Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20024 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit J Fradrag

Virksomheder har som hovedregel ret til at trække momsen

(købsmoms) fra på de varer og ydelser, der anvendes til brug for

virksomhedens momspligtige

leverancer.

3 typer fradragsret

Der sondres mellem tre forskellige former for fradragsret,

nemlig

fuld fradragsret, f.eks. varer indkøbt til videresalg, maskiner til

brug for virksomhedens produktion og ydelser til brug for

virksomhedens momsmæssige aktiviteter, jf. § 37

delvis fradragsret, f.eks. edb-udstyr, kontorinventar og telefon,

der bruges både erhvervsmæssigt og privat/til virksomheden uvedkommende

formål, eller som bruges af en virksomhed, der sælger såvel momspligtige

varer og ydelser som momsfri ydelser, jf. §§ 38 - 41

ingen fradragsret, dvs. indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens

salg af varer og ydelser, eller vedrører formål, der er nævnt i §

42.

J.1 Fuld fradragsret § 37

Bestemmelsen i § 37 fastsætter reglerne om fradragsret for moms på

indkøb mv. der udelukkende anvendes til brug for momspligtig virksomhed,

dvs. fuld fradragsret for købsmomsen.

Bestemmelsen svarer til

artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv.

J.1.1 Fuld fradragsret § 37, stk. 1

Ifølge § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af

afgiftstilsvaret fradrage momsen af

virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til

brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter §

13, herunder leverancer udført i udlandet.

Læs alt

Den

fradragsberettigede moms er momsen af virksomhedens indkøb eller den moms,

som virksomheden i øvrigt skal betale for varer og ydelser, der anvendes i

forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer, dvs. i forbindelse

med driften af den momspligtige virksomhed. Det gælder også leverancer

udført i udlandet.

Det er ikke afgørende for fradragsretten,

om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige

leverancer. Indkøb til brug for eksport eller andre leverancer mv. til

0-sats, jf. §§ 14-21 og 34, er derfor fuldt

fradragsberettigede.

Der er derimod ikke fradragsret for

indkøb mv. til brug for leverancer af varer og ydelser, der er fritaget

for moms efter § 13. Det betyder bl.a., at den finansielle sektor i vidt

omfang ikke kan fratrække momsen på sine indkøb.

Momslovens §

37, stk. 1, skal ses i lyset af 6. momsdirektivs artikel 17 og

EF-domstolens fortolkning af bestemmelsen. Af EF-domstolens kendelse i sag

C-4/94 (BLP-Group plc), der vedrørte fradrag for købsmoms af varer og

ydelser i tilknytning til momsfritagne leverancer, fremgår, at artikel 17

i 6. momsdirektiv medfører, at når en momspligtig person leverer

tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter disse til en

momsfritaget transaktion, har sidstnævnte ikke fradragsret for købsmomsen.

Dette gælder, selv om den fritagne ydelse skal bruges til en momspligtig

leverance. Se tillige TfS 1996, 320.

Momsnævnet har i

TfS 1996, 563 nægtet fradrag for momsen af en advokatregning i forbindelse

med en fuldt momspligtig virksomheds salg af aktier. Det pågældende

selskabs momspligtige aktiviteter bestod af udlejning/leasing af

driftsmidler. Nævnet fandt, at det følger af dommen i EF-Domstolens

afgørelse af 6. april 1995 i sagen BLP-Group plc, C-4/94, at der ikke kan

indrømmes fradragsret for momsen af advokatregningen. Momsfritagne

transaktioner, f.eks. finansielle transaktioner, kan ikke give anledning

til fradrag. Hvis en indkøbt ydelse skal bruges til en fritaget aktivitet,

er der ingen fradragsret, uanset om virksomheden i øvrigt er fuldt

momspligtig, og provenuet fra aktiesalget skal anvendes i den momspligtige

virksomhed.

Styrelsen har i TfS 1999, 854 orienteret om, at

en told- og skatteregion i to sager har nægtet fradrag for moms af

udgifter, der knytter sig til leverancer, som er fritaget for moms efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 og nr. 11, jf. momslovens § 37. Regionen

henviste til TfS 1996, 563 og EF-domstolens afgørelse af 6. april 1995 i

sagen med BLP Group plc (SU 1995, 235).

I den ene sag havde

en virksomhed, der var frivillig registreret for dels udlejning af fast

ejendom, dels køb mv. af fast ejendom med henblik på efterfølgende salg

til en registreret virksomhed, fratrukket momsen af omkostningerne ved

salg af virksomhedens ejendomme. Regionen anerkendte ikke fradragene med

henvisning til, at salg af fast ejendom er momsfritaget efter momslovens §

13, stk. 1, nr. 9, og at lovens § 37 alene giver fradrag for moms af

udgifter, der knytter sig til leverancer, som ikke er fritaget for afgift

efter momslovens § 13.

Landsskatteretten har i TfS 2000, 692

stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse, hvorefter der ikke kan

godkendes fradrag for moms af salgsudgifter ved afståelse af fast ejendom,

uanset at udlejningen af ejendommen havde været frivilligt

momsregistreret. Landsskatteretten fandt videre, at selvom der tidligere

havde været en fast og indarbejdet praksis støttet på momsnævnsafgørelser

for, at der godkendes fradrag for moms af salgsudgifter ved salg af fast

ejendom, der var anvendt i en momsregistreret virksomhed, fandtes denne

praksis allerede ved henvisningen til EF-dommen, BLP Groupe, i

Momsvejledningen fra 1996, afsnit J.1.1 samt i Momsnævnets afgørelser i

TfS 1996, 320 og TfS 1996, 563 at være ændret. Afgørelsen er indbragt for

domstolene.

I den anden sag havde en virksomhed i forbindelse

med en børsintroduktion fratrukket momsen af udgifter til rådgivere samt

udfærdigelse af prospekt. Regionen nægtede fradrag for momsen, idet salg

af aktier i forbindelse med en børsintroduktion er en momsfritaget

finansiel transaktion, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, og

idet § 37 alene giver fradrag for moms af udgifter, der knytter sig til

leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter momslovens § 13.

Landsskatteretten

har i SKM2001.272.LSR stadfæstet told- og skatteregionens afgørelse,

hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for moms af udgifter i

forbindelse med børsintroduktion. Børsintroduktionen involverede en række

rådgivere såsom emissionsbank, advokater og revisorer. Herudover afholdtes

udgifter til udfærdigelse af prospekt. En mindre del af disse omkostninger

var momsbelagte. Landsskatteretten fandt endvidere, at den tidligere

praksis for at godkende fradrag for momsen af omkostninger som de her

omhandlede, blev ændret allerede ved henvisningen til BLP-dommen i

Momsvejledningen fra 1996, afsnit J.1.1, samt i Momsnævnets afgørelser

refereret i TfS 1996, 320 og TfS 1996, 563.

EF-domstolen

har i sag C-408/99, Abbey National plc., som er omtalt i TSS cirkulære nr.

34 fra den 4. oktober 2001, udtalt sig om fradragsretten for moms af

honorarer for forskellige tjenesteydelser, der er erhvervet med henblik på

at gennemføre overdragelsen af en forretningsejendom i drift.

Dommen vedrører fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 5, stk.

8, og artikel 17, stk. 2, litra a). Det spørgsmål, som domstolen skulle

tage stilling til var således, om overdrageren havde fradrag for den moms

af udgifter, der havde belastet de tjenesteydelser, som var erhvervet med

henblik på at gennemføre overdragelsen, når en medlemsstat har gjort brug

af den mulighed, der er foreskrevet i 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8,

på en sådan måde, at en hel eller delvis overdragelse af en samlet

formuemasse betragtes som om der ikke foreligger levering af goder.

Dommens konklusion er, at der er fradragsret for den moms af

udgifter, som overdrageren har afholdt for tjenesteydelser, der er

erhvervet for at gennemføre overdragelsen af en samlet formuemasse efter

direktivets artikel 5, stk. 8.

Fradragsretten gælder i samme

omfang som udgifter vedrørende formuemassen inden overdragelsen gav adgang

til hel eller delvis fradragsret. Det er således en betingelse, at

udgifterne har en direkte og umiddelbar tilknytning til en klart afgrænset

del af hans økonomiske virksomhed, således at omkostningerne for de nævnte

tjenesteydelser er en del af de almindelige omkostninger, som er forbundet

med denne del af virksomheden. Er alle transaktioner herfra pålagt moms,

kan den afgiftspligtige fradrage hele den betalte moms. Hvis overdrageren

foretager såvel afgiftspligtige som afgiftsfrie transaktioner kan alene en

forholdsmæssig del af momsen fradrages i overensstemmelse med direktivets

artikel 17, stk. 5.

Som en konsekvens af Abbey-dommen har en

afgiftspligtig person ved hel eller delvis overdragelse af en samlet

formuemasse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., hel eller delvis

fradragsret for moms på ydelser indkøbt i forbindelse med overdragelsen,

herunder også i de tilfælde, hvor den samlede formuemasse udgør fast

ejendom.

Abbey-dommen fastslår, at fritagelsesbestemmelsen i

momslovens § 13 og 6. momsdirektivs artikel 13 ikke er relevant, når der

er tale om hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse efter

direktivets artikel 5, stk. 8, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Ved afgørelsen af fradragsretten for moms skal der derfor -

forinden der ses på fritagelsesbestemmelsen i § 13 - tages stilling til,

om de tjenesteydelser som overdrageren har erhvervet, er sket med henblik

på at gennemføre en hel eller delvis overdragelse af en virksomhed (samlet

formuemasse).

Virksomheder, der driver økonomisk virksomhed med

udlejning af fast ejendom, for hvilken virksomheden er frivilligt

momsregistreret, jf. momslovens § 51, og som foretager indkøb af varer og

ydelser til brug for overdragelse af virksomhedens aktiver som led i hel

eller delvis overdragelse af virksomheden, har derfor fradragsret for moms

af de omhandlede ydelser i samme omfang som de udgående transaktioner i

den overdragende virksomhed eller del heraf er momspligtige.

Landsskatteretten

har i SKM2001.458.LSR truffet afgørelse om, at et momsregistreret

konkursbo ikke kunne indrømmes fradrag for moms af advokatomkostninger til

førelse af en retssag, da der konkret ikke var tale om

advokatomkostninger, der knyttede sig til afviklingen af konkursboets

momspligtige aktiviteter. Retssagen mod A A/S konkurs vedrørte

spørgsmålet om en af A A/S afgivet erklæring til banken gav grundlag

for at pålægge A A/S at friholde banken for tab opstået i forbindelse med

A A/S`datterselskabs aktiviteter med valutaterminsforretninger,

som var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Landsskatteretten fandt, at A A/S´afgivelse af erklæringen ikke har en

direkte tilknytning til den momspligtige aktivitet, der blev udøvet i

selskabet, og at de momsbelagte udgifter, der har været forbundet med

retssagen har en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til afgivelsen af

erklæringen, at der i overensstemmelse med EF-domstolens dom i sag C-4/94

BLP Groupe plc ikke efter momslovens § 37 kan foretages fradrag for moms

af disse udgifter.

EF-domstolen

har i sag C-98/98 (Midland Bank plc.) taget stilling til

momsfradragsretten for advokathonorarer for juridisk bistand til en bank.

Spørgsmålet i sagen var, om de juridiske tjenesteydelser havde forbindelse

til transaktioner, for hvilke der var fradragsret for moms, eller om

tjenesteydelserne også vedrørte bankens generelle transaktioner, for

hvilke der ikke var ret til fradrag for moms. Domstolen fastslog, at art.

2 i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at en direkte og umiddelbar

forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere

udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er

nødvendig, for at en afgiftspligtig person kan fratrække momsen, og for at

omfanget af denne ret kan fastlægges. Domstolen bestemte også, at det

tilkommer den nationale domstol at bruge kriteriet om den direkte og

umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt

sag

.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøbene mv. udelukkende anvendes

til brug for den registreringspligtige virksomhed. Hvis indkøb også

anvendes til andre formål, f.eks. til brug for ikke registreringspligtig

virksomhed, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i §§ 38-41.

EF-domstolen

har i sagen C-400/98 Birgitte Breitsohl afgjort, at når en momspligtig

person handler som en sådan, har vedkommende ret til straks at fratrække

den moms, der skyldes eller er betalt for de omkostninger, der er afholdt

til brug for de transaktioner, som han har til hensigt at gennemføre, og

som giver ret til fradrag, uden at han skal afvente påbegyndelsen af

virksomhedens faktiske drift. Se også dommen i sagerne C-110/98 og

C-147/98 Gabalfrisa og dommen i sagen C-396/98 Grundstückgemeinschaft

Schlossstrasse. Se endvidere afsnit C.1.4.

Landsskatteretten

har i TfS 1999, 903 truffet afgørelse om, at et symfoniorkester, der havde

både momspligtige og momsfrie aktiviteter, fik godkendt fuldt fradrag for

moms af udgift til leje af øvelokale, idet udgifterne til leje af lokalet

blev anset for udelukkende anvendt til brug for virksomhedens momspligtige

leverancer.

Styrelsen har i TfS 1998, 605 udtalt, at

broafgifter, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af

driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand.

Fradragsretten afhænger dermed af, hvilket køretøj der er tale om, og hvad

køretøjet anvendes til. Se J.3.1.7 og J.2.4.

Styrelsen har i

TfS 1998, 772, truffet afgørelse om, at rederier, som modtager fakturaer

med moms, som efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 eller 9 retteligt burde

være eksklusive moms, ikke kan fradrage momsen. Afgørelsen har virkning

fra 1. januar 1999.

Styrelsen har i TfS, 1998, 798, truffet

afgørelse om, at en virksomhed, som modtog en faktura inklusive dansk

moms, ikke var berettiget til at fratrække momsbeløbet på momsangivelsen.

Det omhandlede momsbeløb var anført i strid med momslovens § 16 (ydelser

vedrørende fast ejendom). Der er således ikke fradragsret for momsbeløb,

som er påført en faktura i strid med momslovens regler herom. Afgørelsen

har virkning fra 1. januar 1999.

Der er fortsat mulighed for,

at parterne indbyrdes kan berigtige fejlen, hvis der er opkrævet moms af

leverancer, som retteligt burde være eksklusive

moms.

Styrelsen har i TfS 2000, 739 udtalt, at konkursboer

efter tømte overskudsselskaber ikke kan anses for at være omfattet af

momslovens § 3. Boerne kan herefter ikke opnå fradragsret for eller

refusion af moms af udgifter, som disponeres af boerne.

I TfS

2000, 812 har styrelsen uddybende meddelt, at ændringen vedrørende

fradragsret/refusion efter tømte overskudsselskaber, har virkning for de

konkursboer, hvor skifteretten den 1/10 2000 eller senere modtager udkast

til afsluttende boregnskab m.v., jf. konkurslovens § 148

.

Der er ikke

fradragsret for moms af pålagte sagsomkostninger i forbindelse med

retssager. Udgifter til pålagte sagsomkostninger kan ikke

anses at vedrøre indkøb af momsbelagte varer og ydelser som

omhandlet i momslovens § 37, stk. 1. Hverken modparten eller dennes

advokat leverer momsbelagte varer eller ydelser til den virksomhed,

der bliver pålagt at betale sagsomkostninger til modparten. Virksomheden

er derimod pålagt at betale modpartens skønnede udgifter til momsbelagte

ydelser. Da virksomheden imidlertid ikke har krav på at få og heller

ikke antages at have kendskab til størrelsen af disse faktiske udgifter,

kan virksomheden allerede af den grund ikke anses for berettiget til

fradrag for et af sagsomkostningerne beregnet momsbeløb, idet der ikke er

sikkerhed for, at dette beregnede beløb svarer til den faktiske

momsudgift. Se tillige SKM2001.457.LSR.

Landsskatteretten

har i SKM2001.549.LSR truffet afgørelse om, at et forsikringsselskab er

berettiget til at fradrage moms af udgifter til udbedring af fejl og

mangler på private beboelsesejendomme som selskabet var erstatningspligtig

for som følge af fejl i tilstandsrapporter udarbejdet af de i selskabet

ansatte bygningssagkyndige. Retten bemærkede, at selskabet er momspligtig

af de byggekonsulentydelser, der leveres i form af tilstandsrapporter.

Erstatningskravene må anses opstået som led i den momspligtige aktivitet,

jf. herved TfS 1986.615 H, og er ikke en forsikringsydelse til en

forsikringsberettiget. Landsskatteretten finder, at selskabet herefter må

have adgang til at fradrage moms af de omhandlede udgifter til udbedring

af fejl og mangler, som selskabet er erstatningspligtig for som

"skadevolder" ved fejl i de af selskabet udfærdigede tilstandsrapporter,

jf. momslovens § 37, og TfS 1990.35, uanset at selskabet ikke har nogen

del i selve fejlen eller manglerne ved den faste ejendom.

Skatteministeriet overvejer ved redaktionens slutning, om sagen skal

indbringes for domstolene.

Øresundsbroen

Den faste forbindelse over Øresund åbnede 1. juli år 2000.

Forbindelsen pålægges en passageafgift, der opkræves på den svenske side

af sundet.

Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk

og svensk territorium, pålægges passageafgiften moms delvis i Danmark og

delvis i Sverige. Virksomheder registreret i Danmark har fradragsret for

både det danske og det svenske momsbeløb i

Danmark.

Fradragsretten gælder også for virksomhedens

personbiler, uanset der efter de gældende regler ikke er fradrag for moms

vedrørende drift af personbiler, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 7. Se

J.3.6.

J.1.1.1 Praksis

Der er i en række afgørelser taget stilling til, hvornår en virksomheds

indkøb af varer og ydelser kan anses for udelukkende at blive anvendt til

brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Afgørelserne

vedrører i det væsentlige købsmomsen vedrørende anlægsaktiver,

driftsmidler, inventar samt løbende driftsudgifter, herunder udgifter til

personale og reklame.

Anlægsaktiver

Hvis købsmomsen vedrører anskaffelse af anlægsaktiver, kan momsen

fradrages, hvis aktivet udelukkende anvendes til brug for virksomhedens

momspligtige leverancer.

Det afgørende er, om anlægsaktivet

efter en konkret vurdering kan anses for at have en nødvendig eller i

hvert fald almindelig og naturlig tilknytning til den momsregistrerede

virksomhed samt indgår som en integreret del af virksomheden med den

følge, at det anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Formål, som er virksomheden uvedkommende eller som efter en konkret

vurdering ikke udgør et naturligt led i den momsregistrerede virksomheds

drift og omsætning, bevirker, at der ikke er fradragsret efter § 37. De

spørgsmål, som har været behandlet, har typisk vedrørt anlægsaktiver, som

efter deres art også kan bruges privat eller er omfattet af bestemmelserne

i §§ 38-42. Endelig kan momsen af aktiver, der anses for at vedrøre

virksomhedens leverancer, som er fritaget for moms efter § 13, ikke

fradrages.

Som eksempel kan nævnes Dep. 508, hvor

fradragsret blev anerkendt for momsen af byggeomkostningerne ved

opførelsen af et enfamiliehus, der udelukkende blev anvendt til kontor og

udstilling. Momsen vedrørende den faste ejendoms sauna og svømmebassin

kunne dog i den konkrete sag ikke fratrækkes, selv om disse faciliteter

ikke blev anvendt privat, men kun af kunder og personale. Svømmebassinet

og saunaen fandtes ikke at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og

momspligtige leverancer.

Købsmoms vedrørende svømmebassiner

er dog blevet accepteret som fradragsberettiget i tilfælde, hvor den

momsregistrerede virksomhed har bestået f.eks. i drift af et hotel, et

feriecenter eller en campingplads, og hvor bassinet har været en

underholdningsforanstaltning for de besøgende. I disse tilfælde er aktivet

blevet anset for udelukkende at vedrøre virksomhedens leverancer. Hvis

virksomheden udlejer svømmebassinet til skoler eller foreninger til

sportsaktiviteter, opfyldes kravet om den udelukkende anvendelse til

virksomhedens momspligtige leverancer ikke, og momsen vedrørende disse

aktiviteter kan følgelig ikke fratrækkes. Se afsnit D.

Når

f.eks. et svømmebassin, sauna, solarium, motionsredskaber mv. er anskaffet

til personalets brug i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler,

er der fradragsret for købsmomsen. Aktiverne indgår som en integreret del

af virksomhedens normale omklædnings- og badefaciliteter, hvor købsmomsen

også er fradragsberettiget. Se Mn. 1312.

Som yderligere eksempler

på anlægsaktiver, hvor købsmomsen er anset for fradragsberettiget, kan

nævnes en skurby/containerby, som medarbejdere i en entreprenørvirksomhed

bruger til at overnatte i. I vurderingen af, om aktivet (skurbyen) kun

bruges til virksomhedsrelevante formål, skal henses til, om disponeringen

af rummene er usikker, om containerne kan flyttes, om medarbejderen kun

bruger skurbyen, når han skal på arbejde, og om det er nødvendigt på grund

af arbejdets art at bruge et sådant overnatningssted. Nævnet anførte, at

skurbyen ikke skal betragtes som bolig i momslovens forstand. Se

Mn.1351.

Endvidere har Momsnævnet i TfS 1996, 217 indrømmet

fradrag for købsmomsen af udgifter til byggeri. Ifølge lokalplanen for

området måtte ejendommen kun anvendes til opførelse og drift af

feriecenterbebyggelse, ligesom byggeriet skulle opfylde reglerne i lov om

hotelvirksomhed samt lov om sommerhuse og camping. Momsnævnet fandt efter

en konkret vurdering, at byggeriet havde karakter af hotel og følgelig

skulle bruges til at drive momspligtig hotelvirksomhed. Nævnet anførte, at

der efter dets opfattelse må lægges vægt på andre myndigheders

karakteristik i relation til plan- og byggelovgivning samt

hotellovgivning.

Der er også anerkendt fradragsret for moms

af byggemodning af arealer, der skulle bruges til opførelse af bygninger

mv. til virksomhedens eget brug. Dette gjaldt dog ikke moms af

byggemodning af arealer, der var bestemt til salg.

På den

anden side kan moms af udgiften til nedrivning af bygninger fradrages

som købsmoms i tilfælde, hvor der ville have været fradragsret for

omkostningerne til drift og vedligeholdelse. Dette gælder, selv om det

frigjorte areal skal sælges, anvendes til boligbyggeri eller andet formål,

hvor der ikke er fradragsret.

Der er derimod ikke

fradragsret for eventuel efterfølgende byggemodning i de nævnte

tilfælde.

Hvis aktiverne overgår til anden anvendelse, f.eks.

til private formål, skal reglerne om udtagning anvendes, jf. momslovens §

8, stk. 2, og § 28, stk. 4. Se tillige J.4 om regulering af købsmoms for

driftsmidler mv., der er omfattet af momslovens §§ 43-44

(investeringsgoder).

Byggeri for egen

regning

Se afsnit Q.1.4.5. om fradrag i virksomheder, der opfører byggeri for

egen regning.

Driftsmidler

Købsmoms af driftsmidler, som en registreret virksomhed har anskaffet

til brug i virksomheden, kan fradrages. Betingelsen for fuldt fradrag er

også i dette tilfælde, at driftsmidlerne kun bruges i virksomheden, og at

de udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er

momsfritaget efter momslovens § 13.

Ligesom ved spørgsmålet

om fradragsret for moms af anlægsaktiver skal der i hvert enkelt tilfælde

ske en konkret vurdering af, om anskaffelsen er nødvendig, sædvanlig eller

naturlig for virksomhedens momspligtige virke. Uvedkommende formål kan

ikke accepteres, hvis der skal opnås fuld fradragsret for købsmomsen efter

§ 37.

Som eksempel på driftsmidler, hvoraf moms kan

fradrages, kan nævnes biltelefoner, også selv om de er installeret i en

personvogn. Det kræves, at det er godtgjort, at der kun er tale om

erhvervsmæssig brug i en momspligtig virksomhed.

Også moms

ved køb af køretøjer, f.eks. vare- og lastvogne, knallerter og cykler, kan

fratrækkes fuldt ud, forudsat at køretøjerne udelukkende anvendes til brug

for virksomhedens leverancer. Moms ved køb af personvogne, der er

indrettet til at transportere højst 9 personer, kan ikke fradrages, uanset

om køretøjet bruges helt eller delvist i virksomheden. Se § 42, stk. 1,

nr. 7 og J.3.1.7.

Som eksempler på udgifter til aktiver, der

på trods af deres private præg er anset for at vedrøre den momspligtige

virksomheds leverancer, kan nævnes udgifter til TV- og videoapparater, som

bruges på danske fiskefartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Det samme gælder musikinstrumenter, som tilhører virksomheden, og som er

købt til brug for et orkester, hvis medlemmer alle er medarbejdere i

virksomheden. Denne praksis skal ses i lyset af, at medarbejdernes trivsel

påvirker virksomheden og dens omsætning, og at aktiverne bruges på

arbejdspladsen og tillige i virksomhedens interesse.

For

driftsmidler, som overgår til anden anvendelse, gælder tilsvarende regler

som for anlægsaktivers overgang til anden anvendelse, jf. ovenfor.

Løbende driftsudgifter

Løbende driftsudgifter, der udelukkende afholdes til brug for

virksomhedens momspligtige leverancer, berettiger til fradrag. I det

omfang, der afholdes udgifter til private formål, kan der ikke opnås

fradrag. Derfor skal det i første omgang vurderes, om udgiften er anvendt

til en vare/ydelse, der kan anvendes privat. Hvis det er tilfældet,

skal det dernæst afgøres, om udgiften i det konkrete tilfælde må anses at

være afholdt udelukkende til brug for den momspligtige virksomhed.

Der kan således som udgangspunkt ikke indrømmes momsfradrag

for driftsudgifter afholdt før en momsregistrering. Momsnævnet har i TfS

1997, 449 truffet afgørelse om, at der for løbende leverancer som telefon,

telefax og elektricitet, hvor faktureringen vedrørte tiden både før og

efter registreringen, alene er et forholdsmæssigt fradrag.

Som eksempler på driftsudgifter, hvis købsmoms er anerkendt

fratrukket, kan nævnes udgifter til drift af de anlægsaktiver og

driftsmidler, der er omtalt ovenfor, udgifter til drift af el- og

gasværkers demonstrationslokaler for husholdningsapparater og sammes

indkøb af levnedsmidler til brug ved demonstrationerne. Se også TfS

1994, 756, hvor momsen af udgifterne til reparations- og

vedligeholdelsesarbejder på en klosterkirke, der tilhørte et gods, blev

anerkendt som fradragsberettiget købsmoms, fordi klosterets drift blev

anset for en integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende

godset.

Momsnævnet har ligeledes i TfS 1996, 184 truffet afgørelse om, at en

selvstændig juridisk enhed ikke kunne fratrække moms vedrørende

reklameudgifter afholdt for en anden juridisk enhed, som ikke drev

momsregistreret virksomhed. Der var tale om et selskab, der afholdt

annonceomkostninger for et andet selskabs annoncer i førstnævnte selskabs

reklameavis.

Momsnævnet har videre i TfS 1998, 246 truffet

afgørelse om, at der ikke kan gives momsfradragsret for arbejde udført af

en advokat og en revisor i forbindelse med et selskabs køb af egne

anparter. Momsnævnet begrundede afgørelsen med, at den ydede rådgivning -

rådgivning i tilslutning til køb af egne anparter - vedrører en

momsfritaget finansiel transaktion. Samtidig med, at selskabet købte sine

egne anparter hos hovedanpartshaveren, leverede det en momsfritaget

finansiel transaktion over for de tilbageværende anpartshavere i form af

ejerskabet over selskabet. Nævnet anså en del af advokatens arbejde

for udført i forbindelse med selskabets øvrige virksomhed og indrømmede

selskabet fradragsret for denne del af fakturaen.

Som

yderligere eksempler på tilfælde, hvor der er fradragsret for købsmomsen,

kan nævnes udgifter til udsmykning i en momsregistreret virksomhed. Se TfS

1995, 687, hvor Momsnævnet godkendte fradragsret for købsmomsen af nogle

malerier, der skulle hænge på væggen i virksomhedens lokaler. Der er også

fradragsret for købsmomsen på udgifter til blade, fagblade, faglitteratur,

personale- og kundeblade inden for den registrerede virksomheds område

samt ugeblade og tidsskrifter, der lægges frem til kunderne, f.eks. i

frisørsaloner.

Momsnævnet har indrømmet en kommunes

kloakforsyning fradrag for momsen af de afholdte omkostninger, som

vedrørte restaureringen af en sø, idet Momsnævnet fandt, at omkostningerne

vedrørte kloakforsyningens momspligtige opgaver, jf. TfS 1995,

474.

Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet afgørelse om, at

moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner, som anvendes af en

virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for medarbejdere, kan

fradrages efter momslovens almindelige regler. Mobiltelefoner er således

ikke omfattet af den særlige regel i momslovens § 40, stk.

2.

Momsnævnet har i TfS 1998, 363 truffet afgørelse om, at et

markedsanalysefirma har fradragsret for moms af indkøb af respondentgaver.

Gaverne var et nødvendigt led i opnåelsen af svar fra testpersoner.

Gaverne blev først udleveret, når der var svaret.

Nævnet

fandt ikke, at disse gaver var omfattet af momslovens § 42, stk 1, nr. 5,

der bl.a. undtager gaver fra fradragsretten. Nævnet lagde herved til

grund, at de pågældende respondentgaver ikke er gaver i momslovens

forstand, men må anses som betaling for et stykke arbejde udført for

virksomheden.

Personaleudgifter

Ud fra synspunktet om, at personalerelaterede udgifter normalt er

fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for

virksomhedens leverancer, kan købsmomsen heraf fradrages i

momstilsvaret.

Derfor kan købsmoms af arbejdstøj og

uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet, når

det arbejder for virksomheden, fradrages. Det samme gælder moms af

arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller

tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed uden at kræve betaling for

det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det

er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj

til personalets rådighed.

Det samme gælder civilbeklædning

såsom benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden,

og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer

virksomheden, idet det betragtes som en slags uniform. Det er dog en

betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er

synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo, og at det er forbudt de

ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid. Medarbejderen skal være pålagt

at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. De

nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet udelukkende anvendes til brug

for virksomheden og ikke privat.

Også købsmoms af

sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit eget personale til

låns, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt

fradrages.

Moms af andre typer personaleudgifter, som f.eks.

omkostninger til lærebøger og til undervisningsaktiviteter, f.eks.

uddannelse af personale, udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge,

bogudgifter til lærlinge m.fl., kan fradrages. Det er normalt en

betingelse, at uddannelsen kan kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog

ikke revisionsvirksomheders udgifter til ansattes lærebøger, hvor

købsmomsen kan fratrækkes, selv om arbejdsgiveren ikke kan kræve

uddannelsen.

Som yderligere eksempler på personalerelaterede

udgifter kan nævnes udgifter til inventar, køkkenudstyr, service,

rengøringsmaterialer mv. til brug i virksomhedens frokoststue. Dette

hænger sammen med, at arbejdsgiveren har pligt til at stille rum og visse

faciliteter til rådighed for personalets frokost.

Reklameudgifter

Løbende udgifter i form af driftsudgifter til reklame er skattemæssigt

fradragsberettigede i virksomhedens indkomst, og den dertil svarende moms

kan fradrages som købsmoms.

Det er karakteristisk for

reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af

kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på

at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens

interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt

bemærket.

Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den

momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor skal

følge denne, hvor en sådan allerede foreligger.

Som

eksempler på udgifter, der er anset for reklameudgifter med fradragsret

for købsmomsen til følge, kan nævnes modetøj, som en virksomhed gratis

stiller til rådighed for et ugeblad som gevinster i ugebladets

konkurrencer, se Mn.1360. Virksomheden var i den konkrete sag agent for og

eneforhandler af modetøjet i Danmark, og ugebladet omtalte modetøjet i

forbindelse med konkurrencen. I pakken med gevinsten var udover et

lykønskningskort fra ugebladet lagt et varekatalog.

Se også

Mn. 1044, hvor momsen af en virksomheds lejeudgift til en bus, som blev

anvendt til at transportere potentielle kunder fra virksomhedens

detailudsalg til fabrikken, og som var påmalet firmaets navn mv., blev

anset for at vedrøre en fradragsberettiget reklameudgift.

På

samme måde og ud fra samme synspunkt behandles moms af sportsbeklædning,

som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som

udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere. Det samme

gælder sportstøj, der udleveres af en importør/forhandler, men

beklædningen behøver i dette tilfælde ikke at være forsynet med anden

reklame end et almindeligt varemærke for det pågældende fabrikat. Til

gengæld skal sportsforeningen forpligte sig til i en vis periode at

undlade at bruge tilsvarende beklædning af andre fabrikater, ellers ville

reklameværdien have begrænset eller ingen værdi.

Ligeledes ud

fra et reklamesynspunkt er der fradragsret for købsmomsen af håndbøger,

der indeholder teknisk/faglige redegørelser samt omtale af virksomhedens

produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder samt til andre

inden for den pågældende branche. Samme praksis gælder for

reklametryksager mv. til brug i forbindelse med sælger- eller

forbrugerkonkurrencer.

Momsnævnet har indrømmet en

virksomhed fradragsret for købsmomsen af udgifter til køb af nogle

reklame- og markedsføringsartikler, som blev brugt til demonstration, men

som efter endt brug forblev hos kunderne. Til støtte for afgørelsen

anførtes, at der var tale om en meget lav restværdi, og at der

således ikke forelå noget donatorisk element, se TfS 1996, 56.

Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller

fremstillingspris ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i

reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på

uddeling blandt kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed

som fradragsberettigede, såvel skattemæssigt som momsmæssigt. Det er en

betingelse for fradrag, at varerne på iøjnefaldende måde er forsynet med

virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at

have mistet betydningen som handelsobjekter. Som eksempler kan nævnes

plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere,

lommeknive, visitkort, vin, jf. TfS 1994, 401.

J.1.2 Købsmoms § 37, stk. 2

Bestemmelsen indeholder en nærmere afgrænsning af den

fradragsberettigede moms.

J.1.2.1 § 37, stk. 2, nr. 1

Momsen af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

kan medregnes til den fradragsberettigede moms.

Fakturadatoen kan normalt anses for leveringstidspunkt og er

således afgørende for, i hvilken periode købsmomsen kan trækkes fra. Om

opgørelse af afgiftstilsvaret henvises til momslovens § 56. Se afsnit

O.

Derimod er det det faktiske leveringstidspunkt, der er

afgørende for fradragsretten i de tilfælde, hvor en virksomhed på grund af

en lovændring ændrer status fra at være momsfri til at være momspligtig

eller omvendt, se TfS 1997, 449, der er omtalt under J.1.1.1.

Det er ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den

tillagte moms er betalt. Moms vedrørende f.eks. en maskine, der er købt på

afbetaling med ejendomsforbehold, kan således medregnes til købsmomsen

allerede på faktureringstidspunktet.

Der er dermed et

sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne

fakturerede varer og ydelser til de momspligtige leverancer, og det

tidspunkt, hvor køber kan medregne momsen heraf til købsmomsen. Om det

momsretlige leveringsbegreb henvises til § 23. Se F.1.

Momsen

af virksomhedens indkøb, som er leveret til og betalt af virksomheden, kan

normalt medregnes til købsmomsen, selv om virksomheden efterfølgende måtte

få indkøbsprisen helt eller delvist refunderet fra trediemand, og der er

andre - evt. ikke registrerede - medindehavere. Refusion fra trediemand

kan forekomme, f.eks. i tilfælde, hvor der udføres arbejde på en fast

ejendom, som virksomheden bruger.

Indkøb, der vedrører et

registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan medregnes til

købsmomsen, selv om udgiften er afholdt af en af interessenterne

personligt.

Moms af fakturerede forudbetalinger kan også

medregnes til købsmomsen, jf. § 23, stk. 3, hvorefter betalingstidspunktet

anses for leveringstidspunkt, når betaling finder sted, inden levering

eller fakturering er sket.

Hvis en registreret virksomhed,

der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet forudbetaling til en

leverandør af varer og momspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen

som følge af leverandørens konkurs el.lign, kan købervirksomheden medregne

momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende

ske regulering af købsmomsen som følge af tabet. Det krav, som køberen

anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms, jf. Dep.

506.

Se TfS 1996, 561, hvor Momsnævnet nægtede fradrag for

købsmomsen af fakturaer, der ikke omhandlede faktiske leverancer. Der var

ikke i sagen foretaget levering, ligesom det heller ikke var hensigten, at

der skulle ske levering. Virksomheden vidste, at der var tale om fiktive

fakturaer, der ikke skulle betales.

Landsskatteretten

har i TfS 2000, 20 truffet afgørelse om, at der ikke kunne godkendes

momsrefusion på opkøb af guld til videresalg, da det ikke kunne anses for

dokumenteret, at det omhandlede guld var leveret. Der var i sagen ikke

fremlagt dokumentation for guldets tilstedeværelse, opbevaring eller

efterfølgende videresalg, ligesom der heller ikke forelå dokumentation for

betaling af fakturabeløbene.

J.1.2.2 Køb fra andre EU-lande § 37, stk. 2, nr.

2

Efter § 37, stk. 2, nr. 2, er der fradragsret for moms af

virksomhedens erhvervelser fra andre EU-lande. Virksomheden skal efter §

11 betale moms af disse erhvervelser og har fradragsret for momsen, hvis

varen er erhvervet til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Moms af EU-erhvervelser behandles derfor på samme måde som den moms,

indenlandske leverandører har faktureret til virksomheden. Se D.9 og

G.6.

Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen i

den periode, hvor de momsretligt anses for erhvervet, jf. § 25. Se

F.2.

J.1.2.3 Køb fra lande uden for EU § 37, stk. 2,

nr. 3

Efter § 37, stk. 2, nr. 3, er der fradragsret for momsen på

virksomhedens køb fra lande uden for EU. Virksomheden skal efter § 12

betale moms af de indførte varer, som skal momsberigtiges ved indførslen.

Den moms, der er betalt i forbindelse med varens indførsel, kan fratrækkes

efter samme regler, som hvis varerne var købt i Danmark.

Moms

af varerne (importmoms) kan fradrages på det tidspunkt, hvor varerne

er blevet fortoldet, jf. § 26.

Moms, som i henhold til EU's

forsendelsesordning er afkrævet en hovedforpligtet for en T-forsendelse,

kan ikke medregnes til købsmomsen, hverken hos den hovedforpligtede eller

hos afsenderen, hvis retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke

modtages hos Told·Skat. En hovedforpligtet er en fysisk eller juridisk

person, som er godkendt som kautionist efter EU's regler, og som har

kautioneret for moms og eventuel told vedrørende varer, der forsendes, jf.

EU's forsendelsesordning.

J.1.2.4 § 37, stk. 2, nr. 4

Efter § 37, stk. 2, nr. 4, er der fradragsret for momsen af ydelser,

som virksomheden indkøber i andre lande, og som det efter § 46, stk. 1,

nr. 3, påhviler virksomheden at betale moms af. Det drejer sig om ydelser,

der er nævnt i §§ 17 - 21, f.eks. rådgivningsydelser mv., transportydelser

og ydelser knyttet til transport, herunder når de leveres af formidlere.

Se E.3.5-E.3.8 og L.1.2.3.

J.1.2.5 § 37, stk. 2, nr. 5

Efter § 37, stk. 2, nr. 5, er der fradragsret for den moms, der skal

betales efter §§ 6 og 7. Efter disse bestemmelser skal momspligtige

personer betale moms, hvis de for egen regning opfører bygninger til salg

eller udlejning eller til brug for virksomheden eller dennes indehaver

under de omstændigheder, der er nævnt i §§ 6 og 7, se D.5 og afsnit

Q.

J.1.2.6 Dokumentation

Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms,

at der som dokumetation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer. Der

henvises til kapitel 11 i momsbekendtgørelsen. Se

N.5.2.1.2.

Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende

motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig

dokumentation.

For importerede varer anvendes de månedlige

importspecifikationer fra Told·Skat som

dokumentation.

Vedrørende opgørelse af momstilsvaret, se O og

momslovens § 56.

J.1.3 Udtagning § 37, stk. 3

§ 37, stk. 3, fastslår, at i det omfang, der skal betales salgsmoms af

en vare, der udtages, kan købsmomsen fratrækkes i forbindelse med

udtagningen, hvis det ikke allerede er sket. Ved udtagning af aktiver,

hvor der kun er opnået delvis fradragsret ved indkøbet mv., kan der

således efter bestemmelsen foretages fradrag for den resterende del af

momsen på indkøbet. I bestemmelsen er der fastsat et maksimum for det

beløb, der kan fradrages, idet det højst må udgøre 25% af momsgrundlaget

ved udtagningen, jf. § 28, stk. 4. Det er herved sikret, at fradraget ikke

kan blive større end den moms, der skal betales ved udtagningen af

aktivet. Se G.2.4.

J.1.4 Byttehandel § 37, stk. 4

I § 37, stk. 4, bestemmes, at når momsen ved byttehandel

beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt., skal

momsfradraget tilsvarende opgøres på grundlag af forskelsbeløbet. Se

G.2.2.

J.1.5 Øresundsbroen

I § 37, stk. 5, bestemmes, at registrerede virksomheder som indgående

moms også kan fratrække den svenske moms på passagen af den faste

forbindelse over Øresund.

J.2 Delvis fradragsret §§ 38 - 41

I §§ 38 - 41 behandles reglerne om delvis fradragsret for købsmomsen.

Reglerne giver virksomheden mulighed for fradragsret i samme omfang, som

anvendelsen af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Reglerne om delvis fradragsret er derfor kun relevante, når et givet

indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, anvendes af den

registreringspligtige virksomhed.

Der er dog i §§ 40 og 41

fastsat særlige regler for henholdsvis vedligeholdelse af visse

tilkørselsveje, for køb og drift af telefoner samt indkøb mv. af vare- og

lastvogne. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger,

hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne køb mv. ikke behøver at

stå i forhold til den faktiske anvendelse.

Ved opgørelse af

delvis fradrag anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter

anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.

Der må

herefter sondres mellem:

indkøb til blandet anvendelse i virksomheder, der har såvel

momspligtige som momsfri aktiviteter

indkøb, der også anvendes til virksomheden uvedkommende formål,

f.eks. til privat anvendelse eller til formål, som falder uden for

momslovens anvendelsesområde

indkøb til brug for opførelse, ombygning, reparation og

vedligeholdelse af fast ejendom

anskaffelse, vedligeholdelse mv. af visse tilkørselsveje,

medarbejdertelefoner samt vare- og lastvogne.

J.2.1 § 38

Bestemmelsen omfatter reglerne om delvis fradragsret, dels når der er

købt ind til en virksomhed, der har såvel momspligtige som momsfri

aktiviteter, dels når der er foretaget indkøb til fradragsberettigede

formål i virksomheden og til virksomheden uvedkommende formål, herunder

til privat brug, jf. stk. 1 og 2. Endvidere fremgår det af stk. 3 og 4,

hvorledes opgørelsen i specielle tilfælde skal foretages. Bestemmelsen

svarer til artikel 17, stk. 5 i 6. momsdirektiv.

Bestemmelsen omfatter ikke opførelse mv. af bygninger,

vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til

landbrugsvirksomheder, anskaffelse og drift af telefoner, der af

arbejdsgiveren installeres hos medarbejderen samt anskaffelse og drift af

vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons. Der er i §§

39 - 41 specielle regler for opgørelsen af den delvise fradragsret for

disse indkøb. Se J 2.2, 2.3 og 2.4.

J.2.1.1 Blandet anvendelse § 38,

stk.1

§ 38, stk. 1, omhandler opgørelsen af den delvise fradragsret ved

indkøb mv. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og

ydelser anvendes både til registreringspligtig virksomhed og til ikke

registreringspligtig virksomhed. Indkøbet anvendes således fuldt ud

erhvervsmæssigt. Hvis indkøbet anvendes til virksomheden uvedkommende

formål, herunder privat, bruges reglerne i § 38, stk. 2, se J.2.1.2.

I Landsskatterettens

afgørelse i TfS 2000, 941 havde en ejendomsmæglervirksomhed ud over

momspligtige indtægter ved ejendomshandel, momsfrie indtægter i form af

salær ved pantebrevsformidling og honorarer vedrørende lånoptagelse.

Udgifter til annoncer og tilstandsrapporter ansås for udelukkende at

vedrøre den momspligtige aktivitet, og momsen vedrørende disse udgifter

skulle derfor ikke fordeles forholdsmæssigt, men kunne fradrages fuldt

ud.

Fradraget opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af

momsen, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen (ekskl. moms) i den

registreringspligtige del af virksomheden. Dette bevirker, at jo større

omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden er af den

samlede omsætning, desto større bliver

fradragsretten.

Styrelsen har i TfS 1998, 463, truffet

afgørelse om, at et flyselskab, som udbetaler agentprovisioner til

forskellige rejsebureauer, ikke kan modregne agentprovisionerne i sin

samlede omsætning inden opgørelsen af den delvise fradragsret.

Agentprovisionerne er en omkostning for flyselskabet i forbindelse med

salg af flybilletter.

Højesteret har i TfS 1999, 361,

stadfæstet Vestre Landsrets dom (TfS 1998, 327) om, at en ejendomsmægler,

som tillige havde momsfri og momspligtige huslejeindtægter ved udlejning

af egne beboelses- og erhvervsejendomme, skulle medregne de momsfri

huslejeindtægter til den samlede omsætning inden opgørelse af den delvise

fradragsret. Højesteret bemærkede, at der ikke var grundlag for at anse de

momsfri huslejeindtægter for omsætning hidrørende fra passiv

kapitalanbringelse.

Landsskatteretten

har i SKM 2001.237 truffet afgørelse om, at et selskab, der forestod

driften af en fodboldklubs førstehold med kun amatørspillere, kunne få

godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende udgifter til holdets

bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter til holdets

bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med træningsophold. Delvis

fradragsret vedrørende opholds- og fortæringsudgifter dog kun godkendt for

så vidt angår 25%, jf. momslovens § 42, stk. 2. Selskabet havde ud over

momsfrie entreindtægter, momspligtige indtægter ved salg af

reklameplads

og kioskvarer.

For så vidt angår opgørelse af delvis fradrag i byggevirksomheder, som

har både momspligtig og momsfri omsætning, henvises til afsnit

Q.1.4.5.4.

Beregning af omsætningen i den

registreringspligtige del af virksomheden

Ved omsætning i den registreringspligtige del af virksomheden forstås

den omsætning, hvoraf der skal beregnes moms, samt den omsætning, der i

henhold til §§ 14-21 og 34 er fritaget for moms (f.eks. eksport mv.,

levering af varer til et andet EU-land, herunder levering af nye

transportmidler til andre EU-lande, salg af aviser mm.).

Virksomhedens samlede omsætning består af omsætningen i den

registreringspligtige del af virksomheden, jf. ovenfor, samt virksomhedens

øvrige omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms.

Eksempel på beregning af delvist fradrag:

Momspligtig omsætning (ekskl. moms)

500.000 kr.

Omsætning efter § 34

100.000 kr.

Omsætning af momsfri ydelser

400.000 kr.

Samlet omsætning

1.000.000 kr.

Fradraget for indkøb til blandet anvendelse i denne virksomhed vil

udgøre:

(500.000 + 100.000) x 100 =

60%

1.000.000

;

Fremkommer

der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes

fradragsprocenten til nærmeste hele

tal.

Omsætningsfordelingen i en virksomhed med såvel momsfri

som momspligtige aktiviteter skal anvendes som grundlag for opgørelsen af

den delvise fradragsret, selv om der er et misforhold mellem

omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til de to aktiviteter,

jf. Dep. 1324. Vedrørende delvis fradragsret på grund af blandet

anvendelse kan yderligere henvises til t&s nyt 1991.668, der vedrørte

momsfradrag i spillekasinoer. Se også TfS 1996, 588, hvor landsretten

fastslog, at moms vedrørende et edb-anlæg, som anvendes til både

momspligtige og momsfritagne aktiviteter, skal opgøres efter forholdet

mellem virksomhedens momspligtige omsætning og virksomhedens samlede

omsætning, og ikke efter anlæggets benyttelse (skønsmæssig

fordeling), samt TfS 1996, 562, hvor Momsnævnet traf afgørelse om, at

der kun kan indrømmes delvis fradragsret for momsen af fællesudgifterne i

forbindelse med et finansieringsselskabs fakturabelåning af

moderselskabets fakturaer, idet finansieringsselskabet både havde

momspligtige og momsfrie indtægter.

Det er som hovedregel

virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den

samlede omsætning til brug for beregningen af delvis

fradragsret.

Imidlertid har loven udtrykkeligt opregnet en

række omsætningsbeløb, der skal ses bort fra ved beregning af

virksomhedens fradragsprocent. I øvrigt beror vurderingen af, om andre

transaktioner end dem loven nævner skal medregnes til virksomhedens

omsætning på en konkret bedømmelse af, om den pågældende indtægt kan

karakteriseres som erhvervsmæssig omsætning.

Salg af større driftsmidler og

fast ejendom

De omsætningsbeløb, der er tale om, er indtægter fra salg af

investeringsgoder, der har været benyttet i virksomheden. Som

investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis

salgspris overstiger 75.000 kr. ekskl. moms.

Det gælder

ifølge praksis også omsætning som følge af salg af fast ejendom, der har

været anvendt til udlejning, og hvor udlejeren har været frivilligt

momsregistreret efter § 51. Det er en betingelse, at der ikke er tale om

egentlig erhvervsmæssig systematisk tilrettelagt opkøb mv. og salg af fast

ejendom. Se endvidere det følgende vedrørende bitransaktioner - fast

ejendom.

Det forhold, at en virksomhedsejer indskrænker eller

sælger sin virksomhed og dermed dens driftsmidler og inventar, eller den

situation, at man skifter sit udstyr i virksomheden, kan ikke betragtes

som omsætning. Det er en transaktion vedrørende virksomhedens

afgiftsgrundlag, der ikke skal påvirke virksomhedens samlede omsætning.

Landskatteretten

har i SKM 2001.236 truffet afgørelse om, at salg af tidligere udleasede

aktiver ikke kunne karakteriseres som investeringsgoder, der havde været

benyttet i virksomheden. Ved opgørelsen af omsætningen efter momslovens §

38, stk. 1, skulle der derfor ikke ses bort fra disse aktiver.

Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene

.

Bitransaktioner - fast

ejendom

Indtægter fra bitransaktioner vedrørende fast ejendom skal ikke

medregnes til virksomhedens omsætning. Ved bitransaktioner forstås

transaktioner af helt underordnet betydning eller transaktioner, der er

direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter. Som eksempel

herpå kan nævnes enkeltstående salg af fast ejendom.

Det

indebærer, at der normalt ikke skal ske begrænsning af fradragsretten ved

en virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom. Hvis der er tale om

flere salg, må man se på salgsindtægterne fra ejendomshandlerne i forhold

til størrelsen af virksomhedens omsætning i den registreringspligtige del

af virksomheden og på den tidsmæssige spredning mellem de enkelte køb og

salg. Hvis en momsregistreret virksomhed derimod har solgt flere

ejendomme, der ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, må der

foretages en vurdering af virksomhedens forhold over en årrække med

henblik på at vurdere, om køb og salg af ejendomme har et sådant omfang,

at det må karakteriseres som erhvervsvirksomhed i form af handel med fast

ejendom. Hvis det er tilfældet, skal det totale ejendomssalg medregnes til

den samlede omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret, se DfT.

1083/88.

EF-Domstolen har i sag C-306/94, Régie

Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL, truffet afgørelse om, at et finansielt

provenue - renteindtægter - som selskabet, der administrerede fast

ejendom, fik af investeringer foretaget for egen regning af midler

betalt af ejere eller lejere af de faste ejendomme, skal indgå i nævneren

i den brøk, der fastlægger momsfradragsretten.

Domstolen

fandt, at der ikke var tale om en bitransaktion, idet der var tale om en

investering, der lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den

momspligtige virksomhed.

Renter mv. Passiv

kapitalanbringelse

Indtægter ved passiv kapitalanbringelse skal ligeledes normalt holdes

uden for omsætningen, når virksomhedens fradragsprocent regnes ud. Som

eksempler på passiv kapitalanbringelse nævner loven enkeltstående udlån

mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber. Endvidere

nævnes renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er

indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Øvrige eksempler på passiv kapitalanbringelse er renteindtægter fra

indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer,

aktier og pantebreve mv.

Indtægter

fra passiv kapitalanbringelse hidrører ikke fra systematisk tilrettelagt

anbringelse af ledig kapital med eneste eller væsentligste formål at tjene

mest muligt, som det er tilfældet for f.eks. bankier- og

finansieringsvirksomheder, se TfS 1996, 562.

Baggrunden for,

at visse poster skal holdes uden for beregningen af den samlede omsætning

er, at aktiviteterne ikke kan karakteriseres som egentlig

erhvervsvirksomhed. Transaktionerne vedrører som oftest virksomhedens

anlægsformue, der, som udtrykket antyder, ikke er anskaffet med henblik på

at blive solgt.

Styrelsen har i TfS 1999, 908 præciseret, at

udtrykket passiv kapitalanbringelse dækker:

Indtægter, der ikke hidrører fra finansielle transaktioner, dvs.

indtægter, der ikke oppebæres som resultat af økonomisk virksomhed med

finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, f.eks.

renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter,

kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve mv. Sådanne indtægter

vil under ingen omstændigheder skulle medregnes i nævneren ved opgørelse

af fradragsprocenten, fordi der ikke er tale om transaktioner, jf. § 4,

stk. 1, og fordi aktiviteten dermed falder uden for momslovens

anvendelsesområde.

Indtægter, der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf.

§ 13, stk. 1, nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse

med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot

er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold

og finansieringsvirksomhed i forbindelse med kreditkøbsaftaler. Sådanne

indtægter skal ikke medregnes i nævneren ved opgørelse af

fradragsprocenten, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af

den samlede momspligtige omsætning.

Styrelsen har samtidig ændret den hidtidige administrative praksis

vedrørende fuld fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl.,

hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Styrelsen traf i 1995 afgørelse om, at

holdingselskaber, der har en momspligtig aktivitet, på baggrund af

EF-domstolens dom i sag C-333/91 (Sofitam), har fuld fradragsret for

momsen. Efter en revurdering af afgørelsen finder styrelsen, at

fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i § 38, stk.

2, hvis virksomheden har indtægter, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde. Se J.2.1.2.

I

EF-domstolens dom i sag C-142/99 (Floridienne & Berginvest SA) var der

tale om holdingselskaber, der drev momspligtig virksomhed. Ved siden af

havde de indtægter i form af udbytte fra datterselskaber og renter, som

ikke ansås for at høre under den økonomiske virksomhed. Ved beregning af

delvis fradragsret skal disse udbytter og renter ikke indgå i nævneren

.

Landsskatteretten

har i SKM2001.99.LSR truffet afgørelse om, at en finansiel koncern ikke

skulle medregne resultatandele vedrørende anparter i behold til

omsætningen i forbindelse med beregningen af den delvise fradragsprocent

efter momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten lagde til grund, at

fællesregistreringen ikke har øvet indflydelse på driften af de

kommanditselskaber, hvori det har ejet anparter. Henset hertil findes de

omhandlede resultatandele ikke at være udtryk for udnyttelsen af et gode

med henblik på at opnå varige indtægter, men alene en følge af

ejendomsretten til godet, jf. præmis 13 i EF-domstolens dom i sag C 60/90

(Polysar).

Tilskud/Udlæg

Som eksempler på indtægter, som skal holdes uden for beregningen af

virksomhedens omsætning, kan nævnes ikke momspligtige tilskud og ikke

momspligtige udlæg mm., se G.1.1. Disse indtægter har som hovedregel ikke

så væsentlige karaktertræk til fælles med egentlig erhvervsmæssig

omsætning, at de skal indgå i beregningen af den samlede

omsætning.

J. 2.1.1.1 Foreløbig opgørelse af fradragsretten

§ 38, stk. 4

Efter § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 16, kan der ved

beregningen af momstilsvaret for den enkelte momsperiode foretages en

foreløbig opgørelse af den del af købsmomsen, der kan fradrages. Denne

opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående

regnskabsår.

For nyetablerede virksomheder sker den

foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i

de enkelte momsperioder. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig

regulering af momstilsvaret.

J.2.1.2 Privat anvendelse mv. § 38, stk.

2

§ 38, stk. 2, fastsætter reglerne for opgørelsen af den delvise

fradragsret, når indkøb mv. også anvendes til formål, der er den

registreringspligtige virksomhed uvedkommende, herunder til privat brug.

For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede formål og

til formål, der ikke vedrører virksomheden, dvs. til formål, der heller

ikke vedrører ikke fradragsberettigede aktiviteter, opgøres fradragsretten

skønsmæssigt. Der kan foretages fradrag for den del af momsen, der

skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers brug i den

registrerede virksomhed.

Som typiske eksempler på indkøb til

delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, el, og brændsel. Anskaffelse

af varmeanlæg, herunder alternative energianlæg, er behandlet i

J.2.2.3.

Fordeling af momsen efter et skøn foretages således

også i tilfælde, hvor indkøbet skal bruges både i virksomheden og til

andre formål, der ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter,

dvs. hverken til fradragsberettigede formål efter § 37 eller til andre

formål i virksomheden, jf. § 38, stk. 1, 1. punktum, eller for hvilke der

ikke er fradragsret efter § 42, stk. 1.

Styrelsen har i TfS

1999, 908 ændret den hidtidige administrative praksis vedrørende fuld

fradragsret i momsregistrerede holdingselskaber m.fl., hvis virksomheden

har indtægter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Fradragsretten skal herefter opgøres skønsmæssigt efter bestemmelserne i §

38, stk. 2. Ændringen har virkning fra den 6. december 1999.

Se også

SKM2001.265.TSS og SKM2001.266.TSS, hvor styrelsen har udtalt, at

fradragsretten for moms af fællesudgifter skal opgøres skønsmæssigt efter

bestemmelserne i momslovens § 38, stk. 2, når virksomheden både har

momspligtige indtægter og indtægter, der falder uden for momslovens

anvendelsesområde.

En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over

landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser

samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens

anvendelsesområde. Fonden kunne efter momslovens § 37, stk. 1, fradrage de

udgifter til indkøb m.v., der udelukkende kunne henføres til leverancen af

reklameydelser. Udgifter, der udelukkende relaterede sig til ikke

momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter), kunne

ikke fradrages. For udgifter vedrørende såvel momspligtig som ikke

momspligtig virksomhed skulle fradraget opgøres efter et skøn efter

momslovens § 38, stk. 2. Se TfS 2000,

828.

J.2.1.2.1 Skønnets udøvelse § 38, stk.

4

Der er i § 38, stk. 4, jf. momsbekendtgørelsens § 17, fastsat nærmere

regler om fordeling af momsen efter bestemmelserne i lovens § 38, stk. 2,

på virksomhedens og på indehaverens private forbrug mv. Det fremgår, at

Told·Skat normalt skal lægge den vurdering til grund, som er godkendt af

den pågældende ligningsmyndighed.

Hvis der ikke ved

skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de

omhandlede varer og ydelser, kan den fordeling, som ligningsmyndigheden

normalt anvender, lægges til grund.

J.2.1.3 Sektorisk opdeling § 38, stk.

3

Efter § 38, stk. 3, kan Told·Skat tillade eller stille krav om, at den

delvise fradragsret opgøres særskilt for en del af virksomheden. Hvis en

virksomhed har flere sektorer, f.eks. hvis den registrerede virksomhed

består af flere særskilte virksomheder, eller hvis en virksomhed har flere

forskellige driftsaktiviteter, kan/skal fradragsretten opgøres særskilt

for den enkelte sektor. Hvis fradragsretten opgøres sektorvis, skal

virksomheden føre et tilsvarende sektorregnskab.

Det er en

betingelse for at få tilladelse, at der er søgt om det forinden. Der gives

således normalt ikke tilladelse til sektorisk opdeling med tilbagevirkende

kraft, ligesom der ikke stilles krav om en sådan opdeling med

tilbagevirkende kraft.

Udgangspunktet for bestemmelsen er,

at en registreringspligtig virksomhed, der anvender varer og ydelser både

til fradragsberettigede formål og til andre formål, kun kan foretage

delvis fradrag for købsmomsen af indkøbene i forhold til den momspligtige

del af virksomheden.

Formålet med bestemmelsen om

sektoropdeling er at sikre, at fradragsretten står i et rimeligt forhold

til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb, netop fordi

købsmomsen kun er fradragsberettiget i det omfang, varerne bruges i den

momspligtige del af virksomheden.

Sektoropdeling kan komme

på tale i enhver virksomhed, der udøver flere former for aktiviteter, hvor

nogle af disse er momspligtige, og andre er fritaget for

moms.

Virkning af sektoropdeling

Sektorisk opdeling påvirker ikke fradragsretten for omkostninger, der

udelukkende vedrører en momspligtig eller en momsfri aktivitet, idet

fradragsretten for momsen af sådanne omkostninger vil være henholdsvis

fuld og ingen.

Sektorisk opdeling påvirker heller ikke

fradragsretten for fællesomkostninger som f.eks. telefon, da

fradragsretten for disse omkostninger under alle omstændigheder skal

opgøres forholdsmæssigt, jf. § 38, stk. 1.

Derimod har

sektoropdeling betydning for fradragsretten for moms, hvor omsætningen

inden for et givet aktivitetsområde hidrører fra både momspligtige og ikke

momspligtige aktiviteter. Som eksempel kan nævnes en rutebil, der indkører

dels momspligtig indtægt (fragt, reklame), dels momsfri indtægt som

rutebilkørsel.

Til illustration tjener nedenstående eksempel,

som vedrører en vognmandsvirksomhed, der driver virksomhed med 3

aktiviteter, dels hyrevognskørsel (persontransport), der er momsfritaget,

jf. § 13, stk. 1, nr. 15, dels rutebilkørsel i form af personbefordring

(momsfritaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 15) og varetransport mv.

(momspligtig), og dels turistbuskørsel, der er en momspligtig

aktivitet.

I eksemplet står (mf) for momsfritaget og (mp) for

momspligtigt.

Omsætning vedrørende hyrevogne

Personbefordring (mf)

1.500.000 kr.

Omsætning vedrørende rutebiler

Personbefordring

250.000 kr.(mf)

Fragt og reklame

50.000 kr.(mp)

300.000 kr.

Omsætning vedrørende turistbusser

Personbefordring (mp)

200.000

kr.

Virksomhedens samlede omsætning

2.000.000

kr.

Fradragsretten for moms af

reparation af en rutebil vil i dette eksempel uden sektoropdeling, jf. §

38, stk. 1 om forholdsmæssig fradragsret, medføre fradragsret for 13 pct.

af momsen, fordi omsætningen af momspligtige varer og ydelser skal sættes

i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Fradragsprocenten

fremkommer på følgende måde:

200.000 + 50.000 x

100 = 12,5% = afrundet 13%

2.000.000

Den tilsvarende

fradragsret vil med sektoropdeling i hyrevognskørsel, rutebilkørsel og

turistbuskørsel udgøre 17 pct., fordi det er sektorens (rutebilkørsel)

momspligtige aktivitet, der skal sættes i relation til sektorens samlede

omsætning. Fradragsprocenten fremkommer således:

50.000 x

100 = 16,67% = afrundet 17%

300.000

Det bemærkes, at

de øvrige 2 sektorers fradragsret er uberørt af

sektoropdelingen.

I dette eksempel vil virksomheden være

interesseret i sektoropdeling, da fradragsretten i så fald er

størst.

Det omvendte kan også være tilfældet, og Told·Skat

vil da kunne kræve af virksomheden, at den lader sig opdele i

sektorer.

Generelt tillades/kan det kræves, at en virksomhed

sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for

det.

J.2.1.4 § 38, stk. 4

§ 38, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at

fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter

stk. 1 og 2.

Skatteministeren har brugt sin bemyndigelse i

momsbekendtgørelsen. Der henvises til bekendtgørelsens §§ 16 og 17, som

vedrører henholdsvis den foreløbige opgørelse af den delvise fradragsret i

forbindelse med indkøb til blandet anvendelse og de nærmere regler om

udøvelse af skønnet ved indkøb til delvis privat anvendelse mv., se

J.2.1.1.1 og J.2.1.2.1.

J.2.2 Fast ejendom § 39

§ 39 fastsætter særlige regler for opgørelsen af delvis fradragsret

for købsmoms af bygninger, der anvendes til forskellige formål. Disse

formål kan f.eks. være momspligtig erhvervsvirksomhed, momsfri

erhvervsvirksomhed eller private formål. Det er kun den købsmoms, der

vedrører momspligtig virksomhed, der kan fratrækkes, jf. princippet i §

37. De nærmere regler herfor fremgår nedenfor.

J.2.2.1 Opførelse af bygninger § 39, stk.

1

Efter § 39, stk. 1, kan købsmoms vedrørende opførelse af bygninger og

tilbygninger, der anvendes til brug både for den momsregistrerede

virksomhed og til andet, fradrages med den andel af byggeomkostningerne,

som skønnes at vedrøre den momsregistrerede virksomhed efter reglerne i §

37, se J.1.

Hvis lokalerne til de forskellige anvendelser er

af samme standard, kan beregningen af den delvise fradragsret efter

praksis foretages på grundlag af forholdet mellem de fradragsberettigede

lokalers etageareal og bygningens samlede etageareal. Etagearealet af

lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med

bygningsreglementet.

J.2.2.2 Lokaler, der ikke medregnes til

virksomheden § 39, stk. 2

§ 39, stk. 2, omhandler 2 kategorier af lokaler, der ikke er omfattet

af virksomhedens lokaler efter stk. 1.

For det første drejer

det sig om lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver

eller personale. Det gælder, selv om lokalerne også bruges i den

pågældendes erhverv. Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1, nr. 2, se

J.3.1.2.

For det andet vedrører det lokaler, der bruges til

udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering

efter § 51, stk. 1.

Der er derfor ikke fradragsret for

købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for at indgå som

en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Det

gælder som nævnt, selv om lokalerne også anvendes i virksomheden, f.eks.

lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken,

tegnestue og lign. Det samme er tilfældet for almindelige carporte og

garager, der er opført i tilslutning til boligen. Heller ikke moms af

ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt drift af disse

lokaler kan medregnes til den delvise fradragsret efter § 39, stk. 3,

fordi lokalerne end ikke delvis anses for at vedrøre

virksomheden.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 107, truffet

afgørelse om, at der ikke kunne godkendes fradrag for byggeomkostninger i

forbindelse med nybygning af badeværelse, bryggers samt garage/værksted,

der var opført i tilknytning til et stuehus. Landsskatteretten fandt, at

bryggers og badeværelse tillige blev anvendt som bolig for virksomhedens

indehaver, og at garage/værksted efter en konkret vurdering tillige måtte

anses egnet til at indgå som en integreret del af den private

bolig.

Købsmoms vedrørende lokaler er kun fradragsberettiget,

hvis lokalerne anses for opført/anvendt udelukkende til virksomhedens

brug. Hvorvidt lokalerne kan karakteriseres som en del af virksomhedens

lokaler, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I

vurderingen heraf kan bl.a. indgå:

hvorledes lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er

omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt

om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden

hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse,

herunder hvorledes de er adskilt fra beboelsen

virksomhedens karakter og omfang

hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger

hvad disse består i

hvor store de er

om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal

bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art,

indretning og udstyr

om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt

af bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet til erhvervsformål

om der gives nedsættelse i beregningsgrundlaget for

ejendomsværdiskatten som følge af lokalernes anvendelse til

erhvervsformål.

Hvis ophold i ejendommen i momslovens

forstand må anses som egentlig beboelse af en del af ejendommen, kan det

ikke tillægges vægt, om ejendommen efter anden lovgivning ikke må benyttes

til beboelse, og/eller om ejendommens indretning gør den mindre egnet til

beboelse.

J.2.2.3 Reparation og vedligeholdelse mv. af

bygninger § 39, stk. 3 og 4

Moms af ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder i

bygninger, der anvendes såvel til formål, der er fradragsberettigede efter

§ 37, fordi de anvendes til brug for en momsregistreret virksomhed, som

til andre formål, kan fradrages i det omfang, momsen direkte vedrører

virksomhedens lokaler. Det er en betingelse for fradrag, at leverandøren i

sin faktura har delt prisen op for det arbejde, han har

udført.

Moms af tilsvarende arbejder, som ikke direkte kan

henføres til bygningens enkelte lokaler, f.eks. udvendig vedligeholdelse,

reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre

fællesinstallationer, kan fradrages med den andel, der svarer til

forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og

bygningens samlede etageareal.

Bestemmelsen omfatter ikke

udgifter til lys, varme, rengøring mv. Moms af sådanne udgifter kan

fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2, se

J.2.1.1 og J.2.1.2.

Styrelsen har i TfS 1997, 527 besvaret en

forespørgsel om fradragsret for moms af halmfyringsanlæg og andre

alternative energianlæg, som af landbrugsvirksomheder m.fl. installeres i

en bestående driftsbygning med henblik på at forsyne såvel driftsbygninger

som privatbolig med varme.

Styrelsen meddelte, at købsmomsen

af et halmfyr mv., der placeres i en bestående driftsbygning, er fuldt

fradragsberettiget, jf. momslovens § 39, stk. 4. Styrelsen har herved lagt

vægt på, at halmfyringsanlæg mv. efter fast skattemæssig praksis

(vurderingsloven og afskrivningsloven) anses for sædvanligt tilbehør til

den faste ejendom.

For så vidt angår fyringsanlæg, som

installeres i forbindelse med opførelse af bygninger eller tilbygninger,

behandles disse efter § 39, stk. 1, dvs. ud fra et skøn over

byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler i forhold til de samlede

byggeomkostninger.

Placeres fyringsanlægget i en

driftsbygning, som udelukkende anvendes til momspligtige formål, vil der

således også i dette tilfælde være fuld fradragsret. Afgørelsen gælder

også for konventionelle energianlæg.

J.2.2.4 Bemærkninger om lokaler, der bruges

blandet

Bestemmelserne i § 39, stk. 1-4, omhandler, som ovenfor nævnt, den

situation, at lokalerne bruges til momspligtig virksomhed samt til andre

formål, herunder ikke momsregistreret virksomhed.

Det volder

typisk ikke de store vanskeligheder at opgøre den ikke fradragsberettigede

del, i det omfang et bestemt lokale alene anvendes til den ikke

momsregistrerede virksomhed (eller privat), og lokalestandarden er ens for

de forskellige anvendelser. Dette sker efter principperne i § 39, stk.

1-4.

Hvis et eller flere lokaler anvendes til blandet

erhvervsvirksomhed, skal der foretages en fordeling af den beregnede

købsmoms på de aktuelle lokaler. Fordelingen foretages på baggrund af et

skøn. Ved udøvelsen af dette skøn henses normalt til omsætningsfordelingen

mellem den momspligtige virksomhed og den momsfri virksomhed.

Fradragsretten beregnes således efter principperne for blandet anvendelse

i § 38, stk. 1 og 2.

Se TfS 2000, 645 hvor der af

Landsskatteretten alene blev godkendt delvis fradragsret for momsen af

udgifter ved genopførelse af bygninger, der var anvendt til såvel

momspligtig landbrugsvirksomhed som til momsfritagen virksomhed ved

ungdomshøjskole, der var et døgntilbud til unge over 18 år. Retten fandt,

at momslovens § 39, stk. 1 og 2, ikke har taget direkte stilling til den

situation, hvor de opførte bygninger anvendes til både momspligtige og

momsfritagne aktiviteter. Den delvise fradragsret fandtes at skulle

fastsættes på grundlag af et skøn over omfanget af de momspligtige

aktiviteter, der blev udøvet fra de omhandlede bygninger. Skønnet var i

sagen udøvet efter principperne i momslovens § 38, stk.

1.

J.2.2.5 Anden fast ejendom end bygninger § 39,

stk. 5

Ifølge § 39, stk. 5, kan købsmoms vedrørende anlæg, reparation og

vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger fradrages med

en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1 og 2.

Som

eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes grunde og havne

mv. Moms af anlægs-, reparations- og vedligeholdelsesudgifter skal

behandles efter de regler, der gælder for delvis fradragsret ved blandet

anvendelse, jf. § 38, stk. 1, eller de regler, der gælder for delvis

fradragsret, jf. § 38, stk. 2, hvor aktivet udover at blive brugt i den

registreringspligtige virksomhed også anvendes til virksomheden

uvedkommende formål, herunder privat, se J.2.1 og J.2.2.

Moms

vedrørende vedligeholdelse af veje, der bruges, når der skal køres til en

registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger og til virksomhedens

driftsbygninger, fradrages dog efter reglerne i § 40, stk. 1, se

J.2.3.

J.2.3 Tilkørselsveje og medarbejdertelefoner §

40

§ 40 indeholder specielle regler for opgørelsen af den delvise

fradragsret for moms af vedligeholdelsesudgifter vedrørende tilkørselsveje

(stk. 1) samt moms af anskaffelse og drift af medarbejdertelefoner (stk.

2).

Tilkørselsveje

Moms af udgifter til vedligeholdelse af veje, der bruges ved tilkørsel

såvel til en registreret landbrugsejendoms beboelsesbygninger som til

virksomhedens driftsbygninger, kan efter § 40, stk.1 fradrages med to

tredjedele.

Medarbejdertelefoner

Ifølge § 40, stk. 2, kan en registreret virksomhed fradrage halvdelen

af momsen vedrørende anskaffelses- og driftsudgifterne til

medarbejdertelefoner, selv om de anbringes hjemme hos virksomhedens

medarbejdere. Det er en forudsætning for momsfradrag, at medarbejderne

skal bruge telefonen tjenstligt, og at telefonselskabets regninger er

stilet til og betales af virksomheden. Fradraget må dog ikke overstige

momsen af den udgift, virksomheden rent faktisk har afholdt, hvilket kan

forekomme, hvis virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet

hos sine medarbejdere.

Styrelsen har i TfS 1996, 926 truffet

afgørelse om, at moms vedrørende anskaffelse og drift af mobiltelefoner,

som anvendes af en virksomheds indehaver eller stilles til rådighed for

medarbejdere, ikke falder ind under § 40, stk. 2, men kan fradrages efter

de almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og §

38.

J.2.4 Vare- og lastvogne § 41

Vare-/lastvogne med over 3 tons tilladt totalvægt og andre køretøjer

f.eks. traktorer, knallerter og cykler er med hensyn til fradragsret

undergivet de almindelige regler efter §§ 37 og 38, der er beskrevet

ovenfor under J.1. og J.2.

Landsskatteretten

har i SKM2001.39 truffet afgørelse om, at momsfradrag i forbindelse med

anskaffelsen og drift af rustvogne, skal opgøres efter momslovens

almindelige regler, jf. momslovens §§ 37 og 38. Se tillige afsnit

Q.2.14.

Bestemmelsen i § 41 indeholder specielle regler for opgørelsen af det

delvise fradrag for anskaffelse (stk. l), drift (stk. 2) og leje (stk. 3)

af vare- og lastmotorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3

tons.

Reglerne i § 41 vedrørende små vare- og lastvogne

bevirker, at der ved anskaffelsen af sådanne vogne alene skal ske en

vurdering af, om vognen fuldt ud anvendes i den registrerede virksomhed.

Det samme gælder ved leje. Med hensyn til driften skal det kun vurderes,

om vognen overhovedet bruges i forbindelse med udøvelsen af virksomhedens

momspligtige aktiviteter.

J.2.4.1 Vare- og lastvogne - anskaffelse § 41,

stk. 1

Efter § 41, stk. 1, kan købsmoms vedrørende anskaffelse af vare- og

lastvogne med en tilladt totalvægt på højst 3 tons ikke fradrages,

medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens

momspligtige leverancer.

Bestemmelsen indebærer, at delvis

fradragsret for købsmomsen ikke anvendes for små vare- og lastvogne. Vare-

og lastmotorkøretøjet skal således udelukkende anvendes i forbindelse med

virksomhedens momspligtige aktiviteter, for at der er fradragsret. I denne

forbindelse er det ikke alene privat kørsel, herunder kørsel

hjem/arbejdsplads, men også enhver anden kørsel, der anses for at være den

momspligtige virksomhed uvedkommende.

I vurderingen af, om

der er fradragsret, kan der lægges vægt på forskellige momenter af faktuel

karakter. Som eksempler på momenter, der taler imod fradragsret kan

nævnes:

motorkøretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens

faste forretningssted og den private bolig,

motorkøretøjet bruges til anden kørsel, herunder kørsel i

forbindelse med momsfrie aktiviteter,

motorkøretøjet bruges til kørsel mellem bopæl og skiftende

arbejdspladser,

brugeren beskattes af privat benyttelse af motorkøretøjet, jf. Mn.

1068 og TfS 1996, 321 og

der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om privat

benyttelse af motorkøretøjet.

Som eksempler på

momenter, der taler for fradragsret, kan nævnes:

Motorkøretøjet er forsynet med værktøj eller lign. (montørvogne),

eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på

udkald til reparationsarbejder m.v., jf. UfR 1984.1083 H, Mn. 1068 og

Mn. 1099 og

virksomheden afskriver skattemæssigt motorkøretøjet som fuldt ud

erhvervsmæssigt benyttet.

Det skal bemærkes, at i de

tilfælde, hvor brugeren beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal

det momsmæssigt vurderes, om beskatningen/den konkrete anvendelse er at

anse for privat kørsel.

Kørsel hjem-arbejde

Ved kørsel mellem hjem og arbejde foreligger der et privat formål, der

er den registrerede virksomhed uvedkommende, hvorfor der ikke er

fradragsret for vognens købsmoms, jf. TfS 1993,

542.

Kørsel bopæl-skiftende

arbejdssteder

Kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder, herunder lejlighedsvis

kørsel til det faste forretningssted for at supplere køretøjets lager af

værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger eller lign., anses dog for

foretaget i virksomhedens interesse med fradrag for køretøjets købsmoms

til følge på betingelse af:

at vare- eller lastmotorkøretøjeter forsynet med det for arbejdet

relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens

bopæl,

at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på

vare-eller lastmotorkøretøjet og

at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller

lastmotorkøretøjerne til private formål.

Skiftende arbejdssteder

Ved skiftende arbejdssteder forstås arbejde i den momsregistrerede

virksomheds tjeneste, men uden for virksomhedens faste forretningssted.

Ved bedømmelsen af, om der køres mellem skiftende arbejdssteder, er det

ikke afgørende, hvor lang arbejdsperioden er det enkelte sted, eller hvor

mange arbejdssteder, den pågældende har, men kun om det er forskellige

arbejdssteder uden for virksomhedens faste forretningsadresse. Det

centrale kriterium for, om der foreligger skiftende arbejdssteder, er

arbejdets - fagets - karakter. Der skal være tale om arbejdssteder, der

skifter geografisk på grund af arbejdets karakter, fordi arbejdsfunktionen

på et sted er tidsbegrænset.

I modsætning til skatteområdet

findes der ikke på momsområdet en grænse for erhvervsmæssig kørsel på

maksimalt 60 dage til det samme

arbejdssted.

Vagtordning

Told- og Skattestyrelsen har i en konkret sag, jf. TfS 1999, 336

truffet afgørelse om, at Momsnævnets afgørelse nr. 1099 fra 1990,

hvorefter en naturgasvirksomhed havde fuld fradragsret for moms af

anskaffelse af varevogne, også kan finde anvendelse på virksomheder inden

for servicesektoren, der under tilsvarende omstændigheder har etableret en

vagtordning, som indebærer, at medarbejderne skal være til rådighed uden

for almindelig arbejdstid, uanset hvor de opholder

sig.

Herefter kan medarbejdere, der er omfattet af en

vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer, deltage i

familiefester og lign. inden for området, når de er i virksomhedens

tjeneste, uanset hvor de befinder sig, uden at varemotorkøretøjet anses

for at være benyttet privat.

Med familiefester og lign.

forstås arrangementer af en enkeltstående art, som er planlagt længere tid

i forvejen. Familiebesøg og idrætsarrangementer, som f.eks. deltagelse i

ugentlig fodboldtræning, falder derimod ikke inden for den type af

arrangementer, der kan tillades, uden at der nægtes fradrag for

motorkøretøjets købsmoms.

Hvis en medarbejder flytter fra den

faste bopæl til en midlertidig bopæl (sommerhus eller lign.), må

medarbejderen ikke anvende motorkøretøjet til kørsel mellem de to

adresser, idet kørslen anses for privat. Såfremt motorkøretøjet skal fra

den ene bopæl til den anden, skal det ske i forbindelse med kørsel til og

fra arbejde. Dette har virkning fra den 19. november 1998.

Følgende betingelser skal således være opfyldt, for at

kørslen mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en

vagtordning ikke anses for privat kørsel:

kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov

motorkøretøjet er udstyret med værktøj el.lign., som de forekommende

reparationer kan udføres med

brugeren har fået et klart forbud mod at bruge bilen privat

der er lavet en vagtplan, og der er rapportpligt over udkald mv.

det kan konstateres hvilket motorkøretøj, der er brugt til de

enkelte vagter

antallet af motorkøretøjer står i rimeligt forhold til

vagtordningens omfang

den vagthavende medarbejder skal være i tjeneste hele vagtperioden

J.2.4.2 Vare- og lastvogne - drift § 41, stk.

2

Moms, der vedrører drift af små vare- og lastvogne på højst 3 tons i

totalvægt, kan fuldt ud fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist

i den momsregistrerede virksomhed. Det er tilstrækkeligt, at vognen blot i

et eller andet omfang bruges i virksomheden.

Baggrunden for

bestemmelsen er dels praktiske årsager, dels at give en kompensation for

reglen i § 41, stk. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for købsmomsen

vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet bruges delvist til andre formål

end den momsregistrerede virksomhed.

Fradragsretten omfatter

driftsudgifter. Herunder hører også reparations- og

vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af bilens motor. Derimod er

udgifter til en hardtop og montering af den på en varevogn, der anvendes

såvel privat som erhvervsmæssigt, ikke anset for en driftsudgift, hvis

moms er fradragsberettiget. Momsen af denne udgift behandles ligesom

momsen af bilens anskaffelsespris, dvs. som en egentlig forbedring, jf.

princippet i § 41, stk.1, se Mn.1354.

Disse regler gælder

også, hvis det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer køretøjet.

Det er i den henseende ikke ejerforholdet, men den faktiske brug i

virksomheden, der er afgørende for

fradragsretten.

Anskaffelse af en biltelefon anses ikke for

en driftsudgift vedrørende køretøjet. Købsmoms heraf skal derfor behandles

efter de almindelige regler i §§ 37 og 38.

Det er en

betingelse for at kunne fradrage købsmomsen vedrørende driften af

varevognen, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere

end 20.000 kr. om året, jf. § 41, stk. 4, se dog J.2.4.4.

Se

J.1.1 om fradragsretten for moms af broafgift, som betales ved kørsel på

Storebæltsbroen, og J.3.1.7 om fradragsretten for moms af

færgebilletter.

J.2.4.3 Lejede vare- og lastvogne § 41, stk.

3

§ 41, stk. 3 vedrører vare- og lastvogne med en tilladt totalvægt på

ikke over 3 t, som er lejet af virksomheden.

Moms, der

vedrører driften af den lejede vare- eller lastvogn, kan fuldt ud

fradrages, selv om køretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede

virksomhed.

Reglen svarer til reglerne i § 41, stk. 2, der

drejer sig om køretøjer, som virksomheden ejer.

For så vidt

angår moms af lejeudgiften kan denne trækkes fra med en tredjedel, uanset

at det lejede køretøj kun anvendes delvist i den registrerede virksomhed.

Hvis bilen anvendes fuldt ud i den momsregistrerede virksomhed, gælder de

almindelige regler i § 37.

Det er en betingelse, at den

momspligtige virksomhed omsætter for mere end 20.000 kr. årligt i

momspligtige leverancer, jf. § 41, stk. 4.

J.2.4.4 Omsætning på over 20.000 kr. § 41, stk.

4

Bestemmelsen fastsætter som betingelse for at få fradrag efter § 41,

stk. 2 og 3, at den momsregistrerede virksomhed har en omsætning på mere

end 20.000 kr. årligt af momspligtige varer og ydelser, se J.2.4.2

og J.2.4.3.

Landsskatteretten

har i SKM2001.151.LSR truffet afgørelse om, at en skatteyder, der drev

momsfritaget virksomhed som musiker, og som tillige havde momspligtige

aktiviteter, ikke kunne fradrage moms af driftsudgifter vedrørende en

varevogn, idet den momspligtige andel af omsætningen ikke oversteg 20.000

kr.

Styrelsen har i TfS 1997, 73 truffet afgørelse om, at en virksomhed

kunne fradrage momsen af driftsudgifter til en varebil, selv om

virksomhedens omsætning af momspligtige varer og ydelser ikke oversteg

20.000 kr. årligt.

Der var tale om en landbrugsbedrift, der i

forbindelse med en omstilling fra planteavl til kvægavl, hvor bl.a.

staldbygningerne blev ombygget, og en kvægbesætning blev anskaffet, havde

en omsætningsnedgang til under registreringsgrænsen, men efterfølgende

forventedes at ligge over registreringsgrænsen.

Styrelsen

fandt, at § 41, stk. 4, ikke har til hensigt at begrænse fradragsretten

for virksomheder, der efter en konkret vurdering er omfattet af

registreringspligten i § 49, stk. 1.

Lovens § 41, stk. 4,

begrænser således alene fradragsretten for virksomheder, der efter en

konkret vurdering ikke er omfattet af registreringspligten, men alligevel

har ladet sig registrere (valgfri

registrering).

J.2.4.5 Skematisk oversigt over fradragsreglerne

mv.

Skemaet er medtaget under afsnit Q.2.5 hvortil henvises.

J.3 Ingen eller begrænset fradragsret §

42

J.3.1 § 42, stk. 1

Bestemmelsen

opregner en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang

kan medregnes til købsmomsen, selv om indkøbene fuldt ud vedrører

virksomhedens momspligtige aktiviteter.

J.3.1.1 Kost § 42, stk. 1, nr. 1

Der er ikke fradragsret for moms af indkøb af kost til virksomhedens

indehaver og personale.

Baggrunden for reglerne er, at

sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug, idet personalet

- hvis der i stedet for kost blev givet højere pengeløn - måtte betale

moms ved køb af disse varer.

Landsskatteretten har i TfS

2000, 101 truffet afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af

indkøb af kaffe og te, som stilles gratis til rådighed for virksomhedens

personale under dettes arbejde. Landsskatteretten fandt således, at

momslovens kostbegreb også omfatter kaffe og te. De bekræftede således

tidligere praksis.

J.3.1.2 Bolig § 42, stk. 1, nr. 2

Der er heller ikke fradragsret for momsen i forbindelse med

anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.

Begrundelsen for reglen er den samme, som nævnt ovenfor vedrørende kost

til virksomhedens indehaver og personale.

Bestemmelsen skal

ses i sammenhæng med § 39, stk. 2, som er behandlet ovenfor under J.2.2.2.

Herefter anses lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver

eller personale, ikke som virksomhedens lokaler, selv om lokalerne

også anvendes i den pågældendes erhverv.

Som eksempler på

omkostninger, der vedrører anskaffelse og drift af lokaler i den private

bolig, kan nævnes udgifter til opførelse, ombygning, reparation og

vedligeholdelse samt som hovedregel også udgifter til lys, varme,

rengøring, møblering mv.

Hvis de afholdte udgifter efter en

konkret vurdering udelukkende er til brug i virksomheden, kan fradrag for

købsmomsen dog indrømmes. Som eksempler kan nævnes udgifter til

almindeligt kontorinventar, tegneborde mv. Endvidere kan nævnes indkøb af

el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private

bolig. I sidstnævnte tilfælde lægges den fordeling, som

ligningsmyndigheden har godkendt, til grund for fradragsretten, også selv

om der herved er taget hensyn til et lokale i boligen, hvor der efter

reglerne ovenfor ikke er fradragsret.

Flytteudgifter er ikke

omfattet af anskaffelse og drift af bolig. Flytteudgifter, som en

virksomhed afholder for ansatte i forbindelse med forlyttelser, som er

sket på virksomhedens initiativ, og som sker inden for virksomheden, anses

at være en driftsomkostning, hvor momsen kan fradrages efter de

almindelige regler i momslovens § 37, stk. 1 og § 38.

Se

SKM2001.40.LSR.

J.3.1.3 Naturalaflønning § 42, stk. 1, nr.

3

Der er ikke fradragsret for købsmomsen i forbindelse med

naturalaflønning af virksomhedens personale, da disse indkøb betragtes som

indkøb til endeligt forbrug, jf. J.3.1.1. og J.3.1.2

Landsskatteretten

har i SKM2001.40.LSR anset kursusudgifter afholdt af en virksomhed

med henblik på tilrettelæggelse af de ansattes senior-tilværelse for

en personaleudgift med adgang til momsfradrag. Der var dog ikke

adgang til momsfradrag for de kursusudgifter virksomheden afholdt til de

ansattes ægtefællers deltagelse

.

J.3.1.4 Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv.

§ 42, stk. 1, nr. 4

Købsmomsen i forbindelse med anskaffelse og drift af vuggestuer,

børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. til virksomhedens

personale, kan ikke trækkes fra i virksomhedens

momsregnskab.

Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til

personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning, har

virksomheden dog fradragsret for momsen vedrørende drift mv. af

ferieboligerne, fordi udlejningen anses for en selvstændig erhvervsmæssig

aktivitet. Se Mn.592 og Mn.1009.

J.3.1.5 Underholdning, restaurationsydelser,

repræsentation og gaver § 42, stk. 1, nr. 5

Købsmomsen vedrørende udgifter til underholdning,

restaurationsydelser, repræsentation og gaver er ikke

fradragsberettiget.

Købsmomsen af restaurationsydelser kan

dog fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgifterne hertil er af

strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk 2, og J

3.2.

Bestemmelsen omfatter ikke købsmomsen af reklameartikler

eller vareprøver, hvor der er fuld fradragsret. Med hensyn til

afgrænsningen mellem, hvornår købet vedrører reklame mv., og hvornår der

foreligger udgifter til repræsentation og gaver, henvises til J.1.1.1 om

fuld fradragsret.

Momsnævnet har i TfS 1997, 568 truffet

afgørelse om, at der ikke er fradragsret for moms af gaver til et selskabs

ansatte. Det var af selskabet anført, at de pågældende gaver, der havde en

værdi af under 300 kr., skattemæssigt anses for en fuldt

fradragsberettiget driftsomkostning. Nævnet fandt, at personalegaver må

henføres til bestemmelsens nr. 5, da denne udtrykkeligt omhandler

gaver.

Personalegaver vil dog også kunne henføres til

bestemmelsen i nr. 3, i givet fald som naturalaflønning. Den momsmæssige

behandling er imidlertid den samme.

Landsskatteretten har i

TfS 2000, 101 truffet afgørelse om, at kaffe og te til

forretningsforbindelser ikke er omfattet af repræsentationsbegrebet.

Retten finder, at udgifterne til indkøb af kaffe og te må anses at være en

driftsomkostning, hvor der er fradrag for momsen efter momslovens §

37.

J.3.1.6 Hotelophold § 42, stk. 1, nr.

6

Der er ikke fradragsret for momsen i forbindelse med hotelophold.

Dette gælder også leje af hotelværelse samt køb af mad og drikkevarer. Dog

er købsmoms af hotelophold fradragsberettiget med 25 pct. af momsbeløbet,

hvis udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42,

stk. 2, og J 3.2.

J.3.1.7 Personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr.

7

Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er

indrettet til befordring af højst 9 personer, kan ikke fradrages i

momsregnskabet.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt biler,

som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide

nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter

registreringsafgiftsloven er betalt fuld afgift (almindelige personvogne),

nedsat afgift (hyrevogne) eller slet ingen afgift, fordi de er fritaget

herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner).

Styrelsen har i TfS 1997, 16 udtalt, at autocampere, der er

indrettet til befordring af højst 9 personer, også er et

personmotorkøretøj.

Visse køretøjer falder imidlertid uden

for bestemmelsen, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses for

personmotorkøretøjer. Dette gælder biler, som er særligt indrettet til

brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for

registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er

indrettet til befordring af både mandskab og materiel. Købsmomsen er i

disse tilfælde fradragsberettiget efter de almindelige

regler.

Det samme gælder andre transportmidler end

personmotorkøretøjer (biler og motorcykler), såsom cykler, knallerter,

busser, færger og flyvemaskiner. Disse er ikke omfattet af bestemmelsen og

må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen i lighed med

mandskabsvognene, der er nævnt overfor, behandles efter de almindelige

regler.

Landsskatteretten

har i SKM2001.39.LSR truffet afgørelse om, at momsfradrag i forbindelse

med anskaffelse og drift af rustvogn skal opgøres efter momslovens

almindelige fradragsregler, jf. momslovens §§ 37 og 38.

Momsnævnet

har i TfS 1997, 896 truffet afgørelse om, at udgifter til moms af

færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) ikke er

fradragsberettigede, uagtet udgifterne afholdes i forbindelse med

erhvervsmæssige aktiviteter.

Østre Landsret har i TfS 1999,

265, afsagt dom om, at der ikke kan fradrages moms ved anskaffelse af

motorkøretøjer på grønne nummerplader, der anvendes til erhvervsmæssig

kørsel på Københavns Lufthavns område. Landsretten lagde til grund, at de

af sagen omhandlede køretøjer må anses som

personmotorkøretøjer.

Se J.1.1 om fradragsretten for moms af

broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, og J.3.4. om

billeasing. Se også J.1.1 om fradragsret for moms af passagen af den faste

forbindelse over Øresund.

J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser § 42, stk.

2

Efter denne bestemmelse kan købsmomsen på hotel- og

restaurationsydelser fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgiften

hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Ved

restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige restaurationsbesøg,

men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens

egen kantine. Der kan i praksis forekomme tvivl, om kantinen skal anses

for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en juridisk eller fysisk

person, som er forskellig fra virksomheden, er der som udgangspunkt tale

om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor

tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at en konkret

vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel

herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Se

herom TfS 1995, 630.

Fradraget er betinget af, at de

pågældende udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens

momspligtige aktiviteter. På grund af udgifternes art præciseres det, at

udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter. Udgifter til

hotelophold og restaurationsbesøg med privat islæt giver derfor ikke ret

til momsfradrag. Momsfradraget omfatter kun restaurationsbesøg. Der er

derfor ikke fradrag for køb fra cateringvirksomheder eller virksomheder,

der driver diner transportable, jf. TfS 1995, 630.

Det er

kun den købsmoms, som vedrører udgifter, der står i et rimeligt forhold

til det erhvervsmæssige formål med udgifterne, der kan fradrages med 25

pct.

Som typiske eksempler på situationer, hvor der er

fradragsret efter bestemmelsen, kan nævnes restaurationsudgifter, der

afholdes for en handelsrejsende i forbindelse med dennes rejseaktiviteter.

Endvidere er der fradragsret for restaurationsudgifter, der afholdes i

forbindelse med virksomhedens deltagelse i kongresser, konferencer og

lign. Herudover kan 25 pct. af købsmomsen fradrages, hvis virksomheden

holder møde ude i byen for egne ansatte, og der i den forbindelse serveres

forretningsfrokost.

I det omfang restaurationsudgiften

vedrører såvel egne ansatte som forretningsforbindelser, er der også

fradragsret for den del af udgiften, der vedrører egne ansatte. Det

bemærkes, at restaurationsydelser til indehaver og personale ikke er

omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, der nægter

momsfradrag vedrørende kost til virksomhedens indehaver og personale. Der

er således fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, for denne

personkreds, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, se herom TfS 1995,

630. Bestemmelsen omfatter de hotel- og restaurationsbesøg, der finder

sted fra og med 1. september 1995.

Momsnævnet har i TfS 1998,

462 truffet afgørelse om, at et selskab, der i forbindelse med

forretninger i København lejer en lejlighed pr. døgn, ikke kan foretage

fuldt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen er derimod omfattet af den

begrænsede fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens

stk. 1, nr. 6.

Samtidig traf nævnet afgørelse om, at

selskabet har fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens

stk. 1, nr. 5, for moms af udgifter til bespisning af personalet i

forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost afholdt på

en restaurant.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 170, truffet

afgørelse om, at en forening, hvis medlemmer havde overnattet på et

vandrehjem i forbindelse med en optræden, kunne fratrække 25 pct. af

momsbeløbet af overnatnings- og fortæringsydelser, idet udgiften hertil

ansås for at være strengt erhvervsmæssig. Et vandrehjem måtte i så

henseende sidestilles med et hotel.

Styrelsen har i TfS 2000,

442 udtalt, at deltagelse af ledsagere i et arrangement ikke udelukker

fradragsret efter bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 2. Der var rejst

spørgsmål om, hvorvidt betingelsen om, at udgifterne skal være af strengt

erhvervsmæssig karakter kan anses for at være opfyldt, når der i

arrangementet har deltaget ledsagere (ægtefælle/samlevere og hjemmeboende

børn u/18 år) til nuværende og tidligere (pensionerede) ansatte i

virksomheden. Det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og

restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed som

udgangspunkt må anses at være af strengt erhvervsmæssig karakter. Det er

således i den forbindelse i mindre grad væsentligt, i hvilken anledning

udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke

er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører

luksusforbrug.

Hvis det på grund af en konkret vurdering i

det enkelte tilfælde må lægges til grund, at deltagelse i det pågældende

arrangement af f.eks. slægtninge, private venner og andre, hvis deltagelse

ikke kan anses at være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører

private formål, vil der ikke være fradragsret for moms af indkøbte

restaurationsydelser vedrørende arrangementet.

Vedrører

således blot en del af udgiften til arrangementet private formål, vil

fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan herefter ikke ske fordeling

af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del og en privat

del.

J.3.3 Erhvervsmæssig kursusvirksomhed § 42, stk.

3

Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der driver erhvervsmæssig

kursusvirksomhed, som er momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2.

pkt., fradrage 25 pct. af momsen af indkøb mv., som vedrører overnatning

og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv.

Det er en

betingelse for den delvise fradragsret, at indkøbene står i et rimeligt

forhold til de afholdte kurser.

Bestemmelsen gælder indkøb

fra og med den 1. september 1995.

Landsskatteretten

har i SKM2001.548.LSR truffet afgørelse om, at samtlige udgifter til

overnatning og bespisning, der afholdtes af et selskab, der drev

kursusvirksomhed fra egne lokaler, var omfattet af den begrænsede

momsfradragsret efter momslovens § 42, stk. 3. Kursusvirksomhedens indkøb

m.v., som vedrører overnatning og bespisning omfatter således samtlige

udgifter herved, herunder udgifter til opførelse og indretning af

bygninger, køb af udstyr til værelserne, indretning af køkkenlokaler, køb

af driftsmidler til køkkenet samt rengøring af køkken og driftsmidler

m.v.

J.3.4 Billeasing § 42, stk. 4 og 5

Ved lov nr. 419 af 26. juni 1998 er der i momslovens § 42, stk. 4 og 5

uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, indført en begrænset fradragsret for

momspligtige virksomheder, der lejer eller leaser personkøretøjer.

Ændringen gælder fra 1. juli 1998.

Fradraget

Momsfradraget er momsen af lejen dog højst 25 pct. af et særligt

fradragsgrundlag.

Det er en betingelse for momsfradraget, at

de enkelte køretøjer lejes for et tidsrum af mindst 6 måneder.

Lejeperioden skal være sammenhængende. Det er yderligere en betingelse for

fradraget, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj

sker i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer

og ydelser.

Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i

kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af

kontrakten.

Styrelsen har i TfS 1999, 157, på en forespørgsel

udtalt, at der kan opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selv

om køretøjet grundet et særligt minilease-koncept skiftes ud med et andet

i løbet af udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden

samlet løber i mere end 6 måneder. Der skal endvidere være tale om en

ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må gerne forlænges, men der må ikke

være huller i lejeperioden.

Reglerne i § 42, stk. 4 og 5

finder ikke anvendelse, hvis kontrakten eller aftalen har en sådan

karakter, at den efter omstændighederne kan anses for en kreditkøbsaftale,

jf. momslovens § 4, stk. 3, nr. 2.

Udgangspunktet for

momsfradraget i § 42, stk. 4 og 5 er det beregnede afgiftsbeløb, der udgør

25 pct. af det særlige fradragsgrundlag.

Er momsen af lejen

lavere end det beregnede momsbeløb, vil der være fuldt fradrag for momsen

af lejen. Er momsen af lejen højere end det beregnede momsbeløb, er der

kun fradrag for den del af momsen, der svarer til det beregnede momsbeløb.

Det har ingen betydning, om leasingydelsen også omfatter reparation og

brændstof mv.

Fradragsgrundlaget

Det særlige fradragsgrundlag er en vis procentdel af den

registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen af det udlejede

køretøj.

I de første 3 år (dvs. 36 måneder) fra køretøjets

indregistrering er fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af

registreringsafgiftsbeløbet. I de følgende år er grundlaget 1 pct. pr.

måned.

Den anvendte procent afhænger således af køretøjets

alder, idet alderen regnes fra første registreringstidspunkt her i landet

eller i udlandet. Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra

køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke

fremgår af stelnummeret, skønnes det af told- og

skattemyndighederne.

I forbindelse med beregningen af

fradragsgrundlaget kan der være køretøjer, hvor udlejeren ikke kan oplyse

registreringsafgiftsbeløbet. Såfremt det er tilfældet, anvendes i stedet

55 pct. af udlejningsbilens købspris inkl. moms men ekskl.

leveringsomkostninger.

55 pct.-reglen kan også finde

anvendelse, hvor det er vanskeligt (herunder ressourcekrævende) at fastslå

størrelsen af den registreringsafgift, der er betalt for udlejningsbilen.

55 pct.-reglen finder anvendelse for alle former for

personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer,

herunder også autocampere og motorcykler.

55 pct.-reglen

finder også anvendelse ved udlejning af personbiler, der indregistreres i

udlandet, men hvor beskatningsstedet er her i landet, jf. § 15, stk. 1,

dvs. at der betales dansk moms af lejen.

Privat/Erhvervsmæssigt

Fradraget indrømmes, uanset at køretøjet også benyttes delvist privat.

Som privat kørsel betragtes bl.a. kørsel mellem hjem og

arbejdssted.

Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise

omfang af anvendelsen af køretøjet til momspligtige formål.

Virksomheden skal dog godtgøre, at det pågældende køretøj benyttes mindst

10 pct. til momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres en

egentlig kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at

køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den

samlede anvendelse.

Fradraget medregnes til

købsmomsen

Virksomhederne kan fuldt ud medregne fradraget til købsmomsen, hvis

virksomheden i øvrigt har fuld fradragsret for indkøb til virksomheden

eller den sektor af virksomheden, hvori det lejede køretøj anvendes. Har

virksomheden derimod delvis fradragsret, vil det nævnte fradrag også kun

delvist kunne medregnes til købsmomsen.

Fakturaen

Det fremgår af § 39, stk. 4 i momsbekendtgørelsen, at virksomheder,

der udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede

virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal angive det

månedlige fradragsbeløb på fakturaen.

Såvel det beregnede

fradragsbeløb som momsbeløbet af lejen skal fremgå af fakturaen.

Ved forlængelse af en kontrakt er det nødvendigt, at

udlejeren udsender en revideret faktura, hvoraf størrelsen af

fradragsbeløbet fremgår.

J.3.5 Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler

§ 42, stk. 6

Bestemmelsen indeholder en undtagelse til § 42, stk. 1, nr. 7. Ifølge

bestemmelsen har bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler fradragsret

efter de almindelige regler for købsmomsen vedrørende anskaffelse og drift

af personmotorkøretøjer, der købes med henblik på videresalg eller til

brug for momspligtig udlejning, eller når køretøjet er bestemt til

køreundervisning.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 472,

truffet afgørelse om, at et autofirma, der fra selskabets værksted

udlejede biler til kunder, hvis egen bil var til reparation, kunne

fradrage momsen ved indkøb og drift af disse som udlejningsbiler. Bilerne

var indregistreret og forsikret som

udlejningsbiler.

J.3.6 Øresundsbroen

Ifølge § 42, stk. 7, kan virksomheder uanset bestemmelsen i § 42, stk.

1, nr. 7, fradrage momsen på passagen af den faste forbindelse over

Øresund.

Betalingen for passagen er ikke omfattet af

driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Det er

herefter lovens almindelige regler, der finder anvendelse, dvs. at

fradragsretten fastlægges for hver enkelt rejse.

Hvis kørslen

kun vedrører momspligtige formål, kan momsen fradrages fuldt ud. Vedrører

kørslen kun private formål eller ikke-momspligtige formål, kan momsen ikke

fradrages.

I tilfælde, hvor kørslen vedrører både

momspligtige og ikke-momspligtige, men dog erhvervsmæssige formål,

fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter reglerne i § 38,

stk. 1. Se J.2.1.1.

Hvor kørslen både vedrører momspligtige

og private formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen

efter et konkret skøn. Se J.2.1.2.1 om skønnets

udøvelse.

Fradragsretten omfatter også den svenske del af

momsen på passagen. Se J.1.5.

J.4 Investeringsgoder §§ 43 og 44

§§ 43 og 44 indeholder regler om regulering af den

fradragsberettigede købsmoms af investeringsgoder, herunder regler om

reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år.

Se afsnit D.6. om salg og udtagning af aktiver, der ikke er

omfattet af investeringsgodebegrebet.

J.4.1 § 43

§ 43 beskriver, hvornår købsmomsen af investeringsgoder skal

reguleres. Ved reguleringen ændres det fradrag, som virksomheden har

opnået i forbindelse med anskaffelse af godet.

J.4.1.1 § 43, stk. 1

§ 43, stk. 1, bestemmer, at der skal ske regulering af den

fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter

anskaffelsen af godet. Det, der reguleres, er købsmomsen, som virksomheden

tidligere har fået eller ikke fået fradragsret

for.

Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses

eventuelle ændringer i investeringsgodets brug inden for en bestemt

periode, den såkaldte reguleringsperiode.

Regulering omfatter

kun de investeringsgoder, som er nærmere defineret i § 43, stk. 2, og

reguleringsperiodens længde afhænger af hvilket investeringsgode, der er

tale om, jf. § 44. Regulering skal ske både ved ændret brug i virksomheden

af det pågældende gode og ved salg eller overdragelse af godet, jf. § 43,

stk. 3. Regulering kan medføre såvel et større som et mindre

fradrag.

J.4.1.2 Investeringsgodebegrebet § 43, stk.

2

Bestemmelsen indeholder en definition af, hvad et investeringsgode er.

Ved investeringsgoder forstås:

maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris uden

moms er over 75.000 kr., og som bliver mindre værd med tiden

fast ejendom, herunder til- og ombygning

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb på

over 75.000 kr. uden moms, inden for 1

år

Anskaffelsesprisen for nye biler er værdien uden

moms og registreringsafgift.

Der er ikke fastsat regler for

hvilken slags investeringsgoder, der holder deres værdi. Som eksempler på

aktiver, hvis værdi typisk ikke forringes, kan nævnes malerier,

skulpturer, kunst i øvrigt og ægte tæpper.

Som fast ejendom

anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom hører

også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn og brønde, se M 5.

Der er ingen værdigrænse for fast ejendom og til- og

ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom. Det er således

af betydning at kunne afgøre, om en arbejdsydelse skal betragtes som

ombygning/modernisering eller som reparation/vedligeholdelse, hvor der er

en nedre værdigrænse. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret

vurdering af de faktiske omstændigheder, hvor der bl.a. lægges vægt på, om

ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Som eksempler

på ombygning/modernisering kan nævnes indlæggelse af centralvarme og

udskiftning af almindelige vinduer med

termoruder.

Værdigrænsen for reparation og vedligeholdelse af

fast ejendom anvendes for hver enkelt fast ejendom for

sig.

J.4.1.3 Reguleringssituationer § 43, stk.

3

I § 43, stk. 3, er angivet de tilfælde, hvor der skal ske

regulering.

J.4.1.3.1 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.

1

Ifølge bestemmelsen skal der reguleres, når anvendelsen af

investeringsgodet efterfølgende giver ret til et mindre fradrag end det,

der er opnået ved anskaffelsen. Dette er tilfældet, hvis der f.eks. ved

anskaffelsen er opnået fuld fradragsret for købsmomsen, og godet senere

også benyttes til privat brug eller til ikke momspligtige aktiviteter. Det

samme gælder, hvis der er opnået delvis fradragsret, og den senere brug

berettiger til et lavere eller eventuelt slet intet fradrag.

Regulering af

indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det

tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med

regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise

fradragsprocent kan beregnes

.

Et

eksempel på en reguleringssituation kan være, hvis virksomhedens indehaver

inddrager virksomhedens lokaler eller dele af disse til beboelse enten til

sig selv eller til sit personale. Som et andet eksempel kan nævnes, at

virksomheden udlejer en driftsbygning til et selskab, som virksomheden har

oprettet i forbindelse med en organisationsændring i virksomheden.

Virksomheden kan dog undgå regulering, hvis den opnår tilladelse til

frivillig momsregistrering af

udlejningsvirksomhed.

Regulering kan også blive aktuel, når

fradragsretten for købsmoms ændres som følge af, at virksomhedens

aktiviteter fritages for moms i forbindelse med lovændringer. Se TfS 1993,

580, der omhandler momsregulering vedrørende investeringsgoder i

forbindelse med momsfritagelse for

formidlingsydelser.

Derimod anses en virksomheds bygninger

efter nedrivning ikke at være overgået til anden anvendelse med

reguleringspligt til følge. Det samme gælder, selv om nedrivningen er sket

for at sælge det grundstykke, som ejendommen lå på. Hvis virksomhedens

bygninger sælges til en køber, der eventuelt vil rive disse ned, anses

bygningerne ved salget for at være overgået til en anvendelse, hvor

købsmomsen ikke er fradragsberettiget, jf. § 43, stk. 3, nr. 4, og

J.4.1.3.4.

Hvis et anpartsselskab omdannes til et

aktieselskab eller omvendt, kan man undlade at opgøre en eventuel

reguleringsforpligtelse. Det er dog en betingelse, at selskabet, efter at

det er omdannet, fortsætter som den samme juridiske person med samme

privatretlige interesser og forpligtelser som før omdannelsen, jf.

anpartsselskabslovens § 109, og aktieselskabslovens § 179. Dette gælder,

selv om det nye selskab skal registreres, og det gamle selskab skal

afmeldes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Begrundelsen

herfor er, at virksomheden såvel i henhold til sine aktiviteter som i

henhold til hæftelse mv. reelt fortsætter uændret, hvorved

investeringsgodet har samme anvendelse som hidtil og følgelig ikke anses

for overdraget i henhold til § 43, stk. 3, nr. 5, se

J.4.1.3.5.

Ved fusion, spaltning og virksomhedsomdannelse kan

man ud fra en konkret vurdering ligeledes undlade at opgøre

reguleringsforpligtelsen, når følgende betingelser er opfyldt:

den nye virksomhed har samme fradragsret som den eller de gamle

virksomheder

den nye virksomhed erklærer, at den overtager

reguleringsforpligtelsen

at regnskabsmaterialet altid vil være tilgængeligt for det nye

selskab, således at reguleringsforpligtelsen altid senere vil kunne

opgøres.

J.4.1.3.2 Ændret anvendelse § 43, stk. 3, nr.

2

Denne bestemmelse omhandler den modsatte situation af den, som § 43,

stk. 3, nr. 1 beskriver. Efter bestemmelsen kan den faktiske anvendelse af

investeringsgodet berettige til et større momsfradrag end det, der

oprindelig blev opnået ved anskaffelsen. Regulering sker såvel, når der

ved anskaffelsen ikke er opnået momsfradrag, som når der er opnået delvis

fradrag.

Regulering af

indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det

tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med

regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise

fradragsprocent kan beregnes

.

Bestemmelsen medfører f.eks., at en virksomhed efterfølgende kan få

fradrag for købsmomsen af et investeringsgode, der oprindelig er indkøbt

til brug for ikke momspligtige aktiviteter, hvis godet senere overgår til

brug i forbindelse med momspligtige aktiviteter. Der vil også kunne

reguleres for købsmomsen, hvis et investeringsgode, som først er anskaffet

til erhvervsmæssig brug, senere overgår til privat anvendelse, og senere

igen anvendes erhvervsmæssigt. Derimod kan virksomheden ikke få fradrag

for investeringsgoder, der er indkøbt privat, og som først senere overgår

til virksomheden. Det er således et krav, at godet er indkøbt af

virksomheden.

Som det ses, kan der inden for

reguleringsperioden ske regulering, når et investeringsgode ændrer

anvendelse.

Hvis en fast ejendom (anskaffet den 1. juli 1994

eller senere), der først er udlejet uden moms på huslejen, senere overgår

til frivillig momsregistrering, kan udgifterne i forbindelse med

køb/opførelse mv. kun fratrækkes efter § 43, stk. 3, nr. 2. Fradraget

reguleres således i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens

anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til de udgifter ved

køb/opførelse, der kan anses for at vedrøre de erhvervslejemål, der nu er

momsregistreret.

Reglerne om regulering for

investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret

til fradrag for købsmomsen, gælder kun for investeringsgoder, der er

anskaffet den 1. juli 1994 eller senere, jf. § 84, stk. 8.

J.4.1.3.3 Salg af investeringsgoder - bortset

fra salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr. 3

Efter § 43, stk. 3, nr. 3, skal der reguleres for fradragsretten

vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges, hvis der

ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen. Bestemmelsen omfatter ikke

salg af fast ejendom, hvis reguleringsregler findes i § 43, stk. 3, nr.

4.

Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med

frivilligt salg. Salget behandles reguleringsmæssigt, som om

investeringsgodet overgår til fuldt fradragsberettiget

anvendelse.

Virksomhedens salg af aktiver anses for levering,

jf. § 8, stk. 1, hvis der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,

fremstilling mv. af aktiverne. Momspligten er således uafhængig af, om

virksomheden rent faktisk har foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling

mv. Til eksempel kan nævnes en situation, hvor en virksomhed har købt en

PC af en privatperson. Den indkøbte PC anvendes af virksomheden til

momspligtige aktiviteter. Virksomheden vil ikke kunne fratrække moms i

forbindelse med købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt senere salg.

Ved salget anses godet for i den resterende del af

reguleringsperioden at blive anvendt til fuldt fradragsberettigede formål.

Der skal derfor reguleres i de tilfælde, hvor virksomheden, da den

anskaffede godet, kun havde delvis fradragsret for

købsmomsen.

Der er loft over reguleringsbeløbet, som højst

kan udgøre 25 pct. af salgsprisen uden moms.

J.4.1.3.4 Salg af fast ejendom § 43, stk. 3, nr.

4

Efter denne bestemmelse skal der ske regulering af fradraget for

købsmomsen, når fast ejendom sælges. Salget sidestilles med den faste

ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Hvis der har

været fradragsret for momsen i forbindelse med den faste ejendoms

anskaffelse eller opførelse, skal der reguleres for den del af

momsfradraget, som vedrører den resterende del af reguleringsperioden. Man

kan dog undlade regulering i det omfang, køberen overtager

reguleringsforpligtelsen. Køberen kan indtræde eller succedere i sælgerens

reguleringsforpligtelse.

Salg af fast ejendom på

tvangsauktion sidestilles med hensyn til regulering af momsfradraget med

salg i frivillig handel.

Overdragelse af en

reguleringsforpligtelse forudsætter, at der sker et egentligt salg af den

faste ejendom. Ved ophør af lejemål, vil reguleringsforpligtelsen derfor

ikke kunne overdrages til udlejer eller ny lejer.

Se TfS

2000, 614 hvor et interessentskab, der drev en cafe, havde overtaget et

reguleringsbeløb vedrørende ombygning af lejede lokaler, jf. momslovens §

43, stk. 3, nr. 4, og ved videreoverdragelsen af cafeen ikke kunne anses

frigjort for krav efter reguleringsforpligtelsen, da investeringsgodet

ikke var medoverdraget sammen med virksomheden.

J.4.1.3.5 Overdragelse af driftsmidler -

virksomhedsoverdragelse § 43, stk. 3, nr. 5

§

43, stk. 3, nr. 5, foreskriver, at der skal reguleres for momsfradraget i

den situation, hvor et driftsmiddel overdrages som led i hel eller delvis

overdragelse af virksomheden. En sådan overdragelse skal efter § 8, stk.

1, 3. pkt., ske uden moms, og overdragelsen sidestilles derfor med

driftsmidlets overgang til ikke fradragsberettiget formål. Ligesom ved

salg af fast ejendom, jf. ovenfor under J.4.1.3.4, kan regulering dog

undlades, hvis køberen overtager

reguleringsforpligtelsen.

J.4.1.4 Gennemførelse af reguleringen § 43, stk.

4

Efter § 43, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for

gennemførelse af reguleringen efter stk. 3. Denne bemyndigelse har

ministeren brugt i momsbekendtgørelsens kapitel 5.

J.4.1.4.1 Overdragelse af

reguleringsforpligtelser

Bekendtgørelsens kapitel 5, § 18, åbner mulighed for, at

reguleringsforpligtelsen i visse tilfælde kan overdrages i forbindelse med

salg af investeringsgoder. Det bevirker, at der ikke skal ske

momsberegning i forbindelse med overdragelsen.

Bestemmelsen

kan kun anvendes, hvis investeringsgodet sælges inden for

reguleringsperioden, jf. § 44.

Bestemmelsens

anvendelsesområde er:

ved salg af fast ejendom, jf. § 43, stk. 3, nr. 4

ved overdragelse af driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis

overdragelse af virksomheden, jf. § 43, stk. 3, nr.

5

To betingelser

Bekendtgørelsens § 18 kræver, at to betingelser skal være opfyldt, for

at man kan overdrage en reguleringsforpligtelse:

salget skal ske til en køber, der har krav på mindst samme

momsfradragsret for det pågældende investeringsgode, som sælgeren havde,

da han anskaffede det. Hvis køberen på overdragelsestidspunktet har en

mindre fradragsret end sælgeren havde, da han anskaffede godet, kan

køberen dog overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, der svarer

til køberens fradragsret på overdragelsestidspunktet. Den resterende del

af reguleringsforpligtelsen skal sælger afregne efter de almindelige

regler

køberen skal afgive en erklæring om, at han vil overtage

reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden

for det beløb, der ellers skal

efterreguleres.

J.4.1.4.2 Sikkerhedsstillelse

Hvis køber af en fast ejendom ikke ønsker at overtage

reguleringsforpligtelsen, kan Told·Skat ifølge momsbekendtgørelsens

§ 19 tillade, at der stilles sikkerhed for reguleringsforpligtelsen

vedrørende den faste ejendom.

Muligheden for at stille sikkerhed er

begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom.

Sikkerhedsstillelsen skal i princippet opretholdes uændret i

reguleringsperioden, hvilket vil sige uden årlige nedskrivninger i den

resterende del af perioden. Told- og skatteregionerne kan dog efter en

konkret vurdering i de enkelte tilfælde give tilladelse til en årlig

nedskrivning af sikkerhedsstillelsen, f.eks. hvis det er åbenbart, at

indfrielse af sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale. Som eksempel

herpå kan nævnes salg af en fabriksbygning, der er specielt indrettet som

sådan og ligger i et industrikvarter, se TfS 1990, 302.

Hvis

ejendommen overdrages på ny eller overgår til en anvendelse, hvor køberen

ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del

af perioden straks til betaling.

J.4.2 Selve reguleringen § 44

§ 44 indeholder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens

størrelse i det enkelte år.

J.4.2.1 Reguleringsperioden § 44, stk.

1

§ 44, stk. 1, fastsætter reguleringsperiodens længde.

For

driftsmidler er reguleringsperioden fastsat til 5 år. For fast ejendom,

bortset fra reparation og vedligeholdelse heraf, er reguleringsperioden

fastsat til 10 regnskabsår. For reparation og vedligeholdelse af fast

ejendom er reguleringsperioden fastsat til 5

regnskabsår.

Reguleringsperioden regnes fra aktivets

anskaffelsesår og inkluderer det regnskabsår, hvori anskaffelsen har

fundet sted.

Reguleringsperioden for fast ejendom begynder

dog først at løbe fra ibrugtagningstidspunktet, når ejendommen er opført

til udlejning. En virksomhed, der er frivillig momsregistreret for

opførelse af fast ejendom med henblik på udlejning, anses først at

have taget ejendommen i brug på det tidspunkt, ejendommen eller en del af

den lejes ud for første gang.

Når reguleringsperioden er

udløbet, kan investeringsgodet tages ud til momsfrit formål, f.eks. til

privat brug, uden at det får momsmæssige

konsekvenser.

J.4.2.2 Regulering i det enkelte år § 44, stk.

2

Efter § 44, stk. 2, foretages reguleringen i det enkelte regnskabsår

for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med

en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbebøb, som

er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det

pågældende investeringsgode.

Det beløb, der reguleres, er det

momsbeløb, som virksomheden har haft fradragsret for i forbindelse med

anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder, uanset om der oprindelig er

opnået fuld eller delvis fradragsret.

Reguleringen sker på

grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted i det enkelte

regnskabsår i forhold til fradragsretten i

anskaffelses-/ibrugtagningsåret. Der skal dog ske en samlet regulering for

den resterende del af reguleringsperioden, når et investeringsgode sælges

eller overdrages, samt ved regulering i forbindelse med afmeldelse fra

registrering.

I forbindelse med, at reguleringsperioden for

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med virkning fra den 1.

januar 1996 er ændret fra 10 år til 5 år, opstår spørgsmålet, om der skal

momsreguleres, hvis der f.eks. den 1. januar 1996 eller senere er gået 5

år fra reparations-/vedligeholdelsesarbejdet er foretaget, og ejendommen

overgår fra momsmæssig til ikke momsmæssig anvendelse. Styrelsen finder,

at lovændringen har virkning for de reguleringer, der foretages efter

1. januar 1996. Fra 1. januar 1996 gælder således en ubetinget 5 års

reguleringsperiode for reparationsydelser.

J.4.2.3 Eksempler på beregning af

reguleringsbeløb

Følgende eksempler er medtaget til nærmere belysning af reglerne om

opgørelse af reguleringsbeløb i forbindelse med indtrædelse af en

reguleringsforpligtelse. Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne

anvender kalenderåret som

regnskabsår.

Eksempel 1

En virksomhed købte i maj måned 1997 en maskine. I forbindelse med

dette køb medregnede virksomheden 150.000 kr. til købsmomsen. Ved

virksomhedens afmeldelse fra registrering i juli måned 2000 overgår

maskinen til en ikke fradragsberettiget anvendelse.

Der skal

i dette tilfælde reguleres 60.000 kr., som fremkommer således:

Fradrag ved anskaffelsen......

150.000 kr.

Reduktion med 1/5 af fradraget for hvert

regnskabsår, der er gået (afsluttet) siden anskaffelsen

1997

30.000 kr.

1998

30.000 kr.

1999

30.000 kr.

90.000 kr.

Reguleringsbeløb............

60.000

kr.

Eksempel 2

Virksomhed A - der normalt har både momspligtige og momsfri

aktiviteter - købte i 1996 et edb-anlæg. Momsen af anskaffelsessummen

udgjorde 500.000 kr., svarende til en årlig andel på 100.000 kr.(1/5).

Virksomheden var i 1996 berettiget til 80 pct. fradrag og medregnede

således 400.000 kr. til købsmomsen vedrørende edb-anlægget.

I

løbet af 1997 indskrænker virksomheden sine momsfri aktiviteter og kan ved

udgangen af 1997 konstatere, at årets fradragsprocent for bl.a.

edb-anlægget har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører

imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i

forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet. Virksomheden

kunne dog vælge at foretage regulering, jf. J.4.2.4.

I

1998 har virksomheden udelukkende momspligtige aktiviteter - altså fuld

fradragsret. Herved bliver virksomheden berettiget til at kompensere for

den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet.

Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets andel af den betalte moms

(100.000 kr.) og udsvinget i fradragsretten (20 pct.), dvs. 20 pct. af

100.000 kr. = 20.000 kr.

I 1999 genoptager virksomheden de

momsfri aktiviteter, således at årets fradragsprocent bliver 65. Den ved

anskaffelsen godtgjorte andel på 80.000 kr. har således været for stor, og

virksomheden skal reducere købsmomsen med 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000

kr.

I 2000 bliver fradragsprocenten 75. Denne ændring

medfører ingen regulering, da udsvinget er mindre end 10 i forhold til

fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet.

Herefter er

reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten i 2001 og

senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om

fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis

anlægget sælges, skal der betales moms af salgsprisen efter lovens

almindelige regler.

Skematisk kan reguleringsforløbet

opstilles således:

Anskaffelsesår: 1996

Købsmoms: 500.000

kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 80 pct. (400.000 kr.)

Regnskabsår

Fradragsprocent

Reguleringsbeløb

1996

80

-

1997

89

-

1998

100

+ 20.000 kr.

1999

65

- 15.000 kr.

2000

75

-

Eksempel 3

I 1991 har virksomheden opført et byggeri. Momsen af

opførelsesomkostningerne har udgjort 1.000.000 kr., som fuldt ud er

medregnet til købsmomsen.

I 1995 inddrages 1/4 af bygningen

til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (f.eks.

bolig)

Uanset at en del af bygningen endeligt inddrages til

boligformål, skal momsen reguleres løbende over den resterende del af

reguleringsperioden. I 1995 vil fradragsprocenten således kun være 75

pct., og der skal derfor indbetales 25.000

kr.

Anskaffelsesår: 1991

Købsmoms: 1.000.000

kr.

Fradrag ved anskaffelsen: 100 pct.

Regnskabsår

Fradragsprocent

Reguleringsbeløb

1991

100

-

1992

100

-

1993

100

-

1994

100

-

1995

75

25.000 kr.

1996

75

25.000 kr.

1997

75

25.000 kr.

1998

75

25.000 kr.

1999

75

25.000 kr.

2000

75

25.000

kr.

Eksempel 4

En virksomhed, der har kalenderåret som regnskabsår, køber i 1996 en

maskine, som skal anvendes til både momspligtige og momsfrie aktiviteter.

Momsen af anskaffelsesprisen udgør 200.000 kr. Hvis fradragsprocenten for

det pågældende år udgør 70, vil virksomheden kunne medregne 140.000 kr.

til købsmomsen ved anskaffelsen. I 1997 og 1998 er fradragsprocenten

henholdsvis 65 og 55.

I 1999 sælges maskinen for 500.000 kr.

inkl. moms.

Der skal i 1999 ske regulering for den

resterende del af reguleringsperioden, dvs. for årene 1999 og

2000.

Reguleringsforløbet ser herefter således ud:

År

Anvendelse

(a)Årets andel (1/5 af 200.000)

(b)Forskud (70% - 1/5 af

200.000)

(c) Årets fradrags procent

(d) Årets faktiske fradragsret(c x a)

Årets regulering (d-b)

1996

blandet

40.000

28.000

70

28.000

0

1997

blandet

40.000

28.000

65

26.000

0 *)

1998

blandet

40.000

28.000

55

22.000

-6.000

1999

salg

40.000

28.000

(100)

(40.000)

12.000 **)

2000

40.000

28.000

(100)

(40.000)

12.000**)

*)Da forskellen

mellem det aktuelle års fradrag (65 pct.) og fradragsprocenten på

anskaffelsestidspunktet (70 pct.) er under 10 pct., foretages ikke

regulering i 1997.

**)Virksomheden vil således kunne medregne

et momsbeløb på 24.000 kr. for den resterende periode til den indgående

moms i den momsperiode, hvor investeringsgodet sælges. Beløbet udgør

12.000 kr. for 1999 og 12.000 kr. for

2000.

Reguleringsbeløbet kan dog højst udgøre 25 pct. af

salgsprisen ekskl. moms (salgsprisen ekskl. moms udgør 80 pct. af 500.000

kr. = 400.000 kr.), dvs. 25 pct. af 400.000 kr. = 100.000 kr. I dette

eksempel er reguleringsbeløbet mindre end 100.000 kr., og der kan derfor

ske regulering af hele beløbet (24.000 kr.)

J.4.2.4 Bagatelgrænse § 44, stk. 3

Efter § 44, stk. 3, er der ikke pligt til at regulere for

fradragsretten for købsmoms af investeringsgoder, hvis udsvinget i

fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på

anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet. Virksomheden har imidlertid ret

til at foretage regulering, hvis den selv ønsker det.

Denne

bagatelgrænse gælder, hvad enten udsvinget er positivt eller negativt i

forhold til fradragsprocenten på anskaffelses-/ibrugtagningstidspunktet.

J.5 Skader og erstatninger

Fradragsretten for momsen af omkostninger til udbedring af

skader er ikke lovfæstet, men reguleret dels af domstolpraksis, dels af

administrativ praksis.

Som noget karakteristisk for skader og

erstatninger gælder, at skadevolder (forsikringsselskab) til skadelidte

leverer en ny vare/ydelse til kompensation for den tidligere

tabte/mangelfulde. Sælger har således lagt salgsmoms på den oprindelige

vare/ydelse, og spørgsmålet opstår derfor, hvorledes der skal forholdes

med momsen af den kompenserende vare/ydelse, idet momslovens system er, at

værditilvæksten kun skal momsbelægges én gang.

J.5.1 Generelt

Udgangspunktet er, at den skadelidte virksomhed har fradrag for momsen

af udbedringsomkostningerne, forudsat at den er momsregistreret og har

fuld fradragsret for købsmomsen, se J.5.1.2.1.

Hvis den

skadelidte virksomhed ikke er momsregistreret eller i øvrigt ikke har fuld

fradragsret for købsmomsen, kan den skadevoldende virksomhed få

fradragsretten på betingelse af, at skadevolder er en momsregistreret

virksomhed, se J.5.1.2.3.

Som skadelidt i forbindelse med

beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, der er ejer af de

beskadigede ting.

Som skadelidt i forbindelse med

beskadigelse/tyveri af udlejet eller leaset løsøre anses normalt den, som

lejer ud. Det gælder, selv om lejeren ifølge lejekontrakten påtager sig

erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. I

vurderingen lægges der vægt på, at det er lejeren, der i henhold til

lejekontrakten skal have leveret en ydelse i form af leje af en genstand

(f.eks. tv-apparat) i modsætning til, hvis genstanden sælges (leverance).

Det, der skal erstattes, er således et driftsmiddel uden moms og ikke en

vare med moms, se Mn.798.

J.5.1.1 Transportskader

Forsendelse på sælgers risiko

Hvis solgte genstande er gået tabt under forsendelsen fra en

momsregistreret virksomhed, og forsendelsen er sket på sælgers risiko,

skal sælger ikke betale salgsmoms af varen. Er varerne beskadiget, skal

sælger kun betale moms af den pris, som køberen betaler. Sælger anses som

skadelidt.

Det tab, som eventuelt skal erstattes af

fragtføreren (eller forsikringsselskabet), er derfor varens pris uden

moms.

Herved stilles både sælger og køber i momsmæssig henseende,

som om aftalen ikke var indgået.

Forsendelse på købers risiko

Hvis varerne er gået tabt eller beskadiget, mens de blev sendt mellem

to registrerede virksomheder, og forsendelsen er sket på købers risiko,

kan køberen fradrage varens købsmoms. Køberen betragtes som

skadelidt.

Det tab, der eventuelt skal erstattes, er derfor

varens pris uden moms. Det gælder, uanset om betalingen helt eller delvist

modtages fra et forsikringsselskab, hvor køberen har tegnet

transportforsikring.

Herved stilles både sælger og køber

momsmæssigt, som om salget har fundet sted. Sælger skal betale salgsmoms

af de solgte, men beskadigede varer, og køber kan fradrage købsmomsen

heraf.

Forsendelse på

transportvirksomhedens risiko

Moms af omkostninger til udbedring af skader på forsendelser, hvor

transportvirksomheden bærer risikoen for varerne, behandles

fradragsmæssigt efter de regler, der er beskrevet nedenfor under

J.5.1.2.

J.5.1.2 Andre skader

I det følgende beskrives, hvorledes reglerne er for momsfradrag i en

række situationer, dels for skadelidte, dels for

skadevolder.

J.5.1.2.1 Skadelidte virksomheders indkøb,

reparationer mv.

En skadelidt virksomhed kan fradrage momsen vedrørende indkøb,

reparationer mv., der bruges til at genoprette skader, som virksomheden er

blevet påført, efter de almindelige regler om momsfradrag, jf. specielt §§

37 og 38.

Det gælder, uanset om den skadelidte virksomhed

selv må bære tabet ved skaden, eller den kan få tabet dækket ved

erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab. Det tab, der i

sidstnævnte tilfælde skal erstattes, bliver således

genanskaffelses-/reparationsprisen uden moms.

Hvis skadelidte

kun har delvis fradragsret for købsmomsen, bliver det tab, der skal

erstattes, værdien plus den del af momsen, som skadelidte ikke kan

fradrage som købsmoms.

J.5.1.2.2 Skader udbedret af den skadelidte

virksomhed selv

Den skadelidte virksomhed skal ikke beregne salgsmoms af

erstatningskrav mv. i de tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne

varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret for købsmomsen.

Af hensyn til reguleringsforpligtelsen skal der dog beregnes salgsmoms,

hvis aktivet, der udbedres, er et investeringsgode. Momsen er

fradragsberettiget efter de almindelige regler. Ikke fuldførte

(afleverede) entreprisearbejder ved opførelse af fast ejendom anses

momsmæssigt for egne varer, hvis risikoen for skader på entreprisearbejdet

påhviler leverandøren i henhold til entreprisekontrakten. Det forhold, at

bygherren, f.eks. for at få byggelån, har forsikret byggeriet under

opførelsen, ændrer ikke i vurderingen, se f.eks. Mn.

318.

Hvis den skadelidte virksomhed kun har delvis

fradragsret for sin købsmoms, jf. § 38, skal den derimod beregne salgsmoms

i det omfang, den ikke har fradragsret. Der skal dog kun betales moms,

hvis virksomheden er momsregistreret for fremstilling og salg af

tilsvarende ydelser til 3. mand.

J.5.1.2.3 Skader forvoldt af registrerede

virksomheder

En registreret skadevolder, der må yde betaling for skade inklusive

moms, kan som nævnt under J.5.1 fradrage momsen af omkostningerne til

udbedring af skaden i tilfælde, hvor skadelidte ikke er momsregistreret

eller ikke har fuld fradragsret for momsen. Skadelidte har i så fald ingen

fradragsret for momsen.

Skadevolders fradragsret for moms er

betinget af:

at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens

momspligtige aktiviteter

at erstatningen indeholder moms

at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder

moms

Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer

den forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se

J.5.1.2.2.

J.5.1.3 Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke betale moms af beløbet,

medmindre dette må anses for hel eller delvis betaling for momspligtige

leverancer.

Ved afgørelse af, om et almindeligt

erstatningskrav skal opgøres med eller uden moms, må det, der er anført

ovenfor under J.5.1.2, lægges til grund.

J.6 Tvangsmæssig tilbagetagelse af

driftsmidler

Ved opgørelse af momstilsvaret i forbindelse med

tilbagetagelse af driftsmidler mv., der er handlet på afbetalingsvilkår

med sædvanligt ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet

mv. overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold af den

oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, f.eks. et

finansieringsselskab, jf. Dep. 300.

J.6.1 Sælgers tilbagetagelse

Sælgeren af driftsmidlet mv. kan foretage regulering af momsgrundlaget

med et beløb (uden moms), der godtgøres eller godskrives køberen i

forbindelse med tilbagetagelsen af det solgte på betingelse af, at der

udstedes kreditnota.

Hos køberen af det tilbagetagne aktiv

reduceres den fradragsberettigede købsmoms på grundlag af den kreditnota,

sælgeren har udstedt.

Ovennævnte fremgangsmåde finder også

anvendelse, hvor køberen er erklæret konkurs.

J.6.2 Finansieringsselskabets

tilbagetagelse

Et finansieringsselskab - eller en anden virksomhed end den

oprindelige sælger - der har overtaget en kontrakt med ejendomsforbehold,

må ikke i forbindelse med tilbagetagelse af de pågældende aktiver udstede

kreditnota med deklareret moms.

Det samme gælder, selv om

selskabet måtte være registreret for salget af de pågældende varer. Der er

ikke i relation til finansieringsselskabet tale om

returvarer.

Selskabet må heller ikke udstede afregningsbilag

med deklareret moms, fordi der ikke er indgået en almindelig

handel.

Hvis køberen er gået konkurs, skal der ikke i

forbindelse med finansieringsselskabets tilbagetagelse af det solgte aktiv

ske nogen momsmæssig regulering.

Lignende dokumenter