Formodningsreglen vedrørende fri sommerbolig personalesommerbolig bestemmende indflydelse på egen aflønningsform
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Formodningsreglen vedrørende fri
sommerbolig personalesommerbolig bestemmende indflydelse på egen
aflønningsform
Spørgsmål
1. Vil xx - som administrerende direktør i yy A/S - være
uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i
relation til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum ?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares med nej, vil den
påtænkte skriftlige fraskrivelse af rådigheden - ud over
benyttelse på personalevilkår - over et sommerhus ved aa og en
lejlighed i Sydfrankrig, som er ejet af yy A/S og administreret afselskabets
personaleforening, kunne fritage direktøren i selskabet for den
skærpede helårsbeskatning uanset omfanget af personalets
benyttelse af ferieboligerne ?
Svar
Ad 1: Nej
Ad 2: Nej
Beskrivelse
Der er om de faktiske forhold oplyst, at spørger er administrerende
direktør i selskabet.
Selskabet har erhvervet en ejendom i Frankrig og en i Danmark.
Direktøren kan kun benytte bankens faciliteter på de samme
vilkår, som gælder for alle ansatte medarbejdere i selskabet.
Begge ejendomme er erhvervet iht. bestyrelsens beslutning derom, og dennes
beslutninger træffes under ansvar over for generalforsamlingen i det
børsnoterede selskab.
Direktøren har ikke haft kompetence til at indgå aftaler om
køb og/eller salg af fast ejendom, hvorfor beslutningerne er truffet
på bestyrelsesniveau, og derfor uden for direktørens
beføjelser/tegningsret. Deraf følger efter spørgers
Læs alt
opfattelse, at motiverne for købene er uden forbindelse med
sammensætning af, eller størrelsen af aflønningen af
direktøren.
Det forudsættes for begge ejendomme, at direktøren fraskriver
sig generel rådighed over ejendommene, men opnår brugsret
på de samme vilkår, som gælder for det øvrige
personale. Der påtænkes ført logbøger med angivelse
af identitet på brugere og tidsrummet derfor, jf. analogi til kravene
til bevisførelse for undladelse af privat benyttelse af arbejdsgivers
personbil m.fl., jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.4
sidste tekstafsnit. Begge ferieboliger kan bookes hos selskabets
personaleforening, som i dagligdagen står for drift osv.
Booking sker ved afgivelse af 1/2-årlige ferieønsker inden
15. marts hhv. 15. september, og tildelingerne offentliggøres i
ferieplaner, idet pointtal og ved lighed lodtrækning afklarer hvem der
har fortrinsret.
Det er selskabets generelle forventning set over en årrække,
at benyttelsen vil overstige 13 uger, heraf 8 i perioden uge 22-34. Omfanget
vil være bestemt af medarbejdernes interesse og kan selvsagt blive af
mindre omfang uden at selskabets ledelse har nogen indflydelse
derpå.
Direktøren ønsker ikke at udsætte sig for risiko for
at blive beskattet af op til 16,25 pct. på helårsbasis, men
direktøren har ingen anden mulighed for at fortrænge en
formodning om rådighed end ved at indgå en aftale med bestyrelsen
om fraskrivelse af generel rådighed, dog med tilsagn om en brugsret
på lige fod med enhver anden medarbejder i selskabet.
Hvis Ligningsrådet ikke anser en sådan aftale for at
føre til undgåelse af beskatning for perioder uden for faktisk
anvendelse, er direktøren mod sin egen vilje uden mulighed for at
forhindre denne mérskat.
De involverede har ingen forståelse for, at skatteudløsende
virkninger for en direktør reelt skal hindre selskabet i at være
ejer af den omhandlede type af ejendomme.
Det er oplyst at direktøren ikke ejer aktier i selskabet, og at
hverken hans nærmeste familie eller han selv eller i forening med hans
nærmeste familie indenfor de seneste 5 år har været
hovedaktionærer i selskabet, men har højest til sammen ejet
maksimum 5 % af aktiekapitalen i den pågældende periode.
Det fremgår af ansættelseskontrakten at direktøren
modtager en løn pr. februar 2001 1.100.000 kr. plus fri telefon, 22,5
% pension samt fri bil i 500.000 kr.`s klassen, endelig har direktøren
frem til 1. februar 2002 ret til at overdrage sin bolig tilselskabet for
1.600.000 kr. kombineret med at selskabet forpligter sig til at udleje
boligen til direktøren mod en bruttolønnedgang på 100.000
kr.
Spørgers repræsentant har efter høringen bedt om, at
der tilføjes: "Ansættelseskontraktens punkt 4.3 fastslår
bopælspligt i xx Kommune.
Af retningslinjer for selskabets væsentligste
aktivitetsområder, fremgår det, at direktøren ikke har
kunnet træffe forpligtende beslutninger omselskabets køb af de
to ferieboliger, og ikke kan beslutte et salg deraf, idet sådanne
dispositioner skal godkendes af bestyrelsen.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. m.f. lyder:
»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er
stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen
til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den
skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi
nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af
3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog
ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et
ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er
uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller
som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf
mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.«
Det fremgår af bemærkningderne til L 237, som er grundlaget
for indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, at:
"Ad direktører m.v. med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform
Personkredsen i den nuværende § 16, stk. 9, i ligningsloven omfatter
en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønning. En
direktør-titel er ikke i sig selv nok til at være omfattet af
personkredsen, det forudsættes, at der er tale om en direktør
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er
endvidere en betingelse, at personen er ansat, hvorimod vedkommende ikke
nødvendigvis skal være (hoved)aktionær. En ansat
hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet. Af praktiske
årsager anvendes derfor udtrykket »ansatte hovedaktionærer m.fl.«
til at beskrive personkredsen.
Lovforslaget ændrer ikke på personkredsen i ligningslovens §
16, stk. 9."
I cirkulæret til loven uddybes under punkt 3.1 hvem der er omfattet
af personkredsen:
"3.1. Personkredsen
De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af
sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en
bestemt personkreds nemlig »en ansat direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform«.
Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme
afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i
ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er
omfattet af »en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønning« beror på en
konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i
ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive,
hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om
vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok
til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse,
at personen er ansat. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer
ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende
skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat
hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.
Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på,
hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den
pågældende person har indflydelse på sin
aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at
få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der
peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse
af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en
stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den
pågældende person er hovedaktionær som defineret i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget betydelig
løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj
overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den
pågældende har væsentlig indflydelse på
arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den
pågældende har væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform.
I cirkulæret anvendes »en ansat hovedaktionær m.fl.« til at
beskrive den omfattede personkreds. Det, der anføres vedrørende
hovedaktionærer, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere."
Ad spørgsmål 1:
Det er Told- og Skattestyrelsen opfattelse, at direktør xx
tilhører den gruppe, der har bestemmende indflydelse på egen
aflønningsform. Der er herved lagt vægt på, at han er den
øverste direktør i selskabet, han har en samlet løn, der
er så høj, at den bekræfter, at han har en stor
indflydelse i selskabet, og han kan ifølge sin
ansættelseskontrakt selv vælge om selskabet under nærmere
betingelser skal købe hans bolig og stille den til rådighed for
ham eller ej, hvilket også tyder på, at han har en bestemmende
indflydelse på egen aflønningsform. Dette fører samlet
set til, at styrelsen indstiller, at direktør xx tilhører den
gruppe, der har bestemmende indflydelse på egen
aflønningsform.
Ad spørgsmål 2:
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt lyder:
»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er
stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen
til rådighed hele året."
I bemærkningerne til lovforslaget nævnes vedrørende
sommerboliger:
"Formålet med den nuværende bestemmelse er, at der sker
beskatning, når sommerboligen er stillet til rådighed for den
ansatte hovedaktionær m.fl. I praksis sker beskatningen imidlertid som
oftest kun i de tilfælde, hvor skattemyndighederne kan bevise, at
sommerboligen er anvendt privat af den ansatte hovedaktionær m.fl.
Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i
overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at
hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den
faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der
indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte
hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet
sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset
hele året.
Såfremt en sommerbolig er stillet til rådighed for flere
direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige
værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte
hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig,
beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige
værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.
Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus, har den
ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til rådighed
hele året. Det foreslås derfor, at deciderede personalesommerhuse
fritages fra denne formodningsregel. Der er tale om et personalesommerhus,
når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år (heraf mindst 8 uger
i højsæsonen-dvs. i ugerne 22-34) er stillet til rådighed
for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er nærtstående til
den ansatte hovedaktionær m.fl. Når lejeren er en anden ansat med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, tæller
denne udlejning derimod ikke med i de 13 (8) uger.
Den skattepligtige værdi beregnes efter de samme principper som i
den gældende bestemmelse, dvs. den ansatte hovedaktionær m.fl. i
ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af
ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger
udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge.
Såfremt et frit sommerhus er omfattet af »formodningsreglen«, gives
der nedslag i beskatningen, i det omfang ikke-nærtstående
råder over huset. Der gives dog ikke nedslag, såfremt der er tale
om den situation, hvor to eller flere ansatte direktører med
væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform/hovedaktionærer m.fl. råder over den samme
sommerbolig, idet der ved forslaget er taget højde for beskatningen i
disse tilfælde. Nedslag kan således gives i det omfang, at andre
ansatte eller f.eks. en forretningsforbindelse råder over
sommerboligen.
Det vil være muligt at opgøre, om sommerboligen har
været stillet til rådighed for andre ansatte som et
personalegode, da virksomheden har indberetningspligt på sommerboliger
stillet til rådighed for ansatte. I tilfælde af at sommerboligen
er udlejet - til ansatte og ikke ansatte - vil antallet af udlejningsdage
evt. kunne dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i
selskabet.
Ligesom for helårsboliger foreslås det, at der gives nedslag i
beskatningen som følge af den ansatte hovedaktionær m.fl.´s
egenbetaling, samt at den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til
erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i
beregningsgrundlaget for beskatningen."
Det er på grundlag heraf Told- og Skattestyrelsen opfattelse, at
direktør xx ikke delvist kan fraskrive sig retten til at bruge de
pågældende ferieboliger, da han tilhører den persongruppe,
der er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, og da
direktør xx har rådighed over sommerboligerne. Det forhold, at
direktør xx med visse begrænsninger får stillet boligerne
til rådighed i visse perioder i ugerne 22-34 og mere frit udenfor disse
perioder, er tilstrækkeligt til, at direktør xx har
rådighed over godet. Der er i bestemmelsen ikke nogen regel om, at
rådighed i særlige perioder eller i begrænsede perioder
bringer denne persongruppe udenfor formodningsreglen. Der består dog
den undtagelse, at hvis der er tale om personalesommerboliger, kan den
pågældende persongruppe godt anvende sommerboligerne på
lige fod med andre ansatte, uden at den blotte rådighed aktiverer
formodningsreglen. Der opstilles klare krav i bestemmelsen for, at denne
undtagelse finder anvendelse. Bestemmelsens ordlyd på dette punkt er
følgende: "såfremt sommerboligen som led i et
ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er
uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller
som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf
mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold." Da det
fremgår af det oplyste, at disse betingelser ikke nødvendigvis
er opfyldt, da spørgsmålet forudsætter dette og da der i
loven ikke er mulighed for at dispensere herfra, indstilles det, at svare nej
til spørgsmålet.
Det forhold, at huset lånes ud i visse dele af året til andre
ansatte, har ingen betydning for hvorvidt direktør xx er omfattet af
formodningsreglen, hvis ikke betingelserne om 8/13 ugers anvendelse er
opfyldt, fordi det er den blotte rådighed over ejendommen, der
udløser formodningen, jf. ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 5, 2.
pkt Beskatningsgrundlaget reduceres dog med de perioder, hvor sommerboligen
konkret er lejet ud til andre ikke nærtstående, eller hvor
selskabet anvender den erhvervsmæssigt. Dette fremgår også
af Skatteministeriets cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, punkt 3.2.2.
Der er i anmodningen om bindende forhåndsbesked ikke direkte spurgt
herom, men Told- og Skattestyrelsen kan dog vejledende udtale, at hvis
direktør xx skal sikre sig, at han ikke omfattes af formodningsreglen,
må han enten sikre, at sommerboligerne udlånes til andre ikke
nærtstående i minimum 8 uger i højsæsonen og 13 uger
i alt, eller også må han sørge for, at han og hans
nærmeste ikke har rådighed over boligerne på noget
tidspunkt overhovedet. Direktøren kunne eventuelt lave en
fraskrivelseserklæring til banken og personaleforeningen. En
sådan fraskrivelse vil blive tillagt forskellig vægt i
forskellige konkrete situationer, fordi der er tale om en del sammenfaldende
interesser mellem den, der afgiver erklæringen, og den der modtager
den. I denne situation, hvor bankens bestyrelse har besluttet at
indkøbe boligerne, hvor personaleforening administrerer ordningen, og
hvor der er tale om boliger, hvor det må antages efter det oplyste, at
8/13 -ugerskravet vil blive opfyldt eller i det mindste vil komme tæt
på at blive opfyldt, er det styrelsens opfattelse, at erklæringen
skal tillægges afgørende vægt. Erklæringen kan
eventuelt suppleres med eller erstattes af en protokolleret
bestyrelsesbeslutning, hvorefter direktøren eller dennes
nærmeste ikke har nogen ret til at råde over sommerboligerne. En
sådan bestyrelsesbeslutning vil i denne situation, hvor
direktøren i forening med hans nærmeste ikke ejer eller har ejet
mere end 5 % af aktiekapitalen i sig selv være et meget stærkt
indicium for, at der ikke er rådighed.
Spørges repræsentant har efter høringen, hvor
også styrelsens indstilling var fremsendt tilføjet
følgende:
"Vi finder anledning til også at kommentere "styrelsens indstilling
og begrundelse" således:
Ad under sidste tekstafsnit til spørgsmål 1:
Inddragelsen af ansættelsesvilkårene fsv. angår
selskabets mulige køb af bolig/fri bolig for at hævde valgfri
aflønningsform er ikke et sagligt anbringende, idet cirkulæret
anviser en direkte modsatgående fortolkning, jf. citat "ikke nok, at
den pågældende person har indflydelse på sin egen
aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at
få en del af sin løn udbetalt i naturalier."
"....har en samlet løn, der er så høj, at den
bekræfter, ...." dertil finder vi anledning til at bemærke, at
Højesteret ikke tillagde en aflønning allerede i 1992 på
mere end kr. 1 mio. nogen som helst tilsvarende signalkraft og
lønstørrelsen "bekræfter" derfor i den foreliggende
situation ikke den konkluderede personstatus for direktør xx, jf. TfS
2000.386, side 1184 højre spalte.
Henset dertil bør der lægges afgørende vægt
på, om direktør xx har haft bemyndigelse til at beslutte
arbejdsgivers køb/ejerskab til de omhandlede ferieboliger for
derigennem at sikre sig en personlig rådighedsret. Det er dokumenteret,
at bestyrelsens kompetence forhindrer en sådan disponering. Det
bemærkelsesværdige er dermed stadigvæk, at Told- og
Skattestyrelsen med sin holdning lægger op til, at en
bestyrelsesbeslutning om køb af en sommerbolig kan medføre
beskatning hos direktøren, uden at han har kunnet påvirke
bestyrelsens beslutning.
Dertil kommer, at "retningslinier for bankens væsentligste
aktivitetsområder" har en detaljeringsgrad og et overordnet indhold,
som udelukker personer uden for bestyrelsens kreds fra at kunne forpligte
banken i et meget stort antal alment forekommende situationer, jf. også
sidste afsnit
"§ 6 - rapportering til bestyrelsen"."
Styrelsen kan til spørgers repræsentants seneste
bemærkninger udtale, at det fortsat er styrelsens opfattelse, at
direktør xx må anses for at have bestemmende indflydelse
på egen aflønningsform jf. det på side 5 indstillede,
også uanset om han formelt set har haft kompetence til
egenhændigt at erhverve de pågældende ferieboliger eller
ej.
Ligningsrådet
tiltræder Told- og Skattestyrelsens
indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. en tidligere bindende forhåndsbesked om fri bolig til en administrerende direktør Retsinformation · 6. juni 2005
Lignende dokumenter
- Beskatning af sommerbolig - direktør - hovedanpartshaver Retsinformation · 28. august 2003
- Beskatning af fri bolig for hovedaktionærer ved erhvervelse af ejendom gennem et I/S samt ejendomsværdiskat ved erhvervelse af personlig andel i I/S’et. Retsinformation · 22. oktober 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri sommerbolig – bindende svar Retsinformation · 22. februar 2011
- Bindende svar - Selskab - erhvervsdrivende - køb/salg samt udlejning af boliglejligheder - ingen rådighed eller anvendelse - ingen hovedaktionærbeskatning af fri bolig eller sommerbolig Retsinformation · 30. september 2015
- Øverste direktør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform Retsinformation · 18. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Skattepligtig af værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 27. marts 2007