Spring til indhold

Retsinformation

Formodningsreglen vedrørende fri sommerbolig personalesommerbolig bestemmende indflydelse på egen aflønningsform

AFG nr 9228 af 19/03/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Formodningsreglen vedrørende fri

sommerbolig personalesommerbolig bestemmende indflydelse på egen

aflønningsform

Spørgsmål

1. Vil xx - som administrerende direktør i yy A/S - være

uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i

relation til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum ?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares med nej, vil den

påtænkte skriftlige fraskrivelse af rådigheden - ud over

benyttelse på personalevilkår - over et sommerhus ved aa og en

lejlighed i Sydfrankrig, som er ejet af yy A/S og administreret afselskabets

personaleforening, kunne fritage direktøren i selskabet for den

skærpede helårsbeskatning uanset omfanget af personalets

benyttelse af ferieboligerne ?

Svar

Ad 1: Nej

Ad 2: Nej

Beskrivelse

Der er om de faktiske forhold oplyst, at spørger er administrerende

direktør i selskabet.

Selskabet har erhvervet en ejendom i Frankrig og en i Danmark.

Direktøren kan kun benytte bankens faciliteter på de samme

vilkår, som gælder for alle ansatte medarbejdere i selskabet.

Begge ejendomme er erhvervet iht. bestyrelsens beslutning derom, og dennes

beslutninger træffes under ansvar over for generalforsamlingen i det

børsnoterede selskab.

Direktøren har ikke haft kompetence til at indgå aftaler om

køb og/eller salg af fast ejendom, hvorfor beslutningerne er truffet

på bestyrelsesniveau, og derfor uden for direktørens

beføjelser/tegningsret. Deraf følger efter spørgers

Læs alt

opfattelse, at motiverne for købene er uden forbindelse med

sammensætning af, eller størrelsen af aflønningen af

direktøren.

Det forudsættes for begge ejendomme, at direktøren fraskriver

sig generel rådighed over ejendommene, men opnår brugsret

på de samme vilkår, som gælder for det øvrige

personale. Der påtænkes ført logbøger med angivelse

af identitet på brugere og tidsrummet derfor, jf. analogi til kravene

til bevisførelse for undladelse af privat benyttelse af arbejdsgivers

personbil m.fl., jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.6.4

sidste tekstafsnit. Begge ferieboliger kan bookes hos selskabets

personaleforening, som i dagligdagen står for drift osv.

Booking sker ved afgivelse af 1/2-årlige ferieønsker inden

15. marts hhv. 15. september, og tildelingerne offentliggøres i

ferieplaner, idet pointtal og ved lighed lodtrækning afklarer hvem der

har fortrinsret.

Det er selskabets generelle forventning set over en årrække,

at benyttelsen vil overstige 13 uger, heraf 8 i perioden uge 22-34. Omfanget

vil være bestemt af medarbejdernes interesse og kan selvsagt blive af

mindre omfang uden at selskabets ledelse har nogen indflydelse

derpå.

Direktøren ønsker ikke at udsætte sig for risiko for

at blive beskattet af op til 16,25 pct. på helårsbasis, men

direktøren har ingen anden mulighed for at fortrænge en

formodning om rådighed end ved at indgå en aftale med bestyrelsen

om fraskrivelse af generel rådighed, dog med tilsagn om en brugsret

på lige fod med enhver anden medarbejder i selskabet.

Hvis Ligningsrådet ikke anser en sådan aftale for at

føre til undgåelse af beskatning for perioder uden for faktisk

anvendelse, er direktøren mod sin egen vilje uden mulighed for at

forhindre denne mérskat.

De involverede har ingen forståelse for, at skatteudløsende

virkninger for en direktør reelt skal hindre selskabet i at være

ejer af den omhandlede type af ejendomme.

Det er oplyst at direktøren ikke ejer aktier i selskabet, og at

hverken hans nærmeste familie eller han selv eller i forening med hans

nærmeste familie indenfor de seneste 5 år har været

hovedaktionærer i selskabet, men har højest til sammen ejet

maksimum 5 % af aktiekapitalen i den pågældende periode.

Det fremgår af ansættelseskontrakten at direktøren

modtager en løn pr. februar 2001 1.100.000 kr. plus fri telefon, 22,5

% pension samt fri bil i 500.000 kr.`s klassen, endelig har direktøren

frem til 1. februar 2002 ret til at overdrage sin bolig tilselskabet for

1.600.000 kr. kombineret med at selskabet forpligter sig til at udleje

boligen til direktøren mod en bruttolønnedgang på 100.000

kr.

Spørgers repræsentant har efter høringen bedt om, at

der tilføjes: "Ansættelseskontraktens punkt 4.3 fastslår

bopælspligt i xx Kommune.

Af retningslinjer for selskabets væsentligste

aktivitetsområder, fremgår det, at direktøren ikke har

kunnet træffe forpligtende beslutninger omselskabets køb af de

to ferieboliger, og ikke kan beslutte et salg deraf, idet sådanne

dispositioner skal godkendes af bestyrelsen.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt. m.f. lyder:

»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er

stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen

til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til

rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den

skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi

nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til

rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af

3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog

ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et

ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er

uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller

som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf

mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.«

Det fremgår af bemærkningderne til L 237, som er grundlaget

for indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, at:

"Ad direktører m.v. med væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform

Personkredsen i den nuværende § 16, stk. 9, i ligningsloven omfatter

en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønning. En

direktør-titel er ikke i sig selv nok til at være omfattet af

personkredsen, det forudsættes, at der er tale om en direktør

med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er

endvidere en betingelse, at personen er ansat, hvorimod vedkommende ikke

nødvendigvis skal være (hoved)aktionær. En ansat

hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet. Af praktiske

årsager anvendes derfor udtrykket »ansatte hovedaktionærer m.fl.«

til at beskrive personkredsen.

Lovforslaget ændrer ikke på personkredsen i ligningslovens §

16, stk. 9."

I cirkulæret til loven uddybes under punkt 3.1 hvem der er omfattet

af personkredsen:

"3.1. Personkredsen

De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af

sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en

bestemt personkreds nemlig »en ansat direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform«.

Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme

afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i

ligningslovens § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er

omfattet af »en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønning« beror på en

konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i

ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive,

hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om

vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform. En direktør-titel er derfor ikke i sig selv nok

til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse,

at personen er ansat. Dette indebærer, at f.eks. bestyrelsesmedlemmer

ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende

skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat

hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på,

hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den

pågældende person har indflydelse på sin

aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at

få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der

peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse

af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en

stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den

pågældende person er hovedaktionær som defineret i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget betydelig

løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj

overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den

pågældende har væsentlig indflydelse på

arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den

pågældende har væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform.

I cirkulæret anvendes »en ansat hovedaktionær m.fl.« til at

beskrive den omfattede personkreds. Det, der anføres vedrørende

hovedaktionærer, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere."

Ad spørgsmål 1:

Det er Told- og Skattestyrelsen opfattelse, at direktør xx

tilhører den gruppe, der har bestemmende indflydelse på egen

aflønningsform. Der er herved lagt vægt på, at han er den

øverste direktør i selskabet, han har en samlet løn, der

er så høj, at den bekræfter, at han har en stor

indflydelse i selskabet, og han kan ifølge sin

ansættelseskontrakt selv vælge om selskabet under nærmere

betingelser skal købe hans bolig og stille den til rådighed for

ham eller ej, hvilket også tyder på, at han har en bestemmende

indflydelse på egen aflønningsform. Dette fører samlet

set til, at styrelsen indstiller, at direktør xx tilhører den

gruppe, der har bestemmende indflydelse på egen

aflønningsform.

Ad spørgsmål 2:

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt lyder:

»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er

stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen

til rådighed hele året."

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes vedrørende

sommerboliger:

"Formålet med den nuværende bestemmelse er, at der sker

beskatning, når sommerboligen er stillet til rådighed for den

ansatte hovedaktionær m.fl. I praksis sker beskatningen imidlertid som

oftest kun i de tilfælde, hvor skattemyndighederne kan bevise, at

sommerboligen er anvendt privat af den ansatte hovedaktionær m.fl.

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i

overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at

hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den

faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der

indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte

hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet

sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset

hele året.

Såfremt en sommerbolig er stillet til rådighed for flere

direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige

værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte

hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig,

beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige

værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.

Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus, har den

ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til rådighed

hele året. Det foreslås derfor, at deciderede personalesommerhuse

fritages fra denne formodningsregel. Der er tale om et personalesommerhus,

når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år (heraf mindst 8 uger

i højsæsonen-dvs. i ugerne 22-34) er stillet til rådighed

for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er nærtstående til

den ansatte hovedaktionær m.fl. Når lejeren er en anden ansat med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, tæller

denne udlejning derimod ikke med i de 13 (8) uger.

Den skattepligtige værdi beregnes efter de samme principper som i

den gældende bestemmelse, dvs. den ansatte hovedaktionær m.fl. i

ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af

ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger

udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge.

Såfremt et frit sommerhus er omfattet af »formodningsreglen«, gives

der nedslag i beskatningen, i det omfang ikke-nærtstående

råder over huset. Der gives dog ikke nedslag, såfremt der er tale

om den situation, hvor to eller flere ansatte direktører med

væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform/hovedaktionærer m.fl. råder over den samme

sommerbolig, idet der ved forslaget er taget højde for beskatningen i

disse tilfælde. Nedslag kan således gives i det omfang, at andre

ansatte eller f.eks. en forretningsforbindelse råder over

sommerboligen.

Det vil være muligt at opgøre, om sommerboligen har

været stillet til rådighed for andre ansatte som et

personalegode, da virksomheden har indberetningspligt på sommerboliger

stillet til rådighed for ansatte. I tilfælde af at sommerboligen

er udlejet - til ansatte og ikke ansatte - vil antallet af udlejningsdage

evt. kunne dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i

selskabet.

Ligesom for helårsboliger foreslås det, at der gives nedslag i

beskatningen som følge af den ansatte hovedaktionær m.fl.´s

egenbetaling, samt at den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til

erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i

beregningsgrundlaget for beskatningen."

Det er på grundlag heraf Told- og Skattestyrelsen opfattelse, at

direktør xx ikke delvist kan fraskrive sig retten til at bruge de

pågældende ferieboliger, da han tilhører den persongruppe,

der er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, og da

direktør xx har rådighed over sommerboligerne. Det forhold, at

direktør xx med visse begrænsninger får stillet boligerne

til rådighed i visse perioder i ugerne 22-34 og mere frit udenfor disse

perioder, er tilstrækkeligt til, at direktør xx har

rådighed over godet. Der er i bestemmelsen ikke nogen regel om, at

rådighed i særlige perioder eller i begrænsede perioder

bringer denne persongruppe udenfor formodningsreglen. Der består dog

den undtagelse, at hvis der er tale om personalesommerboliger, kan den

pågældende persongruppe godt anvende sommerboligerne på

lige fod med andre ansatte, uden at den blotte rådighed aktiverer

formodningsreglen. Der opstilles klare krav i bestemmelsen for, at denne

undtagelse finder anvendelse. Bestemmelsens ordlyd på dette punkt er

følgende: "såfremt sommerboligen som led i et

ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er

uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller

som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf

mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold." Da det

fremgår af det oplyste, at disse betingelser ikke nødvendigvis

er opfyldt, da spørgsmålet forudsætter dette og da der i

loven ikke er mulighed for at dispensere herfra, indstilles det, at svare nej

til spørgsmålet.

Det forhold, at huset lånes ud i visse dele af året til andre

ansatte, har ingen betydning for hvorvidt direktør xx er omfattet af

formodningsreglen, hvis ikke betingelserne om 8/13 ugers anvendelse er

opfyldt, fordi det er den blotte rådighed over ejendommen, der

udløser formodningen, jf. ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 5, 2.

pkt Beskatningsgrundlaget reduceres dog med de perioder, hvor sommerboligen

konkret er lejet ud til andre ikke nærtstående, eller hvor

selskabet anvender den erhvervsmæssigt. Dette fremgår også

af Skatteministeriets cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, punkt 3.2.2.

Der er i anmodningen om bindende forhåndsbesked ikke direkte spurgt

herom, men Told- og Skattestyrelsen kan dog vejledende udtale, at hvis

direktør xx skal sikre sig, at han ikke omfattes af formodningsreglen,

må han enten sikre, at sommerboligerne udlånes til andre ikke

nærtstående i minimum 8 uger i højsæsonen og 13 uger

i alt, eller også må han sørge for, at han og hans

nærmeste ikke har rådighed over boligerne på noget

tidspunkt overhovedet. Direktøren kunne eventuelt lave en

fraskrivelseserklæring til banken og personaleforeningen. En

sådan fraskrivelse vil blive tillagt forskellig vægt i

forskellige konkrete situationer, fordi der er tale om en del sammenfaldende

interesser mellem den, der afgiver erklæringen, og den der modtager

den. I denne situation, hvor bankens bestyrelse har besluttet at

indkøbe boligerne, hvor personaleforening administrerer ordningen, og

hvor der er tale om boliger, hvor det må antages efter det oplyste, at

8/13 -ugerskravet vil blive opfyldt eller i det mindste vil komme tæt

på at blive opfyldt, er det styrelsens opfattelse, at erklæringen

skal tillægges afgørende vægt. Erklæringen kan

eventuelt suppleres med eller erstattes af en protokolleret

bestyrelsesbeslutning, hvorefter direktøren eller dennes

nærmeste ikke har nogen ret til at råde over sommerboligerne. En

sådan bestyrelsesbeslutning vil i denne situation, hvor

direktøren i forening med hans nærmeste ikke ejer eller har ejet

mere end 5 % af aktiekapitalen i sig selv være et meget stærkt

indicium for, at der ikke er rådighed.

Spørges repræsentant har efter høringen, hvor

også styrelsens indstilling var fremsendt tilføjet

følgende:

"Vi finder anledning til også at kommentere "styrelsens indstilling

og begrundelse" således:

Ad under sidste tekstafsnit til spørgsmål 1:

Inddragelsen af ansættelsesvilkårene fsv. angår

selskabets mulige køb af bolig/fri bolig for at hævde valgfri

aflønningsform er ikke et sagligt anbringende, idet cirkulæret

anviser en direkte modsatgående fortolkning, jf. citat "ikke nok, at

den pågældende person har indflydelse på sin egen

aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at

få en del af sin løn udbetalt i naturalier."

"....har en samlet løn, der er så høj, at den

bekræfter, ...." dertil finder vi anledning til at bemærke, at

Højesteret ikke tillagde en aflønning allerede i 1992 på

mere end kr. 1 mio. nogen som helst tilsvarende signalkraft og

lønstørrelsen "bekræfter" derfor i den foreliggende

situation ikke den konkluderede personstatus for direktør xx, jf. TfS

2000.386, side 1184 højre spalte.

Henset dertil bør der lægges afgørende vægt

på, om direktør xx har haft bemyndigelse til at beslutte

arbejdsgivers køb/ejerskab til de omhandlede ferieboliger for

derigennem at sikre sig en personlig rådighedsret. Det er dokumenteret,

at bestyrelsens kompetence forhindrer en sådan disponering. Det

bemærkelsesværdige er dermed stadigvæk, at Told- og

Skattestyrelsen med sin holdning lægger op til, at en

bestyrelsesbeslutning om køb af en sommerbolig kan medføre

beskatning hos direktøren, uden at han har kunnet påvirke

bestyrelsens beslutning.

Dertil kommer, at "retningslinier for bankens væsentligste

aktivitetsområder" har en detaljeringsgrad og et overordnet indhold,

som udelukker personer uden for bestyrelsens kreds fra at kunne forpligte

banken i et meget stort antal alment forekommende situationer, jf. også

sidste afsnit

"§ 6 - rapportering til bestyrelsen"."

Styrelsen kan til spørgers repræsentants seneste

bemærkninger udtale, at det fortsat er styrelsens opfattelse, at

direktør xx må anses for at have bestemmende indflydelse

på egen aflønningsform jf. det på side 5 indstillede,

også uanset om han formelt set har haft kompetence til

egenhændigt at erhverve de pågældende ferieboliger eller

ej.

Ligningsrådet

tiltræder Told- og Skattestyrelsens

indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter