Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2003 vedr. aktieavancebeskatning ved salg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- aktieavancebeskatningsloven § 2 ophævet 28 afgørelser
- Ligningsloven § 16 b 238 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 46 ophævet 5 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 13 307 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 32 ophævet 2 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 34 ophævet
- Aktieselskabsloven § 45 ophævet
- Ligningsloven § 2 1.701 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 4 ophævet 41 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 30 ophævet 5 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2003 vedr.
aktieavancebeskatning ved salg.
A ApS’s klage vedrører, at aktier skattemæssigt ikke er
anset for afstået til det udstedende selskab, B A/S, men til C A/S, således
at
avance er beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, herunder
med konsekvensændring for det følgende år.
Landsskatterettens
afgørelse
Indkomstår 1999
Skattepligtig indkomst
Regionen har medregnet fortjeneste ved salg af aktier i B
A/S med 10.531.790 kr.
Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse
Indkomstår 2000
Skattepligtig indkomst
Regionen har som tilbageførsel af underskudsfremførsel fra
indkomståret 1999 medregnet 185.587 kr.
Landsskatteretten stadfæster regionens afgørelse
Sagens oplysninger
B A/S er stiftet den 17. november 1980 med en aktiekapital
på nom. 1.500.000 kr. Medarbejdergruppen i selskabet og i selskabet D blev
ejer
af hver nom. 750.000 kr. aktier som hhv. A-aktier og B-aktier. Ingen aktier
skal have særlige rettigheder, og hvert aktiebeløb på 1.000 kr. giver 1
stemme,
jf. hhv. §§ 4 og 10 i vedtægter af 24. februar 1981. I aktionæroverenskomst
af
samme dato indgået mellem selskabets aktionærer er der indeholdt regler om
overgang af aktier i B A/S. Direktør E ejer primo 1998 48 % af
Læs alt
medarbejdergruppens A-aktier (24 % af aktiekapitalen).
A ApS, hvis eneanpartshaver er E, køber og sælger i
indkomståret 1999 (1. regnskabsår fra 27.2.1998 - 30.4.1999) samtlige nom.
750.000 kr. A-aktier i B A/S (50 % af aktiekapitalen).
A ApS køber således den 27. februar 1998 E’s A-aktiepost
(nom. 361.000 kr. til kurs 663). Den resterende A-aktiepost (nom. 389.000
kr.)
købes i perioden 24. marts 1998 til 31. juli 1998 af øvrige A-aktionærer med
udgangspunkt i aktionæroverenskomst, herunder forøges A ApS´s ejerandel ved
køb
den 24 marts 1998 fra 24 % til 29 %. Anskaffelsessummen for A-aktierne er
5.316.810 kr. (5.343.390 kr. inkl. aktieafgift). Aktiekøbene er specificeret
i
regionens sagsfremstilling.
A ApS sælger den 9. april 1999 A-ktierne til det udstedende
selskab, B A/S, ved B A/S´s accept af A ApS´s salgstilbud ifølge
”Erklæring”
underskrevet den 16. marts 1999, som har følgende ordlyd:
”Undertegnede A ApS afgiver herved ubetinget og
uigenkaldeligt tilbud gældende fra 1. april 1999 om at sælge nominelt kr.
750.000 aktier fri og ubehæftet i B A/S (Selskabet) til Selskabet til en
kontant købesum på kr. 17.460.000 ( ) i acceptperioden svarende til kurs
2.328,
.
Acceptfristen for ovennævnte tilbud udløber den 9. april
1999.
Købesummen forhøjes med 6 % p.a. fra datoen for acceptens
modtagelse til og med den dato, hvor købesummen modtages, såfremt dette sker
efter den 9. april 1999.
Købesummen betales senest efter udløb af eventuelt proklama
i henhold til aktieselskabslovens § 46, såfremt betingelserne i denne
bestemmelse er opfyldt.
Såfremt der i en periode på 24 måneder efter købeaftalens
indgåelse måtte blive rejst krav over for Selskabet vedrørende tiden før
købeaftalens indgåelse, og som ikke er indeholdt i vedhæftede
revisorattesterede perioderegnskab pr. 31. december 1998 for Selskabet, er A
ApS forpligtet til at kompensere Selskabet for en sådan negativ difference
med
50 % gennem betaling af et hertil svarende erstatningsbeløb til Selskabet.
For så vidt angår Selskabets igangværende arbejder, sker der
regulering i overensstemmelse med de i vedhæftede bilag anførte
retningslinier.
Den ovenfor nævnte frist på 24 måneder efter købeaftalens
indgåelse gælder dog ikke, for så vidt angår krav for tiden før købeaftalens
indgåelse, der kan rejses mod Selskabet senere end nævnte 24-måneders frist.
I
forhold til sådanne krav gælder ovennævnte forpligtelse til at betale
erstatning indtil 3 måneder efter, at kravet er gjort gældende og meddelt
skriftligt til Selskabets bestyrelse. Dog udløber fristen senest 5 år efter
købeaftalens indgåelse.
Selskabet afholder udgiften til aktieafgift i forbindelse
med salget af aktier til Selskabet.”
E har - ved to påtegninger på erklæringen (underskrevet
samme dato som denne) – dels tiltrådt erklæringen som
selvskyldnerkautionist
for eventuelle krav, der måtte blive rejst over for A ApS på grundlag af
denne,
dels bekræftet at han i forbindelse med B A/S´s eventuelle accept af
tilbuddet var
indstillet på at fortsætte sin ansættelse som direktør i dette selskab frem
til
den 31. december 2001, og at en førtidig opsigelse fra hans side ville udløse
en konventionalbod til selskabet på 1 mio. kr.
Repræsentanten har under sagens behandling for
Landsskatteretten oplyst, at reguleringsklausulen i tilbudserklæringen af 16.
marts 1999 ikke har resulteret i faktiske reguleringer af salgssummen i
forhold
til A ApS. Der er i øvrigt henvist til notat af 5. september 2002 om købers
behandling af reguleringsklausulen med bilag.
Ved ”Accept” underskrevet den 9. april 1999 accepterer B A/S
under henvisning til ovennævnte erklæring A ApS´s tilbud om at sælge nom.
750.000 kr. aktier i B A/S til selskabet til en købesum på 17.460.000 kr.
I B A/S afholdes der ligeledes den 9. april 1999
ekstraordinær generalforsamling. På dagsordenen er 3 punkter, som alle bliver
vedtaget énstemmigt og med alle stemmer. Punkterne på dagsordenen er
Ophævelse af opdelingen i A- og B-aktier
Nedsættelse af aktiekapitalen med nom. kr. 750.000 til
kr. 750.000
Forhøjelse af aktiekapitalen med nom. kr. 750.000 fra
kr. 750.000 kr. til kr. 1.500.000
Vedrørende punkt 2 fremgår:
Der var fremsat forslag om, med forbehold af at den
foreslåede kapitalforhøjelse vedtages, at nedsætte selskabets aktiekapital
med
kr. 750.000 ved udbetaling til en aktionær.
Udbetalingen til aktionæren skal udgøre kr. 17.460.000.
..
Da kapitalforhøjelsen ligeledes sker ved indbetaling af kr.
17.460.000, vil der være fuld dækning for aktiekapitalen og de henlæggelser
og
reserver, der er bundne i henhold til lov og selskabets vedtægter. Proklama i
Statstidende er ikke påkrævet i henhold til aktieselskabslovens § 46, stk. 1.
Vedrørende punkt 3 forelå forslag om at forhøje selskabets
aktiekapital med kr. 750.000 til kr. 1.500.000 ved kontant indskud. I øvrigt
oplyses det under henvisning til aktieselskabslovens § 32 og § 34 bl.a., at
de
nye aktier ikke skal have særlige rettigheder, at de nuværende aktionærer har
givet afkald på deres fortegningsret, at de nye aktier straks tegnes i
protokollen, at kontant indskud skal ske senest ved tegningen, og at
kapitalforhøjelsen skal tegnes til kurs 2.328.
C A/S tegner ifølge påtegning på
generalforsamlingsprotokollatet kapitalforhøjelsen på nom. 750.000 kr.
B A/S ejes herefter af C A/S og D A/S med hver 50 %. Ifølge
advokatfirmaets skrivelse til regionen af 19. marts 2001 indskyder D ifølge
det
oplyste senere sine aktier i B A/S som apportindskud i C A/S, som herefter
var
moderselskabet for det 100 % ejede B A/S.
Forinden disponeringen den 9. april 1998 anfører et andet
advokatfirma i en fortrolig skrivelse af 25. marts 1999 til D og selskabet G
følgende
”C A/S
Til brug for udarbejdelsen af C A/S´ accept af A ApS´ tilbud
om at sælge nominelt kr. 750.000 aktier i B A/S til en bestemt købesum på kr.
17.460.000, jf. nærmere vedlagte erklæring, skal det overvejes, hvorledes
erhvervelsen nærmere skal gennemføres.
Erhvervelsen kan gennemføres ved en almindelig
kapitalnedsættelse i henhold til aktieselskabslovens § 45, hvorefter
købesummen
tidligst kan udbetales til E efter udløb af proklama på 3 måneder.
Alternativt kan erhvervelsen gennemføres ved en
kapitalnedsættelse med efterfølgende kapitalforhøjelse, hvorved
aktiekapitalen
forhøjes med mindst samme nominelle beløb, som der er blevet nedsat med, og
hvorved der indbetales et beløb, der mindst svarer til samme beløb, der er
udbetalt ved nedsættelsen, det vil sige kr. 17.460.000, jf. nærmere vedlagte
erklæring. Vælges denne fremgangsmåde, vil købesummen kunne udbetales til E
umiddelbart i forlængelse af kapitalnedsættelsen med den efterfølgende
kapitalforhøjelse.
Jeg anmoder venligt om en tilbagemelding efter samråd med E
snarest og om muligt inden fredag den 25 ds. kl. 14.00, idet jeg minder om,
at
accepten skal være E i hænde inden for perioden den 1. – 9. april
1999.”
I regionen´s sagsfremstilling er kommenteret notat fra D A/S
om møde den 21. september 1998 (mellem D A/S, B og C) og referater af møde
hhv.
den 12. oktober 1998 (3 deltagere fra C og 3 deltagere fra B og D, herunder
E)
og den 19. november 1998 (mellem B A/S og C - 6 mødedeltagere, herunder E).
Af D’s referat af mødet den 12. oktober 1998 – hvoraf bl.a.
fremgår, at der var planer om fusion – anføres i referatets sidste
afsnit:
”Prisen og modellen for overtagelsen af
E’s aktier blev diskuteret men ikke endelig afgjort. Modellen bliver
formentlig enten at –D A/S køber E´s aktier til en given pris om 3 år
eller at
”det nye” C køber E’s aktier om 3 år.” I D’s referat
af mødet den 19. november
1998 anføres bl.a. under ”Agenda for mødet” som pkt. 3 ”model
for køb af E’s
aktier”, og under Ad 3 anføres” Der var enighed om, at det bliver
det nye C,
der køber de resterende aktier i B, og at D A/S indskyder et beløb nu.”
For indkomståret 1999 er A ApS´s eneste aktivitet at købe og
sælge aktierne i B A/S. Årets regnskabsmæssigt resultat er på 11.920.823 kr.,
og der er selvangivet en skattepligtig indkomst på –185.587 kr. Avance
ved salg
af aktier 11.116.610 kr. indgår alene i det regnskabsmæssige resultat, da
salget er anset som et skattefrit salg til det udstedende selskab, jf.
ligningslovens § 16 B, stk. 1, og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2
(dagældende).
Regionens afgørelse
A ApS´s salg af aktierne i B A/S den 9. april 1999 er
skattemæssigt ikke anset for sket til det udstedende selskab, men til C A/S,
således at avance er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2,
stk.
1. Avancen er opgjort til 10.531.790 kr. (11.116.610 kr. – yderligere
anskaffelsessum 584.820 kr.). Den yderligere anskaffelsessum angår, at
kommune
har forhøjet E´s afståelsessum for aktieposten i B A/S med 584.820 kr.
(overdragelseskurs ansat til 825), og at regionen for A ApS har tiltrådt
forhøjelsen af overdragelseskursen. Tilskudsbeskatning er frafaldet, da
selskabet har forpligtet sig til betaling af beløbet 584.820 kr., jf.
ligningslovens § 2, stk. 4.
Da den ansatte indkomst for indkomståret 1999 - efter at den
selvangivne indkomst er tillagt aktieavance 10.531.790 og reduceret med ikke
påklaget nedsættelse 30.276 kr. - herefter er positiv med 10.315.927 kr., er
der for indkomståret 2000 sket tilbageførsel af underskudsfremførsel fra
indkomståret 1999 med 185.587 kr.
Regionen har henvist til, at i stedet for at lade
salgssummen på 17.460.000 kr. overføre direkte til sælger fra den reelle
køber,
C A/S, vælges det at lade salgssummen passere B A/S. Det, der reelt er et
aktiekøb, idet hensigten alene er at overføre A ApS´s aktier til C A/S,
camoufleres altså som en kapitalforhøjelse for købesummen, hhv. en
kapitalnedsættelse kombineret med salg til udstedende selskab for
salgssummen.
Formålet med den anvendte model er at undgå beskatning, som et direkte salg
ville medføre efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1. Transaktionen
har
overhovedet ingen konsekvenser for B A/S, hvis aktiekapital og egenkapital er
uforandret i forhold til situationen før kapitalforhøjelsen. Det er bemærket,
at B A/S´s aktiekapital såvel før som efter transaktionen er 1.500.000 kr.
Den
fulde kapitalforhøjelse, som alene tilføres fra
C A/S, udbetales straks til A ApS.
Vedrørende adgangen til skattemæssigt at korrigere, hvor der
er uoverensstemmelse mellem form og indhold, og der samtidig er tale om
skatteomgåelse, er der i sagsfremstillingen henvist til TfS 2000.542 HD, TfS
1999.214 HD, TfS 1998.386 VLD, 1999.346 HD, TfS 1998.99 HD.
Regionen er under sagens behandling for Landsskatteretten
fremkommet med supplerende bemærkninger til sagen, herunder i en udtalelse af
7. august 2001 Det er herved fastholdt, at der er tale om omgåelse, som kan
tilsidesættes
skattemæssigt, idet der som eksempler på skattemæssig korrektion af
selskabsretligt gyldige transaktioner er henvist til U 1977.964 HD, SKM
2001.12.HR (TfS 2001.169 og SKM 2002.145.VLR (TfS 2002.390). Det er herved
med
henvisning til sidstnævnte dom bemærket, at C A/S´s kapitalindskud skulle
tilgå
A ApS, og at der ikke forelå forretningsmæssig disponering, men
skatteundgåelseshensigt. Det udstedende selskab, som formelt købte aktierne,
havde heller ikke selv midlerne hertil. I øvrigt kan det ikke tiltrædes, at
skrivelsen af 25. marts 1999 fra advokatfirmaet ikke skal indgå i bedømmelsen
af A ApS´s forhold, herunder er samme advokatfirma´s navn påført såvel A
ApS´s
tilbud af 16. marts 1999 som accept af 9. april 1999.
I relation til reglerne om skattefrihed for udbytter for at
undgå dobbeltbeskatning er det i øvrigt bemærket, at købesummen finansieres
ved
midler, som tilføres fra C A/S, således at der ikke er tale om udlodning af
midler, som er beskattet i B A/S. I relation til C A/S er det helt
sædvanligt,
at købesum for aktier er finansieret af beskattede midler. For så vidt der er
henvist til generationsskiftemodel i Betænkning nr. 1374/august 1999, er
disponeringen i denne sag ikke i overensstemmelse hermed, hvilket er nærmere
uddybet ligesom der i øvrigt er henvist til TfS 2003.513 LSR. De afgørelser,
som er nævnt i indlæg til Landsskatteretten, er ikke anset for
sammenlignelige
med sagen.
Klagerens påstand og
argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om, at
indkomstansættelsen for indkomståret 1999 nedsættes med 10.315.927 kr. til en
negativ indkomst på 215.863 kr., og at indkomstansættelsen for indkomståret
2000 som konsekvens heraf ændres fra 3.375.913 kr. til 3.160.050 kr. (efter
fremførsel af underskud 215.863 kr.).
B A/S´s aktiekapital var i august 1998 ejet af A ApS og D
A/S med hver 50 % som hhv. A-aktier og B-aktier. Ifølge aktionæroverenskomst
var der herefter gensidig forkøbsret de 2 aktionærgrupper imellem. Der blev i
efteråret 1998 ført forhandlinger mellem G, D A/S og B A/S om en
sammenlægning
af aktiviteterne i B A/S og C A/S. På grundlag af de første
fusionsforhandlinger blev det klart, at A ApS ikke var relevant som en del af
ejerkredsen i en fremtidig fælles selskabsdannelse. Det var et krav fra A ApS
ved de efterfølgende forhandlinger om prisfastsættelse for selskabets
ejerandel
i B A/S, at en eventuel afståelse af aktieposten kunne ske uden beskatning. I
foråret 1999 ønskede A ApS derfor alene at afgive salgstilbud til det
udstedende selskab, idet salg af aktierne til andre først kunne ske
skattefrit
i år 2001 efter 3 års ejertidskravet i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
6, jf. stk. 1. A ApS afgav et tilbud den 16. marts 1999 om salg til det
udstedende selskab, og tilbuddet blev accepteret den 9. april 1999 af dette
selskab.
Det er gjort gældende, at salget af aktierne i B A/S er sket
til det udstedende selskab, og at der derfor er tale om en afståelsessum
omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, som er skattefri efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 (dagældende). I relation til
skattefritagelsesbestemmelsen har A ApS ubestridt ved acceptmodtagelsen den
9.
april 1999 ejet mere end 25 % af aktiekapitalen i B A/S i mere end 1 år, jf.
også Ligningsvejledningen 1999, S.C.1.2.4.3. side 94.
Det er endvidere gjort gældende, at der ikke er grundlag for
beskatning af avancen ved salget af aktierne i B A/S efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, ud fra det synspunkt, at der reelt
er
tale om et salg til C A/S.
A ApS´s disposition over aktieposten i B A/S er ikke udtryk
for en proforma retshandel. Ved proforma forstås almindeligvis, at en
disposition er foretaget på skrømt, således at den foregiver at skabe en
bestemt retsvirkning, som de i dispositionen involverede på forhånd har givet
afkald på. Det bestrides, at A ApS og B A/S på forhånd har givet afkald på
hhv.
salg og erhvervelse af aktierne i B A/S. Salget af aktier fra A ApS til det
udstedende selskab kan heller ikke betragtes som en omgåelse af reglerne i
aktieavancebeskatningsloven, jf. herved ”Skatteudnyttelse” af Jan
Pedersen,
side 298-299, hvorfra uddrag er gengivet i bl.a. klagen til
Landsskatteretten.
A ApS ville ikke i foråret 1999 tilbyde - og har ikke tilbudt – sin
aktiepost
til noget andet selskab end B A/S. A ApS´s dispositioner er derimod fastlagt
således, at de opfylder reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte efter
selskabsskatteloven, hvilket var en afgørende forudsætning.
Der har aldrig været nogen aftale mellem E/A ApS og C A/S om
overdragelse af A ApS´s aktier i A A/S, og A ApS har aldrig haft til hensigt
at
overføre aktierne til C A/S allerede af den grund, at en sådan overførsel i
foråret 1999 ikke kunne ske skattefrit. C A/S har heller ikke nogen
beføjelser
over for A ApS, f.eks. mangelsindsigelser, hævebeføjelser o.l.
A ApS deltog ikke i møderne den 12. oktober 1998 og den 19.
november 1998, og allerede af den grund bestrides det, dels at der på mødet
den
12. oktober 1998 har været forhandlet om køb af A ApS´s aktier, dels at A ApS
på mødet den 19. november 1998 skulle have tilsluttet sig mødedeltagernes
forudsætninger om fremtidig ejerstruktur eller aktiekøb, ligesom modellen,
der
drøftes på mødet den 12. oktober 1998, først er aktiekøb om 3 år. E deltog i
forhandlingerne, men alene som repræsentant for B A/S som adm. direktør i
dette
selskab. Når der i mødereferaterne tales om E´s aktier, uanset at han
tidligere
havde solgt sin aktiepost i B A/S til A ApS, har repræsentanten oplyst, at
han
ikke er bekendt med baggrunden for dette. Vedrørende advokatfirmaets
skrivelse
af 25. marts 1999 til D og G - underskrevet af en advokatfuldmægtig, som ikke
var A ApS´s advokat - findes vedkommendes eventuelle arbejde med udarbejdelse
af accept af et tilbud, der ikke var fremsat over for hans klient,
uforklarligt
for A ApS og kan ikke danne grundlag for bedømmelse af A ApS´s forhold.
Advokatfirmaet var D´s advokat. Det var alene B A/S, som med bindende
virkning
for A ApS kunne acceptere tilbuddet af 16. marts 1999.
Vedrørende den ekstraordinære generalforsamling den 9. april
1999 i B A/S udgør hverken beslutningen om kapitalnedskrivningen eller
kapitalopskrivningen nogen aktieoverdragelse fra A ApS til C A/S. Der er tale
om selskabsretlige gyldige dispositioner, som ikke kan omkvalificeres i
skattemæssig henseende, ej heller med udgangspunkt i
”realitetsgrundsætningen”.
Ved den skattemæssige kvalifikation af ejendomsovergang lægges også afgørende
vægt på identiteten af overdragelsens parter. Der er bl.a. henvist til TfS
1998.485 HD, TfS 2000.149 HD, SKM2002.568.ØLR (TfS 2002.334) TfS 1999.217 VLD
og TfS 1999.558 LSR. Som udgangspunkt var D A/S, efter at beslutningen om
kapitalnedsættelsen var truffet, forlods berettiget til at tegne hele
aktiekapitalforhøjelsen, jf. aktieselskabslovens § 30. D A/S overlod det
imidlertid til C A/S at tegne hele aktiekapitaludvidelsen.
Der er ikke tale om et camoufleret salg til C A/S. Der er
ikke automatisk sammenhæng mellem kapitalforhøjelsen og kapitalnedsættelsen,
egenkapitalen var ikke den samme som før, og C A/S´s indtræden som aktionær
var
A ApS uvedkommende og uden selskabets kontrol. Det var helt afgørende for A
ApS, at salg kunne ske skattefrit. Tilbud og accept udtrykker sagens
realitet.
Det er skattemæssigt helt uden betydning og heller ikke på
nogen måde dokumenteret, at tegningsbeløbet fra C A/S var forudbestemt alene
at
skulle anvendes til udbetalingen til A ApS. A ApS havde ingen indflydelse på
–
eller interesse i – hvorledes køber fremskaffede købesummen. B A/S kunne
f.eks.
have valgt at optage lån. Den omstændighed, at der blev valgt en løsning,
hvor
det udstedende selskab finansierede købet ved en samtidig kapitalforhøjelse
tegnet af C A/S, kan ikke få indflydelse på den skattemæssige behandling af A
ApS´s salg.
Det er ligeledes skattemæssigt helt uden betydning, om
disponeringen er begrundet i forretningsmæssige hensyn, når der foreligger
formelle selskabsretlige dispositioner. Det er imidlertid åbenbart forkert,
at
der ikke forelå forretningsmæssige hensyn bag disponeringen den 9. april
1999.
Aktiekapitaludvidelsen med C A/S´s indtræden som aktionær i B A/S var således
ellers ikke blevet realiseret. A ApS havde ingen interesse i C A/S´s
indtræden
som aktionær, men ville på den anden side ikke stille sig hindrende i vejen.
Den klare forudsætning var blot, at A ApS´s aktiepost kunne afvikles
skattefrit.
A ApS´s tilbud var derfor salg af aktierne til det udstedende selskab.
Der er valgfrihed mellem forskellige alternativer, som
udløser forskellige skattemæssige følger, uden hensyn til skatteyderens
subjektive hensigter. Eneste betingelse er kravet om alternativernes
realitet,
og de formelle selskabsretlige dispositioners realitet er ikke anfægtet. A
ApS
havde tillid til, at vederlaget, såfremt tilbuddet blev accepteret, efter
gældende skatteret skulle behandles som skattefrit datterselskabsudbytte. At
der ved selskabets afhændelse af aktier til det aktieudstedende selskab alene
gælder et 1 års ejerkrav for at opnå skattefrihed, medens der for selskabers
afhændelse af aktier til andre gælder et 3 års ejertidskrav, er lovgivers
bestemmelse. Skattemæssig tilsidesættelse af disponeringen vil også åbne op
for
uhensigtsmæssigheder i skattesystemet.
Til støtte for, at salget må behandles som selvangivet, er
der i øvrigt bl.a. henvist til Betænkning nr. 1374/August 1999 om
Generationsskifte, side 135 og side 205-209, ligesom der i indlæg også er
behandlet lovforslag L 87 (fremsat den 13. november 1998), ligesom Betænkning
nr. 1392/September 2000 om Aktieavancebeskatning er nærmere behandlet i et
indlæg. Afgørelserne nævnt i regionens sagsfremstilling er anset for
irrelevante for sagen. Afgørelsen i SKM 2003.145.VLR (TfS 2002.390) er
nærmere
kommenteret i indlæg til Landsskatteretten.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det lægges til grund, at uenigheden mellem A ApS og
skattemyndigheden alene vedrører spørgsmålet, om A ApS´s salg i indkomståret
1999 af nom. 750.000 kr. aktier i B A/S skattemæssigt skal anses for sket
enten
til det udstedende selskab B A/S, i hvilket tilfælde der ikke ses at være
uenighed om, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, og
skattefrit efter selskabsskattelovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 2, eller
til
B A/S, i hvilket tilfælde der ligeledes ikke ses at være uenighed om, at
avance
ved salget er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1.
Vedrørende disponeringen i forbindelse med aktiesalget
bemærkes, at tilbuddet ifølge erklæringen af 16. marts 1999 om aktiesalget
til
det udstedende selskab blev accepteret den 9. april 1999, og at der samme
dato
på ekstraordinær generalforsamling i B A/S - udover vedtagelsen af
aktiekapitalnedsættelsen med nom. 750.000 kr. med udbetaling af 17.460.000
kr.
til en aktionær (A ApS), jf. dagsordenens punkt 2 – tillige blev
vedtaget en
tilsvarende aktiekapitalforhøjelse med kontant indbetaling af et
tegningsbeløb
svarende til udbetalingen til A ApS, jf. dagsordenens punkt 3, herunder var
vedtagelsen af punkt 3 en betingelse for vedtagelsen af punkt 2, samt at de
nye
aktier straks blev tegnet af C A/S. Disponeringen den 9. april 1999 medførte
således hverken ændring af størrelsen af B A/S´s aktiekapital eller
egenkapital. For så vidt det som punkt 1 på dagsordenen blev vedtaget at
ophæve
opdelingen i A- og B-aktier bemærkes i øvrigt, at det herved må lægges til
grund, at der ikke var forskel på rettighederne knyttet til A- og B-aktierne,
jf. herved vedtægternes §§ 4 og 10..
Endvidere bemærkes, at der forud for disponeringen den 9.
april 1999 var forhandlinger med repræsentanter fra C vedrørende B A/S, og at
der på møder den 12. oktober 1998 og den 19. november 1998, hvori E også
deltog, ifølge referater fra disse møder blev drøftet modeller for køb af
”E´s
aktier”, jf. herved bl.a., at punkt 3 på sidstnævnte møde var
”model for køb af
E’s aktier”. Det bemærkes, at B A/S på daværende tidspunkt var ejet
af E´s selskab,
A ApS og D A/S med hver en ejer- og stemmeandel på 50 %, og at der efter
indholdet af mødereferaterne ikke findes noget grundlag for at antage, at E
–
som på daværende tidspunkt alene ejede aktier i B A/S via A ApS - ikke
tillige
repræsenterede dette selskab.
Den model, som rent faktisk blev anvendt ved disponeringen
den 9. april 1999, er også beskrevet som alternativ model i advokatfirmaets
skrivelse af 25. marts 1999 til D A/S og G, hvoraf også fremgår, at vælges
denne fremgangsmåde ”vil købesummen kunne udbetales til E umiddelbart i
forlængelse af kapitalnedsættelsen med den efterfølgende
kapitalforhøjelse”. I
øvrigt bemærkes, at om end der ifølge A ApS´s erklæring af 16. marts 1999 er
tale om et tilbud om salg af aktierne til B A/S, fremtræder skrivelsen af 25.
marts 1999 som vedrørende overvejelser ”Til brug for udarbejdelsen af C
A/S´s
accept af A ApS´s tilbud” ifølge den pågældende erklæring.
Retten finder herefter ud fra en samlet bedømmelse, at der
er en sådan sammenhæng mellem de foretagne dispositioner omkring ændringerne
pr. 9. april 1999 af aktionærforholdene i B A/S, at A ApS´s aktieafståelse i
skattemæssig henseende reelt må anses at være sket til C A/S. Det bemærkes
herved, at det på det foreliggende må lægges til grund, at tegningsbeløbet
fra
den indtrædende aktionær var forudbestemt alene at skulle anvendes til
udbetalingen til den udtrædende aktionær, og at der i øvrigt ikke er grundlag
for at antage, at disponeringen var begrundet i forretningsmæssige hensyn,
men
alene havde til formål at undgå den almindeligt gældende
aktieavancebeskatning
ved et selskabs aktieafståelse inden for 3 års ejertid.
For så vidt der er henvist til Betænkning nr. 1374/August
1999 om Generationsskifte, herunder generationsskiftemodellen gennemgået side
205-209, bemærkes i øvrigt, at den skitserede model ikke findes
sammenlignelig
med disponeringen i nærværende sag.
Retten kan derfor i overensstemmelse med skattemyndighedens
opfattelse tiltræde, at avance ved salget er skattepligtig efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1.
De påklagede indkomstansættelser for indkomstårene 1999 og
2000 stadfæstes derfor, idet det herved er lagt til grund, at der ikke er
uenighed om den beløbsmæssige opgørelse af avancen ved aktiesalget.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investeringsforening Retsinformation · 25. september 2000
- SKAT har anset boet for skattepligtigt Landsskatteretten · 4. maj 2015
- Landsskatteretskendelse af 26. februar 2002 vedrørende salg af investeringsbeviser Retsinformation · 27. august 2003
- ABL Retsinformation · 25. september 2000
- Skattefri aktieombytning Retsinformation · 3. maj 2001
- Fusion af aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab Retsinformation · 1. april 2003
Lignende dokumenter
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med indtræden som biintervenient i en sag for Højesteret Retsinformation · 1. oktober 2009
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. Salg af aktier - udstedende selskab - reelt anset for salg direkte til tredjemand Retsinformation · 27. marts 2007
- 031-2023 (Kendelse af 15. marts 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2024
- Sag om prøvelse af afgørelser i Landsskatteretten og om, hvorvidt koncernforbundne selskaber kan fremføre skattemæssige underskud og fortolkning af tidligere ligningslovs § 15, stk. 7 (nugældende selskabsskattelovs § 12 D, stk. 2) Domsdatabasen · 3. maj 2021
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007