Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Kapitalindskud fra polsk datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse - sambeskatning

KEN nr 10226 af 28/06/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Kapitalindskud fra polsk

datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse -

sambeskatning

Klagen skyldes, at kapitalindskud fra polsk

datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse er

anset

for tilskud ved opgørelsen af sidstnævnte selskabs indkomst som grundlag for

opgørelse af sambeskatningsindkomsten.

Landsskatterettens

afgørelse

Selskabsrevisionen har anset

kapitalindskud på 1.500.000 PLN, svarende til 2.905.950 kr., for et

skattepligtigt tilskud.

Landsskatteretten stadfæster

selskabsrevisionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet er 100 % ejet af B,

der er 100 % ejet af det danske selskab, Aktieselskabet C B er hjemmehørende

i

Polen, og ejede i det pågældende indkomstår (2000) 4 andre polske selskaber

–

heriblandt selskabet. Samtlige selskaber var omfattet af dansk sambeskatning.

I

indkomståret 2001 fusioneredes de polske selskaber med B som det fortsættende

selskab. De 4 datterselskaber hertil blev således opløst.

Koncernen beskæftiger sig med

køb og salg af artikler til elinstallations-virksomheder.

I indkomståret 2000 modtog B

38.100.000 PLN fra det danske moderselskab. Heraf var 16.100.000 PLN udbetalt

i

Læs alt

forbindelse med en gældskonvertering og 21.400.000 PLN i forbindelse med

kapitaludvidelser.

600.000 PLN var udbetalt som en kapitaltilførsel uden aktieemission, og

posteret direkte på egenkapitalreserven.

Af det modtagne beløb blev i

alt 12.665.000 PLN videreført til datterselskaberne som ”additional

capital

payment” (posteret direkte på den frie egenkapital) eller lån. De

videreførte

beløb er specificeret således:

”Additional capital payment”:

Lån:

I:

3.002.000 PLN

5.140.000 PLN

II

2.500.000 PLN

150.000 PLN

III

501.000 PLN

(50.000) PLN

IV

1.500.000 PLN

(78.000)

PLN

I alt

7.503.000 PLN

5.162.000 PLN

Af engelsk udgave af den

polske selskabslovgivning fremgår af artikel 177-179:

”

Article 177.

§ 1. The deed

of company may put shareholders under the obligation of making additional

capital payments up to a certain numerically designated amount relative to

their shares.

§ 2. The additional capital payments shall be administered on and paid

by the shareholders proportionally to their shares.

Article 178.

§ 1. The amount

and due date of the additional capital payments shall be determined by a

resolution of shareholders, if and as required. Unless otherwise provided in

the deed of company, provisions of paragraph 2 and Article 179 shall apply to

the additional capital payments.

§ 2. The

shareholder’s failure to

make the additional capital payment within the prescribed time limit shall

give

rise to liability to statutory interest; the company may also claim relief

for

the

damage caused by the delay.

Article 179.

§ 1. Additional

capital payments may be refunded to shareholders if not needed for covering a

loss shown in the financial statement.

§ 2. Additional capital payments may be refunded on elapse of three

months from the day on which the proposed additional capital payment refund

was

announced in the paper chosen for the company’s announcements.

§ 3. The refund shall be made in an even way to all shareholders.

§ 4. Save ad otherwise provided in the deed of company, refunded

additional capital payments shall not be taken into account when new

additional

capital payments are called.”

Af oversættelse af uddrag af

vedtægter for B fremgår:

”§ 10.1 The initial capital of the Company may be increased by the

resolution of the Shareholders’ Meeting up to the amount of 100,000,000

PLN

(one hundred million zloties), which shall not constitute an amendment to the

Articles of Association of the Company.

§ 11.1. Shareholders may be obliged to make additional capital payments

not exceeding one

hundredfold nominal value of the shares they hold.

2. The amount and time limits of additional capital payments shall be

provided for by a resolution of Shareholders’ Meeting.”

Af oversættelser af

datterselskabernes vedtægter fremgår, at datterselskabernes vedtægter

indeholder bestemmelser med

samme indhold.

Af protokol fra ekstraordinær

generalforsamling i B 7. september 2000 fremgår:

”The Chairman states that due to Article No 178 of the Polish Commercial

Code, the Meeting of Shareholders is able to obligate Shareholders to make

additional capital payments to each share held by them. In the § 11.1 of the

Deed of Company stands that the limit of additional capital payments is fixed

up to one hundred times of the nominal worthness of held shares. Therefore,

the

Chairman forwarded a motion to make a resolution on the issue.”

Lignende fremgår af

protokoller fra datterselskabernes ekstraordinære generalforsamlinger i juli

og

september 2000.

Af engelsk udgave af den

polske regnskabslovgivning fremgår af artikel 36.

2e (19):

”

Art. 36. 2e. (19).

If

shareholders of a limited liability company make a resolution specifying the

time limit and amounts of additional capital payments, the equivalent of

additional capital payments is entered as a separate line of liabilities of

the

balance-sheet (reserve capital from additional capital payments of

shareholders) and shown as a component of equity capital until it has been

used

in the way which would justify its write-off; additional capital payments

which

have been resolved yet not contributed are entered in an additional line of

equity capitals ”Additional capital payments due on account of reserve

capital

(negative value).”

Selskabsrevisionens

afgørelse

Kapitaltilskuddet på

2.905.950 kr. (1.500.000 PLN omregnet med kurs 193,73) er et skattepligtigt

tilskud.

Udenlandske datterselskaber,

der er inddraget i en dansk sambeskatning, skal i henhold til

selskabsskattelovens

§ 31 og vilkår 2.7 i sambeskatningscirkulæret opgøre den skattepligtige

indkomst efter danske regler, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

Af sambeskatningsvilkår 2.7

fremgår:

”Det er den skattepligtige

indkomst for det udenlandske selskab – opgjort efter danske regler

– der

omregnes til danske kroner.”

Kapitaltilførsel i selskaber,

såvel nominel forhøjelse som overkurs, anses ikke for skattepligtig indkomst

for selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf.

statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Skattefriheden er betinget af, at der i forbindelse med kapitaltilførslen ved

stiftelse eller ved udvidelse af aktiekapitalen udstedes aktier.

Af selskabsskattelovens § 13,

stk. 1, nr. 1, fremgår:

”Til den skattepligtige

indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab

opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.”

I modsætning til

skattefriheden ved kapitaltilførsel og samtidig aktieemission vil

kapitaltilførsel, som ikke har tilknytning til en aktieemission, være

skattepligtig for selskabet som tilskud i henhold til statsskattelovens § 4,

jf. ligningsvejledningen 2000 afsnit S.C.1.2.2.1.

Af ligningsvejledningen 2000

afsnit S.C.1.2.2.1 fremgår:

”Kapitaltilførsel fra en

aktionær til et selskab i form af tilskud – som ikke har tilknytning til

en aktieemission

– er skattepligtig for selskabet”.

Moderselskabet A/S C’s

kapitaltilførsel til selskabet er ikke sket i forbindelse med samtidig

aktieemission.

Der henvises til Skatteretten

2, 3. udgave, 2000, s. 336, samt TfS 2001.538 LR, TfS 1997.102 ØLD, TfS

1997.452 DEP og SKM 2002.659 LR.

Kapitalindskuddet i selskabet

anses for et skattepligtigt tilskud fra moderselskabet i henhold til

statsskattelovens § 4.

Selskabets påstand og

argumenter

Selskabets repræsentant har

nedlagt principal påstand om, at kapitalindskuddet på 2.905.950 kr. er

skattefrit for selskabet, og at det derfor ikke skal indgå i opgørelsen af

selskabets indkomst ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, samt

subsidiær

påstand om, at kapitalindskuddet skal anses som et lån til selskabet.

Principal påstand

Ligningsrådet har i

SKM2002.659.LR taget stilling til, hvorvidt tilførsel af ”additional

capital payment”

er skattepligtig for selskaberne og derved omfattet af

sambeskatningsindkomsten. Ligningsrådet har behandlet denne problemstilling

dels i relation til de amerikanske regler om ”additional paid-in

capital” og

dels i relation til de tilsvarende tyske regler om

”Kapitalrücklage”.

Ligningsrådet har fastslået, at sådanne kapitaltilførsler, der sker i

overensstemmelse med de selskabsretlige regler i henholdsvis USA og Tyskland,

ikke medfører skattepligt for det sambeskattede selskab, uagtet at der ikke

udstedes aktier.

Selskabsrevisionen har

anført, at Ligningsrådets afgørelse i SKM2002.659.LR ikke kan anvendes i

nærværende sag uden nærmere begrundelse. Hertil bemærkes, at Ligningsrådets

afgørelse umiddelbart burde være direkte anvendelig, idet de polske

selskabsretlige regler i højere grad end de amerikanske og de tyske regler

giver ”additional paid-in capital” karakter af en almindelig

overkurs.

Vedrørende indholdet af de

polske regler om ”additional capital payment” henvises til den

polske

selskabslovgivning. Artiklerne 177-179 omhandler ”additional capital

payment”.

Følgende skal særligt fremhæves herfra:

(i) For det første skal det

fremhæves, at indbetaling af ”additional capital payment”

forudsætter, at

bestemmelse herom er fastsat i vedtægterne. Der henvises således til artikel

177 i den polske selskabslovgivning, hvoraf fremgår, at det i vedtægterne kan

bestemmes, at aktionærerne kan blive forpligtet til at indbetale yderligere

aktiekapital. Aktionærernes forpligtelser til at indbetale

yderligere aktiekapital skal

være maksimeret i vedtægterne.

Ovennævnte forhold er

væsentligt, idet det indebærer, at forpligtelsen til at indbetale

”additional

capital payment” derved normalt vil være påtaget i forbindelse med

tegning af

aktierne. Selskabets krav på indbetaling af yderligere aktiekapital

udspringer

således af den oprindelige tegningsbeslutning og derved at det oprindelige

grundlag for aktieudstedelsen.

Som det fremgår af artikel

178 er indbetaling af yderligere kapital dog betinget af en efterfølgende

generalforsamlingsbeslutning. Beslutningen kan træffes med simpelt flertal og

indbetalingskravet kan derved gøres gældende overfor en minoritetsaktionær,

der

ellers ville være imod yderligere indbetalinger. Dette forhold understreger

netop,

at den enkelte aktionærs forpligtelse til at indbetale ”additional

capital

payment” er påtaget i forbindelse med den oprindelige aktieudstedelse og

indbetaling

har derved karakter af en overkurs som selskabet opnåede i forbindelse med

den

oprindelige aktieudstedelse, jf. selskabsskattelovens § 13, nr. 1. Kravet på

yderligere kapital har blot været

suspensivt betinget.

Af det fremlagte protokollat

for selskabet, i henhold til hvilket det besluttedes at gøre forpligtelsen om

”additional capital payment” aktuelt, fremgår, at der i

beslutningsgrundlaget

direkte er henvist til vedtægternes bestemmelse herom.

Således fremgår det:

”In Article 11.1 of the Deed of the Company stands that the limit of

additional capital payment is fixed up to one hundred times of the nominal

worth of held shares. Therefore the chairman forwarded a motion to make a

resolution on the issue.”

Af vedtægternes § 11 fremgår:

“§ 11. 1. Shareholders may be obliged to make additional capital

payments not exceeding one

hundredfold nominal value of the shares they hold.

2. The amounts and time limits of additional capital payments shall be

provided for by a resolution of Shareholders’ Meeting.”

Vedtægterne er ikke ændret

siden selskabet blev stiftet og den suspensive forpligtelse til at indbetale

”additional capital payment” er derfor oprindelig påtaget i

forbindelse med

tegningen.

(ii) For det andet skal det

fremhæves, at ”additional capital payment” er bunden kapital. I

henhold til

artikel 179, stk. 2, i den polske aktieselskabslov er tilbagebetaling således

betinget af at der udstedes proklama. Den indbetalte kapital er således ikke

en

del af den frie egenkapital, men udgør derimod en del af den bundne

egenkapital. Af den polske regnskabslov artikel 36.2e (19) fremgår, at

”additional capital payment” som udgangspunkt passiviseres særskilt

på

balancen. Regnskabsmæssigt behandles ”additional capital payment”

derfor ikke

som et rent tilskud. Det skal endvidere fremhæves, at ”additional

capital

payment” under visse betingelser vil kunne kræves tilbage af

aktionærerne, jf.

således den polske selskabslov, artikel 179 samt fremlagte notat fra

selskabets

polske rådgiver. Tilbagebetaling forudsætter dog, at kapitalen er intakt, jf.

artikel 179, stk. 1, i den polske regnskabslov.

Det fremgår af selskabets

2000-regnskab, at den tilførte ”additional capital payment” er

posteret

særskilt og direkte på egenkapitalen.

Der henvises til den nævnte

Ligningsrådsafgørelse i SKM2002.559.LR samt til en fremlagt utrykt afgørelse,

og det anføres, at der særligt er 2 forhold, der gør sig gældende i denne

sag,

og som i

højere grad taler for at

kapitaltilførslerne er skattefri.

For det første var

forpligtelsen til at indbetale ”additional capital payment” fastsat

i

selskabets

stiftelsesdokument

(vedtægterne) og der har derfor i denne sag været tale om en suspensiv

forpligtelse, der formelt

blev pålagt aktionæren i forbindelse med tegning af aktierne.

For det andet bestemmer de

polske regler, at den indbetalte kapital kun kan tilbagebetales mod

udstedelse

af proklama. Kapitalen er således efter polsk ret bunden, ligesom

aktiekapital.

I

ligningsrådets afgørelse

fremgår det utvetydigt at den indbetalte kapital efter såvel amerikanske og

tyske regler blev henført til den frie egenkapital.

Der henvises til Højesterets

dom i U1912.212, hvori Højesteret har taget stilling til, hvorvidt det

almindelige indkomstbegreb i statsskattelovens § 4 hjemler beskatning af

overkurs, der tilføres et selskab. På tidspunktet for dommen fandtes der ikke

en undtagelsesbestemmelse som den

nugældende selskabsskattelovs

§ 13, stk. 1, nr. 1, og dommen tog derfor helt generelt stilling til

indkomstbegrebet, således som dette er hjemlet i statsskattelovens § 4. Der

er

ikke siden statsskattelovens gennemførelse i 1903 sket nogen ændring i

afgrænsningen af det almindelige indkomstbegreb, således som dette er udtrykt

i

statsskattelovens § 4, og dommen kan derfor stadig i dag tillægges betydelig

præjudiciel værdi. Dommens præmisser er sålydende:

”Efter de i dommen nævnte

skattelove, således som disse efter forholdets natur må forstås, må det beløb

(ref: aktiekapital og overkurs)

, der ved

aktieemissionen tilflød den indstævnte bank, anses som kapitalindskud i

banken

og ikke som skattepligtig indtægt for denne”

Dommen fastslår for det første,

at kapitalindskud, det vil sige den nominelle aktiekapital, ikke er

skattepligtig, og dels at overkursen efter forholdets natur skal behandles på

samme måde. Spørgsmålet om, hvorvidt en overkurs efter statsskattelovens

regler

og derved efter det almindelige indkomstbegreb skal anses for skattepligtigt,

er således afgjort med en henvisning til, at overkursindbetalinger efter

forholdets natur kan sidestilles med indbetaling af aktiekapital. Kan et

indskud efter forholdets natur sidestilles med aktiekapital, er der ikke

hjemmel til beskatning, jf. Højesterets dom. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt

de

indskud, der er foretaget i nærværende sag, efter forholdets natur kan

sidestilles med aktiekapital.

Hvis man anvender en

modsætningsslutning fra selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, til

afgrænsning

af beskatningshjemlen i statsskattelovens § 4, må det tages som udtryk for,

at

man er af den opfattelse, at indbetaling af overkursbeløb (og aktiekapital)

også ville være skattepligtige efter statsskattelovens § 4, hvis det ikke var

fordi, der er en undtagelsesbestemmelse. Det gøres heroverfor gældende, at

hvis

dette udgangspunkt er korrekt, burde udfaldet af 1912-dommen have været et

andet, idet der jo på daværende tidspunkt ikke var en undtagelsesbestemmelse,

der

undtog overkursindbetalinger for beskatning. Ikke desto mindre nåede

Højesteret

frem til, at overkursindbetalinger var undtaget fra beskatning efter

forholdets

natur. Det bestrides derfor, at der gælder et krav om, at der skal sluttes

modsætningsvist fra selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Der henvises

til

SKM2002.659.LR og forarbejderne til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1,

hvor lovforslaget om at undtage overkursbeløb fra beskatning første gang blev

fremsat ved afgivelse af Landstingets betænkning over ”forslag til lov

om

indkomst og formueskat til staten” den 26. april 1912, jf.

Rigsdagstidende

1911/1912 tillæg B sp. 2777 ff. og særligt sp. 2789. Endvidere henvises til

Rigsdagstidende, Landstingets

Forhandlinger 1911/1912 sp. 1458, hvoraf fremgår, at undtagelsen blev indsat

i

loven netop med henvisning til 1912-dommen, og ud fra bemærkningerne samt

formuleringen

af den oprindelige undtagelsesbestemmelse, kan der ikke være tvivl om, at

lovgiver alene har haft til hensigt at præcisere Højesterets præmisser ved at

skrive disse ind i selve lovteksten. Forarbejderne kan ikke tages til indtægt

for, at lovgiver har haft til hensigt at udvide det almindelige

indkomstbegreb,

derved at andre former for kapitalindskud, der efter forholdets natur måtte

kunne

sidestilles med aktiekapital, ville være skattepligtig efter

statsskattelovens

§ 4.

Da der efter danske

selskabsretlige regler aldrig har eksisteret krav om binding for andre

indskud

end aktiekapital og overkurs, har det været omsonst at tage stilling til, om

sådanne andre indskud efter forholdets natur også skulle sidestilles med

kapitalindskud. Problemstillingen har ganske enkelt aldrig været aktuel,

eftersom det kun er overkursbeløb, indbetalt i forbindelse med udstedelse af

aktier, der efter danske regler skal bindes på samme måde som aktiekapital.

Det

er først med

indførelsen af reglerne om

international sambeskatning, at problemstillingen opstår, idet der efter

udenlandske

regler kan stilles lovmæssigt krav om, at kapitalindskud skal bindes på samme

måde som aktiekapital og overkurs, selvom der ikke er udstedt aktier. Efter

forholdets natur bør de indbetalinger, der er tale om i nærværende sag,

sidestilles med kapitalindskud i form af aktiekapital og overkurs indbetalt i

forbindelse med udstedelse af aktier, idet indskuddene i selskabsretlig

henseende skal bindes i

selskabet på samme måde. Der er derfor ikke belæg for en modsætningsslutning.

Det gøres subsidiært

gældende, at selskabsskattelovens § 13, stk. 1,nr. 1, kan finde anvendelse

enten analogt eller ved udvidet fortolkning. Vedrørende sidstnævnte

betragtning

henvises til det ovenfor nævnte vedrørende de polske regler. Det bemærkes

endvidere, at der efter de danske selskabsretlige regler tidligere var

hjemmel

til at registrere en stiftelse eller en kapitalforhøjelse, uden at det var et

krav, at man samtidig hermed havde indbetalt hele tegningsbeløbet. Der kunne

derfor også udstedes aktier, uden at hele aktiekapitalen eller overkursen var

indbetalt. Det forhold, at indbetalingen i tidsmæssig henseende udskydes og

derved ikke er sammenfaldende med udstedelse af aktierne, har ikke efter

danske

regler betydet, at indbetalingen blev skattepligtig for selskabet, når blot

betingelsen var endeligt påtaget i forbindelse med tegningen. Eneste forskel

mellem

de tidligere danske regler og de polske regler om ”additional capital

payment”

er således, at forpligtelsen i sidstnævnte tilfælde er suspensivt betinget af

en generalforsamlingsbeslutning. I begge situationer har selskabet opnået

overkursen i forbindelse med en forpligtelse, som aktionæren påtog sig på

tidspunktet for udstedelse af aktierne.

Subsidiær påstand

Der henvises til Østre

Landsrets afgørelse af 11. december 1996 om svensk aktieägertilskott,

offentliggjort

i TfS 1997.102 samt Poul Bostrups artikel i SPO 1997.146. Indbetalingerne har

karakter af et ansvarligt lån, idet det kan tilbagebetales, når underskuddet

er

udlignet, og de polske regler om ”additional capital payment”

ligner de svenske

regler om aktieägertilskott.

Landsskatterettens bemærkninger

og begrundelse

Ifølge den dagældende

selskabsskattelovs § 31 kunne det tillades, at et dansk selskab blev

sambeskattet

med et eller flere udenlandske datterselskaber. De nærmere vilkår for

sambeskatning fastsattes ifølge bestemmelsen af Ligningsrådet. De for

indkomståret 2000 gældende vilkår fremgår af TS-cirkulære 1999-46.

Ifølge cirkulærets vilkår 2.7

skal regnskaber for udenlandske selskaber, der er aflagt i fremmed valuta,

omregnes på statustidspunktet. Det er den skattepligtige indkomst for det

udenlandske sambeskattede selskab – opgjort efter danske regler –

der omregnes

til danske kroner.

Tre retsmedlemmer, herunder

retsformanden, bemærker, at det polske begreb ”additional capital

payment” er

midler, som aktionærerne efter bestemmelse i vedtægterne og beslutning på

generalforsamling indskyder i et selskab, uden at der udstedes aktier til

gengæld herfor, f.eks. overkurs i forbindelse med aktieudstedelse. Uanset at

de

pågældende kapitaltilførsler, der foretages uden for aktieemissionstilfælde,

efter de polske selskabs- og regnskabsretlige regler skal foretages i henhold

til vedtægterne og beslutning på generalforsamling samt bogføres under

egenkapitalen som ”additional capital payment”, finder disse

retsmedlemmer, at

der efter de danske skatteregler alene er mulighed for at anse sådanne

kapitaltilførsler for skattefri, såfremt de finder sted i forbindelse med en

aktieemission, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Det efter

generalforsamlingsbeslutning således indbetalte beløb, kan imidlertid ikke

henføres direkte til aktietegningen, idet der ikke herved er et umiddelbart

retskrav/forpligtelse på indbetaling af ”additional capital

payment”. Beløbet

kan endvidere heller ikke anses for et lån til selskabet, idet overførslen

ikke

er indgået på sædvanlige lånevilkår – herunder er tilbagebetaling

afhængig af,

om underskuddet bliver udlignet og om tilbagebetaling vedtages af

generalforsamlingen.

Et retsmedlem finder, at det

som ”additional capital payment” indbetalte beløb skal anses for en

skattefri

kapitaltilførsel, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet

forpligtelsen er påtaget ved aktietegningen, beløbet indbetales i forhold til

ejerandele og posteres på balancen, hvorfor beløbet reelt er at sidestille

med

en kapitaltilførsel foretaget i forbindelse med en aktieemission.

Der afsiges kendelse i

overensstemmelse med stemmeflertallet. Selskabsrevisionens afgørelse

stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter