MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit J Fradrag
Virksomheder har som hovedregel ret til at trække momsen
(købsmoms) fra på de varer og ydelser, der anvendes til brug for
virksomhedens momspligtige
leverancer.
3 typer fradragsret
Der sondres mellem tre forskellige former for fradragsret,
nemlig
fuld fradragsret, f.eks. varer indkøbt til videresalg, maskiner til
brug for virksomhedens produktion og ydelser til brug for
virksomhedens momsmæssige aktiviteter, jf. § 37
delvis fradragsret, f.eks. edb-udstyr, kontorinventar og telefon,
der bruges både erhvervsmæssigt og privat/til virksomheden uvedkommende
formål, eller som bruges af en virksomhed, der sælger såvel momspligtige
varer og ydelser som momsfri ydelser, jf. §§ 38 - 41
ingen fradragsret, dvs. indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens
salg af varer og ydelser, eller vedrører formål, der er nævnt i §
42.
J.1 Fuld fradragsret § 37
Bestemmelsen i § 37 fastsætter reglerne om fradragsret for moms på
indkøb mv. der udelukkende anvendes til brug for momspligtig virksomhed,
dvs. fuld fradragsret for købsmomsen.
Bestemmelsen svarer til
artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv.
J.1.1 Fuld fradragsret § 37, stk. 1
Ifølge § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af
afgiftstilsvaret fradrage momsen af
virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til
brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter §
13, herunder leverancer udført i udlandet.
Læs alt
Den
fradragsberettigede moms er momsen af virksomhedens indkøb eller den moms,
som virksomheden i øvrigt skal betale for varer og ydelser, der anvendes i
forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer, dvs. i forbindelse
med driften af den momspligtige virksomhed. Det gælder også leverancer
udført i udlandet.
Det er ikke afgørende for fradragsretten,
om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige
leverancer. Indkøb til brug for eksport eller andre leverancer mv. til
0-sats, jf. §§ 14-21 og 34, er derfor fuldt
fradragsberettigede.
Der er derimod ikke fradragsret for
indkøb mv. til brug for leverancer af varer og ydelser, der er fritaget
for moms efter § 13. Det betyder bl.a., at den finansielle sektor i vidt
omfang ikke kan fratrække momsen på sine indkøb.
Momslovens §
37, stk. 1, skal ses i lyset af 6. momsdirektivs artikel 17 og
EF-domstolens fortolkning af bestemmelsen. Af EF-domstolens kendelse i sag
C-4/94 (BLP-Group plc), der vedrørte fradrag for købsmoms af varer og
ydelser i tilknytning til momsfritagne leverancer, fremgår, at artikel 17
i 6. momsdirektiv medfører, at når en momspligtig person leverer
tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter disse til en
momsfritaget transaktion, har sidstnævnte ikke fradragsret for købsmomsen.
Dette gælder, selv om den fritagne ydelse skal bruges til en momspligtig
leverance. Se tillige TfS 1996, 320.
Momsnævnet har i
TfS 1996, 563 nægtet fradrag for momsen af en advokatregning i forbindelse
med en fuldt momspligtig virksomheds salg af aktier. Det pågældende
selskabs momspligtige aktiviteter bestod af udlejning/leasing af
driftsmidler. Nævnet fandt, at det følger af dommen i EF-Domstolens
afgørelse af 6. april 1995 i sagen BLP-Group plc, C-4/94, at der ikke kan
indrømmes fradragsret for momsen af advokatregningen. Momsfritagne
transaktioner, f.eks. finansielle transaktioner, kan ikke give anledning
til fradrag. Hvis en indkøbt ydelse skal bruges til en fritaget aktivitet,
er der ingen fradragsret, uanset om virksomheden i øvrigt er fuldt
momspligtig, og provenuet fra aktiesalget skal anvendes i den momspligtige
virksomhed.
Styrelsen har i TfS 1999, 854 orienteret om, at
en told- og skatteregion i to sager har nægtet fradrag for moms af
udgifter, der knytter sig til leverancer, som er fritaget for moms efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11, jf. momslovens § 37. Regionen
henviste til TfS 1996, 563 og EF-domstolens afgørelse af 6. april 1995 i
sagen med BLP Group plc (SU 1995, 235).
I den ene sag havde
en virksomhed, der var frivillig registreret for dels udlejning af fast
ejendom, dels køb mv. af fast ejendom med henblik på efterfølgende salg
til en registreret virksomhed, fratrukket momsen af omkostningerne ved
salg af virksomhedens ejendomme. Regionen anerkendte ikke fradragene med
henvisning til, at salg af fast ejendom er momsfritaget efter momslovens §
13, stk. 1, nr. 9, og at lovens § 37 alene giver fradrag for moms af
udgifter, der knytter sig til leverancer, som ikke er fritaget for afgift
efter momslovens § 13.
Landsskatteretten har i TfS 2000, 692
stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse, hvorefter der ikke kan
godkendes fradrag for moms af salgsudgifter ved afståelse af fast ejendom,
uanset at udlejningen af ejendommen havde været frivilligt
momsregistreret. Landsskatteretten fandt videre, at selvom der tidligere
havde været en fast og indarbejdet praksis støttet på momsnævnsafgørelser
for, at der godkendes fradrag for moms af salgsudgifter ved salg af fast
ejendom, der var anvendt i en momsregistreret virksomhed, fandtes denne
praksis allerede ved henvisningen til EF-dommen, BLP Groupe, i
Momsvejledningen fra 1996, afsnit J.1.1 samt i Momsnævnets afgørelser i
TfS 1996, 320 og TfS 1996, 563 at være ændret. Afgørelsen er indbragt for
domstolene.
I den anden sag havde en virksomhed i forbindelse
med en børsintroduktion fratrukket momsen af udgifter til rådgivere samt
udfærdigelse af prospekt. Regionen nægtede fradrag for momsen, idet salg
af aktier i forbindelse med en børsintroduktion er en momsfritaget
finansiel transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og
idet § 37 alene giver fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til
leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.
Landsskatteretten
har i SKM2001.272.LSR stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse,
hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for moms af udgifter i
forbindelse med børsintroduktion. Børsintroduktionen involverede en række
rådgivere såsom emissionsbank, advokater og revisorer. Herudover afholdtes
udgifter til udfærdigelse af prospekt. En mindre del af disse omkostninger
var momsbelagte. Landsskatteretten fandt endvidere, at den tidligere
praksis for at godkende fradrag for momsen af omkostninger som de her
omhandlede, blev ændret allerede ved henvisningen til BLP-dommen i
Momsvejledningen fra 1996, afsnit J.1.1, samt i Momsnævnets afgørelser
refereret i TfS 1996, 320 og TfS 1996, 563.
EF-domstolen
har i sag C-408/99, Abbey National plc., som er omtalt i TSS cirkulære nr.
34 fra den 4. oktober 2001, udtalt sig om fradragsretten for moms af
honorarer for forskellige tjenesteydelser, der er erhvervet med henblik på
at gennemføre overdragelsen af en forretningsejendom i drift.
Dommen vedrører fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 5, stk.
8, og artikel 17, stk. 2, litra a). Det spørgsmål, som domstolen skulle
tage stilling til var således, om overdrageren havde fradrag for den moms
af udgifter, der havde belastet de tjenesteydelser, som var erhvervet med
henblik på at gennemføre overdragelsen, når en medlemsstat har gjort brug
af den mulighed, der er foreskrevet i 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8,
på en sådan måde, at en hel eller delvis overdragelse af en samlet
formuemasse betragtes som om der ikke foreligger levering af goder.
Dommens konklusion er, at der er fradragsret for den moms af
udgifter, som overdrageren har afholdt for tjenesteydelser, der er
erhvervet for at gennemføre overdragelsen af en samlet formuemasse efter
direktivets artikel 5, stk. 8.
Fradragsretten gælder i samme
omfang som udgifter vedrørende formuemassen inden overdragelsen gav adgang
til hel eller delvis fradragsret. Det er således en betingelse, at
udgifterne har en direkte og umiddelbar tilknytning til en klart afgrænset
del af hans økonomiske virksomhed, således at omkostningerne for de nævnte
tjenesteydelser er en del af de almindelige omkostninger, som er forbundet
med denne del af virksomheden. Er alle transaktioner herfra pålagt moms,
kan den afgiftspligtige fradrage hele den betalte moms. Hvis overdrageren
foretager såvel afgiftspligtige som afgiftsfrie transaktioner kan alene en
forholdsmæssig del af momsen fradrages i overensstemmelse med direktivets
artikel 17, stk. 5.
Som en konsekvens af Abbey-dommen har en
afgiftspligtig person ved hel eller delvis overdragelse af en samlet
formuemasse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., hel eller delvis
fradragsret for moms på ydelser indkøbt i forbindelse med overdragelsen,
herunder også i de tilfælde, hvor den samlede formuemasse udgør fast
ejendom.
Abbey-dommen fastslår, at fritagelsesbestemmelsen i
momslovens § 13 og 6. momsdirektivs artikel 13 ikke er relevant, når der
er tale om hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse efter
direktivets artikel 5, stk. 8, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.
Ved afgørelsen af fradragsretten for moms skal der derfor -
forinden der ses på fritagelsesbestemmelsen i § 13 - tages stilling til,
om de tjenesteydelser som overdrageren har erhvervet, er sket med henblik
på at gennemføre en hel eller delvis overdragelse af en virksomhed (samlet
formuemasse).
Virksomheder, der driver økonomisk virksomhed med
udlejning af fast ejendom, for hvilken virksomheden er frivilligt
momsregistreret, jf. momslovens § 51, og som foretager indkøb af varer og
ydelser til brug for overdragelse af virksomhedens aktiver som led i hel
eller delvis overdragelse af virksomheden, har derfor fradragsret for moms
af de omhandlede ydelser i samme omfang som de udgående transaktioner i
den overdragende virksomhed eller del heraf er momspligtige.
Landsskatteretten
har i SKM2001.458.LSR truffet afgørelse om, at et momsregistreret
konkursbo ikke kunne indrømmes fradrag for moms af advokatomkostninger til
førelse af en retssag, da der konkret ikke var tale om
advokatomkostninger, der knyttede sig til afviklingen af konkursboets
momspligtige aktiviteter. Retssagen mod A A/S konkurs vedrørte
spørgsmålet om en af A A/S afgivet erklæring til banken gav grundlag
for at pålægge A A/S at friholde banken for tab opstået i forbindelse med
A A/S`datterselskabs aktiviteter med valutaterminsforretninger,
som var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Landsskatteretten fandt, at A A/S´afgivelse af erklæringen ikke har en
direkte tilknytning til den momspligtige aktivitet, der blev udøvet i
selskabet, og at de momsbelagte udgifter, der har været forbundet med
retssagen har en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til afgivelsen af
erklæringen, at der i overensstemmelse med EF-domstolens dom i sag C-4/94
BLP Groupe plc ikke efter momslovens § 37 kan foretages fradrag for moms
af disse udgifter.
EF-domstolen
har i sag C-98/98 (Midland Bank plc.) taget stilling til
momsfradragsretten for advokathonorarer for juridisk bistand til en bank.
Spørgsmålet i sagen var, om de juridiske tjenesteydelser havde forbindelse
til transaktioner, for hvilke der var fradragsret for moms, eller om
tjenesteydelserne også vedrørte bankens generelle transaktioner, for
hvilke der ikke var ret til fradrag for moms. Domstolen fastslog, at art.
2 i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at en direkte og umiddelbar
forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere
udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er
nødvendig, for at en afgiftspligtig person kan fratrække momsen, og for at
omfanget af denne ret kan fastlægges. Domstolen bestemte også, at det
tilkommer den nationale domstol at bruge kriteriet om den direkte og
umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt
sag
.
Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøbene mv. udelukkende anvendes
til brug for den registreringspligtige virksomhed. Hvis indkøb også
anvendes til andre formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig
virksomhed, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38-41.
EF-domstolen
har i sagen C-400/98 Birgitte Breitsohl afgjort, at når en momspligtig
person handler som en sådan, har vedkommende ret til straks at fratrække
den moms, der skyldes eller er betalt for de omkostninger, der er afholdt
til brug for de transaktioner, som han har til hensigt at gennemføre, og
som giver ret til fradrag, uden at han skal afvente påbegyndelsen af
virksomhedens faktiske drift. Se også dommen i sagerne C-110/98 og
C-147/98 Gabalfrisa og dommen i sagen C-396/98 Grundstückgemeinschaft
Schlossstrasse. Se endvidere afsnit C.1.4.
Landsskatteretten
har i TfS 1999, 903 truffet afgørelse om, at et symfoniorkester, der havde
både momspligtige og momsfrie aktiviteter, fik godkendt fuldt fradrag for
moms af udgift til leje af øvelokale, idet udgifterne til leje af lokalet
blev anset for udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige
leverancer.
Styrelsen har i TfS 1998, 605 udtalt, at
broafgifter, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af
driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand.
Fradragsretten afhænger dermed af, hvilket køretøj der er tale om, og hvad
køretøjet anvendes til. Se J.3.1.7 og J.2.4.
Styrelsen har i
TfS 1998, 772, truffet afgørelse om, at rederier, som modtager fakturaer
med moms, som efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 eller 9 retteligt burde
være eksklusive moms, ikke kan fradrage momsen. Afgørelsen har virkning
fra 1. januar 1999.
Styrelsen har i TfS, 1998, 798, truffet
afgørelse om, at en virksomhed, som modtog en faktura inklusive dansk
moms, ikke var berettiget til at fratrække momsbeløbet på momsangivelsen.
Det omhandlede momsbeløb var anført i strid med momslovens § 16 (ydelser
vedrørende fast ejendom). Der er således ikke fradragsret for momsbeløb,
som er påført en faktura i strid med momslovens regler herom. Afgørelsen
har virkning fra 1. januar 1999.
Der er fortsat mulighed for,
at parterne indbyrdes kan berigtige fejlen, hvis der er opkrævet moms af
leverancer, som retteligt burde være eksklusive
moms.
Styrelsen har i TfS 2000, 739 udtalt, at konkursboer
efter tømte overskudsselskaber ikke kan anses for at være omfattet af
momslovens § 3. Boerne kan herefter ikke opnå fradragsret for eller
refusion af moms af udgifter, som disponeres af boerne.
I TfS
2000, 812 har styrelsen uddybende meddelt, at ændringen vedrørende
fradragsret/refusion efter tømte overskudsselskaber, har virkning for de
konkursboer, hvor skifteretten den 1/10 2000 eller senere modtager udkast
til afsluttende boregnskab m.v., jf. konkurslovens § 148
.
Der er ikke
fradragsret for moms af pålagte sagsomkostninger i forbindelse med
retssager. Udgifter til pålagte sagsomkostninger kan ikke
anses at vedrøre indkøb af momsbelagte varer og ydelser som
omhandlet i momslovens § 37, stk. 1. Hverken modparten eller dennes
advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed,
der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden
er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte
ydelser. Da virksomheden imidlertid ikke har krav på at få og heller
ikke antages at have kendskab til størrelsen af disse faktiske udgifter,
kan virksomheden allerede af den grund ikke anses for berettiget til
fradrag for et af sagsomkostningerne beregnet momsbeløb, idet der ikke er
sikkerhed for, at dette beregnede beløb svarer til den faktiske
momsudgift. Se tillige SKM2001.457.LSR.
Landsskatteretten
har i SKM2001.549.LSR truffet afgørelse om, at et forsikringsselskab er
berettiget til at fradrage moms af udgifter til udbedring af fejl og
mangler på private beboelsesejendomme som selskabet var erstatningspligtig
for som følge af fejl i tilstandsrapporter udarbejdet af de i selskabet
ansatte bygningssagkyndige. Retten bemærkede, at selskabet er momspligtig
af de byggekonsulentydelser, der leveres i form af tilstandsrapporter.
Erstatningskravene må anses opstået som led i den momspligtige aktivitet,
jf. herved TfS 1986.615 H, og er ikke en forsikringsydelse til en
forsikringsberettiget. Landsskatteretten finder, at selskabet herefter må
have adgang til at fradrage moms af de omhandlede udgifter til udbedring
af fejl og mangler, som selskabet er erstatningspligtig for som
"skadevolder" ved fejl i de af selskabet udfærdigede tilstandsrapporter,
jf. momslovens § 37, og TfS 1990.35, uanset at selskabet ikke har nogen
del i selve fejlen eller manglerne ved den faste ejendom.
Skatteministeriet overvejer ved redaktionens slutning, om sagen skal
indbringes for domstolene.
Øresundsbroen
Den faste forbindelse over Øresund åbnede 1. juli år 2000.
Forbindelsen pålægges en passageafgift, der opkræves på den svenske side
af sundet.
Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk
og svensk territorium, pålægges passageafgiften moms delvis i Danmark og
delvis i Sverige. Virksomheder registreret i Danmark har fradragsret for
både det danske og det svenske momsbeløb i
Danmark.
Fradragsretten gælder også for virksomhedens
personbiler, uanset der efter de gældende regler ikke er fradrag for moms
vedrørende drift af personbiler, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Se
J.3.6.
J.1.1.1 Praksis
Der er i en række afgørelser taget stilling til, hvornår en virksomheds
indkøb af varer og ydelser kan anses for udelukkende at blive anvendt til
brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Afgørelserne
vedrører i det væsentlige købsmomsen vedrørende anlægsaktiver,
driftsmidler, inventar samt løbende driftsudgifter, herunder udgifter til
personale og reklame.
Anlægsaktiver
Hvis købsmomsen vedrører anskaffelse af anlægsaktiver, kan momsen
fradrages, hvis aktivet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens
momspligtige leverancer.
Det afgørende er, om anlægsaktivet
efter en konkret vurdering kan anses for at have en nødvendig eller i
hvert fald almindelig og naturlig tilknytning til den momsregistrerede
virksomhed samt indgår som en integreret del af virksomheden med den
følge, at det anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Formål, som er virksomheden uvedkommende eller som efter en konkret
vurdering ikke udgør et naturligt led i den momsregistrerede virksomheds
drift og omsætning, bevirker, at der ikke er fradragsret efter § 37. De
spørgsmål, som har været behandlet, har typisk vedrørt anlægsaktiver, som
efter deres art også kan bruges privat eller er omfattet af bestemmelserne
i §§ 38-42. Endelig kan momsen af aktiver, der anses for at vedrøre
virksomhedens leverancer, som er fritaget for moms efter § 13, ikke
fradrages.
Som eksempel kan nævnes Dep. 508, hvor
fradragsret blev anerkendt for momsen af byggeomkostningerne ved
opførelsen af et enfamiliehus, der udelukkende blev anvendt til kontor og
udstilling. Momsen vedrørende den faste ejendoms sauna og svømmebassin
kunne dog i den konkrete sag ikke fratrækkes, selv om disse faciliteter
ikke blev anvendt privat, men kun af kunder og personale. Svømmebassinet
og saunaen fandtes ikke at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og
momspligtige leverancer.
Købsmoms vedrørende svømmebassiner
er dog blevet accepteret som fradragsberettiget i tilfælde, hvor den
momsregistrerede virksomhed har bestået f.eks. i drift af et hotel, et
feriecenter eller en campingplads, og hvor bassinet har været en
underholdningsforanstaltning for de besøgende. I disse tilfælde er aktivet
blevet anset for udelukkende at vedrøre virksomhedens leverancer. Hvis
virksomheden udlejer svømmebassinet til skoler eller foreninger til
sportsaktiviteter, opfyldes kravet om den udelukkende anvendelse til
virksomhedens momspligtige leverancer ikke, og momsen vedrørende disse
aktiviteter kan følgelig ikke fratrækkes. Se afsnit D.
Når
f.eks. et svømmebassin, sauna, solarium, motionsredskaber mv. er anskaffet
til personalets brug i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler,
er der fradragsret for købsmomsen. Aktiverne indgår som en integreret del
af virksomhedens normale omklædnings- og badefaciliteter, hvor købsmomsen
også er fradragsberettiget. Se Mn. 1312.
Som yderligere eksempler
på anlægsaktiver, hvor købsmomsen er anset for fradragsberettiget, kan
nævnes en skurby/containerby, som medarbejdere i en entreprenørvirksomhed
bruger til at overnatte i. I vurderingen af, om aktivet (skurbyen) kun
bruges til virksomhedsrelevante formål, skal henses til, om disponeringen
af rummene er usikker, om containerne kan flyttes, om medarbejderen kun
bruger skurbyen, når han skal på arbejde, og om det er nødvendigt på grund
af arbejdets art at bruge et sådant overnatningssted. Nævnet anførte, at
skurbyen ikke skal betragtes som bolig i momslovens forstand. Se
Mn.1351.
Endvidere har Momsnævnet i TfS 1996, 217 indrømmet
fradrag for købsmomsen af udgifter til byggeri. Ifølge lokalplanen for
området måtte ejendommen kun anvendes til opførelse og drift af
feriecenterbebyggelse, ligesom byggeriet skulle opfylde reglerne i lov om
hotelvirksomhed samt lov om sommerhuse og camping. Momsnævnet fandt efter
en konkret vurdering, at byggeriet havde karakter af hotel og følgelig
skulle bruges til at drive momspligtig hotelvirksomhed. Nævnet anførte, at
der efter dets opfattelse må lægges vægt på andre myndigheders
karakteristik i relation til plan- og byggelovgivning samt
hotellovgivning.
Der er også anerkendt fradragsret for moms
af byggemodning af arealer, der skulle bruges til opførelse af bygninger
mv. til virksomhedens eget brug. Dette gjaldt dog ikke moms af
byggemodning af arealer, der var bestemt til salg.
På den
anden side kan moms af udgiften til nedrivning af bygninger fradrages
som købsmoms i tilfælde, hvor der ville have været fradragsret for
omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Dette gælder, selv om det
frigjorte areal skal sælges, anvendes til boligbyggeri eller andet formål,
hvor der ikke er fradragsret.
Der er derimod ikke
fradragsret for eventuel efterfølgende byggemodning i de nævnte
tilfælde.
Hvis aktiverne overgår til anden anvendelse, f.eks.
til private formål, skal reglerne om udtagning anvendes, jf. momslovens §
8, stk. 2, og § 28, stk. 4. Se tillige J.4 om regulering af købsmoms for
driftsmidler mv., der er omfattet af momslovens §§ 43-44
(investeringsgoder).
Byggeri for egen
regning
Se afsnit Q.1.4.5. om fradrag i virksomheder, der opfører byggeri for
egen regning.
Driftsmidler
Købsmoms af driftsmidler, som en registreret virksomhed har anskaffet
til brug i virksomheden, kan fradrages. Betingelsen for fuldt fradrag er
også i dette tilfælde, at driftsmidlerne kun bruges i virksomheden, og at
de udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er
momsfritaget efter momslovens § 13.
Ligesom ved spørgsmålet
om fradragsret for moms af anlægsaktiver skal der i hvert enkelt tilfælde
ske en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller
naturlig for virksomhedens momspligtige virke. Uvedkommende formål kan
ikke accepteres, hvis der skal opnås fuld fradragsret for købsmomsen efter
§ 37.
Som eksempel på driftsmidler, hvoraf moms kan
fradrages, kan nævnes biltelefoner, også selv om de er installeret i en
personvogn. Det kræves, at det er godtgjort, at der kun er tale om
erhvervsmæssig brug i en momspligtig virksomhed.
Også moms
ved køb af køretøjer, f.eks. vare- og lastvogne, knallerter og cykler, kan
fratrækkes fuldt ud, forudsat at køretøjerne udelukkende anvendes til brug
for virksomhedens leverancer. Moms ved køb af personvogne, der er
indrettet til at transportere højst 9 personer, kan ikke fradrages, uanset
om køretøjet bruges helt eller delvist i virksomheden. Se § 42, stk. 1,
nr. 7 og J.3.1.7.
Som eksempler på udgifter til aktiver, der
på trods af deres private præg er anset for at vedrøre den momspligtige
virksomheds leverancer, kan nævnes udgifter til TV- og videoapparater, som
bruges på danske fiskefartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.
Det samme gælder musikinstrumenter, som tilhører virksomheden, og som er
købt til brug for et orkester, hvis medlemmer alle er medarbejdere i
virksomheden. Denne praksis skal ses i lyset af, at medarbejdernes trivsel
påvirker virksomheden og dens omsætning, og at aktiverne bruges på
arbejdspladsen og tillige i virksomhedens interesse.
For
driftsmidler, som overgår til anden anvendelse, gælder tilsvarende regler
som for anlægsaktivers overgang til anden anvendelse, jf. ovenfor.
Løbende driftsudgifter
Løbende driftsudgifter, der udelukkende afholdes til brug for
virksomhedens momspligtige leverancer, berettiger til fradrag. I det
omfang, der afholdes udgifter til private formål, kan der ikke opnås
fradrag. Derfor skal det i første omgang vurderes, om udgiften er anvendt
til en vare/ydelse, der kan anvendes privat. Hvis det er tilfældet,
skal det dernæst afgøres, om udgiften i det konkrete tilfælde må anses at
være afholdt udelukkende til brug for den momspligtige virksomhed.
Der kan således som udgangspunkt ikke indrømmes momsfradrag
for driftsudgifter afholdt før en momsregistrering. Momsnævnet har i TfS
1997, 449 truffet afgørelse om, at der for løbende leverancer som telefon,
telefax og elektricitet, hvor faktureringen vedrørte tiden både før og
efter registreringen, alene er et forholdsmæssigt fradrag.
Som eksempler på driftsudgifter, hvis købsmoms er anerkendt
fratrukket, kan nævnes udgifter til drift af de anlægsaktiver og
driftsmidler, der er omtalt ovenfor, udgifter til drift af el- og
gasværkers demonstrationslokaler for husholdningsapparater og sammes
indkøb af levnedsmidler til brug ved demonstrationerne. Se også TfS
1994, 756, hvor momsen af udgifterne til reparations- og
vedligeholdelsesarbejder på en klosterkirke, der tilhørte et gods, blev
anerkendt som fradragsberettiget købsmoms, fordi klosterets drift blev
anset for en integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende
godset.
Momsnævnet har ligeledes i TfS 1996, 184 truffet afgørelse om, at en
selvstændig juridisk enhed ikke kunne fratrække moms vedrørende
reklameudgifter afholdt for en anden juridisk enhed, som ikke drev
momsregistreret virksomhed. Der var tale om et selskab, der afholdt
annonceomkostninger for et andet selskabs annoncer i førstnævnte selskabs
reklameavis.
Momsnævnet har videre i TfS 1998, 246 truffet
afgørelse om, at der ikke kan gives momsfradragsret for arbejde udført af
en advokat og en revisor i forbindelse med et selskabs køb af egne
anparter. Momsnævnet begrundede afgørelsen med, at den ydede rådgivning -
rådgivning i tilslutning til køb af egne anparter - vedrører en
momsfritaget finansiel transaktion. Samtidig med, at selskabet købte sine
egne anparter hos hovedanpartshaveren, leverede det en momsfritaget
finansiel transaktion over for de tilbageværende anpartshavere i form af
ejerskabet over selskabet. Nævnet anså en del af advokatens arbejde
for udført i forbindelse med selskabets øvrige virksomhed og indrømmede
selskabet fradragsret for denne del af fakturaen.
Som
yderligere eksempler på tilfælde, hvor der er fradragsret for købsmomsen,
kan nævnes udgifter til udsmykning i en momsregistreret virksomhed. Se TfS
1995, 687, hvor Momsnævnet godkendte fradragsret for købsmomsen af nogle
malerier, der skulle hænge på væggen i virksomhedens lokaler. Der er også
fradragsret for købsmomsen på udgifter til blade, fagblade, faglitteratur,
personale- og kundeblade inden for den registrerede virksomheds område
samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges frem til kunderne, f.eks. i
frisørsaloner.
Momsnævnet har indrømmet en kommunes
kloakforsyning fradrag for momsen af de afholdte omkostninger, som
vedrørte restaureringen af en sø, idet Momsnævnet fandt, at omkostningerne
vedrørte kloakforsyningens momspligtige opgaver, jf. TfS 1995,
474.
Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at
moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som anvendes af en
virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere, kan
fradrages efter momslovens almindelige regler. Mobiltelefoner er således
ikke omfattet af den særlige regel i momslovens § 40, stk.
2.
Momsnævnet har i TfS 1998, 363 truffet afgørelse om, at et
markedsanalysefirma har fradragsret for moms af indkøb af respondentgaver.
Gaverne var et nødvendigt led i opnåelsen af svar fra testpersoner.
Gaverne blev først udleveret, når der var svaret.
Nævnet
fandt ikke, at disse gaver var omfattet af momslovens § 42, stk 1, nr. 5,
der bl.a. undtager gaver fra fradragsretten. Nævnet lagde herved til
grund, at de pågældende respondentgaver ikke er gaver i momslovens
forstand, men må anses som betaling for et stykke arbejde udført for
virksomheden.
Personaleudgifter
Ud fra synspunktet om, at personalerelaterede udgifter normalt er
fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for
virksomhedens leverancer, kan købsmomsen heraf fradrages i
momstilsvaret.
Derfor kan købsmoms af arbejdstøj og
uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet, når
det arbejder for virksomheden, fradrages. Det samme gælder moms af
arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller
tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed uden at kræve betaling for
det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det
er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj
til personalets rådighed.
Det samme gælder civilbeklædning
såsom benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden,
og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer
virksomheden, idet det betragtes som en slags uniform. Det er dog en
betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er
synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo, og at det er forbudt de
ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid. Medarbejderen skal være pålagt
at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. De
nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet udelukkende anvendes til brug
for virksomheden og ikke privat.
Også købsmoms af
sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit eget personale til
låns, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt
fradrages.
Moms af andre typer personaleudgifter, som f.eks.
omkostninger til lærebøger og til undervisningsaktiviteter, f.eks.
uddannelse af personale, udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge,
bogudgifter til lærlinge m.fl., kan fradrages. Det er normalt en
betingelse, at uddannelsen kan kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog
ikke revisionsvirksomheders udgifter til ansattes lærebøger, hvor
købsmomsen kan fratrækkes, selv om arbejdsgiveren ikke kan kræve
uddannelsen.
Som yderligere eksempler på personalerelaterede
udgifter kan nævnes udgifter til inventar, køkkenudstyr, service,
rengøringsmaterialer mv. til brug i virksomhedens frokoststue. Dette
hænger sammen med, at arbejdsgiveren har pligt til at stille rum og visse
faciliteter til rådighed for personalets frokost.
Reklameudgifter
Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er skattemæssigt
fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms
kan fradrages som købsmoms.
Det er karakteristisk for
reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af
kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på
at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens
interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt
bemærket.
Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den
momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor skal
følge denne, hvor en sådan allerede foreligger.
Som
eksempler på udgifter, der er anset for reklameudgifter med fradragsret
for købsmomsen til følge, kan nævnes modetøj, som en virksomhed gratis
stiller til rådighed for et ugeblad som gevinster i ugebladets
konkurrencer, se Mn.1360. Virksomheden var i den konkrete sag agent for og
eneforhandler af modetøjet i Danmark, og ugebladet omtalte modetøjet i
forbindelse med konkurrencen. I pakken med gevinsten var udover et
lykønskningskort fra ugebladet lagt et varekatalog.
Se også
Mn. 1044, hvor momsen af en virksomheds lejeudgift til en bus, som blev
anvendt til at transportere potentielle kunder fra virksomhedens
detailudsalg til fabrikken, og som var påmalet firmaets navn mv., blev
anset for at vedrøre en fradragsberettiget reklameudgift.
På
samme måde og ud fra samme synspunkt behandles moms af sportsbeklædning,
som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som
udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere. Det samme
gælder sportstøj, der udleveres af en importør/forhandler, men
beklædningen behøver i dette tilfælde ikke at være forsynet med anden
reklame end et almindeligt varemærke for det pågældende fabrikat. Til
gengæld skal sportsforeningen forpligte sig til i en vis periode at
undlade at bruge tilsvarende beklædning af andre fabrikater, ellers ville
reklameværdien have begrænset eller ingen værdi.
Ligeledes ud
fra et reklamesynspunkt er der fradragsret for købsmomsen af håndbøger,
der indeholder teknisk/faglige redegørelser samt omtale af virksomhedens
produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder samt til andre
inden for den pågældende branche. Samme praksis gælder for
reklametryksager mv. til brug i forbindelse med sælger- eller
forbrugerkonkurrencer.
Momsnævnet har indrømmet en
virksomhed fradragsret for købsmomsen af udgifter til køb af nogle
reklame- og markedsføringsartikler, som blev brugt til demonstration, men
som efter endt brug forblev hos kunderne. Til støtte for afgørelsen
anførtes, at der var tale om en meget lav restværdi, og at der
således ikke forelå noget donatorisk element, se TfS 1996, 56.
Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller
fremstillingspris ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i
reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på
uddeling blandt kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed
som fradragsberettigede, såvel skattemæssigt som momsmæssigt. Det er en
betingelse for fradrag, at varerne på iøjnefaldende måde er forsynet med
virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at
have mistet betydningen som handelsobjekter. Som eksempler kan nævnes
plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere,
lommeknive, visitkort, vin, jf. TfS 1994, 401.
J.1.2 Købsmoms § 37, stk. 2
Bestemmelsen indeholder en nærmere afgrænsning af den
fradragsberettigede moms.
J.1.2.1 § 37, stk. 2, nr. 1
Momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
kan medregnes til den fradragsberettigede moms.
Fakturadatoen kan normalt anses for leveringstidspunkt og er
således afgørende for, i hvilken periode købsmomsen kan trækkes fra. Om
opgørelse af afgiftstilsvaret henvises til momslovens § 56. Se afsnit
O.
Derimod er det det faktiske leveringstidspunkt, der er
afgørende for fradragsretten i de tilfælde, hvor en virksomhed på grund af
en lovændring ændrer status fra at være momsfri til at være momspligtig
eller omvendt, se TfS 1997, 449, der er omtalt under J.1.1.1.
Det er ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den
tillagte moms er betalt. Moms vedrørende f.eks. en maskine, der er købt på
afbetaling med ejendomsforbehold, kan således medregnes til købsmomsen
allerede på faktureringstidspunktet.
Der er dermed et
sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne
fakturerede varer og ydelser til de momspligtige leverancer, og det
tidspunkt, hvor køber kan medregne momsen heraf til købsmomsen. Om det
momsretlige leveringsbegreb henvises til § 23. Se F.1.
Momsen
af virksomhedens indkøb, som er leveret til og betalt af virksomheden, kan
normalt medregnes til købsmomsen, selv om virksomheden efterfølgende måtte
få indkøbsprisen helt eller delvist refunderet fra trediemand, og der er
andre - evt. ikke registrerede - medindehavere. Refusion fra trediemand
kan forekomme, f.eks. i tilfælde, hvor der udføres arbejde på en fast
ejendom, som virksomheden bruger.
Indkøb, der vedrører et
registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan medregnes til
købsmomsen, selv om udgiften er afholdt af en af interessenterne
personligt.
Moms af fakturerede forudbetalinger kan også
medregnes til købsmomsen, jf. § 23, stk. 3, hvorefter betalingstidspunktet
anses for leveringstidspunkt, når betaling finder sted, inden levering
eller fakturering er sket.
Hvis en registreret virksomhed,
der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet forudbetaling til en
leverandør af varer og momspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen
som følge af leverandørens konkurs el.lign, kan købervirksomheden medregne
momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende
ske regulering af købsmomsen som følge af tabet. Det krav, som køberen
anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms, jf. Dep.
506.
Se TfS 1996, 561, hvor Momsnævnet nægtede fradrag for
købsmomsen af fakturaer, der ikke omhandlede faktiske leverancer. Der var
ikke i sagen foretaget levering, ligesom det heller ikke var hensigten, at
der skulle ske levering. Virksomheden vidste, at der var tale om fiktive
fakturaer, der ikke skulle betales.
Landsskatteretten
har i TfS 2000, 20 truffet afgørelse om, at der ikke kunne godkendes
momsrefusion på opkøb af guld til videresalg, da det ikke kunne anses for
dokumenteret, at det omhandlede guld var leveret. Der var i sagen ikke
fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse, opbevaring eller
efterfølgende videresalg, ligesom der heller ikke forelå dokumentation for
betaling af fakturabeløbene.
J.1.2.2 Køb fra andre EU-lande § 37, stk. 2, nr.
2
Efter § 37, stk. 2, nr. 2, er der fradragsret for moms af
virksomhedens erhvervelser fra andre EU-lande. Virksomheden skal efter §
11 betale moms af disse erhvervelser og har fradragsret for momsen, hvis
varen er erhvervet til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Moms af EU-erhvervelser behandles derfor på samme måde som den moms,
indenlandske leverandører har faktureret til virksomheden. Se D.9 og
G.6.
Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen i
den periode, hvor de momsretligt anses for erhvervet, jf. § 25. Se
F.2.
J.1.2.3 Køb fra lande uden for EU § 37, stk. 2,
nr. 3
Efter § 37, stk. 2, nr. 3, er der fradragsret for momsen på
virksomhedens køb fra lande uden for EU. Virksomheden skal efter § 12
betale moms af de indførte varer, som skal momsberigtiges ved indførslen.
Den moms, der er betalt i forbindelse med varens indførsel, kan fratrækkes
efter samme regler, som hvis varerne var købt i Danmark.
Moms
af varerne (importmoms) kan fradrages på det tidspunkt, hvor varerne
er blevet fortoldet, jf. § 26.
Moms, som i henhold til EU's
forsendelsesordning er afkrævet en hovedforpligtet for en T-forsendelse,
kan ikke medregnes til købsmomsen, hverken hos den hovedforpligtede eller
hos afsenderen, hvis retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke
modtages hos Told·Skat. En hovedforpligtet er en fysisk eller juridisk
person, som er godkendt som kautionist efter EU's regler, og som har
kautioneret for moms og eventuel told vedrørende varer, der forsendes, jf.
EU's forsendelsesordning.
J.1.2.4 § 37, stk. 2, nr. 4
Efter § 37, stk. 2, nr. 4, er der fradragsret for momsen af ydelser,
som virksomheden indkøber i andre lande, og som det efter § 46, stk. 1,
nr. 3, påhviler virksomheden at betale moms af. Det drejer sig om ydelser,
der er nævnt i §§ 17 - 21, f.eks. rådgivningsydelser mv., transportydelser
og ydelser knyttet til transport, herunder når de leveres af formidlere.
Se E.3.5-E.3.8 og L.1.2.3.
J.1.2.5 § 37, stk. 2, nr. 5
Efter § 37, stk. 2, nr. 5, er der fradragsret for den moms, der skal
betales efter §§ 6 og 7. Efter disse bestemmelser skal momspligtige
personer betale moms, hvis de for egen regning opfører bygninger til salg
eller udlejning eller til brug for virksomheden eller dennes indehaver
under de omstændigheder, der er nævnt i §§ 6 og 7, se D.5 og afsnit
Q.
J.1.2.6 Dokumentation
Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms,
at der som dokumetation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer. Der
henvises til kapitel 11 i momsbekendtgørelsen. Se
N.5.2.1.2.
Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende
motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig
dokumentation.
For importerede varer anvendes de månedlige
importspecifikationer fra Told·Skat som
dokumentation.
Vedrørende opgørelse af momstilsvaret, se O og
momslovens § 56.
J.1.3 Udtagning § 37, stk. 3
§ 37, stk. 3, fastslår, at i det omfang, der skal betales salgsmoms af
en vare, der udtages, kan købsmomsen fratrækkes i forbindelse med
udtagningen, hvis det ikke allerede er sket. Ved udtagning af aktiver,
hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved indkøbet mv., kan der
således efter bestemmelsen foretages fradrag for den resterende del af
momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et maksimum for det
beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af momsgrundlaget
ved udtagningen, jf. § 28, stk. 4. Det er herved sikret, at fradraget ikke
kan blive større end den moms, der skal betales ved udtagningen af
aktivet. Se G.2.4.
J.1.4 Byttehandel § 37, stk. 4
I § 37, stk. 4, bestemmes, at når momsen ved byttehandel
beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt., skal
momsfradraget tilsvarende opgøres på grundlag af forskelsbeløbet. Se
G.2.2.
J.1.5 Øresundsbroen
I § 37, stk. 5, bestemmes, at registrerede virksomheder som indgående
moms også kan fratrække den svenske moms på passagen af den faste
forbindelse over Øresund.
J.2 Delvis fradragsret §§ 38 - 41
I §§ 38 - 41 behandles reglerne om delvis fradragsret for købsmomsen.
Reglerne giver virksomheden mulighed for fradragsret i samme omfang, som
anvendelsen af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Reglerne om delvis fradragsret er derfor kun relevante, når et givet
indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, anvendes af den
registreringspligtige virksomhed.
Der er dog i §§ 40 og 41
fastsat særlige regler for henholdsvis vedligeholdelse af visse
tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner samt indkøb mv. af vare- og
lastvogne. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger,
hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne køb mv. ikke behøver at
stå i forhold til den faktiske anvendelse.
Ved opgørelse af
delvis fradrag anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter
anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.
Der må
herefter sondres mellem:
indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel
momspligtige som momsfri aktiviteter
indkøb, der også anvendes til virksomheden uvedkommende formål,
f.eks. til privat anvendelse eller til formål, som falder uden for
momslovens anvendelsesområde
indkøb til brug for opførelse, ombygning, reparation og
vedligeholdelse af fast ejendom
anskaffelse, vedligeholdelse mv. af visse tilkørselsveje,
medarbejdertelefoner samt vare- og lastvogne.
J.2.1 § 38
Bestemmelsen omfatter reglerne om delvis fradragsret, dels når der er
købt ind til en virksomhed, der har såvel momspligtige som momsfri
aktiviteter, dels når der er foretaget indkøb til fradragsberettigede
formål i virksomheden og til virksomheden uvedkommende formål, herunder
til privat brug, jf. stk. 1 og 2. Endvidere fremgår det af stk. 3 og 4,
hvorledes opgørelsen i specielle tilfælde skal foretages. Bestemmelsen
svarer til artikel 17, stk. 5 i 6. momsdirektiv.
Bestemmelsen omfatter ikke opførelse mv. af bygninger,
vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til
landbrugsvirksomheder, anskaffelse og drift af telefoner, der af
arbejdsgiveren installeres hos medarbejderen samt anskaffelse og drift af
vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Der er i §§
39 - 41 specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for
disse indkøb. Se J 2.2, 2.3 og 2.4.
J.2.1.1 Blandet anvendelse § 38,
stk.1
§ 38, stk. 1, omhandler opgørelsen af den delvise fradragsret ved
indkøb mv. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og
ydelser anvendes både til registreringspligtig virksomhed og til ikke
registreringspligtig virksomhed. Indkøbet anvendes således fuldt ud
erhvervsmæssigt. Hvis indkøbet anvendes til virksomheden uvedkommende
formål, herunder privat, bruges reglerne i § 38, stk. 2, se J.2.1.2.
I Landsskatterettens
afgørelse i TfS 2000, 941 havde en ejendomsmæglervirksomhed ud over
momspligtige indtægter ved ejendomshandel, momsfrie indtægter i form af
salær ved pantebrevsformidling og honorarer vedrørende lånoptagelse.
Udgifter til annoncer og tilstandsrapporter ansås for udelukkende at
vedrøre den momspligtige aktivitet, og momsen vedrørende disse udgifter
skulle derfor ikke fordeles forholdsmæssigt, men kunne fradrages fuldt
ud.
Fradraget opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af
momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den
registreringspligtige del af virksomheden. Dette bevirker, at jo større
omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden er af den
samlede omsætning, desto større bliver
fradragsretten.
Styrelsen har i TfS 1998, 463, truffet
afgørelse om, at et flyselskab, som udbetaler agentprovisioner til
forskellige rejsebureauer, ikke kan modregne agentprovisionerne i sin
samlede omsætning inden opgørelsen af den delvise fradragsret.
Agentprovisionerne er en omkostning for flyselskabet i forbindelse med
salg af flybilletter.
Højesteret har i TfS 1999, 361,
stadfæstet Vestre Landsrets dom (TfS 1998, 327) om, at en ejendomsmægler,
som tillige havde momsfri og momspligtige huslejeindtægter ved udlejning
af egne beboelses- og erhvervsejendomme, skulle medregne de momsfri
huslejeindtægter til den samlede omsætning inden opgørelse af den delvise
fradragsret. Højesteret bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse de
momsfri huslejeindtægter for omsætning hidrørende fra passiv
kapitalanbringelse.
Landsskatteretten
har i SKM 2001.237 truffet afgørelse om, at et selskab, der forestod
driften af en fodboldklubs førstehold med kun amatørspillere, kunne få
godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende udgifter til holdets
bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter til holdets
bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med træningsophold. Delvis
fradragsret vedrørende opholds- og fortæringsudgifter dog kun godkendt for
så vidt angår 25%, jf. momslovens § 42, stk. 2. Selskabet havde ud over
momsfrie entreindtægter, momspligtige indtægter ved salg af
reklameplads
og kioskvarer.
For så vidt angår opgørelse af delvis fradrag i byggevirksomheder, som
har både momspligtig og momsfri omsætning, henvises til afsnit
Q.1.4.5.4.
Beregning af omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden
Ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås
den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i
henhold til §§ 14-21 og 34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv.,
levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye
transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser mm.).
Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den
registreringspligtige del af virksomheden, jf. ovenfor, samt virksomhedens
øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms.
Eksempel på beregning af delvist fradrag:
Momspligtig omsætning (ekskl. moms)
500.000 kr.
Omsætning efter § 34
100.000 kr.
Omsætning af momsfri ydelser
400.000 kr.
Samlet omsætning
1.000.000 kr.
Fradraget for indkøb til blandet anvendelse i denne virksomhed vil
udgøre:
(500.000 + 100.000) x 100 =
60%
1.000.000
;
Fremkommer
der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes
fradragsprocenten til nærmeste hele
tal.
Omsætningsfordelingen i en virksomhed med såvel momsfri
som momspligtige aktiviteter skal anvendes som grundlag for opgørelsen af
den delvise fradragsret, selv om der er et misforhold mellem
omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til de to aktiviteter,
jf. Dep. 1324. Vedrørende delvis fradragsret på grund af blandet
anvendelse kan yderligere henvises til t&s nyt 1991.668, der vedrørte
momsfradrag i spillekasinoer. Se også TfS 1996, 588, hvor landsretten
fastslog, at moms vedrørende et edb-anlæg, som anvendes til både
momspligtige og momsfritagne aktiviteter, skal opgøres efter forholdet
mellem virksomhedens momspligtige omsætning og virksomhedens samlede
omsætning, og ikke efter anlæggets benyttelse (skønsmæssig
fordeling), samt TfS 1996, 562, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, at
der kun kan indrømmes delvis fradragsret for momsen af fællesudgifterne i
forbindelse med et finansieringsselskabs fakturabelåning af
moderselskabets fakturaer, idet finansieringsselskabet både havde
momspligtige og momsfrie indtægter.
Det er som hovedregel
virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den
samlede omsætning til brug for beregningen af delvis
fradragsret.
Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en
række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra ved beregning af
virksomhedens fradragsprocent. I øvrigt beror vurderingen af, om andre
transaktioner end dem loven nævner skal medregnes til virksomhedens
omsætning på en konkret bedømmelse af, om den pågældende indtægt kan
karakteriseres som erhvervsmæssig omsætning.
Salg af større driftsmidler og
fast ejendom
De omsætningsbeløb, der er tale om, er indtægter fra salg af
investeringsgoder, der har været benyttet i virksomheden. Som
investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis
salgspris overstiger 75.000 kr. ekskl. moms.
Det gælder
ifølge praksis også omsætning som følge af salg af fast ejendom, der har
været anvendt til udlejning, og hvor udlejeren har været frivilligt
momsregistreret efter § 51. Det er en betingelse, at der ikke er tale om
egentlig erhvervsmæssig systematisk tilrettelagt opkøb mv. og salg af fast
ejendom. Se endvidere det følgende vedrørende bitransaktioner - fast
ejendom.
Det forhold, at en virksomhedsejer indskrænker eller
sælger sin virksomhed og dermed dens driftsmidler og inventar, eller den
situation, at man skifter sit udstyr i virksomheden, kan ikke betragtes
som omsætning. Det er en transaktion vedrørende virksomhedens
afgiftsgrundlag, der ikke skal påvirke virksomhedens samlede omsætning.
Landskatteretten
har i SKM 2001.236 truffet afgørelse om, at salg af tidligere udleasede
aktiver ikke kunne karakteriseres som investeringsgoder, der havde været
benyttet i virksomheden. Ved opgørelsen af omsætningen efter momslovens §
38, stk. 1, skulle der derfor ikke ses bort fra disse aktiver.
Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene
.
Bitransaktioner - fast
ejendom
Indtægter fra bitransaktioner vedrørende fast ejendom skal ikke
medregnes til virksomhedens omsætning. Ved bitransaktioner forstås
transaktioner af helt underordnet betydning eller transaktioner, der er
direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter. Som eksempel
herpå kan nævnes enkeltstående salg af fast ejendom.
Det
indebærer, at der normalt ikke skal ske begrænsning af fradragsretten ved
en virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom. Hvis der er tale om
flere salg, må man se på salgsindtægterne fra ejendomshandlerne i forhold
til størrelsen af virksomhedens omsætning i den registreringspligtige del
af virksomheden og på den tidsmæssige spredning mellem de enkelte køb og
salg. Hvis en momsregistreret virksomhed derimod har solgt flere
ejendomme, der ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, må der
foretages en vurdering af virksomhedens forhold over en årrække med
henblik på at vurdere, om køb og salg af ejendomme har et sådant omfang,
at det må karakteriseres som erhvervsvirksomhed i form af handel med fast
ejendom. Hvis det er tilfældet, skal det totale ejendomssalg medregnes til
den samlede omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret, se DfT.
1083/88.
EF-Domstolen har i sag C-306/94, Régie
Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL, truffet afgørelse om, at et finansielt
provenue - renteindtægter - som selskabet, der administrerede fast
ejendom, fik af investeringer foretaget for egen regning af midler
betalt af ejere eller lejere af de faste ejendomme, skal indgå i nævneren
i den brøk, der fastlægger momsfradragsretten.
Domstolen
fandt, at der ikke var tale om en bitransaktion, idet der var tale om en
investering, der lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den
momspligtige virksomhed.
Renter mv. Passiv
kapitalanbringelse
Indtægter ved passiv kapitalanbringelse skal ligeledes normalt holdes
uden for omsætningen, når virksomhedens fradragsprocent regnes ud. Som
eksempler på passiv kapitalanbringelse nævner loven enkeltstående udlån
mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber. Endvidere
nævnes renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er
indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Øvrige eksempler på passiv kapitalanbringelse er renteindtægter fra
indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer,
aktier og pantebreve mv.
Indtægter
fra passiv kapitalanbringelse hidrører ikke fra systematisk tilrettelagt
anbringelse af ledig kapital med eneste eller væsentligste formål at tjene
mest muligt, som det er tilfældet for f.eks. bankier- og
finansieringsvirksomheder, se TfS 1996, 562.
Baggrunden for,
at visse poster skal holdes uden for beregningen af den samlede omsætning
er, at aktiviteterne ikke kan karakteriseres som egentlig
erhvervsvirksomhed. Transaktionerne vedrører som oftest virksomhedens
anlægsformue, der, som udtrykket antyder, ikke er anskaffet med henblik på
at blive solgt.
Styrelsen har i TfS 1999, 908 præciseret, at
udtrykket passiv kapitalanbringelse dækker:
Indtægter, der ikke hidrører fra finansielle transaktioner, dvs.
indtægter, der ikke oppebæres som resultat af økonomisk virksomhed med
finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, f.eks.
renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter,
kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve mv. Sådanne indtægter
vil under ingen omstændigheder skulle medregnes i nævneren ved opgørelse
af fradragsprocenten, fordi der ikke er tale om transaktioner, jf. § 4,
stk. 1, og fordi aktiviteten dermed falder uden for momslovens
anvendelsesområde.
Indtægter, der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf.
§ 13, stk. 1, nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse
med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot
er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold
og finansieringsvirksomhed i forbindelse med kreditkøbsaftaler. Sådanne
indtægter skal ikke medregnes i nævneren ved opgørelse af
fradragsprocenten, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af
den samlede momspligtige omsætning.
Styrelsen har samtidig ændret den hidtidige administrative praksis
vedrørende fuld fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl.,
hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens
anvendelsesområde. Styrelsen traf i 1995 afgørelse om, at
holdingselskaber, der har en momspligtig aktivitet, på baggrund af
EF-domstolens dom i sag C-333/91 (Sofitam), har fuld fradragsret for
momsen. Efter en revurdering af afgørelsen finder styrelsen, at
fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i § 38, stk.
2, hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens
anvendelsesområde. Se J.2.1.2.
I
EF-domstolens dom i sag C-142/99 (Floridienne & Berginvest SA) var der
tale om holdingselskaber, der drev momspligtig virksomhed. Ved siden af
havde de indtægter i form af udbytte fra datterselskaber og renter, som
ikke ansås for at høre under den økonomiske virksomhed. Ved beregning af
delvis fradragsret skal disse udbytter og renter ikke indgå i nævneren
.
Landsskatteretten
har i SKM2001.99.LSR truffet afgørelse om, at en finansiel koncern ikke
skulle medregne resultatandele vedrørende anparter i behold til
omsætningen i forbindelse med beregningen af den delvise fradragsprocent
efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten lagde til grund, at
fællesregistreringen ikke har øvet indflydelse på driften af de
kommanditselskaber, hvori det har ejet anparter. Henset hertil findes de
omhandlede resultatandele ikke at være udtryk for udnyttelsen af et gode
med henblik på at opnå varige indtægter, men alene en følge af
ejendomsretten til godet, jf. præmis 13 i EF-domstolens dom i sag C 60/90
(Polysar).
Tilskud/Udlæg
Som eksempler på indtægter, som skal holdes uden for beregningen af
virksomhedens omsætning, kan nævnes ikke momspligtige tilskud og ikke
momspligtige udlæg mm., se G.1.1. Disse indtægter har som hovedregel ikke
så væsentlige karaktertræk til fælles med egentlig erhvervsmæssig
omsætning, at de skal indgå i beregningen af den samlede
omsætning.
J. 2.1.1.1 Foreløbig opgørelse af fradragsretten
§ 38, stk. 4
Efter § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 16, kan der ved
beregningen af momstilsvaret for den enkelte momsperiode foretages en
foreløbig opgørelse af den del af købsmomsen, der kan fradrages. Denne
opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående
regnskabsår.
For nyetablerede virksomheder sker den
foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i
de enkelte momsperioder. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig
regulering af momstilsvaret.
J.2.1.2 Privat anvendelse mv. § 38, stk.
2
§ 38, stk. 2, fastsætter reglerne for opgørelsen af den delvise
fradragsret, når indkøb mv. også anvendes til formål, der er den
registreringspligtige virksomhed uvedkommende, herunder til privat brug.
For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede formål og
til formål, der ikke vedrører virksomheden, dvs. til formål, der heller
ikke vedrører ikke fradragsberettigede aktiviteter, opgøres fradragsretten
skønsmæssigt. Der kan foretages fradrag for den del af momsen, der
skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers brug i den
registrerede virksomhed.
Som typiske eksempler på indkøb til
delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, el, og brændsel. Anskaffelse
af varmeanlæg, herunder alternative energianlæg, er behandlet i
J.2.2.3.
Fordeling af momsen efter et skøn foretages således
også i tilfælde, hvor indkøbet skal bruges både i virksomheden og til
andre formål, der ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter,
dvs. hverken til fradragsberettigede formål efter § 37 eller til andre
formål i virksomheden, jf. § 38, stk. 1, 1. punktum, eller for hvilke der
ikke er fradragsret efter § 42, stk. 1.
Styrelsen har i TfS
1999, 908 ændret den hidtidige administrative praksis vedrørende fuld
fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl., hvis virksomheden
har indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Fradragsretten skal herefter opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i §
38, stk. 2. Ændringen har virkning fra den 6. december 1999.
Se også
SKM2001.265.TSS og SKM2001.266.TSS, hvor styrelsen har udtalt, at
fradragsretten for moms af fællesudgifter skal opgøres skønsmæssigt efter
bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 2, når virksomheden både har
momspligtige indtægter og indtægter, der falder uden for momslovens
anvendelsesområde.
En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over
landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser
samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens
anvendelsesområde. Fonden kunne efter momslovens § 37, stk. 1, fradrage de
udgifter til indkøb m.v., der udelukkende kunne henføres til leverancen af
reklameydelser. Udgifter, der udelukkende relaterede sig til ikke
momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter), kunne
ikke fradrages. For udgifter vedrørende såvel momspligtig som ikke
momspligtig virksomhed skulle fradraget opgøres efter et skøn efter
momslovens § 38, stk. 2. Se TfS 2000,
828.
J.2.1.2.1 Skønnets udøvelse § 38, stk.
4
Der er i § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 17, fastsat nærmere
regler om fordeling af momsen efter bestemmelserne i lovens § 38, stk. 2,
på virksomhedens og på indehaverens private forbrug mv. Det fremgår, at
Told·Skat normalt skal lægge den vurdering til grund, som er godkendt af
den pågældende ligningsmyndighed.
Hvis der ikke ved
skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de
omhandlede varer og ydelser, kan den fordeling, som ligningsmyndigheden
normalt anvender, lægges til grund.
J.2.1.3 Sektorisk opdeling § 38, stk.
3
Efter § 38, stk. 3, kan Told·Skat tillade eller stille krav om, at den
delvise fradragsret opgøres særskilt for en del af virksomheden. Hvis en
virksomhed har flere sektorer, f.eks. hvis den registrerede virksomhed
består af flere særskilte virksomheder, eller hvis en virksomhed har flere
forskellige driftsaktiviteter, kan/skal fradragsretten opgøres særskilt
for den enkelte sektor. Hvis fradragsretten opgøres sektorvis, skal
virksomheden føre et tilsvarende sektorregnskab.
Det er en
betingelse for at få tilladelse, at der er søgt om det forinden. Der gives
således normalt ikke tilladelse til sektorisk opdeling med tilbagevirkende
kraft, ligesom der ikke stilles krav om en sådan opdeling med
tilbagevirkende kraft.
Udgangspunktet for bestemmelsen er,
at en registreringspligtig virksomhed, der anvender varer og ydelser både
til fradragsberettigede formål og til andre formål, kun kan foretage
delvis fradrag for købsmomsen af indkøbene i forhold til den momspligtige
del af virksomheden.
Formålet med bestemmelsen om
sektoropdeling er at sikre, at fradragsretten står i et rimeligt forhold
til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb, netop fordi
købsmomsen kun er fradragsberettiget i det omfang, varerne bruges i den
momspligtige del af virksomheden.
Sektoropdeling kan komme
på tale i enhver virksomhed, der udøver flere former for aktiviteter, hvor
nogle af disse er momspligtige, og andre er fritaget for
moms.
Virkning af sektoropdeling
Sektorisk opdeling påvirker ikke fradragsretten for omkostninger, der
udelukkende vedrører en momspligtig eller en momsfri aktivitet, idet
fradragsretten for momsen af sådanne omkostninger vil være henholdsvis
fuld og ingen.
Sektorisk opdeling påvirker heller ikke
fradragsretten for fællesomkostninger som f.eks. telefon, da
fradragsretten for disse omkostninger under alle omstændigheder skal
opgøres forholdsmæssigt, jf. § 38, stk. 1.
Derimod har
sektoropdeling betydning for fradragsretten for moms, hvor omsætningen
inden for et givet aktivitetsområde hidrører fra både momspligtige og ikke
momspligtige aktiviteter. Som eksempel kan nævnes en rutebil, der indkører
dels momspligtig indtægt (fragt, reklame), dels momsfri indtægt som
rutebilkørsel.
Til illustration tjener nedenstående eksempel,
som vedrører en vognmandsvirksomhed, der driver virksomhed med 3
aktiviteter, dels hyrevognskørsel (persontransport), der er momsfritaget,
jf. § 13, stk. 1, nr. 15, dels rutebilkørsel i form af personbefordring
(momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 15) og varetransport mv.
(momspligtig), og dels turistbuskørsel, der er en momspligtig
aktivitet.
I eksemplet står (mf) for momsfritaget og (mp) for
momspligtigt.
Omsætning vedrørende hyrevogne
Personbefordring (mf)
1.500.000 kr.
Omsætning vedrørende rutebiler
Personbefordring
250.000 kr.(mf)
Fragt og reklame
50.000 kr.(mp)
300.000 kr.
Omsætning vedrørende turistbusser
Personbefordring (mp)
200.000
kr.
Virksomhedens samlede omsætning
2.000.000
kr.
Fradragsretten for moms af
reparation af en rutebil vil i dette eksempel uden sektoropdeling, jf. §
38, stk. 1 om forholdsmæssig fradragsret, medføre fradragsret for 13 pct.
af momsen, fordi omsætningen af momspligtige varer og ydelser skal sættes
i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Fradragsprocenten
fremkommer på følgende måde:
200.000 + 50.000 x
100 = 12,5% = afrundet 13%
2.000.000
Den tilsvarende
fradragsret vil med sektoropdeling i hyrevognskørsel, rutebilkørsel og
turistbuskørsel udgøre 17 pct., fordi det er sektorens (rutebilkørsel)
momspligtige aktivitet, der skal sættes i relation til sektorens samlede
omsætning. Fradragsprocenten fremkommer således:
50.000 x
100 = 16,67% = afrundet 17%
300.000
Det bemærkes, at
de øvrige 2 sektorers fradragsret er uberørt af
sektoropdelingen.
I dette eksempel vil virksomheden være
interesseret i sektoropdeling, da fradragsretten i så fald er
størst.
Det omvendte kan også være tilfældet, og Told·Skat
vil da kunne kræve af virksomheden, at den lader sig opdele i
sektorer.
Generelt tillades/kan det kræves, at en virksomhed
sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for
det.
J.2.1.4 § 38, stk. 4
§ 38, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at
fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter
stk. 1 og 2.
Skatteministeren har brugt sin bemyndigelse i
momsbekendtgørelsen. Der henvises til bekendtgørelsens §§ 16 og 17, som
vedrører henholdsvis den foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret i
forbindelse med indkøb til blandet anvendelse og de nærmere regler om
udøvelse af skønnet ved indkøb til delvis privat anvendelse mv., se
J.2.1.1.1 og J.2.1.2.1.
J.2.2 Fast ejendom § 39
§ 39 fastsætter særlige regler for opgørelsen af delvis fradragsret
for købsmoms af bygninger, der anvendes til forskellige formål. Disse
formål kan f.eks. være momspligtig erhvervsvirksomhed, momsfri
erhvervsvirksomhed eller private formål. Det er kun den købsmoms, der
vedrører momspligtig virksomhed, der kan fratrækkes, jf. princippet i §
37. De nærmere regler herfor fremgår nedenfor.
J.2.2.1 Opførelse af bygninger § 39, stk.
1
Efter § 39, stk. 1, kan købsmoms vedrørende opførelse af bygninger og
tilbygninger, der anvendes til brug både for den momsregistrerede
virksomhed og til andet, fradrages med den andel af byggeomkostningerne,
som skønnes at vedrøre den momsregistrerede virksomhed efter reglerne i §
37, se J.1.
Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er
af samme standard, kan beregningen af den delvise fradragsret efter
praksis foretages på grundlag af forholdet mellem de fradragsberettigede
lokalers etageareal og bygningens samlede etageareal. Etagearealet af
lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med
bygningsreglementet.
J.2.2.2 Lokaler, der ikke medregnes til
virksomheden § 39, stk. 2
§ 39, stk. 2, omhandler 2 kategorier af lokaler, der ikke er omfattet
af virksomhedens lokaler efter stk. 1.
For det første drejer
det sig om lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver
eller personale. Det gælder, selv om lokalerne også bruges i den
pågældendes erhverv. Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1, nr. 2, se
J.3.1.2.
For det andet vedrører det lokaler, der bruges til
udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering
efter § 51, stk. 1.
Der er derfor ikke fradragsret for
købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for at indgå som
en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Det
gælder som nævnt, selv om lokalerne også anvendes i virksomheden, f.eks.
lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken,
tegnestue og lign. Det samme er tilfældet for almindelige carporte og
garager, der er opført i tilslutning til boligen. Heller ikke moms af
ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt drift af disse
lokaler kan medregnes til den delvise fradragsret efter § 39, stk. 3,
fordi lokalerne end ikke delvis anses for at vedrøre
virksomheden.
Landsskatteretten har i TfS 1999, 107, truffet
afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag for byggeomkostninger i
forbindelse med nybygning af badeværelse, bryggers samt garage/værksted,
der var opført i tilknytning til et stuehus. Landsskatteretten fandt, at
bryggers og badeværelse tillige blev anvendt som bolig for virksomhedens
indehaver, og at garage/værksted efter en konkret vurdering tillige måtte
anses egnet til at indgå som en integreret del af den private
bolig.
Købsmoms vedrørende lokaler er kun fradragsberettiget,
hvis lokalerne anses for opført/anvendt udelukkende til virksomhedens
brug. Hvorvidt lokalerne kan karakteriseres som en del af virksomhedens
lokaler, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I
vurderingen heraf kan bl.a. indgå:
hvorledes lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er
omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt
om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden
hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse,
herunder hvorledes de er adskilt fra beboelsen
virksomhedens karakter og omfang
hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger
hvad disse består i
hvor store de er
om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal
bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art,
indretning og udstyr
om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt
af bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet til erhvervsformål
om der gives nedsættelse i beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskatten som følge af lokalernes anvendelse til
erhvervsformål.
Hvis ophold i ejendommen i momslovens
forstand må anses som egentlig beboelse af en del af ejendommen, kan det
ikke tillægges vægt, om ejendommen efter anden lovgivning ikke må benyttes
til beboelse, og/eller om ejendommens indretning gør den mindre egnet til
beboelse.
J.2.2.3 Reparation og vedligeholdelse mv. af
bygninger § 39, stk. 3 og 4
Moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i
bygninger, der anvendes såvel til formål, der er fradragsberettigede efter
§ 37, fordi de anvendes til brug for en momsregistreret virksomhed, som
til andre formål, kan fradrages i det omfang, momsen direkte vedrører
virksomhedens lokaler. Det er en betingelse for fradrag, at leverandøren i
sin faktura har delt prisen op for det arbejde, han har
udført.
Moms af tilsvarende arbejder, som ikke direkte kan
henføres til bygningens enkelte lokaler, f.eks. udvendig vedligeholdelse,
reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre
fællesinstallationer, kan fradrages med den andel, der svarer til
forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og
bygningens samlede etageareal.
Bestemmelsen omfatter ikke
udgifter til lys, varme, rengøring mv. Moms af sådanne udgifter kan
fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2, se
J.2.1.1 og J.2.1.2.
Styrelsen har i TfS 1997, 527 besvaret en
forespørgsel om fradragsret for moms af halmfyringsanlæg og andre
alternative energianlæg, som af landbrugsvirksomheder m.fl. installeres i
en bestående driftsbygning med henblik på at forsyne såvel driftsbygninger
som privatbolig med varme.
Styrelsen meddelte, at købsmomsen
af et halmfyr mv., der placeres i en bestående driftsbygning, er fuldt
fradragsberettiget, jf. momslovens § 39, stk. 4. Styrelsen har herved lagt
vægt på, at halmfyringsanlæg mv. efter fast skattemæssig praksis
(vurderingsloven og afskrivningsloven) anses for sædvanligt tilbehør til
den faste ejendom.
For så vidt angår fyringsanlæg, som
installeres i forbindelse med opførelse af bygninger eller tilbygninger,
behandles disse efter § 39, stk. 1, dvs. ud fra et skøn over
byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler i forhold til de samlede
byggeomkostninger.
Placeres fyringsanlægget i en
driftsbygning, som udelukkende anvendes til momspligtige formål, vil der
således også i dette tilfælde være fuld fradragsret. Afgørelsen gælder
også for konventionelle energianlæg.
J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges
blandet
Bestemmelserne i § 39, stk. 1-4, omhandler, som ovenfor nævnt, den
situation, at lokalerne bruges til momspligtig virksomhed samt til andre
formål, herunder ikke momsregistreret virksomhed.
Det volder
typisk ikke de store vanskeligheder at opgøre den ikke fradragsberettigede
del, i det omfang et bestemt lokale alene anvendes til den ikke
momsregistrerede virksomhed (eller privat), og lokalestandarden er ens for
de forskellige anvendelser. Dette sker efter principperne i § 39, stk.
1-4.
Hvis et eller flere lokaler anvendes til blandet
erhvervsvirksomhed, skal der foretages en fordeling af den beregnede
købsmoms på de aktuelle lokaler. Fordelingen foretages på baggrund af et
skøn. Ved udøvelsen af dette skøn henses normalt til omsætningsfordelingen
mellem den momspligtige virksomhed og den momsfri virksomhed.
Fradragsretten beregnes således efter principperne for blandet anvendelse
i § 38, stk. 1 og 2.
Se TfS 2000, 645 hvor der af
Landsskatteretten alene blev godkendt delvis fradragsret for momsen af
udgifter ved genopførelse af bygninger, der var anvendt til såvel
momspligtig landbrugsvirksomhed som til momsfritagen virksomhed ved
ungdomshøjskole, der var et døgntilbud til unge over 18 år. Retten fandt,
at momslovens § 39, stk. 1 og 2, ikke har taget direkte stilling til den
situation, hvor de opførte bygninger anvendes til både momspligtige og
momsfritagne aktiviteter. Den delvise fradragsret fandtes at skulle
fastsættes på grundlag af et skøn over omfanget af de momspligtige
aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede bygninger. Skønnet var i
sagen udøvet efter principperne i momslovens § 38, stk.
1.
J.2.2.5 Anden fast ejendom end bygninger § 39,
stk. 5
Ifølge § 39, stk. 5, kan købsmoms vedrørende anlæg, reparation og
vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med
en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2.
Som
eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes grunde og havne
mv. Moms af anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesudgifter skal
behandles efter de regler, der gælder for delvis fradragsret ved blandet
anvendelse, jf. § 38, stk. 1, eller de regler, der gælder for delvis
fradragsret, jf. § 38, stk. 2, hvor aktivet udover at blive brugt i den
registreringspligtige virksomhed også anvendes til virksomheden
uvedkommende formål, herunder privat, se J.2.1 og J.2.2.
Moms
vedrørende vedligeholdelse af veje, der bruges, når der skal køres til en
registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger og til virksomhedens
driftsbygninger, fradrages dog efter reglerne i § 40, stk. 1, se
J.2.3.
J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner §
40
§ 40 indeholder specielle regler for opgørelsen af den delvise
fradragsret for moms af vedligeholdelsesudgifter vedrørende tilkørselsveje
(stk. 1) samt moms af anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner (stk.
2).
Tilkørselsveje
Moms af udgifter til vedligeholdelse af veje, der bruges ved tilkørsel
såvel til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger som til
virksomhedens driftsbygninger, kan efter § 40, stk.1 fradrages med to
tredjedele.
Medarbejdertelefoner
Ifølge § 40, stk. 2, kan en registreret virksomhed fradrage halvdelen
af momsen vedrørende anskaffelses- og driftsudgifterne til
medarbejdertelefoner, selv om de anbringes hjemme hos virksomhedens
medarbejdere. Det er en forudsætning for momsfradrag, at medarbejderne
skal bruge telefonen tjenstligt, og at telefonselskabets regninger er
stilet til og betales af virksomheden. Fradraget må dog ikke overstige
momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt, hvilket kan
forekomme, hvis virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet
hos sine medarbejdere.
Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet
afgørelse om, at moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner,
som anvendes af en virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for
medarbejdere, ikke falder ind under § 40, stk. 2, men kan fradrages efter
de almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og §
38.
J.2.4 Vare- og lastvogne § 41
Vare-/lastvogne med over 3 tons tilladt totalvægt og andre køretøjer
f.eks. traktorer, knallerter og cykler er med hensyn til fradragsret
undergivet de almindelige regler efter §§ 37 og 38, der er beskrevet
ovenfor under J.1. og J.2.
Landsskatteretten
har i SKM2001.39 truffet afgørelse om, at momsfradrag i forbindelse med
anskaffelsen og drift af rustvogne, skal opgøres efter momslovens
almindelige regler, jf. momslovens §§ 37 og 38. Se tillige afsnit
Q.2.14.
Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af det
delvise fradrag for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2) og leje (stk. 3)
af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3
tons.
Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne
bevirker, at der ved anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en
vurdering af, om vognen fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed.
Det samme gælder ved leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes,
om vognen overhovedet bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens
momspligtige aktiviteter.
J.2.4.1 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41,
stk. 1
Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og
lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages,
medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens
momspligtige leverancer.
Bestemmelsen indebærer, at delvis
fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastvogne. Vare-
og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med
virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne
forbindelse er det ikke alene privat kørsel, herunder kørsel
hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den
momspligtige virksomhed uvedkommende.
I vurderingen af, om
der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel
karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret kan
nævnes:
motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens
faste forretningssted og den private bolig,
motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i
forbindelse med momsfrie aktiviteter,
motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende
arbejdspladser,
brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet, jf. Mn.
1068 og TfS 1996, 321 og
der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat
benyttelse af motorkøretøjet.
Som eksempler på
momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes:
Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne),
eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på
udkald til reparationsarbejder m.v., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og
Mn. 1099 og
virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud
erhvervsmæssigt benyttet.
Det skal bemærkes, at i de
tilfælde, hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal
det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at
anse for privat kørsel.
Kørsel hjem-arbejde
Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der
er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er
fradragsret for vognens købsmoms, jf. TfS 1993,
542.
Kørsel bopæl-skiftende
arbejdssteder
Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis
kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af
værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for
foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms
til følge på betingelse af:
at vare- eller lastmotorkøretøjeter forsynet med det for arbejdet
relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens
bopæl,
at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på
vare-eller lastmotorkøretøjet og
at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller
lastmotorkøretøjerne til private formål.
Skiftende arbejdssteder
Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede
virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted.
Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det
ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor
mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige
arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det
centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er
arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der
skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen
på et sted er tidsbegrænset.
I modsætning til skatteområdet
findes der ikke på momsområdet en grænse for erhvervsmæssig kørsel på
maksimalt 60 dage til det samme
arbejdssted.
Vagtordning
Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999, 336
truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990,
hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms af
anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden
for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en
vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden
for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder
sig.
Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en
vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i
familiefester og lign. inden for området, når de er i virksomhedens
tjeneste, uanset hvor de befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses
for at være benyttet privat.
Med familiefester og lign.
forstås arrangementer af en enkeltstående art, som er planlagt længere tid
i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i
ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type af
arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for
motorkøretøjets købsmoms.
Hvis en medarbejder flytter fra den
faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må
medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to
adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra
den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og
fra arbejde. Dette har virkning fra den 19. november 1998.
Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at
kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en
vagtordning ikke anses for privat kørsel:
kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov
motorkøretøjet er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende
reparationer kan udføres med
brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat
der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.
det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de
enkelte vagter
antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til
vagtordningens omfang
den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden
J.2.4.2 Vare- og lastvogne - drift § 41, stk.
2
Moms, der vedrører drift af små vare- og lastvogne på højst 3 tons i
totalvægt, kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist
i den momsregistrerede virksomhed. Det er tilstrækkeligt, at vognen blot i
et eller andet omfang bruges i virksomheden.
Baggrunden for
bestemmelsen er dels praktiske årsager, dels at give en kompensation for
reglen i § 41, stk. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for købsmomsen
vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet bruges delvist til andre formål
end den momsregistrerede virksomhed.
Fradragsretten omfatter
driftsudgifter. Herunder hører også reparations- og
vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af bilens motor. Derimod er
udgifter til en hardtop og montering af den på en varevogn, der anvendes
såvel privat som erhvervsmæssigt, ikke anset for en driftsudgift, hvis
moms er fradragsberettiget. Momsen af denne udgift behandles ligesom
momsen af bilens anskaffelsespris, dvs. som en egentlig forbedring, jf.
princippet i § 41, stk.1, se Mn.1354.
Disse regler gælder
også, hvis det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer køretøjet.
Det er i den henseende ikke ejerforholdet, men den faktiske brug i
virksomheden, der er afgørende for
fradragsretten.
Anskaffelse af en biltelefon anses ikke for
en driftsudgift vedrørende køretøjet. Købsmoms heraf skal derfor behandles
efter de almindelige regler i §§ 37 og 38.
Det er en
betingelse for at kunne fradrage købsmomsen vedrørende driften af
varevognen, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere
end 20.000 kr. om året, jf. § 41, stk. 4, se dog J.2.4.4.
Se
J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved kørsel på
Storebæltsbroen, og J.3.1.7 om fradragsretten for moms af
færgebilletter.
J.2.4.3 Lejede vare- og lastvogne § 41, stk.
3
§ 41, stk. 3 vedrører vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på
ikke over 3 t, som er lejet af virksomheden.
Moms, der
vedrører driften af den lejede vare- eller lastvogn, kan fuldt ud
fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede
virksomhed.
Reglen svarer til reglerne i § 41, stk. 2, der
drejer sig om køretøjer, som virksomheden ejer.
For så vidt
angår moms af lejeudgiften kan denne trækkes fra med en tredjedel, uanset
at det lejede køretøj kun anvendes delvist i den registrerede virksomhed.
Hvis bilen anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed, gælder de
almindelige regler i § 37.
Det er en betingelse, at den
momspligtige virksomhed omsætter for mere end 20.000 kr. årligt i
momspligtige leverancer, jf. § 41, stk. 4.
J.2.4.4 Omsætning på over 20.000 kr. § 41, stk.
4
Bestemmelsen fastsætter som betingelse for at få fradrag efter § 41,
stk. 2 og 3, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere
end 20.000 kr. årligt af momspligtige varer og ydelser, se J.2.4.2
og J.2.4.3.
Landsskatteretten
har i SKM2001.151.LSR truffet afgørelse om, at en skatteyder, der drev
momsfritaget virksomhed som musiker, og som tillige havde momspligtige
aktiviteter, ikke kunne fradrage moms af driftsudgifter vedrørende en
varevogn, idet den momspligtige andel af omsætningen ikke oversteg 20.000
kr.
Styrelsen har i TfS 1997, 73 truffet afgørelse om, at en virksomhed
kunne fradrage momsen af driftsudgifter til en varebil, selv om
virksomhedens omsætning af momspligtige varer og ydelser ikke oversteg
20.000 kr. årligt.
Der var tale om en landbrugsbedrift, der i
forbindelse med en omstilling fra planteavl til kvægavl, hvor bl.a.
staldbygningerne blev ombygget, og en kvægbesætning blev anskaffet, havde
en omsætningsnedgang til under registreringsgrænsen, men efterfølgende
forventedes at ligge over registreringsgrænsen.
Styrelsen
fandt, at § 41, stk. 4, ikke har til hensigt at begrænse fradragsretten
for virksomheder, der efter en konkret vurdering er omfattet af
registreringspligten i § 49, stk. 1.
Lovens § 41, stk. 4,
begrænser således alene fradragsretten for virksomheder, der efter en
konkret vurdering ikke er omfattet af registreringspligten, men alligevel
har ladet sig registrere (valgfri
registrering).
J.2.4.5 Skematisk oversigt over fradragsreglerne
mv.
Skemaet er medtaget under afsnit Q.2.5 hvortil henvises.
J.3 Ingen eller begrænset fradragsret §
42
J.3.1 § 42, stk. 1
Bestemmelsen
opregner en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang
kan medregnes til købsmomsen, selv om indkøbene fuldt ud vedrører
virksomhedens momspligtige aktiviteter.
J.3.1.1 Kost § 42, stk. 1, nr. 1
Der er ikke fradragsret for moms af indkøb af kost til virksomhedens
indehaver og personale.
Baggrunden for reglerne er, at
sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, idet personalet
- hvis der i stedet for kost blev givet højere pengeløn - måtte betale
moms ved køb af disse varer.
Landsskatteretten har i TfS
2000, 101 truffet afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af
indkøb af kaffe og te, som stilles gratis til rådighed for virksomhedens
personale under dettes arbejde. Landsskatteretten fandt således, at
momslovens kostbegreb også omfatter kaffe og te. De bekræftede således
tidligere praksis.
J.3.1.2 Bolig § 42, stk. 1, nr. 2
Der er heller ikke fradragsret for momsen i forbindelse med
anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.
Begrundelsen for reglen er den samme, som nævnt ovenfor vedrørende kost
til virksomhedens indehaver og personale.
Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som er behandlet ovenfor under J.2.2.2.
Herefter anses lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver
eller personale, ikke som virksomhedens lokaler, selv om lokalerne
også anvendes i den pågældendes erhverv.
Som eksempler på
omkostninger, der vedrører anskaffelse og drift af lokaler i den private
bolig, kan nævnes udgifter til opførelse, ombygning, reparation og
vedligeholdelse samt som hovedregel også udgifter til lys, varme,
rengøring, møblering mv.
Hvis de afholdte udgifter efter en
konkret vurdering udelukkende er til brug i virksomheden, kan fradrag for
købsmomsen dog indrømmes. Som eksempler kan nævnes udgifter til
almindeligt kontorinventar, tegneborde mv. Endvidere kan nævnes indkøb af
el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private
bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges den fordeling, som
ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for fradragsretten, også selv
om der herved er taget hensyn til et lokale i boligen, hvor der efter
reglerne ovenfor ikke er fradragsret.
Flytteudgifter er ikke
omfattet af anskaffelse og drift af bolig. Flytteudgifter, som en
virksomhed afholder for ansatte i forbindelse med forlyttelser, som er
sket på virksomhedens initiativ, og som sker inden for virksomheden, anses
at være en driftsomkostning, hvor momsen kan fradrages efter de
almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og § 38.
Se
SKM2001.40.LSR.
J.3.1.3 Naturalaflønning § 42, stk. 1, nr.
3
Der er ikke fradragsret for købsmomsen i forbindelse med
naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse indkøb betragtes som
indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2
Landsskatteretten
har i SKM2001.40.LSR anset kursusudgifter afholdt af en virksomhed
med henblik på tilrettelæggelse af de ansattes senior-tilværelse for
en personaleudgift med adgang til momsfradrag. Der var dog ikke
adgang til momsfradrag for de kursusudgifter virksomheden afholdt til de
ansattes ægtefællers deltagelse
.
J.3.1.4 Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv.
§ 42, stk. 1, nr. 4
Købsmomsen i forbindelse med anskaffelse og drift af vuggestuer,
børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. til virksomhedens
personale, kan ikke trækkes fra i virksomhedens
momsregnskab.
Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til
personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning, har
virksomheden dog fradragsret for momsen vedrørende drift mv. af
ferieboligerne, fordi udlejningen anses for en selvstændig erhvervsmæssig
aktivitet. Se Mn.592 og Mn.1009.
J.3.1.5 Underholdning, restaurationsydelser,
repræsentation og gaver § 42, stk. 1, nr. 5
Købsmomsen vedrørende udgifter til underholdning,
restaurationsydelser, repræsentation og gaver er ikke
fradragsberettiget.
Købsmomsen af restaurationsydelser kan
dog fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af
strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk 2, og J
3.2.
Bestemmelsen omfatter ikke købsmomsen af reklameartikler
eller vareprøver, hvor der er fuld fradragsret. Med hensyn til
afgrænsningen mellem, hvornår købet vedrører reklame mv., og hvornår der
foreligger udgifter til repræsentation og gaver, henvises til J.1.1.1 om
fuld fradragsret.
Momsnævnet har i TfS 1997, 568 truffet
afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af gaver til et selskabs
ansatte. Det var af selskabet anført, at de pågældende gaver, der havde en
værdi af under 300 kr., skattemæssigt anses for en fuldt
fradragsberettiget driftsomkostning. Nævnet fandt, at personalegaver må
henføres til bestemmelsens nr. 5, da denne udtrykkeligt omhandler
gaver.
Personalegaver vil dog også kunne henføres til
bestemmelsen i nr. 3, i givet fald som naturalaflønning. Den momsmæssige
behandling er imidlertid den samme.
Landsskatteretten har i
TfS 2000, 101 truffet afgørelse om, at kaffe og te til
forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet.
Retten finder, at udgifterne til indkøb af kaffe og te må anses at være en
driftsomkostning, hvor der er fradrag for momsen efter momslovens §
37.
J.3.1.6 Hotelophold § 42, stk. 1, nr.
6
Der er ikke fradragsret for momsen i forbindelse med hotelophold.
Dette gælder også leje af hotelværelse samt køb af mad og drikkevarer. Dog
er købsmoms af hotelophold fradragsberettiget med 25 pct. af momsbeløbet,
hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42,
stk. 2, og J 3.2.
J.3.1.7 Personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr.
7
Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er
indrettet til befordring af højst 9 personer, kan ikke fradrages i
momsregnskabet.
Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt biler,
som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide
nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter
registreringsafgiftsloven er betalt fuld afgift (almindelige personvogne),
nedsat afgift (hyrevogne) eller slet ingen afgift, fordi de er fritaget
herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner).
Styrelsen har i TfS 1997, 16 udtalt, at autocampere, der er
indrettet til befordring af højst 9 personer, også er et
personmotorkøretøj.
Visse køretøjer falder imidlertid uden
for bestemmelsen, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses for
personmotorkøretøjer. Dette gælder biler, som er særligt indrettet til
brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for
registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er
indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Købsmomsen er i
disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige
regler.
Det samme gælder andre transportmidler end
personmotorkøretøjer (biler og motorcykler), såsom cykler, knallerter,
busser, færger og flyvemaskiner. Disse er ikke omfattet af bestemmelsen og
må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med
mandskabsvognene, der er nævnt overfor, behandles efter de almindelige
regler.
Landsskatteretten
har i SKM2001.39.LSR truffet afgørelse om, at momsfradrag i forbindelse
med anskaffelse og drift af rustvogn skal opgøres efter momslovens
almindelige fradragsregler, jf. momslovens §§ 37 og 38.
Momsnævnet
har i TfS 1997, 896 truffet afgørelse om, at udgifter til moms af
færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) ikke er
fradragsberettigede, uagtet udgifterne afholdes i forbindelse med
erhvervsmæssige aktiviteter.
Østre Landsret har i TfS 1999,
265, afsagt dom om, at der ikke kan fradrages moms ved anskaffelse af
motorkøretøjer på grønne nummerplader, der anvendes til erhvervsmæssig
kørsel på Københavns Lufthavns område. Landsretten lagde til grund, at de
af sagen omhandlede køretøjer må anses som
personmotorkøretøjer.
Se J.1.1 om fradragsretten for moms af
broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, og J.3.4. om
billeasing. Se også J.1.1 om fradragsret for moms af passagen af den faste
forbindelse over Øresund.
J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser § 42, stk.
2
Efter denne bestemmelse kan købsmomsen på hotel- og
restaurationsydelser fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgiften
hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.
Ved
restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige restaurationsbesøg,
men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens
egen kantine. Der kan i praksis forekomme tvivl, om kantinen skal anses
for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en juridisk eller fysisk
person, som er forskellig fra virksomheden, er der som udgangspunkt tale
om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor
tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at en konkret
vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel
herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Se
herom TfS 1995, 630.
Fradraget er betinget af, at de
pågældende udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens
momspligtige aktiviteter. På grund af udgifternes art præciseres det, at
udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter. Udgifter til
hotelophold og restaurationsbesøg med privat islæt giver derfor ikke ret
til momsfradrag. Momsfradraget omfatter kun restaurationsbesøg. Der er
derfor ikke fradrag for køb fra cateringvirksomheder eller virksomheder,
der driver diner transportable, jf. TfS 1995, 630.
Det er
kun den købsmoms, som vedrører udgifter, der står i et rimeligt forhold
til det erhvervsmæssige formål med udgifterne, der kan fradrages med 25
pct.
Som typiske eksempler på situationer, hvor der er
fradragsret efter bestemmelsen, kan nævnes restaurationsudgifter, der
afholdes for en handelsrejsende i forbindelse med dennes rejseaktiviteter.
Endvidere er der fradragsret for restaurationsudgifter, der afholdes i
forbindelse med virksomhedens deltagelse i kongresser, konferencer og
lign. Herudover kan 25 pct. af købsmomsen fradrages, hvis virksomheden
holder møde ude i byen for egne ansatte, og der i den forbindelse serveres
forretningsfrokost.
I det omfang restaurationsudgiften
vedrører såvel egne ansatte som forretningsforbindelser, er der også
fradragsret for den del af udgiften, der vedrører egne ansatte. Det
bemærkes, at restaurationsydelser til indehaver og personale ikke er
omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, der nægter
momsfradrag vedrørende kost til virksomhedens indehaver og personale. Der
er således fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, for denne
personkreds, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, se herom TfS 1995,
630. Bestemmelsen omfatter de hotel- og restaurationsbesøg, der finder
sted fra og med 1. september 1995.
Momsnævnet har i TfS 1998,
462 truffet afgørelse om, at et selskab, der i forbindelse med
forretninger i København lejer en lejlighed pr. døgn, ikke kan foretage
fuldt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen er derimod omfattet af den
begrænsede fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens
stk. 1, nr. 6.
Samtidig traf nævnet afgørelse om, at
selskabet har fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens
stk. 1, nr. 5, for moms af udgifter til bespisning af personalet i
forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost afholdt på
en restaurant.
Landsskatteretten har i TfS 1999, 170, truffet
afgørelse om, at en forening, hvis medlemmer havde overnattet på et
vandrehjem i forbindelse med en optræden, kunne fratrække 25 pct. af
momsbeløbet af overnatnings- og fortæringsydelser, idet udgiften hertil
ansås for at være strengt erhvervsmæssig. Et vandrehjem måtte i så
henseende sidestilles med et hotel.
Styrelsen har i TfS 2000,
442 udtalt, at deltagelse af ledsagere i et arrangement ikke udelukker
fradragsret efter bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 2. Der var rejst
spørgsmål om, hvorvidt betingelsen om, at udgifterne skal være af strengt
erhvervsmæssig karakter kan anses for at være opfyldt, når der i
arrangementet har deltaget ledsagere (ægtefælle/samlevere og hjemmeboende
børn u/18 år) til nuværende og tidligere (pensionerede) ansatte i
virksomheden. Det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og
restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed som
udgangspunkt må anses at være af strengt erhvervsmæssig karakter. Det er
således i den forbindelse i mindre grad væsentligt, i hvilken anledning
udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke
er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører
luksusforbrug.
Hvis det på grund af en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde må lægges til grund, at deltagelse i det pågældende
arrangement af f.eks. slægtninge, private venner og andre, hvis deltagelse
ikke kan anses at være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører
private formål, vil der ikke være fradragsret for moms af indkøbte
restaurationsydelser vedrørende arrangementet.
Vedrører
således blot en del af udgiften til arrangementet private formål, vil
fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan herefter ikke ske fordeling
af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del og en privat
del.
J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed § 42, stk.
3
Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der driver erhvervsmæssig
kursusvirksomhed, som er momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., fradrage 25 pct. af momsen af indkøb mv., som vedrører overnatning
og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv.
Det er en
betingelse for den delvise fradragsret, at indkøbene står i et rimeligt
forhold til de afholdte kurser.
Bestemmelsen gælder indkøb
fra og med den 1. september 1995.
Landsskatteretten
har i SKM2001.548.LSR truffet afgørelse om, at samtlige udgifter til
overnatning og bespisning, der afholdtes af et selskab, der drev
kursusvirksomhed fra egne lokaler, var omfattet af den begrænsede
momsfradragsret efter momslovens § 42, stk. 3. Kursusvirksomhedens indkøb
m.v., som vedrører overnatning og bespisning omfatter således samtlige
udgifter herved, herunder udgifter til opførelse og indretning af
bygninger, køb af udstyr til værelserne, indretning af køkkenlokaler, køb
af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken og driftsmidler
m.v.
J.3.4 Billeasing § 42, stk. 4 og 5
Ved lov nr. 419 af 26. juni 1998 er der i momslovens § 42, stk. 4 og 5
uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, indført en begrænset fradragsret for
momspligtige virksomheder, der lejer eller leaser personkøretøjer.
Ændringen gælder fra 1. juli 1998.
Fradraget
Momsfradraget er momsen af lejen dog højst 25 pct. af et særligt
fradragsgrundlag.
Det er en betingelse for momsfradraget, at
de enkelte køretøjer lejes for et tidsrum af mindst 6 måneder.
Lejeperioden skal være sammenhængende. Det er yderligere en betingelse for
fradraget, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj
sker i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer
og ydelser.
Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i
kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af
kontrakten.
Styrelsen har i TfS 1999, 157, på en forespørgsel
udtalt, at der kan opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selv
om køretøjet grundet et særligt minilease-koncept skiftes ud med et andet
i løbet af udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden
samlet løber i mere end 6 måneder. Der skal endvidere være tale om en
ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må gerne forlænges, men der må ikke
være huller i lejeperioden.
Reglerne i § 42, stk. 4 og 5
finder ikke anvendelse, hvis kontrakten eller aftalen har en sådan
karakter, at den efter omstændighederne kan anses for en kreditkøbsaftale,
jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2.
Udgangspunktet for
momsfradraget i § 42, stk. 4 og 5 er det beregnede afgiftsbeløb, der udgør
25 pct. af det særlige fradragsgrundlag.
Er momsen af lejen
lavere end det beregnede momsbeløb, vil der være fuldt fradrag for momsen
af lejen. Er momsen af lejen højere end det beregnede momsbeløb, er der
kun fradrag for den del af momsen, der svarer til det beregnede momsbeløb.
Det har ingen betydning, om leasingydelsen også omfatter reparation og
brændstof mv.
Fradragsgrundlaget
Det særlige fradragsgrundlag er en vis procentdel af den
registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen af det udlejede
køretøj.
I de første 3 år (dvs. 36 måneder) fra køretøjets
indregistrering er fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af
registreringsafgiftsbeløbet. I de følgende år er grundlaget 1 pct. pr.
måned.
Den anvendte procent afhænger således af køretøjets
alder, idet alderen regnes fra første registreringstidspunkt her i landet
eller i udlandet. Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra
køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke
fremgår af stelnummeret, skønnes det af told- og
skattemyndighederne.
I forbindelse med beregningen af
fradragsgrundlaget kan der være køretøjer, hvor udlejeren ikke kan oplyse
registreringsafgiftsbeløbet. Såfremt det er tilfældet, anvendes i stedet
55 pct. af udlejningsbilens købspris inkl. moms men ekskl.
leveringsomkostninger.
55 pct.-reglen kan også finde
anvendelse, hvor det er vanskeligt (herunder ressourcekrævende) at fastslå
størrelsen af den registreringsafgift, der er betalt for udlejningsbilen.
55 pct.-reglen finder anvendelse for alle former for
personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer,
herunder også autocampere og motorcykler.
55 pct.-reglen
finder også anvendelse ved udlejning af personbiler, der indregistreres i
udlandet, men hvor beskatningsstedet er her i landet, jf. § 15, stk. 1,
dvs. at der betales dansk moms af lejen.
Privat/Erhvervsmæssigt
Fradraget indrømmes, uanset at køretøjet også benyttes delvist privat.
Som privat kørsel betragtes bl.a. kørsel mellem hjem og
arbejdssted.
Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise
omfang af anvendelsen af køretøjet til momspligtige formål.
Virksomheden skal dog godtgøre, at det pågældende køretøj benyttes mindst
10 pct. til momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres en
egentlig kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at
køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den
samlede anvendelse.
Fradraget medregnes til
købsmomsen
Virksomhederne kan fuldt ud medregne fradraget til købsmomsen, hvis
virksomheden i øvrigt har fuld fradragsret for indkøb til virksomheden
eller den sektor af virksomheden, hvori det lejede køretøj anvendes. Har
virksomheden derimod delvis fradragsret, vil det nævnte fradrag også kun
delvist kunne medregnes til købsmomsen.
Fakturaen
Det fremgår af § 39, stk. 4 i momsbekendtgørelsen, at virksomheder,
der udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede
virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal angive det
månedlige fradragsbeløb på fakturaen.
Såvel det beregnede
fradragsbeløb som momsbeløbet af lejen skal fremgå af fakturaen.
Ved forlængelse af en kontrakt er det nødvendigt, at
udlejeren udsender en revideret faktura, hvoraf størrelsen af
fradragsbeløbet fremgår.
J.3.5 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler
§ 42, stk. 6
Bestemmelsen indeholder en undtagelse til § 42, stk. 1, nr. 7. Ifølge
bestemmelsen har bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler fradragsret
efter de almindelige regler for købsmomsen vedrørende anskaffelse og drift
af personmotorkøretøjer, der købes med henblik på videresalg eller til
brug for momspligtig udlejning, eller når køretøjet er bestemt til
køreundervisning.
Landsskatteretten har i TfS 1999, 472,
truffet afgørelse om, at et autofirma, der fra selskabets værksted
udlejede biler til kunder, hvis egen bil var til reparation, kunne
fradrage momsen ved indkøb og drift af disse som udlejningsbiler. Bilerne
var indregistreret og forsikret som
udlejningsbiler.
J.3.6 Øresundsbroen
Ifølge § 42, stk. 7, kan virksomheder uanset bestemmelsen i § 42, stk.
1, nr. 7, fradrage momsen på passagen af den faste forbindelse over
Øresund.
Betalingen for passagen er ikke omfattet af
driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Det er
herefter lovens almindelige regler, der finder anvendelse, dvs. at
fradragsretten fastlægges for hver enkelt rejse.
Hvis kørslen
kun vedrører momspligtige formål, kan momsen fradrages fuldt ud. Vedrører
kørslen kun private formål eller ikke-momspligtige formål, kan momsen ikke
fradrages.
I tilfælde, hvor kørslen vedrører både
momspligtige og ikke-momspligtige, men dog erhvervsmæssige formål,
fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter reglerne i § 38,
stk. 1. Se J.2.1.1.
Hvor kørslen både vedrører momspligtige
og private formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen
efter et konkret skøn. Se J.2.1.2.1 om skønnets
udøvelse.
Fradragsretten omfatter også den svenske del af
momsen på passagen. Se J.1.5.
J.4 Investeringsgoder §§ 43 og 44
§§ 43 og 44 indeholder regler om regulering af den
fradragsberettigede købsmoms af investeringsgoder, herunder regler om
reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.
Se afsnit D.6. om salg og udtagning af aktiver, der ikke er
omfattet af investeringsgodebegrebet.
J.4.1 § 43
§ 43 beskriver, hvornår købsmomsen af investeringsgoder skal
reguleres. Ved reguleringen ændres det fradrag, som virksomheden har
opnået i forbindelse med anskaffelse af godet.
J.4.1.1 § 43, stk. 1
§ 43, stk. 1, bestemmer, at der skal ske regulering af den
fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter
anskaffelsen af godet. Det, der reguleres, er købsmomsen, som virksomheden
tidligere har fået eller ikke fået fradragsret
for.
Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses
eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt
periode, den såkaldte reguleringsperiode.
Regulering omfatter
kun de investeringsgoder, som er nærmere defineret i § 43, stk. 2, og
reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er
tale om, jf. § 44. Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden
af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet, jf. § 43,
stk. 3. Regulering kan medføre såvel et større som et mindre
fradrag.
J.4.1.2 Investeringsgodebegrebet § 43, stk.
2
Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad et investeringsgode er.
Ved investeringsgoder forstås:
maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris uden
moms er over 75.000 kr., og som bliver mindre værd med tiden
fast ejendom, herunder til- og ombygning
reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb på
over 75.000 kr. uden moms, inden for 1
år
Anskaffelsesprisen for nye biler er værdien uden
moms og registreringsafgift.
Der er ikke fastsat regler for
hvilken slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på
aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier,
skulpturer, kunst i øvrigt og ægte tæpper.
Som fast ejendom
anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom hører
også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn og brønde, se M 5.
Der er ingen værdigrænse for fast ejendom og til- og
ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom. Det er således
af betydning at kunne afgøre, om en arbejdsydelse skal betragtes som
ombygning/modernisering eller som reparation/vedligeholdelse, hvor der er
en nedre værdigrænse. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret
vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, om
ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Som eksempler
på ombygning/modernisering kan nævnes indlæggelse af centralvarme og
udskiftning af almindelige vinduer med
termoruder.
Værdigrænsen for reparation og vedligeholdelse af
fast ejendom anvendes for hver enkelt fast ejendom for
sig.
J.4.1.3 Reguleringssituationer § 43, stk.
3
I § 43, stk. 3, er angivet de tilfælde, hvor der skal ske
regulering.
J.4.1.3.1 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.
1
Ifølge bestemmelsen skal der reguleres, når anvendelsen af
investeringsgodet efterfølgende giver ret til et mindre fradrag end det,
der er opnået ved anskaffelsen. Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ved
anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for købsmomsen, og godet senere
også benyttes til privat brug eller til ikke momspligtige aktiviteter. Det
samme gælder, hvis der er opnået delvis fradragsret, og den senere brug
berettiger til et lavere eller eventuelt slet intet fradrag.
Regulering af
indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det
tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med
regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise
fradragsprocent kan beregnes
.
Et
eksempel på en reguleringssituation kan være, hvis virksomhedens indehaver
inddrager virksomhedens lokaler eller dele af disse til beboelse enten til
sig selv eller til sit personale. Som et andet eksempel kan nævnes, at
virksomheden udlejer en driftsbygning til et selskab, som virksomheden har
oprettet i forbindelse med en organisationsændring i virksomheden.
Virksomheden kan dog undgå regulering, hvis den opnår tilladelse til
frivillig momsregistrering af
udlejningsvirksomhed.
Regulering kan også blive aktuel, når
fradragsretten for købsmoms ændres som følge af, at virksomhedens
aktiviteter fritages for moms i forbindelse med lovændringer. Se TfS 1993,
580, der omhandler momsregulering vedrørende investeringsgoder i
forbindelse med momsfritagelse for
formidlingsydelser.
Derimod anses en virksomheds bygninger
efter nedrivning ikke at være overgået til anden anvendelse med
reguleringspligt til følge. Det samme gælder, selv om nedrivningen er sket
for at sælge det grundstykke, som ejendommen lå på. Hvis virksomhedens
bygninger sælges til en køber, der eventuelt vil rive disse ned, anses
bygningerne ved salget for at være overgået til en anvendelse, hvor
købsmomsen ikke er fradragsberettiget, jf. § 43, stk. 3, nr. 4, og
J.4.1.3.4.
Hvis et anpartsselskab omdannes til et
aktieselskab eller omvendt, kan man undlade at opgøre en eventuel
reguleringsforpligtelse. Det er dog en betingelse, at selskabet, efter at
det er omdannet, fortsætter som den samme juridiske person med samme
privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen, jf.
anpartsselskabslovens § 109, og aktieselskabslovens § 179. Dette gælder,
selv om det nye selskab skal registreres, og det gamle selskab skal
afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Begrundelsen
herfor er, at virksomheden såvel i henhold til sine aktiviteter som i
henhold til hæftelse mv. reelt fortsætter uændret, hvorved
investeringsgodet har samme anvendelse som hidtil og følgelig ikke anses
for overdraget i henhold til § 43, stk. 3, nr. 5, se
J.4.1.3.5.
Ved fusion, spaltning og virksomhedsomdannelse kan
man ud fra en konkret vurdering ligeledes undlade at opgøre
reguleringsforpligtelsen, når følgende betingelser er opfyldt:
den nye virksomhed har samme fradragsret som den eller de gamle
virksomheder
den nye virksomhed erklærer, at den overtager
reguleringsforpligtelsen
at regnskabsmaterialet altid vil være tilgængeligt for det nye
selskab, således at reguleringsforpligtelsen altid senere vil kunne
opgøres.
J.4.1.3.2 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.
2
Denne bestemmelse omhandler den modsatte situation af den, som § 43,
stk. 3, nr. 1 beskriver. Efter bestemmelsen kan den faktiske anvendelse af
investeringsgodet berettige til et større momsfradrag end det, der
oprindelig blev opnået ved anskaffelsen. Regulering sker såvel, når der
ved anskaffelsen ikke er opnået momsfradrag, som når der er opnået delvis
fradrag.
Regulering af
indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det
tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med
regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise
fradragsprocent kan beregnes
.
Bestemmelsen medfører f.eks., at en virksomhed efterfølgende kan få
fradrag for købsmomsen af et investeringsgode, der oprindelig er indkøbt
til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis godet senere overgår til
brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Der vil også kunne
reguleres for købsmomsen, hvis et investeringsgode, som først er anskaffet
til erhvervsmæssig brug, senere overgår til privat anvendelse, og senere
igen anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan virksomheden ikke få fradrag
for investeringsgoder, der er indkøbt privat, og som først senere overgår
til virksomheden. Det er således et krav, at godet er indkøbt af
virksomheden.
Som det ses, kan der inden for
reguleringsperioden ske regulering, når et investeringsgode ændrer
anvendelse.
Hvis en fast ejendom (anskaffet den 1. juli 1994
eller senere), der først er udlejet uden moms på huslejen, senere overgår
til frivillig momsregistrering, kan udgifterne i forbindelse med
køb/opførelse mv. kun fratrækkes efter § 43, stk. 3, nr. 2. Fradraget
reguleres således i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens
anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til de udgifter ved
køb/opførelse, der kan anses for at vedrøre de erhvervslejemål, der nu er
momsregistreret.
Reglerne om regulering for
investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret
til fradrag for købsmomsen, gælder kun for investeringsgoder, der er
anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. § 84, stk. 8.
J.4.1.3.3 Salg af investeringsgoder - bortset
fra salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr. 3
Efter § 43, stk. 3, nr. 3, skal der reguleres for fradragsretten
vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges, hvis der
ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen. Bestemmelsen omfatter ikke
salg af fast ejendom, hvis reguleringsregler findes i § 43, stk. 3, nr.
4.
Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med
frivilligt salg. Salget behandles reguleringsmæssigt, som om
investeringsgodet overgår til fuldt fradragsberettiget
anvendelse.
Virksomhedens salg af aktiver anses for levering,
jf. § 8, stk. 1, hvis der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,
fremstilling mv. af aktiverne. Momspligten er således uafhængig af, om
virksomheden rent faktisk har foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling
mv. Til eksempel kan nævnes en situation, hvor en virksomhed har købt en
PC af en privatperson. Den indkøbte PC anvendes af virksomheden til
momspligtige aktiviteter. Virksomheden vil ikke kunne fratrække moms i
forbindelse med købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt senere salg.
Ved salget anses godet for i den resterende del af
reguleringsperioden at blive anvendt til fuldt fradragsberettigede formål.
Der skal derfor reguleres i de tilfælde, hvor virksomheden, da den
anskaffede godet, kun havde delvis fradragsret for
købsmomsen.
Der er loft over reguleringsbeløbet, som højst
kan udgøre 25 pct. af salgsprisen uden moms.
J.4.1.3.4 Salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr.
4
Efter denne bestemmelse skal der ske regulering af fradraget for
købsmomsen, når fast ejendom sælges. Salget sidestilles med den faste
ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Hvis der har
været fradragsret for momsen i forbindelse med den faste ejendoms
anskaffelse eller opførelse, skal der reguleres for den del af
momsfradraget, som vedrører den resterende del af reguleringsperioden. Man
kan dog undlade regulering i det omfang, køberen overtager
reguleringsforpligtelsen. Køberen kan indtræde eller succedere i sælgerens
reguleringsforpligtelse.
Salg af fast ejendom på
tvangsauktion sidestilles med hensyn til regulering af momsfradraget med
salg i frivillig handel.
Overdragelse af en
reguleringsforpligtelse forudsætter, at der sker et egentligt salg af den
faste ejendom. Ved ophør af lejemål, vil reguleringsforpligtelsen derfor
ikke kunne overdrages til udlejer eller ny lejer.
Se TfS
2000, 614 hvor et interessentskab, der drev en cafe, havde overtaget et
reguleringsbeløb vedrørende ombygning af lejede lokaler, jf. momslovens §
43, stk. 3, nr. 4, og ved videreoverdragelsen af cafeen ikke kunne anses
frigjort for krav efter reguleringsforpligtelsen, da investeringsgodet
ikke var medoverdraget sammen med virksomheden.
J.4.1.3.5 Overdragelse af driftsmidler -
virksomhedsoverdragelse § 43, stk. 3, nr. 5
§
43, stk. 3, nr. 5, foreskriver, at der skal reguleres for momsfradraget i
den situation, hvor et driftsmiddel overdrages som led i hel eller delvis
overdragelse af virksomheden. En sådan overdragelse skal efter § 8, stk.
1, 3. pkt., ske uden moms, og overdragelsen sidestilles derfor med
driftsmidlets overgang til ikke fradragsberettiget formål. Ligesom ved
salg af fast ejendom, jf. ovenfor under J.4.1.3.4, kan regulering dog
undlades, hvis køberen overtager
reguleringsforpligtelsen.
J.4.1.4 Gennemførelse af reguleringen § 43, stk.
4
Efter § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for
gennemførelse af reguleringen efter stk. 3. Denne bemyndigelse har
ministeren brugt i momsbekendtgørelsens kapitel 5.
J.4.1.4.1 Overdragelse af
reguleringsforpligtelser
Bekendtgørelsens kapitel 5, § 18, åbner mulighed for, at
reguleringsforpligtelsen i visse tilfælde kan overdrages i forbindelse med
salg af investeringsgoder. Det bevirker, at der ikke skal ske
momsberegning i forbindelse med overdragelsen.
Bestemmelsen
kan kun anvendes, hvis investeringsgodet sælges inden for
reguleringsperioden, jf. § 44.
Bestemmelsens
anvendelsesområde er:
ved salg af fast ejendom, jf. § 43, stk. 3, nr. 4
ved overdragelse af driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis
overdragelse af virksomheden, jf. § 43, stk. 3, nr.
5
To betingelser
Bekendtgørelsens § 18 kræver, at to betingelser skal være opfyldt, for
at man kan overdrage en reguleringsforpligtelse:
salget skal ske til en køber, der har krav på mindst samme
momsfradragsret for det pågældende investeringsgode, som sælgeren havde,
da han anskaffede det. Hvis køberen på overdragelsestidspunktet har en
mindre fradragsret end sælgeren havde, da han anskaffede godet, kan
køberen dog overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, der svarer
til køberens fradragsret på overdragelsestidspunktet. Den resterende del
af reguleringsforpligtelsen skal sælger afregne efter de almindelige
regler
køberen skal afgive en erklæring om, at han vil overtage
reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden
for det beløb, der ellers skal
efterreguleres.
J.4.1.4.2 Sikkerhedsstillelse
Hvis køber af en fast ejendom ikke ønsker at overtage
reguleringsforpligtelsen, kan Told·Skat ifølge momsbekendtgørelsens
§ 19 tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen
vedrørende den faste ejendom.
Muligheden for at stille sikkerhed er
begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom.
Sikkerhedsstillelsen skal i princippet opretholdes uændret i
reguleringsperioden, hvilket vil sige uden årlige nedskrivninger i den
resterende del af perioden. Told- og skatteregionerne kan dog efter en
konkret vurdering i de enkelte tilfælde give tilladelse til en årlig
nedskrivning af sikkerhedsstillelsen, f.eks. hvis det er åbenbart, at
indfrielse af sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale. Som eksempel
herpå kan nævnes salg af en fabriksbygning, der er specielt indrettet som
sådan og ligger i et industrikvarter, se TfS 1990, 302.
Hvis
ejendommen overdrages på ny eller overgår til en anvendelse, hvor køberen
ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del
af perioden straks til betaling.
J.4.2 Selve reguleringen § 44
§ 44 indeholder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens
størrelse i det enkelte år.
J.4.2.1 Reguleringsperioden § 44, stk.
1
§ 44, stk. 1, fastsætter reguleringsperiodens længde.
For
driftsmidler er reguleringsperioden fastsat til 5 år. For fast ejendom,
bortset fra reparation og vedligeholdelse heraf, er reguleringsperioden
fastsat til 10 regnskabsår. For reparation og vedligeholdelse af fast
ejendom er reguleringsperioden fastsat til 5
regnskabsår.
Reguleringsperioden regnes fra aktivets
anskaffelsesår og inkluderer det regnskabsår, hvori anskaffelsen har
fundet sted.
Reguleringsperioden for fast ejendom begynder
dog først at løbe fra ibrugtagningstidspunktet, når ejendommen er opført
til udlejning. En virksomhed, der er frivillig momsregistreret for
opførelse af fast ejendom med henblik på udlejning, anses først at
have taget ejendommen i brug på det tidspunkt, ejendommen eller en del af
den lejes ud for første gang.
Når reguleringsperioden er
udløbet, kan investeringsgodet tages ud til momsfrit formål, f.eks. til
privat brug, uden at det får momsmæssige
konsekvenser.
J.4.2.2 Regulering i det enkelte år § 44, stk.
2
Efter § 44, stk. 2, foretages reguleringen i det enkelte regnskabsår
for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med
en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbebøb, som
er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det
pågældende investeringsgode.
Det beløb, der reguleres, er det
momsbeløb, som virksomheden har haft fradragsret for i forbindelse med
anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder, uanset om der oprindelig er
opnået fuld eller delvis fradragsret.
Reguleringen sker på
grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted i det enkelte
regnskabsår i forhold til fradragsretten i
anskaffelses-/ibrugtagningsåret. Der skal dog ske en samlet regulering for
den resterende del af reguleringsperioden, når et investeringsgode sælges
eller overdrages, samt ved regulering i forbindelse med afmeldelse fra
registrering.
I forbindelse med, at reguleringsperioden for
reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med virkning fra den 1.
januar 1996 er ændret fra 10 år til 5 år, opstår spørgsmålet, om der skal
momsreguleres, hvis der f.eks. den 1. januar 1996 eller senere er gået 5
år fra reparations-/vedligeholdelsesarbejdet er foretaget, og ejendommen
overgår fra momsmæssig til ikke momsmæssig anvendelse. Styrelsen finder,
at lovændringen har virkning for de reguleringer, der foretages efter
1. januar 1996. Fra 1. januar 1996 gælder således en ubetinget 5 års
reguleringsperiode for reparationsydelser.
J.4.2.3 Eksempler på beregning af
reguleringsbeløb
Følgende eksempler er medtaget til nærmere belysning af reglerne om
opgørelse af reguleringsbeløb i forbindelse med indtrædelse af en
reguleringsforpligtelse. Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne
anvender kalenderåret som
regnskabsår.
Eksempel 1
En virksomhed købte i maj måned 1997 en maskine. I forbindelse med
dette køb medregnede virksomheden 150.000 kr. til købsmomsen. Ved
virksomhedens afmeldelse fra registrering i juli måned 2000 overgår
maskinen til en ikke fradragsberettiget anvendelse.
Der skal
i dette tilfælde reguleres 60.000 kr., som fremkommer således:
Fradrag ved anskaffelsen......
150.000 kr.
Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert
regnskabsår, der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen
1997
30.000 kr.
1998
30.000 kr.
1999
30.000 kr.
90.000 kr.
Reguleringsbeløb............
60.000
kr.
Eksempel 2
Virksomhed A - der normalt har både momspligtige og momsfri
aktiviteter - købte i 1996 et edb-anlæg. Momsen af anskaffelsessummen
udgjorde 500.000 kr., svarende til en årlig andel på 100.000 kr.(1/5).
Virksomheden var i 1996 berettiget til 80 pct. fradrag og medregnede
således 400.000 kr. til købsmomsen vedrørende edb-anlægget.
I
løbet af 1997 indskrænker virksomheden sine momsfri aktiviteter og kan ved
udgangen af 1997 konstatere, at årets fradragsprocent for bl.a.
edb-anlægget har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører
imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i
forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet. Virksomheden
kunne dog vælge at foretage regulering, jf. J.4.2.4.
I
1998 har virksomheden udelukkende momspligtige aktiviteter - altså fuld
fradragsret. Herved bliver virksomheden berettiget til at kompensere for
den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet.
Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets andel af den betalte moms
(100.000 kr.) og udsvinget i fradragsretten (20 pct.), dvs. 20 pct. af
100.000 kr. = 20.000 kr.
I 1999 genoptager virksomheden de
momsfri aktiviteter, således at årets fradragsprocent bliver 65. Den ved
anskaffelsen godtgjorte andel på 80.000 kr. har således været for stor, og
virksomheden skal reducere købsmomsen med 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000
kr.
I 2000 bliver fradragsprocenten 75. Denne ændring
medfører ingen regulering, da udsvinget er mindre end 10 i forhold til
fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet.
Herefter er
reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten i 2001 og
senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om
fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis
anlægget sælges, skal der betales moms af salgsprisen efter lovens
almindelige regler.
Skematisk kan reguleringsforløbet
opstilles således:
Anskaffelsesår: 1996
Købsmoms: 500.000
kr.
Fradrag ved anskaffelsen: 80 pct. (400.000 kr.)
Regnskabsår
Fradragsprocent
Reguleringsbeløb
1996
80
-
1997
89
-
1998
100
+ 20.000 kr.
1999
65
- 15.000 kr.
2000
75
-
Eksempel 3
I 1991 har virksomheden opført et byggeri. Momsen af
opførelsesomkostningerne har udgjort 1.000.000 kr., som fuldt ud er
medregnet til købsmomsen.
I 1995 inddrages 1/4 af bygningen
til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (f.eks.
bolig)
Uanset at en del af bygningen endeligt inddrages til
boligformål, skal momsen reguleres løbende over den resterende del af
reguleringsperioden. I 1995 vil fradragsprocenten således kun være 75
pct., og der skal derfor indbetales 25.000
kr.
Anskaffelsesår: 1991
Købsmoms: 1.000.000
kr.
Fradrag ved anskaffelsen: 100 pct.
Regnskabsår
Fradragsprocent
Reguleringsbeløb
1991
100
-
1992
100
-
1993
100
-
1994
100
-
1995
75
25.000 kr.
1996
75
25.000 kr.
1997
75
25.000 kr.
1998
75
25.000 kr.
1999
75
25.000 kr.
2000
75
25.000
kr.
Eksempel 4
En virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, køber i 1996 en
maskine, som skal anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter.
Momsen af anskaffelsesprisen udgør 200.000 kr. Hvis fradragsprocenten for
det pågældende år udgør 70, vil virksomheden kunne medregne 140.000 kr.
til købsmomsen ved anskaffelsen. I 1997 og 1998 er fradragsprocenten
henholdsvis 65 og 55.
I 1999 sælges maskinen for 500.000 kr.
inkl. moms.
Der skal i 1999 ske regulering for den
resterende del af reguleringsperioden, dvs. for årene 1999 og
2000.
Reguleringsforløbet ser herefter således ud:
År
Anvendelse
(a)Årets andel (1/5 af 200.000)
(b)Forskud (70% - 1/5 af
200.000)
(c) Årets fradrags procent
(d) Årets faktiske fradragsret(c x a)
Årets regulering (d-b)
1996
blandet
40.000
28.000
70
28.000
0
1997
blandet
40.000
28.000
65
26.000
0 *)
1998
blandet
40.000
28.000
55
22.000
-6.000
1999
salg
40.000
28.000
(100)
(40.000)
12.000 **)
2000
40.000
28.000
(100)
(40.000)
12.000**)
*)Da forskellen
mellem det aktuelle års fradrag (65 pct.) og fradragsprocenten på
anskaffelsestidspunktet (70 pct.) er under 10 pct., foretages ikke
regulering i 1997.
**)Virksomheden vil således kunne medregne
et momsbeløb på 24.000 kr. for den resterende periode til den indgående
moms i den momsperiode, hvor investeringsgodet sælges. Beløbet udgør
12.000 kr. for 1999 og 12.000 kr. for
2000.
Reguleringsbeløbet kan dog højst udgøre 25 pct. af
salgsprisen ekskl. moms (salgsprisen ekskl. moms udgør 80 pct. af 500.000
kr. = 400.000 kr.), dvs. 25 pct. af 400.000 kr. = 100.000 kr. I dette
eksempel er reguleringsbeløbet mindre end 100.000 kr., og der kan derfor
ske regulering af hele beløbet (24.000 kr.)
J.4.2.4 Bagatelgrænse § 44, stk. 3
Efter § 44, stk. 3, er der ikke pligt til at regulere for
fradragsretten for købsmoms af investeringsgoder, hvis udsvinget i
fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på
anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet. Virksomheden har imidlertid ret
til at foretage regulering, hvis den selv ønsker det.
Denne
bagatelgrænse gælder, hvad enten udsvinget er positivt eller negativt i
forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.
J.5 Skader og erstatninger
Fradragsretten for momsen af omkostninger til udbedring af
skader er ikke lovfæstet, men reguleret dels af domstolpraksis, dels af
administrativ praksis.
Som noget karakteristisk for skader og
erstatninger gælder, at skadevolder (forsikringsselskab) til skadelidte
leverer en ny vare/ydelse til kompensation for den tidligere
tabte/mangelfulde. Sælger har således lagt salgsmoms på den oprindelige
vare/ydelse, og spørgsmålet opstår derfor, hvorledes der skal forholdes
med momsen af den kompenserende vare/ydelse, idet momslovens system er, at
værditilvæksten kun skal momsbelægges én gang.
J.5.1 Generelt
Udgangspunktet er, at den skadelidte virksomhed har fradrag for momsen
af udbedringsomkostningerne, forudsat at den er momsregistreret og har
fuld fradragsret for købsmomsen, se J.5.1.2.1.
Hvis den
skadelidte virksomhed ikke er momsregistreret eller i øvrigt ikke har fuld
fradragsret for købsmomsen, kan den skadevoldende virksomhed få
fradragsretten på betingelse af, at skadevolder er en momsregistreret
virksomhed, se J.5.1.2.3.
Som skadelidt i forbindelse med
beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, der er ejer af de
beskadigede ting.
Som skadelidt i forbindelse med
beskadigelse/tyveri af udlejet eller leaset løsøre anses normalt den, som
lejer ud. Det gælder, selv om lejeren ifølge lejekontrakten påtager sig
erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. I
vurderingen lægges der vægt på, at det er lejeren, der i henhold til
lejekontrakten skal have leveret en ydelse i form af leje af en genstand
(f.eks. tv-apparat) i modsætning til, hvis genstanden sælges (leverance).
Det, der skal erstattes, er således et driftsmiddel uden moms og ikke en
vare med moms, se Mn.798.
J.5.1.1 Transportskader
Forsendelse på sælgers risiko
Hvis solgte genstande er gået tabt under forsendelsen fra en
momsregistreret virksomhed, og forsendelsen er sket på sælgers risiko,
skal sælger ikke betale salgsmoms af varen. Er varerne beskadiget, skal
sælger kun betale moms af den pris, som køberen betaler. Sælger anses som
skadelidt.
Det tab, som eventuelt skal erstattes af
fragtføreren (eller forsikringsselskabet), er derfor varens pris uden
moms.
Herved stilles både sælger og køber i momsmæssig henseende,
som om aftalen ikke var indgået.
Forsendelse på købers risiko
Hvis varerne er gået tabt eller beskadiget, mens de blev sendt mellem
to registrerede virksomheder, og forsendelsen er sket på købers risiko,
kan køberen fradrage varens købsmoms. Køberen betragtes som
skadelidt.
Det tab, der eventuelt skal erstattes, er derfor
varens pris uden moms. Det gælder, uanset om betalingen helt eller delvist
modtages fra et forsikringsselskab, hvor køberen har tegnet
transportforsikring.
Herved stilles både sælger og køber
momsmæssigt, som om salget har fundet sted. Sælger skal betale salgsmoms
af de solgte, men beskadigede varer, og køber kan fradrage købsmomsen
heraf.
Forsendelse på
transportvirksomhedens risiko
Moms af omkostninger til udbedring af skader på forsendelser, hvor
transportvirksomheden bærer risikoen for varerne, behandles
fradragsmæssigt efter de regler, der er beskrevet nedenfor under
J.5.1.2.
J.5.1.2 Andre skader
I det følgende beskrives, hvorledes reglerne er for momsfradrag i en
række situationer, dels for skadelidte, dels for
skadevolder.
J.5.1.2.1 Skadelidte virksomheders indkøb,
reparationer mv.
En skadelidt virksomhed kan fradrage momsen vedrørende indkøb,
reparationer mv., der bruges til at genoprette skader, som virksomheden er
blevet påført, efter de almindelige regler om momsfradrag, jf. specielt §§
37 og 38.
Det gælder, uanset om den skadelidte virksomhed
selv må bære tabet ved skaden, eller den kan få tabet dækket ved
erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab. Det tab, der i
sidstnævnte tilfælde skal erstattes, bliver således
genanskaffelses-/reparationsprisen uden moms.
Hvis skadelidte
kun har delvis fradragsret for købsmomsen, bliver det tab, der skal
erstattes, værdien plus den del af momsen, som skadelidte ikke kan
fradrage som købsmoms.
J.5.1.2.2 Skader udbedret af den skadelidte
virksomhed selv
Den skadelidte virksomhed skal ikke beregne salgsmoms af
erstatningskrav mv. i de tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne
varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret for købsmomsen.
Af hensyn til reguleringsforpligtelsen skal der dog beregnes salgsmoms,
hvis aktivet, der udbedres, er et investeringsgode. Momsen er
fradragsberettiget efter de almindelige regler. Ikke fuldførte
(afleverede) entreprisearbejder ved opførelse af fast ejendom anses
momsmæssigt for egne varer, hvis risikoen for skader på entreprisearbejdet
påhviler leverandøren i henhold til entreprisekontrakten. Det forhold, at
bygherren, f.eks. for at få byggelån, har forsikret byggeriet under
opførelsen, ændrer ikke i vurderingen, se f.eks. Mn.
318.
Hvis den skadelidte virksomhed kun har delvis
fradragsret for sin købsmoms, jf. § 38, skal den derimod beregne salgsmoms
i det omfang, den ikke har fradragsret. Der skal dog kun betales moms,
hvis virksomheden er momsregistreret for fremstilling og salg af
tilsvarende ydelser til 3. mand.
J.5.1.2.3 Skader forvoldt af registrerede
virksomheder
En registreret skadevolder, der må yde betaling for skade inklusive
moms, kan som nævnt under J.5.1 fradrage momsen af omkostningerne til
udbedring af skaden i tilfælde, hvor skadelidte ikke er momsregistreret
eller ikke har fuld fradragsret for momsen. Skadelidte har i så fald ingen
fradragsret for momsen.
Skadevolders fradragsret for moms er
betinget af:
at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens
momspligtige aktiviteter
at erstatningen indeholder moms
at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder
moms
Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer
den forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se
J.5.1.2.2.
J.5.1.3 Erstatninger
Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke betale moms af beløbet,
medmindre dette må anses for hel eller delvis betaling for momspligtige
leverancer.
Ved afgørelse af, om et almindeligt
erstatningskrav skal opgøres med eller uden moms, må det, der er anført
ovenfor under J.5.1.2, lægges til grund.
J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af
driftsmidler
Ved opgørelse af momstilsvaret i forbindelse med
tilbagetagelse af driftsmidler mv., der er handlet på afbetalingsvilkår
med sædvanligt ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet
mv. overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold af den
oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, f.eks. et
finansieringsselskab, jf. Dep. 300.
J.6.1 Sælgers tilbagetagelse
Sælgeren af driftsmidlet mv. kan foretage regulering af momsgrundlaget
med et beløb (uden moms), der godtgøres eller godskrives køberen i
forbindelse med tilbagetagelsen af det solgte på betingelse af, at der
udstedes kreditnota.
Hos køberen af det tilbagetagne aktiv
reduceres den fradragsberettigede købsmoms på grundlag af den kreditnota,
sælgeren har udstedt.
Ovennævnte fremgangsmåde finder også
anvendelse, hvor køberen er erklæret konkurs.
J.6.2 Finansieringsselskabets
tilbagetagelse
Et finansieringsselskab - eller en anden virksomhed end den
oprindelige sælger - der har overtaget en kontrakt med ejendomsforbehold,
må ikke i forbindelse med tilbagetagelse af de pågældende aktiver udstede
kreditnota med deklareret moms.
Det samme gælder, selv om
selskabet måtte være registreret for salget af de pågældende varer. Der er
ikke i relation til finansieringsselskabet tale om
returvarer.
Selskabet må heller ikke udstede afregningsbilag
med deklareret moms, fordi der ikke er indgået en almindelig
handel.
Hvis køberen er gået konkurs, skal der ikke i
forbindelse med finansieringsselskabets tilbagetagelse af det solgte aktiv
ske nogen momsmæssig regulering.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1998 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT J - FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT J FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT J - FRADRAG Retsinformation · 5. februar 2008