Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 190 afgørelser
Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 13 61
- § 4 41
- § 2 28
- § 6 20
- § 3 18
- § 2 a 17
- § 1 16
- § 11 14
- § 5 8
- § 2 c 7
- § 13 a 7
- § 2 d 6
- § 2 b 6
- § 7 4
- § 8 2
De nyeste afgørelser
- Kommanditselskab skattefri aktieombytning - afslag Retsinformation · 6. december 2005
- Kooperationabeskattede selskaber ikke omfattet af begrebet "selskab" i fusionsskattedirektivet Retsinformation · 22. november 2005
- Skattefri aktieombytning af idéaktier Retsinformation · 29. september 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. næring ved køb og salg af aktier. Retsinformation · 5. juli 2005
- Skattefri ombytning af aktier i Rentokil Initial Plc. med aktier i nystiftet selskab Retsinformation · 29. juni 2005
- Skattefri aktieombytning variabelt vederlag delvist afslag Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 9. juni 2005
- Tilbagesalg til udstedende selskab efter fraflytning fra Danmark Retsinformation · 8. juni 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 2 af 4. januar 2004, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.
221
af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 358 af 19. maj 2004 og § 2 i lov
nr.
458 af 9. juni 2004.
§ 1.
Lovens
regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i
anpartsselskaber,
andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige
investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.
Stk. 2.
2)
3)
Fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder
fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved
afståelse af aktieretter, idet der dog ikke indtræder beskatning efter denne
lov af tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28.
Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6,
stk. 5, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af
aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er
Læs alt
lavere end markedskursen.
Stk. 3.
2)
4)
Fortjeneste eller
tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber,
anpartsselskaber,
andelsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. 1.pkt. finder ikke
anvendelse
ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og
selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og
fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Ved udlodning af
likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af § 2 d,
stk. 1,
2. pkt., finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger
minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden
fra
indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.
Stk. 4.
Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og skattepligtige efter
lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved
erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger
m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres
erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 5.
2)
Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for
aktier efter ligningslovens § 16 B skal medregnes i den skattepligtige
indkomst.
§ 1 a.
Gevinst
ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af
tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige
aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1.
pkt. kan ikke fradrages.
Stk. 2.
Uanset
reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren.
Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der
giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for
tildelingen
er under markedskursen.
§ 2.
2)
Fortjeneste ved afståelse af aktier
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den
skattepligtige
har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud
for
afståelsen.
Stk. 2.
Tab ved
afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter
erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været
skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter
stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende
indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et
senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved
afståelse
af aktier i et tidligere indkomstår. Tabet kan kun overføres til fradrag i et
senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved
afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles
samlede
tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret
overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester efter stk. 1,
såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens
§ 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i
den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de følgende
indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges
nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Fortjeneste
og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres
dog efter § 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter
§ 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.1-2a, 2c-f og 3 a-5 b, eller
fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet
aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.
§ 2 a.
Fortjeneste
ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1)
at virksomheden i
selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.
stk. 9
,
og
2)
at det samlede afkast
heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.
Endvidere
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved
afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller
indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1)
at virksomheden i
selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.
stk. 9 og
2)
at det samlede afkast
heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og
3)
at eventuelle
udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en
procentsats,
der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17,
stk. 1,
nævnte.
Stk. 3.
Fortjeneste
ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i
§ 6.
Stk. 4.
I tilfælde,
der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke
anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte
tilfælde.
Stk. 5.
Hvis et
selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med
skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne
i
den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i
selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, nr. 2, for opfyldt.
Stk. 6.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt
siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse
på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller
ligningslovens § 16 H.
Stk. 7.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i
en
sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for afståelsen og den
skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig
indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6,
eller ligningslovens § 16 H.
Stk. 8.
Såfremt de
i stk. 6 og 7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle
henseender som aktier, der ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og
2.
Stk. 9.
Et selskabs
virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter,
hvis
mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra
forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver
udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne
bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra
datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig
indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som
selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende
datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte
ejerandele.
§ 2 b.
Ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved
udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når udlodningen finder
sted
i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.
Stk. 2.
Fortjeneste
eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som
nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.
Stk. 3.
Fortjenesten
eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem
likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som
forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser
m.v. § 6, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I tilfælde,
der omfattes af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i § 2,
§ 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.
Stk. 5.
Fortjeneste
ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 2-4, hvis
andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket
for
at undgå beskatning efter stk. 1.
§ 2 c.
2)
5)
Fortjeneste
ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og
det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller
anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode
med
stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.
Stk. 2.
Erhvervelse
for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den
skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i
åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem
erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen.
Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de
fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og
skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab.
Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige
godtgør,
at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder
fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv
uden beskatning efter stk. 1.
Stk. 4.
Fortjeneste
ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i
§ 6.
Stk. 5.
I tilfælde,
der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.
§ 2 d.
4)
Fortjeneste ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at
anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v.
som
omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a,
konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne eller
investeringsforeningsbeviser
som nævnt i 1. pkt., og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt
anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på
25
pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i
aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i
tilknytning
hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne
i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og
specialforeningers
anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på anfordringskonto
sidestilles
med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver
overskrider
eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det
ved
overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem
på
hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2.
Der
ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct.
inden
for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til
prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der
ses
bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det
godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som
forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens
§§ 29-33
med værdien af det underliggende aktiv. For en investeringsforening, der
opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af andele, jf.
nævnte
lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra overskridelser af den i
2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. som følge af, at provenuet ved foreningens
afståelse af aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter
placeres
i kontanter, forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra
beslutningen om opløsningen og indtil den endelige opløsning.
Stk. 2.
Hvis en
forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som
omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1.
pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde
vide, at aktien var omfattet af § 2 a.
Stk. 3.
Skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f og 3 a-5
b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i
stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende
investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven. For
investeringsforeninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke
fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er
koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er
omfattet af kursgevinstlovens § 4. 1. og 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har
anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som
forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og
i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det
godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter
opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers
og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.
Stk. 4.
Skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab
ved
afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det
godtgøres,
at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed
valuta
som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i
fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i
foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/ EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse
af
finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
instrumenter.
Stk. 5.
Fortjeneste
og tab efter stk. 1-4 opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt
indehaveren af investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller
fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1-4 ligeledes
efter
lagerprincippet som nævnt i § 3, stk. 4.
Stk. 6.
I tilfælde,
der er omfattet af stk. 1-4, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse.
Stk.1-4 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.
Stk. 7.
Skatteministeren
kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2.
pkt., nævnte grænse på 25 pct.
§ 2 e.
Fortjeneste
og tab ved afståelse af aktier, som en person har modtaget som vederlag ved
afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. ligningslovens
§ 27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
Fortjeneste
og tab efter stk. 1 opgøres efter § 6.
Stk. 3.
I tilfælde
omfattet af stk. 1 finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1
finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.
§ 2 f.
Fortjeneste
og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er
omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2
eller 7 og som ikke er pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber omfattet
af
denne lovs § 3, stk. 4, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og
tab
opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt
finder bestemmelserne i §§ 2-8 , 11 og 11 A ikke anvendelse.
§ 3.
Fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
For de i
stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem
afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i
hvert
enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede
aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang
for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen
af
aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Den skattepligtige,
der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan én gang for
alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser
udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatteministeren
fastsætter
de nærmere regler for opgørelser efter 1. og 2. og 3. pkt.
Stk. 3.
Såfremt den
skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet, finder reglerne i
lovens § 6, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Såfremt den
skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets
fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets
slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er
erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for
aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i
indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
indkomstårets slutning. Skattepligtige, som skifter fra
realisationsprincippet
til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo
for
det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.
Stk. 5.
Bestemmelserne
i § 6, stk. 7-9, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede
aktier.
Stk. 6.
Såfremt den
skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab på
alle
den skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fortjeneste eller tab medregnes efter lagerprincippet, herunder reglerne om
overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet i stk. 4.
§ 4.
2)
Fortjeneste ved afståelse af aktier på
et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2
og
6.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen
er
børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs
i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret
medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog
en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges
samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år
har
oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en
afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede
art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været
samlevende
med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens
beholdning af børsnoterede aktier. Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette
tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i
denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket
dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Tab ved
afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller
mere efter
erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have
været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste
efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
2)
Tab ved afståelse af unoterede aktier
på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,
kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter
stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Stk. 4
finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid
har
været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på
tidspunktet
for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet
af
stk. 1 eller 3.
Stk. 6.
6)
Stk. 1,
3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f og
3 a-5 b,
eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1, 3 og 4 finder heller ikke
anvendelse,
hvis den skattepligtige er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som
nævnt
i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og selskabet
eller
foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland
eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.
§ 5.
Fortjenesten
eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1.
pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne
beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier,
aktieretter
og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af
denne for 0 kr.
Stk. 2.
Hvis en
aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige
tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Aktier,
der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først
efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.
Stk. 3.
Aktier, der
er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter,
anses
for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte
aktieretter
eller tegningsretter knytter sig til.
Stk. 4.
Aktieretter
eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for
erhvervet samtidig med moderaktien.
Stk. 5.
§ 6,
stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.
§ 6.
Fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4.
pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede
tilfælde efter reglerne i stk. 2-7. I de i §§ 2 og 4 omhandlede
tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2
eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter
stk. 2
og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har
erhvervet
mindre end tre år forud for afståelsen.
Stk. 2.
Fortjeneste
eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen
for de pågældende aktier. Afstår et selskab aktier til en kurs under
handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes
handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a,
skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet. Tegningsretter betragtes som aktier,
der
er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i
forbindelse med aktietegningen.
Stk. 3.
Afstår en
skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen
for hele aktiebeholdningen forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de
aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor
afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi,
foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,
lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.
Resten
af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold
værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles
efter foranstående regler.
Stk. 4.
Aktier, der
er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes
ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt,
hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved
indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt.
dog
medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om
de
er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.
Stk. 5.
Aktieretter
eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er
erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med
den
eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til.
§ 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Fortjeneste
ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for
hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af
aktier
er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget
efter 1. pkt.
Stk. 7.
7)
For
selskaber m.v. kan tab ved afståelse af aktier kun fradrages i det omfang,
tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har
været
fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2-4. Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet
har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved
indkomstopgørelsen
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 kan kun fradrages med det
beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet
medregnet ved indkomstopgørelsen.
Stk. 8.
I det
omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et
kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren
ejer
mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres
anskaffelsessummen
for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede
fordrings
pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved
opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud.
Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte
foretages:
1)
Af kreditor for
fordringen eller kreditors ægtefælle.
2)
Af et selskab, hvori
kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder
over
mere end 50 pct. af stemmerne.
3)
Af en person, som
alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over
mere
end 50 pct. af stemmerne.
4)
Af et selskab, der er
koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
5)
Af en kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte
tilknytning til kautionisten.
6)
Af en tidligere
kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med
kapitalindskuddet.
Stk. 9.
Stk. 8
finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring
eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være
fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring.
Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den
pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens
overdragelse
må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 10.
Udloddede
beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A,
stk. 9, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens
skattepligtige
indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet.
Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i
behold værende anparter.
§ 7.
Hvis
kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved
udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart
efter
en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien
på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller
derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre
år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300
kr.,
for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt.
finder
dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for
skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det
tidspunkt,
hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4,
stk. 2, 4.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog
ikke
anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af
de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.
Stk. 2.
Hvis en
aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år
eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en
afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet
af
§ 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en
fortjeneste eller et tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet
for
overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse for aktier som nævnt i §§ 2 a-3.
§ 7 a.
Skattepligtige,
der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en
eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort
efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret
ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af
den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder
ved
opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er
tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes
ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort
fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte
lovbekendtgørelse.
Stk. 3.
Nedslag
efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de
pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst
udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig
succession,
jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved
overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen
af nedslaget.
Stk. 4.
Er aktierne
erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen
af
nedslaget for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en
pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en
del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først
afstået.
§ 8.
(Ophævet).
§ 9.
Overdragelse
og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis
afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum
anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller
indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen
eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig,
benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2.
Erstatnings-
og forsikringssummer sidestilles i denne lov med salgssummer.
Stk. 3.
Indskud af
aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en
opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt
indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der
er
omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum
anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 4.
Udlodning
af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed,
fra
en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i
stk. 3
sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på
udlodningstidspunktet.
Stk. 5.
I tilfælde,
hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den
fremover
ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes
andele af foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til
handelsværdien. For bevisudstedende udloddende foreninger opgøres
handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger. Samtidig
anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for afstået af
investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis af den
kontoførende investeringsforening til handelsværdien på samme tidspunkt.
Indløsning af samtlige medlemmer sidestilles med opløsning.
Stk. 6.
For
skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som
overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende
investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til
handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen behandles
overgangen
som anskaffelse.
Stk. 7.
For skattepligtige,
der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til
beskatning
som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en
kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1,
stk.1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets
aktier.
For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
§ 10.
(Ophævet).
§ 11.
Ved
overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende
reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog stk. 8:
1)
Overdragelsen sker
til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn eller
til personer omfattet af § 11 A. Adoptivforhold og stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
2)
Der er tale om
hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4.
3)
Den enkelte
overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.
4)
Der er tale om aktier
i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning
af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf.
stk. 9. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens
§ 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af
fast ejendom.
5)
Aktierne er ikke
omfattet af §§ 2 a og 2 c.
6)
Hvis der indgår
børsnoterede aktier omfattet af §§ 2 eller 4 i overdragelsen, gælder
stk. 5-7 kun for den dels vedkommende, der overstiger en kursværdi på
83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis
anskaffelsessummerne for aktierne vedrører forskellige tidspunkter, anses de
senest erhvervede aktier for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen,
der omfattes af stk. 5-7.
Stk. 2.
Som
hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige,
der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode
har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet
i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om
skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier,
såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har
ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen
eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af
aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3.
2)
Ved afgørelsen af, om den
skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet
mindst
25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere
end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig
tilhører
eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds
og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds
har
afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes
aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den
nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale
eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Bestemmende
indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere
personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller
rådighed
over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.
Hvis
aktierne er børsnoterede, jf. § 4, stk. 2, kan bestemmende
indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre
end
50 pct.
Stk. 4.
Konvertible
obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter
stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen
eller
råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af
aktiekapitalen.
Stk. 5.
Fortjeneste
ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i
overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset
hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens
fortjeneste
eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den
anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af
overdrageren.
Ved børsnoterede aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling,
så
længe erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med
lovens almindelige regler kan begrunde beskatning.
Stk. 6.
Hvis
erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet
efter
kildeskattelovens § 1, gælder stk. 5 kun, i det omfang aktierne
efter
overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er
skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold
til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5
kun,
i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark
i
henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.
Stk. 7.
Kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 12, finder tilsvarende anvendelse på
aktier.
Stk. 8.
Betingelserne
i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som
nævnt i § 2 b, stk. 2-5, eller § 3. Betingelsen i stk. 1,
nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab, som
udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Stk. 9.
Selskabets
virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 1,
nr. 4, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter
,
hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt
summen af øvrige regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af de
seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien
af
selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten
på
overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3
regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede
aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 2 b anses ved bedømmelsen
ikke
som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i
datterselskab,
hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen,
medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af
datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses
der
bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et
datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer
anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.
§ 11 A.
Reglerne
i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en
medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt
mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på
overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har
udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der
er
koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det
selskab,
hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når
medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været
fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved
opgørelsen
af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller
flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at
selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter
1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i
selskabet,
som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.
Stk. 2.
Er de
overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som
vederlag
ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for
de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller
erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter
stk. 1.
Stk. 3.
Er det
selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1,
etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de
seneste
4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved
opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.
§ 12.
(Ophævet).
§ 13.
Ved
ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til
beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det
erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i
en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som
svarer
til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande
uden
for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.
Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra
skatteministeren.
Skatteministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Landsskatteretten kan påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt. Reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder tilsvarende anvendelse ved
klage
til Landsskatteretten.
Stk. 2.
2)
Ved ombytning af aktier, jf.
stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i
et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af
stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende
aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det
første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt.
om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det
erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab
umiddelbart
efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15
a.
Stk. 3.
Skatteministeren
kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et
selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et
selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af
aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i
det
andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder
tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan under tilsvarende betingelser
tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.
Stk. 4.
Det er en
betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden
for
en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier i
skattemæssig henseende kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.
§ 13 a.
Ophører
en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af
fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller
Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på
tidspunktet
for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes
i
samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt.
Stk. 2.
Hvis en
person samtidig med ophøret af fuld skattepligt bliver skattepligtig af
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder reglerne i
stk. 1
dog ikke for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende
gælder, hvis personen efter flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier
som
en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.
Stk. 1 finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt
vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab m.v. som
en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på dét tidspunkt,
hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed som
nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at
erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 7 tilsvarende for disse aktier.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne
for afstået for et beløb svarende til værdien på tidspunktet for
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan
fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages i
fortjeneste
på andre aktier, der er omfattet af stk. 1. For tegningsretter til
aktier
kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige fortjeneste som
forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på
tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted
i stedet for som forskellen mellem afståelsessummen, jf. 1. pkt., og
anskaffelsessummen.
Stk. 4.
3)
Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for
personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
§ 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i
en
eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i
stk. 1- 2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den
skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne
i
stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været
skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet
efter
stk. 8. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for
aktionærer,
der ved erhvervelse af aktier efter § 11 og § 11 A er indtrådt i
overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 5.
3)
Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med
betaling af skatter beregnet efter stk. 1.
Stk. 6.
3)
Ved afståelse af aktier eller ved
aktionærens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1 eller
2, kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller
tabet på grundlag af afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertid
på
dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved
beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter
af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter
stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af
udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til
den
skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens
§ 16
A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1.
pkt.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er
beregnet
af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse
beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge
at opgøre fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1.
pkt.
Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for
aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog
kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt
til
grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige
den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.
Stk. 7.
3)
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af
fortjeneste ved afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter
stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den skattepligtige godtgør, at
den
betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne
fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med Færøerne eller med
Grønland
er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag
for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland
efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde,
hvor
der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag
for
skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.
Stk. 8.
Får
aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare
skat af fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver aktionæren
skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i
landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for
aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser
opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum
og
anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens
almindelige regler.
Stk. 9.
3)
Er aktierne afstået før den fornyede
indtræden af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet
selvangivelse i forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2
og
givet meddelelse til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for
afstået ved fraflytningen.
Stk. 10.
3)
Nedsættes skatten efter stk. 6
eller 7, eller bortfalder pligten til at betale skat efter stk. 8,
tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en
rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 11.
3)
Aktieretter eller tegningsretter, der
efter indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den
skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,
anses ved skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den
eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det
samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.
§ 13 b.
Uanset
reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B beskattes fortjeneste ved
overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til en
på
overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens
§ 4,
der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab efter stk. 1
anses
aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende
til
værdien på dette tidspunkt.
§ 13 c.
(Ophævet).
§ 13 d.
Skatteministeren
kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at
klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
§ 13 e.
§ 2
finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion
mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den
modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det
indskydende selskab m.v.
Stk. 2.
Ved
andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end
3
år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en
fortjeneste
skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller
efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke
fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi på
fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester ganges
med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold
til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
§ 14.
Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for
afståelse
af aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.
§ 15.
Loven
gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Skatteministeriet, den 21. september
2004
Kristian Jensen
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2003-2004.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelserne i § 1, stk. 2, 1. pkt., § 1, stk. 3, 2.
pkt., § 2, stk. 1, § 2 c, stk. 1, § 4, stk. 1
og
4, er ændret, og der er indsat nye pkt. i § 11, stk. 3, og
§ 13,
stk. 2. Ændringer m.v. er trådt i kraft den 11. juni 2004, jf.
§ 19,
stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
3)
Bestemmelserne i § 1, stk. 2, 3. pkt., § 13 a, stk. 4, 1.
og 3. pkt., og § 13 a, stk. 5, er ændret. Bestemmelserne i
§ 13
a, stk. 6 og 7, er ophævet. Bestemmelserne i § 13 a, stk. 8,
1.
pkt., stk. 9, 1. pkt., stk. 11, stk. 12, og stk. 13, 1.
pkt., der herefter bliver henholdsvis § 13 a, stk. 6, 1. pkt.,
stk. 7, 1. pkt., stk. 9, stk. 10, og stk. 11, 1. pkt. er
ændret. Ændringerne m.v. er trådt i kraft den 2. april 2004, og har virkning
for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted
flyttes den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12, stk. 1 og 2, i
lov
nr. 221 af 31. marts 2004.
4)
Indsættelser af nye pkt. i § 1, stk. 3 og § 2 d, stk. 1,
er
trådt i kraft den 11. juni 2004, og har virkning for opløsning af
investeringsforeninger, når beslutning om opløsning træffes den 1. juli 2004
eller senere. I tilfælde, hvor beslutning om opløsning er truffet inden den
1.
juli 2004, men hvor den endelige opløsning finder sted den 1. juli 2004 eller
senere, kan investeringsforeningen vælge at anvende de i 1. pkt. nævnte
regler
i stedet for de hidtil gældende regler, jf. § 19 stk. 1 og 2, i lov
nr. 458 af 9. juni 2004.
5)
Bestemmelsen i § 2 c har virkning fra den 16. juni 1992 og har alene
virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993.
Skattepligtige, der i henhold til bestemmelsen skal medregne fortjeneste på
aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet
for
anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes
samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem
erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen, jf. § 2 c, stk. 2, har bestemmelsen i § 2 c dog
alene virkning for aktier, der erhverves i perioden fra og med den 16. juni
1992 til og med 31. december 1993, jf. § 11, stk. 16, i lov nr. 491
af 24. juni 1992.
6)
Indsættelse af nyt pkt., i § 4, stk. 6, er trådt i kraft den 2.
april
2004, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller
senere, jf. § 12, stk. 1 og 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
7)
Bestemmelsen i § 6, stk. 7, 1. pkt., er ændret. Ændringen er trådt
i
kraft den 22. maj 2004, og har virkning for udbytte af egne aktier, der
vedtages eller besluttes udloddet den 28. april 2004 eller senere, jf.
§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 358 af 19. maj 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. november 2005
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. november 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) Retsinformation · 8. december 2002
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- 1997 LSF 35 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN (AFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 17. december 1997