Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)

Ikke gældende siden 29. september 2005 LBK nr 995 af 07/10/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. oktober 2004

Gældende udgave: LBK nr 1500 af 24/11/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 9.334 afgørelser

Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.368, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002,

med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1044 af 17. december 2002,

lov nr. 1056 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1060 af 17. december

2002, § 1 i lov nr. 1061 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1062

af

17. december 2002, § 1 i lov nr. 1064 af 17. december 2002, § 29 i

lov nr. 1089 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 232 af 2. april 2003,

§ 1 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 2 i lov nr. 421 af 10. juni

2003, § 2 i lov nr. 442 af 10. juni 2003, § 6 i lov nr. 447 af 10.

juni 2003, § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, § 2 i lov nr. 903

af

17. november 2003, § 5 i lov nr. 974 af 5. december 2003, lov nr. 1161

af

19. december 2003, lov nr. 1163 af 19. december 2003, § 3 i lov nr. 1215

af 27. december 2003, § 8 i lov nr. 1235 af 27. december 2003, § 3

i lov

nr. 151 af 15. marts 2004, § 8 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § 2

i

lov nr. 222 af 31. marts 2004, lov nr. 289 af 27. april 2004, § 2 i lov

nr. 302 af 30. april 2004, § 3 i lov nr. 358 af 19. maj 2004, § 4 i

lov nr. 457 af 9. juni 2004, § 11 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, lov nr.

459 af 9. juni 2004, lov nr. 463 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 464 af

9.

juni 2004, § 2 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 490 af

9.

Læs alt

juni 2004.

§ 1.

Ved

påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10.

april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der

fastsættes i denne lov.

§ 2.

Skattepligtige,

1)

hvorover fysiske

eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)

der udøver en

bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)

der er

koncernforbundet med en juridisk person,

4)

der har et fast

driftssted beliggende i udlandet, eller

5)

der er en udenlandsk

fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal ved opgørelsen af den skatte-

eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige

eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer

og

faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad

der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter.

Stk. 2

.

2)

Ved

bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder,

således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen

eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den

skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk

person,

eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en

juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som

indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

af

personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk.

2,

eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte

koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster

stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo

omfattet af dødsboskattelovens § l, stk. 2, i fællesskab med nærtstående

eller

i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller

dennes

nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses

den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3

. En juridisk

eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4.

2)

Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst

i

henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere

følgeændringer

(sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse

med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene

anvendelse

for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B,

såfremt

den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i

overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved

ansættelsen

af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1.

§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A

og

4.

(Ophævet)

§ 4 A.

3)

(Ophævet)

§ 4 B.

(Ophævet)

§ 5.

Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog

stk. 2, 5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner

eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og

lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf.

§ 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2.

Fradrag for

renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6

måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,

fordeles

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften

m.v. vedrører.

Stk. 3.

Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån

eller

kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst

2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v.

forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles

over

den resterende låneperiode.

Stk. 4

.

4)

Følgende

selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5

nævnte

måde:

1)

Selskaber omfattet af

lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,

2)

banker,

3)

sparekasser,

4)

forsikringsselskaber

omfattet af lov om finansiel virksomhed,

5)

investeringsforeninger,

der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5

a,

6)

fonde omfattet af lov

om erhvervsdrivende fonde,

7)

fonde og foreninger

m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk.

l,

nr. 5 b, og

8)

andelskasser og

sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel

virksomhed.

Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller

hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning

med disse.

Stk. 5.

En

skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele

alle

sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget

skal

træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år.

En

skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode,

de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En

skattepligtig,

der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for

ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne

renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med

indgivelse af selvangivelse for det første år, der berøres af valget.

Stk. 6.

En

skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade

på

sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil

udbetalingen,

kan, senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori

kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den

periode,

den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Stk. 7.

Ved

indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af

anden

grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter

stk. 1,

som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode,

renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den

periode,

hvori skattepligten indtræder eller ophører.

Stk. 8.

Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis

renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er

betalt

inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den

skattepligtige

godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i

stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor

i

sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette

stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer

tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende

mellemværende,

uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

Stk. 9.

Hvis en

skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter,

der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem

den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld

før

nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den

skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,

kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan

rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger

størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.

§ 5 A.

Personer,

der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke

betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for

uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende

ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen

for

det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for

skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den

skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5,

stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver

betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter

kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes

tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.

§ 5 B.

Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden

grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på

den

måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 5 C.

Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med

overdragelse

af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har

krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der

er

forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis

fradrages,

ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår,

hvori

handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne

renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det

indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter

på

den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.

Stk. 3.

Vederlag

for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende

fordringer

kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på

fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst.

§ 5 D.

Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter

ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller

Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.

§ 33

F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten,

fordeles

over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden

kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse

efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf.

§ 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører

indkomsten,

skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til

forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i § 5,

stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.

§ 5 E.

Har skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller

fondsbeskatningsloven

for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er hjemmehørende i

udlandet,

på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,

præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen, såfremt det må antages,

1)

at virksomheden i

sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af finansiel karakter,

2)

at det samlede afkast

heraf beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, og

3)

at eventuelle

udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en procentsats, der er

lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der

direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervelse

for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den

skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse

klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig

kredit sidestilles med lånoptagelse.

§ 5 F.

Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller

gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier

eller

andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der

direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervelse

af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis

den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af

usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.

§ 5 G.

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter

udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved

beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter

udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Stk. 2.

Såfremt

en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens

§ 3 B, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk

eller juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter

udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan

udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres

til

modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere

indkomstår.

Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på

aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.

§ 5 H.

Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en

fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et

koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

kan

alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme

faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste

driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på

overdragelsestidspunktet

beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og

selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste

ejendom

fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

§ 5 I.

Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de

almindelige

regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere

indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra

et

fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang,

den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den

udenlandske

skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller

datterselskabet

er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed

stat,

Færøerne eller Grønland.

§ 6.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af

kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før 19. maj 1993,

fradrages

efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at

indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med

mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries

flere

kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er

fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst

svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,

sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på

indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter 1. pkt. betinget

af,

at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse

og

optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før

optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye

realkreditlån forinden indfrielsen.

Stk. 2.

Kurstabet

ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal

terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af

kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige

fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse

af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det

indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.

Stk. 3.

Foretages

der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf.

stk. 1,

nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en

forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen

med

en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære

afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For

andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag

og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker

med

virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.

Stk. 4.

Stk. 3

finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det

nye

lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger

fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved

optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden

på

det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af ét

realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst

svarer

til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet

efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på

indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen

af

obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre

lån.

Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt

forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det

resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles

over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved

det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på

amortisationskontoen

ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle

de

kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet

eller

senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Ved

debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor.

Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de

pågældende

har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen

(skæringsdatoen).

Stk. 6.

Stk. 1-5

finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 6 A.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer

fradrage

1)

beløb som nævnt i

§ 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og

§ 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet,

forudsat

at beløbet er betalt, og

2)

beløb som nævnt i

§ 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug

m.m.

og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.

§ 6 B.

5)

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke

forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, såfremt

følgende betingelser er opfyldt:

1)

Gældsforholdet skal

være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der

udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en

værdipapircentral.

2)

Debitor i henhold til

gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i

artikel 1, nr. l, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/12/EF

af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov

om

finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et

land inden for EU/EØS.

3)

Kreditor i henhold

til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens

størrelse

og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og

vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel

debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Stk. 2

. Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af pengefordringer,

der

ikke forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som renteindtægter af andre

pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

§ 7.

6)

Til

den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

7)

Gaver,

der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af

en

anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af

modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer,

der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til

disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én

gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er

sket på modtagerens initiativ.

2)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hæders- gaver til

danske sømænd og fiskere og deres efterladte.

3)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske

søfarende og fiskere og deres efterladte.

4)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til

efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

5)

Hædersgaver, der i

henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og

flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.

6)

Ydelser udbetalt i

henhold til lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt

understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.

7)

Ydelser udbetalt i

henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til

besættelsestidens

ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21

ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse

med

reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til

efterladte.

8)

Invaliditetsbeløb,

invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,

invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 72 c, der

udbetales

i henhold til lov om social pension eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25.

april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love.

(Førtidspensionsreform).

9)

8)

Ydelser

efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte

udgifter for modtageren, ydelser efter § 31, stk. 3, § 78, stk. 4,

og

§ 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv

socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang

disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydelser

efter § 28 a i integrationsloven, andre ydelser efter integrationsloven, i

det

omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a,

ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,

ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

ydelser

efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i det omfang modtageren

er

omfattet af lovens § 2, nr. 4 eller nr. 5, samt ydelser efter lov om

repatriering.

10)

Understøttelser, der

udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.

11)

Beløb, der af kommunen

ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er

anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i

det

omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes

Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Skattefriheden omfatter ikke

beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet

m.v.

12)

Beløb udbetalt én gang

for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse

fra

udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for

legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.

13)

Beløb, der hidrører

fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt

indekstillæg hertil, for så vidt indskud det vedrører lejligheder, der

omfattes

af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

14)

Børnetilskud og

ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af

særlige

bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1, 3. pkt.

15)

Udetillæg,

hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske

statsborgere,

der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre

lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten

i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der

af

den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved

Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

16)

Naturalydelser og

kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den

periode,

der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i

den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder

naturalydelser

og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

17)

Erstatninger, der

udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske

aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.

18)

Statslig godtgørelse

til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i

sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse

eller

er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt

støtte,

der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling

med

blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller

til

disses efterladte.

19)

Hæderspriser, der

udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af

mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller

er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af

modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler,

legater

samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når

hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens

kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som

et

uansøgt engangsbeløb.

20)

Engangsbeløb, der

udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller §

36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

21)

Præmie efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

22)

Ydelser til en person

fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren,

og

hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra

en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes

dog

til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

23)

Eftergivet studiegæld

efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse

af studiegæld samt for meget ud betalt uddannelsesstøtte, der eftergives

efter

lov om statens uddannelsesstøtte.

24)

Elevstøtte ydet i

henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder

aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension,

som

modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager

invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4,

i

lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre

love. (Førtidspensionsreform).

25)

Bidrag efter lov om

hjemmeservice.

26)

Værdien af eget

arbejde samt en i den forbindelse ikke-realiseret avance ved udtagning af

varer

og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne

formuegoder til privat brug for den pågældende.

27)

9)

Naturalydelser

og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

28)7)

Findeløn

og godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller

bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven, samt dusører og

belønninger

for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller

forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den

pågældendes erhverv.

§ 7 A.

10)

Følgende ydelser skal ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst:

1)

Værdien af den ret,

som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter-

eller

datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i

selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10

pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5

år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset

reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med

betalingen

af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1. Ved

senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den

ansatte har erhvervet dem for.

2)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller

ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.

lndkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på

12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7

år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset

reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet henstand med

betalingen

af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.

Beløbet

i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

3)

Værdien af-

udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af

obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de

ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den

ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen

indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi

overstiger

et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske

overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er

endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2.

pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage

en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

10)

Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at

erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden.

Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det

er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat

i

uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er

ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til

pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere,

som

er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet, men

som forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1,

nr.

1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme

rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse, og at

medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.

Stk. 3.

Stk. 1, nr.

1, 3. pkt., og nr. 2, 3. pkt., gælder ikke ansatte, der hverken er eller

inden

for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens §

1

eller kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den

ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Stk. 4.

10)

Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift tilfalder 1/3 den kommune, hvortil

den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i lov om kommunal

indkomstskat

ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den

afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt.,

tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat

finder sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal

indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis

uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og

kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet er den ansattes

indkomstopgørelse uvedkommende.

Stk. 5.

10)

Det er betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom

forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor eller advokat om

rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til selskabets

skatteansættende

myndighed senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1,

eller

hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se

bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt.

§ 7 B.

Beløb, som Garantifonden for indskydere og investorer udbetaler til et

institut

som fastsat i lov om en garantifond for indskydere og investorer § 3 til

hel eller delvis udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse

med

overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,

medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der

er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og

investorer, kan derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts

anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

Stk. 2.

Såfremt

Garantifonden for indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af

stk. 1 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb

omfattet af stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1

påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres

til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller

senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan

føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.

§ 7 C.

Tilskud

efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter lov om

»Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« ydes i form af tilskud

eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

§ 7 D.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2,

stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i

tilfælde

af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.

§ 7 E.

Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning

og

bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og

bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige

indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme

formål.

Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet,

kan

ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab

ved afståelse af ejendommen.

Stk. 2.

Hvis

der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet

offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan

Ligningsrådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme

bygningsarbejde, skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.

§ 7 F.

Til

den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

boligstøtte ydet

efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap,

2)

11)

støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2 og

4, § 40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk.

1,

§ 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 62,

§

134, stk. 1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153, stk. 1 og

3,

§ 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174,

stk.

4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3,

§ 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70,

§ 71,

stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, i

lov

om byfornyelse og udvikling af byer,

3)

tilskud efter lov om

statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,

4)

tilskud efter lov om

statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

5)

tilskud efter lov om

statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

6)

tilskud, som i medfør

af § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes

til

udgifter, som afholdes af lodsejerne,

7)

tilskud til

bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1,

nr.

1, i lov om Elsparefonden,

8)

tilskud til

forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i

§ 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,

9)

beløb, der i henhold

til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af

forurenede ejendomme,

10)

beløb, der udbetales

af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til

oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

11)

tilskud til forbrugere

ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt

i

§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede

energibesparelser.

12)

Beløb, som sælgeren af

en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie

for

ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om

forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Stk. 2.

Den del af

udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1,

kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved

afståelse af fast ejendom.

Stk. 3.

Tilskud,

der er ydet til nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat

byfornyelse § 6 a eller i henhold til lov om byfornyelse § 106,

skal

ikke medregnes til lejerens skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til

kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som

svarer

til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.

§ 7 G.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en

andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et

tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens

§ 56,

stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse

§ 161, stk. 1.

§ 7 H.

12)

Personer, der som led i et ansættelsesforhold

modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller

tegningsretter

til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Vurderingen

af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene

på

det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe-

eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier

foreligger,

dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den

modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelserne i

stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det

tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie,

køberet eller tegningsret.

Stk. 2

. Skattefriheden

efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1)

At den ansatte og det

selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne

bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt

identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en

købe-

eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves

aktier, den nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af

den

aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår

for

vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for

et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår

fremgå af aftalen.

2)

At den ansatte i

samme år enten

a)

modtager aktier og

købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke

overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller

b)

modtager købe- eller

tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end

markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve

eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den

ansattes årsløn.

3)

At aktierne,

køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er

ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4)

At de modtagne

aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor

personen

er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne

aktier i de nævnte selskaber.

5)

At aktier, der

modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i

henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig

aktieklasse.

6)

At der ikke kan ske

overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en

overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Kravet om uoverdragelighed anses

for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv.

7)

At modtagne

køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har

ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3

. Såfremt en

tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel

beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af

modtagne

aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller

tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte

har

erhvervet dem for.

Stk. 4

. Når en ydelse

af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet

af

reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens §

6,

stk. 1, litra a, af værdien af de aktier, køberetter eller tegningsretter,

der

er skattefri efter stk. l. Ved afståelse af aktier m.v., der er skattefri for

modtageren efter stk 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte

køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v.

ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis

kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på

afståelsestidspunktet.

Stk. 5

. Revisor eller

advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået

en

aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder

betingelserne

i stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den

faktiske

købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke fremgår

af

aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten

tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt. nævnte

tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er

børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten

tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på

det i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller

tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2,

litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske

udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen

på

det i 2. pkt., nævnte tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten

giver ret til, såfremt aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den

afgivne attest skal indgives til den skatteansættende myndighed senest

samtidig

med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2,

for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier

m.v. Udløber selskabets regnskabsår i perioden den 1. august - 31. december,

skal kopien m.v. dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år

eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.

Stk. 6

. Hvis en

køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant

udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder

reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke

opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse.

Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter

omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til

landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.

Stk. 7

. 1 tilfælde, der

er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28, jf.

statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke

anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.

Stk. 8

.

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen

af reglerne i stk. 1-5.

Stk. 9

.

Skatteministeren fremsætter forslag om en revision af reglerne i stk. 1-5 i

folketingsåret 2006-07.

§ 7 I.

Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med

Danmarks

Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering

af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.

§ 7 J.

Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån

m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede

realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager.

Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i

lov

nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes

skattefri for låntager.

§ 7 K.

13)

Legater, som er betinget af, at de anvendes

til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af

sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er

betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang

de

medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og

småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Ved befordring i

egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse

på

grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i

stedet

for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og

småfornødenheder

på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet

for

de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af

omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12

måneder af opholdet på studiestedet.

Stk. 3.

13)

Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen

i

udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der

dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder

betaling for kurser i studiestedets sprog.

Stk. 4.

13)

Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til

dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere

uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.

Stk. 5.

13)

Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under

midlertidigt

ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her

i

landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland.

Ligningsrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses

for udviklingslande.

Stk. 6.

13)

Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke

indkomstskattefri.

Stk. 7.

13)

Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4

og

5, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst.

Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang

udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater.

§ 7 L.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af

kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede bidrag

omfattet

af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for

personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. §

8,

stk. 1.

Stk. 2.

14)

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og

indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, henholdsvis

efter § 17 f, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses

ikke

fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2.

pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i, stk. 2, i

samme lov. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17

b,

stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5

af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager

opkrævning

af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring

af den skattemæssige opgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år,

bortses

alene fra de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede

grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 7 M.

Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer

eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i

foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden

er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som

modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke

overstiger

satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2.

Godtgørelser,

der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i

hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke

overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

§ 7 N.

(Ophævet)

§ 7 O.

Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1)

15)

Gave- og legatbeløb, der er ydet som

et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende

her

i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter

af

en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr. 19.

2)

Beløb efter § 16

G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder

arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af

arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes

efter pensionsbeskatningslovens § 24.

3)

Vederlag for

afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf.

afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.

4)

16)

Den skattepligtiges indkomst i et

indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af

litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som

efter

at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb.

Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre

fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af

gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der

ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter

erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte

indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes

sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der

indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige

indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den

skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf.

virksomhedsskattelovens

§ 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ.

Forhøjelsen

skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført

til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser

til

konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller

indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes den

skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med

henlæggelser,

der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.

pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i

øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for

virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22

b,

og indkomstudligning efter § 22 d.

Stk. 2.

Af den del

af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb

på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 P.

(Ophævet)

§ 7 Q.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

Godtgørelse efter

skattestyrelseslovens § 33 A samt renter efter samme lovs § 33 F, stk. 2 og

5.

2)

Beløb, som betales

til en godtgørelsesberettiget person efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A

til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog

ikke,

i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre

godtgjorte

udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i

sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens

retlige interesse i sagen.

Stk. 2.

Beløb, som er

nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst,

medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens

almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet

som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt

arbejde

i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og

fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst,

medregnes

beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Udgifter

til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt

kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter kapitel 3 A i

skattestyrelsesloven, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

§ 7 R.

Renter,

udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og

tab

som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst

og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om

boligopsparing,

skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Der skal

ske genbeskatning efter stk. 3 i følgende tilfælde:

1)

Ved udbetaling af

indeståendet, uden at de frigivne beløb skal anvendes til formål som nævnt i

§ 2 i lov om boligopsparing.

2)

Efter udløbet af 10-års-perioden,

jf. § 4, stk. 2, i lov om boligopsparing.

3)

Ved opsparerens

konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

4)

Når det opsparede

beløb frigives på grund af opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov

om

boligopsparing.

5)

Når det opsparede

beløb frigives under skifte af ægtefællers fællesbo, jf. § 5,

stk. 4,

i lov om boligopsparing.

6)

Når opsparerens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning

til udlandet, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

7)

Når opspareren bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om

boligopsparing.

Stk. 3.

I tilfælde

som nævnt i stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A,

afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes

kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den

skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er

indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert

år

fra udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket,

og indtil udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er

indtrådt. Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.

§ 7 S.

Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af

støj

fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Tilskud, der

ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til

foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Hvis der til

foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der

omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud,

der

ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk.1

eller

stk. 2.

Stk. 4.

Den del af

udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af

tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

§ 7 T.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater,

fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske

overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.

§ 7 U.

Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der

ydes

i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse

med

arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den

skattepligtige

indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af

indkomståret

overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for

skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,

godtgørelsen

eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager

udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i

stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for

tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren

kunne

være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige

regler.

Stk. 2.

For

fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk.

1,

at

1)

den skattepligtige

person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i

den

udbetalende virksomhed, og at

2)

godtgørelsesbeløbet

udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3.

For gaver og

gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i

virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4.

For gaver og

gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en

betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1)

virksomheden har

bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2)

virksomheden

beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige

fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til

deltidsansatte medarbejdere.

§ 7 V.

For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg

fradrages

på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.

fondsbeskatningslovens

§ 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen

tilsvarende.

§ 7 X.

17)

Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2

. Ved opgørelse

af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov

om

fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private

ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige

regler

fratrukket tilskuddet.

§ 7 Y.

18)

Værdien af en kvote tildelt vederlagsfrit

efter reglerne i lov om CO2

-kvoter og værdien af en vederlagsfrit

tildelt sildekvote eller af en andel heraf medregnes ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst.

§ 8.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i

forbindelse

med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende

med

det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og

senere

indkomstår.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den

skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue

efter

reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:

a)

løbende provisioner

eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af

hans tilgodehavende,

b)

præmier og lignende

løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og

c)

stiftelsesprovisioner,

engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender

eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2

år.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til

repræsentation

dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i

1.

pkt. omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske

forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det

formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.

§ 8 A.

19)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger,

stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller

på

anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Det

er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse,

institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr.

Fradrag

kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter

kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke

udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som reguleres efter

personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Den i

stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at skatteministeren for

det

kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som

berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan

fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1.

Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i

kalenderåret

1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal

fremsættes

inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang

skal have virkning.

§ 8 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til

forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges

erhverv,

bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter

den

skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er

afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de

følgende

4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af

en

igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før

den

skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det

indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og

med

dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab.

Skatteministeren kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som

anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som

afholdes

til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges

erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte

erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af

skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori

de

er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved

selvstændig

erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke,

men

med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente-

og

udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af

overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt.

fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed,

hvorpå

efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan

Ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages

på

én gang.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og

lignende

driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven

om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 C.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter

lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 1. pkt. Det samme

gælder for overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters

§ 25,

stk. 1, 2. pkt.

§ 8 D.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter

til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er

ansat, udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,

administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne

eller Grønland eller en fremmed stat, herunder lokale myndigheder eller

politiske underafdelinger, eller for en international organisation, som er

dannet af stater, regeringer eller andre internationale organisationer.

§ 8 E.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter

§ 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning

og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen

benyttes

til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.

§ 8 F.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6,

samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de

fradrags-

eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til aktiviteter i

tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en betingelse for

ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter lov om godkendelse af

visse

forskningsaktiviteter på forhånd er godkendt af forskningsministeren eller

den,

der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende

aktivitet er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med

henblik på at opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der

bemyndiges dertil.

Stk. 2.

Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til

fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens

almindelige regler. Der indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke

der gives ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der

er godkendt inden udgangen af 1995.

§ 8 G.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2

a, 2 c-2 e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og

fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb

svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den

skattepligtiges

deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i

tilknytning

til den skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit,

Brite eller Race. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende

forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten

Eureka-projekt

af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt

eller

Race-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en

betingelse

for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som

virksomheden

opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra Teknologistyrelsen,

henholdsvis EU.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2

c-2

e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er

skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25

pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges

deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer

under

Nordisk Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for

Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i

EU-programmet

Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende

forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der

bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende

forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som

Eureka-projekt

af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som

EU-projekt

af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at

udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med

henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk

Industrifond

eller Europa-Kommissionen.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører ikke den skattepligtiges

adgang

til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens

almindelige regler.

Stk. 4.

Ekstrafradraget

efter stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til

projekter, der er godkendt inden udgangen af 1989.

Stk. 5.

Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er

afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1995.

Stk. 6.

Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere

regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af

projekter.

§ 8 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2

a, 2 c-2 e, og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a,

fradrage

gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der

anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.

Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i

landet.

Stk. 2.

Fradrag

efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks Forskningsråd for det

kalenderår,

hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse,

institution

m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser

kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8 I.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en

erhvervsvirksomhed

eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.

Stk. 2.

Udgifter

til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af en

erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen

er

medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.

Stk. 3.

Udgifter

efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten

fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog

tidligst

i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted,

eller

afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Stk. 4.

Udgifter

til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.

§ 8 J.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en

erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det

samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Udgifter,

der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden,

kan

først fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af

erhvervsvirksomheden finder sted.

Stk. 3.

Udgifter,

der må anses for tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et

aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.

Stk. 4.

Udgifter,

der er omfattet af § 8 N, kan ikke fradrages efter stk. 1-3.

§ 8 K.

20)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil

20

pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan

beløbet

dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen

sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der

endnu

ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget

eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede

areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at

fredskovspligten registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet.

Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af

træer,

der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i

kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct.

årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet

dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til

genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse

som

juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt

ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der

endnu

ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget

eller rydningen sker.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til

anlæg

af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og

tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i

det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov

om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori

udgifter efter 1. pkt. afholdes.

Stk. 4.

Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af

stk. 1-3

omregnes til kontantværdi.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på

lejet

eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for

udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1,

2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter,

der

endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og

stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren

eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter

stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller

forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 6.

Udgifter,

der er fratrukket efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen

ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast

ejendom.

Stk. 7.

Uanset

stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og

lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov

om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 L.

(Ophævet)

§ 8 M.

21)

For personer omfattet af § 7,

stk. 1, litra c og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår

arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af

§ 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke

er

indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den

ansatte,

bortset fra tilfælde, hvor de pågældende anses for hjemmehørende i en fremmed

stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst og erhverver bidragspligtig indkomst ved

beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Stk. 2.

22)

For personer omfattet af kildeskattelovens §

1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende

i

en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social

sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en

arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget

vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag

m.v.

som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger

m.v.

omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at

fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende

indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt

fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3.

14

)

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter

§ 17

b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2. og 3.

pkt.

Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2.

pkt.,

og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i, stk. 2, i

samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt

de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar

2001,

eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb

eller

udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den

skattemæssige

årsopgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår alene de

beregnede

beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning

på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8 N.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i

forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud

efter § 2, stk. 2, i lov om tilskud til iværksættere.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i

forbindelse

med ordningen med gratis rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der

ydes

tilskud efter § 2 i lov om erhvervsfremme.

§ 8 O.

Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er

tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller

kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.

§ 8 P.

Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst

ved

vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Af den del

af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes

60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Såfremt

bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst

efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter

forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4.

Hvis den

skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses

vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private

formål.

Stk. 5.

Hvis den

skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter

skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i

stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende

erhvervsmæssigt benyttet.

§ 8 Q.

23)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 a og 3 a-6, og stk. 6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er

skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 50

pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i

forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en

erhvervsvirksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene

fradragsret for beløb, som virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med

forskningsinstitutionen udbetaler direkte til denne. For små og mellemstore

virksomheder er der herudover fradragsret for beløb svarende til de

lønudgifter, som virksomheden afholder i forbindelse med det konkrete

samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke fradragsret, hvis det samlede

beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5 mio. kr. ifølge aftalen.

Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt. på i alt højst 5 mio.

kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives for den betaling

til

forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af virksomheden, som er

angivet i den aftale, der har været forelagt for ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling eller den, ministeren bemyndiger til at godkende

forskningsprojektet.

Efter samme vilkår er der fradrag for samfinansierede

forskerskoleaktiviteter.

Stk. 2

. Det er en

betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på

forhånd

er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den,

ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme, som afsættes på de årlige

offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen,

herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til

fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens

almindelige regler. Der er ikke fradragsret, hvis virksomheden får offentligt

tilskud, herunder tilskud fra EU, til forskningsprojektet. Der indrømmes

endvidere ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag

efter § 8 F, stk. 1, eller § 8 G, stk. 1 eller 2.

§ 8 R.

24)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er

opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige

efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen,

opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som

affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003 for nyopført fast

ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når

betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1)

Den skattepligtige

skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på

1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som

affattet

ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri

som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at

byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet, og at det holder sig

inden

for den tildelte andel af rammen.

2)

Den faste ejendom

skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.

3)

Den skattepligtige

skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter

modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.

4)

Den faste ejendom

skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse

efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der

fremgår af tilsagnet.

5)

Ibrugtagningstilladelse

til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet

bygetilladelse.

Stk. 2.

24)

Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, samt aktieselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 3 A. Skattepligtige, der tillige er skattepligtige

efter

pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage et beløb svarende til det fradrag i beskatningsgrundlaget

efter pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det pågældende

indkomstår har foretaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk.

1-3,

ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1. Hvis

fradraget efter 2. pkt. beregnes på grundlag af fradraget efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 3, fradrages dog et beløb, der

ikke

tager hensyn til nedsættelsen efter § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Ved opgørelse af

fortjeneste og tab på fast ejendom omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 5 b anvender skattepligtige som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum opgjort

efter almindelige regler fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. og 3. pkt.

Stk. 3

. Ved opgørelse

af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået

fradrag

efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler

fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget

er foretaget.

§ 9.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter

i

forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de

samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.

Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6,

litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B,

stk. 3.

Stk. 2.

Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som

lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3, § 9 C, § 9 D,

§ 13 og § 16, stk. 12, i denne lov eller § 49, stk. 1,

§ 49

A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9

C

og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

lønmodtagere,

i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der

skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til

repræsentation

dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 4.

Udgifter,

der efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets anvisning

kan

fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de

samlede udgifter efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2,

fastsatte satser.

Stk. 5.

Godtgørelse, der

udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge

af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke

godtgørelse

for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og

befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal

dog

medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt

bruttoløn.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen

af

godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere

for

bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Stk. 6.

Godtgørelser til

hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der

efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i

bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 7.

Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med

formidlet

døgnophold omfattet af § 49 i lov om social service samt godtgørelse for

midlertidigt ophold, familiepleje og lign. efter § 91 og § 93,

stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social service,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af

godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens

§ 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold

udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 9 A.

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi

lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt

arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke

ved

indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er

fastsat

i stk. 2.

Stk. 2.

Følgende satser

kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i

stedet for de faktiske beløb:

1)

Ved rejse med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til

kost og småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje

satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i

lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2)

For turistchauffører

med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3)

For turistchauffører

med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4)

Ved rejser med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til

logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer

eller

personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder

på

luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages

afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der

anvendes

i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3.

Satserne i stk.

2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af

satserne

pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk.

2,

nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.

Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til

dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct.

af

satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De nævnte grundbeløb

i

stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet

efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for

1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb

afrundes

opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Såfremt

arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter

regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder

udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1,

beregnet for den samlede rejse.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder

kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1,

kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst

anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse,

når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes

over en strækning på mindst 8 km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når

der

foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,

1)

når der skiftes til

en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere

arbejdsplads,

2)

når der skiftes til

et andet arbejdsprojekt eller

3)

ved

arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når

tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse

for

arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende

sidst har været på arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter,

jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i

stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost

skal

ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren

afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder

med

standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages,

i

det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages

afskrivninger

i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i

forbindelse

med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

Stk. 8.

Selvstændigt

erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt

arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan

vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for

de

faktiske udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i stk.

1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til

medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede

medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

Stk. 10

.

25)

Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for

modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en

betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det

sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har

mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der kan alene foretages

fradrag, i det omfang de fradragsberettigede udgifter overstiger grundbeløbet

i

§ 9, stk. 1. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11.

25)

Personer, der kan anvende § 33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd

eller

modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af

stk. 1-9. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den

periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer,

der

for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det

pågældende

indkomstår.

§ 9 B.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a)

Befordring mellem

sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de

forudgående 24 måneder,

b)

befordring mellem

arbejdspladser og

c)

befordring inden for

samme arbejdsplads.

Stk. 2.

Når der er

forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny

60-dages-periode.

Stk. 3.

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen

ikke overstiger satser, som fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler

arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for

befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage

befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med

kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører

flere

arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle

befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk. 4.

Reglerne i stk.

1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales

til

medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

§ 9 C.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem

og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som

beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en

kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved fastsættelsen af denne

takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2.

Fradrag kan

dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger

24

kilometer.

Stk. 3.

26)

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med

100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet

fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den

fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2004-2006

beregnes

fradraget for befordring over 100 km med den kilometertakst, Ligningsrådet

fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er

beliggende

i en af følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro,

Egebjerg,

Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted,

Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal,

Morsø, Nakskov, Nørre Alslev, Nørre Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager,

Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund,

Samsø,

Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg,

Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og

Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået

ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år

fra

det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den

skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er

nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage

befordringsfradrag

i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

12)

26)

Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og

med

indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som

opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en

indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002

yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk.

1-3

og 9, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr.

efter

2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr.,

som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres

efter

lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10, samt

ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2.

ledighedsdag,

der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som

frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 5.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3,

herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1

fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor,

kan

ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i

stk. 1-3

fraviges.

Stk. 6.

Modtages

hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse efter § 9,

stk. 5,

kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag

for

godtgørelsen.

Stk. 7.

Har den

skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med

offentlige

eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag

for

befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved

indkomstopgørelsen

medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3

for

den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder

også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en

aftale

om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er

valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser. 1. pkt. finder

ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse

eller

pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra et

arbejdsformidlingskontor.

Stk. 8.

Medlemmer

af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke

foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med

folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort

eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv

eller andet arbejde.

Stk. 9

.

27)

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af

Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af

Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af

bil eller motorcykel, og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv

trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50

kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr.

passage

for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan

fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har

afholdt

udgiften til A/S Storebælts eller Øresundsbro Konsortiet for benyttelsen af

forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften

fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende

har ikke fradragsret for godtgørelsen.

§ 9 D.

Godtgør

den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne

eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og

arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C ikke anvendelse. Den

skattepligtige

kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger

2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger

normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift

opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste

offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget

befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet.

§ 9 E.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset

§ 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i

forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for

udgifterne.

Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft

uafbrudt

ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af

indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

Stk. 2.

Som

eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en

dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til

udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne

aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af

varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset

fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Stk. 3.

Fradraget

opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af

Ligningsrådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved

lønarbejde

i udlandet.

Stk. 4.

Den

skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren

om

karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under

udlandsopholdene.

§ 9 F.

Personer,

der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på

22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter

indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af

22.900 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger.

Beløbene

på 22.900 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives

kun

i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan

ikke

overstige sådan indkomst.

Stk. 2.

Det er en

betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen

af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

Stk. 3.

28)

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

§ 9 G.

Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret

har

været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved

fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele

indkomståret

og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.

Stk. 2.

Hvis

fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med

erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages

efter

§§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13

eller

efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v.,

hvis medlemskabet af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har

tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder

fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.

Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles

med

lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.

§ 9 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører

privat dagpasning omfattet af kapitel 10 i lov om social service eller

kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i

stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et

standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset

den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den

skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Ved

sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår

beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90

dage af sygeperioden.

Stk. 3.

For

indkomståret 1998 og til og med indkomståret 2001 udgør procenten 40. For

indkomståret 2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør procenten

44.

For indkomståret 2004 og følgende indkomstår udgør procenten 46.

§ 9 J.

29)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af

bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en arbejdsmarkedsfond

fradrage

2,5 pct., jf. dog stk. 2, af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. l, litra a, b,

d, e og g, og § 10 i samme lov med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. 1. pkt.

finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved

beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst gives endvidere fradrag på 2,5 pct., jf. dog

stk. 2, af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. l, litra a, b, d, e og g, i

lov

om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger

m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven til personer, som er

skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, forudsat de nævnte

vederlag m.v. udbetales af arbejdsgivere m.v. omfattet af kildeskattelovens §

44 eller gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 5.

Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til

0

kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2

.29)

Fradraget opgjort efter stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 10.

Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af

ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i

bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse

eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn,

der

ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af

den

anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst.

Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige

indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren

fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning

af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets

skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1

gang

det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at

barnet

når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Stk. 2.

Fradragsretten

for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har

forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter

barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets

fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til

det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og

forskudsvis

udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et

beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet

fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det

omfang, beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den

bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt.

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag

fra

den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig

hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat

selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det

offentlige.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af

separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret

efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til

bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på

bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af

22.

december 1941.

§ 11.

Bidrag

til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til

barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det

af

socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og

bidrag i anledningen af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke

til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger

for

dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning

af

konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidragsgrundbeløb.

Stk. 2.

Fradragsretten

efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige

forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det

pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige.

Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for

tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger

et

beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en

bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis

udbetalte

børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis

udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses at vedrøre

perioder,

der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår,

finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 12.

Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet

sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Udgifter

til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages,

hvis

ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse

samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige

ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med

tillæg

af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige

institutioner

indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af

yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000

kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.

Stk. 3.

Fradragsret

efter stk. 2 er betinget af, at skatteministeren har godkendt

foreningen,

stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til

at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem.

Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet.

Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er

hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige

og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære

formål,

til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

Stk. 4.

Udgifter

til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i

form

af hel eller delvis fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten

i

stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.

Stk. 5.

De i

stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave

eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller

disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at

fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.

Stk. 6.

Uanset

begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i

stk. 4, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag

indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den

skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan

fradrages

med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget

af,

at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets

begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling

efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.

Stk. 7.

30)

Udgifter til løbende ydelser, som den

skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli

1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages,

når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner,

stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det samme

gælder,

hvis institutionen m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af

disses forældre

eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en indflydelse, der er

egnet

til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og

plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 12 A.

I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af

ejendomsværdiskatteloven,

såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller

dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der

ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i

ejendomsværdiskat,

såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst

medregnes

kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til

rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller

dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene,

stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist,

efterlønsmodtager,

fleksydelsesmodtager eller er fyldt 65 år, for så vidt angår personer, der

den

1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.

Stk. 2.

Den

skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til

rådighed, sidestilles med en ægtefælle.

§ 12 B.

Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende

aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i

stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der

er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens

varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over

aftaleåret.

Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det

dog

de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk. 2.

Parterne

skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en

kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i

forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af

parterne

foretagne kapitalisering er undergivet de skatteansættende myndigheders

prøvelse. Er den skatteansættende myndighed for modtager og yder af den

løbende

ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den skatteansættende myndighed

for modtager efter høring af den skatteansættende myndighed for yder. Det

skal

endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en

løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, til de

skatteansættende myndigheder indsende meddelelse om den indgåede aftale,

herunder oplysning om kapitaliseringen og den efter 5. pkt. foretagne

fordeling.

Stk. 3.

Parterne,

der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo,

hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,

anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i

det

pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således

nedskrevne

saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det

indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen

bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til de

skatteansættende myndigheder.

Stk. 4.

Så længe

saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det

indkomstår,

hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til

den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår

medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den

skattepligtige

indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende

ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen,

som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor

avancen

ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er

skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke

betalt

henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Stk. 5.

Så længe

saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.

I

det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det

negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan

de

i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige

indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af

yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er

ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et

beløb,

der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken

kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance

ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag

for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A eller kildeskattelovens § 33 C. I

det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum

yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen

af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har

afstået

aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke

efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det

faktisk betalte beløb.

Stk. 6.

Afstår

modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3.

pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten

til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres

der

ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens

skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved

gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 7.

Sker den i

stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den

kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og

stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.

stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.

Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller

arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 8.

Sker den i

stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne

samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de

indkomstår, hvori ydelserne betales.

Stk. 9.

Overdrager

yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen

herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende

anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages

vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig

forpligtelsen,

skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog

anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende

anvendelse, dog således at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde

alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.

Stk. 10.

Reglerne i

stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af

de

parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens

indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,

litra

d, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.

Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens

§ 1

eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den

kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser,

der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden

af

skattepligten.

Stk. 11.

30)

Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at

udrede

de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som

er

stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller

livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en

indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.

træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 13.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske

interesser

for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller

ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes

til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

Stk. 2.

Fradrag

efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er

indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet

kontingentudgiften til de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 14.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i

indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra

ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og

lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Udgifter til

ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige

lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til

bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til

ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis

stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.

pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes

tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

4

og 6-10. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på

ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som

ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Tilsvarende gælder

ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9

og

10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3.

Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang,

ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der

bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

§ 14 A.

Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b,

stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november

1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov

nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for

indbetalingsåret.

Stk. 2.

Beløb, som

udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g,

stk. 1,

i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter

og

§ 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6.

juli

1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 14 B.

Beløb,

som den skattepligtige har indbetalt til binding efter kapitel V i lov af 14.

februar 1967 om midlertidig regulering af boligforholdene

(boligreguleringsloven), kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for indbetalingsåret.

Stk. 2.

Renter af

de i stk. 1 omhandlede beløb medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renterne kan kræves

udbetalt.

Stk. 3.

Beløb, der

frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives eller

tilbagebetales efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 2,

medregnes

ved opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det

indkomstår,

hvori beløbet kan kræves udbetalt. Beløb, der frigives efter

boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, medregnes ikke i den

skattepligtige indkomst, jf. § 14 C.

§ 14 C.

Af

beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1,

svares en afgift til statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne

beløb, afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

Stk. 2.

Afgiften

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan kræve bundne beløb frigivet.

Afgiften beregnes og indeholdes af det i henhold til boligreguleringsloven

oprettede institut og indbetales til statskassen inden 4 uger, efter at

beløbet

er frigivet. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt.

nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb

med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de

indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.

Stk. 4.

Undlader

det i stk. 3 nævnte institut helt eller delvis at indeholde afgift, er

instituttet over for statskassen umiddelbart ansvarlig for betaling af det

manglende beløb, medmindre det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed

ved iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for

statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb. Beløbene kan

inddrives

ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 5.

For lidt

erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige i overensstemmelse

med lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om afgiftens indbetaling til

statskassen.

§ 14 D.

De statslige told- og skattemyndigheder fører tilsyn med afgiftsberegningen

efter § 14 C.

Stk. 2.

En

afgiftsberegning efter § 14 C kan senest 3 måneder fra modtagelsen af

afgørelsen påklages til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3.

Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og

skattemyndigheders

afgørelser i 1. instans efter stk. 1 og 2. Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse.

Stk. 4.

I øvrigt

anvendes skattestyrelseslovens regler om klage over beregninger af

indkomstskat

til staten tilsvarende.

§ 14 E.

Af den i § 14 C nævnte afgift tilfalder en tredjedel den kommune, der

efter lov om kommunal indkomstskat er skattekommune for afdøde, fallenten

eller

den akkordsøgende på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller

tvangsakkorden er indtruffet. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter

lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

Såfremt

fallenten eller den akkordsøgende for det pågældende indkomstår er

skattepligtig i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,

tilfalder tredjedelen den eller de kommuner, der for det nævnte indkomstår er

berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til

bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til kommunen.

Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages efter samme

forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme regler gælder i

tilfælde af et boligselskabs likvidation.

Stk. 3.

Hvis ingen

kommune efter stk. 1-2 har krav på andel i afgiften, tilfalder

denne

fuldt ud statskassen.

§ 14 F.

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages

bidrag

til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer,

der

er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende.

Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis

arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for

fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.

Stk. 2.

Et flertal

af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens

ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.

Stk. 3.

Bidrag til

fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12,

stk. 2.

§ 14 G.

Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten,

der

svarer til beløb, der skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter

boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 4 i lov om

kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens konto i Grundejernes

Investeringsfond

efter boligreguleringslovens § 18 b. Beløb, der frigives efter

boligreguleringslovens § 55 a, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Renter af

beløb, der er bundet efter lejelovens § 63 a eller

boligreguleringslovens

§ 18 b, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Beløb til

vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige

indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter

boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af

beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller

boligreguleringslovens § 22 b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for

skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af

skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse på udgifter, der afholdes af beløb, der frigives efter

boligreguleringslovens § 55 a. Udgifter til vedligeholdelse og

forbedring

af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt

i

1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Hvis de

samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom,

som

ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og

udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i

stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af

ejendommen.

Stk. 5.

Hvis summen

af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår

overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af

ejendommen

i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige

indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens

§ 63

f, boligreguleringslovens § 22 e eller § 4, stk. 8, i lov nr.

419 af 1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering

af

boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medregnes i ejerens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.

Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes

dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til

forbedring

af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte

indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i

tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til

beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.

Stk. 6.

Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af

lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens §§ 18 b eller 55 a,

føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens

vedligeholdelse

og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes

Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og

udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter lejelovens § 63 a og

boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens indestående. Det samme

gælder for beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55 a. I

denne forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at

kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om

personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter

kildeskatteordningen (CIRnr.).

§ 14 H.

(Ophævet)

§ 14 I.

(Ophævet)

§ 14 J.

(Ophævet)

§ 15.

Såfremt

den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan

dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende

indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det

omfang

det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 2.

Hvis en

skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,

fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab,

der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den

resterende

del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren

efter

reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden

ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår,

hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med

gældsnedsættelse

sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller

konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det

beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den

konverterede

fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Stk. 3.

Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en

skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens

gæld

(frivillig akkord).

Stk. 4.

Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af

en

fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et

selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1)

Af kreditor for

fordringen eller kreditors ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte

råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4

nævnte tilknytning til kautionisten.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor

eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 5.

Stk. 4

finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt

kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller

konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2,

sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet

bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med

den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne

kapitalindskud.

Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,

skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for

nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,

kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle

medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen

mellem

på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller

den

anskaffelsessum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en

eventuel

kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side

fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det

foretagne kapitalindskud.

Stk. 6.

For

personer anvendes personskattelovens § 13 og § 13 a og

virksomhedsskattelovens § 13.

Stk. 7.

31)

Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

et selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v.

omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ved indkomstårets udløb

ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere

indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan

underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre

end

selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af

indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller deltagere ved

indkomstårets

udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af

den

samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller

ændring

af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke

nedbringe

den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på

tidspunktet

for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af

råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 3.

pkt.

finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen

og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller

andele

eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 8.

Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1)

renteindtægter og

renteudgifter samt fradrag efter § 6,

2)

skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)

udbytter efter

§ 16 A,

4)

skattepligtig

fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5)

de i ligningslovens

§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 9.

Stk. 7

og 8 finder ikke anvendelse

1)

på selskaber, hvis

aktier er børsnoterede eller

2)

såfremt den i

stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af

kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og

gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom

eller stedforældre.

Stk. 10.

31)

Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens

§ 1,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af

selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover

(moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab

(datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen),

anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i

moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af

stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i

datterforeningen

efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af

moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er

børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem

begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at

anvende

reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn.

Hvis

aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at

være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af

stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.

skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret

selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende

reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og

moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden

for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i

datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det

indkomstår,

hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet

efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte

periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for foreninger.

Stk. 11.

Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.

Stk. 12

.

32)

Begrænsningen i stk. 7,1. pkt., hvorefter

underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb

mindre

end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud

hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev

virksomhed

som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller

realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af

fordringer

eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

§ 15 A.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i

egen

ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Stk. 2.

Lejeværdien kan

dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.,

for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller

nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en

huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende

huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1.

januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet

for

lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning

af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i

indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om

forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 15 B.

(Ophævet)

§ 15 C.

(Ophævet)

§ 15 D.

(Ophævet)

§ 15 E.

(Ophævet)

§ 15 F.

(Ophævet)

§ 15 G.

(Ophævet)

§ 15 H.

(Ophævet)

§ 15 I.

(Ophævet)

§ 15 J.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som

nævnt

i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for

ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt

reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige

udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder,

uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af

indkomståret.

Stk. 3.

Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående

prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til

realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de

til

ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige

installationer.

Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de

af

ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi

og

den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4.

Deltagere i et

fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan bortset fra

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til

bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke

fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de

ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne

værdi af den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K.

For

bygninger, der er undergivet fredning i henhold til lov om bygningsfredning

og

bevaring af bygninger og bymiljøer, kan der foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. Ophæves fredningen for en bygning, kan

der foretages fradrag for sådanne udgifter afholdt i resten af det

indkomstår,

hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, jf. dog stk.

3. For vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages fradrag efter 2. pkt.,

i

det omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen).

1.-3.

pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en

udlejningsejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3

og 4.

Stk. 2.

I det omfang

ejeren af en hidtil fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har

kunnet fratrække istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af

fredningen fortsat fratrække sådanne udgifter, som er afholdt inden

ophævelsen

af fredningen. Ejeren kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage

fradrag for istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden

(klimaskærmen) ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori

fredningen er ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår.

Stk. 3.

33)

Det er en betingelse for fradrag efter stk.

1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at bygningen er udpeget som bevaringsværdig,

jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 17

og

§ 19.

Stk. 4.

For ejendomme

som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de

faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der

benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er

nævnt

i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

§ 15 L.

(Ophævet)

§ 15 M.

(Ophævet)

§ 15 N.

(Ophævet)

§ 15 O.

Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes

som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Bundfradraget

kan

dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan

endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er

forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter

1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for

hele

indkomståret.

Stk. 2.

Ejere, der ikke

anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse

af

indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om

delvis

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel

2

samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med

så

stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede

afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af

året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for

udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb

efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag

efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P.

Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til

beboelse,

kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen

årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private

andelsboligforeninger

anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som

leje. Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan ved

indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk.

1,

nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5.

pkt.

For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af

handelsværdien, jf. § 4 a, stk. 4, 2. pkt., i ejendomsværdiskatteloven. For

fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af

indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje

eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.

Stk. 2.

Lejere, der

fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved

indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere

i

private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og

andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne

den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1,

3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller

ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del

af

den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige

udgifter

og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven i udlejningsperioden.

Stk. 3.

Lejere og

ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1

eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som

nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog

ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan

den

pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1

eller 2.

§ 16.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden

for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i

stk. 3-13

vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien

af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf.

statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af

eller

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre

kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Udgifter

til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis

at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende

telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter

reglen

om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for

lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3.

34)

Den skattepligtige værdi af de i stk. 1

omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af

stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den

skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af

varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i

sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger

avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i

overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun,

hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v.

overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens

§ 20. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger

grundbeløbet,

beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden

hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved

beregningen af, om grundbeløbet er overskredet:

1)

Fri bil, fri

sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2)

Fri kost og logi, når

værdiansættelsen kan foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte

normalværdier.

3)

Fri telefon, herunder

arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. dog stk. 13. Ved fri telefon

forstås,

at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at

arbejdsgiveren

fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den

skattepligtiges

telefonudgifter.

4)

Fri helårsbolig,

personalelån, samt tv- og radiolicens.

Stk. 4.

35)

Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den

del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.

Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der

er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering,

opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er

foretaget,

og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter

til

75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter

første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden

berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens

købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen

af

biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes,

som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil

efter

3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den

skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke

har

været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til

rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,

benyttes

privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter

reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om

ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for

skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt

udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7.

pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb,

der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af §

4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun

anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse

efter

§ 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret

første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-9. pkt. ikke

anvendelse

på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge

merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen

udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Stk. 5.

Den

skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af

ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor

der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før

rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets

øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er

stillet

til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have

sommerboligen

til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere

direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den

skattepligtige

værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til

rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3.

pkt.,

eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt

sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre

ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som

ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i

perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles

med

ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt.

nedsættes

med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.

Stk. 6.

Den

skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens

anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et

ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den

pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er

stillet

til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi

ligeligt.

Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden

stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er

omfattet

af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke

anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til

rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år,

heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder

heller

ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et

ansættelsesforhold

stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere

lystbåde

eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf

at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller

medarbejderen

med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende

beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den

skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges

betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 7.

Den

skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til

rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til

udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at

bebo

under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i

forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den

skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt.

kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den

ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende

arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af

160.000

kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr.

svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til

rådighed.

Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 8.

Den

skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til

rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har

pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo

under

ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter

1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9.

Stk. 7 og 8

omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et

ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder

med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes

den

skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10.

pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr.

1.

oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en

ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller

anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter

anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i

indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes

kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på

bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven

eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie,

skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold

til

senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter

vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt.,

eller

§ 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den

ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger

skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis

arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver

m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har

væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra

ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er

højest.

Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af

beregningsgrundlaget

efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og

3

pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der

skulle

have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af

ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter,

som

afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.

Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges

betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt.

finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er

omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.

Stk. 10.

Værdien af

helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af

hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes

ikke.

Stk. 11.

Værdien af

sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt

i

stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse

med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.

Stk. 12. Værdien af

helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør,

der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.

Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos

arbejdstageren kan i denne forbindelse anses som tilbehør. I det omfang

arbejdstageren betaler arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør

til rådighed, kan arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr.

årligt, i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt. er

betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at

stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt

arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af

udgifterne, kan medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til

erhvervelse

eller leje af hard- og software, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering

af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren samt

arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte

arbejdstager, som får computer med tilbehør stillet til rådighed.

Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag efter 3. pkt. gælder dog

ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret

arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har

arbejdstageren

kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et beløb svarende

til

50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det

eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været

til

rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det

antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Stk. 13.

Værdien af

helt eller delvis vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation

via

en dataforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når

arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

§ 16 A.

36)

Ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af

selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af

friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Dog henregnes udlodning af

likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., til udbytte, i det

omfang

udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2, for

tiden

fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Stk. 2.

Skatteministeren kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en

nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er

under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1.

Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter

de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier

m.v.

Stk. 3.

Finder

udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted

forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan

skatteministeren tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke

skal

medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige

omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for

almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 4.

Udlodninger

af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens

§ 12,

stk. 3, er skattefri for modtageren.

Stk. 5.

Udlodninger

fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er

skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne

modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden

gælder

dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens

§ 13.

Stk. 6.

37)

Den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på

den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3,

nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-4. pkt., stk. 5, nr.

1

og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. pkt.

Stk. 7.

Uanset

stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter

§ 16 C, stk. 5, nr. 3.

Stk. 8.

Gevinst fra

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes af

en

udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den

skattepligtige

indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der modsvarer avancen

på

aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig

forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens § 6. Procentantallet udgør

100 med tillæg af én for hvert år, hvori foreningen har ejet aktien, dog

mindst

110.

Stk. 9.

Uanset

stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse

i

anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000

kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud

eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og

med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt.

finder

ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis

kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet

forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for

beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun

anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den

nominelle

værdi af de annullerede anparter.

Stk. 10.

En

hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,

der

modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en

sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt

sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter

reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog

ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til

rådighed

for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste

pkt.

Stk. 11

.37)

Ti1 udbytte medregnes udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne

eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en

investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og

som

ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.

Stk. 12

.

38)

Ved et selskabs annullering af egne aktier

fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier

forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet

beholder. Den del af anskaffelsessummen, der henføres til de annullerede

aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab, når selskabet

efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet lagerprincippet, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, udgår de annullerede aktiers

kursværdi ved indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets

beholdning

af de pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som

er

erhvervet i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets

beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt

mellem

de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af

egne

aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets

begyndelse og aktier erhvervet i indkomståret.

§ 16 B.

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer,

herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer

til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes

afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette

gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan tilbagesælges til

selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke

er

hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at

afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller

tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste

eller

tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det i stk. 1 nævnte

selskab.

Stk. 3.

39)

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt

aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved

afståelse af investeringsbeviser.

Stk. 4

.39)

Stk. l finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier

til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af

stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget

er

omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer i

forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen

sker.

Stk. 5.

39)

Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og

selskaber

efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens

§ 12, stk. 3, skattefri for modtageren.

§ 16 C.

Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen

for

indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der

mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb

(minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at

foretage en sådan udlodning. En udloddende investeringsforening kan undlade

at

foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af

investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan

endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud

deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som

følge

af nedrundingen ikke skal udloddes, fordeles forholdsmæssigt mellem de

indkomstarter, hvoraf der udloddes. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal

udloddes, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.

Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører.

Stk. 2.

40)

Minimumsudlodningen udgør summen af

indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for

tab og udgifter efter stk. 4-6. Ved ophør af foreningens skattemæssige

status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra

indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.

Stk. 3.

I

beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

1)40)

Indtjente renter og løbende ydelser, begge

fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af

værdipapirer.

2)40)

Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket

indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og

afståelsessummer

efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte

ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 9.

3)

Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16.

4)40)

Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med

en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens

§ 38, jf. § 14, og gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens

§ 6.

5)

Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle

kontrakter

efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og

§ 32, stk. 2 og 3.

6)

Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens

§ 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2,

stk. 2.

7)

Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a uden særlig forhøjelse efter aktieavancebeskatningslovens

§ 6.

8)

Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9)40)

Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket

indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og

afståelsessummer

efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte

ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ville være omfattet af

personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6, for skattepligtige

personer.

10)

Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14,

fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det

omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4.

40)

I det samlede nettobeløb efter stk. 3,

nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens

§ 16. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

8,

gælder dette dog ikke fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af

foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen

også

er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse

af

beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet

af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er

fradragsberettiget efter aktieavancebeskatnings lovens § 2 d, stk. 4. Et

negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter

stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter

fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5.

40)

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage

udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et

eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter

1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1)

stk. 3, nr. 1-8,

nedsat efter stk. 4, l.-3. pkt.,

2)

stk. 3, nr. 9, nedsat

efter stk. 4, 4. pkt., og

3)

stk. 3, nr. 10,

nedsat efter stk. 4, 5. pkt.

Stk. 6.

Er det

samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt,

kan

dette for investeringsforeningens følgende indkomstår fradrages ved

opgørelsen

af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun

fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere

indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag

fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

Stk. 7.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en

pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger

§ 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige

udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset

afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter

erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke

anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages

efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4.

Stk. 8.

40)

Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og

udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i

betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings

udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og

udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter

emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen. Forøgelse

af

tab sker dog ikke, såfremt foreningen er omfattet af selskabsskattelovens §

1,

stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår.

Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne

sammenhæng for et medlem.

Stk. 9.

Ved indløsning

af investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6,

indtil

indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af en

udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen.

Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem

den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi

af

alle andele inden indløsningen.

Stk. 10.

Beløb efter

stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag

ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller

indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med

foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.

§ 16 D.

Bestemmelserne

i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab,

der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra

nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og

§ 5 a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt

om

fortjeneste og tab på de nævnte værdipapirer.

§ 16 E.

(Ophævet)

§ 16 F.

(Ophævet)

§ 16 G.

Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings

opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin

skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til

ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens

§ 24.

§ 16 H.

Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig

indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal

den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter

selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis

1)

selskabets samlede

udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af

satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede

skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 4,

for det pågældende indkomstår og

2)

selskabets

CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9, for samme

periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort

efter

selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra

skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet,

eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er

hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig

indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte

eller indirekte ejerandele.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med

nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den

skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af

disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab

som

nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have

væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte

eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som

nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Stk. 3.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende

anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres

indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i

udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal

medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens

§ 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 4.

For

skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.

omfattet

af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke

overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten

i

selskabet.

Stk. 5.

Har den

skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne

bestemmelse,

kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen

af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat

som

følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst

efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og

mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som

ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4,

medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.

§ 17.

Renter

af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det

omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over

for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller

lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier.

Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 17 A.

3)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af

skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved

henstand efter § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 2.

Renter af

lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for

visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme

gælder

renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.

Stk. 3.

Renter af

boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til

pensionister

eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

§ 17 B.

3)

Beløb, der udbetales efter lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme § 29 A medregnes ikke ved

opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til

ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

§ 17 C.

Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i

øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at

erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens

§ 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 D.

Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti

efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af

pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 17 E.

41)

Penge- og realkreditinstitutter m.v., der er

omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, og

finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt

at

anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, skal betale en afgift til

statskassen af saldoen på instituttets m.v. hensættelseskonto pr. l. januar i

afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling.

Stk. 2

. Ved

hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar

samlet er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de

regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til

reglerne

i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7.

Stk. 3.

Afgiftssatsen fastsættes en gang årligt og beregnes som halvdelen af

markedsrenten gange selskabsskattesatsen delt med 100, idet satsen opgøres

med

to decimaler. Som markedsrente anvendes den beregnede gennemsnitsrente den 1.

januar, jf. kursgevinstlovens § 38. Told- og Skattestyrelsen offentliggør

årets

afgiftssats senest den 15. januar i afgiftsåret.

Stk. 4.

Reglerne i

opkrævningsloven om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf

m.v. finder med de i stk. 5 nævnte undtagelser anvendelse.

Stk. 5.

41)

Instituttets m.v. årsregnskab for regnskabsåret forud for afgiftsåret og

instituttets

m.v. specifikation af hensættelseskonto for udlån og garantier for

regnskabsåret forud for afgiftsåret samt angivelse af afgiftsgrundlaget og

afgiftens størrelse skal indsendes til de statslige told- og

skatteforvaltninger senest den 30. juni i afgiftsåret. Afgiften forfalder til

betaling den 1. juli i afgiftsåret med seneste rettidig betalingsdag den 15.

i

forfaldsmåneden.

Stk. 6.

41)

De statslige told- og skatteforvaltninger skal genoptage en afgiftsberegning,

når den afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret

afgiftsberegning.

§ 18.

Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i

tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der

overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende

præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi

ikke

er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

§ 18 A.

(Ophævet)

§ 18 B.

(Ophævet)

§ 18 C.

(Ophævet)

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

(Ophævet)

§ 21.

(Ophævet)

§ 21 A.

(Ophævet)

§§ 22-26.

(Ophævet)

§ 27.

(Ophævet)

§ 27 A.

Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag

for

afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret

til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller

af

vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende

(knowhow), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i

afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de

vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det

pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år,

hvori

de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at

den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow,

eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Stk. 2.

Det samme

gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt

i

stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

§ 27 B.

42)

Den skattepligtige del af tilskudsbevillinger

til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i

indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, skal mod behørig dokumentation

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de

indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige

anmoder

om det. Anmodningen skal være indgivet til den regionale told- og

skattemyndighed senest den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en

tilbagekaldelse

af en eventuel klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over

spørgsmål vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1.

pkt.

Den regionale told- og skattemyndighed skal orientere skatteankenævnet eller

Landsskatteretten om den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan

tilbagekalde sin anmodning om ændret periodisering senest en måned fra

modtagelsen af de som følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.

Stk. 2

. Der ydes en

godtgørelse på 100 pct. af de udgifter, som den skattepligtige ifølge regning

skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i

lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. i sager som nævnt i

samme lovs § 33 D vedrørende periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt

i

stk. 1. Dette gælder, selv om den skattepligtige ikke har faet fuldt medhold

eller medhold i overvejende grad. Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med

godtgørelse, som den skattepligtige har modtaget i medfør af kapitel 3 A i

lov

om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Godtgørelse efter 1.

pkt.

skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter, hvortil der

ydes

godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde

de

krav, som følger af regler fastsat i medfør af § 33 G i lov om

skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. Anmodningen skal indgives

til

den regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i

stk. 1.

Stk. 3

. Modtagere af

tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst for det eller de indkomstår, hvor udbetalingen af

tilskudsbevillingen

har fundet sted, foretage fradrag for udgifter til logi, kost og

småfornødenheder

efter de regler og under de betingelser, som for de pågældende indkomstår

gjaldt for lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages fradrag, i det omfang

udgifterne er dækket af et indkomstskattefrit legat efter reglerne i § 7 K,

ligesom der ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket

skattefrit som udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af

skatteansættelsen med henblik på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til den

regionale told- og skattemyndighed samtidig med anmodningen som nævnt i stk.

1.

§ 27 C.

(Ophævet)

§ 27 D.

(Ophævet)

§ 27 E.

Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller

udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori

afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et

aktie-

eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde,

og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte

selskab.

Stk. 2.

Den

skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal

medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for

10-års-perioden,

jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan

ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives

oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Ved

afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til

afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori

afståelsen sker.

Stk. 4.

Ophører den

skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af

fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller

Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

indkomstskattepligten

ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.

§ 28.

12)

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller

tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder

beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det

tidspunkt,

hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende

gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier,

der

modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for

køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er

valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som

vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt

vedkommende

betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi

opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne

købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i

1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den

ansatte

m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere

aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at

det

selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten

eller

tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et

selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk.

2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen

sker

på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den

modtagne

køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter

§ 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2

. Stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til

aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,

hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en

betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det

selskab,

der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3

. Er der ydet

køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i

øvrigt

efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de

hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der

svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på

udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten

udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det

selskab,

hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten

henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4

. Ophører den

skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig

indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller

Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af

skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller

tegningsrettens

værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 5

. Ophører den

skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

eller

kildeskattelovens § 2, stk. l, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt.,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens

eller

tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6

.

43)

Den skattepligtige kan efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og

arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7

.43)

Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er

indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for

disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på

grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til

omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er

indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere

udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til

skattemyndighederne.

Stk. 8

.43)

Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er

indtrådt

skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og

arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og

arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen

m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne inden

selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives

meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb.

Stk. 9

.43)

For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk.

4

eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder

pligten

til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter,

der

ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende

købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet

beskatningen

ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller

tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale

skat

og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 10

.43)

Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder

pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9,

tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter

anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 11

.43)

Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller

tegningsretter

er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H, stk. 6.

§ 28 A.

12)

(Ophævet)

§ 28 B.

12)

(Ophævet)

§ 28 C.

12)

(Ophævet)

§ 29.

Har

en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf

nogle

ejere ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal

virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter

skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og

renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne

vedrører.

Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de

pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

Det fælles

skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Ligningsrådet tillader

anvendelsen af et andet regnskabsår.

Stk. 3.

Det fælles

skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den

skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for

afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har

afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.

Stk. 4.

Ejere af

vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P,

stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i

stk. 1.

§ 30.

44)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt

begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder

behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til

tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor

eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller

andre

rusmidler, jf. dog stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at

arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandlingen.

Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af

udgifter

i forbindelse med medarbejderens behandling, eller såfremt medarbejderen har

tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter

hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra

arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2

.44)

Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af

arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1. pkt.,

er

begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1.

behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital,

klinik og lignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen

ved

et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, 2. og 3

pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over

den nævnte periode.

Stk. 3.

44)

Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes

som

led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens

medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes

samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter

generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4.

44)

Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2.

pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for

ydelser til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler

er

dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til

kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig

erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,

hvis

kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at

medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser

hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog

har

autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet,

tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 5.

44)

Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1,

3.

pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt,

eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre

rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4, 2. pkt. For

behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget

af,

at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal

opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6.

44)

Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling, som i tilfælde, hvor

virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1, gives

til

personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt

til

personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget

og

kommunalbestyrelser. Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 gælder tilsvarende

for ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,

pensionskasse eller lignende.

§ 30 A.

45)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger af en

ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager

en

del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter

reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er betinget af, at

1)

den person, som

sundhedsbehandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en

personlig

arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2)

eventuelle

medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,

bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10,

12

eller 13, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle

personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den

selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, jf. § 30. Hvis der

efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den

selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende

anciennitetskrav.

Stk. 2

. Fradragsretten

efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet

behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser

hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende

behandling,

til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug af medicin,

alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3. Hvis den selvstændigt

erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i

forbindelse med sådan behandling og der for eventuelle medarbejdere i

virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3. pkt.,

er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en

virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den

selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle omfattet af

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive

omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt i 1. pkt.,

forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes

vedkommende er omfattet af forsikringen.

Stk. 3

. Fradragsretten

for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling

omfattet

af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6

måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse

på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for fradragsretten for

forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter dækkes af forsikringen ud

over

den nævnte periode.

Stk. 4

. Det er en

betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger en

lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling af

misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af, at

der

foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for

behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er alene

betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der

har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i

udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for

behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det

endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter

dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende

kvalifikationer.

Stk. 5

. Det er en

betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt.,

at

det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling,

der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt eller, for så

vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt

kiropraktorbehandling, opfylder kravene i henholdsvis stk. 4, 2. og 3. pkt.

For

behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget

af,

at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal

opfylde kravene i stk. 4, 4. pkt.

Stk. 6

. Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad

driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den anden

ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5.

§

30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 31.

46)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser

og

kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde

i

øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til

dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes

ligeledes

ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder

ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er

valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser,

samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller

pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som

personer

modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra

Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk.

3, der ydes af et uddannelsessted til personer, der deltager i uddannelse

efter

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende gælder for tilskud til

deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU),

samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til

voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4,

jf.

stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Stk. 2.

Stk. 1 finder

ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter

for modtageren.

Stk. 3.

Følgende ydelser

medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1)

Skole- eller

deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort

til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren

m.v.,

jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende

lovgivning.

2)

Ydelser til dækning

af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.

3)

Godtgørelser til

dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

4)

Befordringsgodtgørelser,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4.

Udgifter til

logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren m.v.,

jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem bopæl og

uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på

sin

sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer

mindst

24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for

sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på uddannelses- eller

kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til

kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet

på

uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf.

stk. 1, skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages

på

uddannelses- eller kursusstedet.

Stk. 5.

Der kan for

befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet

eller

kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller

kursusstedet

i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej udbetales en

befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som Ligningsrådet

fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende gælder for befordringen mellem

uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller

kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske

udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten

adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring med

offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse

efter

1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen,

hvor

der er adgang til fri befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten

modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning,

medregnes

udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har

den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter

§

9 B til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der

ikke senere overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i

forbindelse med samme uddannelse eller kursus.

Stk. 6.

Udgifter

omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan

ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette følger af

skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31 A.

(Ophævet)

§ 32.

(Ophævet)

§ 32 A.

(Ophævet)

§§ 32 B og 32 C.

(Ophævet)

§ 32 D.

Skatteministeren fastsætter regler om:

1)

Optagelse af mandtal

over skattepligtige personer og dødsboer.

2)

I hvilken kommune en

skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til

statsskat.

3)

Indgivelse af

selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning

m.v.

af skat i følgende tilfælde:

a)

Hvor der for en

person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b)

Hvor en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c)

Vedrørende dødsboer.

4)

(Ophævet)

§ 32 E.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder

til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32 F.

Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester

omfattet

af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40

bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den

skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet

gældende ved dansk domstol.

§ 33.

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og

opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller

ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og

amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal dog ikke

kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet

mellem

den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten

og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af

indkomsten.

Stk. 2.

Såfremt der

med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst

til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et

større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 3.

47)

Når et indskydende selskab, der er

hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller

tilførsel

af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som

er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, til et

modtagende

selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske

beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter

stk. 1

og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den

medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende,

med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller

kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet

af direktiv 90/434/EØF.

Stk. 4.

47)

Hvis et selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5,

stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver

og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende

stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller

kapitalvinding

i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted

eller

den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.

Stk. 5.

47)

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede

selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan

alene

fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos

sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes

i

de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle

dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Vælger et sambeskattet

selskab,

der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige

indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte

samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske

skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk.

1.

Stk. 6.

47)

Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af

§ 33 A eller § 33 C.

Stk. 7.

47)

Fragtskat betalt til en fremmed stat, som

overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat,

jf.

stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende

indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere

år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke

overstiger den danske skat, der i dette år falder på den udenlandske

indkomst.

Sidstnævnte fragtskat fradrages først.

§ 33 A.

Har

en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under

ophold

uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end

nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet,

ferie

eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet

lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede

indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan

henføres

til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte

6-måneders-periode

anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden for

riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet

af

6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende

anvendelse

på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt

betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2.

48)

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk

offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager

ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A.

Stk. 3.

Har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den

danske

stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten

til

indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb,

der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for

personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller

anden

dansk offentlig myndighed.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.

Stk. 5.

Stk. 1-4

finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2.

§ 33 B.

(Ophævet)

§ 33 C.

Har

en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet

lønindkomst ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det

beløb,

der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et skib er et dansk skib,

afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for dødsboer omfattet af dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2.

§ 33 D.

Overskud eller underskud i et fast drifssted i en fremmed stat behandles

efter

reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst

med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af

overskud i det faste driftssted efter eksemptionsmetoden, jf. dog stk. 5

og 6. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en

fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste

driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted.

Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og

indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Ved

eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den

del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste driftssted og

den

samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten uanset

størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat.

Stk. 2.

Har en

person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst

foretaget

fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i

efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste

driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et

beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende

indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et

beløb

svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et

beløb

svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb

svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes

ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.

Stk. 3.

Har en

person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat,

kan

dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det

omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste

driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen

efter

stk. 2 eller dette stykke.

Stk. 4.

Reglen i

stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i

stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det

omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere

indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved

anden

virksomhed i samme indkomstår.

Stk. 5.

Afhændes et

fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller

Grønland til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4,

stk. 2, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5,

stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års

overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette

gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes. Stk. 1, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Stk. 5

finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3.

pkt., overdrages til et selskab omfattet af sambeskatning med det

overdragende

selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste

driftssted efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I

så

fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af

senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E hos

det

erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse, hvis

selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf. selskabsskattelovens

§ 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31.

Stk. 7.

Eventuelt

underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved

opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste

driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen

med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol

over,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast

ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et

hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 8.

Stk. 2

finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer

efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted

efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det

modtagende

selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige

regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning

efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.

Stk. 9.

Hvis et

overskud har medført beskatning i henhold til § 33 E, stk. 9, 4.

pkt., finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse.

§ 33 E.

49)

Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden

har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige

indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes

moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det

indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen. Indgår flere

selskaber

fra samme land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet.

Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende

selskaber,

og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende

selskaber.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk

sambeskattet selskab afhænder aktier eller anparter i selskaber, hvor det

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,

eller helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab

m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke,

hvis

samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen,

jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende

selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så

fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

Stk. 3.

50)

Hvis sambeskatningen ophører som følge af

salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne

selskaber

m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, ikke længere har

bestemmende

indflydelse i det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som

følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets

virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende

til

den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af

virksomhed

og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved

udløbet

af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb

svarende

til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab

i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden. Ved bestemmende indflydelse

forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der

direkte

eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne.

Stk. 4.

Underskud,

som ikke er genbeskattet efter stk. 3, anses for genbeskattet,

efterhånden

som udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab

medregnes ved opgørelsen af moderselskabets eller andre hermed

koncernforbundne

selskabers skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis

moderselskabet eller det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes

i

Danmark af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske

selskab,

sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer

medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.

Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk

beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33

D.

Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og

3.

Stk. 5.

50)

Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 3 og 4,

medregnes

ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis

moderselskabet

alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør

af sambeskatning igen opnår bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab.

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50

pct.

af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Stk. 6.

51)

Hvis moderselskabet ophører med at være

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende

i

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst for dets sidste indkomstår.

Hvis et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4,

ophører med at være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis

et søsterselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, efter bestemmelserne

i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne eller i Grønland, medregnes et beløb svarende til

genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten for det sidste indkomstår under sambeskatningen.

Tilsvarende gælder, hvis moderselskabet eller et søsterselskab ophører med at

være skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Ophører

en

sambeskatning mellem søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4,

som følge af et søsterselskabs udtræden af sambeskatningen, medregnes et

beløb

svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet. Omkvalificeres et

selskab efter selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, og opretholdes

sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31, sker der ikke genbeskatning

som følge af omkvalificeringen.

Stk. 7.

Stk. 1-6

finder ikke anvendelse, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i

fusionsskatteloven, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende her i landet

og det udenlandske datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning

efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres

genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i det

modtagende selskab.

Stk. 8.

Stk. 1-5

finder ikke anvendelse, hvis datterselskaber omfattet af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 fusionerer og underskud efter udenlandske

regler

overføres til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det

modtagende selskab.

Stk. 9.

Stk. 1-8

finder tilsvarende anvendelse på danske sambeskattede datterselskaber, der

har

været hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for denne

periode.

Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige aktiver fra et

udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et fast driftssted

fra

et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6. Det

genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig

indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i landet.

Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller en fast

ejendom

omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter Danmark skal lempe

dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D, stk. 1,

sker

genbeskatningen ved, at et beløb svarende til dette overskud medregnes ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 10.

Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse, når et

moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven og aktierne i et

udenlandsk sambeskattet datterselskab som led i spaltningen overføres til et

modtagende selskab, som er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse,

at

det udenlandske selskab efter spaltningen sambeskattes med det modtagende

selskab efter selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres

genbeskatningssaldoen på det udenlandske sambeskattede selskab i det

modtagende

selskab. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk

sambeskattet selskab, der udtræder af sambeskatning med moderselskabet som

følge af, at aktier i et sambeskattet datterselskab som led i spaltningen

overføres til det modtagende selskab.

Stk. 11.

Skatteministeren kan tillade, at stk. 2, 1. pkt., ikke finder anvendelse, når

et moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven og et udenlandsk

sambeskattet selskab i den forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver

til et udenlandsk selskab, der er sambeskattet med det modtagende selskab

efter

reglerne i selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud

i

det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende

selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på det overdragende

selskab i det erhvervende selskab.

Stk. 12.

Stk. 10 og 11

finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et moderselskab

efter reglerne i fusionsskatteloven.

§ 33 F.

Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat enten i henhold til

reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne i en

med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse

af

dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra

udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst,

jf.

dog stk. 3.

Stk. 2.

Udgifter,

der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst,

skal

fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Såfremt en

eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer

m.v.,

skal renteudgifter m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse

hermed

ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

§ 33 G.

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet

af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været

hjemmehørende

i udlandet, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter

ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke

eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som

det

udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der

ligger

til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i

skat

af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de

beløb,

der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende

selskab

og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været

beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2.

Såfremt der

med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes

større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

§ 33 H.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond

m.v.,

der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed

her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder

underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor

en del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de

samlede positive indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er

omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende

bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra,

overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der

ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet

forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2.

For en

person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder

reglerne

i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i

virksomhedsordningen.

§ 34.

Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges

til

at afholde de dermed forbundne omkostninger.

Skatteministeriet, den 7. oktober

2004

Kristian Jensen

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003 og

2003-2004. Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere

vedtagne

ændringer af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i

folketingsåret 2001-2002, findes i lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september

2002.

2)

§ 2, stk. 2 og 4, er ændret ved lov nr. 232 af 2. april 2003. Ændringerne

trådte i kraft den 4. april 2003 og har virkning fra og med indkomståret

2003,

jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 232 af 2. april 2003. § 2, stk. 1 og 2, i den her

anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov

nr. 458 af 9. juni 2004.

3)

Ophævelsen af § 4A, ændringen af § 17A, stk. 1, og ophævelsen af § 17B, stk.

1,

hvorefter stk. 2 er blevet stk. l, trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. §

19,

stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelserne og ændringen har virkning

for

ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den l.

januar 2004 eller senere, jf. § 19, stk. 4, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

4)

§ 5, stk. 4, som affattet ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 trådte i

kraft den 1. januar 2004, jf. § 375 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.

5)

Indsættelsen af § 6 B trådte i kraft den 1 l. juni 2004, og har virkning fra

den 1. januar 2004, jf. § 8, stk. 1 og stk. 11, i lov nr. 457 af 9. juni

2004.

6)

§ 7 er ændret ved lov nr. 1064 af 17. december 2002. Loven trådte i kraft den

1. januar 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1064 af 17. december 2002. § 7,

nr.

26, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1064 af 17. december 2002, trådte

i

kraft den 1. januar 2003, og har virkning for eget arbejde m.v., der udføres

den 1. januar 2003 eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1064 af 17.

december 2002.

7)

§ 7, nr. 1, er ændret og § 7, nr. 28, er indsat ved lov nr. 1163 af 19.

december 2003. Loven trådte i kraft den 23. december 2003 og har virkning for

indkomståret 2003 og senere indkomstår, jf. § 2, i lov nr. 1163 af 19.

december

2003.

8)

§ 7, nr. 9, er ændret ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, som trådte i

kraft

den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.

Ændringen har virkning fra og med den 1. juli 2003, jf. § 2, stk. 2, i lov

nr.

1161 af 19. december 2003. § 7, nr. 9, er tillige ændret ved lov nr. 222 af

31.

marts 2004, som trådte i kraft den 2. april 2004, jf. § 3, i lov nr. 222 af

31.

marts 2004.

9)

§ 7, nr. 27, er indsat ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, som trådte i

kraft den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december

2003.

§ 7, nr. 27, har virkning fra og med den 9. oktober 2003, jf. § 2, stk. 3, i

lov nr. 1161 af 19. december 2003.

10)

Ændringen af § 7A, stk. 1 og 2, og ophævelsen af § 7A, stk. 4 og 5, hvorefter

stk. 6 og 7 er blevet stk. 4 og 5, samt ændringen af § 7A, stk. 7, som er

blevet stk. 5, trådte i kraft den 31. maj 2003, jf. § 17, stk. l, i lov nr.

394

af 28. maj 2003. § 7A, stk. 1, er tillige ændret ved lov nr. 151 af 15. marts

2004. Ændringen trådte i kraft den 17. marts 2004, og har virkning fra og med

indkomståret 2004, jf. § 5, stk. 1 og 3, i lov nr. 151 af 15. marts 2004. § 7

A, stk. 1, er endvidere ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ændringen

trådte i kraft den 2. april 2004, og har virkning for skattepligtige, hvis

skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004

eller senere, jf. § 12, stk. 1 og 2, i lov nr. 221 af 31. marts 2004. § 7 A,

stk. 1, er endelig ændret ved lov nr. 457 af 9. juni 2004. Ændringen trådte i

kraft den 11. juni 2004, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 9. juni 2004.

11)

§ 7 F, stk. 1, nr. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den l.

januar

2004, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 1235 af 27. december 2003.

12)

§ 7 H er indsat, § 9 C, stk. 4, er ændret, § 28 er nyaffattet og §§ 28 A, 28

B

og 28 C er ophævet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003. Loven trådte i kraft den

31. maj 2003, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 394 af 28. maj 2003. Indsættelsen

af

§ 7 H, ændringen af § 9 C, stk. 4, og ophævelsen af §§ 28 A, 28 B og 28 C,

har

virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der

tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog § 17, stk. 6, i lov nr. 394

af

28. maj 2003. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier,

der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler,

herunder

reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C, fortsat anvendelse, jf. § 17, stk. 2, i

lov nr. 394 af 28. maj 2003. I § 17, stk. 6 og 7, i lov nr. 394 af 28. maj

2003

er bestemt følgende: »

Stk. 6.

For

aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt

før

den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de

modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den

ansatte

og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at

reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal

finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages

for

det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk.

7.

Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de

aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse

aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne

ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier,

køberetter eller tegningsretter.«

13)

§ 7 K, stk. l, er ændret, § 7 K, stk. 3, 4 og 10, er ophævet, hvorefter stk.

5-9 er blevet stk. 3-7, og § 7 K, stk. 9, som er blevet stk. 7, er ændret ved

lov nr. 1161 af 19. december 2003. Loven trådte i kraft den 1. januar 2004,

jf.

§ 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.

14)

§ 7 L, stk. 2, og § 8 M, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft

den 1. januar 2004, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 421 af 10. juni 2003.

15)

Ændringen af § 7 O, stk. 1, nr. 1, og ophævelsen af § 7 O, stk. 1, nr. 5,

trådte i kraft den 23. december 2003, og har virkning for indkomståret 2003

og

senere indkomstår, jf. § 2, i lov nr. 1163 af 19. december 2003.

16)

§ 7 O, stk. 1, nr. 4, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 19.

december 2002, jf. § 5, i lov nr. 1062 af 17. december 2002.

17)

§ 7 X er indsat ved lov nr. 1089 af 17. december 2002. Loven trådte i kraft

den

1. januar 2003, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1089 af 17. december 2002. § 7 X i

den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. § 6, stk. 1,

i

lov nr. 490 af 9. juni 2004.

18)

§ 7 Y er indsat ved lov nr. 464 af 9. juni 2004. Skatteministeren fastsætter

tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 464 af 9.

juni

2004. Pr. den 18. august 2004 var dette tidspunkt endnu ikke fastsat. Loven

har

virkning fra den l. januar 2005, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 464 af 9. juni

2004. Dog har § 7 Y virkning fra den 1. januar 2003, for så vidt angår

værdien

af vederlagsfrit tildelte sildekvoter, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 464 af 9.

juni 2004.

19)

§ 8 A, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004,

og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 2, i lov nr. 459 af 9.

juni

2004.

20)

§ 8 K, stk. l, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004,

jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

21)

§ 8 M, stk. l, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni 2004,

og har virkning for indkomst erhvervet fra og med den l. juli 2004, jf. § 5,

stk. 1 og 2, i lov nr. 468 af 9. juni 2004.

22)

§ 8 M, stk. 2, er ændret ved lov nr. 442 af 10. juni 2003. Loven trådte i

kraft

den 12. juni 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 4, i

lov

nr. 442 af 10. juni 2003. § 8 M, stk. 2, er tillige ændret ved lov nr. 302 af

30. april 2004. Loven trådte i kraft den 2. maj 2004, og har virkning fra og

med indkomståret 2004, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 302 af 30. april 2004.

23)

§ 8 Q som affattet ved lov nr. 269 af 8. maj 2002 trådte i kraft den 11. maj

2002 og har virkning for aftaler om samfinansierede forskningsprojekter

indgået

i indkomstårene 2002 og 2003, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 269 af 8. maj

2002. § 8 Q, stk. 1 og 2, er nyaffattet ved lov nr. 289 af 27. april 2004.

Ministeren for videnskab, teknologi og forskning har i medfør af lovens § 2,

stk. 1, bestemt, at loven træder i kraft den 15. maj 2004, jf. bekendtgørelse

nr. 340 af 10. maj 2004. Loven har virkning for aftaler om samfinansierede

forskningsprojekter, der indgås i indkomstårene 2004, 2005 og 2006, jf. § 2,

stk. 2, i lov nr. 289 af 27. april 2004.

24)

§ 8 R er indsat ved lov nr. 1060 af 17. december 2002. Loven trådte i kraft

den

1. januar 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 3, i lov

nr.

1060 af 17. december 2002. § 8 R, stk. 1, og § 8 R, stk. 1, nr. 1, er ændret

ved lov nr. 490 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. §

6,

stk. 1, i lov nr. 490 af 9. juni 2004. § 8 R, stk. 2, er ændret ved lov nr.

457

af 9. juni 2004. Ændringen trådte i kraft den 1 l. juni 2004 og har virkning

for indkomståret 2004 og senere indkomstår, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 457 af

9. juni 2004.

25)

§ 9 A, stk. 10, som affattet ved lov nr. 1064 af 17. december 2002, trådte i

kraft den 1. januar 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1064 af 17. december

2002.

§ 9 A, stk. 10, som affattet ved lov nr. 1064 af 17. december 2002, blev

ændret

ved lov nr. 1161 af 19. december 2003. Ændringen trådte i kraft den l. januar

2003, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003. § 9 A, stk. 10,

som

affattet ved lov nr. 1161 af 19. december 2003, er blevet stk. 11, idet § 9

A,

stk. 10, i den her anførte affattelse er indsat ved lov nr. 463 af 9. juni

2004, som trådte i kraft den 1 l. juni 2003, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 463

af

9. juni 2004. § 9 A, stk. 10, i den her anførte affattelse har virkning fra

og

med indkomståret 2003. For modtagere af tilskudsbevillinger til forskning,

der

administreres af Forskningsstyrelsen, og som er tildelt i indkomståret 2002,

har § 9 A, stk. 10, i den her anførte affattelse, dog virkning fra og med

indkomståret 2002, såfremt udbetalingen af tilskudsbevillingen er påbegyndt i

2002, uagtet det i 2002 udbetalte beløb er B-indkomst, jf. § 2, stk. 2, i lov

nr. 463 af 9. juni 2004.

26)

§ 9 C, stk. 3 og 4, er ændret ved lov nr. 1161 af 19. december 2003.

Ændringen

trådte i kraft den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19.

december 2003.

27)

Indsættelsen af § 9 C, stk. 9, trådte i kraft den 19. december 2002, og har

virkning for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads,

som foretages den l. januar 2003 eller senere, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov

nr.

1056 af 17. december 2002. § 9 C, stk. 9, i den her anførte affattelse trådte

i

kraft den 6. december 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 974 af 5. december

2003

om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om

visse

skattespørgsmål (grænsegængeraftale). Dog får indsættelsen af ordene "og

Øresundsforbindelsen" i § 9 C, stk. 9, 1. pkt., indsættelsen af nyt § 9

C,

stk. 9, 3. pkt., samt indsættelsen af ordene "eller Øresundsbro

Konsortiet"

i § 9 C, stk. 9, 3. pkt., som er blevet 4. pkt., virkning samtidig med

aftalens

artikel 3, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 974 af 5. december 2003. Det fremgår af

aftalens artikel 7, at "Denne aftale træder i kraft den enogtyvende dag

efter den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt har meddelt

hinanden,

at de forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er

opfyldt, og dens bestemmelser skal anvendes, for så vidt angår a) artikel 2,

artikel 3, [...] for indkomstskatter, som pålignes for skatteår, som begynder

den første januar 2004 eller senere, og b) [...]." Sverige har pr. den

18.

august 2004 endnu ikke sendt en sådan meddelelse til Danmark.

28)

§ 9 F, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 19. december

2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1044 af 17. december 2002. Loven finder ikke

anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. § 6, stk. 2, i lov nr.

1044 af 17. december 2002.

29)

§ 9 J er indsat ved lov nr. 442 af 10. juni 2003, som trådte i kraft den 12.

juni 2003, og har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 4, i lov nr.

442

af 10. juni 2003. § 9 J, stk. 1 og 2, er ændret ved lov nr. 302 af 30. april

2004, som trådte i kraft den 2. maj 2004, og har virkning fra og med

indkomståret 2004, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 302 af 1. maj 2004.

30)

§ 12, stk. 7, og § 12 B, stk. 11, i den her anførte affattelse trådte i kraft

den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

31)

§ 15, stk. 7 og 10, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 2. april

2004, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller

senere, jf. § 12, stk. 1 og 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

32)

§ 15, stk. 12, som affattet ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 trådte i

kraft den 1. januar 2004, jf. § 375 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.

33)

§ 15 K, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar

2004,

jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.

34)

§ 16, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2004,

jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1161 af 19. december 2003.

35)

§ 16, stk. 4, som ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 458 af 31. maj 2000,

trådte

i kraft den 3. juni 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001. For

biler, som ved endelig bindende aftale om køb, leje m.v. er anskaffet af

arbejdsgiveren m.v. inden 29. marts 2000, har bestemmelsen først virkning fra

og med indkomståret 2003. Ansatte, der har en bil stillet til rådighed for

privat benyttelse, hvor bilen er omfattet af reglerne i det forudgående

punktum, kan vælge at anvende bestemmelserne allerede fra indkomståret 2001,

jf. § 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 458 af 31. marts 2000.

36)

§ 16 A, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni

2004,

jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004, og har virkning for

opløsning

af investeringsforeninger, når beslutning om opløsning træffes den l. juli

2004

eller senere, jf. § 19, stk. 2, l. pkt., i lov nr. 458 af 9. juni 2004.1

tilfælde, hvor beslutning om opløsning er truffet inden den 1. juli 2004, men

hvor den endelige opløsning finder sted den 1. juli 2004 eller senere, kan

investeringsforeningen vælge at anvende de i lovens § 19, stk. 2, l. pkt.

nævnte regler i stedet for de hidtil gældende regler, jf. § 19, stk. 2, 2.

pkt., i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

37)

§ 16 A, stk. 6, og § 16 A, stk. 11, i den her anførte affattelse trådte i

kraft

den 4. april 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 9, stk.

1, i lov nr. 232 af 2. april 2003.

38)

Indsættelsen af § 16 A, stk. 12, trådte i kraft den 22. maj 2004 og har

virkning for egne aktier, der annulleres den 24. februar 2004 eller senere,

jf.

§ 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 358 af 19. maj 2004.

39)

§ 16 B, stk. 3, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 4. april

2003,

jf. § 9, stk. l, i lov nr. 232 af 2. april 2003. Indsættelsen af § 16 B, stk.

4, hvorefter stk. 4 er blevet stk. 5, trådte i kraft den 11. juni 2004, og

har

virkning for salg den l. januar 2005 eller senere af børsnoterede aktier til

det selskab, der har udstedt aktierne, jf. § 19, stk. 1 og 10, i lov nr. 458

af

9. juni 2004.

40)

Ændringen af § 16 C, stk. 2, trådte i kraft den 4. april 2003 og har virkning

fra og med indkomståret 2003, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 232 af 2. april

2003.

Nyaffattelsen af § 16 C, stk. 3, nr. 1 og 2, ændringen af § 16 C, stk. 3, nr.

4, nyaffattelsen af § 16 C, stk. 3, nr. 9, og ændringerne af § 16 C, stk. 4,

5

og 8, trådte i kraft den 4. april 2003 og har virkning for udlodninger fra

foreningen i dens indkomstår 2004 og senere år, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov

nr.

232 af 2. april 2003.

41)

§ 17 E, stk. 1, som affattet ved lov nr. 453 af 10. juni 2003, trådte i kraft

den l. januar 2003, jf. § 375 i lov nr. 453 af 10. juni 2003. § 17 E, stk. 1

og

2, i den her anførte affattelse er trådt i kraft den 11. juni 2004, og har

virkning fra og med 1. januar 2005, jf. § 8, stk. 1 og 13, i lov nr. 457 af

9.

juni 2004. § 17 E, stk. 5 og 6, i den her anførte affattelse trådte i kraft

den

11. juni 2004, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 9. juni 2004.

42)

§ 27 B er indsat ved lov nr. 463 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 11.

juni 2004, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 463 af 9. juni 2004.

43)

§ 28, stk. 6, 7, 8 og 9, som affattet ved lov nr. 394 af 28. maj 2003, er

ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004. Ved samme lov er § 28, stk. 10, i

den

her anførte affattelse indsat, hvorefter § 28, stk. 10, som affattet ved lov

nr. 394 af 28. maj 2003, er blevet stk. 11. De ved lov nr. 221 af 31. marts

2004 anførte ændringer af § 28 er trådt i kraft den 2. april 2004, og har

virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige

hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12, stk. 1 og 2, i

lov

nr. 221 af 31. marts 2004.

44)

Ændringen af § 30, stk. 1, indsættelsen af § 30, stk. 2, hvorefter stk. 2-5

er

blevet stk. 3-6, ændringen af § 30, stk. 2, der er blevet stk. 3, ændringen

af

§ 30, stk. 4, der er blevet stk. 5, og ændringen af § 30, stk. 5, der er

blevet

stk. 6, trådte i kraft den 1. januar 2003, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1061 af

17. december 2002. Ændringen af § 30, stk. 2, der er blevet stk. 3, har

virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1061 af 17.

december 2002.

45)

§ 30 A er indsat ved lov nr. 1061 af 17. december 2002, som trådte i kraft

den

1. januar 2003, jf. § 3, i lov nr. 1061 af 17. december 2002.

46)

§ 31, stk. 1, 5. pkt., er nyaffattet ved lov nr. 447 af 10. juni 2003, som

trådte i kraft den 1. januar 2004, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 447 af 10. juni

2003. Den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 31, stk. 1, 5. pkt.,

finder

drog fortsat anvendelse på ydelser ydet efter 1. januar 2004, jf. § 7, stk.

4,

i lov nr. 447 af 10. juni 2003.

47)

Ophævelsen af § 33, stk. 3, hvorved stk. 4-8 er blevet til stk. 3-7, og

nyaffattelsen af § 33, stk. 6, er trådt i kraft den 31. december 2003 og har

virkning for indkomstår, der påbegyndes efter den 9. oktober 2003, jf. § 4,

stk. 1, i lov nr. 1215 af 27. december 2003.

48)

§ 33 A finder dog ikke anvendelse for lønindkomst oppebåret fra den danske

stat

eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en

kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen

er

fastsat under hensyn til, at den er skattefri, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 115

af 21. december 1994, som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj 1995. § 33 A,

stk.

2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. januar 2003, jf. § 3,

stk. 1, i lov nr. 1064 af 17. december 2002.

49)

§ 33 E finder anvendelse på underskud for indkomstår, der påbegyndes efter

den

6. december 1995, jf. § 12, stk. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. For

indkomstår, der påbegyndes senest den 6. december 1995, finder § 33 E som

indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312

af

17. maj 1995 fortsat anvendelse, jf. ligeledes § 12, stk. 12, i lov nr. 487

af

12. juni 1996. For transaktioner vedrørende indkomstår, der påbegyndes senest

den 6. december 1995, som udløser genbeskatning, der gennemføres i

indkomståret

2000 eller senere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved §

2,

nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996, jf. § 3 og § 4, stk. 6, i lov nr. 453

af 31. maj 2000.

50)

§ 33 E, stk. 3 og 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 11. juni

2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

51)

§ 33 E, stk. 6, er ændret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, som trådte i

kraft

den 2. april 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Ændringen

har virkning for indkomstår, der påbegyndes den l. januar 2004 eller senere,

jf.

§ 19, stk. 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

Lignende dokumenter