Landsskatteretskendelse vedr. en tidligere bindende forhåndsbesked om fri bolig til en administrerende direktør
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 16 1.957 afgørelser
- Statsskatteloven § 4 6.372 afgørelser
- Ligningsloven § 16 a 2.471 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 13 ophævet 8 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 11 ophævet 14 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 51 ophævet 8 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 64 ophævet 4 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. en tidligere bindende
forhåndsbesked om fri bolig til en administrerende direktør
Klagen vedrører
Klageren har bedt om en bindende
forhåndsbesked. Han har stillet følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1
: Vil B i sin egenskab
af administrerende direktør for A A/S være omfattet af personkredsen i
ligningslovens § 16, stk. 9, om medarbejdere med væsentlig indflydelse på
egen
aflønningsform ?
Ligningsrådet har svaret ”ja” til
spørgsmålet.
Spørgsmål 2
: Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende, vil beskatning da skulle følge TS-cirkulære 2002 –
42
eller objektive værdier ?
Ligningsrådet har svaret ”udgår” til
spørgsmålet.
Spørgsmål 3
: Såfremt spørgsmål 1
besvares bekræftende, skal det forespørges, hvorvidt B ved opgørelse af værdi
af fri bolig alligevel vil kunne anvende Ligningsrådets anvisning med
skematisk
lejeansættelse efter TS-cirkulære 2002 – 42 – henset til at
ejendommen ikke
ejes af A A/S, men lejes på markedsvilkår fra en af følgende: a) C A/S, b) D
A/S eller c) et til formålet oprettet ejendomsselskab af
person/aktionærkredsen
Læs alt
bag E A/S og C A/S eller d) en uafhængig tredjemand ?
Ligningsrådet har svaret ”nej” til
spørgsmålet.
Den bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet er af 21. oktober 2003.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1
: Landsskatteretten
besvarer spørgsmålet ”ja”.
Spørgsmål 2
: Landsskatteretten
besvarer spørgsmålet ”udgår”.
Spørgsmål 3
: Landsskatteretten
besvarer spørgsmålet ”nej”.
Sagens oplysninger
B er ansat som administrerende direktør
i selskabet, hvor han i indkomståret 2002 oppebar en årlig løn på 1.380.000
kr.
samt fri bil og fri telefon. Herudover modtog han en bonus på 175.000 kr.
Selskabet ejes med 50 pct. af F A/S og
med 50 pct. af C A/S, dog således at F A/S via en aktionæroverenskomst har
bestemmende indflydelse. C A/S ejes med 17 pct. af to ansatte i A A/S og med
83
pct. af E A/S, der ejes ligeligt af 10 ansatte i A A/S, herunder B. D A/S
ejes
af samme aktionærkreds som C A/S og E A/S.
Selskabet har i december 2002 indgået en
ny direktørkontrakt med B, hvorefter hans løn vil udgøre 1.400.000 kr.
Herudover modtager han fri bil, fri telefon og fri bolig samt en årlig bonus.
Selskabet påtænker enten at erhverve eller at leje en ejendom og herefter
stille ejendommen til rådighed for B. Eventuelt vil erhvervelsen af
ejendommen
ske gennem C A/S eller D A/S eller et nystiftet selskab. Det er oplyst, at
boligen
vil ligge i prisklassen 4 – 8 mio. kr.
Ligningsrådets afgørelse
Told- og Skattestyrelsen har i
indstillingen til Ligningsrådet anført, at i medfør af ligningslovens § 16,
stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
vederlagsfri benyttelse af formuegoder, der modtages som led i et
ansættelsesforhold. Efter stk. 3 skal værdien som udgangspunkt værdiansættes
til markedsværdien. I TS-cirkulære 2002 – 42, punkt c, har Ligningsrådet
vedtaget en anvisning om fastsættelse af markedsleje. Dog skal direktører og
andre ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform beskattes
efter
særlige regler, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Hovedaktionærer er omfattet
af
ligningslovens § 16 A, stk. 10.
Afgrænsningen af den i § 16, stk. 9,
omfattede personkreds beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige
forhold i ansættelsesforholdet, hvor det afgørende er, hvorvidt den
pågældende
har væsentlig indflydelse på selskabets ledelse og dermed på egen
aflønningsform.
Personkredsen er omtalt i punkt 3.1. i
Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001.
Det er styrelsens opfattelse, at B
tilhører den gruppe, der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.
Der er herved lagt vægt på, at han er den øverste direktør i selskabet, at
han
har en samlet høj løn, at der er tale om en bolig i en dyr prisklasse, og at
han selv kan vælge, hvorvidt han ønsker at gøre brug af vilkåret om fri
bolig.
B vil derfor ved opgørelsen af værdi af
fri bolig skulle beskattes efter reglerne i § 16, stk. 9.
Såfremt ejendommen ikke ejes af
selskabet, men lejes på markedsvilkår enten af et andet selskab i koncernen
eller af en uafhængig tredjemand, vil boligen fortsat anses at være stillet
til
rådighed i ansættelsesforholdet.
De tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer
en bolig af en tredjemand og stiller den til rådighed for den ansatte
hovedaktionær m.fl., er omtalt i punkt 3.4.1. i Cirkulære nr. 1 af 2. januar
2001.
Styrelsen er således af den opfattelse,
at i den situation, hvor ejendommen lejes af selskabet på markedsvilkår af en
tredjemand, vil B ikke kunne anvende Ligningsrådets anvisning med skematisk
lejeansættelse, jf. TS-cirkulære 2002 – 42, men skal derimod – som
angivet i
cirkulæret – beskattes af markedslejen.
Ligningsrådet har tiltrådt Told- og
Skattestyrelsens indstilling.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat
påstand om, at B skal anses for berettiget til at anvende
værdiansættelsesreglerne
vedrørende påtænkt fribolig efter reglerne i Ligningsrådets anvisninger.
B har ikke væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. Uanset om Landsskatteretten måtte finde, at B har væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, vil B som enhver anden lønmodtager kunne
påberåbe sig Ligningsrådets anvisninger, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, jf.
TS-cirkulære 2002 – 42 (nu TS-cirkulære 2003 – 35), idet ejendommen
påtænkes
lejet (og ikke ejet) af selskabet.
B er ansat som administrerende direktør
i selskabet. B’s lønpakke består pt. af et kontantvederlag på 115.000
kr. pr.
måned samt fri bil og fri telefon. Selskabet påtænker fortsat at leje en
ejendom, som herefter skal stilles til rådighed for B. Bestyrelsens ønske om
at
stille fri bolig til rådighed for selskabets direktør er begrundet i
selskabets
udviklingsplaner. Siden starten i 1967 har selskabet kun haft kontor i X.
Inden
for de sidste 3 år er der etableret kontorer i Tyskland og Sverige som led i
selskabets internationalisering.
Det er hensigten med den nye
direktørkontrakt at sikre mobilitet og sammenlignelighed mellem direktører,
som
arbejder i forskellige områder med meget forskellige prisniveauer på fast
ejendom. Ved etableringen i Tyskland er der derfor stillet fri bolig til
rådighed, således at det er sikret, at boligforholdene ikke udgør et problem
for den enkelte ved til- og fraflytning. Det er sigtet, at alle direktører i
koncernen skal stilles ens, så standarden sikres på et tilnærmelsesvis
ensartet
niveau. Dette forhold, at det skyldes firmapolitiske overvejelser – og
at der
ikke for den enkelte ansatte direktør er tale om en indflydelse på egen
aflønningsform – kan yderligere ses af det kontraktmæssige faktum, at
der ikke
er opstillet alternativer til fri bolig-vilkåret. Der er således ikke for B
(eller øvrige direktører) mulighed for alternative vilkår, såfremt der ikke
ønskes fri bolig. Den manglende udnyttelse af fri bolig i indkomståret 2003
har
således ikke medført et øget kontant vederlag til B.
B ejer en minoritetspost i E A/S. B er
således ikke aktionær i selskabet, men besidder alene en mindre aktiepost (10
pct.) i E A/S, som indirekte ejer aktier i selskabet via aktiebesiddelsen i C
A/S.
Selve sondringen ”bestemmende
indflydelse” har lovmæssigt alene en relevans efter ligningslovens § 16,
stk.
9, det vil sige, hvor selskabet ejer den pågældende ejendom. Den relevante
passus i loven, for så vidt angår personkredsen med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform, er § 16, stk. 9, 1. pkt. Af Ligningsvejledningen for
indkomståret 2003 afsnit A.B.1.9.5. fremgår, at ”enhver – bortset
fra
direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform –
kan
støtte ret på Ligningsrådets skematiserede satser”. Af yderligere
relevante fortolkningsbidrag
skal anføres Skatteministeriets cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 punkt 3.1.
På baggrund af ovennævnte retskilder kan
den almindelige værdiansættelse efter Ligningsrådets anvisninger alene
fraviges, såfremt det af skattemyndighederne godtgøres, at den pågældende
person
konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. princippet i
ligningslovens § 16, stk. 9. Udgangspunktet er således, at markedsværdien
efter
ligningslovens § 16, stk. 3, skal opgøres efter Ligningsrådets satser, som er
bindende for skattemyndighederne, og som skal lægges til grund ved ligningen.
Dette er en naturlig følge af, at
satserne er godkendt af Ligningsrådet i anvisningsform, jf.
skattestyrelseslovens
§ 13, stk. 3. Der er ingen andre skatteretlige undtagelser til ligningslovens
§
16, stk. 3, ud over den særlige regel i ligningslovens § 16, stk. 9, hvorfor
alle ansatte – der ikke har væsentlig indflydelse – kan benytte
Ligningsrådets
anvisninger ved værdiansættelse af fri bolig. Dette følger således af
ligningslovens
§ 16 og tillige af lighedsgrundsætningen.
Personkredsen i den særlige – og eneste
– undtagelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9, er herefter aktionærer
eller
direktører med betydelige kapitalinteresser eller stemmeværdier i
arbejdsgiverselskabet, uden at den pågældende direktør dog nødvendigvis er
omfattet af hovedaktionærbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2
–
4. En direktørtitel, jf. bemærkningerne til L 237 samt Cirkulære nr. 1 af 2.
januar 2001, er ikke i sig selv af betydning for, om personen er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen i stk. 9.
Efter tidligere gældende skattepraksis
efter statsskattelovens § 4, litra b, blev der lagt afgørende vægt på, om den
pågældende højtstående medarbejder lønmæssigt kunne sidestilles med en
højerestående
offentlig ansat. Var der tale om en direktør med en høj løn kombineret med en
anderledes beregning af lønnen sammenlignet med ansatte i den offentlige
sektor, medførte dette, at den pågældende medarbejder ikke kunne anvende
satserne i Finansministeriets lejeboligcirkulære. Denne ældre administrative
praksis er ved indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7 –
9, i
det hele forladt.
Herefter er alene praksis, som vedrører
indkomståret 1994 og fremefter, relevant ved bedømmelsen af, om personen har
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Dette fremgår tydeligt af
Højesterets
præmisudtalelse (obiter dictum) i dom af 27. marts 2000, offentliggjort i
Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.386.
Det skal efter gældende regler således
af myndighederne påvises, at den pågældende ikke alene har en høj løn, men at
de inddragne kriterier i sig selv medfører, at personen har en faktisk
indflydelse
på sin egen aflønningsform, ud over hvad der gælder for lønmodtagere m.v. i
almindelighed, jf. også formuleringen i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001,
hvorefter ”det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig
indflydelse
på egen aflønningsform”.
Hjælpekriterierne eksempelvis høj løn,
indflydelsesrig position m.v. er alene udtryk for den indledende afgrænsning
af
lovlige kriterier i myndighedernes sagsbehandling. Næste led i afgrænsningen
af
de lovlige kriterier fordrer, at disse kriterier tillige konkret medfører en
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Medfører de inddragne
kriterier,
at der ikke kan påvises en faktisk konkret væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, er kriterierne ulovlige.
B’s løn kan ikke anses højere, end hvad
der er sædvanligt for en stilling af samme indhold. Dette er således et
relationsbegreb, hvor der skal ske en saglig og korrekt sammenligning for en
stilling af tilsvarende indhold. I den henseende er B’s aflønning helt
sædvanlig
og ikke høj.
B’s aflønningsform er lagt fast, hvilket
understreges af, at han eksempelvis ikke vilkårligt kan vælge at få en del af
sin løn udbetalt i naturalier, hvilket fejlagtigt er antaget af
Ligningsrådet.
I det omfang han kunne vælge, at han ville have en del af lønnen udbetalt i
naturalier, ville dette dog endvidere ikke være ensbetydende med, at han af
den
grund ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, jf. Cirkulære nr. 1
af 2. januar 2001.
Den manglende udnyttelse af den
kontraktmæssige mulighed for fri bolig i 2003 har således ikke udløst et øget
kontant vederlag til B eller anden retserhvervelse for ham. En lønpakke med
fri
bolig er ikke udtryk for, at B har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, idet lønpakken er fastsat under hensyntagen til bestyrelsens
ønske om at sikre mobilitet og sammenlignelighed mellem direktører, som
arbejder i forskellige områder med meget forskellige prisniveauer på fast
ejendom.
Direktørens løn fastsættes af
bestyrelsen, jf. i det hele taget aktieselskabslovens regler, og skal i
øvrigt
godkendes af F A/S. Kriteriet høj løn giver ingen mening i det omfang, dette
ikke kan forstås som et relationsbegreb, hvorfor skattemyndighederne som led
i
deres bevisbyrde skal foretage en generel sammenligning med lønvilkår for
andre
direktører på B’s niveau. For en direktør på B’s niveau er hans løn
udtryk for
en markedsaflønning og ikke en høj løn.
Væsentligheden skal påvises konkret af
myndighederne. Hjælpekriterierne eksempelvis høj løn, indflydelsesrig
position
m.v. er alene udtryk for den indledende afgrænsning af lovlige kriterier i
myndighedernes sagsbehandling. Næste led i afgrænsningen af de lovlige
kriterier fordrer, at disse kriterier tillige konkret medfører en væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. Ligningsrådet har i nærværende forhold
ved
den blotte henvisning til nogle tilfældige hjælpekriterier ikke opfyldt det
forvaltningsretlige krav til individuel sagsbehandling, og Ligningsrådet har
ikke påvist, at de inddragne kriterier i denne sag medfører, at B har en
konkret væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Ligningsrådets holdning udtrykker
således i forvaltningsretlig henseende, at man blot inddrager visse
skønsmomenter i afvejningen og derefter afskærer den konkrete vurdering.
Dette
er brud med magtfordrejningsgrundsætningen (om inddragelse af saglige hensyn)
og brud med grundsætningen om det pligtmæssige skøn (kravet om individuel
bedømmelse af alle saglige hensyn). Ved blot at henvise til høj løn og
stillingsbetegnelse og derefter konkludere, at skønnet sættes under en regel,
hvilket er i strid med almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger
(forbud mod skøn under regel).
Hertil kommer, at det af det
forvaltningsretlige lighedsprincip fordres, at lige forhold behandles ens i
retlig henseende, således at i det omfang skattemyndighederne ikke godtgør,
at
personen konkret har en væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, vil
hovedreglen, jf. Ligningsrådets anvisning, finde anvendelse, jf. endvidere
det
fremhævede obiter dictum i Højesterets dom af 27. marts 2000, offentliggjort
i
Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000.386.
Det faktum – at en direktør har en god
forhandlingsposition, fordi denne har opnået gode resultater for virksomheden
–
udtrykker ikke en væsentlig eller tilstrækkelig konkret og direkte
indflydelse
på den endelige beslutning om aflønningens størrelse, ligesom dette ikke i
forhold til andre lønmodtagere er udtryk for en konkret væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform.
Lovgrundlaget efter ligningslovens § 16,
stk. 9, hviler på sådanne betragtninger, jf. lovmotiverne til L 237,
Folketinget 1999 – 2000.
Der henvises til Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked offentliggjort i SKM2001.219.LR, hvor de særlige regler i
ligningslovens § 16, stk. 9, ikke fandt anvendelse.
B har en helt ubetydelig økonomisk
interesse i selskabet, der for det første er indirekte via minoritetspost i E
A/S og tilmed langt mindre betydende end den pågældende skatteyders
indflydelse
i SKM2001.219.LR.
Endvidere henvises til Ligningsrådets
bindende forhåndsbesked offentliggjort i SKM2001.424.LR. B’s forhold
adskiller
sig væsentligt fra koncernchefens stilling i afgørelsen – henset dels
til ansættelsesniveauet,
ansvaret i stillingen og dels til lønstørrelsen.
Med henvisning til ovenstående kan det
herefter ikke konkret antages, at B har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, hvorfor denne er berettiget til at anvende de af
Ligningsrådet
udstedte anvisninger vedrørende fri bolig, jf. påstanden.
Opsummerende skal følgende således
fremhæves:
At ansættelse og fastsættelsen af B’s
gage helt i overensstemmelse med aktieselskabsloven er et
bestyrelsesanliggende
under bestyrelsesansvar, jf. aktieselskabslovens § 51 og § 64.
At B ikke deltager i møder vedrørende
fastsættelse af hans egen gage, ej heller i møder vedrørende elementerne i
hans
aflønning og i øvrigt ikke har indflydelse på dette ud over, hvad der gælder
for almindelige lønmodtagere.
At B ikke er aktionær i selskabet, men
alene besidder en mindre aktiepost (10 pct.) i E A/S, som indirekte ejer
aktier
i selskabet via aktiebesiddelsen i C A/S, jf. skitse over koncernstrukturen.
At B ikke er den øverste direktør i selskabet.
Det er derimod koncerndirektøren for F A/S.
Der er på ovennævnte baggrund ikke
grundlag for i denne konkrete sag at statuere, at B har den helt særlige
konkrete og direkte indflydelse på sin egen aflønningsform som hjemlet i
ligningslovens § 16, stk. 9.
Det er en grundlæggende betingelse for
beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 9, at arbejdsgiverselskabet har
ejerskabet til ejendommen, jf. Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 punkt 3.4.1.
Dette betyder, at der dels skal være tale om en ansat med væsentlig konkret
og
direkte indflydelse på egen aflønningsform, og dels at arbejdsgiveren ejer
den
bolig, som stilles til rådighed for den ansatte. Selskabet påtænker at leje
en
ejendom på markedslejevilkår, jf. Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001.
I tilfælde hvor en person ikke skal
beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, men i stedet skal
beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal markedsværdien for den
ansatte kunne værdiansættes efter TS-cirkulære 2002 – 42 (nu
TS-cirkulære 2003 –
35), idet retligt lige forhold skal behandles ens i retlig henseende. Denne
regel (anvisningerne) kan uden undtagelser påberåbes af alle lønmodtagere,
der
modtager denne form for personalegode.
Den tidligere gældende praksis,
hvorefter der i medfør af statsskattelovens § 4 blev lagt afgørende vægt på,
om
den pågældende højtstående medarbejder lønmæssigt kunne sidestilles med en
højerestående offentlig ansat, således at den pågældende medarbejder ikke
kunne
anvende satserne i Finansministeriets lejeværdicirkulære, er forladt ved
indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7 – 9, jf.
Højesterets
præmisudtalelse i sagen offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter
2000.386.
Beskatningssituationen bør være ens for
alle, der i retlig henseende kan påberåbe sig anvisningen, der har hjemmel i
ligningslovens § 16, stk. 3, (lighedsgrundsætningen).
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Værdi af helt eller delvis fri bolig er
skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.
Værdien af boligen ansættes til
markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.
Med hensyn til ansatte der er direktører
eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,
gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med
reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.
B er administrerende direktør i A A/S,
hvorfor han som udgangspunkt er omfattet af ordlyden i ligningslovens § 16,
stk. 9.
Der ses ikke i sagen at være konkrete
holdepunkter for at fravige dette udgangspunkt, idet specielt bemærkes, at B
ikke ifølge kontraktens bestemmelser skal have bopælspligt, ligesom han har
ret
til årlig genforhandling i henhold til kontraktens bestemmelse om bl.a. fri
bolig.
Med hensyn til lejesituationen er det lejen,
der skal anvendes, forudsat at boligen er lejet på markedsvilkår.
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked
stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Hvem der er rette indkomstmodtager til konsulenthonorarer Landsskatteretten · 11. februar 2014
- Om selskabet eller selskabets ejer og bestyrelsesformand er rette indkomstmodtager til konsulenthonorarer Landsskatteretten · 11. februar 2014
- Værdi af fri helsårsbolig Retsinformation · 24. maj 2000
- Ligningsvejledningens bindende virkning Retsinformation · 26. september 2000
- Formodningsreglen vedrørende fri sommerbolig personalesommerbolig bestemmende indflydelse på egen aflønningsform Retsinformation · 29. maj 2002
- God revisorskik Retsinformation · 1. februar 1999
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri bolig – bindende svar (SKM2007.299.SR) Retsinformation · 27. juli 2009
- Øverste direktør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform Retsinformation · 18. juli 2007
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PS - BINDENDE FORHÅNDSBESKED Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 27. marts 2007
- Formodningsreglen vedrørende fri sommerbolig personalesommerbolig bestemmende indflydelse på egen aflønningsform Retsinformation · 29. maj 2002
- Fri helårsbolig beskatning arbejdstager Retsinformation · 16. juli 2001