Spring til indhold

Retsinformation

Værdi af fri helsårsbolig

KEN nr 60555 af 11/09/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Værdi af fri helsårsbolig

bopæls- og fraflytningspligt

Reference:

LL § 16, stk. 1 og stk. 3

LV 1997 A.B.1.9.5.

A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at

skatteankenævnet havde ansat værdi af fri bolig inkl. fri varme,

el og vand til 51.250 kr. for hvert af årene.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ansat i selskabet B

ApS, som drev svineproduktion. Anpartskapitalen var ejet af C, der var

tegningsberettiget direktør i selskabet. En mindre del af

anpartskapitalen var ejet af C's sønner. Klageren var ikke

anpartshaver i selskabet.

Klageren var driftsleder og havde ansvaret for svineproduktionen hos B

ApS. Ved ansættelsen i 1976 blev der indgået en mundtlig

ansættelsesaftale.

Efterfølgende var der udformet en skriftlig ansættelsesaftale

af 27. november 1997, hvori var fastsat:

"Nærværende skriftlige ansættelsesaftale er en

bekræftelse af en mundtlig aftale, som blev indgået inden

ansættelsestidspunktet. Siden ansættelsen er der sket visse

justeringer af aftalen.

Ansættelsestidspunkt:

1. november 1976.

Arbejdets karakter:

Varetagelse af den daglige ledelse af arbejdet i B ApS samt deltagelse i

det praktiske arbejde. Den daglige drift skal ske inden for rammerne af den

driftsplan, som er aftalt med arbejdsgiver.

Efter forslag fra arbejdstager indgår arbejdsgiver selv

indkøbs- og salgsaftaler. Det tilsvarende gælder for

Læs alt

ansættelse og afskedigelse af øvrige medarbejdere samt

beslutning om investeringer.

Normal arbejdstid:

Kl. 07.00 til 15.00 med i alt 1/2 times pause. Fredag dog kl. 07.30 til

11.30, bortset fra weekender hvor svinebesætningen passes om

søndagen.

Weekend arbejde:

Hver fjerde weekend passes svinebesætningen om søndagen. Hver

anden weekend passes svinebesætningen lørdag sammen med en af de

øvrige medarbejdere. I ugen efter søndagsarbejde holdes fri om

fredagen.

Bolig:

Af hensyn til nødvendig overvågning af svinebesætningen

udenfor normal arbejdstid er arbejdstager pligtig til at have bolig i

stuehuset.

De øvrige medarbejdere skal have adgang til stuehusets toilet samt

mulighed for at spise medbragt mad i køkkenet.

Ca. 2/3 af stuehusets loftsareal er til arbejdsgivers disposition for

depotformål.

På dette grundlag stilles stuehuset vederlagsfrit til

rådighed.

Stuehuset skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets

ophør.

Løn:

Lønnen udgør kr. 24.000,00 pr. måned. Herudover

udbetales hvert år i december måned kr. 100.000,00, som efter

arbejdstagers ønske kan udbetales som løn eller indbetales

på en pensionsordning. Lønnens størrelse tages i

øvrigt op til drøftelse hvert år i december

måned.

Overarbejde honoreres ikke særskilt.

Generelt:

Hvor intet andet er aftalt er funktionær- og ferieloven

gældende for ansættelsesforholdet."

Aftalen var underskrevet af C for B ApS og A, som var anført med

stillingsbetegnelsen bestyrer.

Skatteankenævnet havde skønsmæssigt ansat værdi

af fri bolig til 51.250 kr. for hvert af de omhandlede indkomstår. Som

begrundelse herfor havde nævnet anført, at klageren efter det om

hans lønforhold oplyste, måtte anses for at have væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, og at værdien dermed

skulle fastsættes på grundlag af en individuel

værdiansættelse og til den fulde markedsleje, og ikke efter

Ligningsrådets satser. Idet der ikke forelå oplysninger om

værdi ved udleje til tredjemand, havde nævnet fastsat

værdien efter et skøn. Ved skønsudøvelsen havde

nævnet henset til, at arbejdsgiveren betalte varme, el og vand, og til

at vedligeholdelsespligten påhvilede klageren, samt til gener i

forbindelse med ejendommen.

Klagerens repræsentant nedlagde over for Landsskatteretten

påstand om, at værdi af fri bolig skulle fastsættes efter

Ligningsrådets satser, og at værdien skulle fastsættes til

30.000 kr. for hvert af indkomstårene 1995 og 1996. Til støtte

for påstanden havde repræsentanten anført, at der ikke var

grundlag for at anse, at klageren var omfattet af bestemmelsen

vedrørende direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønning. Klageren varetog

den daglige ledelse af svineproduktionen, hvilket i branchen tidligere

betegnedes som "fodermesteren", og han havde ingen beføjelser til at

tegne selskabet udadtil eller til at træffe overordnede beslutninger.

Klageren havde, som enhver privatansat medarbejder, mulighed for at forhandle

løn een gang årligt med arbejdsgiveren, men dette var under

ingen omstændigheder ensbetydende med, at medarbejderen selv kunne

fastsætte lønnens størrelse for næste

indkomstår. Klageren var endvidere hverken anpartshaver i selskabet

eller beslægtet til selskabets direktør.

Repræsentanten havde henvist til bemærkningerne til lovforslag

nr. L 173/1994 vedrørende ligningslovens § 16, stk. 7, hvori

"præster, statsamtmænd, skovridere, skovfogeder,

skovløbere, kost- og højskolelærere/forstandere,

viceværter, fodermestre, godsforvaltere, pedeller med flere" var

nævnt som eksempler på personer, der ville blive omfattet af de

nye regler i ligningslovens § 16, stk. 7, vedrørende nedslag for

bopæls-/fraflytningspligt, mens det var foreslået, at "f. eks.

direktører, der havde væsentlig indflydelse på deres egne

ansættelsesvilkår" ikke burde omfattes af reglerne.

Repræsentanten havde anført, at klageren måtte anses

for omfattet af den førstnævnte opregning af personer, og at det

således efter reglernes sammenhæng ikke kunne anses for at

være i overensstemmelse med intentionerne bag reglerne, at beskatte

klageren af værdi af fri bolig efter reglen for direktører

mv.

Repræsentanten havde oplyst, at den påberåbte

værdi på 30.000 kr. var fastsat ud fra Ligningsrådets sats

for boliger over 148 m² (maksimum) i øvrige kommuner i kategori 7, og

at der herefter var medregnet fri varme, el og vand, og taget hensyn til at

klageren havde bopæls- og fraflytningspligt, og til generne ved

ejendommen.

Landsskatteretten udtalte:

Klageren var skattepligtig af værdi af fri bolig i medfør af

ligningslovens § 16, stk. 1, idet værdien fastsattes i henhold til

ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7-9.

I Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994, nr. 24, der i

medfør af skattestyrelseslovens § 13 var godkendt af

Ligningsrådet, var bestemt, at ansatte, der havde hel eller delvis fri

helårsbolig til rådighed, skulle beskattes, såfremt der

blev betalt en leje, der lå under de satser, der var fastsat af

Ligningsrådet for fri helårsbolig. Reglerne gjaldt ikke,

såfremt lejeren var direktør eller anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde haft en sådan

indflydelse på egen aflønning, at han var omfattet af

undtagelsesbestemmelsen vedrørende direktører eller andre

medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Idet retten ikke havde indvendinger mod klagerens opgørelse af

værdi af fri bolig, som var foretaget i henhold til

Ligningsrådets satser, og hvor der var taget hensyn til, at

arbejdsgiveren afholdt udgifter til varme, el og vand, til at klageren havde

bopæls- og fraflytningspligt og til generne i forbindelse med

ejendommen, blev ansættelserne ændret til 30.000 kr. for hvert af

indkomstårene 1995 og 1996.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter