Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. momstilsvar og godtgørelse af el-afgift

KEN nr 10107 af 13/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. momstilsvar

og godtgørelse af el-afgift

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse, hvor

regionen har ændret virksomheden A’s momstilsvar med 279.227 kr., og

ikke

anerkendt godtgørelse af el-afgift med 15.577 kr. og CO2-afgift med 3.292 kr.

Ikke anerkendt fradrag for 25 % af momsen

vedrørende udgifter til opførelse af ejendom i X

132.993 kr.

Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter

til reparation af udhus ved tidligere ejendom i Y

22.319 kr.

Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter

til anskaffelse af bil

66.047 kr.

Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter

til anskaffelse og abonnement på tyverialarm

1.409 kr.

Ikke anerkendt godtgørelse af energiafgift på

18.869 kr.

Det fremgår, at virksomheden A driver oversættelsesvirksomhed,

og har været momsregistreret siden 1. april 1993. Virksomheden har ingen

ansatte, men anvender i et vist omfang freelance arbejdere. Indehaver af

virksomheden er B.

Det er oplyst, at virksomheden drives fra en ejendommen i X.

Ejendommen fungerer også som privat bopæl for B. Virksomheden blev tidligere

drevet fra en ejendom i Y, hvor skattemyndighederne har anerkendt en

erhvervsdel på 25 % af ejendommen.

Det er oplyst, at virksomheden har haft en omsætning i 1997 og

1998 på henholdsvis 474.428 kr. og 989.864 kr.

Læs alt

Vedrørende

opførelsesudgifter af ejendommen i X.

Det fremgår, at virksomheden har foretaget delvis fradrag (25 %)

for moms af udgifter til opførelse m.v. af ejendommen i 1998. Udgifterne

hidrører fra nedrivning af et sommerhus på grunden, og opførelse og

indretning

m.v. af ejendommen.

Det fremgår endvidere, at kontorlokalet, som er på ca. 24 m

2

,

er beliggende i en indskudt etage. Kontorlokalet, som kun har mure i 1/3

højde,

er placeret i forskudt plan i forhold til henholdsvis indgangsparti/køkken og

stueareal. Selve kontorlokalet er som en hems over stuearealet.

Adgangsforholdene til kontorlokalet er gennem ejendommens entré og det åbne

køkken med spiseplads og op ad en åben trappe med gelænder. Fra kontorlokalet

er den eneste udgang til ejendommens træbelagte altan placeret. Selve

kontorlokalet er indrettet med to edb-arbejdspladser/skriveborde og på

væggene

er placeret reoler samt bord til printer. Desuden er toiletfaciliteterne

beliggende i husets beboelsesafdeling.

Vedrørende arkiv/depotrum, som er placeret på forskudt etage i

forhold til ejendommens grundplan, fremgår det, at adgangsforholdene

ligeledes

er gennem entréen og det åbne køkken samt stuen. For at komme til

arkiv/depotrum skal man passere et kælderrum benævnt bordtennis/værksted, som

på tidspunktet for told- og skatteregionens besigtigelse blev anvendt til

opbevaring af privat bohave. På to af arkiv/depotrummets vægge var der

placeret

indbyggede skabe fra gulv til loft. Tre af skabene var disponeret således, at

de indeholdt ejendommens installationer for el, gas og varmtvandsbeholder.

Told- og skatteregionen har oplyst, at der ved besigtigelse af

kælderrummet forefandtes privat bohave.

Advokaten har oplyst, at told- og skatteregionen har givet

bindende tilsagn til klageren om, at momsen af udgifter til byggeriet kunne

fratrækkes delvist.

Told- og skatteregionen har bekræftet, at der har været

telefonisk kontakt med virksomheden, men at der ikke i denne forbindelse er

givet noget konkret tilsagn om fradrag for momsen af udgifterne til

byggeriet.

Der har alene været givet en generel vejledning om reglerne for delvis

fradragsret ved blandet byggeri.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 ikke

anerkendt fradraget på 25 % af de omhandlede opførelsesudgifter efter

momslovens § 39, stk. 2, jf. stk. 1.

Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at

kontorlokalet ved besigtigelse i øvrigt er uden særlige indretninger, der

giver

det karakter af erhvervslokale. Lokalet er af samme standard som den øvrige

del

af boligen og på ingen måde adskilt herfra, idet væggene kun er muret op i

1/3

højde ligesom åbningen ikke er forsynet med dør eller lignende og fremtræder

som en integreret del af boligen.

Angående arkiv/depotrummet har regionen anført, at

adgangsforholdene til dette rum ikke kan ske umiddelbart, idet man skal

passere

rummet bordtennis/værksted. Adgangsforholdende (trapperummet) udgjorde

nedgang

til såvel bordtennis/værksted som arkiv/depot-rum. Regionen har ligeledes

anført, at ejendommens fællesinstallationer er placeret i nævnte arkivrum,

hvilket gør, at det ikke fuldt ud kan anvendes til virksomhedens aktiviteter.

Regionen har endelig anført, at arkiv/depotrummet fremtræder således, at det

umiddelbart kan anvendes som udenomsrum til den private bolig.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at virksomheden er berettiget til at fradrage 25 % af momsen af

udgiften til opførelse af ejendommen i X.

Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at virksomheden er

berettiget til at fradrage 12,5 % af momsen af udgifter til opførelse af

ejendommen, idet alene kontoret anses for rent erhvervsmæssigt anvendt.

Til støtte for påstandene har advokaten bl.a. gjort gældende, at

ejendommen er opført med det formål at kunne rumme virksomheden, og at den

siden opførelsen har været anvendt hertil. Advokaten har videre anført, at

ejendommen er trådt i stedet for en anden ejendom i Y, der med hensyn til

fordelingen mellem privat og erhverv svarede til den nuværende ejendom, og at

skattemyndighederne har anerkendt, at ejendommen blev drevet erhvervsmæssigt

med 25 %, og endvidere, at 40 % af udgifterne til opvarmning af den tidligere

ejendom var erhvervsmæssig.

Advokaten har endvidere gjort gældende, at virksomheden drives

fra et kontor i ejendommen på 25m

2

samt et arkivlokale/lager på 25m

2

.

Sål

Således er kontoret indrettet med to arbejdspladser, to pc’ere, printer,

reoler

og særlig kabelføring til pc’erne. Advokaten har videre anført, at

kontoret og

arkivlokalet ikke er en del af beboelsen, idet der ikke er adgang til

beboelsesrum fra de pågældende rum.

Advokaten har bemærket, at momslovens § 39, stk. 2, afskærer

fradragsret for afgift vedrørende opførelse af lokaler, der anvendes som

bolig

for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om de pågældende lokaler

tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Der er således i denne

bestemmelse

hjemmel til at nægte fradrag for afgift til opførelse af blandede lokaler,

men

ikke for afgift vedrørende lokaler, der alene anvendes erhvervsmæssigt.

Advokaten har herefter gjort gældende, at det ikke har betydning for

fradragsretten, at der ikke er selvstændig indgang til kontoret fra vejen.

Advokaten har i denne forbindelse henvist til Momspraksis side 495, samt TfS

1996, 210, TfS 1996, 553 og TfS 1998, 692, der alle vedrører skattemæssig

fradragsret.

Advokaten har videre gjort gældende, at det ikke har betydning,

at væggene er halvvægge, og at kontoret er indskudt som en ekstra etage.

Advokaten har således anført, at det afgørende er den faktiske indretning og

anvendelse.

Herefter har advokaten gjort gældende, at der er tale om

sædvanlig bevisvurdering ved vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig

anvendelse i relation til byggemoms. Advokaten har i denne forbindelse

henvist

til Momspraksis side 495, hvoraf følger, at det taler for fradragsret, når

lokalerne er nødvendige for at udøve den registreringspligtige aktivitet.

Ligeledes er der henvist til TfS 1999.107, hvor Landsskatteretten nægtede

fradrag for afgift til opførelse af bryggers og badeværelse, der ubestridt

også

anvendtes privat.

Endelig har advokaten gjort gældende, at told- og skatteregionen

har givet bindende tilsagn om, at der kunne ske fradrag for moms af udgifter

til byggeriet, men at den nærmere procent skulle fastsættes på et senere

tidspunkt.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i

overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende reparation og

vedligeholdelse af udhus/anneks, brændeskur og carport.

Det fremgår, at virksomheden har foretaget fradrag for moms af

udgifter til reparation og vedligeholdelse af udenomsrum udhus/anneks,

brændeskur og carport til ejendommen i Y.

Ifølge det af virksomhedens advokat oplyste var udhuset afskåret

fra resten af huset, idet man skulle over gårdspladsen for at nå til det.

Udhuset blev anvendt til arkiv samt til opbevaring af det papir og

datatilbehør, der blev solgt. Der var i udhuset 8 hvide reoler, et

fralægningsbord samt et bord med computer. Reparation af huset var

nødvendiggjort af, at der var tale om fugt- og vandskade på udhuset.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren

oplyst, at der i det pågældende lokale blev opbevaret lånt udstyr i form af

printere, faxmaskiner, kopimaskiner m.m. Udstyret blev anvendt i forbindelse

med forevisninger for eventuelle købere, og var ejet af et datafirma.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000

nægtet fradrag for udgifterne til reparation og vedligeholdelse af

udhus/anneks, brændeskur og carport.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at udhuset/annekset

er placeret tæt ved beboelsesejendommen, at det ved besigtigelsen udefra

fremtrådte som et almindeligt rum, der umiddelbart kunne anvendes som

udenomsrum til den private bolig.

Ved udtalelse af 27. november 2000 har regionen yderligere anført,

at det ikke virker sandsynligt, at udhuset er anvendt til lagerplads, idet

virksomhedens omsætning vedrørende varesalg alene udgør 1 % af den totale

omsætning, og at den overvejende del heraf sker på leveringsbetingelser, hvor

varen bliver leveret direkte til kunden fra leverandøren. Endvidere har

regionen anført, at det følger af momslovens § 39, stk. 2, 2. pkt., at

virksomhedens lokaler ikke skal forstås som lokaler, der anvendes som bolig

for

virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes

i

den pågældendes erhverv jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 2. Således er der

ikke

fradragsret for købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for

at

indgå som en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til

beboelsen.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at der anerkendes fuldt fradrag for moms af udgifterne til

reparation af udhuset.

Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at

udhuset alene er blevet anvendt erhvervsmæssigt, idet der kun er opbevaret

ting, der har relation til virksomheden.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i

overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende anskaffelse af

varebil.

Det fremgår, at virksomheden har foretaget fradrag for moms af

udgifter til anskaffelse af en varebil i 1997. Bilen er indregistreret på

gule

plader. Bilen afløste en delvist privat/erhvervsmæssigt anvendt bil.

Der er fremlagt brev af 4. februar 1998 fra told- og skatteregionen,

hvoraf fremgår, at regionen har forbeholdt sig ret til at tilbageregulere den

anførte købsmoms, såfremt det efterfølgende skulle vise sig, at bilen også

blev

anvendt privat.

Der er fremlagt rekonstruktion af kørselsregnskab for årene 1997

og 1998, hvoraf fremgår, at der er kørt 26.610 km i perioden som led i

erhvervsmæssig virksomhed. I rekonstruktionen er det kørte antal kilometer

til

hver destination i alle tilfælde angivet i runde tal (delelige med 10).

Der er endvidere fremlagt kopi af servicebog, hvor det fremgår,

at der i perioden fra anskaffelsen i 1997 til den 24. november 1998 er kørt

24.409 km.

Herudover er der fremlagt kopi af benzinregninger for perioden

fra den 22. april til den 21. december 1998, hvoraf følger, at

brændstofforbruget i perioden er 3.529 liter benzin.

Den kommunale ligningsmyndighed har truffet afgørelse om, at

varebilen skal anses for delvist erhvervsmæssig anvendt og delvist privat

anvendt i årene 1997-1999.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 nægtet

virksomheden fradrag for udgifter til anskaffelse af varebilen.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at varebilen har

været anvendt privat, idet den har erstattet en hvidpladebil, der blev

anvendt

til både erhvervsmæssig og privat kørsel, og at virksomhedens indehaver kun

er

ejer af denne bil. Regionen har endvidere anført, at virksomheden i henhold

til

momslovens § 41, stk. 1, ikke har sandsynliggjort den erhvervsmæssige kørsel.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at virksomheden er berettiget til at foretage fradrag for moms af

anskaffelsessummen af varebilen.

Til støtte for påstanden har advokaten bl.a. gjort gældende, at

varebilen alene er anvendt erhvervsmæssigt, og at virksomhedens indehaver har

løst sit private transportbehov ved at låne datterens bil, at blive bragt af

en

bekendt, at køre taxa, og at cykle. Endvidere har advokaten henvist til den

udarbejdede rekonstruktion af den erhvervsmæssige kørsel for 1997 og 1998,

hvorefter den erhvervsmæssige kørsel er opgjort til 26.610 km, hvilket

stemmer

overens med antallet af kørte kilometer i perioden. Herudover har advokaten

anført, at et benzinforbrug på 3.500 liter benzin og 26.000 kørte kilometer

svarer til ca. 7,4 km/l, og at benzinforbruget for biler af den pågældende

art

er 7-8 km/l.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i

overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende driftsudgifter

for indehavers bolig.

Virksomheden har endvidere bl.a. foretaget fradrag for moms af

udgifter til anskaffelse og drift af alarmsystem.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000

nægtet at anerkende fradrag for moms af disse udgifter.

Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at der efter

momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, ikke er fradrag for moms, som vedrører

anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at der anerkendes fradrag for moms af udgifter til anskaffelse og

drift af alarmsystemet.

Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at

alarmen alene er anskaffet og anvendt af hensyn til virksomheden, herunder

arkiv og de arbejder der udføres. I sidstnævnte arbejder kan der ofte være

forretningshemmeligheder m.v., hvorfor det vil være helt uacceptabelt for

kunderne, hvis uberettigede fik adgang til materialet.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i

overensstemmelse med regionens begrundelse.

Vedrørende godtgørelse

for el-afgift og CO2-afgift.

Det fremgår, at virksomheden har fået godtgjort el- og

CO2-afgift med 18.869 kr.

Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 ikke

anset virksomheden for berettiget til at få godtgjort ovennævnte afgifter.

Regionen har som begrundelse herfor anført, at det følger af

el-afgiftslovens § 11, stk. 2, at der ikke kan ske godtgørelse for

virksomheder, der er nævnt i lovens bilag. Regionen har anset virksomhedens

aktivitet i den pågældende periode som værende et liberalt erhverv, et

oversættelsesbureau,

der er nævnt i bilaget.

Ved udtalelse af 27. november har regionen yderligere anført, at

det ved gennemgang af virksomhedens salgsfakturaer er konstateret, at der i

1998 alene er faktureret oversættelsesarbejde og et ganske lille varesalg. I

1997 er der enkelte fakturaer, hvoraf det ikke direkte fremgår, hvorvidt der

er

tale om levering af oversættelsesydelse. Regionen har herefter anset

virksomheden som værende et liberalt erhverv og omfattet af punktet bureauer

i

bilaget til elafgiftsloven. Regionen har i denne forbindelse henvist til

Punktafgiftsvejledning 2000 og til TfS 1998, 432, hvor Momsnævnet overfor et

markedsanalyseinstitut udtalte, at det efter sagens oplysninger lægges til

grund, at sagsøgerens virksomhed består i indsamling og bearbejdning af

erhvervsmæssige oplysninger med henblik på afsætning af blandt andet analyser

heraf. At viderebringelsen til aftagerne af sagsøgerens ydelser foregår ved

levering af rapporter, disketter og cd-rom, der fremstilles på egne maskiner,

findes ikke at gøre virksomheden vareproducerende. Herefter har regionen

anført, at afsætning af oversættelsesydelser kan sidestilles med ovennævnte

ydelser, hvorefter klagerens virksomhed findes at bestå i afsætning af

service-

og tjenesteydelser.

Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at virksomheden helt eller delvist er berettiget til at få

godtgjort el- og CO2-afgifter. Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om,

at

salget af papir og datatilbehør berettiger til godtgørelse.

Til støtte for den principale påstand har advokaten bl.a. gjort

gældende, at ingen af de af virksomheden udøvede aktiviteter er nævnt i

bilaget

til el-afgiftsloven, hvorfor virksomheden er berettiget til godtgørelse i

overensstemmelse med hovedreglen i lovens § 11, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i

overensstemmelse med regionens begrundelse.

Landsskatteretten

udtaler:

Vedrørende udgifter til

opførelse af ejendommen

Det følger af momslovens § 39, stk. 1, at afgift vedrørende

opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den

registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af

den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostninger for virksomhedens

lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, følger, at til virksomhedens

lokaler efter stk. 1, medregnes ikke lokaler, der anvendes som bolig for

virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes

i

den pågældendes erhverv.

Landsskatteretten finder efter det oplyste, at kontorlokalet må

anses som udelukkende anvendt af virksomheden. Retten har herved lagt vægt

på,

at kontorlokalet er indrettet som kontor med to

edb-arbejdspladser/skriveborde

med computere, printere, kabelføring m.m., der efter det oplyste anvendes i

klagerens virksomhed. Retten har videre lagt vægt på virksomhedens omfang, og

at lokalet efter det oplyste er det eneste sted, hvorfra klagerens virksomhed

drives, herunder at der har været freelancearbejdere, som har arbejdet fra

stedet.

Vedrørende arkivlokalet

finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at dette må anses for at

indgå som en integreret del af indehaverens private beboelse, hvorfor der

ikke

kan indrømmes fradragsret for nogen del af momsen ved udgifter i forbindelse

med opførelse heraf. Retten har herved lagt vægt på det oplyste omkring

lokalets anvendelse.

Landsskatteretten finder således, at klageren er berettiget til

at foretage fradrag for momsen af de opførelsesudgifter, der kan henføres til

virksomhedens lokaler. Ved opgørelsen skal ovennævnte afgrænsning lægges til

grund. Det overlades til told- og skatteregionen at opgøre det

fradragsberettigede beløb.

Landsskatteretten bemærker, at det efter det oplyste ikke kan

antages, at der er meddelt klageren oplysninger, der medfører, at klageren

har

en retsbeskyttet forventning om at kunne foretage fradrag på 25 % af momsen

af

udgifterne.

Reparation af udhus ved

tidligere ejendom i Y.

Vedrørende udgifter til reparation af udhus ved den tidligere

ejendom i Y finder Landsskatteretten, at udhuset efter det oplyste

udelukkende

kan anses for at være anvendt af virksomheden.

Klageren anses herefter for berettiget til fradrag for momsen af

udgifter til reparation af udhuset efter momslovens § 37, stk. 1.

Anskaffelse af bil

Det følger af momslovens § 41, stk. 1, at afgift, der

vedrører

anskaffelse af vare- og

lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, ikke kan

fradrages,

medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens

fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Vedrørende moms af udgifter til anskaffelse af varebil finder

Landsskatteretten efter det oplyste ikke, at bilen kan anses udelukkende at

have været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede

levering

af varer og ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er anvendelig

som

alternativ til en privat bil, at klageren ikke er rådig over en anden bil, at

der er tale om en af klageren drevet og ejet virksomhed, at virksomheden er

beliggende på bopælsadressen. Klageren har ikke heroverfor sandsynliggjort,

at

bilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens

fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Klageren er herefter ikke berettiget til fradrag for moms af

udgifter til anskaffelse af varebilen.

Anskaffelse og abonnement

på tyverialarm

Det af klageren oplyste omkring årsagen til anskaffelsen af

tyverialarmen lægges til grund.

Landsskatteretten bemærker dog, at tyverialarmen sikrer hele

ejendommen.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er berettiget til

skønsmæssigt fradrag efter momslovens § 38, stk. 2, opgjort som den del af

afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers

fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Klageren er herefter berettiget til skønsmæssigt fradrag for

momsen af de afholdte udgifter, svarende til den del af ejendommen, der

anvendes erhvervsmæssigt.

Godtgørelse af

energiafgift

Det følger af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, at

virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra

de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

med

undtagelse af 1 øre pr. kWh.

Af § 11, stk. 2, fremgår, at tilbagebetaling dog ikke kan finde

sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte

ydelser. I bilaget er angivet følgende virksomhedstyper, advokater,

arkitekter,

bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder

teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere,

reklame, revisorer, og rådgivende ingeniører.

Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, følger, at virksomheder,

der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 % af

afgiften efter nærværende lov.

Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3, fremgår videre, at

tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud

tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Det lægges til grund, at den af klageren udøvede virksomhed må

betegnes som oversættelsesvirksomhed.

Landsskatteretten finder herefter, at virksomhedens aktiviteter

med oversættelse må anses for bureauvirksomhed omfattet af bilaget til

elektricitetsafgiftsloven. Retten har herved lagt vægt på, at

oversættelsesvirksomhed ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses

som levering af en service/tjenesteydelse, jf. herved Højesterets afgørelse

af

8. august 2001 (TfS 2001.703). Da disse service/tjenesteydelser endvidere

ikke

har karakter af rådgivning, jf. herved at visse ikke-vareproducerende

rådgivere

er medtaget i bilaget, findes klagerens oversættelsesvirksomhed at måtte

anses

som bureauvirksomhed, der ikke er berettiget til godtgørelse af el- og

CO2-afgift.

Vedrørende virksomhedens salg af papir og datatilbehør finder

Landsskatteretten, at der er tale om levering af varer. Retten bemærker, at

aktiviteten ikke kan anses som en integreret del af virksomhedens

oversættelsesaktiviteter.

Klageren anses herefter alene for berettiget til en

forholdsmæssig godtgørelse af afgifter svarende til den forholdsmæssige del

af

omsætningen, der hidrører fra salg af varer og datatilbehør.

Den af told- og skatteregionen trufne afgørelse ændres delvis i

overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter