Landsskatteretskendelse vedr. Kapitalindskud fra polsk datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse - sambeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Kapitalindskud fra polsk
datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse -
sambeskatning
Klagen skyldes, at kapitalindskud fra polsk
datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse er
anset
for tilskud ved opgørelsen af sidstnævnte selskabs indkomst som grundlag for
opgørelse af sambeskatningsindkomsten.
Landsskatterettens
afgørelse
Selskabsrevisionen har anset
kapitalindskud på 1.500.000 PLN, svarende til 2.905.950 kr., for et
skattepligtigt tilskud.
Landsskatteretten stadfæster
selskabsrevisionens afgørelse.
Sagens oplysninger
Selskabet er 100 % ejet af B,
der er 100 % ejet af det danske selskab, Aktieselskabet C B er hjemmehørende
i
Polen, og ejede i det pågældende indkomstår (2000) 4 andre polske selskaber
–
heriblandt selskabet. Samtlige selskaber var omfattet af dansk sambeskatning.
I
indkomståret 2001 fusioneredes de polske selskaber med B som det fortsættende
selskab. De 4 datterselskaber hertil blev således opløst.
Koncernen beskæftiger sig med
køb og salg af artikler til elinstallations-virksomheder.
I indkomståret 2000 modtog B
38.100.000 PLN fra det danske moderselskab. Heraf var 16.100.000 PLN udbetalt
i
Læs alt
forbindelse med en gældskonvertering og 21.400.000 PLN i forbindelse med
kapitaludvidelser.
600.000 PLN var udbetalt som en kapitaltilførsel uden aktieemission, og
posteret direkte på egenkapitalreserven.
Af det modtagne beløb blev i
alt 12.665.000 PLN videreført til datterselskaberne som ”additional
capital
payment” (posteret direkte på den frie egenkapital) eller lån. De
videreførte
beløb er specificeret således:
”Additional capital payment”:
Lån:
I:
3.002.000 PLN
5.140.000 PLN
II
2.500.000 PLN
150.000 PLN
III
501.000 PLN
(50.000) PLN
IV
1.500.000 PLN
(78.000)
PLN
I alt
7.503.000 PLN
5.162.000 PLN
Af engelsk udgave af den
polske selskabslovgivning fremgår af artikel 177-179:
”
Article 177.
§ 1. The deed
of company may put shareholders under the obligation of making additional
capital payments up to a certain numerically designated amount relative to
their shares.
§ 2. The additional capital payments shall be administered on and paid
by the shareholders proportionally to their shares.
Article 178.
§ 1. The amount
and due date of the additional capital payments shall be determined by a
resolution of shareholders, if and as required. Unless otherwise provided in
the deed of company, provisions of paragraph 2 and Article 179 shall apply to
the additional capital payments.
§ 2. The
shareholder’s failure to
make the additional capital payment within the prescribed time limit shall
give
rise to liability to statutory interest; the company may also claim relief
for
the
damage caused by the delay.
Article 179.
§ 1. Additional
capital payments may be refunded to shareholders if not needed for covering a
loss shown in the financial statement.
§ 2. Additional capital payments may be refunded on elapse of three
months from the day on which the proposed additional capital payment refund
was
announced in the paper chosen for the company’s announcements.
§ 3. The refund shall be made in an even way to all shareholders.
§ 4. Save ad otherwise provided in the deed of company, refunded
additional capital payments shall not be taken into account when new
additional
capital payments are called.”
Af oversættelse af uddrag af
vedtægter for B fremgår:
”§ 10.1 The initial capital of the Company may be increased by the
resolution of the Shareholders’ Meeting up to the amount of 100,000,000
PLN
(one hundred million zloties), which shall not constitute an amendment to the
Articles of Association of the Company.
§ 11.1. Shareholders may be obliged to make additional capital payments
not exceeding one
hundredfold nominal value of the shares they hold.
2. The amount and time limits of additional capital payments shall be
provided for by a resolution of Shareholders’ Meeting.”
Af oversættelser af
datterselskabernes vedtægter fremgår, at datterselskabernes vedtægter
indeholder bestemmelser med
samme indhold.
Af protokol fra ekstraordinær
generalforsamling i B 7. september 2000 fremgår:
”The Chairman states that due to Article No 178 of the Polish Commercial
Code, the Meeting of Shareholders is able to obligate Shareholders to make
additional capital payments to each share held by them. In the § 11.1 of the
Deed of Company stands that the limit of additional capital payments is fixed
up to one hundred times of the nominal worthness of held shares. Therefore,
the
Chairman forwarded a motion to make a resolution on the issue.”
Lignende fremgår af
protokoller fra datterselskabernes ekstraordinære generalforsamlinger i juli
og
september 2000.
Af engelsk udgave af den
polske regnskabslovgivning fremgår af artikel 36.
2e (19):
”
Art. 36. 2e. (19).
If
shareholders of a limited liability company make a resolution specifying the
time limit and amounts of additional capital payments, the equivalent of
additional capital payments is entered as a separate line of liabilities of
the
balance-sheet (reserve capital from additional capital payments of
shareholders) and shown as a component of equity capital until it has been
used
in the way which would justify its write-off; additional capital payments
which
have been resolved yet not contributed are entered in an additional line of
equity capitals ”Additional capital payments due on account of reserve
capital
(negative value).”
Selskabsrevisionens
afgørelse
Kapitaltilskuddet på
2.905.950 kr. (1.500.000 PLN omregnet med kurs 193,73) er et skattepligtigt
tilskud.
Udenlandske datterselskaber,
der er inddraget i en dansk sambeskatning, skal i henhold til
selskabsskattelovens
§ 31 og vilkår 2.7 i sambeskatningscirkulæret opgøre den skattepligtige
indkomst efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1.
Af sambeskatningsvilkår 2.7
fremgår:
”Det er den skattepligtige
indkomst for det udenlandske selskab – opgjort efter danske regler
– der
omregnes til danske kroner.”
Kapitaltilførsel i selskaber,
såvel nominel forhøjelse som overkurs, anses ikke for skattepligtig indkomst
for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf.
statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Skattefriheden er betinget af, at der i forbindelse med kapitaltilførslen ved
stiftelse eller ved udvidelse af aktiekapitalen udstedes aktier.
Af selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 1, fremgår:
”Til den skattepligtige
indkomst medregnes ikke:
1) Overkurs, som et selskab
opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.”
I modsætning til
skattefriheden ved kapitaltilførsel og samtidig aktieemission vil
kapitaltilførsel, som ikke har tilknytning til en aktieemission, være
skattepligtig for selskabet som tilskud i henhold til statsskattelovens § 4,
jf. ligningsvejledningen 2000 afsnit S.C.1.2.2.1.
Af ligningsvejledningen 2000
afsnit S.C.1.2.2.1 fremgår:
”Kapitaltilførsel fra en
aktionær til et selskab i form af tilskud – som ikke har tilknytning til
en aktieemission
– er skattepligtig for selskabet”.
Moderselskabet A/S C’s
kapitaltilførsel til selskabet er ikke sket i forbindelse med samtidig
aktieemission.
Der henvises til Skatteretten
2, 3. udgave, 2000, s. 336, samt TfS 2001.538 LR, TfS 1997.102 ØLD, TfS
1997.452 DEP og SKM 2002.659 LR.
Kapitalindskuddet i selskabet
anses for et skattepligtigt tilskud fra moderselskabet i henhold til
statsskattelovens § 4.
Selskabets påstand og
argumenter
Selskabets repræsentant har
nedlagt principal påstand om, at kapitalindskuddet på 2.905.950 kr. er
skattefrit for selskabet, og at det derfor ikke skal indgå i opgørelsen af
selskabets indkomst ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, samt
subsidiær
påstand om, at kapitalindskuddet skal anses som et lån til selskabet.
Principal påstand
Ligningsrådet har i
SKM2002.659.LR taget stilling til, hvorvidt tilførsel af ”additional
capital payment”
er skattepligtig for selskaberne og derved omfattet af
sambeskatningsindkomsten. Ligningsrådet har behandlet denne problemstilling
dels i relation til de amerikanske regler om ”additional paid-in
capital” og
dels i relation til de tilsvarende tyske regler om
”Kapitalrücklage”.
Ligningsrådet har fastslået, at sådanne kapitaltilførsler, der sker i
overensstemmelse med de selskabsretlige regler i henholdsvis USA og Tyskland,
ikke medfører skattepligt for det sambeskattede selskab, uagtet at der ikke
udstedes aktier.
Selskabsrevisionen har
anført, at Ligningsrådets afgørelse i SKM2002.659.LR ikke kan anvendes i
nærværende sag uden nærmere begrundelse. Hertil bemærkes, at Ligningsrådets
afgørelse umiddelbart burde være direkte anvendelig, idet de polske
selskabsretlige regler i højere grad end de amerikanske og de tyske regler
giver ”additional paid-in capital” karakter af en almindelig
overkurs.
Vedrørende indholdet af de
polske regler om ”additional capital payment” henvises til den
polske
selskabslovgivning. Artiklerne 177-179 omhandler ”additional capital
payment”.
Følgende skal særligt fremhæves herfra:
(i) For det første skal det
fremhæves, at indbetaling af ”additional capital payment”
forudsætter, at
bestemmelse herom er fastsat i vedtægterne. Der henvises således til artikel
177 i den polske selskabslovgivning, hvoraf fremgår, at det i vedtægterne kan
bestemmes, at aktionærerne kan blive forpligtet til at indbetale yderligere
aktiekapital. Aktionærernes forpligtelser til at indbetale
yderligere aktiekapital skal
være maksimeret i vedtægterne.
Ovennævnte forhold er
væsentligt, idet det indebærer, at forpligtelsen til at indbetale
”additional
capital payment” derved normalt vil være påtaget i forbindelse med
tegning af
aktierne. Selskabets krav på indbetaling af yderligere aktiekapital
udspringer
således af den oprindelige tegningsbeslutning og derved at det oprindelige
grundlag for aktieudstedelsen.
Som det fremgår af artikel
178 er indbetaling af yderligere kapital dog betinget af en efterfølgende
generalforsamlingsbeslutning. Beslutningen kan træffes med simpelt flertal og
indbetalingskravet kan derved gøres gældende overfor en minoritetsaktionær,
der
ellers ville være imod yderligere indbetalinger. Dette forhold understreger
netop,
at den enkelte aktionærs forpligtelse til at indbetale ”additional
capital
payment” er påtaget i forbindelse med den oprindelige aktieudstedelse og
indbetaling
har derved karakter af en overkurs som selskabet opnåede i forbindelse med
den
oprindelige aktieudstedelse, jf. selskabsskattelovens § 13, nr. 1. Kravet på
yderligere kapital har blot været
suspensivt betinget.
Af det fremlagte protokollat
for selskabet, i henhold til hvilket det besluttedes at gøre forpligtelsen om
”additional capital payment” aktuelt, fremgår, at der i
beslutningsgrundlaget
direkte er henvist til vedtægternes bestemmelse herom.
Således fremgår det:
”In Article 11.1 of the Deed of the Company stands that the limit of
additional capital payment is fixed up to one hundred times of the nominal
worth of held shares. Therefore the chairman forwarded a motion to make a
resolution on the issue.”
Af vedtægternes § 11 fremgår:
“§ 11. 1. Shareholders may be obliged to make additional capital
payments not exceeding one
hundredfold nominal value of the shares they hold.
2. The amounts and time limits of additional capital payments shall be
provided for by a resolution of Shareholders’ Meeting.”
Vedtægterne er ikke ændret
siden selskabet blev stiftet og den suspensive forpligtelse til at indbetale
”additional capital payment” er derfor oprindelig påtaget i
forbindelse med
tegningen.
(ii) For det andet skal det
fremhæves, at ”additional capital payment” er bunden kapital. I
henhold til
artikel 179, stk. 2, i den polske aktieselskabslov er tilbagebetaling således
betinget af at der udstedes proklama. Den indbetalte kapital er således ikke
en
del af den frie egenkapital, men udgør derimod en del af den bundne
egenkapital. Af den polske regnskabslov artikel 36.2e (19) fremgår, at
”additional capital payment” som udgangspunkt passiviseres særskilt
på
balancen. Regnskabsmæssigt behandles ”additional capital payment”
derfor ikke
som et rent tilskud. Det skal endvidere fremhæves, at ”additional
capital
payment” under visse betingelser vil kunne kræves tilbage af
aktionærerne, jf.
således den polske selskabslov, artikel 179 samt fremlagte notat fra
selskabets
polske rådgiver. Tilbagebetaling forudsætter dog, at kapitalen er intakt, jf.
artikel 179, stk. 1, i den polske regnskabslov.
Det fremgår af selskabets
2000-regnskab, at den tilførte ”additional capital payment” er
posteret
særskilt og direkte på egenkapitalen.
Der henvises til den nævnte
Ligningsrådsafgørelse i SKM2002.559.LR samt til en fremlagt utrykt afgørelse,
og det anføres, at der særligt er 2 forhold, der gør sig gældende i denne
sag,
og som i
højere grad taler for at
kapitaltilførslerne er skattefri.
For det første var
forpligtelsen til at indbetale ”additional capital payment” fastsat
i
selskabets
stiftelsesdokument
(vedtægterne) og der har derfor i denne sag været tale om en suspensiv
forpligtelse, der formelt
blev pålagt aktionæren i forbindelse med tegning af aktierne.
For det andet bestemmer de
polske regler, at den indbetalte kapital kun kan tilbagebetales mod
udstedelse
af proklama. Kapitalen er således efter polsk ret bunden, ligesom
aktiekapital.
I
ligningsrådets afgørelse
fremgår det utvetydigt at den indbetalte kapital efter såvel amerikanske og
tyske regler blev henført til den frie egenkapital.
Der henvises til Højesterets
dom i U1912.212, hvori Højesteret har taget stilling til, hvorvidt det
almindelige indkomstbegreb i statsskattelovens § 4 hjemler beskatning af
overkurs, der tilføres et selskab. På tidspunktet for dommen fandtes der ikke
en undtagelsesbestemmelse som den
nugældende selskabsskattelovs
§ 13, stk. 1, nr. 1, og dommen tog derfor helt generelt stilling til
indkomstbegrebet, således som dette er hjemlet i statsskattelovens § 4. Der
er
ikke siden statsskattelovens gennemførelse i 1903 sket nogen ændring i
afgrænsningen af det almindelige indkomstbegreb, således som dette er udtrykt
i
statsskattelovens § 4, og dommen kan derfor stadig i dag tillægges betydelig
præjudiciel værdi. Dommens præmisser er sålydende:
”Efter de i dommen nævnte
skattelove, således som disse efter forholdets natur må forstås, må det beløb
(ref: aktiekapital og overkurs)
, der ved
aktieemissionen tilflød den indstævnte bank, anses som kapitalindskud i
banken
og ikke som skattepligtig indtægt for denne”
Dommen fastslår for det første,
at kapitalindskud, det vil sige den nominelle aktiekapital, ikke er
skattepligtig, og dels at overkursen efter forholdets natur skal behandles på
samme måde. Spørgsmålet om, hvorvidt en overkurs efter statsskattelovens
regler
og derved efter det almindelige indkomstbegreb skal anses for skattepligtigt,
er således afgjort med en henvisning til, at overkursindbetalinger efter
forholdets natur kan sidestilles med indbetaling af aktiekapital. Kan et
indskud efter forholdets natur sidestilles med aktiekapital, er der ikke
hjemmel til beskatning, jf. Højesterets dom. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt
de
indskud, der er foretaget i nærværende sag, efter forholdets natur kan
sidestilles med aktiekapital.
Hvis man anvender en
modsætningsslutning fra selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, til
afgrænsning
af beskatningshjemlen i statsskattelovens § 4, må det tages som udtryk for,
at
man er af den opfattelse, at indbetaling af overkursbeløb (og aktiekapital)
også ville være skattepligtige efter statsskattelovens § 4, hvis det ikke var
fordi, der er en undtagelsesbestemmelse. Det gøres heroverfor gældende, at
hvis
dette udgangspunkt er korrekt, burde udfaldet af 1912-dommen have været et
andet, idet der jo på daværende tidspunkt ikke var en undtagelsesbestemmelse,
der
undtog overkursindbetalinger for beskatning. Ikke desto mindre nåede
Højesteret
frem til, at overkursindbetalinger var undtaget fra beskatning efter
forholdets
natur. Det bestrides derfor, at der gælder et krav om, at der skal sluttes
modsætningsvist fra selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Der henvises
til
SKM2002.659.LR og forarbejderne til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1,
hvor lovforslaget om at undtage overkursbeløb fra beskatning første gang blev
fremsat ved afgivelse af Landstingets betænkning over ”forslag til lov
om
indkomst og formueskat til staten” den 26. april 1912, jf.
Rigsdagstidende
1911/1912 tillæg B sp. 2777 ff. og særligt sp. 2789. Endvidere henvises til
Rigsdagstidende, Landstingets
Forhandlinger 1911/1912 sp. 1458, hvoraf fremgår, at undtagelsen blev indsat
i
loven netop med henvisning til 1912-dommen, og ud fra bemærkningerne samt
formuleringen
af den oprindelige undtagelsesbestemmelse, kan der ikke være tvivl om, at
lovgiver alene har haft til hensigt at præcisere Højesterets præmisser ved at
skrive disse ind i selve lovteksten. Forarbejderne kan ikke tages til indtægt
for, at lovgiver har haft til hensigt at udvide det almindelige
indkomstbegreb,
derved at andre former for kapitalindskud, der efter forholdets natur måtte
kunne
sidestilles med aktiekapital, ville være skattepligtig efter
statsskattelovens
§ 4.
Da der efter danske
selskabsretlige regler aldrig har eksisteret krav om binding for andre
indskud
end aktiekapital og overkurs, har det været omsonst at tage stilling til, om
sådanne andre indskud efter forholdets natur også skulle sidestilles med
kapitalindskud. Problemstillingen har ganske enkelt aldrig været aktuel,
eftersom det kun er overkursbeløb, indbetalt i forbindelse med udstedelse af
aktier, der efter danske regler skal bindes på samme måde som aktiekapital.
Det
er først med
indførelsen af reglerne om
international sambeskatning, at problemstillingen opstår, idet der efter
udenlandske
regler kan stilles lovmæssigt krav om, at kapitalindskud skal bindes på samme
måde som aktiekapital og overkurs, selvom der ikke er udstedt aktier. Efter
forholdets natur bør de indbetalinger, der er tale om i nærværende sag,
sidestilles med kapitalindskud i form af aktiekapital og overkurs indbetalt i
forbindelse med udstedelse af aktier, idet indskuddene i selskabsretlig
henseende skal bindes i
selskabet på samme måde. Der er derfor ikke belæg for en modsætningsslutning.
Det gøres subsidiært
gældende, at selskabsskattelovens § 13, stk. 1,nr. 1, kan finde anvendelse
enten analogt eller ved udvidet fortolkning. Vedrørende sidstnævnte
betragtning
henvises til det ovenfor nævnte vedrørende de polske regler. Det bemærkes
endvidere, at der efter de danske selskabsretlige regler tidligere var
hjemmel
til at registrere en stiftelse eller en kapitalforhøjelse, uden at det var et
krav, at man samtidig hermed havde indbetalt hele tegningsbeløbet. Der kunne
derfor også udstedes aktier, uden at hele aktiekapitalen eller overkursen var
indbetalt. Det forhold, at indbetalingen i tidsmæssig henseende udskydes og
derved ikke er sammenfaldende med udstedelse af aktierne, har ikke efter
danske
regler betydet, at indbetalingen blev skattepligtig for selskabet, når blot
betingelsen var endeligt påtaget i forbindelse med tegningen. Eneste forskel
mellem
de tidligere danske regler og de polske regler om ”additional capital
payment”
er således, at forpligtelsen i sidstnævnte tilfælde er suspensivt betinget af
en generalforsamlingsbeslutning. I begge situationer har selskabet opnået
overkursen i forbindelse med en forpligtelse, som aktionæren påtog sig på
tidspunktet for udstedelse af aktierne.
Subsidiær påstand
Der henvises til Østre
Landsrets afgørelse af 11. december 1996 om svensk aktieägertilskott,
offentliggjort
i TfS 1997.102 samt Poul Bostrups artikel i SPO 1997.146. Indbetalingerne har
karakter af et ansvarligt lån, idet det kan tilbagebetales, når underskuddet
er
udlignet, og de polske regler om ”additional capital payment”
ligner de svenske
regler om aktieägertilskott.
Landsskatterettens bemærkninger
og begrundelse
Ifølge den dagældende
selskabsskattelovs § 31 kunne det tillades, at et dansk selskab blev
sambeskattet
med et eller flere udenlandske datterselskaber. De nærmere vilkår for
sambeskatning fastsattes ifølge bestemmelsen af Ligningsrådet. De for
indkomståret 2000 gældende vilkår fremgår af TS-cirkulære 1999-46.
Ifølge cirkulærets vilkår 2.7
skal regnskaber for udenlandske selskaber, der er aflagt i fremmed valuta,
omregnes på statustidspunktet. Det er den skattepligtige indkomst for det
udenlandske sambeskattede selskab – opgjort efter danske regler –
der omregnes
til danske kroner.
Tre retsmedlemmer, herunder
retsformanden, bemærker, at det polske begreb ”additional capital
payment” er
midler, som aktionærerne efter bestemmelse i vedtægterne og beslutning på
generalforsamling indskyder i et selskab, uden at der udstedes aktier til
gengæld herfor, f.eks. overkurs i forbindelse med aktieudstedelse. Uanset at
de
pågældende kapitaltilførsler, der foretages uden for aktieemissionstilfælde,
efter de polske selskabs- og regnskabsretlige regler skal foretages i henhold
til vedtægterne og beslutning på generalforsamling samt bogføres under
egenkapitalen som ”additional capital payment”, finder disse
retsmedlemmer, at
der efter de danske skatteregler alene er mulighed for at anse sådanne
kapitaltilførsler for skattefri, såfremt de finder sted i forbindelse med en
aktieemission, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Det efter
generalforsamlingsbeslutning således indbetalte beløb, kan imidlertid ikke
henføres direkte til aktietegningen, idet der ikke herved er et umiddelbart
retskrav/forpligtelse på indbetaling af ”additional capital
payment”. Beløbet
kan endvidere heller ikke anses for et lån til selskabet, idet overførslen
ikke
er indgået på sædvanlige lånevilkår – herunder er tilbagebetaling
afhængig af,
om underskuddet bliver udlignet og om tilbagebetaling vedtages af
generalforsamlingen.
Et retsmedlem finder, at det
som ”additional capital payment” indbetalte beløb skal anses for en
skattefri
kapitaltilførsel, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet
forpligtelsen er påtaget ved aktietegningen, beløbet indbetales i forhold til
ejerandele og posteres på balancen, hvorfor beløbet reelt er at sidestille
med
en kapitaltilførsel foretaget i forbindelse med en aktieemission.
Der afsiges kendelse i
overensstemmelse med stemmeflertallet. Selskabsrevisionens afgørelse
stadfæstes
derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sambeskatning af selskaber datterselskaber i Tyskland og USA kapitalforhøjelse uden aktieemission Retsinformation · 20. januar 2003
- Pengeoverførsler fra filial til hovedkontor i Liechtenstein - beskatning som udbyttelodninger Retsinformation · 22. maj 2024
- Skattepligtigt tilskud – Betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5 Landsskatteretten · 19. marts 2026
- Ingen genbeskatning ved skift af administrationsselskab Retsinformation · 11. september 2025
- Medarbejderes køb af aktier Retsinformation · 20. november 2021
- Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2008 Landsskatteretten · 19. april 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradragsbegrænsning salg af aktier herunder tab Retsinformation · 22. februar 2007
- Kapitalindskud i italiensk selskab anskaffelsessum for aktier Retsinformation · 20. juli 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for tab på aktier - koncernforbundne selskaber - realitetsgrundsætningen Retsinformation · 18. februar 2011
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. Forhøjet indkomst tvungen sambeskatning Retsinformation · 6. marts 2007