Værdi af fri helsårsbolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Værdi af fri helsårsbolig
bopæls- og fraflytningspligt
Reference:
LL § 16, stk. 1 og stk. 3
LV 1997 A.B.1.9.5.
A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at
skatteankenævnet havde ansat værdi af fri bolig inkl. fri varme,
el og vand til 51.250 kr. for hvert af årene.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ansat i selskabet B
ApS, som drev svineproduktion. Anpartskapitalen var ejet af C, der var
tegningsberettiget direktør i selskabet. En mindre del af
anpartskapitalen var ejet af C's sønner. Klageren var ikke
anpartshaver i selskabet.
Klageren var driftsleder og havde ansvaret for svineproduktionen hos B
ApS. Ved ansættelsen i 1976 blev der indgået en mundtlig
ansættelsesaftale.
Efterfølgende var der udformet en skriftlig ansættelsesaftale
af 27. november 1997, hvori var fastsat:
"Nærværende skriftlige ansættelsesaftale er en
bekræftelse af en mundtlig aftale, som blev indgået inden
ansættelsestidspunktet. Siden ansættelsen er der sket visse
justeringer af aftalen.
Ansættelsestidspunkt:
1. november 1976.
Arbejdets karakter:
Varetagelse af den daglige ledelse af arbejdet i B ApS samt deltagelse i
det praktiske arbejde. Den daglige drift skal ske inden for rammerne af den
driftsplan, som er aftalt med arbejdsgiver.
Efter forslag fra arbejdstager indgår arbejdsgiver selv
indkøbs- og salgsaftaler. Det tilsvarende gælder for
Læs alt
ansættelse og afskedigelse af øvrige medarbejdere samt
beslutning om investeringer.
Normal arbejdstid:
Kl. 07.00 til 15.00 med i alt 1/2 times pause. Fredag dog kl. 07.30 til
11.30, bortset fra weekender hvor svinebesætningen passes om
søndagen.
Weekend arbejde:
Hver fjerde weekend passes svinebesætningen om søndagen. Hver
anden weekend passes svinebesætningen lørdag sammen med en af de
øvrige medarbejdere. I ugen efter søndagsarbejde holdes fri om
fredagen.
Bolig:
Af hensyn til nødvendig overvågning af svinebesætningen
udenfor normal arbejdstid er arbejdstager pligtig til at have bolig i
stuehuset.
De øvrige medarbejdere skal have adgang til stuehusets toilet samt
mulighed for at spise medbragt mad i køkkenet.
Ca. 2/3 af stuehusets loftsareal er til arbejdsgivers disposition for
depotformål.
På dette grundlag stilles stuehuset vederlagsfrit til
rådighed.
Stuehuset skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets
ophør.
Løn:
Lønnen udgør kr. 24.000,00 pr. måned. Herudover
udbetales hvert år i december måned kr. 100.000,00, som efter
arbejdstagers ønske kan udbetales som løn eller indbetales
på en pensionsordning. Lønnens størrelse tages i
øvrigt op til drøftelse hvert år i december
måned.
Overarbejde honoreres ikke særskilt.
Generelt:
Hvor intet andet er aftalt er funktionær- og ferieloven
gældende for ansættelsesforholdet."
Aftalen var underskrevet af C for B ApS og A, som var anført med
stillingsbetegnelsen bestyrer.
Skatteankenævnet havde skønsmæssigt ansat værdi
af fri bolig til 51.250 kr. for hvert af de omhandlede indkomstår. Som
begrundelse herfor havde nævnet anført, at klageren efter det om
hans lønforhold oplyste, måtte anses for at have væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, og at værdien dermed
skulle fastsættes på grundlag af en individuel
værdiansættelse og til den fulde markedsleje, og ikke efter
Ligningsrådets satser. Idet der ikke forelå oplysninger om
værdi ved udleje til tredjemand, havde nævnet fastsat
værdien efter et skøn. Ved skønsudøvelsen havde
nævnet henset til, at arbejdsgiveren betalte varme, el og vand, og til
at vedligeholdelsespligten påhvilede klageren, samt til gener i
forbindelse med ejendommen.
Klagerens repræsentant nedlagde over for Landsskatteretten
påstand om, at værdi af fri bolig skulle fastsættes efter
Ligningsrådets satser, og at værdien skulle fastsættes til
30.000 kr. for hvert af indkomstårene 1995 og 1996. Til støtte
for påstanden havde repræsentanten anført, at der ikke var
grundlag for at anse, at klageren var omfattet af bestemmelsen
vedrørende direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønning. Klageren varetog
den daglige ledelse af svineproduktionen, hvilket i branchen tidligere
betegnedes som "fodermesteren", og han havde ingen beføjelser til at
tegne selskabet udadtil eller til at træffe overordnede beslutninger.
Klageren havde, som enhver privatansat medarbejder, mulighed for at forhandle
løn een gang årligt med arbejdsgiveren, men dette var under
ingen omstændigheder ensbetydende med, at medarbejderen selv kunne
fastsætte lønnens størrelse for næste
indkomstår. Klageren var endvidere hverken anpartshaver i selskabet
eller beslægtet til selskabets direktør.
Repræsentanten havde henvist til bemærkningerne til lovforslag
nr. L 173/1994 vedrørende ligningslovens § 16, stk. 7, hvori
"præster, statsamtmænd, skovridere, skovfogeder,
skovløbere, kost- og højskolelærere/forstandere,
viceværter, fodermestre, godsforvaltere, pedeller med flere" var
nævnt som eksempler på personer, der ville blive omfattet af de
nye regler i ligningslovens § 16, stk. 7, vedrørende nedslag for
bopæls-/fraflytningspligt, mens det var foreslået, at "f. eks.
direktører, der havde væsentlig indflydelse på deres egne
ansættelsesvilkår" ikke burde omfattes af reglerne.
Repræsentanten havde anført, at klageren måtte anses
for omfattet af den førstnævnte opregning af personer, og at det
således efter reglernes sammenhæng ikke kunne anses for at
være i overensstemmelse med intentionerne bag reglerne, at beskatte
klageren af værdi af fri bolig efter reglen for direktører
mv.
Repræsentanten havde oplyst, at den påberåbte
værdi på 30.000 kr. var fastsat ud fra Ligningsrådets sats
for boliger over 148 m² (maksimum) i øvrige kommuner i kategori 7, og
at der herefter var medregnet fri varme, el og vand, og taget hensyn til at
klageren havde bopæls- og fraflytningspligt, og til generne ved
ejendommen.
Landsskatteretten udtalte:
Klageren var skattepligtig af værdi af fri bolig i medfør af
ligningslovens § 16, stk. 1, idet værdien fastsattes i henhold til
ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7-9.
I Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994, nr. 24, der i
medfør af skattestyrelseslovens § 13 var godkendt af
Ligningsrådet, var bestemt, at ansatte, der havde hel eller delvis fri
helårsbolig til rådighed, skulle beskattes, såfremt der
blev betalt en leje, der lå under de satser, der var fastsat af
Ligningsrådet for fri helårsbolig. Reglerne gjaldt ikke,
såfremt lejeren var direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Landsskatteretten fandt ikke, at klageren havde haft en sådan
indflydelse på egen aflønning, at han var omfattet af
undtagelsesbestemmelsen vedrørende direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning.
Idet retten ikke havde indvendinger mod klagerens opgørelse af
værdi af fri bolig, som var foretaget i henhold til
Ligningsrådets satser, og hvor der var taget hensyn til, at
arbejdsgiveren afholdt udgifter til varme, el og vand, til at klageren havde
bopæls- og fraflytningspligt og til generne i forbindelse med
ejendommen, blev ansættelserne ændret til 30.000 kr. for hvert af
indkomstårene 1995 og 1996.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. en tidligere bindende forhåndsbesked om fri bolig til en administrerende direktør Retsinformation · 6. juni 2005
Lignende dokumenter
- C.A.5.13.1.1.1 Boliger i almindeligt ansættelsesforhold undtagen tjenesteboliger Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Tvivl om ejerskab, hvorfor det ikke kunne fastslås om den foretagne registrering er blevet til på grundlag af lovlig beslutning. (2010-0022720) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. marts 2011
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af værdi af fri bolig - arbejdsgiver lejer ejendom af koncernforbundet selskab, hvori den ansatte er hovedaktionær – bindende svar Retsinformation · 22. juli 2009
- Øverste direktør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform Retsinformation · 18. juli 2007
- 97-190.878 - Ikke hjemmel til at registrere ændringer af stiftelsesgrundlag (25. juni 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. juni 1998
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AB - PERSONLIG INDKOMST, FRATRÆDELSESGODTGØRELSE MV. OG SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008