Landsskatteretskendelse af 24. maj 2002 vedr. vindmøllelaugs fradrag for moms af udgifter, der vedrørte salg af kapitalandele.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 24. maj 2002 vedr. vindmøllelaugs
fradrag for moms af udgifter, der vedrørte salg af kapitalandele.
Klagen skyldes at A Vindmøllelaug I/S
er anset for uberettiget til fradrag for moms
af udgifter, der vedrører Vindmøllelaugets salg af kapitalandele i perioden
1.
januar 1999 til 31. december 1999.
Det fremgår, at Vindmøllelauget er stiftet i 1997 med det formål
at producere elektricitet gennem etablering og drift af
20 vindmøller. Vindmøllelauget indgik i
forbindelse hermed en 25-årig koncessionsaftale med staten vedrørende
vindmølleområdet
indeholdende en klausul om genforhandlingsret ved udløbet af aftalen.
Vindmøllelauget blev oprettet som et interessentskab.
Etableringen af 10 af de i alt 20 møller blev finansieret ved salg af 40.500
interessentskabsandele á 4.250 kr.
Det er oplyst, at interessentskabsandelene oprindeligt kun blev
tilbudt personer, der var bosiddende i X-området, og at videresalg også kun
kunne ske til denne personkreds. Det blev dog ændret, således at alle kunne
købe interessentskabsandelene. Der er ikke noget egentlig marked for
afsætning
af andelene, der typisk heller ikke handles, men der sker dog videresalg i et
begrænset omfang, f. eks. hvis interessenten har økonomiske problemer.
Der var forud for etableringen af vindmølleparken indgået aftale
med X Belysningsvæsen om afsætning af den producerede el. I forbindelse med
liberaliseringen af elmarkedet vil afsætningen imidlertid i fremtiden ske til
en række forskellige el-leverandører.
Vindmøllelaugets repræsentanter har oplyst, at der var et stort
behov for accept af projektet i lokalbefolkningen. Man måtte derfor via
annoncer og brochurer, hvori interessentskabsandelene blev udbudt, informere
Læs alt
om
selve ideen. Der blev derfor bl.a. også arrangeret ”åbent hus”,
hvorom der blev
annonceret.
Vindmøllelauget har siden momsregistreringen i 1997 primært
afholdt udgifter til etablering af vindmølleparken samt til annoncering og
salg
af kapitalandele. Der er for 1999 angivet købsmoms med i alt 5.458.533 kr.,
hvoraf 174.647 kr. vedrører udgifter i forbindelse med annoncering og salg af
kapitalandele. Der er i samme periode angivet salgsmoms med i alt 3.469 kr.,
som primært hidrører fra salg af trøjer, der er påført et billede af den
kommende vindmøllepark.
Selskabets repræsentant har oplyst, at Vindmøllelauget i alt har
afholdt udgifter til moms i forbindelse med annoncering og salg af
interessentskabsandele med 592.131 kr.
Der er ved den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for
momsen af de i 1999 afholdte udgifter til annoncering og salg af
interessentskabsandele.
Der er som begrundelse herfor henvist til, at salget af
interessentskabsandele må anses som en i medfør af momslovens § 13, stk. 1,
nr.
11, litra e, momsfritaget transaktion. Efter momslovens § 37, stk. 1, kan
registrerede virksomheder kun fradrage moms af de indkøb, der anvendes til
brug
for virksomhedens leverancer og som ikke er fritaget for moms efter lovens §
13. Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for købsmoms af udgifter,
der er afholdt til trykning og udarbejdelse af prospektmateriale, rådgivning
m.v., når udgifterne kan henføres til Vindmøllelaugets salg af
interessentskabsandele eller i øvrigt har til formål at skabe momsfri
indtægter
for virksomheden. Der er herved henvist til EF-domstolens afgørelse i sagen
C-4/94 (BLP-Group). Told- og skatteregionen har endvidere henvist til, at de
pågældende ydelser ikke kan anses som udnyttet som led i en markedsføring af
Vindmøllelaugets virksomhed eller det produkt, der skal afsættes. Selve
salget
af den producerede el sker således direkte til X Belysningsvæsen og indgår
dermed som et led i den generelle forsyningsvirksomhed, der ikke sondrer
mellem
el produceret ved vindkraft eller ved andre forsyningskilder. Den ordinære
forbruger af el vil således være uvidende om, hvilken kraftkilde den
forbrugte
mængde stammer fra. Told- og skatteregionen har derfor fundet, at
markedsføringen ikke har en direkte relation til det erhvervsmæssige salg,
men
må anses som et politisk indlæg i den løbende miljødebat.
Vindmøllelaugets repræsentant har over for Landsskatteretten
principalt nedlagt påstand om, at det anerkendes, at lauget er berettiget til
fradrag for momsen af de omhandlede omkostninger. Subsidiært er nedlagt
påstand
om, at der skønsmæssigt godkendes fradrag for momsen af en del af
omkostningerne.
Det er til støtte for den principale påstand gjort gældende, at
de omhandlede udgifter må anses som etableringsudgifter, for hvilke der er
momsfradragsret. Repræsentanten har herved henvist til EF-domstolens
afgørelse
i sagen C-110/94 (Inzo), hvor domstolen anerkendte fradragsret for udgifter
til
forberedende handlinger til en afgiftspligtig transaktion.
Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at salg af
interessentskabsandelene ikke kan anses for omfattet af momsfritagelsen i §
13,
stk. 1 nr. 11, litra e, da det af momsvejledningen for 1999, side 71,
fremgår,
at værdipapirer ikke omfatter dokumenter, der giver bestemte rettigheder over
fast ejendom. Ejerandelen i Vindmøllelauget, der tillige omfatter
vindmølleområdet, er derfor ikke et værdipapir, og hverken BLP-dommen eller
de
danske afgørelser om værdipapirer kan således finde anvendelse. Endvidere
vedrørte BLP-dommen salg af aktier, hvilket der ikke er tale om her. Der er
således forskel på den finansielle transaktion, som en aktiehandel er, og det
forhold, at et interessentskab etableres. De omhandlede
interessentskabsandele
kan heller ikke sidestilles med aktier eller anparter, der giver ejeren
egentlige rettigheder, og hvor der er et egentlig marked for afsætning.
Vindmøllerne afskrives endvidere over 20 år, og andelene bliver derfor –
i
modsætning til aktier – mindre og mindre værd.
Repræsentanten har endvidere henvist til EF-domstolens dom i
C-408/98 (Abbey National), og har anført, at det ved denne afgørelse blev
slået
fast, at der er fradrag for fællesomkostninger, uanset om den konkrete
transaktion er momsfritaget. De her omhandlede omkostninger må anses som
sådanne fællesomkostninger, og da lauget er fuldt momspligtigt, udgør
fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 1, 100.
Endvidere har repræsentanten gjort gældende, at de omhandlede
transaktioner, hvis de anses som momsfritagne finansielle transaktioner, må
anses som finansielle bitransaktioner, der efter direktivets artikel 19, stk.
2, 2. pkt. ikke skal medregnes ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret.
Tegningen af interessentskabsandele indgår således hverken skattemæssigt
eller
regnskabsmæssigt som omsætning i interessentskabet, og må derfor i forhold
til
Vindmøllelaugets aktivitet betragtes som bitransaktioner, der ikke har til
formål at give interessentskabet en indtægt af vis varig karakter.
Repræsentanten har herved henvist EF-domstolens domme i C-142/99, C-60/90 og
C-80/95.
Endelig er det gjort gældende, at told- og skatteregionens
afgørelse er udtryk for et praksisskift, som kun kan have fremadrettet
virkning. Direktoratet for Toldvæsenets (nu Told- og Skattestyrelsen)
anerkendte således ved afgørelsen i 1081/88 fradrag for momsen af tilsvarende
etableringsomkostninger, når virksomhedens aktivitet var momspligtig. Da
Told-
og Skattestyrelsen ikke har tilbagekaldt denne afgørelse, må den stadig stå
ved
magt. Vindmøllelauget har disponeret i tillid til denne praksis, og kunne
have
begrænset de omhandlede omkostninger, hvis man havde været bekendt med, at de
ikke ville blive godkendt fradraget.
Repræsentanten har til støtte for den subsidiære påstand gjort
gældende, at en del af de omhandlede udgifter må anses som medgået til
generel
markedsføring og reklame, for hvilke der er fradragsret. Repræsentanten har
herved henvist til, at reklamerne og brochurerne udover at fungere som
salgsmateriale tillige medvirkede til accept af projektet i
lokalbefolkningen.
Endvidere vil afsætningen af el efter gennemførelse af liberaliseringen af
el-markedet ske til en række forskellige el-leverandører, og der har derfor
– i
modsætning til hvad told- og skatteregionen har antaget – også været
tale om
reklame/markedsføring af selve produktet. Vindmøllelauget er berettiget til
fradrag for den del af omkostningerne, der må anses som
markedsføringsomkostninger,
uanset hvor lille denne del måtte være.
Landsskatteretten
udtaler:
Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der moms af varer og
ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra
e, er transaktioner, herunder forhandlinger,
med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer,
bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte
rettigheder,
herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når
besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller
bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom, momsfritaget.
Den hertil svarende bestemmelse i 6. momsdirektiv artikel 13
pkt. B, stk. 1, litra d, nr. 5, er sålydende:
”Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager
medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og
enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og med henblik på at forhindre
enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug: ( ) transaktioner,
herunder
forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med
aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og
andre
adkomstbeviser, bortset fra:
- varerepræsentativer
- de i artikel 5, stk. 3, omhandlede rettigheder og
adkomstbeviser”
Artikel 5, stk. 3, omhandler bestemte rettigheder over fast
ejendom, tinglige rettigheder, som giver indehaveren heraf brugsret til en
fast
ejendom og andele af og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk
sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af
en fast ejendom.
Efter momslovens § 37, kan registrerede virksomheder ved
opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen for
virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til
brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.
Efter momslovens § 38, stk. 1, kan en registeret virksomhed for
varer, og ydelser, som anvendes både til fradragsberettigede formål og til
andre formål i virksomheden, foretage fradrag for den del, der
forholdsmæssigt
svarer til omsætningen i den registrerede del af virksomheden. Ved opgørelsen
af omsætningen ses bl.a. bort fra omsætningsbeløb, som vedrører
bitransaktioner
vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv
kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og
datterselskabet og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra
købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med
virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Landsskatteretten finder, at salg af interessentskabsdele i
forbindelse med etablering af et interessentskab må anses som levering af en
vare mod vederlag som omhandlet i momslovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten finder endvidere, at salg af
interessentskabsandele må anses som en i medfør af momslovens § 13, stk. 1,
nr.
11, litra e, momsfritaget transaktion vedrørende værdipapirer, idet udtrykket
”værdipapirer” må forstås i overensstemmelse med den citerede
direktivbestemmelse, hvorefter transaktioner vedrørende bl.a. andele i
selskaber eller andre sammenslutninger, er momsfritaget.
Retten finder således ikke grundlag for at antage, at de
omhandlede interessentskabsandele er omfattet af undtagelsen til momslovens §
13, stk. 1, nr. 11, litra e, jf. direktivets artikel 5, stk. 3.
De momsbelagte udgifter, der har været forbundet med salg af
disse interessentskabsandele, findes endvidere at have haft en sådan direkte
og
umiddelbar tilknytning til disse salg, at der i overensstemmelse med
EF-domstolens dom i sagen C-4/94, BLP Groupe plc, ikke efter momslovens § 37,
kan foretages fradrag i momsgrundlaget for disse udgifter.
Anvendelsen af momslovens § 38, stk. 1, forudsætter, at de
afholdte udgifter har haft tilknytning til både momspligtige og momsfritagne
aktiviteter. Da Landsskatteretten finder, at udgifterne alene har haft
tilknytning til de momsfritagne aktiviteter, finder retten ikke grundlag for
behandle udgifterne som fællesudgifter efter denne bestemmelse.
Landsskatteretten finder endelig ikke grundlag for at antage, at
der på tidspunktet for afholdelsen af de omhandlede omkostninger bestod en
praksis for godkendelse af fradrag for momsen heraf, som klageren kan støtte
ret på. Der henvises herved til TfS 2001.614.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Sag om, hvorvidt SKAT med rette har ophævet de sagsøgtes fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for fællesregistreringens etablering under henvisning til, at der foreligger misbrug Domsdatabasen · 26. marts 2021
- Moms, hel eller delvis fradragsret Retsinformation · 7. juni 2000
- Momspligt Retsinformation · 7. juni 2000
- Moms - parkeringsafgifter - offentlig virksomhed Retsinformation · 6. december 2022
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. september 2017. — Elecdey Carcelen SA m.fl. mod Comunidad Autónoma de Castilla-La Mancha. EU-domme · 20. september 2017
- Sø- og Handelsrettens dom i sag om, hvorvidt køber af en virksomhed er berettiget til erstatning i anledning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold ændret, således at det indstævnte bo til køberen skal betale 1.894.871 kr. med procesrente. Køberen skal til boet betale en godtgørelse indtil indestående på deponeringskonto er frigivet til boet Domsdatabasen · 31. marts 2009
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 1. juni 2017 EU-domme · 1. juni 2017
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 28. oktober 2004
- 2004/393/EF: Kommissionens beslutning af 12. februar 2004 om de fordele, som regionen Vallonien og Brussels South Charleroi Airport har indrømmet luftfartsselskabet Ryanair ved selskabets etablering i Charleroi (meddelt under nummer C(2004) 516) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 12. februar 2004
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023