Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler
Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked for
så vidt angår besvarelsen af spørgsmålene A og C.
Spørgsmålene til
Ligningsrådet var følgende:
Spørgsmål 1 (ikke
påklaget)
Kan det bekræftes, at der er tale om lån og ikke
realisation, hvis parterne i en aftale om lån af aktier vælger at benytte de
internationalt anerkendte rammeaftaler Morgan Stanley & Co. International
Limited – Overseas Securities Lender’s Agreement eller Overseas
Securities
Lenders Association – Global Master Securities Lending Agreement, under
forudsætning af, at låneaftalen omfatter børsnoterede aktier og låneperiodens
varighed er fastlagt efter individuel aftale.
Spørgsmål 2 (ikke
påklaget)
Kan det bekræftes, at et udlån af udenlandske børsnoterede
aktier vil betragtes som et udlån og ikke en afståelse af aktier, såfremt
aftalen indgås på vilkår svarende til ”Standardvilkårene” godkendt
af
Ligningsrådet ved TfS 1999.408 og andre aftaler godkendt af Ligningsrådet.
Ved
udenlandske børsnoterede aktier skal i denne forbindelse forstås aktier
noterede på markeder, der opfylder FIBV’s markedsvilkår.
Spørgsmål A
Kan det bekræftes, at avanceopgørelsen for låntager, ved
videresalg af de lånte aktier, foretages efter aktieavancebeskatningsloven og
som én forretning i henhold til afgørelserne vedrørende baisseforretninger
(Meddelelser fra Landsskatteretten 1966, nr. 13 samt TfS 1989, nr. 471).
Læs alt
Spørgsmål B (ikke
påklaget)
Kan det bekræftes, at vederlaget herunder kompensation for
udbytte til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning for
næringsdrivende med aktier.
Spørgsmål C
Kan det bekræftes, at andre låntagere har fradragsret for
vederlag herunder kompensation for udbytte til långiver efter følgende
retningslinier:
Låntager har videresolgt aktierne og modtager derfor
ikke udbytte, men skal på trods heraf kompensere långiver udbyttet:
Vederlaget
inklusive kompensation for udbytte betragtes hos låntager som en omkostning
og
kan fratrækkes i låntagers avanceopgørelse ved aktiesalget.
Låntager har ikke videresolgt aktierne har ikke
modtaget udbytte:
Udgifter til
vederlag kan ikke fratrækkes.
Låntager har ikke videresolgt aktierne, men modtaget
udbytte:
Låntager kompenserer långiver
udbyttet. Det kompenserede udbytte er en nødvendig omkostning ved erhvervelse
af udbytte hos låntager, og kan derfor modregnes i det udbytte, som låntager
modtager.
Ligningsrådet
besvarede spørgsmålene således:
Ad spørgsmål 1
Ja .....
Ad spørgsmål 2
Ja ......
Ad spørgsmål A
Nej, låntager skal beregne sin avance efter
statsskattelovens § 4 fra salg til genkøb. Dette gælder såvel for låntager,
som
har aktielån som hel eller delvis levevej, som for låntagere, der ikke har
det.
Ad spørgsmål B
Der vil være en formodning for dette.
Ad spørgsmål C
Nej ....
Sagen drejer sig om den skattemæssige behandling af
aktielån, forstået som standardiserede aftaler om lån af børsnoterede aktier,
hvor låntager mod et vederlag og eventuelt i forbindelse med
sikkerhedsstillelse
modtager en given post aktier, som låntager herefter kan råde over ved f.eks.
salg. Ved aftalens udløb skal aktierne tilbageleveres til långiver, eventuelt
efter genkøb.
Det er oplyst, at klageren efter introduktionen af
aktielånsordninger i maj 1999 ikke konstaterede den forventede låneaktivitet,
hvilket skyldes, at kun aktier, der er noterede på Københavns Fondsbørs, er
omfattet af standardvilkårene i den udformning, som blev godkendt af
Ligningsrådet ved TfS 1999.408 (herefter standardvilkårene).
Et af formålene med de formaliserede låneordninger har været
at gøre afviklingen af indgåede handler mere smidig. Danmark har normalt en
velfungerende clearing og afvikling, men der er opstået flere
afviklingsproblemer i takt med, at antallet af udenlandske aktører på det
danske marked er vokset. Det er klagerens erfaring, at udenlandske aktører
har
vanskeligheder ved at levere aktier til tiden. En årsag hertil er bl.a., at
de
udenlandske modparter er vant til, at der eksisterer en velfungerende
låneordning, som de kan benytte, hvis de ikke umiddelbart kan skaffe aktierne
i
markedet.
Samtidig er det konstateret, at de udenlandske modparter
foretrækker internationalt anerkendte rammeaftaler, når de indgår
låneforretninger. Dette kan f.eks. være Morgan Stanley & Co.
International Limited – Overseas
Securities Lender’s Agreement (herefter benævnt OSLA) eller Overseas
Securities
Lenders Association – Global Master Securities Lending Agreement
(herefter
benævnt ISLA).
Generelt kan bemærkes om de to aftaler, at de i
overensstemmelse med engelsk aftaleretlig tradition er meget detaljerede, og
at
de omfatter flere typer af værdipapirer. Klagerens anmodning om bindende
forhåndsbesked omfatter alene aftaler om udlån af børsnoterede aktier. OSLA
har
altid Morgan Stanley & Co. International Limited som den ene part i
aktieudlånet, mens ISLA er en rammeaftale, der kan indgås mellem vilkårlige
parter.
Der er ikke i de to aftaler indarbejdet en maksimal løbetid,
men begge parter kan opsige aftalen med 15 dages varsel. Standardvilkårenes
pkt. 7 indeholder en maksimal løbetid på 6 måneder. Klagerens forespørgsel
vedrører alene aftaler, hvor der er fastsat en endelig udløbstermin, således
at
parterne individuelt i den konkrete aftale har fastsat udløbsterminen for
aftalen.
Det fremgår af henholdsvis OSLA pkt. 1 c og pkt. 4 B og ISLA
pkt. 4.2, at ejendomsretten over aktierne overgår til låntager i forbindelse
med udlånet, idet de fulde økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder
overgår til låntager, herunder retten til at låntager kan afstå eller
genudlåne
aktierne til tredjemand efter overdragelsen af aktieposten. Ejendomsrettens
overgang registreres i de relevante ejerregistre. Af OSLA aftalens pkt. 4 B
fremgår dog, at låntager, før denne benytter sig af sine forvaltningsmæssige
rettigheder, skal spørge långiver, hvordan denne ville have udøvet
rettigheden
og handle i overensstemmelse hermed. Långiver har samme forpligtelse for så
vidt angår de rettigheder, der udspringer af værdipapirer, som er stillet til
sikkerhed for det primære aktielån. Begge forpligtelser er under forudsætning
af, at det rent faktisk er en af parterne i låneaftalen, der er i besiddelse
af
papirerne på tidspunktet for rettighedens udøvelse.
Ved de tre forskellige standardaftaler skal der betales et
vederlag fra låntager til långiver for udlånet af aktierne. I OSLA og ISLA
aftalerne benævnes dette vederlag ”rates” og beregnes som en aftalt
procentsats
af den daglige markedskurs på de udlånte aktier. Vederlaget påløber derfor
som
hovedregel dagligt med månedlig afregning til långiver, jf. OSLA pkt. 5 og
ISLA
pkt. 7. Ifølge ISLA skal der endvidere beregnes en rente af det kontantbeløb,
som låntager – hvis dette er aftalt – har overført til långiver til
sikkerhed
for aftalen. Skyldigt vederlag for lånet kan modregnes i renten på
sikkerhedsstillelsen. Ifølge standardvilkårene beregnes vederlaget på
baggrund
af den aftalte løbetid og aktiernes kursværdi og forfalder ved lånetidens
udløb, jf. standardvilkårenes pkt. 11.
For så vidt angår udbytte, der udbetales til de udlånte
aktier i udlånsperioden, bestemmer standardvilkårenes pkt. 8. 1, at udbyttet
skal tilfalde låntager, hvis det forfalder i lånets løbetid, dog skal
udbyttet
afregnes til långiver, uanset om låntager på forfaldstidspunktet er i
besiddelse af aktierne eller har videresolgt disse. Der tages ikke stilling
til
”frugter” af en eventuel sikkerhedsstillelse.
Ifølge OSLA
pkt. 4 B
i skal låntager afregne indkomster fra de udlånte værdipapirer til långiver,
såfremt en sådan indkomst forfalder i lånets løbetid. Af pkt. 5 B
kan det udledes, at eventuelle indtægter af
sikkerhedsstillelsen, som måtte modtages af långiver, fordi vedkommende er i
besiddelse af aktivet, skal overføres til låntager. Tilsvarende forpligtes
både
låntager og långiver efter ISLA pkt. 4 til at afregne indkomst, der forfalder
af henholdsvis udlånte aktier og kontante beløb eller værdipapirer, der er
stillet til sikkerhed for de lånte aktier.
Efter alle tre aftaler overgår retten til at modtage udbytte
fra de udlånte aktier til låntager, men samtidig har låntager en forpligtelse
til at udbetale et tilsvarende beløb til långiver, uanset om låntager rent
faktisk er i besiddelse af aktierne og dermed modtager udbyttebeløbet.
Efter standardvilkårene kan långiver forlange, at låntager
stiller sikkerhed for tilbagelevering af aktier og for de øvrige
forpligtelser,
idet det i øvrigt overlades til parterne at aftale størrelsen og karakteren
af
denne sikkerhed. Efter OSLA pkt. 6 A skal sikkerhedsstillelse ske ved en
overførsel
af enten kontanter eller værdipapirer til långiver, der opnår samme
rettigheder
over sikkerhedsstillelsen, som låntager opnår over de udlånte aktier. Beløbet
skal løbende reguleres efter værdien af de udlånte aktier, jf. pkt. 6 H.
Ifølge
ISLA pkt. 5 stilles sikkerhed ved overførsel af kontantbeløb eller
værdipapirer
til långiver, idet låntager ved overførslen kan overdrage den fulde
ejendomsret
til det aktiv, der stilles til sikkerhed for aftalen, til långiver.
Når den aftalte låneperiode er udløbet og låntager ikke som
aftalt leverer de lånte papirer tilbage, kan långiver i henhold til de danske
standardvilkårs pkt. 13.2, umiddelbart foretage dækningskøb, hvorefter
långivers krav mod låntager skifter til at være en pengefordring. I samme
situation giver OSLA pkt. 7 C og D långiver valget mellem at forlænge lånet
eller at foretage dækningskøb. Dækningskøb kan dog først foretages, når
låntager har fået meddelelse om, at långiver vil foretage et sådant på hans
regning. Ifølge ISLA pkt. 9.1 og 2 kan begge parter foretage dækningskøb af
de
værdipapirer, der ikke aftalemæssigt leveres tilbage til parten.
Spørgsmål A:
Ligningsrådet er af den opfattelse, at låntager skal beregne
avancen fra salg til genkøb efter statsskattelovens § 4 f, og at dette gælder
såvel for låntagere, som har aktielån som hel eller delvis levevej, som for
låntagere, der ikke har det. Dette indebærer, at låntagere, der er
næringsdrivende skal medregne gevinster og har fradrag for tab, medens øvrige
låntagere skal medregne gevinster og ikke har fradrag for tab.
Det er til støtte herfor bl.a. anført, at formueændringer,
der skyldes værdistigninger eller fald på skatteyderens ejendele, som
udgangspunkt er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5 a.
Al lovgivning, der gør avance eller tab på aktiver i skatteyderens besiddelse
skattepligtig eller fradragsberettiget er derfor undtagelser til denne
hovedregel. Dette principielle udgangspunkt er dog – som skatteretten
har
udviklet sig – mere teoretisk end praktisk. Avancebeskatningen er
således i sin
natur beskatning af værdistigninger på ejendele, der opstår i den tid,
skatteyderen har disse i sin besiddelse. Når avancebeskatningen har dette
indhold, kan man derfor ikke tale om gevinst eller tab ved ikke at eje et
aktiv. Der er i så fald ikke tale om en værdiændring af skatteyderens formue,
men derimod om værdiændring på andre personers ejendele. Også
aktieavancebeskatningsloven er baseret på beskatning af værdistigninger og
fald
på aktier i besiddelsestiden. Dette fremgår af såvel ordvalg og systematik i
den gældende lov, som af forarbejderne til både den første vedtagne
aktieavancebeskatningslov som også de forudgående bestemmelser i lov om
særlig
indkomstskat af 11.6.1960. Aktieavancebeskatningsloven anvendes ikke
nødvendigvis,
når blot der er tale om en gevinst eller et tab, der følger af 2
modsatrettede
aktiehandler. Der skal være tale om en avance eller et tab, der fremkommer
ved,
at aktierne i ejerens besiddelsestid mellem en erhvervelse og en afståelse
har
været udsat for kursstigning eller kursfald. Der er uden tvivl ikke i
forbindelse med udarbejdelse af reglerne om beskatning af aktieavancer tænkt
på
en situation som den foreliggende, men loven er udarbejdet med traditionelle
haussegevinster for øje. Ikke desto mindre er det Ligningsrådets opfattelse,
at
lovens ordlyd og systematik er bygget op på en sådan måde, at loven ikke
hjemler, at gevinst fra salg til genkøb beskattes direkte. Låntager i en
aktielånsordning kan derfor ikke opgøre sin avance efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Ligningsrådet har med samme begrundelse afvist at
statsskattelovens § 5 a kan anses at indeholde hjemmel til beskatning,
såfremt
aktieavancebeskatningsloven ikke kan anses at finde anvendelse. Også denne
bestemmelse forudsætter en avance i den periode, hvor det pågældende aktiv er
ejet af den skattepligtige.
Ligningsrådet er derimod af den opfattelse, at den genvist
eller det tab, der opstår, når lånte aktier sælges og tilbagekøbes, skal
beskattes efter reglerne i statsskatteloven i lighed med tidligere praksis
for
beskatning af finansielle instrumenter. Dette medfører, at skattepligtige,
der
har det som hel eller delvis led i deres næringsvej at lån aktier med
baisseforretninger for øje, beskattes af gevinst og har fradrag for tab efter
statsskattelovens § 4 a. For øvrige skattepligtige gælder, at det er
skattepligtige af gevinster efter statsskattelovens § 4 f, jf. TfS 1998.625
H.
Selvom en skatteyder måtte været lagerbeskattet af visse aktier omfattede af
aktieavancebeskatningsloven, skal en opgørelse af gevinst og tab efter
statsskatteloven først ske, når forretningen er afsluttet. På dette tidspunkt
kan det afgøres, om aftalen er gennemført efter sit indhold eller
misligholdt.
Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at den bindende
forhåndsbesked ændres, principalt således at beskatning af gevinst og tab ved
låntagers videresalg og genkøb af lånte aktier (låntagers baisseforretning)
skal ske efter aktieavancebeskatningslovens regler. Hvis Landsskatteretten
tiltræder Ligningsrådets opfattelse, at der ikke er hjemmel til at beskatte
gevinst og tab ved låntagers videresalg og genkøb af de lånte aktier efter
aktiebeskatningslovens regler har hun subsidiært gjort gældende, at
beskatning
skal ske efter reglerne i statsskattelovens § 5 a, herunder reglerne for
ikke-næringsdrivende om spekulation.
Hun har til støtte for den principale påstand bl.a. anført,
at der er hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 4 til beskatning af
låntageres gevinst og tab ved salg og genkøb af de lånte aktier, og at det
vil
være besynderligt, hvis køb og salg af aktier som led i et aktielån skulle
behandles som ”lotterispil samt andet spil og væddemål”, jf.
statsskatteloven §
4 f. Når salg og genkøb af aktier som led i aktielån skal indpasses i
lovgivningen,
er det mest nærliggende at beskatte efter aktieavancebeskatningsloven, enten
direkte eller ved analog eller parallel anvendelse af loven, der udtømmende
gør
op med beskatningen ved køb og salg af aktier. Det forhold, at
aktieavancebeskatningsloven opfattes som udtømmende, lægger ikke op til en
indskrænkende fortolkning af loven. Det er helt åbenbart, at disse køb og
salg
af aktier har langt mere lighed med andre køb og salg af aktier, der omfattes
af aktieavancebeskatningsloven, end de har med statsskattelovens § 4 og
væddemålsbestemmelsen. Det gælder, uanset om aktieavancebeskatningsloven
umiddelbart vedrører det typetilfælde, at der erhverves aktier, der
efterfølgende afstås. Det bemærkes, at der er tale om egentlige salg og køb,
hvor pengestrømmene følger dispositionerne, ikke terminsforretninger, der
ikke
forudsætter konkrete handler og som typisk differenceafregnes. Aktielån må
vurderes som en helhed og som en samlet transaktion, bestående i lån, salg,
genkøb og tilbagelevering af de lånte aktier. Erhvervelsen af aktierne sker
ved
lånet, gevinst-/tabsrisiko opstår ved det efterfølgende salg, og størrelsen
heraf konstateres ved genkøbet af aktierne.
Hun har subsidiært gjort gældende, at beskatningen skal ske
efter statsskatteloven § 5a, hvis det er statsskatteloven og ikke
aktieavancebeskatningsloven, der finder anvendelse.
Landsskatteretten
udtaler:
Indledningsvis bemærkes det, at Ligningsrådet ved
besvarelsen af spørgsmålene 1 og 2 bekræftede, at der er tale om lån og ikke
realisation ved de omhandlede aftaler om aktielån. Disse spørgsmål er ikke
påklaget til Landsskatteretten, og denne opfattelse må derfor lægges til
grund
ved besvarelsen af
spørgsmål A.
Det må videre lægges til grund, at den bindende
forhåndsbesked alene vedrører de tilfælde, hvor enten der rent faktisk sker
salg og efterfølgende køb af aktierne eller hvor låntager beholder aktierne i
hele perioden, og ikke de tilfælde, hvor aftalen misligholdes. Samtidig må
det
lægges til grund, at låntager ikke er næringsdrivende med handel med aktier.
Endelig må det anses for ubestridt, at låntagers tab eller gevinst skal
opgøres
med udgangspunkt i differencen mellem afståelsessummen ved salget af aktierne
og købesummen ved genkøbet af aktierne.
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, omfatter
loven fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, afståelse af tegningsret
til aktier samt afståelse af aktieretter.
Loven er indrettet således, at der for så vidt angår
ikke-næringsdrivende sondres mellem på den ene side de tilfælde, hvor
erhvervelsen af aktier sker på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år før
afståelsen (§ 2), og på den anden side de tilfælde, hvor erhvervelsen sker
mere
end 3 år før afståelsen (§ 4). Reglerne om opgørelse af avance eller tab
findes
i § 5 og § 6, der begge indledes med udtrykket fortjeneste eller tab
”ved
afståelse af aktier”.
Aktieavancebeskatningsloven antager således som sit
udgangspunkt, at fortjeneste eller tab konstateres ved erhvervelse og
efterfølgende afståelse af aktier. Ved aktielån konstateres fortjeneste eller
tab ved afståelse og efterfølgende generhvervelse af aktier.
Landsskatteretten finder, at fortjeneste eller tab ved salg
og køb af aktier som led i en aftale om aktielån ikke kan anses for omfattet
af
aktieavancebeskatningsloven. Dette skyldes, at gevinst og tab ved en sådan
transaktion ikke knytter sig til låntagers besiddelse af aktierne, men til
den
periode, hvor låntager ikke ejer aktierne og til selve aftalen om aktielånet.
Denne konstruktion er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der efter
sin ordlyd og systematik omfatter gevinst eller tab ved afståelse af aktier,
tegningsretter og aktieretter og forudsætter, at gevinsten eller tabet er
konstateret ved erhvervelse og efterfølgende afståelse af aktierne. Det er
derfor
en forudsætning for anvendelse af denne lov, at fortjeneste eller tab dels
konstateres ved afståelse, dels knytter sig til den periode, hvor
skatteyderen
har været ejer af aktierne.
Aftalen om aktielån kan heller ikke anses for omfattet af
statsskattelovens § 5 a, idet denne lovbestemmelse omhandler indtægt ved salg
af den skattepligtiges ejendele, hvorfor en indtægt konstateret
ved tilbagekøb af aktier ikke er omfattet.
Retten finder derimod, at gevinst og tab ved sådanne
aktielånsordninger må anses for omfattet af statsskattelovens § 4 f. Dette
indebærer, at nettogevinsten er skattepligtig, mens tab ikke vil være
fradragsberettigede.
Retten kan således tiltræde Ligningsrådets besvarelse af
spørgsmål A, og den bindende forhåndsbesked stadfæstes på dette punkt.
Spørgsmål C:
Ligningsrådet finder, at vederlag og kompensation for
udbytte er omkostninger af en karakter, der er avanceopgørelsen uvedkommende.
Ligningsrådet er af den opfattelse, at der ikke skal sondres mellem
situationer, hvor aktierne er solgt, og de situationer, hvor låntager har
aktierne i behold. Vederlag og udbyttekompensation kvalificeres uafhængigt
af,
om låntager besidder aktierne og dermed modtager udbytte fra selskabet eller
ej. Afgørende for muligheden for at tillægge omkostninger til
anskaffelsessummen på en aktiepost er, om det er en omkostning, der relaterer
sig til gennemførelsen af handelen. Låntager i et aktielån modtager en
aktiepost. Eventuelle transaktionsomkostninger vil kunne tillægges en
anskaffelsessum på aktierne, såfremt de medgår til erhvervelse af denne post.
Vederlag og kompensation for udbytte må dog anses som en integreret del af
selve låneaftalen og ikke en omkostning i forbindelse med erhvervelse af
aktierne. Der kan eksempelvis indtræde misligholdelsesbeføjelser for aftalen
som sådan, såfremt beløbene ikke betales. Omkostningerne er derfor heller
ikke
en omkostning i forbindelse med salg og genkøb af aktieposten eller en del af
denne på et senere tidspunkt. Omkostningerne er derfor også
genanskaffelsessummen
uvedkommende. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at udgiften afholdes
uafhængigt af, om hele den lånte aktiepost sælges og genanskaffes, om ingen
af
de lånte aktier videresælges eller som en tredje mulighed, at kun en del af
posten afstås og genanskaffes. Omkostningerne er altså uafhængige af, om
aktierne sælges og genkøbes.
Advokaten har nedlagt påstand om ændring af Ligningsrådets
besvarelse af dette spørgsmål. Hun har til støtte herfor gjort gældende, at
det
fastholdes, at ikke-erhvervsdrivende låntagere bør beskattes efter ABL § 2.
Ved
beskatning efter disse regler fastholdes det, at vederlag for aktielånet til
långiver kan fratrækkes i låntagers avanceopgørelse ved aktiesalget. Det
samme
gælder for det kompenserende udbytte, der er betalt til långiver. Hvis de
lånte
aktier ikke er videresolgt, og låntager har oppebåret udbytte, som
videregives
til långiver, kan det betalte udbytte skattemæssigt modregnes i det udbytte,
som låntager oppebærer. Hun kan således ikke tiltræde Ligningsrådets
synspunkt,
at der er tale om en omkostning, der ikke relaterer sig til gennemførslen af
handlen. Aktielån er en samlet transaktion, og de udgifter, der er afholdt
til
vederlag og udbytte til långiver, er omkostninger, der afholdes for at
erhverve
gevinsten ved salg og genkøb af aktier, det vil sige gevinsten ved
baisseforretningen. Aktielånet kan ikke splittes op i enkelte bestanddele.
Hvis låntager oppebærer udbytte på de lånte aktier (som
altså ikke er solgt på det tidspunkt, hvor der deklareres udbytte) og i
overensstemmelse
med aftalen afgiver dette udbytte til långiver, har låntager ikke erhvervet
nogen indkomst, der er skattepligtig. Det er et grundvilkår for beskatning af
al indkomst, at der er erhvervet en indtægt. Hvis aktielån henføres under
statsskattelovens § 4, må sædvanlig praksis for fradrag af
ikke-erhvervsmæssigt
anvendte udgifter gælde. For ikke-erhvervsmæssig virksomhed, der beskattes
efter statsskattelovens § 4, er indtægter skattepligtig indkomst. Udgifter,
der
er afholdt med henblik på at erhverve indtægter ved ikke-erhvervsmæssig
virksomhed, fradrages disse indtægter efter et nettoindkomstprincip, jf.
Redegørelse fra Skatteretsrådet, april 2001: ”Notat om
indkomstopgørelsen i
ikke-erhvervsmæssig virksomhed.” I dette notat antages det videre, at
underskud
ved, at en ikke-erhvervsmæssig virksomheds omkostninger er større end
virksomhedens indtægter, ikke kan fratrækkes ved årets samlede
indkomstopgørelse og heller ikke fremføres til modregning i senere års
overskud
fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Denne praksis modificeres dog, såfremt
der
kan konstateres en direkte sammenhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i
årets underskud, og indtægter, erhvervet i senere år. Disse udgifter vil
formentlig kunne fremføres til modregning i de sammenhængende indtægter. Det
gøres i overensstemmelse hermed gældende, at låntager ikke skal beskattes af
det udbytte, som han modtager for lånte aktier og efter kontrakten afgiver
til
långiver. Låntager har ikke herved erhvervet nogen skattepligtig indkomst.
Det
gøres videre gældende, at alle udgifter, som låntager afholder, fratrækkes i
en
eventuel gevinst ved salg og genkøb af de lånte aktier og i andre indtægter,
som låntager måtte oppebære, eksempelvis ved udbytte på de lånte aktier. Det
gælder ikke kun aktieafgift, købs- og salgsprovisioner samt eventuelle
advokat-
og revisorudgifter, men også afgivelse af ikke-oppebåret udbytte til långiver
i
tilfælde, hvor aktiernes sælges før og genkøbes efter generalforsamlingen, og
de omkostninger, der betales til långiver som vederlag for aktielånet. Det
gøres videre gældende, at tab på aktielåneforretninger kan fratrækkes i
gevinst
på andre aktielåneaftaler, hvis beskatning skal ske efter statsskattelovens §
4.
Landsskatteretten
udtaler:
Det må lægges til grund, at spørgsmål C alene drejer sig om
de skattemæssige forhold for personer eller selskaber, der ikke er
næringsdrivende med aktier.
Den første del af spørgsmålet vedrører den situation, hvor
låntager har videresolgt aktierne, ikke modtager udbytte, men skal kompensere
långiver for udbyttet. Det løbende vederlag og det beløb, der er betalt til
långiver som kompensation for udbyttet, har en sådan direkte forbindelse til
aftalen om aktielån, at udgifterne skal indgå ved opgørelsen af låntagers
gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter reglerne i
statsskattelovens § 4 f. Besvarelsen af denne del af spørgsmålet skal derfor
ændres til en bekræftelse.
Den anden del af spørgsmålet drejer sig om de tilfælde, hvor
låntager ikke sælger de lånte aktier og ikke modtager udbytte i låneperioden.
Låntager kan ikke have konstateret en gevinst ved låneaftalen, da han ikke
har
solgt eller genkøbt aktierne. Udgifterne til vederlaget for at låne aktierne
udgør derfor hans tab ved aftalen, og dette tab er efter statsskattelovens §
4
f ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men
alene i eventuelle andre gevinster ved tilsvarende aftaler i samme år.
Besvarelsen af denne del af spørgsmål vil med denne begrundelse være at ændre
til en bekræftelse.
I den tredje situation har låntager ikke videresolgt
aktierne, men har i låneperioden modtaget udbytte, som han skal kompensere
långiver for. Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af
låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der
tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler. Dette har skattemæssigt
samme effekt som modregning, og uanset formuleringen af denne del af
spørgsmålet, kan besvarelsen af denne del af spørgsmålet derfor ændres til en
bekræftelse.
Den bindende forhåndsbesked vil således for så vidt angår
spørgsmål C samlet være at ændre til et Ja.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Andelsmejerier, sammenlægning, merbetaling. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse af 4/2 2002 vedr. Erstatning ikke udnyttet køberet til aktier. Retsinformation · 22. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af anparter. Retsinformation · 9. august 2004
- Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. salg af erhvervsandelslejlighed. Retsinformation · 21. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. tidspunkt for afståelse af anparter ved konkurs Retsinformation · 7. juni 2005
- Beskatning af optionspræmie vedrørende fast ejendom beliggende i Sverige Landsskatteretten · 10. maj 2011
Lignende dokumenter
- Aktielån – minimumsudlodning – forlængelse af løbetid Retsinformation · 26. februar 2009
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
- Aktielån, videreudlån og tilbagelevering ved nytegning Retsinformation · 4. november 2020
- 00-121.471- Investeringslån, andelskasse - 3. september 2001 (03. september 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. september 2001
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Renter mv. fradrag lånefinansieret investering - skattearrangement Retsinformation · 24. september 2003
- Kryptoaktiver som sikkerhed for lån ikke anset for afståelse Retsinformation · 15. august 2025