Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. momstilsvar og godtgørelse af el-afgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13. marts 2002 vedr. momstilsvar
og godtgørelse af el-afgift
Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse, hvor
regionen har ændret virksomheden A’s momstilsvar med 279.227 kr., og
ikke
anerkendt godtgørelse af el-afgift med 15.577 kr. og CO2-afgift med 3.292 kr.
Ikke anerkendt fradrag for 25 % af momsen
vedrørende udgifter til opførelse af ejendom i X
132.993 kr.
Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter
til reparation af udhus ved tidligere ejendom i Y
22.319 kr.
Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter
til anskaffelse af bil
66.047 kr.
Ikke anerkendt fradrag for moms af udgifter
til anskaffelse og abonnement på tyverialarm
1.409 kr.
Ikke anerkendt godtgørelse af energiafgift på
18.869 kr.
Det fremgår, at virksomheden A driver oversættelsesvirksomhed,
og har været momsregistreret siden 1. april 1993. Virksomheden har ingen
ansatte, men anvender i et vist omfang freelance arbejdere. Indehaver af
virksomheden er B.
Det er oplyst, at virksomheden drives fra en ejendommen i X.
Ejendommen fungerer også som privat bopæl for B. Virksomheden blev tidligere
drevet fra en ejendom i Y, hvor skattemyndighederne har anerkendt en
erhvervsdel på 25 % af ejendommen.
Det er oplyst, at virksomheden har haft en omsætning i 1997 og
1998 på henholdsvis 474.428 kr. og 989.864 kr.
Læs alt
Vedrørende
opførelsesudgifter af ejendommen i X.
Det fremgår, at virksomheden har foretaget delvis fradrag (25 %)
for moms af udgifter til opførelse m.v. af ejendommen i 1998. Udgifterne
hidrører fra nedrivning af et sommerhus på grunden, og opførelse og
indretning
m.v. af ejendommen.
Det fremgår endvidere, at kontorlokalet, som er på ca. 24 m
2
,
er beliggende i en indskudt etage. Kontorlokalet, som kun har mure i 1/3
højde,
er placeret i forskudt plan i forhold til henholdsvis indgangsparti/køkken og
stueareal. Selve kontorlokalet er som en hems over stuearealet.
Adgangsforholdene til kontorlokalet er gennem ejendommens entré og det åbne
køkken med spiseplads og op ad en åben trappe med gelænder. Fra kontorlokalet
er den eneste udgang til ejendommens træbelagte altan placeret. Selve
kontorlokalet er indrettet med to edb-arbejdspladser/skriveborde og på
væggene
er placeret reoler samt bord til printer. Desuden er toiletfaciliteterne
beliggende i husets beboelsesafdeling.
Vedrørende arkiv/depotrum, som er placeret på forskudt etage i
forhold til ejendommens grundplan, fremgår det, at adgangsforholdene
ligeledes
er gennem entréen og det åbne køkken samt stuen. For at komme til
arkiv/depotrum skal man passere et kælderrum benævnt bordtennis/værksted, som
på tidspunktet for told- og skatteregionens besigtigelse blev anvendt til
opbevaring af privat bohave. På to af arkiv/depotrummets vægge var der
placeret
indbyggede skabe fra gulv til loft. Tre af skabene var disponeret således, at
de indeholdt ejendommens installationer for el, gas og varmtvandsbeholder.
Told- og skatteregionen har oplyst, at der ved besigtigelse af
kælderrummet forefandtes privat bohave.
Advokaten har oplyst, at told- og skatteregionen har givet
bindende tilsagn til klageren om, at momsen af udgifter til byggeriet kunne
fratrækkes delvist.
Told- og skatteregionen har bekræftet, at der har været
telefonisk kontakt med virksomheden, men at der ikke i denne forbindelse er
givet noget konkret tilsagn om fradrag for momsen af udgifterne til
byggeriet.
Der har alene været givet en generel vejledning om reglerne for delvis
fradragsret ved blandet byggeri.
Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 ikke
anerkendt fradraget på 25 % af de omhandlede opførelsesudgifter efter
momslovens § 39, stk. 2, jf. stk. 1.
Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at
kontorlokalet ved besigtigelse i øvrigt er uden særlige indretninger, der
giver
det karakter af erhvervslokale. Lokalet er af samme standard som den øvrige
del
af boligen og på ingen måde adskilt herfra, idet væggene kun er muret op i
1/3
højde ligesom åbningen ikke er forsynet med dør eller lignende og fremtræder
som en integreret del af boligen.
Angående arkiv/depotrummet har regionen anført, at
adgangsforholdene til dette rum ikke kan ske umiddelbart, idet man skal
passere
rummet bordtennis/værksted. Adgangsforholdende (trapperummet) udgjorde
nedgang
til såvel bordtennis/værksted som arkiv/depot-rum. Regionen har ligeledes
anført, at ejendommens fællesinstallationer er placeret i nævnte arkivrum,
hvilket gør, at det ikke fuldt ud kan anvendes til virksomhedens aktiviteter.
Regionen har endelig anført, at arkiv/depotrummet fremtræder således, at det
umiddelbart kan anvendes som udenomsrum til den private bolig.
Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at virksomheden er berettiget til at fradrage 25 % af momsen af
udgiften til opførelse af ejendommen i X.
Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at virksomheden er
berettiget til at fradrage 12,5 % af momsen af udgifter til opførelse af
ejendommen, idet alene kontoret anses for rent erhvervsmæssigt anvendt.
Til støtte for påstandene har advokaten bl.a. gjort gældende, at
ejendommen er opført med det formål at kunne rumme virksomheden, og at den
siden opførelsen har været anvendt hertil. Advokaten har videre anført, at
ejendommen er trådt i stedet for en anden ejendom i Y, der med hensyn til
fordelingen mellem privat og erhverv svarede til den nuværende ejendom, og at
skattemyndighederne har anerkendt, at ejendommen blev drevet erhvervsmæssigt
med 25 %, og endvidere, at 40 % af udgifterne til opvarmning af den tidligere
ejendom var erhvervsmæssig.
Advokaten har endvidere gjort gældende, at virksomheden drives
fra et kontor i ejendommen på 25m
2
samt et arkivlokale/lager på 25m
2
.
Sål
Således er kontoret indrettet med to arbejdspladser, to pc’ere, printer,
reoler
og særlig kabelføring til pc’erne. Advokaten har videre anført, at
kontoret og
arkivlokalet ikke er en del af beboelsen, idet der ikke er adgang til
beboelsesrum fra de pågældende rum.
Advokaten har bemærket, at momslovens § 39, stk. 2, afskærer
fradragsret for afgift vedrørende opførelse af lokaler, der anvendes som
bolig
for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om de pågældende lokaler
tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Der er således i denne
bestemmelse
hjemmel til at nægte fradrag for afgift til opførelse af blandede lokaler,
men
ikke for afgift vedrørende lokaler, der alene anvendes erhvervsmæssigt.
Advokaten har herefter gjort gældende, at det ikke har betydning for
fradragsretten, at der ikke er selvstændig indgang til kontoret fra vejen.
Advokaten har i denne forbindelse henvist til Momspraksis side 495, samt TfS
1996, 210, TfS 1996, 553 og TfS 1998, 692, der alle vedrører skattemæssig
fradragsret.
Advokaten har videre gjort gældende, at det ikke har betydning,
at væggene er halvvægge, og at kontoret er indskudt som en ekstra etage.
Advokaten har således anført, at det afgørende er den faktiske indretning og
anvendelse.
Herefter har advokaten gjort gældende, at der er tale om
sædvanlig bevisvurdering ved vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig
anvendelse i relation til byggemoms. Advokaten har i denne forbindelse
henvist
til Momspraksis side 495, hvoraf følger, at det taler for fradragsret, når
lokalerne er nødvendige for at udøve den registreringspligtige aktivitet.
Ligeledes er der henvist til TfS 1999.107, hvor Landsskatteretten nægtede
fradrag for afgift til opførelse af bryggers og badeværelse, der ubestridt
også
anvendtes privat.
Endelig har advokaten gjort gældende, at told- og skatteregionen
har givet bindende tilsagn om, at der kunne ske fradrag for moms af udgifter
til byggeriet, men at den nærmere procent skulle fastsættes på et senere
tidspunkt.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i
overensstemmelse med regionens begrundelse.
Vedrørende reparation og
vedligeholdelse af udhus/anneks, brændeskur og carport.
Det fremgår, at virksomheden har foretaget fradrag for moms af
udgifter til reparation og vedligeholdelse af udenomsrum udhus/anneks,
brændeskur og carport til ejendommen i Y.
Ifølge det af virksomhedens advokat oplyste var udhuset afskåret
fra resten af huset, idet man skulle over gårdspladsen for at nå til det.
Udhuset blev anvendt til arkiv samt til opbevaring af det papir og
datatilbehør, der blev solgt. Der var i udhuset 8 hvide reoler, et
fralægningsbord samt et bord med computer. Reparation af huset var
nødvendiggjort af, at der var tale om fugt- og vandskade på udhuset.
Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren
oplyst, at der i det pågældende lokale blev opbevaret lånt udstyr i form af
printere, faxmaskiner, kopimaskiner m.m. Udstyret blev anvendt i forbindelse
med forevisninger for eventuelle købere, og var ejet af et datafirma.
Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000
nægtet fradrag for udgifterne til reparation og vedligeholdelse af
udhus/anneks, brændeskur og carport.
Regionen har som begrundelse herfor anført, at udhuset/annekset
er placeret tæt ved beboelsesejendommen, at det ved besigtigelsen udefra
fremtrådte som et almindeligt rum, der umiddelbart kunne anvendes som
udenomsrum til den private bolig.
Ved udtalelse af 27. november 2000 har regionen yderligere anført,
at det ikke virker sandsynligt, at udhuset er anvendt til lagerplads, idet
virksomhedens omsætning vedrørende varesalg alene udgør 1 % af den totale
omsætning, og at den overvejende del heraf sker på leveringsbetingelser, hvor
varen bliver leveret direkte til kunden fra leverandøren. Endvidere har
regionen anført, at det følger af momslovens § 39, stk. 2, 2. pkt., at
virksomhedens lokaler ikke skal forstås som lokaler, der anvendes som bolig
for
virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes
i
den pågældendes erhverv jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 2. Således er der
ikke
fradragsret for købsmoms vedrørende opførelse af lokaler, der kan anses for
at
indgå som en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til
beboelsen.
Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at der anerkendes fuldt fradrag for moms af udgifterne til
reparation af udhuset.
Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at
udhuset alene er blevet anvendt erhvervsmæssigt, idet der kun er opbevaret
ting, der har relation til virksomheden.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i
overensstemmelse med regionens begrundelse.
Vedrørende anskaffelse af
varebil.
Det fremgår, at virksomheden har foretaget fradrag for moms af
udgifter til anskaffelse af en varebil i 1997. Bilen er indregistreret på
gule
plader. Bilen afløste en delvist privat/erhvervsmæssigt anvendt bil.
Der er fremlagt brev af 4. februar 1998 fra told- og skatteregionen,
hvoraf fremgår, at regionen har forbeholdt sig ret til at tilbageregulere den
anførte købsmoms, såfremt det efterfølgende skulle vise sig, at bilen også
blev
anvendt privat.
Der er fremlagt rekonstruktion af kørselsregnskab for årene 1997
og 1998, hvoraf fremgår, at der er kørt 26.610 km i perioden som led i
erhvervsmæssig virksomhed. I rekonstruktionen er det kørte antal kilometer
til
hver destination i alle tilfælde angivet i runde tal (delelige med 10).
Der er endvidere fremlagt kopi af servicebog, hvor det fremgår,
at der i perioden fra anskaffelsen i 1997 til den 24. november 1998 er kørt
24.409 km.
Herudover er der fremlagt kopi af benzinregninger for perioden
fra den 22. april til den 21. december 1998, hvoraf følger, at
brændstofforbruget i perioden er 3.529 liter benzin.
Den kommunale ligningsmyndighed har truffet afgørelse om, at
varebilen skal anses for delvist erhvervsmæssig anvendt og delvist privat
anvendt i årene 1997-1999.
Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 nægtet
virksomheden fradrag for udgifter til anskaffelse af varebilen.
Regionen har som begrundelse herfor anført, at varebilen har
været anvendt privat, idet den har erstattet en hvidpladebil, der blev
anvendt
til både erhvervsmæssig og privat kørsel, og at virksomhedens indehaver kun
er
ejer af denne bil. Regionen har endvidere anført, at virksomheden i henhold
til
momslovens § 41, stk. 1, ikke har sandsynliggjort den erhvervsmæssige kørsel.
Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at virksomheden er berettiget til at foretage fradrag for moms af
anskaffelsessummen af varebilen.
Til støtte for påstanden har advokaten bl.a. gjort gældende, at
varebilen alene er anvendt erhvervsmæssigt, og at virksomhedens indehaver har
løst sit private transportbehov ved at låne datterens bil, at blive bragt af
en
bekendt, at køre taxa, og at cykle. Endvidere har advokaten henvist til den
udarbejdede rekonstruktion af den erhvervsmæssige kørsel for 1997 og 1998,
hvorefter den erhvervsmæssige kørsel er opgjort til 26.610 km, hvilket
stemmer
overens med antallet af kørte kilometer i perioden. Herudover har advokaten
anført, at et benzinforbrug på 3.500 liter benzin og 26.000 kørte kilometer
svarer til ca. 7,4 km/l, og at benzinforbruget for biler af den pågældende
art
er 7-8 km/l.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i
overensstemmelse med regionens begrundelse.
Vedrørende driftsudgifter
for indehavers bolig.
Virksomheden har endvidere bl.a. foretaget fradrag for moms af
udgifter til anskaffelse og drift af alarmsystem.
Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000
nægtet at anerkende fradrag for moms af disse udgifter.
Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at der efter
momslovens § 42, stk. 1, nr. 2, ikke er fradrag for moms, som vedrører
anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver.
Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at der anerkendes fradrag for moms af udgifter til anskaffelse og
drift af alarmsystemet.
Advokaten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at
alarmen alene er anskaffet og anvendt af hensyn til virksomheden, herunder
arkiv og de arbejder der udføres. I sidstnævnte arbejder kan der ofte være
forretningshemmeligheder m.v., hvorfor det vil være helt uacceptabelt for
kunderne, hvis uberettigede fik adgang til materialet.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i
overensstemmelse med regionens begrundelse.
Vedrørende godtgørelse
for el-afgift og CO2-afgift.
Det fremgår, at virksomheden har fået godtgjort el- og
CO2-afgift med 18.869 kr.
Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 4. august 2000 ikke
anset virksomheden for berettiget til at få godtgjort ovennævnte afgifter.
Regionen har som begrundelse herfor anført, at det følger af
el-afgiftslovens § 11, stk. 2, at der ikke kan ske godtgørelse for
virksomheder, der er nævnt i lovens bilag. Regionen har anset virksomhedens
aktivitet i den pågældende periode som værende et liberalt erhverv, et
oversættelsesbureau,
der er nævnt i bilaget.
Ved udtalelse af 27. november har regionen yderligere anført, at
det ved gennemgang af virksomhedens salgsfakturaer er konstateret, at der i
1998 alene er faktureret oversættelsesarbejde og et ganske lille varesalg. I
1997 er der enkelte fakturaer, hvoraf det ikke direkte fremgår, hvorvidt der
er
tale om levering af oversættelsesydelse. Regionen har herefter anset
virksomheden som værende et liberalt erhverv og omfattet af punktet bureauer
i
bilaget til elafgiftsloven. Regionen har i denne forbindelse henvist til
Punktafgiftsvejledning 2000 og til TfS 1998, 432, hvor Momsnævnet overfor et
markedsanalyseinstitut udtalte, at det efter sagens oplysninger lægges til
grund, at sagsøgerens virksomhed består i indsamling og bearbejdning af
erhvervsmæssige oplysninger med henblik på afsætning af blandt andet analyser
heraf. At viderebringelsen til aftagerne af sagsøgerens ydelser foregår ved
levering af rapporter, disketter og cd-rom, der fremstilles på egne maskiner,
findes ikke at gøre virksomheden vareproducerende. Herefter har regionen
anført, at afsætning af oversættelsesydelser kan sidestilles med ovennævnte
ydelser, hvorefter klagerens virksomhed findes at bestå i afsætning af
service-
og tjenesteydelser.
Virksomhedens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at virksomheden helt eller delvist er berettiget til at få
godtgjort el- og CO2-afgifter. Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om,
at
salget af papir og datatilbehør berettiger til godtgørelse.
Til støtte for den principale påstand har advokaten bl.a. gjort
gældende, at ingen af de af virksomheden udøvede aktiviteter er nævnt i
bilaget
til el-afgiftsloven, hvorfor virksomheden er berettiget til godtgørelse i
overensstemmelse med hovedreglen i lovens § 11, stk. 1.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet i
overensstemmelse med regionens begrundelse.
Landsskatteretten
udtaler:
Vedrørende udgifter til
opførelse af ejendommen
Det følger af momslovens § 39, stk. 1, at afgift vedrørende
opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den
registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af
den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostninger for virksomhedens
lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.
Af momslovens § 39, stk. 2, nr. 1, følger, at til virksomhedens
lokaler efter stk. 1, medregnes ikke lokaler, der anvendes som bolig for
virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes
i
den pågældendes erhverv.
Landsskatteretten finder efter det oplyste, at kontorlokalet må
anses som udelukkende anvendt af virksomheden. Retten har herved lagt vægt
på,
at kontorlokalet er indrettet som kontor med to
edb-arbejdspladser/skriveborde
med computere, printere, kabelføring m.m., der efter det oplyste anvendes i
klagerens virksomhed. Retten har videre lagt vægt på virksomhedens omfang, og
at lokalet efter det oplyste er det eneste sted, hvorfra klagerens virksomhed
drives, herunder at der har været freelancearbejdere, som har arbejdet fra
stedet.
Vedrørende arkivlokalet
finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at dette må anses for at
indgå som en integreret del af indehaverens private beboelse, hvorfor der
ikke
kan indrømmes fradragsret for nogen del af momsen ved udgifter i forbindelse
med opførelse heraf. Retten har herved lagt vægt på det oplyste omkring
lokalets anvendelse.
Landsskatteretten finder således, at klageren er berettiget til
at foretage fradrag for momsen af de opførelsesudgifter, der kan henføres til
virksomhedens lokaler. Ved opgørelsen skal ovennævnte afgrænsning lægges til
grund. Det overlades til told- og skatteregionen at opgøre det
fradragsberettigede beløb.
Landsskatteretten bemærker, at det efter det oplyste ikke kan
antages, at der er meddelt klageren oplysninger, der medfører, at klageren
har
en retsbeskyttet forventning om at kunne foretage fradrag på 25 % af momsen
af
udgifterne.
Reparation af udhus ved
tidligere ejendom i Y.
Vedrørende udgifter til reparation af udhus ved den tidligere
ejendom i Y finder Landsskatteretten, at udhuset efter det oplyste
udelukkende
kan anses for at være anvendt af virksomheden.
Klageren anses herefter for berettiget til fradrag for momsen af
udgifter til reparation af udhuset efter momslovens § 37, stk. 1.
Anskaffelse af bil
Det følger af momslovens § 41, stk. 1, at afgift, der
vedrører
anskaffelse af vare- og
lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, ikke kan
fradrages,
medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens
fradragsberettigede levering af varer og ydelser.
Vedrørende moms af udgifter til anskaffelse af varebil finder
Landsskatteretten efter det oplyste ikke, at bilen kan anses udelukkende at
have været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede
levering
af varer og ydelser. Retten har herved lagt vægt på, at bilen er anvendelig
som
alternativ til en privat bil, at klageren ikke er rådig over en anden bil, at
der er tale om en af klageren drevet og ejet virksomhed, at virksomheden er
beliggende på bopælsadressen. Klageren har ikke heroverfor sandsynliggjort,
at
bilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens
fradragsberettigede levering af varer og ydelser.
Klageren er herefter ikke berettiget til fradrag for moms af
udgifter til anskaffelse af varebilen.
Anskaffelse og abonnement
på tyverialarm
Det af klageren oplyste omkring årsagen til anskaffelsen af
tyverialarmen lægges til grund.
Landsskatteretten bemærker dog, at tyverialarmen sikrer hele
ejendommen.
Landsskatteretten finder herefter, at klageren er berettiget til
skønsmæssigt fradrag efter momslovens § 38, stk. 2, opgjort som den del af
afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers
fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.
Klageren er herefter berettiget til skønsmæssigt fradrag for
momsen af de afholdte udgifter, svarende til den del af ejendommen, der
anvendes erhvervsmæssigt.
Godtgørelse af
energiafgift
Det følger af elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, at
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra
de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov
med
undtagelse af 1 øre pr. kWh.
Af § 11, stk. 2, fremgår, at tilbagebetaling dog ikke kan finde
sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte
ydelser. I bilaget er angivet følgende virksomhedstyper, advokater,
arkitekter,
bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer), forlystelser, herunder
teaterforestillinger, biografforestillinger m.v., landinspektører, mæglere,
reklame, revisorer, og rådgivende ingeniører.
Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, følger, at virksomheder,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 % af
afgiften efter nærværende lov.
Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 3, fremgår videre, at
tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud
tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af elektricitet.
Det lægges til grund, at den af klageren udøvede virksomhed må
betegnes som oversættelsesvirksomhed.
Landsskatteretten finder herefter, at virksomhedens aktiviteter
med oversættelse må anses for bureauvirksomhed omfattet af bilaget til
elektricitetsafgiftsloven. Retten har herved lagt vægt på, at
oversættelsesvirksomhed ikke kan betragtes som salg af en vare, men må anses
som levering af en service/tjenesteydelse, jf. herved Højesterets afgørelse
af
8. august 2001 (TfS 2001.703). Da disse service/tjenesteydelser endvidere
ikke
har karakter af rådgivning, jf. herved at visse ikke-vareproducerende
rådgivere
er medtaget i bilaget, findes klagerens oversættelsesvirksomhed at måtte
anses
som bureauvirksomhed, der ikke er berettiget til godtgørelse af el- og
CO2-afgift.
Vedrørende virksomhedens salg af papir og datatilbehør finder
Landsskatteretten, at der er tale om levering af varer. Retten bemærker, at
aktiviteten ikke kan anses som en integreret del af virksomhedens
oversættelsesaktiviteter.
Klageren anses herefter alene for berettiget til en
forholdsmæssig godtgørelse af afgifter svarende til den forholdsmæssige del
af
omsætningen, der hidrører fra salg af varer og datatilbehør.
Den af told- og skatteregionen trufne afgørelse ændres delvis i
overensstemmelse hermed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattecentret har nedsat selskabets købsmoms med 94.253,96 kr Landsskatteretten · 19. december 2008
- SKAT har forhøjet [virksomhed1] A/S’ momstilsvar med 243.307 kr. for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. SKAT har endvidere ikke godkendt selskabets… Landsskatteretten · 14. maj 2019
- Skattecentret har efteropkrævet 6.758.537 kr. i el- og vandafgift for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2008 Landsskatteretten · 1. november 2011
- 1) momspligtens indtræden ved deponering af en del af købsprisen, 2) fradrag for købsmoms af fællesomkostninger og 3) fradrag for købsmoms ved opførelse af… Landsskatteretten · 10. december 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. momspligtens indtræden ved deponering af en del af købspris – fradrag for købsmoms af fællesomkostninger – fradrag for købsmoms ved opførelse af prøvehuse Retsinformation · 12. januar 2010
- SKAT har ændret købsmomsen for virksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009, med i alt 409.531… Landsskatteretten · 13. september 2016
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. momsfradrag. Fællesudgifter for museum. Retsinformation · 22. november 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for købsmoms af varevogn. Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. regulering af momsfradrag. Opgørelse af godtgørelsesberettiget olie- og CO2-afgift. Retsinformation · 6. juni 2005
- Landsskatteretskendelse af 10. december 2002 vedr. Fradrag for el- og CO Retsinformation · 29. september 2003
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000