Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1)

Ikke gældende siden 8. september 2005 LBK nr 974 af 21/09/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 190 afgørelser

Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 2 af 4. januar 2004, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.

221

af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 358 af 19. maj 2004 og § 2 i lov

nr.

458 af 9. juni 2004.

§ 1.

Lovens

regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i

anpartsselskaber,

andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige

investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.

Stk. 2.

2)

3)

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder

fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved

afståelse af aktieretter, idet der dog ikke indtræder beskatning efter denne

lov af tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 28.

Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6,

stk. 5, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af

aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er

Læs alt

lavere end markedskursen.

Stk. 3.

2)

4)

Fortjeneste eller

tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber,

anpartsselskaber,

andelsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,

behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. 1.pkt. finder ikke

anvendelse

ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og

selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og

fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Ved udlodning af

likvidationsprovenu fra en investeringsforening omfattet af § 2 d,

stk. 1,

2. pkt., finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger

minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden

fra

indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Stk. 4.

Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og skattepligtige efter

lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved

erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse

af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger

m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres

erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 5.

2)

Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for

aktier efter ligningslovens § 16 B skal medregnes i den skattepligtige

indkomst.

§ 1 a.

Gevinst

ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af

tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige

aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1.

pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2.

Uanset

reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren.

Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der

giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for

tildelingen

er under markedskursen.

§ 2.

2)

Fortjeneste ved afståelse af aktier

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den

skattepligtige

har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud

for

afståelsen.

Stk. 2.

Tab ved

afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter

erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været

skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det

overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende

indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et

senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved

afståelse

af aktier i et tidligere indkomstår. Tabet kan kun overføres til fradrag i et

senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved

afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles

samlede

tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret

overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester efter stk. 1,

såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.

kildeskattelovens

§ 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i

den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de følgende

indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges

nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Fortjeneste

og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres

dog efter § 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter

§ 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.1-2a, 2c-f og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet

aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

§ 2 a.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1)

at virksomheden i

selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.

stk. 9

,

og

2)

at det samlede afkast

heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Endvidere

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved

afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller

indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1)

at virksomheden i

selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.

stk. 9 og

2)

at det samlede afkast

heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3)

at eventuelle

udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en

procentsats,

der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17,

stk. 1,

nævnte.

Stk. 3.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i

§ 6.

Stk. 4.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke

anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.

Stk. 5.

Hvis et

selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med

skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne

i

den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i

selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

Stk. 6.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt

siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse

på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller

ligningslovens § 16 H.

Stk. 7.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i

en

sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for afståelsen og den

skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig

indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6,

eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 8.

Såfremt de

i stk. 6 og 7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle

henseender som aktier, der ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og

2.

Stk. 9.

Et selskabs

virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter,

hvis

mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra

forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver

udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra

datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig

indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som

selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende

datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte

ejerandele.

§ 2 b.

Ved

opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved

udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når udlodningen finder

sted

i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 2.

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som

nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

hvis andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.

Stk. 3.

Fortjenesten

eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem

likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som

forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser

m.v. § 6, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I tilfælde,

der omfattes af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i § 2,

§ 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.

Stk. 5.

Fortjeneste

ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 2-4, hvis

andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket

for

at undgå beskatning efter stk. 1.

§ 2 c.

2)

5)

Fortjeneste

ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og

det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller

anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne

omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode

med

stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2.

Erhvervelse

for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den

skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem

erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen.

Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de

fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis

uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og

skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab.

Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige

godtgør,

at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder

fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv

uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i

§ 6.

Stk. 5.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse.

Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 d.

4)

Fortjeneste ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at

anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v.

som

omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a,

konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne eller

investeringsforeningsbeviser

som nævnt i 1. pkt., og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt

anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens

§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på

25

pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i

aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i

tilknytning

hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne

i

Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og

specialforeningers

anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på anfordringskonto

sidestilles

med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver

overskrider

eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det

ved

overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem

på

hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2.

Der

ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct.

inden

for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til

prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der

ses

bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det

godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som

forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens

§§ 29-33

med værdien af det underliggende aktiv. For en investeringsforening, der

opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af andele, jf.

nævnte

lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra overskridelser af den i

2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. som følge af, at provenuet ved foreningens

afståelse af aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter

placeres

i kontanter, forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra

beslutningen om opløsningen og indtil den endelige opløsning.

Stk. 2.

Hvis en

forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som

omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1.

pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde

vide, at aktien var omfattet af § 2 a.

Stk. 3.

Skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f og 3 a-5

b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i

stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende

investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven. For

investeringsforeninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke

fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er

koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er

omfattet af kursgevinstlovens § 4. 1. og 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har

anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som

forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og

i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det

godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter

opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers

og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

Stk. 4.

Skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab

ved

afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det

godtgøres,

at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed

valuta

som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i

fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i

foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af

direktiv 85/611/ EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse

af

finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter.

Stk. 5.

Fortjeneste

og tab efter stk. 1-4 opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt

indehaveren af investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved

opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller

fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1-4 ligeledes

efter

lagerprincippet som nævnt i § 3, stk. 4.

Stk. 6.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1-4, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse.

Stk.1-4 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 7.

Skatteministeren

kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2.

pkt., nævnte grænse på 25 pct.

§ 2 e.

Fortjeneste

og tab ved afståelse af aktier, som en person har modtaget som vederlag ved

afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. ligningslovens

§ 27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

Fortjeneste

og tab efter stk. 1 opgøres efter § 6.

Stk. 3.

I tilfælde

omfattet af stk. 1 finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1

finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 f.

Fortjeneste

og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er

omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2

eller 7 og som ikke er pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber omfattet

af

denne lovs § 3, stk. 4, medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og

tab

opgøres efter reglerne i § 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt

finder bestemmelserne i §§ 2-8 , 11 og 11 A ikke anvendelse.

§ 3.

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

For de i

stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i

hvert

enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede

aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang

for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen

af

aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Den skattepligtige,

der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan én gang for

alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser

udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatteministeren

fastsætter

de nærmere regler for opgørelser efter 1. og 2. og 3. pkt.

Stk. 3.

Såfremt den

skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet, finder reglerne i

lovens § 6, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Såfremt den

skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets

fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets

slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er

erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for

aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i

indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved

indkomstårets slutning. Skattepligtige, som skifter fra

realisationsprincippet

til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo

for

det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.

Stk. 5.

Bestemmelserne

i § 6, stk. 7-9, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede

aktier.

Stk. 6.

Såfremt den

skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab på

alle

den skattepligtiges investeringsforeningsbeviser i udloddende

investeringsforeninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste eller tab medregnes efter lagerprincippet, herunder reglerne om

overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet i stk. 4.

§ 4.

2)

Fortjeneste ved afståelse af aktier på

et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2

og

6.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1

eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen

er

børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs

i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret

medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog

en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges

samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år

har

oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en

afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede

art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været

samlevende

med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens

beholdning af børsnoterede aktier. Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette

tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i

denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket

dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter

personskattelovens § 20.

Stk. 3.

Tab ved

afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller

mere efter

erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste

efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

2)

Tab ved afståelse af unoterede aktier

på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,

kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter

stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Stk. 4

finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid

har

været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på

tidspunktet

for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet

af

stk. 1 eller 3.

Stk. 6.

6)

Stk. 1,

3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f og

3 a-5 b,

eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1, 3 og 4 finder heller ikke

anvendelse,

hvis den skattepligtige er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som

nævnt

i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og selskabet

eller

foreningen m.v. er hjemmehørende i et EU-medlemsland, på Færøerne, i Grønland

eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.

§ 5.

Fortjenesten

eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1.

pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne

beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier,

aktieretter

og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af

denne for 0 kr.

Stk. 2.

Hvis en

aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige

tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Aktier,

der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først

efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.

Stk. 3.

Aktier, der

er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter,

anses

for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte

aktieretter

eller tegningsretter knytter sig til.

Stk. 4.

Aktieretter

eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for

erhvervet samtidig med moderaktien.

Stk. 5.

§ 6,

stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6.

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4.

pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede

tilfælde efter reglerne i stk. 2-7. I de i §§ 2 og 4 omhandlede

tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2

eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter

stk. 2

og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har

erhvervet

mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2.

Fortjeneste

eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen

for de pågældende aktier. Afstår et selskab aktier til en kurs under

handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes

handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a,

skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes

handelsværdi på afståelsestidspunktet. Tegningsretter betragtes som aktier,

der

er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i

forbindelse med aktietegningen.

Stk. 3.

Afstår en

skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen

for hele aktiebeholdningen forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de

aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor

afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi,

foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,

lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.

Resten

af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold

værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles

efter foranstående regler.

Stk. 4.

Aktier, der

er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes

ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt,

hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved

indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt.

dog

medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om

de

er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Stk. 5.

Aktieretter

eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er

erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med

den

eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til.

§ 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for

hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af

aktier

er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget

efter 1. pkt.

Stk. 7.

7)

For

selskaber m.v. kan tab ved afståelse af aktier kun fradrages i det omfang,

tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har

været

fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2-4. Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet

har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved

indkomstopgørelsen

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 kan kun fradrages med det

beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet

medregnet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 8.

I det

omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et

kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren

ejer

mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres

anskaffelsessummen

for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede

fordrings

pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved

opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud.

Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte

foretages:

1)

Af kreditor for

fordringen eller kreditors ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder

over

mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over

mere

end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte

tilknytning til kautionisten.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 9.

Stk. 8

finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring

eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være

fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring.

Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den

pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens

overdragelse

må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 10.

Udloddede

beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A,

stk. 9, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens

skattepligtige

indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i

behold værende anparter.

§ 7.

Hvis

kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved

udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart

efter

en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien

på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller

derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre

år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300

kr.,

for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt.

finder

dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for

skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det

tidspunkt,

hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4,

stk. 2, 4.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog

ikke

anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af

de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2.

Hvis en

aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år

eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en

afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet

af

§ 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en

fortjeneste eller et tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet

for

overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse for aktier som nævnt i §§ 2 a-3.

§ 7 a.

Skattepligtige,

der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en

eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort

efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret

ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af

den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder

ved

opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er

tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes

ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort

fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte

lovbekendtgørelse.

Stk. 3.

Nedslag

efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de

pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst

udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig

succession,

jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved

overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen

af nedslaget.

Stk. 4.

Er aktierne

erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen

af

nedslaget for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en

pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en

del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først

afstået.

§ 8.

(Ophævet).

§ 9.

Overdragelse

og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis

afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum

anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller

indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen

eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig,

benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Erstatnings-

og forsikringssummer sidestilles i denne lov med salgssummer.

Stk. 3.

Indskud af

aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en

opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt

indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der

er

omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som

afståelsessum

anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 4.

Udlodning

af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed,

fra

en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i

stk. 3

sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på

udlodningstidspunktet.

Stk. 5.

I tilfælde,

hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende

udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, således at den

fremover

ikke skal beskattes som en af de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes

andele af foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til

handelsværdien. For bevisudstedende udloddende foreninger opgøres

handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger. Samtidig

anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for afstået af

investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne henholdsvis af den

kontoførende investeringsforening til handelsværdien på samme tidspunkt.

Indløsning af samtlige medlemmer sidestilles med opløsning.

Stk. 6.

For

skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som

overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til

handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen behandles

overgangen

som anskaffelse.

Stk. 7.

For skattepligtige,

der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til

beskatning

som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en

kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1,

stk.1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets

aktier.

For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige

anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

§ 10.

(Ophævet).

§ 11.

Ved

overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende

reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog stk. 8:

1)

Overdragelsen sker

til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn eller

til personer omfattet af § 11 A. Adoptivforhold og stedbarnsforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)

Der er tale om

hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4.

3)

Den enkelte

overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

4)

Der er tale om aktier

i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning

af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf.

stk. 9. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens

§ 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af

fast ejendom.

5)

Aktierne er ikke

omfattet af §§ 2 a og 2 c.

6)

Hvis der indgår

børsnoterede aktier omfattet af §§ 2 eller 4 i overdragelsen, gælder

stk. 5-7 kun for den dels vedkommende, der overstiger en kursværdi på

83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis

anskaffelsessummerne for aktierne vedrører forskellige tidspunkter, anses de

senest erhvervede aktier for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen,

der omfattes af stk. 5-7.

Stk. 2.

Som

hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige,

der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet

i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier,

såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har

ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen

eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af

aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3.

2)

Ved afgørelsen af, om den

skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet

mindst

25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere

end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig

tilhører

eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold.

Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds

og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds

har

afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes

aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den

nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale

eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Bestemmende

indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere

personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller

rådighed

over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Hvis

aktierne er børsnoterede, jf. § 4, stk. 2, kan bestemmende

indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre

end

50 pct.

Stk. 4.

Konvertible

obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter

stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller

råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af

aktiekapitalen.

Stk. 5.

Fortjeneste

ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset

hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens

fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren.

Ved børsnoterede aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling,

så

længe erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med

lovens almindelige regler kan begrunde beskatning.

Stk. 6.

Hvis

erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet

efter

kildeskattelovens § 1, gælder stk. 5 kun, i det omfang aktierne

efter

overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er

skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold

til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5

kun,

i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark

i

henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 7.

Kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 12, finder tilsvarende anvendelse på

aktier.

Stk. 8.

Betingelserne

i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som

nævnt i § 2 b, stk. 2-5, eller § 3. Betingelsen i stk. 1,

nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab, som

udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Stk. 9.

Selskabets

virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom,

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 1,

nr. 4, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter

,

hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt

summen af øvrige regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af de

seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien

af

selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten

på

overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3

regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede

aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 2 b anses ved bedømmelsen

ikke

som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i

datterselskab,

hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen,

medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af

datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses

der

bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et

datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem

selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer

anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

§ 11 A.

Reglerne

i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en

medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt

mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på

overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har

udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der

er

koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det

selskab,

hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når

medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været

fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved

opgørelsen

af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller

flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at

selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter

1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i

selskabet,

som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

Stk. 2.

Er de

overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som

vederlag

ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for

de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller

erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter

stk. 1.

Stk. 3.

Er det

selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1,

etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de

seneste

4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved

opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

§ 12.

(Ophævet).

§ 13.

Ved

ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til

beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det

erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i

en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som

svarer

til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande

uden

for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.

Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra

skatteministeren.

Skatteministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Landsskatteretten kan påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt. Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder tilsvarende anvendelse ved

klage

til Landsskatteretten.

Stk. 2.

2)

Ved ombytning af aktier, jf.

stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i

et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af

stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende

aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det

første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt.

om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det

erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab

umiddelbart

efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15

a.

Stk. 3.

Skatteministeren

kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et

selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et

selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af

aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i

det

andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder

tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan under tilsvarende betingelser

tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.

Stk. 4.

Det er en

betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden

for

en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier i

skattemæssig henseende kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

§ 13 a.

Ophører

en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af

fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller

Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på

tidspunktet

for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes

i

samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt.

Stk. 2.

Hvis en

person samtidig med ophøret af fuld skattepligt bliver skattepligtig af

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder reglerne i

stk. 1

dog ikke for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende

gælder, hvis personen efter flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier

som

en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 1 finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt

vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab m.v. som

en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på dét tidspunkt,

hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed som

nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at

erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 7 tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne

for afstået for et beløb svarende til værdien på tidspunktet for

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan

fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages i

fortjeneste

på andre aktier, der er omfattet af stk. 1. For tegningsretter til

aktier

kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige fortjeneste som

forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted

i stedet for som forskellen mellem afståelsessummen, jf. 1. pkt., og

anskaffelsessummen.

Stk. 4.

3)

Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for

personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

§ 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i

en

eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i

stk. 1- 2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den

skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne

i

stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været

skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet

efter

stk. 8. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for

aktionærer,

der ved erhvervelse af aktier efter § 11 og § 11 A er indtrådt i

overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 5.

3)

Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med

betaling af skatter beregnet efter stk. 1.

Stk. 6.

3)

Ved afståelse af aktier eller ved

aktionærens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1 eller

2, kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller

tabet på grundlag af afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertid

på

dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved

beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter

af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter

stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af

udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til

den

skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens

§ 16

A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1.

pkt.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er

beregnet

af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse

beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge

at opgøre fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1.

pkt.

Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for

aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog

kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt

til

grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige

den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

Stk. 7.

3)

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af

fortjeneste ved afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter

stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den skattepligtige godtgør, at

den

betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne

fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med Færøerne eller med

Grønland

er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag

for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland

efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde,

hvor

der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag

for

skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 8.

Får

aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare

skat af fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver aktionæren

skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i

landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for

aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser

opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum

og

anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens

almindelige regler.

Stk. 9.

3)

Er aktierne afstået før den fornyede

indtræden af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet

selvangivelse i forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2

og

givet meddelelse til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for

afstået ved fraflytningen.

Stk. 10.

3)

Nedsættes skatten efter stk. 6

eller 7, eller bortfalder pligten til at betale skat efter stk. 8,

tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en

rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11.

3)

Aktieretter eller tegningsretter, der

efter indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den

skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,

anses ved skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den

eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det

samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

§ 13 b.

Uanset

reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B beskattes fortjeneste ved

overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til en

på

overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens

§ 4,

der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab efter stk. 1

anses

aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende

til

værdien på dette tidspunkt.

§ 13 c.

(Ophævet).

§ 13 d.

Skatteministeren

kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at

klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

§ 13 e.

§ 2

finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion

mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den

modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det

indskydende selskab m.v.

Stk. 2.

Ved

andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end

3

år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en

fortjeneste

skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller

efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke

fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi på

fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester ganges

med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold

til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

§ 14.

Loven

træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for

afståelse

af aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.

§ 15.

Loven

gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Skatteministeriet, den 21. september

2004

Kristian Jensen

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2003-2004.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Bestemmelserne i § 1, stk. 2, 1. pkt., § 1, stk. 3, 2.

pkt., § 2, stk. 1, § 2 c, stk. 1, § 4, stk. 1

og

4, er ændret, og der er indsat nye pkt. i § 11, stk. 3, og

§ 13,

stk. 2. Ændringer m.v. er trådt i kraft den 11. juni 2004, jf.

§ 19,

stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

3)

Bestemmelserne i § 1, stk. 2, 3. pkt., § 13 a, stk. 4, 1.

og 3. pkt., og § 13 a, stk. 5, er ændret. Bestemmelserne i

§ 13

a, stk. 6 og 7, er ophævet. Bestemmelserne i § 13 a, stk. 8,

1.

pkt., stk. 9, 1. pkt., stk. 11, stk. 12, og stk. 13, 1.

pkt., der herefter bliver henholdsvis § 13 a, stk. 6, 1. pkt.,

stk. 7, 1. pkt., stk. 9, stk. 10, og stk. 11, 1. pkt. er

ændret. Ændringerne m.v. er trådt i kraft den 2. april 2004, og har virkning

for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted

flyttes den 1. januar 2004 eller senere, jf. § 12, stk. 1 og 2, i

lov

nr. 221 af 31. marts 2004.

4)

Indsættelser af nye pkt. i § 1, stk. 3 og § 2 d, stk. 1,

er

trådt i kraft den 11. juni 2004, og har virkning for opløsning af

investeringsforeninger, når beslutning om opløsning træffes den 1. juli 2004

eller senere. I tilfælde, hvor beslutning om opløsning er truffet inden den

1.

juli 2004, men hvor den endelige opløsning finder sted den 1. juli 2004 eller

senere, kan investeringsforeningen vælge at anvende de i 1. pkt. nævnte

regler

i stedet for de hidtil gældende regler, jf. § 19 stk. 1 og 2, i lov

nr. 458 af 9. juni 2004.

5)

Bestemmelsen i § 2 c har virkning fra den 16. juni 1992 og har alene

virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993.

Skattepligtige, der i henhold til bestemmelsen skal medregne fortjeneste på

aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet

for

anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes

samlet for samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem

erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen, jf. § 2 c, stk. 2, har bestemmelsen i § 2 c dog

alene virkning for aktier, der erhverves i perioden fra og med den 16. juni

1992 til og med 31. december 1993, jf. § 11, stk. 16, i lov nr. 491

af 24. juni 1992.

6)

Indsættelse af nyt pkt., i § 4, stk. 6, er trådt i kraft den 2.

april

2004, og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller

senere, jf. § 12, stk. 1 og 3, i lov nr. 221 af 31. marts 2004.

7)

Bestemmelsen i § 6, stk. 7, 1. pkt., er ændret. Ændringen er trådt

i

kraft den 22. maj 2004, og har virkning for udbytte af egne aktier, der

vedtages eller besluttes udloddet den 28. april 2004 eller senere, jf.

§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 358 af 19. maj 2004.

Lignende dokumenter