ombygning

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb på

over 75.000 kr. uden moms, inden for 1 år

Anskaffelsesprisen for nye biler er værdien uden moms og

registreringsafgift.

Der er ikke fastsat regler for hvilken slags investeringsgoder, der

holder deres værdi. Som eksempler på aktiver, hvis værdi typisk ikke

forringes, kan nævnes malerier, skulpturer, kunst i øvrigt og ægte tæpper.

Som fast ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til

fast ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn

og brønde, se M 5.

Der er ingen værdigrænse for fast ejendom og til- og ombygnings- eller

moderniseringsarbejder på fast ejendom. Det er således af betydning at

kunne afgøre, om en arbejdsydelse skal betragtes som

ombygning/modernisering eller som reparation/vedligeholdelse, hvor der er

en nedre værdigrænse. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret

vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, om

ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Som eksempler

på ombygning/modernisering kan nævnes indlæggelse af centralvarme og

udskiftning af almindelige vinduer med termoruder.

Værdigrænsen for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom anvendes

for hver enkelt fast ejendom for sig.

J.4.1.3 Reguleringssituationer § 43, stk.

3

I § 43, stk. 3, er angivet de tilfælde, hvor der skal ske regulering.

J.4.1.3.1 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.

1

Ifølge bestemmelsen skal der reguleres, når anvendelsen af

investeringsgodet efterfølgende giver ret til et mindre fradrag end det,

der er opnået ved anskaffelsen. Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ved

anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for købsmomsen, og godet senere

også benyttes til privat brug eller til ikke momspligtige aktiviteter. Det

samme gælder, hvis der er opnået delvis fradragsret, og den senere brug

berettiger til et lavere eller eventuelt slet intet fradrag.

Regulering af indgående moms som følge af ændret anvendelse skal

foretages på det tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i

forbindelse med regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets

endelige delvise fradragsprocent kan beregnes.

Et eksempel på en reguleringssituation kan være, hvis virksomhedens

indehaver inddrager virksomhedens lokaler eller dele af disse til beboelse

enten til sig selv eller til sit personale. Som et andet eksempel kan

nævnes, at virksomheden udlejer en driftsbygning til et selskab, som

virksomheden har oprettet i forbindelse med en organisationsændring i

virksomheden. Virksomheden kan dog undgå regulering, hvis den opnår

tilladelse til frivillig momsregistrering af udlejningsvirksomhed.

Regulering kan også blive aktuel, når fradragsretten for købsmoms

ændres som følge af, at virksomhedens aktiviteter fritages for moms i

forbindelse med lovændringer. Se TfS 1993, 580, der omhandler

momsregulering vedrørende investeringsgoder i forbindelse med

momsfritagelse for formidlingsydelser.

Derimod anses en virksomheds bygninger efter nedrivning ikke at være

overgået til anden anvendelse med reguleringspligt til følge. Det samme

gælder, selv om nedrivningen er sket for at sælge det grundstykke, som

ejendommen lå på. Hvis virksomhedens bygninger sælges til en køber, der

eventuelt vil rive disse ned, anses bygningerne ved salget for at være

overgået til en anvendelse, hvor købsmomsen ikke er fradragsberettiget,

jf. § 43, stk. 3, nr. 4, og J.4.1.3.4.

Hvis et anpartsselskab omdannes til et aktieselskab eller omvendt, kan

man undlade at opgøre en eventuel reguleringsforpligtelse. Det er dog en

betingelse, at selskabet, efter at det er omdannet, fortsætter som den

samme juridiske person med samme privatretlige interesser og forpligtelser

som før omdannelsen, jf. anpartsselskabslovens § 109, og

aktieselskabslovens § 179. Dette gælder, selv om det nye selskab skal

registreres, og det gamle selskab skal afmeldes hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Begrundelsen herfor er, at virksomheden såvel i henhold til sine

aktiviteter som i henhold til hæftelse mv. reelt fortsætter uændret,

hvorved investeringsgodet har samme anvendelse som hidtil og følgelig ikke

anses for overdraget i henhold til § 43, stk. 3, nr. 5, se J.4.1.3.5.

Ved fusion, spaltning og virksomhedsomdannelse kan man ud fra en

konkret vurdering ligeledes undlade at opgøre reguleringsforpligtelsen,

når følgende betingelser er opfyldt:

den nye virksomhed har samme fradragsret som den eller de gamle

virksomheder

den nye virksomhed erklærer, at den overtager

reguleringsforpligtelsen

at regnskabsmaterialet altid vil være tilgængeligt for det nye

selskab, således at reguleringsforpligtelsen altid senere vil kunne

opgøres.

J.4.1.3.2 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.

2

Denne bestemmelse omhandler den modsatte situation af den, som § 43,

stk. 3, nr. 1 beskriver. Efter bestemmelsen kan den faktiske anvendelse af

investeringsgodet berettige til et større momsfradrag end det, der

oprindelig blev opnået ved anskaffelsen. Regulering sker såvel, når der

ved anskaffelsen ikke er opnået momsfradrag, som når der er opnået delvis

fradrag.

Regulering af indgående moms som følge af ændret anvendelse skal

foretages på det tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i

forbindelse med regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets

endelige delvise fradragsprocent kan beregnes.

Bestemmelsen medfører f.eks., at en virksomhed efterfølgende kan få

fradrag for købsmomsen af et investeringsgode, der oprindelig er indkøbt

til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis godet senere overgår til

brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Der vil også kunne

reguleres for købsmomsen, hvis et investeringsgode, som først er anskaffet

til erhvervsmæssig brug, senere overgår til privat anvendelse, og senere

igen anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan virksomheden ikke få fradrag

for investeringsgoder, der er indkøbt privat, og som først senere overgår

til virksomheden. Det er således et krav, at godet er indkøbt af

virksomheden.

Som det ses, kan der inden for reguleringsperioden ske regulering, når

et investeringsgode ændrer anvendelse.

Hvis en fast ejendom (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der

først er udlejet uden moms på huslejen, senere overgår til frivillig

momsregistrering, kan udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kun

fratrækkes efter § 43, stk. 3, nr. 2. Fradraget reguleres således i

forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens

anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til de udgifter ved

køb/opførelse, der kan anses for at vedrøre de erhvervslejemål, der nu er

momsregistreret.

Reglerne om regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke

har givet virksomheden ret til fradrag for købsmomsen, gælder kun for

investeringsgoder, der er anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. §

84, stk. 8.

J.4.1.3.3 Salg af investeringsgoder - bortset

fra salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr. 3

Efter § 43, stk. 3, nr. 3, skal der reguleres for fradragsretten

vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges, hvis der

ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen. Bestemmelsen omfatter ikke

salg af fast ejendom, hvis reguleringsregler findes i § 43, stk. 3, nr.

4.

Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med frivilligt salg.

Salget behandles reguleringsmæssigt, som om investeringsgodet overgår til

fuldt fradragsberettiget anvendelse.

Virksomhedens salg af aktiver anses for levering, jf. § 8, stk. 1, hvis

der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af

aktiverne. Momspligten er således uafhængig af, om virksomheden rent

faktisk har foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling mv. Til eksempel

kan nævnes en situation, hvor en virksomhed har købt en PC af en

privatperson. Den indkøbte PC anvendes af virksomheden til momspligtige

aktiviteter. Virksomheden vil ikke kunne fratrække moms i forbindelse med

købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt senere salg.

Ved salget anses godet for i den resterende del af reguleringsperioden

at blive anvendt til fuldt fradragsberettigede formål. Der skal derfor

reguleres i de tilfælde, hvor virksomheden, da den anskaffede godet, kun

havde delvis fradragsret for købsmomsen.

Der er loft over reguleringsbeløbet, som højst kan udgøre 25 pct. af

salgsprisen uden moms.

Der kan ikke

opnås kompenserende momsregulering efter § 43, stk. 3, nr. 3, når

investeringsgodet overdrages som led i hel eller delvis

virksomhedsoverdragelse efter momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.,

og overdragelsen derfor skal ske uden beregning af moms. I en

sådan situation, er driftsmidlerne omfattet af reguleringsforpligtelsen i

momslovens § 43, stk. 3, nr. 5, der er en særregel i forhold til § 43,

stk. 3, nr. 3, og overdragelsen kan ikke tillige anses for omfattet af

retten til regulering efter § 43, stk. 3, nr. 3. Se SKM2001.547.LSR, hvor

et amts entreprenørafdeling ikke kunne opnå kompenserende momsregulering

vedrørende driftsmidler i forbindelse med en momsfri delvis

virksomhedsoverdragelse til et entreprenørselskab, som

overtog momsreguleringsforpligtelsen.

J.4.1.3.4 Salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr.

4

Efter § 43, stk. 3, nr. 4, skal der ske regulering af fradraget for

købsmomsen, når fast ejendom sælges. Salget sidestilles med den faste

ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Hvis der har

været fradragsret for momsen i forbindelse med den faste ejendoms

anskaffelse eller opførelse, skal der reguleres for den del af

momsfradraget, som vedrører den resterende del af reguleringsperioden. Man

kan dog undlade regulering i det omfang, køberen overtager

reguleringsforpligtelsen. Køberen kan indtræde eller succedere i sælgerens

reguleringsforpligtelse.

Salg af fast ejendom på tvangsauktion sidestilles med hensyn til

regulering af momsfradraget med salg i frivillig handel.

Overdragelse af en reguleringsforpligtelse forudsætter, at der sker et

egentligt salg af den faste ejendom. Ved ophør af lejemål, vil

reguleringsforpligtelsen derfor ikke kunne overdrages til udlejer eller ny

lejer.

Se TfS 2000, 614 hvor et interessentskab, der drev en cafe, havde

overtaget et reguleringsbeløb vedrørende ombygning af lejede lokaler, jf.

momslovens § 43, stk. 3, nr. 4, og ved videreoverdragelsen af cafeen ikke

kunne anses frigjort for krav efter reguleringsforpligtelsen, da

investeringsgodet ikke var medoverdraget sammen med

virksomheden.

J.4.1.3.5 Overdragelse af driftsmidler -

virksomhedsoverdragelse § 43, stk. 3, nr. 5

§

43, stk. 3, nr. 5, foreskriver, at der skal reguleres for momsfradraget i

den situation, hvor et driftsmiddel overdrages som led i hel eller delvis

overdragelse af virksomheden. En sådan overdragelse skal efter § 8, stk.

1, 3. pkt., ske uden moms, og overdragelsen sidestilles derfor med

driftsmidlets overgang til ikke fradragsberettiget formål. Ligesom ved

salg af fast ejendom, jf. ovenfor under J.4.1.3.4, kan regulering dog

undlades, hvis køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

J.4.1.4 Gennemførelse af reguleringen § 43, stk.

4

Efter § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for

gennemførelse af reguleringen efter stk. 3. Denne bemyndigelse har

ministeren brugt i momsbekendtgørelsens kapitel 5.

J.4.1.4.1 Overdragelse af

reguleringsforpligtelser

Bekendtgørelsens kapitel 5, § 18, åbner mulighed for, at

reguleringsforpligtelsen i visse tilfælde kan overdrages i forbindelse med

salg af investeringsgoder. Det bevirker, at der ikke skal ske

momsberegning i forbindelse med overdragelsen.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis investeringsgodet sælges inden for

reguleringsperioden, jf. § 44.

Bestemmelsens anvendelsesområde er:

ved salg af fast ejendom, jf. § 43, stk. 3, nr. 4

ved overdragelse af driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis

overdragelse af virksomheden, jf. § 43, stk. 3, nr.

5

To betingelser

Bekendtgørelsens § 18 kræver, at to betingelser skal være opfyldt, for

at man kan overdrage en reguleringsforpligtelse:

salget skal ske til en køber, der har krav på mindst samme

momsfradragsret for det pågældende investeringsgode, som sælgeren havde,

da han anskaffede det. Hvis køberen på overdragelsestidspunktet har en

mindre fradragsret end sælgeren havde, da han anskaffede godet, kan

køberen dog overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, der svarer

til køberens fradragsret på overdragelsestidspunktet. Den resterende del

af reguleringsforpligtelsen skal sælger afregne efter de almindelige

regler

køberen skal afgive en erklæring om, at han vil overtage

reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden

for det beløb, der ellers skal

efterreguleres.

J.4.1.4.2 Sikkerhedsstillelse

Hvis køber af en fast ejendom ikke ønsker at overtage

reguleringsforpligtelsen, kan ToldSkat ifølge momsbekendtgørelsens

§ 19 tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen

vedrørende den faste ejendom.

Muligheden for at stille sikkerhed er

begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom.

Sikkerhedsstillelsen skal i princippet opretholdes uændret i

reguleringsperioden, hvilket vil sige uden årlige nedskrivninger i den

resterende del af perioden. De regionale told- og

skattemyndigheder kan dog efter en konkret vurdering i de enkelte

tilfælde give tilladelse til en årlig nedskrivning af

sikkerhedsstillelsen, f.eks. hvis det er åbenbart, at indfrielse af

sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale. Som eksempel herpå kan nævnes

salg af en fabriksbygning, der er specielt indrettet som sådan og ligger i

et industrikvarter, se TfS 1990, 302.

Hvis ejendommen overdrages på ny eller overgår til en anvendelse, hvor

køberen ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den

resterende del af perioden straks til betaling.

J.4.2 Selve reguleringen § 44

§ 44 indeholder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens

størrelse i det enkelte år.

J.4.2.1 Reguleringsperioden § 44, stk.

1

§ 44, stk. 1, fastsætter reguleringsperiodens længde.

For driftsmidler er reguleringsperioden fastsat til 5 år. For fast

ejendom, bortset fra reparation og vedligeholdelse heraf, er

reguleringsperioden fastsat til 10 regnskabsår. For reparation og

vedligeholdelse af fast ejendom er reguleringsperioden fastsat til 5

regnskabsår.

Reguleringsperioden regnes fra aktivets anskaffelsesår og inkluderer

det regnskabsår, hvori anskaffelsen har fundet sted.

Reguleringsperioden for fast ejendom begynder dog først at løbe fra

ibrugtagningstidspunktet, når ejendommen er opført til udlejning. En

virksomhed, der er frivillig momsregistreret for opførelse af fast ejendom

med henblik på udlejning, anses først at have taget ejendommen i

brug på det tidspunkt, ejendommen eller en del af den lejes ud for første

gang.

Når reguleringsperioden er udløbet, kan investeringsgodet tages ud til

momsfrit formål, f.eks. til privat brug, uden at det får momsmæssige

konsekvenser.

J.4.2.2 Regulering i det enkelte år § 44, stk.

2

Efter § 44, stk. 2, foretages reguleringen i det enkelte regnskabsår

for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med

en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbebøb, som

er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det

pågældende investeringsgode.

Det beløb, der reguleres, er det momsbeløb, som virksomheden har haft

fradragsret for i forbindelse med anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder,

uanset om der oprindelig er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Reguleringen sker på grundlag af de ændringer i fradragsretten, som

finder sted i det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i

anskaffelses-/ibrugtagningsåret. Der skal dog ske en samlet regulering for

den resterende del af reguleringsperioden, når et investeringsgode sælges

eller overdrages, samt ved regulering i forbindelse med afmeldelse fra

registrering.

I forbindelse med, at reguleringsperioden for reparation og

vedligeholdelse af fast ejendom med virkning fra den 1. januar 1996 er

ændret fra 10 år til 5 år, opstår spørgsmålet, om der skal momsreguleres,

hvis der f.eks. den 1. januar 1996 eller senere er gået 5 år fra

reparations-/vedligeholdelsesarbejdet er foretaget, og ejendommen overgår

fra momsmæssig til ikke momsmæssig anvendelse. Styrelsen finder, at

lovændringen har virkning for de reguleringer, der foretages efter 1.

januar 1996. Fra 1. januar 1996 gælder således en ubetinget 5 års

reguleringsperiode for reparationsydelser.

J.4.2.3 Eksempler på beregning af

reguleringsbeløb

Følgende eksempler er medtaget til nærmere belysning af reglerne om

opgørelse af reguleringsbeløb i forbindelse med indtrædelse af en

reguleringsforpligtelse. Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne

anvender kalenderåret som regnskabsår.

Eksempel 1

En virksomhed købte i maj måned 1997 en maskine. I forbindelse med

dette køb medregnede virksomheden 150.000 kr. til købsmomsen. Ved

virksomhedens afmeldelse fra registrering i juli måned 2000 overgår

maskinen til en ikke fradragsberettiget anvendelse.

Der skal i dette tilfælde reguleres 60.000 kr., som fremkommer

således:

Fradrag ved anskaffelsen......

150.000 kr.

Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert regnskabsår,

der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen

1997

30.000 kr.

1998

30.000 kr.

1999

30.000 kr.

90.000 kr.

Reguleringsbeløb............

60.000 kr.

Eksempel 2

Virksomhed A - der normalt har både momspligtige og momsfri

aktiviteter - købte i 1996 et edb-anlæg. Momsen af anskaffelsessummen

udgjorde 500.000 kr., svarende til en årlig andel på 100.000 kr.(1/5).

Virksomheden var i 1996 berettiget til 80 pct. fradrag og medregnede

således 400.000 kr. til købsmomsen vedrørende edb-anlægget.

I løbet af 1997 indskrænker virksomheden sine momsfri aktiviteter og

kan ved udgangen af 1997 konstatere, at årets fradragsprocent for bl.a.

edb-anlægget har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører

imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i

forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet. Virksomheden

kunne dog vælge at foretage regulering, jf. J.4.2.4.

I 1998 har virksomheden udelukkende momspligtige aktiviteter - altså

fuld fradragsret. Herved bliver virksomheden berettiget til at kompensere

for den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet.

Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets andel af den betalte moms

(100.000 kr.) og udsvinget i fradragsretten (20 pct.), dvs. 20 pct. af

100.000 kr. = 20.000 kr.

I 1999 genoptager virksomheden de momsfri aktiviteter, således at årets

fradragsprocent bliver 65. Den ved anskaffelsen godtgjorte andel på 80.000

kr. har således været for stor, og virksomheden skal reducere købsmomsen

med 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000 kr.

I 2000 bliver fradragsprocenten 75. Denne ændring medfører ingen

regulering, da udsvinget er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten

på anskaffelsestidspunktet.

Herefter er reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten

i 2001 og senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om

fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis

anlægget sælges, skal der betales moms af salgsprisen efter lovens

almindelige regler.

Skematisk kan reguleringsforløbet opstilles således:

Anskaffelsesår: 1996

Købsmoms: 500.000 kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 80 pct. (400.000 kr.)

Regnskabsår

Fradragsprocent

Reguleringsbeløb

1996

80

-

1997

89

-

1998

100

+ 20.000 kr.

1999

65

- 15.000 kr.

2000

75

-

Eksempel 3 I 1991 har virksomheden opført et

byggeri. Momsen af opførelsesomkostningerne har udgjort 1.000.000 kr., som

fuldt ud er medregnet til købsmomsen.

I 1995 inddrages 1/4 af bygningen til formål, for hvilket

virksomheden ikke har fradragsret (f.eks. bolig)

Uanset at en del af bygningen endeligt inddrages til boligformål, skal

momsen reguleres løbende over den resterende del af reguleringsperioden. I

1995 vil fradragsprocenten således kun være 75 pct., og der skal derfor

indbetales 25.000 kr.

Anskaffelsesår: 1991

Købsmoms: 1.000.000 kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 100 pct.

Regnskabsår

Fradragsprocent

Reguleringsbeløb

1991

100

-

1992

100

-

1993

100

-

1994

100

-

1995

75

25.000 kr.

1996

75

25.000 kr.

1997

75

25.000 kr.

1998

75

25.000 kr.

1999

75

25.000 kr.

2000

75

25.000 kr.

Eksempel 4

En virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, køber i 1996 en

maskine, som skal anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter.

Momsen af anskaffelsesprisen udgør 200.000 kr. Hvis fradragsprocenten for

det pågældende år udgør 70, vil virksomheden kunne medregne 140.000 kr.

til købsmomsen ved anskaffelsen. I 1997 og 1998 er fradragsprocenten

henholdsvis 65 og 55.

I 1999 sælges maskinen for 500.000 kr. inkl. moms.

Der skal i 1999 ske regulering for den resterende del af

reguleringsperioden, dvs. for årene 1999 og 2000.

Reguleringsforløbet ser herefter således ud:

År

Anvendelse

(a)Årets andel (1/5 af 200.000)

(b)Forskud (70% - 1/5 af 200.000)

(c) Årets fradrags procent

(d) Årets faktiske fradragsret(c x a)

Årets regulering (d-b)

1996

blandet

40.000

28.000

70

28.000

0

1997

blandet

40.000

28.000

65

26.000

0 *)

1998

blandet

40.000

28.000

55

22.000

-6.000

1999

salg

40.000

28.000

(100)

(40.000)

12.000 **)

2000

40.000

28.000

(100)

(40.000)

12.000**)

*)Da forskellen mellem

det aktuelle års fradrag (65 pct.) og fradragsprocenten på

anskaffelsestidspunktet (70 pct.) er under 10 pct., foretages ikke

regulering i 1997.

**)Virksomheden vil således kunne medregne et momsbeløb på 24.000 kr.

for den resterende periode til den indgående moms i den momsperiode, hvor

investeringsgodet sælges. Beløbet udgør 12.000 kr. for 1999 og 12.000 kr.

for 2000.

Reguleringsbeløbet kan dog højst udgøre 25 pct. af salgsprisen ekskl.

moms (salgsprisen ekskl. moms udgør 80 pct. af 500.000 kr. = 400.000 kr.),

dvs. 25 pct. af 400.000 kr. = 100.000 kr. I dette eksempel er

reguleringsbeløbet mindre end 100.000 kr., og der kan derfor ske

regulering af hele beløbet (24.000 kr.)

J.4.2.4 Bagatelgrænse § 44, stk. 3

Efter § 44, stk. 3, er der ikke pligt til at regulere for

fradragsretten for købsmoms af investeringsgoder, hvis udsvinget i

fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på

anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet. Virksomheden har imidlertid ret

til at foretage regulering, hvis den selv ønsker det.

Denne

bagatelgrænse gælder, hvad enten udsvinget er positivt eller negativt i

forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.

J.5 Skader og erstatninger

Fradragsretten for momsen af omkostninger til udbedring af skader

er ikke lovfæstet, men reguleret dels af domstolpraksis, dels af

administrativ praksis.

Som noget karakteristisk for skader og erstatninger gælder, at

skadevolder (forsikringsselskab) til skadelidte leverer en ny vare/ydelse

til kompensation for den tidligere tabte/mangelfulde. Sælger har således

lagt salgsmoms på den oprindelige vare/ydelse, og spørgsmålet opstår

derfor, hvorledes der skal forholdes med momsen af den kompenserende

vare/ydelse, idet momslovens system er, at værditilvæksten kun skal

momsbelægges én gang.

J.5.1 Generelt

Udgangspunktet er, at den skadelidte virksomhed har fradrag for momsen

af udbedringsomkostningerne, forudsat at den er momsregistreret og har

fuld fradragsret for købsmomsen, se J.5.1.2.1.

Hvis den skadelidte virksomhed ikke er momsregistreret eller i øvrigt

ikke har fuld fradragsret for købsmomsen, kan den skadevoldende virksomhed

få fradragsretten på betingelse af, at skadevolder er en momsregistreret

virksomhed, se J.5.1.2.3.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse af varer og fast ejendom

anses normalt den, der er ejer af de beskadigede ting.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse/tyveri af udlejet eller

leaset løsøre anses normalt den, som lejer ud. Det gælder, selv om lejeren

ifølge lejekontrakten påtager sig erstatningsansvar for skader på eller

tyveri af det lejede udstyr. I vurderingen lægges der vægt på, at det er

lejeren, der i henhold til lejekontrakten skal have leveret en ydelse i

form af leje af en genstand (f.eks. tv-apparat) i modsætning til, hvis

genstanden sælges (leverance). Det, der skal erstattes, er således et

driftsmiddel uden moms og ikke en vare med moms, se

Mn.798.

J.5.1.1 Transportskader

Forsendelse på sælgers risiko

Hvis solgte genstande er gået tabt under forsendelsen fra en

momsregistreret virksomhed, og forsendelsen er sket på sælgers risiko,

skal sælger ikke betale salgsmoms af varen. Er varerne beskadiget, skal

sælger kun betale moms af den pris, som køberen betaler. Sælger anses som

skadelidt.

Det tab, som eventuelt skal erstattes af fragtføreren (eller

forsikringsselskabet), er derfor varens pris uden moms.

Herved stilles både sælger og køber i momsmæssig henseende, som om

aftalen ikke var indgået.

Forsendelse på købers risiko

Hvis varerne er gået tabt eller beskadiget, mens de blev sendt mellem

to registrerede virksomheder, og forsendelsen er sket på købers risiko,

kan køberen fradrage varens købsmoms. Køberen betragtes som skadelidt.

Det tab, der eventuelt skal erstattes, er derfor varens pris uden moms.

Det gælder, uanset om betalingen helt eller delvist modtages fra et

forsikringsselskab, hvor køberen har tegnet transportforsikring.

Herved stilles både sælger og køber momsmæssigt, som om salget har

fundet sted. Sælger skal betale salgsmoms af de solgte, men beskadigede

varer, og køber kan fradrage købsmomsen heraf.

Forsendelse på

transportvirksomhedens risiko

Moms af omkostninger til udbedring af skader på forsendelser, hvor

transportvirksomheden bærer risikoen for varerne, behandles

fradragsmæssigt efter de regler, der er beskrevet nedenfor under J.5.1.2.

J.5.1.2 Andre skader

I det følgende beskrives, hvorledes reglerne er for momsfradrag i en

række situationer, dels for skadelidte, dels for skadevolder.

J.5.1.2.1 Skadelidte virksomheders indkøb,

reparationer mv.

En skadelidt virksomhed kan fradrage momsen vedrørende indkøb,

reparationer mv., der bruges til at genoprette skader, som virksomheden er

blevet påført, efter de almindelige regler om momsfradrag, jf. specielt §§

37 og 38.

Det gælder, uanset om den skadelidte virksomhed

selv må bære tabet ved skaden, eller den kan få tabet dækket ved

erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab. Det tab, der i

sidstnævnte tilfælde skal erstattes, bliver således

genanskaffelses-/reparationsprisen uden moms.

Hvis skadelidte

kun har delvis fradragsret for købsmomsen, bliver det tab, der skal

erstattes, værdien plus den del af momsen, som skadelidte ikke kan

fradrage som købsmoms.

J.5.1.2.2 Skader udbedret af den skadelidte

virksomhed selv

Den skadelidte virksomhed skal ikke beregne salgsmoms af

erstatningskrav mv. i de tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne

varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret for købsmomsen.

Af hensyn til reguleringsforpligtelsen skal der dog beregnes salgsmoms,

hvis aktivet, der udbedres, er en fast

ejendom. Momsen er fradragsberettiget efter de

almindelige regler. Ikke fuldførte (afleverede) entreprisearbejder ved

opførelse af fast ejendom anses momsmæssigt for egne varer, hvis risikoen

for skader på entreprisearbejdet påhviler leverandøren i henhold til

entreprisekontrakten. Det forhold, at bygherren, f.eks. for at få

byggelån, har forsikret byggeriet under opførelsen, ændrer ikke i

vurderingen, se f.eks. Mn. 318.

Hvis den skadelidte

virksomhed kun har delvis fradragsret for sin købsmoms, jf. § 38, skal den

derimod beregne salgsmoms i det omfang, den ikke har fradragsret. Der skal

dog kun betales moms, hvis virksomheden er momsregistreret for

fremstilling og salg af tilsvarende ydelser til 3.

mand.

J.5.1.2.3 Skader forvoldt af registrerede

virksomheder

En registreret skadevolder, der må yde betaling for skade inklusive

moms, kan som nævnt under J.5.1 fradrage momsen af omkostningerne til

udbedring af skaden i tilfælde, hvor skadelidte ikke er momsregistreret

eller ikke har fuld fradragsret for momsen. Skadelidte har i så fald ingen

fradragsret for momsen.

Skadevolders fradragsret for moms er betinget af:

at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens

momspligtige aktiviteter

at erstatningen indeholder moms

at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder

moms

Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer den

forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se

J.5.1.2.2.

J.5.1.3 Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke betale moms af beløbet,

medmindre dette må anses for hel eller delvis betaling for momspligtige

leverancer.

Ved afgørelse af, om et almindeligt

erstatningskrav skal opgøres med eller uden moms, må det, der er anført

ovenfor under J.5.1.2, lægges til grund.

J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af

driftsmidler

Ved opgørelse af momstilsvaret i forbindelse med tilbagetagelse af

driftsmidler mv., der er handlet på afbetalingsvilkår med sædvanligt

ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet mv. overtages i

henhold til det gældende ejendomsforbehold af den oprindelige sælger eller

af en anden virksomhed, f.eks. et finansieringsselskab, jf. Dep.

300.

J.6.1 Sælgers tilbagetagelse

Sælgeren af driftsmidlet mv. kan foretage regulering af momsgrundlaget

med et beløb (uden moms), der godtgøres eller godskrives køberen i

forbindelse med tilbagetagelsen af det solgte på betingelse af, at der

udstedes kreditnota.

Hos køberen af det tilbagetagne aktiv reduceres den fradragsberettigede

købsmoms på grundlag af den kreditnota, sælgeren har udstedt.

Ovennævnte fremgangsmåde finder også anvendelse, hvor køberen er

erklæret konkurs.

J.6.2 Finansieringsselskabets

tilbagetagelse

Et finansieringsselskab - eller en anden virksomhed end den oprindelige

sælger - der har overtaget en kontrakt med ejendomsforbehold, må ikke i

forbindelse med tilbagetagelse af de pågældende aktiver udstede kreditnota

med deklareret moms.

Det samme gælder, selv om selskabet måtte være registreret for salget

af de pågældende varer. Der er ikke i relation til finansieringsselskabet

tale om returvarer.

Selskabet må heller ikke udstede afregningsbilag med deklareret moms,

fordi der ikke er indgået en almindelig handel.

Hvis køberen er gået konkurs, skal der ikke i forbindelse med

finansieringsselskabets tilbagetagelse af det solgte aktiv ske nogen

momsmæssig regulering.

Lignende dokumenter