Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 24. maj 2002 vedr. vindmøllelaugs fradrag for moms af udgifter, der vedrørte salg af kapitalandele.

KEN nr 10101 af 24/05/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 24. maj 2002 vedr. vindmøllelaugs

fradrag for moms af udgifter, der vedrørte salg af kapitalandele.

Klagen skyldes at A Vindmøllelaug I/S

er anset for uberettiget til fradrag for moms

af udgifter, der vedrører Vindmøllelaugets salg af kapitalandele i perioden

1.

januar 1999 til 31. december 1999.

Det fremgår, at Vindmøllelauget er stiftet i 1997 med det formål

at producere elektricitet gennem etablering og drift af

20 vindmøller. Vindmøllelauget indgik i

forbindelse hermed en 25-årig koncessionsaftale med staten vedrørende

vindmølleområdet

indeholdende en klausul om genforhandlingsret ved udløbet af aftalen.

Vindmøllelauget blev oprettet som et interessentskab.

Etableringen af 10 af de i alt 20 møller blev finansieret ved salg af 40.500

interessentskabsandele á 4.250 kr.

Det er oplyst, at interessentskabsandelene oprindeligt kun blev

tilbudt personer, der var bosiddende i X-området, og at videresalg også kun

kunne ske til denne personkreds. Det blev dog ændret, således at alle kunne

købe interessentskabsandelene. Der er ikke noget egentlig marked for

afsætning

af andelene, der typisk heller ikke handles, men der sker dog videresalg i et

begrænset omfang, f. eks. hvis interessenten har økonomiske problemer.

Der var forud for etableringen af vindmølleparken indgået aftale

med X Belysningsvæsen om afsætning af den producerede el. I forbindelse med

liberaliseringen af elmarkedet vil afsætningen imidlertid i fremtiden ske til

en række forskellige el-leverandører.

Vindmøllelaugets repræsentanter har oplyst, at der var et stort

behov for accept af projektet i lokalbefolkningen. Man måtte derfor via

annoncer og brochurer, hvori interessentskabsandelene blev udbudt, informere

Læs alt

om

selve ideen. Der blev derfor bl.a. også arrangeret ”åbent hus”,

hvorom der blev

annonceret.

Vindmøllelauget har siden momsregistreringen i 1997 primært

afholdt udgifter til etablering af vindmølleparken samt til annoncering og

salg

af kapitalandele. Der er for 1999 angivet købsmoms med i alt 5.458.533 kr.,

hvoraf 174.647 kr. vedrører udgifter i forbindelse med annoncering og salg af

kapitalandele. Der er i samme periode angivet salgsmoms med i alt 3.469 kr.,

som primært hidrører fra salg af trøjer, der er påført et billede af den

kommende vindmøllepark.

Selskabets repræsentant har oplyst, at Vindmøllelauget i alt har

afholdt udgifter til moms i forbindelse med annoncering og salg af

interessentskabsandele med 592.131 kr.

Der er ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for

momsen af de i 1999 afholdte udgifter til annoncering og salg af

interessentskabsandele.

Der er som begrundelse herfor henvist til, at salget af

interessentskabsandele må anses som en i medfør af momslovens § 13, stk. 1,

nr.

11, litra e, momsfritaget transaktion. Efter momslovens § 37, stk. 1, kan

registrerede virksomheder kun fradrage moms af de indkøb, der anvendes til

brug

for virksomhedens leverancer og som ikke er fritaget for moms efter lovens §

13. Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for købsmoms af udgifter,

der er afholdt til trykning og udarbejdelse af prospektmateriale, rådgivning

m.v., når udgifterne kan henføres til Vindmøllelaugets salg af

interessentskabsandele eller i øvrigt har til formål at skabe momsfri

indtægter

for virksomheden. Der er herved henvist til EF-domstolens afgørelse i sagen

C-4/94 (BLP-Group). Told- og skatteregionen har endvidere henvist til, at de

pågældende ydelser ikke kan anses som udnyttet som led i en markedsføring af

Vindmøllelaugets virksomhed eller det produkt, der skal afsættes. Selve

salget

af den producerede el sker således direkte til X Belysningsvæsen og indgår

dermed som et led i den generelle forsyningsvirksomhed, der ikke sondrer

mellem

el produceret ved vindkraft eller ved andre forsyningskilder. Den ordinære

forbruger af el vil således være uvidende om, hvilken kraftkilde den

forbrugte

mængde stammer fra. Told- og skatteregionen har derfor fundet, at

markedsføringen ikke har en direkte relation til det erhvervsmæssige salg,

men

må anses som et politisk indlæg i den løbende miljødebat.

Vindmøllelaugets repræsentant har over for Landsskatteretten

principalt nedlagt påstand om, at det anerkendes, at lauget er berettiget til

fradrag for momsen af de omhandlede omkostninger. Subsidiært er nedlagt

påstand

om, at der skønsmæssigt godkendes fradrag for momsen af en del af

omkostningerne.

Det er til støtte for den principale påstand gjort gældende, at

de omhandlede udgifter må anses som etableringsudgifter, for hvilke der er

momsfradragsret. Repræsentanten har herved henvist til EF-domstolens

afgørelse

i sagen C-110/94 (Inzo), hvor domstolen anerkendte fradragsret for udgifter

til

forberedende handlinger til en afgiftspligtig transaktion.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at salg af

interessentskabsandelene ikke kan anses for omfattet af momsfritagelsen i §

13,

stk. 1 nr. 11, litra e, da det af momsvejledningen for 1999, side 71,

fremgår,

at værdipapirer ikke omfatter dokumenter, der giver bestemte rettigheder over

fast ejendom. Ejerandelen i Vindmøllelauget, der tillige omfatter

vindmølleområdet, er derfor ikke et værdipapir, og hverken BLP-dommen eller

de

danske afgørelser om værdipapirer kan således finde anvendelse. Endvidere

vedrørte BLP-dommen salg af aktier, hvilket der ikke er tale om her. Der er

således forskel på den finansielle transaktion, som en aktiehandel er, og det

forhold, at et interessentskab etableres. De omhandlede

interessentskabsandele

kan heller ikke sidestilles med aktier eller anparter, der giver ejeren

egentlige rettigheder, og hvor der er et egentlig marked for afsætning.

Vindmøllerne afskrives endvidere over 20 år, og andelene bliver derfor –

i

modsætning til aktier – mindre og mindre værd.

Repræsentanten har endvidere henvist til EF-domstolens dom i

C-408/98 (Abbey National), og har anført, at det ved denne afgørelse blev

slået

fast, at der er fradrag for fællesomkostninger, uanset om den konkrete

transaktion er momsfritaget. De her omhandlede omkostninger må anses som

sådanne fællesomkostninger, og da lauget er fuldt momspligtigt, udgør

fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 1, 100.

Endvidere har repræsentanten gjort gældende, at de omhandlede

transaktioner, hvis de anses som momsfritagne finansielle transaktioner, må

anses som finansielle bitransaktioner, der efter direktivets artikel 19, stk.

2, 2. pkt. ikke skal medregnes ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret.

Tegningen af interessentskabsandele indgår således hverken skattemæssigt

eller

regnskabsmæssigt som omsætning i interessentskabet, og må derfor i forhold

til

Vindmøllelaugets aktivitet betragtes som bitransaktioner, der ikke har til

formål at give interessentskabet en indtægt af vis varig karakter.

Repræsentanten har herved henvist EF-domstolens domme i C-142/99, C-60/90 og

C-80/95.

Endelig er det gjort gældende, at told- og skatteregionens

afgørelse er udtryk for et praksisskift, som kun kan have fremadrettet

virkning. Direktoratet for Toldvæsenets (nu Told- og Skattestyrelsen)

anerkendte således ved afgørelsen i 1081/88 fradrag for momsen af tilsvarende

etableringsomkostninger, når virksomhedens aktivitet var momspligtig. Da

Told-

og Skattestyrelsen ikke har tilbagekaldt denne afgørelse, må den stadig stå

ved

magt. Vindmøllelauget har disponeret i tillid til denne praksis, og kunne

have

begrænset de omhandlede omkostninger, hvis man havde været bekendt med, at de

ikke ville blive godkendt fradraget.

Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand gjort

gældende, at en del af de omhandlede udgifter må anses som medgået til

generel

markedsføring og reklame, for hvilke der er fradragsret. Repræsentanten har

herved henvist til, at reklamerne og brochurerne udover at fungere som

salgsmateriale tillige medvirkede til accept af projektet i

lokalbefolkningen.

Endvidere vil afsætningen af el efter gennemførelse af liberaliseringen af

el-markedet ske til en række forskellige el-leverandører, og der har derfor

– i

modsætning til hvad told- og skatteregionen har antaget – også været

tale om

reklame/markedsføring af selve produktet. Vindmøllelauget er berettiget til

fradrag for den del af omkostningerne, der må anses som

markedsføringsomkostninger,

uanset hvor lille denne del måtte være.

Landsskatteretten

udtaler:

Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der moms af varer og

ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra

e, er transaktioner, herunder forhandlinger,

med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer,

bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte

rettigheder,

herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når

besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller

bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom, momsfritaget.

Den hertil svarende bestemmelse i 6. momsdirektiv artikel 13

pkt. B, stk. 1, litra d, nr. 5, er sålydende:

”Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager

medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og

enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og med henblik på at forhindre

enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug: ( ) transaktioner,

herunder

forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med

aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og

andre

adkomstbeviser, bortset fra:

- varerepræsentativer

- de i artikel 5, stk. 3, omhandlede rettigheder og

adkomstbeviser”

Artikel 5, stk. 3, omhandler bestemte rettigheder over fast

ejendom, tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en

fast

ejendom og andele af og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk

sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af

en fast ejendom.

Efter momslovens § 37, kan registrerede virksomheder ved

opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen for

virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til

brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 1, kan en registeret virksomhed for

varer, og ydelser, som anvendes både til fradragsberettigede formål og til

andre formål i virksomheden, foretage fradrag for den del, der

forholdsmæssigt

svarer til omsætningen i den registrerede del af virksomheden. Ved opgørelsen

af omsætningen ses bl.a. bort fra omsætningsbeløb, som vedrører

bitransaktioner

vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv

kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og

datterselskabet og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra

købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med

virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Landsskatteretten finder, at salg af interessentskabsdele i

forbindelse med etablering af et interessentskab må anses som levering af en

vare mod vederlag som omhandlet i momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder endvidere, at salg af

interessentskabsandele må anses som en i medfør af momslovens § 13, stk. 1,

nr.

11, litra e, momsfritaget transaktion vedrørende værdipapirer, idet udtrykket

”værdipapirer” må forstås i overensstemmelse med den citerede

direktivbestemmelse, hvorefter transaktioner vedrørende bl.a. andele i

selskaber eller andre sammenslutninger, er momsfritaget.

Retten finder således ikke grundlag for at antage, at de

omhandlede interessentskabsandele er omfattet af undtagelsen til momslovens §

13, stk. 1, nr. 11, litra e, jf. direktivets artikel 5, stk. 3.

De momsbelagte udgifter, der har været forbundet med salg af

disse interessentskabsandele, findes endvidere at have haft en sådan direkte

og

umiddelbar tilknytning til disse salg, at der i overensstemmelse med

EF-domstolens dom i sagen C-4/94, BLP Groupe plc, ikke efter momslovens § 37,

kan foretages fradrag i momsgrundlaget for disse udgifter.

Anvendelsen af momslovens § 38, stk. 1, forudsætter, at de

afholdte udgifter har haft tilknytning til både momspligtige og momsfritagne

aktiviteter. Da Landsskatteretten finder, at udgifterne alene har haft

tilknytning til de momsfritagne aktiviteter, finder retten ikke grundlag for

behandle udgifterne som fællesudgifter efter denne bestemmelse.

Landsskatteretten finder endelig ikke grundlag for at antage, at

der på tidspunktet for afholdelsen af de omhandlede omkostninger bestod en

praksis for godkendelse af fradrag for momsen heraf, som klageren kan støtte

ret på. Der henvises herved til TfS 2001.614.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter