Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1500 af 24/11/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 9.334 afgørelser
Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.368, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5
- § 16 a 2.471
- § 16 1.957
- § 2 1.701
- § 9 983
- § 9 c 846
- § 9 b 808
- § 9 a 760
- § 8 554
- § 16 e 412
- § 33 a 385
- § 8 j 362
- § 33 302
- § 5 275
- § 15 246
- § 16 b 238
De nyeste afgørelser
- Afdelingsspecifikke investeringsanalyser leveret til investeringsrådgiver – momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger Retsinformation · 18. november 2026
- Moms af færgebilletter – transport af personer og biler Retsinformation · 18. november 2026
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Retlig kvalifikation Landsskatteretten · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002,
med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1044 af 17. december 2002,
lov nr. 1056 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1060 af 17. december
2002, § 1 i lov nr. 1061 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1062
af
17. december 2002, § 1 i lov nr. 1064 af 17. december 2002, § 29 i
lov nr. 1089 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003,
§ 1 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 2 i lov nr. 421 af 10. juni
2003, § 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003, § 6 i lov nr. 447 af 10.
juni 2003, § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, § 2 i lov nr. 903
af
17. november 2003, § 5 i lov nr. 974 af 5. december 2003, lov nr. 1161
af
19. december 2003, lov nr. 1163 af 19. december 2003, § 3 i lov nr. 1215
af 27. december 2003, § 8 i lov nr. 1235 af 27. december 2003, § 3
i lov
nr. 151 af 15. marts 2004, § 8 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 2
i
lov nr. 222 af 31. marts 2004, lov nr. 289 af 27. april 2004, § 2 i lov
nr. 302 af 30. april 2004, § 3 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 4 i
lov nr. 457 af 9. juni 2004, § 11 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, lov nr.
459 af 9. juni 2004, lov nr. 463 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 464 af
9.
juni 2004, § 2 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 490 af
9.
Læs alt
juni 2004.
§ 1.
Ved
påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10.
april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der
fastsættes i denne lov.
§ 2.
Skattepligtige,
1)
hvorover fysiske
eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2)
der udøver en
bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3)
der er
koncernforbundet med en juridisk person,
4)
der har et fast
driftssted beliggende i udlandet, eller
5)
der er en udenlandsk
fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
skal ved opgørelsen af den skatte-
eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige
eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer
og
faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad
der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter.
Stk. 2
.
2)
Ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af
aktiekapitalen
eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den
skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk
person,
eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en
juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som
indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
af
personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
2,
eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de
nævnte
koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster
stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som
indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo
omfattet af dødsboskattelovens § l, stk. 2, i fællesskab med nærtstående
eller
i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller
dennes
nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Stk. 3
. En juridisk
eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4.
2)
Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst
i
henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere
følgeændringer
(sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse
med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene
anvendelse
for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B,
såfremt
den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i
overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved
ansættelsen
af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1.
§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A
og
4.
(Ophævet)
§ 4 A.
3)
(Ophævet)
§ 4 B.
(Ophævet)
§ 5.
Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog
stk. 2, 5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner
eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og
lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf.
§ 8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2.
Fradrag for
renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6
måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,
fordeles
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften
m.v. vedrører.
Stk. 3.
Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån
eller
kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst
2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v.
forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles
over
den resterende låneperiode.
Stk. 4
.
4)
Følgende
selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5
nævnte
måde:
1)
Selskaber omfattet af
lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,
2)
banker,
3)
sparekasser,
4)
forsikringsselskaber
omfattet af lov om finansiel virksomhed,
5)
investeringsforeninger,
der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5
a,
6)
fonde omfattet af lov
om erhvervsdrivende fonde,
7)
fonde og foreninger
m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk.
l,
nr. 5 b, og
8)
andelskasser og
sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel
virksomhed.
Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller
hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning
med disse.
Stk. 5.
En
skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele
alle
sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget
skal
træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år.
En
skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode,
de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En
skattepligtig,
der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for
ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne
renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med
indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget.
Stk. 6.
En
skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade
på
sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil
udbetalingen,
kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori
kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den
periode,
den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.
Stk. 7.
Ved
indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af
anden
grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter
stk. 1,
som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode,
renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den
periode,
hvori skattepligten indtræder eller ophører.
Stk. 8.
Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis
renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er
betalt
inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den
skattepligtige
godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i
stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor
i
sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette
stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer
tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende
mellemværende,
uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.
Stk. 9.
Hvis en
skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter,
der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem
den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld
før
nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den
skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,
kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan
rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger
størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.
§ 5 A.
Personer,
der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke
betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for
uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende
ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen
for
det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for
skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den
skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5,
stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver
betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter
kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes
tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.
§ 5 B.
Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden
grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på
den
måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 5 C.
Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med
overdragelse
af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har
krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der
er
forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis
fradrages,
ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår,
hvori
handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne
renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det
indkomstår, hvori de forfalder til betaling.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter
på
den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.
Stk. 3.
Vederlag
for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende
fordringer
kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst.
§ 5 D.
Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter
ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller
Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.
§ 33
F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten,
fordeles
over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden
kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse
efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.
§ 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører
indkomsten,
skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til
forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5,
stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.
§ 5 E.
Har skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven
for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er hjemmehørende i
udlandet,
på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,
præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen, såfremt det må antages,
1)
at virksomheden i
sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af finansiel karakter,
2)
at det samlede afkast
heraf beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, og
3)
at eventuelle
udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en procentsats, der er
lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der
direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervelse
for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den
skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i
åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse
klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig
kredit sidestilles med lånoptagelse.
§ 5 F.
Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller
gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier
eller
andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der
direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervelse
af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis
den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i
åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af
usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.
§ 5 G.
Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter
udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved
beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter
udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.
Stk. 2.
Såfremt
en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens
§ 3 B, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk
eller juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter
udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan
udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres
til
modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere
indkomstår.
Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på
aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.
§ 5 H.
Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en
fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et
koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
kan
alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme
faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste
driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på
overdragelsestidspunktet
beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og
selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste
ejendom
fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
§ 5 I.
Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de
almindelige
regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere
indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra
et
fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang,
den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den
udenlandske
skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller
datterselskabet
er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed
stat,
Færøerne eller Grønland.
§ 6.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af
kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før 19. maj 1993,
fradrages
efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at
indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med
mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries
flere
kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er
fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst
svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,
sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på
indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter 1. pkt. betinget
af,
at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse
og
optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før
optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye
realkreditlån forinden indfrielsen.
Stk. 2.
Kurstabet
ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal
terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af
kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige
fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse
af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det
indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3.
Foretages
der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf.
stk. 1,
nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en
forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen
med
en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære
afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For
andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag
og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker
med
virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.
Stk. 4.
Stk. 3
finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det
nye
lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis
ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger
fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved
optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden
på
det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af ét
realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst
svarer
til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet
efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen
af
obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre
lån.
Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt
forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det
resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles
over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved
det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på
amortisationskontoen
ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle
de
kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet
eller
senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ved
debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor.
Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de
pågældende
har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen
(skæringsdatoen).
Stk. 6.
Stk. 1-5
finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.
§ 6 A.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer
fradrage
1)
beløb som nævnt i
§ 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og
§ 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet,
forudsat
at beløbet er betalt, og
2)
beløb som nævnt i
§ 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug
m.m.
og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.
§ 6 B.
5)
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke
forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, såfremt
følgende betingelser er opfyldt:
1)
Gældsforholdet skal
være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der
udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en
værdipapircentral.
2)
Debitor i henhold til
gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i
artikel 1, nr. l, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF
af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov
om
finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,
investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et
land inden for EU/EØS.
3)
Kreditor i henhold
til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens
størrelse
og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og
vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel
debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.
Stk. 2
. Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af pengefordringer,
der
ikke forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som renteindtægter af andre
pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
§ 7.
6)
Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)
7)
Gaver,
der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af
en
anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af
modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer,
der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til
disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én
gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er
sket på modtagerens initiativ.
2)
Hædersgaver udbetalt
i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hæders- gaver til
danske sømænd og fiskere og deres efterladte.
3)
Hædersgaver udbetalt
i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske
søfarende og fiskere og deres efterladte.
4)
Hædersgaver udbetalt
i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til
efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
5)
Hædersgaver, der i
henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og
flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.
6)
Ydelser udbetalt i
henhold til lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt
understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.
7)
Ydelser udbetalt i
henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til
besættelsestidens
ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21
ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse
med
reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til
efterladte.
8)
Invaliditetsbeløb,
invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,
invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 72 c, der
udbetales
i henhold til lov om social pension eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25.
april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love.
(Førtidspensionsreform).
9)
8)
Ydelser
efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte
udgifter for modtageren, ydelser efter § 31, stk. 3, § 78, stk. 4,
og
§ 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang
disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydelser
efter § 28 a i integrationsloven, andre ydelser efter integrationsloven, i
det
omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a,
ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,
ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ydelser
efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i det omfang modtageren
er
omfattet af lovens § 2, nr. 4 eller nr. 5, samt ydelser efter lov om
repatriering.
10)
Understøttelser, der
udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.
11)
Beløb, der af kommunen
ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er
anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i
det
omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Skattefriheden omfatter ikke
beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet
m.v.
12)
Beløb udbetalt én gang
for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse
fra
udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for
legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.
13)
Beløb, der hidrører
fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt
indekstillæg hertil, for så vidt indskud det vedrører lejligheder, der
omfattes
af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
14)
Børnetilskud og
ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af
særlige
bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1, 3. pkt.
15)
Udetillæg,
hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske
statsborgere,
der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre
lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten
i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der
af
den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved
Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med
udstationeringen.
16)
Naturalydelser og
kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den
periode,
der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i
den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder
naturalydelser
og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
17)
Erstatninger, der
udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske
aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.
18)
Statslig godtgørelse
til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i
sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse
eller
er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte,
der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling
med
blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller
til
disses efterladte.
19)
Hæderspriser, der
udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af
mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller
er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af
modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler,
legater
samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når
hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens
kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som
et
uansøgt engangsbeløb.
20)
Engangsbeløb, der
udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller §
36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
21)
Præmie efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.
22)
Ydelser til en person
fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren,
og
hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra
en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes
dog
til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000
kr.
23)
Eftergivet studiegæld
efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse
af studiegæld samt for meget ud betalt uddannelsesstøtte, der eftergives
efter
lov om statens uddannelsesstøtte.
24)
Elevstøtte ydet i
henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder
aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension,
som
modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4,
i
lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre
love. (Førtidspensionsreform).
25)
Bidrag efter lov om
hjemmeservice.
26)
Værdien af eget
arbejde samt en i den forbindelse ikke-realiseret avance ved udtagning af
varer
og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne
formuegoder til privat brug for den pågældende.
27)
9)
Naturalydelser
og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
28)7)
Findeløn
og godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller
bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven, samt dusører og
belønninger
for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller
forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den
pågældendes erhverv.
§ 7 A.
10)
Følgende ydelser skal ikke medregnes til den
skattepligtige indkomst:
1)
Værdien af den ret,
som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter-
eller
datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i
selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10
pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke
kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5
år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset
reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med
betalingen
af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1. Ved
senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den
ansatte har erhvervet dem for.
2)
Værdien af
udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller
ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.
lndkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på
12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke
kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7
år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset
reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med
betalingen
af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.
Beløbet
i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
3)
Værdien af-
udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af
obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de
ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den
ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen
indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi
overstiger
et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske
overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er
endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2.
pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage
en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
10)
Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at
erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden.
Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det
er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat
i
uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er
ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til
pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere,
som
er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet, men
som forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1,
nr.
1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme
rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, og at
medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.
Stk. 3.
Stk. 1, nr.
1, 3. pkt., og nr. 2, 3. pkt., gælder ikke ansatte, der hverken er eller
inden
for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens §
1
eller kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den
ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.
Stk. 4.
10)
Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil
den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i lov om kommunal
indkomstskat
ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den
afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt.,
tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat
finder sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal
indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis
uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og
kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet er den ansattes
indkomstopgørelse uvedkommende.
Stk. 5.
10)
Det er betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom
forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om
rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til selskabets
skatteansættende
myndighed senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1,
eller
hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se
bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt.
§ 7 B.
Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et
institut
som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer § 3 til
hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse
med
overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der
er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og
investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts
anskaffelsessum for de overtagne aktiver.
Stk. 2.
Såfremt
Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af
stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb
omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1
påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres
til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller
senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan
føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.
§ 7 C.
Tilskud
efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter lov om
»Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« ydes i form af tilskud
eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
§ 7 D.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2,
stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i
tilfælde
af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.
§ 7 E.
Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning
og
bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og
bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige
indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme
formål.
Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet,
kan
ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab
ved afståelse af ejendommen.
Stk. 2.
Hvis
der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet
offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan
Ligningsrådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme
bygningsarbejde, skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.
§ 7 F.
Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)
boligstøtte ydet
efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for
ældre og personer med handicap,
2)
11)
støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2 og
4, § 40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk.
1,
§ 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 62,
§
134, stk. 1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153, stk. 1 og
3,
§ 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174,
stk.
4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3,
§ 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70,
§ 71,
stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, i
lov
om byfornyelse og udvikling af byer,
3)
tilskud efter lov om
statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,
4)
tilskud efter lov om
statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,
5)
tilskud efter lov om
statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,
6)
tilskud, som i medfør
af § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes
til
udgifter, som afholdes af lodsejerne,
7)
tilskud til
bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1,
nr.
1, i lov om Elsparefonden,
8)
tilskud til
forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i
§ 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,
9)
beløb, der i henhold
til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af
forurenede ejendomme,
10)
beløb, der udbetales
af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til
oprensning m.v. af forurenede ejendomme,
11)
tilskud til forbrugere
ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt
i
§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede
energibesparelser.
12)
Beløb, som sælgeren af
en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie
for
ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om
forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
Stk. 2.
Den del af
udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1,
kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved
afståelse af fast ejendom.
Stk. 3.
Tilskud,
der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat
byfornyelse § 6 a eller i henhold til lov om byfornyelse § 106,
skal
ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til
kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som
svarer
til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.
§ 7 G.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en
andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et
tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens
§ 56,
stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse
§ 161, stk. 1.
§ 7 H.
12)
Personer, der som led i et ansættelsesforhold
modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter
til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Vurderingen
af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene
på
det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe-
eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier
foreligger,
dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den
modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelserne i
stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det
tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,
køberet eller tegningsret.
Stk. 2
. Skattefriheden
efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:
1)
At den ansatte og det
selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne
bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt
identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en
købe-
eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves
aktier, den nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af
den
aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår
for
vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for
et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår
fremgå af aftalen.
2)
At den ansatte i
samme år enten
a)
modtager aktier og
købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke
overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller
b)
modtager købe- eller
tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end
markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve
eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den
ansattes årsløn.
3)
At aktierne,
køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er
ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4)
At de modtagne
aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor
personen
er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne
aktier i de nævnte selskaber.
5)
At aktier, der
modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i
henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig
aktieklasse.
6)
At der ikke kan ske
overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en
overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Kravet om uoverdragelighed anses
for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv.
7)
At modtagne
køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har
ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.
Stk. 3
. Såfremt en
tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel
beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af
modtagne
aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller
tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte
har
erhvervet dem for.
Stk. 4
. Når en ydelse
af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet
af
reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens §
6,
stk. 1, litra a, af værdien af de aktier, køberetter eller tegningsretter,
der
er skattefri efter stk. l. Ved afståelse af aktier m.v., der er skattefri for
modtageren efter stk 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte
køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v.
ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis
kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på
afståelsestidspunktet.
Stk. 5
. Revisor eller
advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået
en
aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder
betingelserne
i stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den
faktiske
købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke fremgår
af
aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten
tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt. nævnte
tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er
børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten
tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på
det i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller
tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2,
litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske
udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen
på
det i 2. pkt., nævnte tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten
giver ret til, såfremt aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den
afgivne attest skal indgives til den skatteansættende myndighed senest
samtidig
med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2,
for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier
m.v. Udløber selskabets regnskabsår i perioden den 1. august - 31. december,
skal kopien m.v. dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år
eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.
Stk. 6
. Hvis en
køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant
udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder
reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke
opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse.
Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter
omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til
landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.
Stk. 7
. 1 tilfælde, der
er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28, jf.
statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke
anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.
Stk. 8
.
Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen
af reglerne i stk. 1-5.
Stk. 9
.
Skatteministeren fremsætter forslag om en revision af reglerne i stk. 1-5 i
folketingsåret 2006-07.
§ 7 I.
Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med
Danmarks
Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering
af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.
§ 7 J.
Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån
m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede
realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager.
Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i
lov
nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes
skattefri for låntager.
§ 7 K.
13)
Legater, som er betinget af, at de anvendes
til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af
sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er
betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang
de
medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Ved befordring i
egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse
på
grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i
stedet
for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder
på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet
for
de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af
omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12
måneder af opholdet på studiestedet.
Stk. 3.
13)
Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen
i
udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der
dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder
betaling for kurser i studiestedets sprog.
Stk. 4.
13)
Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til
dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere
uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.
Stk. 5.
13)
Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under
midlertidigt
ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her
i
landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland.
Ligningsrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses
for udviklingslande.
Stk. 6.
13)
Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke
indkomstskattefri.
Stk. 7.
13)
Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4
og
5, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst.
Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang
udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater.
§ 7 L.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af
kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede bidrag
omfattet
af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for
personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. §
8,
stk. 1.
Stk. 2.
14)
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og
indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, henholdsvis
efter § 17 f, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses
ikke
fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2.
pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i, stk. 2, i
samme lov. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17
b,
stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5
af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager
opkrævning
af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring
af den skattemæssige opgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år,
bortses
alene fra de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede
grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
§ 7 M.
Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer
eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i
foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden
er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som
modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke
overstiger
satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
Stk. 2.
Godtgørelser,
der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i
hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke
overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
§ 7 N.
(Ophævet)
§ 7 O.
Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:
1)
15)
Gave- og legatbeløb, der er ydet som
et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende
her
i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter
af
en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19.
2)
Beløb efter § 16
G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af
arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes
efter pensionsbeskatningslovens § 24.
3)
Vederlag for
afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf.
afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.
4)
16)
Den skattepligtiges indkomst i et
indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af
litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som
efter
at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb.
Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre
fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af
gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der
ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter
erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte
indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes
sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der
indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige
indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den
skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf.
virksomhedsskattelovens
§ 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ.
Forhøjelsen
skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført
til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser
til
konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller
indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes den
skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med
henlæggelser,
der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.
pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i
øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for
virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22
b,
og indkomstudligning efter § 22 d.
Stk. 2.
Af den del
af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb
på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 7 P.
(Ophævet)
§ 7 Q.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)
Godtgørelse efter
skattestyrelseslovens § 33 A samt renter efter samme lovs § 33 F, stk. 2 og
5.
2)
Beløb, som betales
til en godtgørelsesberettiget person efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A
til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog
ikke,
i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre
godtgjorte
udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i
sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens
retlige interesse i sagen.
Stk. 2.
Beløb, som er
nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst,
medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens
almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet
som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt
arbejde
i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og
fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst,
medregnes
beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Udgifter
til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt
kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter kapitel 3 A i
skattestyrelsesloven, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 7 R.
Renter,
udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og
tab
som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst
og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse
med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om
boligopsparing,
skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Der skal
ske genbeskatning efter stk. 3 i følgende tilfælde:
1)
Ved udbetaling af
indeståendet, uden at de frigivne beløb skal anvendes til formål som nævnt i
§ 2 i lov om boligopsparing.
2)
Efter udløbet af 10-års-perioden,
jf. § 4, stk. 2, i lov om boligopsparing.
3)
Ved opsparerens
konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.
4)
Når det opsparede
beløb frigives på grund af opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov
om
boligopsparing.
5)
Når det opsparede
beløb frigives under skifte af ægtefællers fællesbo, jf. § 5,
stk. 4,
i lov om boligopsparing.
6)
Når opsparerens
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning
til udlandet, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.
7)
Når opspareren bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne
i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om
boligopsparing.
Stk. 3.
I tilfælde
som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A,
afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes
kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den
skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er
indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert
år
fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket,
og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er
indtrådt. Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.
§ 7 S.
Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af
støj
fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Tilskud, der
ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til
foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis der til
foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der
omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud,
der
ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk.1
eller
stk. 2.
Stk. 4.
Den del af
udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af
tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og
medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
§ 7 T.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater,
fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske
overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.
§ 7 U.
Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der
ydes
i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse
med
arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den
skattepligtige
indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af
indkomståret
overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for
skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,
godtgørelsen
eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager
udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i
stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for
tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren
kunne
være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige
regler.
Stk. 2.
For
fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk.
1,
at
1)
den skattepligtige
person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i
den
udbetalende virksomhed, og at
2)
godtgørelsesbeløbet
udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3.
For gaver og
gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i
virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.
Stk. 4.
For gaver og
gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en
betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1)
virksomheden har
bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at
2)
virksomheden
beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige
fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til
deltidsansatte medarbejdere.
§ 7 V.
For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg
fradrages
på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.
fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen
tilsvarende.
§ 7 X.
17)
Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger.
Stk. 2
. Ved opgørelse
af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov
om
fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private
ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige
regler
fratrukket tilskuddet.
§ 7 Y.
18)
Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit
efter reglerne i lov om CO2
-kvoter og værdien af en vederlagsfrit
tildelt sildekvote eller af en andel heraf medregnes ikke ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
§ 8.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i
forbindelse
med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende
med
det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og
senere
indkomstår.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den
skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue
efter
reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:
a)
løbende provisioner
eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af
hans tilgodehavende,
b)
præmier og lignende
løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og
c)
stiftelsesprovisioner,
engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender
eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2
år.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til
repræsentation
dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i
1.
pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske
forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det
formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.
§ 8 A.
19)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger,
stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller
på
anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.
Det
er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse,
institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr.
Fradrag
kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter
kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke
udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at skatteministeren for
det
kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som
berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan
fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1.
Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i
kalenderåret
1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal
fremsættes
inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang
skal have virkning.
§ 8 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til
forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges
erhverv,
bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter
den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er
afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de
følgende
4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af
en
igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før
den
skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det
indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og
med
dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab.
Skatteministeren kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som
anført før påbegyndelsen af erhvervet.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som
afholdes
til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges
erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte
erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af
skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori
de
er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved
selvstændig
erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke,
men
med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente-
og
udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af
overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt.
fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed,
hvorpå
efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan
Ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages
på
én gang.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og
lignende
driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven
om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 C.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter
lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 1. pkt. Det samme
gælder for overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters
§ 25,
stk. 1, 2. pkt.
§ 8 D.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter
til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er
ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,
administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne
eller Grønland eller en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller
politiske underafdelinger, eller for en international organisation, som er
dannet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.
§ 8 E.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter
§ 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning
og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen
benyttes
til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.
§ 8 F.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,
der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6,
samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de
fradrags-
eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til aktiviteter i
tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en betingelse for
ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter lov om godkendelse af
visse
forskningsaktiviteter på forhånd er godkendt af forskningsministeren eller
den,
der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende
aktivitet er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med
henblik på at opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der
bemyndiges dertil.
Stk. 2.
Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til
fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens
almindelige regler. Der indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke
der gives ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der
er godkendt inden udgangen af 1995.
§ 8 G.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2
a, 2 c-2 e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og
fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb
svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den
skattepligtiges
deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i
tilknytning
til den skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit,
Brite eller Race. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende
forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten
Eureka-projekt
af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt
eller
Race-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en
betingelse
for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som
virksomheden
opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra Teknologistyrelsen,
henholdsvis EU.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er
skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2
c-2
e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25
pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges
deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer
under
Nordisk Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for
Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i
EU-programmet
Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende
forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der
bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende
forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som
Eureka-projekt
af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som
EU-projekt
af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at
udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med
henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk
Industrifond
eller Europa-Kommissionen.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører ikke den skattepligtiges
adgang
til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Stk. 4.
Ekstrafradraget
efter stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til
projekter, der er godkendt inden udgangen af 1989.
Stk. 5.
Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er
afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1995.
Stk. 6.
Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere
regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af
projekter.
§ 8 H.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2
a, 2 c-2 e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a,
fradrage
gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der
anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.
Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i
landet.
Stk. 2.
Fradrag
efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks Forskningsråd for det
kalenderår,
hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse,
institution
m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser
kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8 I.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en
erhvervsvirksomhed
eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2.
Udgifter
til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en
erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen
er
medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3.
Udgifter
efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten
fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog
tidligst
i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted,
eller
afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.
Stk. 4.
Udgifter
til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en
erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det
samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Udgifter,
der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden,
kan
først fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af
erhvervsvirksomheden finder sted.
Stk. 3.
Udgifter,
der må anses for tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et
aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
Stk. 4.
Udgifter,
der er omfattet af § 8 N, kan ikke fradrages efter stk. 1-3.
§ 8 K.
20)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil
20
pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan
beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen
sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der
endnu
ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget
eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede
areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at
fredskovspligten registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet.
Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af
træer,
der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i
kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til
genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse
som
juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt
ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der
endnu
ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget
eller rydningen sker.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til
anlæg
af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og
tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i
det
indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov
om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori
udgifter efter 1. pkt. afholdes.
Stk. 4.
Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af
stk. 1-3
omregnes til kontantværdi.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på
lejet
eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for
udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1,
2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter,
der
endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren
eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller
forpagtningsforholdet ophører.
Stk. 6.
Udgifter,
der er fratrukket efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen
ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast
ejendom.
Stk. 7.
Uanset
stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og
lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov
om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L.
(Ophævet)
§ 8 M.
21)
For personer omfattet af § 7,
stk. 1, litra c og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår
arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af
§ 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke
er
indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den
ansatte,
bortset fra tilfælde, hvor de pågældende anses for hjemmehørende i en fremmed
stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst og erhverver bidragspligtig indkomst ved
beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.
Stk. 2.
22)
For personer omfattet af kildeskattelovens §
1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende
i
en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social
sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en
arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget
vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag
m.v.
som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger
m.v.
omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at
fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende
indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt
fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
14
)
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter
§ 17
b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2. og 3.
pkt.
Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2.
pkt.,
og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i, stk. 2, i
samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt
de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar
2001,
eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb
eller
udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den
skattemæssige
årsopgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår alene de
beregnede
beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning
på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 8 N.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i
forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud
efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i
forbindelse
med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der
ydes
tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.
§ 8 O.
Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er
tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller
kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.
§ 8 P.
Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst
ved
vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Af den del
af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes
60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Såfremt
bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst
efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter
forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.
Stk. 4.
Hvis den
skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses
vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private
formål.
Stk. 5.
Hvis den
skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter
skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i
stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet.
§ 8 Q.
23)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 a og 3 a-6, og stk. 6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 50
pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i
forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en
erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene
fradragsret for beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med
forskningsinstitutionen udbetaler direkte til denne. For små og mellemstore
virksomheder er der herudover fradragsret for beløb svarende til de
lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse med det konkrete
samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke fradragsret, hvis det samlede
beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge aftalen.
Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt. på i alt højst 5 mio.
kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den betaling
til
forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af virksomheden, som er
angivet i den aftale, der har været forelagt for ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling eller den, ministeren bemyndiger til at godkende
forskningsprojektet.
Efter samme vilkår er der fradrag for samfinansierede
forskerskoleaktiviteter.
Stk. 2
. Det er en
betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på
forhånd
er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den,
ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme, som afsættes på de årlige
offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen,
herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til
fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens
almindelige regler. Der er ikke fradragsret, hvis virksomheden får offentligt
tilskud, herunder tilskud fra EU, til forskningsprojektet. Der indrømmes
endvidere ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag
efter § 8 F, stk. 1, eller § 8 G, stk. 1 eller 2.
§ 8 R.
24)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er
opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige
efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen,
opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som
affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003 for nyopført fast
ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når
betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:
1)
Den skattepligtige
skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på
1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som
affattet
ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri
som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at
byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet, og at det holder sig
inden
for den tildelte andel af rammen.
2)
Den faste ejendom
skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.
3)
Den skattepligtige
skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter
modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.
4)
Den faste ejendom
skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse
efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der
fremgår af tilsagnet.
5)
Ibrugtagningstilladelse
til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet
bygetilladelse.
Stk. 2.
24)
Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, samt aktieselskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 3 A. Skattepligtige, der tillige er skattepligtige
efter
pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage et beløb svarende til det fradrag i beskatningsgrundlaget
efter pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det pågældende
indkomstår har foretaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk.
1-3,
ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1. Hvis
fradraget efter 2. pkt. beregnes på grundlag af fradraget efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 3, fradrages dog et beløb, der
ikke
tager hensyn til nedsættelsen efter § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Ved opgørelse af
fortjeneste og tab på fast ejendom omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 5 b anvender skattepligtige som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum opgjort
efter almindelige regler fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. og 3. pkt.
Stk. 3
. Ved opgørelse
af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået
fradrag
efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler
fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget
er foretaget.
§ 9.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter
i
forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de
samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.
Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6,
litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B,
stk. 3.
Stk. 2.
Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som
lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3, § 9 C, § 9 D,
§ 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller § 49, stk. 1,
§ 49
A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9
C
og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
lønmodtagere,
i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der
skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til
repræsentation
dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.
Stk. 4.
Udgifter,
der efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets anvisning
kan
fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de
samlede udgifter efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2,
fastsatte satser.
Stk. 5.
Godtgørelse, der
udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge
af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke
godtgørelse
for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og
befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal
dog
medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt
bruttoløn.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen
af
godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere
for
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Stk. 6.
Godtgørelser til
hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der
efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i
bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen.
Stk. 7.
Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med
formidlet
døgnophold omfattet af § 49 i lov om social service samt godtgørelse for
midlertidigt ophold, familiepleje og lign. efter § 91 og § 93,
stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social service,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af
godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens
§ 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold
udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 9 A.
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi
lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt
arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke
ved
indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er
fastsat
i stk. 2.
Stk. 2.
Følgende satser
kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i
stedet for de faktiske beløb:
1)
Ved rejse med
overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til
kost og småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje
satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i
lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.
2)
For turistchauffører
med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
3)
For turistchauffører
med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
4)
Ved rejser med
overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til
logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer
eller
personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder
på
luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages
afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der
anvendes
i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.
Stk. 3.
Satserne i stk.
2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af
satserne
pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk.
2,
nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.
Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til
dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct.
af
satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De nævnte grundbeløb
i
stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet
efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for
1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb
afrundes
opad til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4.
Såfremt
arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter
regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder
udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1,
beregnet for den samlede rejse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder
kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1,
kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst
anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke
anvendelse,
når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes
over en strækning på mindst 8 km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når
der
foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,
1)
når der skiftes til
en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere
arbejdsplads,
2)
når der skiftes til
et andet arbejdsprojekt eller
3)
ved
arbejdsgiverskifte.
Stk. 6.
Når
tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse
for
arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende
sidst har været på arbejdsstedet.
Stk. 7.
Rejseudgifter,
jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i
stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost
skal
ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren
afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan
lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder
med
standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages,
i
det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages
afskrivninger
i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i
forbindelse
med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.
Stk. 8.
Selvstændigt
erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt
arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan
vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for
de
faktiske udgifter.
Stk. 9.
Reglerne i stk.
1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til
medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede
medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
Stk. 10
.
25)
Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for
modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en
betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det
sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har
mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages
fradrag, i det omfang de fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet
i
§ 9, stk. 1. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
25)
Personer, der kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd
eller
modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af
stk. 1-9. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den
periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med
standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer,
der
for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det
pågældende
indkomstår.
§ 9 B.
Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a)
Befordring mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 24 måneder,
b)
befordring mellem
arbejdspladser og
c)
befordring inden for
samme arbejdsplads.
Stk. 2.
Når der er
forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har
været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny
60-dages-periode.
Stk. 3.
Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt
godtgørelsen
ikke overstiger satser, som fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler
arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for
befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage
befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med
kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører
flere
arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle
befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.
Stk. 4.
Reglerne i stk.
1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales
til
medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
§ 9 C.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem
og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som
beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved fastsættelsen af denne
takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.
Stk. 2.
Fradrag kan
dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger
24
kilometer.
Stk. 3.
26)
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med
100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet
fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den
fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2004-2006
beregnes
fradraget for befordring over 100 km med den kilometertakst, Ligningsrådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende
i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro,
Egebjerg,
Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted,
Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal,
Morsø, Nakskov, Nørre Alslev, Nørre Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager,
Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund,
Samsø,
Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg,
Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og
Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået
ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år
fra
det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den
skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er
nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage
befordringsfradrag
i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
12)
26)
Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og
med
indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som
opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en
indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002
yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk.
1-3
og 9, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr.
efter
2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr.,
som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres
efter
lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10, samt
ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2.
ledighedsdag,
der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som
frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 5.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3,
herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1
fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor,
kan
ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i
stk. 1-3
fraviges.
Stk. 6.
Modtages
hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse efter § 9,
stk. 5,
kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag
for
godtgørelsen.
Stk. 7.
Har den
skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med
offentlige
eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag
for
befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved
indkomstopgørelsen
medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3
for
den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder
også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en
aftale
om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er
valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser. 1. pkt. finder
ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse
eller
pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et
arbejdsformidlingskontor.
Stk. 8.
Medlemmer
af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke
foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med
folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort
eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv
eller andet arbejde.
Stk. 9
.
27)
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af
Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af
Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af
bil eller motorcykel, og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv
trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50
kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr.
passage
for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan
fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har
afholdt
udgiften til A/S Storebælts eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen af
forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften
fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende
har ikke fradragsret for godtgørelsen.
§ 9 D.
Godtgør
den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne
eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og
arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den
skattepligtige
kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger
2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger
normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift
opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste
offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget
befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet.
§ 9 E.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset
§ 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i
forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for
udgifterne.
Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft
uafbrudt
ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af
indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.
Stk. 2.
Som
eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en
dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til
udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne
aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af
varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset
fra medarbejdervalgte repræsentanter.
Stk. 3.
Fradraget
opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af
Ligningsrådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved
lønarbejde
i udlandet.
Stk. 4.
Den
skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren
om
karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under
udlandsopholdene.
§ 9 F.
Personer,
der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på
22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter
indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af
22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.
Beløbene
på 22.900 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives
kun
i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan
ikke
overstige sådan indkomst.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen
af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.
Stk. 3.
28)
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
§ 9 G.
Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret
har
været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved
fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele
indkomståret
og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.
Stk. 2.
Hvis
fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med
erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages
efter
§§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13
eller
efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v.,
hvis medlemskabet af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har
tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder
fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.
Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles
med
lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.
§ 9 H.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører
privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller
kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i
stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et
standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset
den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.
Stk. 2.
Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den
skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved
sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår
beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90
dage af sygeperioden.
Stk. 3.
For
indkomståret 1998 og til og med indkomståret 2001 udgør procenten 40. For
indkomståret 2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør procenten
44.
For indkomståret 2004 og følgende indkomstår udgør procenten 46.
§ 9 J.
29)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af
bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond
fradrage
2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. l, litra a, b,
d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. 1. pkt.
finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved
beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst gives endvidere fradrag på 2,5 pct., jf. dog
stk. 2, af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. l, litra a, b, d, e og g, i
lov
om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til
pensionsordninger
m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven til personer, som er
skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, forudsat de nævnte
vederlag m.v. udbetales af arbejdsgivere m.v. omfattet af kildeskattelovens §
44 eller gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 5.
Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til
0
kr. for det pågældende indkomstår.
Stk. 2
.29)
Fradraget opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 10.
Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af
ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i
bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse
eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn,
der
ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af
den
anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst.
Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige
indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren
fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning
af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets
skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1
gang
det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at
barnet
når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.
Stk. 2.
Fradragsretten
for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har
forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter
barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets
fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til
det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og
forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et
beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet
fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det
omfang, beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den
bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt.
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag
fra
den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig
hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat
selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det
offentlige.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af
separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret
efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til
bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på
bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af
22.
december 1941.
§ 11.
Bidrag
til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til
barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det
af
socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og
bidrag i anledningen af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog
ikke
til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger
for
dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning
af
konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidragsgrundbeløb.
Stk. 2.
Fradragsretten
efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige
forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det
pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige.
Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for
tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger
et
beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en
bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis
udbetalte
børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis
udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses at vedrøre
perioder,
der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår,
finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 12.
Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet
sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Udgifter
til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages,
hvis
ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse
samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige
ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med
tillæg
af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige
institutioner
indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af
yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000
kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.
Stk. 3.
Fradragsret
efter stk. 2 er betinget af, at skatteministeren har godkendt
foreningen,
stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til
at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem.
Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet.
Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er
hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige
og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære
formål,
til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.
Stk. 4.
Udgifter
til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i
form
af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten
i
stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 5.
De i
stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave
eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller
disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at
fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
Stk. 6.
Uanset
begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i
stk. 4, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag
indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den
skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan
fradrages
med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget
af,
at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets
begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling
efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 7.
30)
Udgifter til løbende ydelser, som den
skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli
1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages,
når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner,
stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det samme
gælder,
hvis institutionen m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af
disses forældre
eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en indflydelse, der er
egnet
til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og
plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 12 A.
I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af
ejendomsværdiskatteloven,
såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller
dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der
ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i
ejendomsværdiskat,
såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst
medregnes
kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til
rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller
dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene,
stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist,
efterlønsmodtager,
fleksydelsesmodtager eller er fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der
den
1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.
Stk. 2.
Den
skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til
rådighed, sidestilles med en ægtefælle.
§ 12 B.
Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende
aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i
stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der
er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens
varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over
aftaleåret.
Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det
dog
de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.
Stk. 2.
Parterne
skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en
kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i
forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af
parterne
foretagne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders
prøvelse. Er den skatteansættende myndighed for modtager og yder af den
løbende
ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den skatteansættende myndighed
for modtager efter høring af den skatteansættende myndighed for yder. Det
skal
endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en
løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, til de
skatteansættende myndigheder indsende meddelelse om den indgåede aftale,
herunder oplysning om kapitaliseringen og den efter 5. pkt. foretagne
fordeling.
Stk. 3.
Parterne,
der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo,
hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,
anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i
det
pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således
nedskrevne
saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det
indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen
bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de
skatteansættende myndigheder.
Stk. 4.
Så længe
saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det
indkomstår,
hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til
den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår
medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den
skattepligtige
indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul
eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende
ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen,
som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor
avancen
ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er
skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke
betalt
henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Stk. 5.
Så længe
saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.
I
det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det
negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan
de
i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige
indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul
eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af
yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er
ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et
beløb,
der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken
kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance
ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag
for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A eller kildeskattelovens § 33 C. I
det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum
yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen
af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har
afstået
aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke
efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det
faktisk betalte beløb.
Stk. 6.
Afstår
modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3.
pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten
til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres
der
ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens
skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved
gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 7.
Sker den i
stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den
kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og
stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.
stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.
Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller
arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 8.
Sker den i
stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne
samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de
indkomstår, hvori ydelserne betales.
Stk. 9.
Overdrager
yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen
herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende
anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages
vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig
forpligtelsen,
skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog
anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende
anvendelse, dog således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde
alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
Stk. 10.
Reglerne i
stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af
de
parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens
indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,
litra
d, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.
Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens
§ 1
eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den
kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser,
der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden
af
skattepligten.
Stk. 11.
30)
Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at
udrede
de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som
er
stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller
livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en
indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.
træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 13.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser
for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller
ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes
til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.
Stk. 2.
Fradrag
efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er
indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet
kontingentudgiften til de statslige told- og skattemyndigheder.
§ 14.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i
indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra
ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og
lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udgifter til
ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til
bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til
ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis
stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.
pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes
tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
4
og 6-10. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på
ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som
ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Tilsvarende gælder
ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9
og
10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 3.
Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang,
ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der
bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
§ 14 A.
Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b,
stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november
1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov
nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for
indbetalingsåret.
Stk. 2.
Beløb, som
udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g,
stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter
og
§ 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et
finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6.
juli
1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 14 B.
Beløb,
som den skattepligtige har indbetalt til binding efter kapitel V i lov af 14.
februar 1967 om midlertidig regulering af boligforholdene
(boligreguleringsloven), kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for indbetalingsåret.
Stk. 2.
Renter af
de i stk. 1 omhandlede beløb medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renterne kan kræves
udbetalt.
Stk. 3.
Beløb, der
frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives eller
tilbagebetales efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 2,
medregnes
ved opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det
indkomstår,
hvori beløbet kan kræves udbetalt. Beløb, der frigives efter
boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, medregnes ikke i den
skattepligtige indkomst, jf. § 14 C.
§ 14 C.
Af
beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1,
svares en afgift til statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne
beløb, afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
Stk. 2.
Afgiften
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan kræve bundne beløb frigivet.
Afgiften beregnes og indeholdes af det i henhold til boligreguleringsloven
oprettede institut og indbetales til statskassen inden 4 uger, efter at
beløbet
er frigivet. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt.
nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb
med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de
indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.
Stk. 4.
Undlader
det i stk. 3 nævnte institut helt eller delvis at indeholde afgift, er
instituttet over for statskassen umiddelbart ansvarlig for betaling af det
manglende beløb, medmindre det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed
ved iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for
statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb. Beløbene kan
inddrives
ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af skyldige skatter.
Stk. 5.
For lidt
erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige i overensstemmelse
med lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om afgiftens indbetaling til
statskassen.
§ 14 D.
De statslige told- og skattemyndigheder fører tilsyn med afgiftsberegningen
efter § 14 C.
Stk. 2.
En
afgiftsberegning efter § 14 C kan senest 3 måneder fra modtagelsen af
afgørelsen påklages til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3.
Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og
skattemyndigheders
afgørelser i 1. instans efter stk. 1 og 2. Reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse.
Stk. 4.
I øvrigt
anvendes skattestyrelseslovens regler om klage over beregninger af
indkomstskat
til staten tilsvarende.
§ 14 E.
Af den i § 14 C nævnte afgift tilfalder en tredjedel den kommune, der
efter lov om kommunal indkomstskat er skattekommune for afdøde, fallenten
eller
den akkordsøgende på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller
tvangsakkorden er indtruffet. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter
lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 2.
Såfremt
fallenten eller den akkordsøgende for det pågældende indkomstår er
skattepligtig i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,
tilfalder tredjedelen den eller de kommuner, der for det nævnte indkomstår er
berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til
bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til kommunen.
Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages efter samme
forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme regler gælder i
tilfælde af et boligselskabs likvidation.
Stk. 3.
Hvis ingen
kommune efter stk. 1-2 har krav på andel i afgiften, tilfalder
denne
fuldt ud statskassen.
§ 14 F.
Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages
bidrag
til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer,
der
er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende.
Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis
arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for
fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.
Stk. 2.
Et flertal
af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens
ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.
Stk. 3.
Bidrag til
fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12,
stk. 2.
§ 14 G.
Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten,
der
svarer til beløb, der skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter
boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om
kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes
Investeringsfond
efter boligreguleringslovens § 18 b. Beløb, der frigives efter
boligreguleringslovens § 55 a, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Renter af
beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller
boligreguleringslovens
§ 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Beløb til
vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige
indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter
boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af
beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller
boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for
skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af
skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på udgifter, der afholdes af beløb, der frigives efter
boligreguleringslovens § 55 a. Udgifter til vedligeholdelse og
forbedring
af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt
i
1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Hvis de
samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom,
som
ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og
udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i
stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af
ejendommen.
Stk. 5.
Hvis summen
af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår
overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af
ejendommen
i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige
indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens
§ 63
f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr.
419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering
af
boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medregnes i ejerens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.
Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes
dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til
forbedring
af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte
indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i
tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til
beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af
lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens §§ 18 b eller 55 a,
føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens
vedligeholdelse
og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes
Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og
udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og
boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens indestående. Det samme
gælder for beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55 a. I
denne forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at
kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om
personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter
kildeskatteordningen (CIRnr.).
§ 14 H.
(Ophævet)
§ 14 I.
(Ophævet)
§ 14 J.
(Ophævet)
§ 15.
Såfremt
den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan
dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende
indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det
omfang
det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 2.
Hvis en
skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab,
der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den
resterende
del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren
efter
reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden
ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår,
hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med
gældsnedsættelse
sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller
konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det
beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den
konverterede
fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.
Stk. 3.
Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en
skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens
gæld
(frivillig akkord).
Stk. 4.
Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af
en
fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et
selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1)
Af kreditor for
fordringen eller kreditors ægtefælle.
2)
Af et selskab, hvori
kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte
råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
3)
Af en person, som
alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
4)
Af et selskab, der er
koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
5)
Af en kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4
nævnte tilknytning til kautionisten.
6)
Af en tidligere
kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor
eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med
kapitalindskuddet.
Stk. 5.
Stk. 4
finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt
kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller
konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2,
sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet
bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med
den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne
kapitalindskud.
Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,
skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for
nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,
kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle
medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen
mellem
på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller
den
anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en
eventuel
kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det
foretagne kapitalindskud.
Stk. 6.
For
personer anvendes personskattelovens § 13 og § 13 a og
virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 7.
31)
Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v.
omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ved indkomstårets udløb
ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere
indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan
underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre
end
selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af
indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved
indkomstårets
udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af
den
samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller
ændring
af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke
nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på
tidspunktet
for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af
råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 3.
pkt.
finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen
og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller
andele
eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 8.
Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1)
renteindtægter og
renteudgifter samt fradrag efter § 6,
2)
skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
3)
udbytter efter
§ 16 A,
4)
skattepligtig
fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og
5)
de i ligningslovens
§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
Stk. 9.
Stk. 7
og 8 finder ikke anvendelse
1)
på selskaber, hvis
aktier er børsnoterede eller
2)
såfremt den i
stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af
kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og
gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom
eller stedforældre.
Stk. 10.
31)
Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1,
stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover
(moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab
(datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen),
anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i
moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af
stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i
datterforeningen
efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af
moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er
børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at
anvende
reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn.
Hvis
aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at
være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af
stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.
skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret
selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende
reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og
moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden
for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i
datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår,
hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet
efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte
periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for foreninger.
Stk. 11.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.
Stk. 12
.
32)
Begrænsningen i stk. 7,1. pkt., hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb
mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud
hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev
virksomhed
som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller
realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af
fordringer
eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.
§ 15 A.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i
egen
ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Stk. 2.
Lejeværdien kan
dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.,
for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller
nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en
huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende
huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1.
januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet
for
lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning
af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i
indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om
forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 15 B.
(Ophævet)
§ 15 C.
(Ophævet)
§ 15 D.
(Ophævet)
§ 15 E.
(Ophævet)
§ 15 F.
(Ophævet)
§ 15 G.
(Ophævet)
§ 15 H.
(Ophævet)
§ 15 I.
(Ophævet)
§ 15 J.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som
nævnt
i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for
ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige
udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder,
uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af
indkomståret.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående
prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til
realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de
til
ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige
installationer.
Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de
af
ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi
og
den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4.
Deltagere i et
fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan bortset fra
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til
bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke
fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de
ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne
værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 K.
For
bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om bygningsfredning
og
bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en bygning, kan
der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af det
indkomstår,
hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, jf. dog stk.
3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages fradrag efter 2. pkt.,
i
det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen).
1.-3.
pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en
udlejningsejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3
og 4.
Stk. 2.
I det omfang
ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har
kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af
fredningen fortsat fratrække sådanne udgifter, som er afholdt inden
ophævelsen
af fredningen. Ejeren kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage
fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden
(klimaskærmen) ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori
fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår.
Stk. 3.
33)
Det er en betingelse for fradrag efter stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at bygningen er udpeget som bevaringsværdig,
jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 17
og
§ 19.
Stk. 4.
For ejendomme
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de
faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der
benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er
nævnt
i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
§ 15 L.
(Ophævet)
§ 15 M.
(Ophævet)
§ 15 N.
(Ophævet)
§ 15 O.
Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes
som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Bundfradraget
kan
dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan
endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er
forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter
1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for
hele
indkomståret.
Stk. 2.
Ejere, der ikke
anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse
af
indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om
delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel
2
samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med
så
stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede
afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af
året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for
udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb
efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag
efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P.
Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til
beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger
anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som
leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk.
1,
nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5.
pkt.
For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af
handelsværdien, jf. § 4 a, stk. 4, 2. pkt., i ejendomsværdiskatteloven. For
fremlejere,
andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje
eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2.
Lejere, der
fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere
i
private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og
andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne
den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1,
3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere,
andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller
ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del
af
den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige
udgifter
og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med
fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.
Stk. 3.
Lejere og
ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1
eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som
nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog
ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan
den
pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1
eller 2.
§ 16.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden
for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i
stk. 3-13
vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien
af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf.
statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt
arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af
eller
medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre
kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Udgifter
til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis
at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende
telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter
reglen
om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for
lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3.
34)
Den skattepligtige værdi af de i stk. 1
omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af
stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den
skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af
varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i
sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger
avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i
overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun,
hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v.
overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens
§ 20. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger
grundbeløbet,
beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden
hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved
beregningen af, om grundbeløbet er overskredet:
1)
Fri bil, fri
sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
2)
Fri kost og logi, når
værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte
normalværdier.
3)
Fri telefon, herunder
arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. dog stk. 13. Ved fri telefon
forstås,
at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at
arbejdsgiveren
fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den
skattepligtiges
telefonudgifter.
4)
Fri helårsbolig,
personalelån, samt tv- og radiolicens.
Stk. 4.
35)
Den skattepligtige værdi af en bil, der er
stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den
del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.
Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der
er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering,
opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er
foretaget,
og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter
til
75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter
første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden
berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens
købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen
af
biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes,
som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil
efter
3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den
skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke
har
været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til
rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,
benyttes
privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter
reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om
ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for
skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt
udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7.
pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb,
der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af §
4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun
anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse
efter
§ 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret
første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9. pkt. ikke
anvendelse
på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge
merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
Stk. 5.
Den
skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af
ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor
der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før
rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets
øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er
stillet
til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
sommerboligen
til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere
direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den
skattepligtige
værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3.
pkt.,
eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt
sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre
ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som
ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i
perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med
ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt.
nedsættes
med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.
Stk. 6.
Den
skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens
anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et
ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den
pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er
stillet
til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi
ligeligt.
Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden
stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er
omfattet
af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke
anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til
rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år,
heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder
heller
ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et
ansættelsesforhold
stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere
lystbåde
eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf
at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller
medarbejderen
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende
beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges
betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 7.
Den
skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til
udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at
bebo
under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i
forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den
skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt.
kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den
ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende
arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af
160.000
kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr.
svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til
rådighed.
Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 8.
Den
skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har
pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo
under
ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter
1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 9.
Stk. 7 og 8
omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et
ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder
med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes
den
skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10.
pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr.
1.
oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller
anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter
anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i
indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes
kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på
bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven
eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie,
skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold
til
senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter
vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt.,
eller
§ 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den
ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger
skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis
arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver
m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har
væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra
ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er
højest.
Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af
beregningsgrundlaget
efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og
3
pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der
skulle
have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af
ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter,
som
afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.
Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges
betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt.
finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er
omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.
Stk. 10.
Værdien af
helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af
hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes
ikke.
Stk. 11.
Værdien af
sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt
i
stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse
med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.
Stk. 12. Værdien af
helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør,
der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.
Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos
arbejdstageren kan i denne forbindelse anses som tilbehør. I det omfang
arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør
til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr.
årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt. er
betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at
stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt
arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af
udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til
erhvervelse
eller leje af hard- og software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering
af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren samt
arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte
arbejdstager, som får computer med tilbehør stillet til rådighed.
Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag efter 3. pkt. gælder dog
ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret
arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har
arbejdstageren
kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et beløb svarende
til
50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det
eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været
til
rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det
antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.
Stk. 13.
Værdien af
helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation
via
en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når
arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.
§ 16 A.
36)
Ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af
selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af
friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Dog henregnes udlodning af
likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det
omfang
udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2, for
tiden
fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Skatteministeren kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en
nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er
under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1.
Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter
de
almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier
m.v.
Stk. 3.
Finder
udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted
forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan
skatteministeren tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke
skal
medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige
omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for
almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af
fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.
Stk. 4.
Udlodninger
af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens
§ 12,
stk. 3, er skattefri for modtageren.
Stk. 5.
Udlodninger
fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er
skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne
modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden
gælder
dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens
§ 13.
Stk. 6.
37)
Den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på
den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3,
nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-4. pkt., stk. 5, nr.
1
og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. pkt.
Stk. 7.
Uanset
stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter
§ 16 C, stk. 5, nr. 3.
Stk. 8.
Gevinst fra
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af
en
udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den
skattepligtige
indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen
på
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig
forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6. Procentantallet udgør
100 med tillæg af én for hvert år, hvori foreningen har ejet aktien, dog
mindst
110.
Stk. 9.
Uanset
stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse
i
anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000
kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis
anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud
eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og
med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt.
finder
ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis
kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet
forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for
beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun
anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den
nominelle
værdi af de annullerede anparter.
Stk. 10.
En
hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,
der
modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en
sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt
sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter
reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog
ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til
rådighed
for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste
pkt.
Stk. 11
.37)
Ti1 udbytte medregnes udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne
eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en
investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og
som
ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.
Stk. 12
.
38)
Ved et selskabs annullering af egne aktier
fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier
forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet
beholder. Den del af anskaffelsessummen, der henføres til de annullerede
aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab, når selskabet
efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet lagerprincippet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, udgår de annullerede aktiers
kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets
beholdning
af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som
er
erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele
selskabets
beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt
mellem
de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af
egne
aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets
begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.
§ 16 B.
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer,
herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer
til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes
afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette
gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan tilbagesælges til
selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke
er
hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4.
Stk. 2.
Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at
afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller
tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste
eller
tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det i stk. 1 nævnte
selskab.
Stk. 3.
39)
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved
afståelse af investeringsbeviser.
Stk. 4
.39)
Stk. l finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier
til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af
stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget
er
omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer i
forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen
sker.
Stk. 5.
39)
Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og
selskaber
efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens
§ 12, stk. 3, skattefri for modtageren.
§ 16 C.
Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen
for
indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der
mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb
(minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at
foretage en sådan udlodning. En udloddende investeringsforening kan undlade
at
foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af
investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan
endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud
deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som
følge
af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles forholdsmæssigt mellem de
indkomstarter, hvoraf der udloddes. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal
udloddes, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.
Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører.
Stk. 2.
40)
Minimumsudlodningen udgør summen af
indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for
tab og udgifter efter stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige
status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra
indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.
Stk. 3.
I
beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:
1)40)
Indtjente renter og løbende ydelser, begge
fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af
værdipapirer.
2)40)
Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket
indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og
afståelsessummer
efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte
ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 9.
3)
Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16.
4)40)
Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med
en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens
§ 38, jf. § 14, og gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens
§ 6.
5)
Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle
kontrakter
efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og
§ 32, stk. 2 og 3.
6)
Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens
§ 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk. 2.
7)
Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens
§ 6.
8)
Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9)40)
Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket
indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og
afståelsessummer
efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte
ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ville være omfattet af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6, for skattepligtige
personer.
10)
Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14,
fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det
omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.
Stk. 4.
40)
I det samlede nettobeløb efter stk. 3,
nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens
§ 16. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
8,
gælder dette dog ikke fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af
foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen
også
er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse
af
beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet
af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er
fradragsberettiget efter aktieavancebeskatnings lovens § 2 d, stk. 4. Et
negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter
stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter
fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5.
40)
Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage
udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et
eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter
1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter
1)
stk. 3, nr. 1-8,
nedsat efter stk. 4, l.-3. pkt.,
2)
stk. 3, nr. 9, nedsat
efter stk. 4, 4. pkt., og
3)
stk. 3, nr. 10,
nedsat efter stk. 4, 5. pkt.
Stk. 6.
Er det
samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt,
kan
dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved
opgørelsen
af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun
fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere
indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag
fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.
Stk. 7.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en
pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger
§ 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige
udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.
Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset
afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter
erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages
efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4.
Stk. 8.
40)
Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og
udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i
betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings
udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og
udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter
emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen. Forøgelse
af
tab sker dog ikke, såfremt foreningen er omfattet af selskabsskattelovens §
1,
stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår.
Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne
sammenhæng for et medlem.
Stk. 9.
Ved indløsning
af investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6,
indtil
indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en
udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen.
Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem
den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi
af
alle andele inden indløsningen.
Stk. 10.
Beløb efter
stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag
ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller
indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med
foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.
§ 16 D.
Bestemmelserne
i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab,
der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra
nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og
§ 5 a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt
om
fortjeneste og tab på de nævnte værdipapirer.
§ 16 E.
(Ophævet)
§ 16 F.
(Ophævet)
§ 16 G.
Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings
opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin
skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til
ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens
§ 24.
§ 16 H.
Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal
den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis
1)
selskabets samlede
udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af
satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 4,
for det pågældende indkomstår og
2)
selskabets
CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9, for samme
periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort
efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra
skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet,
eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er
hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig
indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte
eller indirekte ejerandele.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med
nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af
disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab
som
nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have
væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte
eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som
nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Stk. 3.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende
anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres
indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal
medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens
§ 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 4.
For
skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.
omfattet
af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke
overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten
i
selskabet.
Stk. 5.
Har den
skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne
bestemmelse,
kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen
af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat
som
følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst
efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og
mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som
ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4,
medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.
§ 17.
Renter
af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det
omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over
for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller
lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier.
Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 17 A.
3)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af
skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved
henstand efter § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 2.
Renter af
lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for
visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme
gælder
renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.
Stk. 3.
Renter af
boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til
pensionister
eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
§ 17 B.
3)
Beløb, der udbetales efter lov om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme § 29 A medregnes ikke ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til
ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.
§ 17 C.
Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i
øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens
§ 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 17 D.
Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti
efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af
pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 17 E.
41)
Penge- og realkreditinstitutter m.v., der er
omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, og
finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt
at
anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, skal betale en afgift til
statskassen af saldoen på instituttets m.v. hensættelseskonto pr. l. januar i
afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling.
Stk. 2
. Ved
hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar
samlet er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de
regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til
reglerne
i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7.
Stk. 3.
Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som halvdelen af
markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med 100, idet satsen opgøres
med
to decimaler. Som markedsrente anvendes den beregnede gennemsnitsrente den 1.
januar, jf. kursgevinstlovens § 38. Told- og Skattestyrelsen offentliggør
årets
afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.
Stk. 4.
Reglerne i
opkrævningsloven om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf
m.v. finder med de i stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.
Stk. 5.
41)
Instituttets m.v. årsregnskab for regnskabsåret forud for afgiftsåret og
instituttets
m.v. specifikation af hensættelseskonto for udlån og garantier for
regnskabsåret forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og
afgiftens størrelse skal indsendes til de statslige told- og
skatteforvaltninger senest den 30. juni i afgiftsåret. Afgiften forfalder til
betaling den 1. juli i afgiftsåret med seneste rettidig betalingsdag den 15.
i
forfaldsmåneden.
Stk. 6.
41)
De statslige told- og skatteforvaltninger skal genoptage en afgiftsberegning,
når den afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret
afgiftsberegning.
§ 18.
Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i
tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der
overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.
Stk. 2.
Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende
præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi
ikke
er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.
§ 18 A.
(Ophævet)
§ 18 B.
(Ophævet)
§ 18 C.
(Ophævet)
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
(Ophævet)
§ 21.
(Ophævet)
§ 21 A.
(Ophævet)
§§ 22-26.
(Ophævet)
§ 27.
(Ophævet)
§ 27 A.
Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag
for
afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret
til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller
af
vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende
(knowhow), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i
afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de
vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det
pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år,
hvori
de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at
den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow,
eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.
Stk. 2.
Det samme
gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt
i
stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
§ 27 B.
42)
Den skattepligtige del af tilskudsbevillinger
til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i
indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, skal mod behørig dokumentation
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de
indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige
anmoder
om det. Anmodningen skal være indgivet til den regionale told- og
skattemyndighed senest den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en
tilbagekaldelse
af en eventuel klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over
spørgsmål vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1.
pkt.
Den regionale told- og skattemyndighed skal orientere skatteankenævnet eller
Landsskatteretten om den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan
tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering senest en måned fra
modtagelsen af de som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.
Stk. 2
. Der ydes en
godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning
skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i
lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. i sager som nævnt i
samme lovs § 33 D vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt
i
stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har faet fuldt medhold
eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med
godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af kapitel 3 A i
lov
om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelse efter 1.
pkt.
skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter, hvortil der
ydes
godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde
de
krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33 G i lov om
skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal indgives
til
den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3
. Modtagere af
tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af
tilskudsbevillingen
har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi, kost og
småfornødenheder
efter de regler og under de betingelser, som for de pågældende indkomstår
gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages fradrag, i det omfang
udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat efter reglerne i § 7 K,
ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket
skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af
skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den
regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk.
1.
§ 27 C.
(Ophævet)
§ 27 D.
(Ophævet)
§ 27 E.
Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller
udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori
afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et
aktie-
eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde,
og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte
selskab.
Stk. 2.
Den
skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal
medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden,
jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan
ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives
oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Ved
afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til
afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori
afståelsen sker.
Stk. 4.
Ophører den
skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af
fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller
Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
indkomstskattepligten
ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.
§ 28.
12)
For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder
beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det
tidspunkt,
hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende
gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier,
der
modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er
valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som
vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt
vedkommende
betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi
opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne
købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i
1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den
ansatte
m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere
aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at
det
selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten
eller
tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et
selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk.
2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen
sker
på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den
modtagne
køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter
§ 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2
. Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til
aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,
hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en
betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det
selskab,
der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3
. Er der ydet
køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i
øvrigt
efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de
hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der
svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på
udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten
udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det
selskab,
hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten
henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Stk. 4
. Ophører den
skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig
indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller
Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af
skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller
tegningsrettens
værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 5
. Ophører den
skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
eller
kildeskattelovens § 2, stk. l, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt.,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens
eller
tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 6
.
43)
Den skattepligtige kan efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og
arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.
Stk. 7
.43)
Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er
indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for
disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på
grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til
omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er
indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere
udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til
skattemyndighederne.
Stk. 8
.43)
Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er
indtrådt
skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og
arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og
arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen
m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne inden
selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives
meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb.
Stk. 9
.43)
For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk.
4
eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder
pligten
til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter,
der
ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende
købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet
beskatningen
ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller
tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale
skat
og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 10
.43)
Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder
pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9,
tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 11
.43)
Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller
tegningsretter
er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H, stk. 6.
§ 28 A.
12)
(Ophævet)
§ 28 B.
12)
(Ophævet)
§ 28 C.
12)
(Ophævet)
§ 29.
Har
en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf
nogle
ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal
virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter
skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og
renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne
vedrører.
Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de
pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Det fælles
skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Ligningsrådet tillader
anvendelsen af et andet regnskabsår.
Stk. 3.
Det fælles
skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den
skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for
afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har
afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.
Stk. 4.
Ejere af
vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P,
stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i
stk. 1.
§ 30.
44)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt
begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder
behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til
tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor
eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller
andre
rusmidler, jf. dog stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at
arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandlingen.
Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af
udgifter
i forbindelse med medarbejderens behandling, eller såfremt medarbejderen har
tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter
hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra
arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.
Stk. 2
.44)
Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af
arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1. pkt.,
er
begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1.
behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital,
klinik og lignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen
ved
et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, 2. og 3
pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over
den nævnte periode.
Stk. 3.
44)
Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes
som
led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens
medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes
samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter
generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Stk. 4.
44)
Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2.
pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for
ydelser til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler
er
dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til
kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig
erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,
hvis
kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at
medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser
hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog
har
autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet,
tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 5.
44)
Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1,
3.
pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt,
eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre
rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4, 2. pkt. For
behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget
af,
at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal
opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6.
44)
Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling, som i tilfælde, hvor
virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1, gives
til
personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt
til
personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget
og
kommunalbestyrelser. Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 gælder tilsvarende
for ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,
pensionskasse eller lignende.
§ 30 A.
45)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger af en
ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager
en
del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter
reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er betinget af, at
1)
den person, som
sundhedsbehandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en
personlig
arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og
2)
eventuelle
medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,
bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10,
12
eller 13, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle
personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den
selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med
skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, jf. § 30. Hvis der
efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den
selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende
anciennitetskrav.
Stk. 2
. Fradragsretten
efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet
behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser
hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende
behandling,
til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug af medicin,
alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3. Hvis den selvstændigt
erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i
forbindelse med sådan behandling og der for eventuelle medarbejdere i
virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3. pkt.,
er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en
virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den
selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle omfattet af
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive
omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. pkt.,
forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes
vedkommende er omfattet af forsikringen.
Stk. 3
. Fradragsretten
for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling
omfattet
af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6
måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse
på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for fradragsretten for
forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af forsikringen ud
over
den nævnte periode.
Stk. 4
. Det er en
betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger en
lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling af
misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af, at
der
foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for
behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er alene
betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der
har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i
udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for
behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det
endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter
dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende
kvalifikationer.
Stk. 5
. Det er en
betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt.,
at
det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling,
der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt eller, for så
vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt
kiropraktorbehandling, opfylder kravene i henholdsvis stk. 4, 2. og 3. pkt.
For
behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget
af,
at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal
opfylde kravene i stk. 4, 4. pkt.
Stk. 6
. Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad
driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den anden
ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5.
§
30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 31.
46)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser
og
kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde
i
øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til
dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes
ligeledes
ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder
ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er
valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,
samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller
pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som
personer
modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra
Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk.
3, der ydes af et uddannelsessted til personer, der deltager i uddannelse
efter
lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende gælder for tilskud til
deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU),
samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til
voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4,
jf.
stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 2.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter
for modtageren.
Stk. 3.
Følgende ydelser
medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:
1)
Skole- eller
deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort
til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren
m.v.,
jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende
lovgivning.
2)
Ydelser til dækning
af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
3)
Godtgørelser til
dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.
4)
Befordringsgodtgørelser,
såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4.
Udgifter til
logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren m.v.,
jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem bopæl og
uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på
sin
sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer
mindst
24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for
sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på uddannelses- eller
kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til
kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet
på
uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf.
stk. 1, skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages
på
uddannelses- eller kursusstedet.
Stk. 5.
Der kan for
befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet
eller
kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller
kursusstedet
i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej udbetales en
befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som Ligningsrådet
fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende gælder for befordringen mellem
uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller
kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske
udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten
adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring med
offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse
efter
1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen,
hvor
der er adgang til fri befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten
modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning,
medregnes
udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har
den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter
§
9 B til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der
ikke senere overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i
forbindelse med samme uddannelse eller kursus.
Stk. 6.
Udgifter
omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan
ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette følger af
skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31 A.
(Ophævet)
§ 32.
(Ophævet)
§ 32 A.
(Ophævet)
§§ 32 B og 32 C.
(Ophævet)
§ 32 D.
Skatteministeren fastsætter regler om:
1)
Optagelse af mandtal
over skattepligtige personer og dødsboer.
2)
I hvilken kommune en
skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til
statsskat.
3)
Indgivelse af
selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning
m.v.
af skat i følgende tilfælde:
a)
Hvor der for en
person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.
b)
Hvor en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
c)
Vedrørende dødsboer.
4)
(Ophævet)
§ 32 E.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 32 F.
Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester
omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40
bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den
skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet
gældende ved dansk domstol.
§ 33.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og
opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller
ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og
amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal dog ikke
kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet
mellem
den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten
og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af
indkomsten.
Stk. 2.
Såfremt der
med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst
til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et
større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3.
47)
Når et indskydende selskab, der er
hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller
tilførsel
af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som
er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, til et
modtagende
selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske
beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter
stk. 1
og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den
medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende,
med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet
af direktiv 90/434/EØF.
Stk. 4.
47)
Hvis et selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5,
stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver
og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende
stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding
i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted
eller
den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.
Stk. 5.
47)
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede
selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan
alene
fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos
sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes
i
de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle
dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Vælger et sambeskattet
selskab,
der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige
indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte
samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske
skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk.
1.
Stk. 6.
47)
Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af
§ 33 A eller § 33 C.
Stk. 7.
47)
Fragtskat betalt til en fremmed stat, som
overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat,
jf.
stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende
indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere
år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke
overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske
indkomst.
Sidstnævnte fragtskat fradrages først.
§ 33 A.
Har
en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under
ophold
uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end
nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,
ferie
eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet
lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede
indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan
henføres
til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte
6-måneders-periode
anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden for
riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet
af
6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende
anvendelse
på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt
betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2.
48)
Stk. 1 finder ikke anvendelse for
lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk
offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager
ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A.
Stk. 3.
Har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den
danske
stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten
til
indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb,
der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for
personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller
anden
dansk offentlig myndighed.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.
Stk. 5.
Stk. 1-4
finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2.
§ 33 B.
(Ophævet)
§ 33 C.
Har
en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet
lønindkomst ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det
beløb,
der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et skib er et dansk skib,
afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.
Stk. 2.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2.
§ 33 D.
Overskud eller underskud i et fast drifssted i en fremmed stat behandles
efter
reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af
overskud i det faste driftssted efter eksemptionsmetoden, jf. dog stk. 5
og 6. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en
fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste
driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted.
Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og
indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Ved
eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den
del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste driftssted og
den
samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten uanset
størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat.
Stk. 2.
Har en
person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst
foretaget
fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i
efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste
driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et
beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende
indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et
beløb
svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et
beløb
svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb
svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes
ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.
Stk. 3.
Har en
person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat,
kan
dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det
omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste
driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen
efter
stk. 2 eller dette stykke.
Stk. 4.
Reglen i
stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i
stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det
omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere
indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved
anden
virksomhed i samme indkomstår.
Stk. 5.
Afhændes et
fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller
Grønland til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5,
stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års
overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette
gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes. Stk. 1, 2.-4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Stk. 5
finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3.
pkt., overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det
overdragende
selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste
driftssted efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I
så
fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af
senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos
det
erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis
selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31.
Stk. 7.
Eventuelt
underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved
opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste
driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen
med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol
over,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast
ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et
hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 8.
Stk. 2
finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer
efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted
efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det
modtagende
selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige
regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning
efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.
Stk. 9.
Hvis et
overskud har medført beskatning i henhold til § 33 E, stk. 9, 4.
pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.
§ 33 E.
49)
Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden
har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige
indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes
moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det
indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere
selskaber
fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet.
Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber,
og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende
selskaber.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk
sambeskattet selskab afhænder aktier eller anparter i selskaber, hvor det
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
eller helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab
m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke,
hvis
samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen,
jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende
selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så
fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.
Stk. 3.
50)
Hvis sambeskatningen ophører som følge af
salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne
selskaber
m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke længere har
bestemmende
indflydelse i det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som
følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets
virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende
til
den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af
virksomhed
og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved
udløbet
af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb
svarende
til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab
i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden. Ved bestemmende indflydelse
forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte
eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne.
Stk. 4.
Underskud,
som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet,
efterhånden
som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab
medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed
koncernforbundne
selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis
moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes
i
Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske
selskab,
sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer
medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.
Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk
beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33
D.
Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og
3.
Stk. 5.
50)
Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 og 4,
medregnes
ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis
moderselskabet
alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør
af sambeskatning igen opnår bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab.
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50
pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Stk. 6.
51)
Hvis moderselskabet ophører med at være
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende
i
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.
Hvis et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4,
ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis
et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, efter bestemmelserne
i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, medregnes et beløb svarende til
genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af
sambeskatningsindkomsten for det sidste indkomstår under sambeskatningen.
Tilsvarende gælder, hvis moderselskabet eller et søsterselskab ophører med at
være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Ophører
en
sambeskatning mellem søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4,
som følge af et søsterselskabs udtræden af sambeskatningen, medregnes et
beløb
svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet. Omkvalificeres et
selskab efter selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, og opretholdes
sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31, sker der ikke genbeskatning
som følge af omkvalificeringen.
Stk. 7.
Stk. 1-6
finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i
fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende her i landet
og det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning
efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres
genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i det
modtagende selskab.
Stk. 8.
Stk. 1-5
finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber omfattet af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 fusionerer og underskud efter udenlandske
regler
overføres til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det
modtagende selskab.
Stk. 9.
Stk. 1-8
finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der
har
været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne
periode.
Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et
udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et fast driftssted
fra
et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6. Det
genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig
indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet.
Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast
ejendom
omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal lempe
dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1,
sker
genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Stk. 10.
Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse, når et
moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven og aktierne i et
udenlandsk sambeskattet datterselskab som led i spaltningen overføres til et
modtagende selskab, som er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse,
at
det udenlandske selskab efter spaltningen sambeskattes med det modtagende
selskab efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres
genbeskatningssaldoen på det udenlandske sambeskattede selskab i det
modtagende
selskab. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk
sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med moderselskabet som
følge af, at aktier i et sambeskattet datterselskab som led i spaltningen
overføres til det modtagende selskab.
Stk. 11.
Skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1. pkt., ikke finder anvendelse, når
et moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven og et udenlandsk
sambeskattet selskab i den forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver
til et udenlandsk selskab, der er sambeskattet med det modtagende selskab
efter
reglerne i selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud
i
det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende
selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på det overdragende
selskab i det erhvervende selskab.
Stk. 12.
Stk. 10 og 11
finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et moderselskab
efter reglerne i fusionsskatteloven.
§ 33 F.
Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat enten i henhold til
reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en
med
fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse
af
dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra
udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst,
jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Udgifter,
der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst,
skal
fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt en
eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer
m.v.,
skal renteudgifter m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse
hermed
ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.
§ 33 G.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet
af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været
hjemmehørende
i udlandet, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter
ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke
eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som
det
udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der
ligger
til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i
skat
af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de
beløb,
der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende
selskab
og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været
beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 2.
Såfremt der
med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes
større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
§ 33 H.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond
m.v.,
der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved
virksomhed
her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder
underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor
en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de
samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er
omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende
bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra,
overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der
ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet
forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Stk. 2.
For en
person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder
reglerne
i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i
virksomhedsordningen.
§ 34.
Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges
til
at afholde de dermed forbundne omkostninger.
Skatteministeriet, den 7. oktober
2004
Kristian Jensen
/Birgitte Christensen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003 og
2003-2004. Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere
vedtagne
ændringer af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i
folketingsåret 2001-2002, findes i lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september
2002.
2)
§ 2, stk. 2 og 4, er ændret ved lov nr. 232 af 2. april 2003. Ændringerne
trådte i kraft den 4. april 2003 og har virkning fra og med indkomståret
2003,
jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 232 af 2. april 2003. § 2, stk. 1 og 2, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov
nr. 458 af 9. juni 2004.
3)
Ophævelsen af § 4A, ændringen af § 17A, stk. 1, og ophævelsen af § 17B, stk.
1,
hvorefter stk. 2 er blevet stk. l, trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. §
19,
stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelserne og ændringen har virkning
for
ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den l.
januar 2004 eller senere, jf. § 19, stk. 4, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
4)
§ 5, stk. 4, som affattet ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 trådte i
kraft den 1. januar 2004, jf. § 375 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.
5)
Indsættelsen af § 6 B trådte i kraft den 1 l. juni 2004, og har virkning fra
den 1. januar 2004, jf. § 8, stk. 1 og stk. 11, i lov nr. 457 af 9. juni
2004.
6)
§ 7 er ændret ved lov nr. 1064 af 17. december 2002. Loven trådte i kraft den
1. januar 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1064 af 17. december 2002. § 7,
nr.
26, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1064 af 17. december 2002, trådte
i
kraft den 1. januar 2003, og har virkning for eget arbejde m.v., der udføres
den 1. januar 2003 eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1064 af 17.
december 2002.
7)
§ 7, nr. 1, er ændret og § 7, nr. 28, er indsat ved lov nr. 1163 af 19.
december 2003. Loven trådte i kraft den 23. december 2003 og har virkning for
indkomståret 2003 og senere indkomstår, jf. § 2, i lov nr. 1163 af 19.
december
2003.
8)
§ 7, nr. 9, er ændret ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, som trådte i
kraft
den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.
Ændringen har virkning fra og med den 1. juli 2003, jf. § 2, stk. 2, i lov
nr.
1161 af 19. december 2003. § 7, nr. 9, er tillige ændret ved lov nr. 222 af
31.
marts 2004, som trådte i kraft den 2. april 2004, jf. § 3, i lov nr. 222 af
31.
marts 2004.
9)
§ 7, nr. 27, er indsat ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, som trådte i
kraft den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december
2003.
§ 7, nr. 27, har virkning fra og med den 9. oktober 2003, jf. § 2, stk. 3, i
lov nr. 1161 af 19. december 2003.
10)
Ændringen af § 7A, stk. 1 og 2, og ophævelsen af § 7A, stk. 4 og 5, hvorefter
stk. 6 og 7 er blevet stk. 4 og 5, samt ændringen af § 7A, stk. 7, som er
blevet stk. 5, trådte i kraft den 31. maj 2003, jf. § 17, stk. l, i lov nr.
394
af 28. maj 2003. § 7A, stk. 1, er tillige ændret ved lov nr. 151 af 15. marts
2004. Ændringen trådte i kraft den 17. marts 2004, og har virkning fra og med
indkomståret 2004, jf. § 5, stk. 1 og 3, i lov nr. 151 af 15. marts 2004. § 7
A, stk. 1, er endvidere ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ændringen
trådte i kraft den 2. april 2004, og har virkning for skattepligtige, hvis
skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004
eller senere, jf. § 12, stk. 1 og 2, i lov nr. 221 af 31. marts 2004. § 7 A,
stk. 1, er endelig ændret ved lov nr. 457 af 9. juni 2004. Ændringen trådte i
kraft den 11. juni 2004, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 9. juni 2004.
11)
§ 7 F, stk. 1, nr. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den l.
januar
2004, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 1235 af 27. december 2003.
12)
§ 7 H er indsat, § 9 C, stk. 4, er ændret, § 28 er nyaffattet og §§ 28 A, 28
B
og 28 C er ophævet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Loven trådte i kraft den
31. maj 2003, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 394 af 28. maj 2003. Indsættelsen
af
§ 7 H, ændringen af § 9 C, stk. 4, og ophævelsen af §§ 28 A, 28 B og 28 C,
har
virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der
tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog § 17, stk. 6, i lov nr. 394
af
28. maj 2003. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier,
der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler,
herunder
reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C, fortsat anvendelse, jf. § 17, stk. 2, i
lov nr. 394 af 28. maj 2003. I § 17, stk. 6 og 7, i lov nr. 394 af 28. maj
2003
er bestemt følgende: »
Stk. 6.
For
aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt
før
den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de
modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den
ansatte
og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at
reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal
finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages
for
det kalenderår, hvor aftalen er indgået.
Stk.
7.
Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de
aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse
aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne
ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier,
køberetter eller tegningsretter.«
13)
§ 7 K, stk. l, er ændret, § 7 K, stk. 3, 4 og 10, er ophævet, hvorefter stk.
5-9 er blevet stk. 3-7, og § 7 K, stk. 9, som er blevet stk. 7, er ændret ved
lov nr. 1161 af 19. december 2003. Loven trådte i kraft den 1. januar 2004,
jf.
§ 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.
14)
§ 7 L, stk. 2, og § 8 M, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft
den 1. januar 2004, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 421 af 10. juni 2003.
15)
Ændringen af § 7 O, stk. 1, nr. 1, og ophævelsen af § 7 O, stk. 1, nr. 5,
trådte i kraft den 23. december 2003, og har virkning for indkomståret 2003
og
senere indkomstår, jf. § 2, i lov nr. 1163 af 19. december 2003.
16)
§ 7 O, stk. 1, nr. 4, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 19.
december 2002, jf. § 5, i lov nr. 1062 af 17. december 2002.
17)
§ 7 X er indsat ved lov nr. 1089 af 17. december 2002. Loven trådte i kraft
den
1. januar 2003, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1089 af 17. december 2002. § 7 X i
den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. § 6, stk. 1,
i
lov nr. 490 af 9. juni 2004.
18)
§ 7 Y er indsat ved lov nr. 464 af 9. juni 2004. Skatteministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 464 af 9.
juni
2004. Pr. den 18. august 2004 var dette tidspunkt endnu ikke fastsat. Loven
har
virkning fra den l. januar 2005, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 464 af 9. juni
2004. Dog har § 7 Y virkning fra den 1. januar 2003, for så vidt angår
værdien
af vederlagsfrit tildelte sildekvoter, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 464 af 9.
juni 2004.
19)
§ 8 A, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004,
og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 2, i lov nr. 459 af 9.
juni
2004.
20)
§ 8 K, stk. l, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004,
jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
21)
§ 8 M, stk. l, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004,
og har virkning for indkomst erhvervet fra og med den l. juli 2004, jf. § 5,
stk. 1 og 2, i lov nr. 468 af 9. juni 2004.
22)
§ 8 M, stk. 2, er ændret ved lov nr. 442 af 10. juni 2003. Loven trådte i
kraft
den 12. juni 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 4, i
lov
nr. 442 af 10. juni 2003. § 8 M, stk. 2, er tillige ændret ved lov nr. 302 af
30. april 2004. Loven trådte i kraft den 2. maj 2004, og har virkning fra og
med indkomståret 2004, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 302 af 30. april 2004.
23)
§ 8 Q som affattet ved lov nr. 269 af 8. maj 2002 trådte i kraft den 11. maj
2002 og har virkning for aftaler om samfinansierede forskningsprojekter
indgået
i indkomstårene 2002 og 2003, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 269 af 8. maj
2002. § 8 Q, stk. 1 og 2, er nyaffattet ved lov nr. 289 af 27. april 2004.
Ministeren for videnskab, teknologi og forskning har i medfør af lovens § 2,
stk. 1, bestemt, at loven træder i kraft den 15. maj 2004, jf. bekendtgørelse
nr. 340 af 10. maj 2004. Loven har virkning for aftaler om samfinansierede
forskningsprojekter, der indgås i indkomstårene 2004, 2005 og 2006, jf. § 2,
stk. 2, i lov nr. 289 af 27. april 2004.
24)
§ 8 R er indsat ved lov nr. 1060 af 17. december 2002. Loven trådte i kraft
den
1. januar 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 3, i lov
nr.
1060 af 17. december 2002. § 8 R, stk. 1, og § 8 R, stk. 1, nr. 1, er ændret
ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. §
6,
stk. 1, i lov nr. 490 af 9. juni 2004. § 8 R, stk. 2, er ændret ved lov nr.
457
af 9. juni 2004. Ændringen trådte i kraft den 1 l. juni 2004 og har virkning
for indkomståret 2004 og senere indkomstår, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 457 af
9. juni 2004.
25)
§ 9 A, stk. 10, som affattet ved lov nr. 1064 af 17. december 2002, trådte i
kraft den 1. januar 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1064 af 17. december
2002.
§ 9 A, stk. 10, som affattet ved lov nr. 1064 af 17. december 2002, blev
ændret
ved lov nr. 1161 af 19. december 2003. Ændringen trådte i kraft den l. januar
2003, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003. § 9 A, stk. 10,
som
affattet ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, er blevet stk. 11, idet § 9
A,
stk. 10, i den her anførte affattelse er indsat ved lov nr. 463 af 9. juni
2004, som trådte i kraft den 1 l. juni 2003, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 463
af
9. juni 2004. § 9 A, stk. 10, i den her anførte affattelse har virkning fra
og
med indkomståret 2003. For modtagere af tilskudsbevillinger til forskning,
der
administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomståret 2002,
har § 9 A, stk. 10, i den her anførte affattelse, dog virkning fra og med
indkomståret 2002, såfremt udbetalingen af tilskudsbevillingen er påbegyndt i
2002, uagtet det i 2002 udbetalte beløb er B-indkomst, jf. § 2, stk. 2, i lov
nr. 463 af 9. juni 2004.
26)
§ 9 C, stk. 3 og 4, er ændret ved lov nr. 1161 af 19. december 2003.
Ændringen
trådte i kraft den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19.
december 2003.
27)
Indsættelsen af § 9 C, stk. 9, trådte i kraft den 19. december 2002, og har
virkning for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads,
som foretages den l. januar 2003 eller senere, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov
nr.
1056 af 17. december 2002. § 9 C, stk. 9, i den her anførte affattelse trådte
i
kraft den 6. december 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 974 af 5. december
2003
om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om
visse
skattespørgsmål (grænsegængeraftale). Dog får indsættelsen af ordene "og
Øresundsforbindelsen" i § 9 C, stk. 9, 1. pkt., indsættelsen af nyt § 9
C,
stk. 9, 3. pkt., samt indsættelsen af ordene "eller Øresundsbro
Konsortiet"
i § 9 C, stk. 9, 3. pkt., som er blevet 4. pkt., virkning samtidig med
aftalens
artikel 3, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 974 af 5. december 2003. Det fremgår af
aftalens artikel 7, at "Denne aftale træder i kraft den enogtyvende dag
efter den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt har meddelt
hinanden,
at de forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er
opfyldt, og dens bestemmelser skal anvendes, for så vidt angår a) artikel 2,
artikel 3, [...] for indkomstskatter, som pålignes for skatteår, som begynder
den første januar 2004 eller senere, og b) [...]." Sverige har pr. den
18.
august 2004 endnu ikke sendt en sådan meddelelse til Danmark.
28)
§ 9 F, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 19. december
2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1044 af 17. december 2002. Loven finder ikke
anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 6, stk. 2, i lov nr.
1044 af 17. december 2002.
29)
§ 9 J er indsat ved lov nr. 442 af 10. juni 2003, som trådte i kraft den 12.
juni 2003, og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 4, i lov nr.
442
af 10. juni 2003. § 9 J, stk. 1 og 2, er ændret ved lov nr. 302 af 30. april
2004, som trådte i kraft den 2. maj 2004, og har virkning fra og med
indkomståret 2004, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 302 af 1. maj 2004.
30)
§ 12, stk. 7, og § 12 B, stk. 11, i den her anførte affattelse trådte i kraft
den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
31)
§ 15, stk. 7 og 10, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. april
2004, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller
senere, jf. § 12, stk. 1 og 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
32)
§ 15, stk. 12, som affattet ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 trådte i
kraft den 1. januar 2004, jf. § 375 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.
33)
§ 15 K, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar
2004,
jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.
34)
§ 16, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2004,
jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.
35)
§ 16, stk. 4, som ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 458 af 31. maj 2000,
trådte
i kraft den 3. juni 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001. For
biler, som ved endelig bindende aftale om køb, leje m.v. er anskaffet af
arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000, har bestemmelsen først virkning fra
og med indkomståret 2003. Ansatte, der har en bil stillet til rådighed for
privat benyttelse, hvor bilen er omfattet af reglerne i det forudgående
punktum, kan vælge at anvende bestemmelserne allerede fra indkomståret 2001,
jf. § 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 458 af 31. marts 2000.
36)
§ 16 A, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni
2004,
jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004, og har virkning for
opløsning
af investeringsforeninger, når beslutning om opløsning træffes den l. juli
2004
eller senere, jf. § 19, stk. 2, l. pkt., i lov nr. 458 af 9. juni 2004.1
tilfælde, hvor beslutning om opløsning er truffet inden den 1. juli 2004, men
hvor den endelige opløsning finder sted den 1. juli 2004 eller senere, kan
investeringsforeningen vælge at anvende de i lovens § 19, stk. 2, l. pkt.
nævnte regler i stedet for de hidtil gældende regler, jf. § 19, stk. 2, 2.
pkt., i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
37)
§ 16 A, stk. 6, og § 16 A, stk. 11, i den her anførte affattelse trådte i
kraft
den 4. april 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 9, stk.
1, i lov nr. 232 af 2. april 2003.
38)
Indsættelsen af § 16 A, stk. 12, trådte i kraft den 22. maj 2004 og har
virkning for egne aktier, der annulleres den 24. februar 2004 eller senere,
jf.
§ 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 358 af 19. maj 2004.
39)
§ 16 B, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 4. april
2003,
jf. § 9, stk. l, i lov nr. 232 af 2. april 2003. Indsættelsen af § 16 B, stk.
4, hvorefter stk. 4 er blevet stk. 5, trådte i kraft den 11. juni 2004, og
har
virkning for salg den l. januar 2005 eller senere af børsnoterede aktier til
det selskab, der har udstedt aktierne, jf. § 19, stk. 1 og 10, i lov nr. 458
af
9. juni 2004.
40)
Ændringen af § 16 C, stk. 2, trådte i kraft den 4. april 2003 og har virkning
fra og med indkomståret 2003, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 232 af 2. april
2003.
Nyaffattelsen af § 16 C, stk. 3, nr. 1 og 2, ændringen af § 16 C, stk. 3, nr.
4, nyaffattelsen af § 16 C, stk. 3, nr. 9, og ændringerne af § 16 C, stk. 4,
5
og 8, trådte i kraft den 4. april 2003 og har virkning for udlodninger fra
foreningen i dens indkomstår 2004 og senere år, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov
nr.
232 af 2. april 2003.
41)
§ 17 E, stk. 1, som affattet ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, trådte i kraft
den l. januar 2003, jf. § 375 i lov nr. 453 af 10. juni 2003. § 17 E, stk. 1
og
2, i den her anførte affattelse er trådt i kraft den 11. juni 2004, og har
virkning fra og med 1. januar 2005, jf. § 8, stk. 1 og 13, i lov nr. 457 af
9.
juni 2004. § 17 E, stk. 5 og 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft
den
11. juni 2004, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 9. juni 2004.
42)
§ 27 B er indsat ved lov nr. 463 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 11.
juni 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 463 af 9. juni 2004.
43)
§ 28, stk. 6, 7, 8 og 9, som affattet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003, er
ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ved samme lov er § 28, stk. 10, i
den
her anførte affattelse indsat, hvorefter § 28, stk. 10, som affattet ved lov
nr. 394 af 28. maj 2003, er blevet stk. 11. De ved lov nr. 221 af 31. marts
2004 anførte ændringer af § 28 er trådt i kraft den 2. april 2004, og har
virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige
hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12, stk. 1 og 2, i
lov
nr. 221 af 31. marts 2004.
44)
Ændringen af § 30, stk. 1, indsættelsen af § 30, stk. 2, hvorefter stk. 2-5
er
blevet stk. 3-6, ændringen af § 30, stk. 2, der er blevet stk. 3, ændringen
af
§ 30, stk. 4, der er blevet stk. 5, og ændringen af § 30, stk. 5, der er
blevet
stk. 6, trådte i kraft den 1. januar 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1061 af
17. december 2002. Ændringen af § 30, stk. 2, der er blevet stk. 3, har
virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1061 af 17.
december 2002.
45)
§ 30 A er indsat ved lov nr. 1061 af 17. december 2002, som trådte i kraft
den
1. januar 2003, jf. § 3, i lov nr. 1061 af 17. december 2002.
46)
§ 31, stk. 1, 5. pkt., er nyaffattet ved lov nr. 447 af 10. juni 2003, som
trådte i kraft den 1. januar 2004, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 447 af 10. juni
2003. Den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 31, stk. 1, 5. pkt.,
finder
drog fortsat anvendelse på ydelser ydet efter 1. januar 2004, jf. § 7, stk.
4,
i lov nr. 447 af 10. juni 2003.
47)
Ophævelsen af § 33, stk. 3, hvorved stk. 4-8 er blevet til stk. 3-7, og
nyaffattelsen af § 33, stk. 6, er trådt i kraft den 31. december 2003 og har
virkning for indkomstår, der påbegyndes efter den 9. oktober 2003, jf. § 4,
stk. 1, i lov nr. 1215 af 27. december 2003.
48)
§ 33 A finder dog ikke anvendelse for lønindkomst oppebåret fra den danske
stat
eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en
kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen
er
fastsat under hensyn til, at den er skattefri, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 115
af 21. december 1994, som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj 1995. § 33 A,
stk.
2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2003, jf. § 3,
stk. 1, i lov nr. 1064 af 17. december 2002.
49)
§ 33 E finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter
den
6. december 1995, jf. § 12, stk. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. For
indkomstår, der påbegyndes senest den 6. december 1995, finder § 33 E som
indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312
af
17. maj 1995 fortsat anvendelse, jf. ligeledes § 12, stk. 12, i lov nr. 487
af
12. juni 1996. For transaktioner vedrørende indkomstår, der påbegyndes senest
den 6. december 1995, som udløser genbeskatning, der gennemføres i
indkomståret
2000 eller senere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved §
2,
nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996, jf. § 3 og § 4, stk. 6, i lov nr. 453
af 31. maj 2000.
50)
§ 33 E, stk. 3 og 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni
2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
51)
§ 33 E, stk. 6, er ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, som trådte i
kraft
den 2. april 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
Ændringen
har virkning for indkomstår, der påbegyndes den l. januar 2004 eller senere,
jf.
§ 19, stk. 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.) Retsinformation · 11. december 2003
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 4. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forhøjet befordringsfradrag til pendlere i udkantskommuner m.v.) Retsinformation · 27. november 2003
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017