Landsskatteretskendelse vedr. begrænsningsreglerne i ejendomsværdiskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ejendomsværdiskatteloven § 9 ophævet 4 afgørelser
- Ejendomsværdiskatteloven § 9 a ophævet 5 afgørelser
- Vurderingsloven § 5 ophævet 9 afgørelser
- Vurderingsloven § 33 a ophævet 8 afgørelser
- Vurderingsloven § 1 ophævet 18 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 23 ophævet 24 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. begrænsningsreglerne i
ejendomsværdiskatteloven
Klagen vedrører ansættelsen af ejendomsværdiskat for
indkomståret 2000 og drejer sig om anvendelse af begrænsningsreglerne i
ejendomsværdiskattelovens § 9 a.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har ikke godkendt begrænsning af
ejendomsværdiskatten for ejendommen X, efter bestemmelsen i
ejendomsværdiskattelovens § 9 a.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren er i 1995 flyttet ind på ejendommen X som lejer.
Ejendommen havde på daværende tidspunkt vurderingsmæssig
status af beboelsesejendom med 4 lejligheder, en i stueetagen, en på første
sal
og to på anden sal.
Stuelejligheden var på dette tidspunkt beboet af en ældre
dame. Ejendommen var hendes barndomshjem. I 1997 blev ejendommen sat til
salg,
og klageren købte denne. Købet var betinget af, at beboeren i stuelejligheden
kunne blive boende indtil sin død. Lejligheden i stueetagen blev frigjort i
2001, idet lejeren afgik ved døden den 23. marts 2001.
Efter klagerens køb af ejendommen er denne blevet renoveret
for ca. 1,7 mio. kr. Denne renovering var nødvendig, da ejendommen havde råd
og
svamp og ikke kunne forsikres uden udbedringen. Ifølge skrivelse fra
klagerens
revisor af 6. november 2001 er renoveringen tilendebragt i 1999.
Renoveringen af ejendommen indebar også opdeling af
ejendommen i to lejligheder. Ombygningen var færdig medio april 1998. Den 14.
Læs alt
april 1998 fik klageren ibrugtagningstilladelsen fra kommunen.
I september 1999 blev ejendommen tinglyst med 2
ejerlejligheder, som begge ejes af klageren. Tinglysningen skete først på
dette
tidspunkt, da der blev stillet krav om isolering mm. i forbindelse hermed.
Pr. 1. januar 2000 er ejendommen vurderet som
beboelsesejendom med 2 lejligheder.
Lejligheden i stueetagen er udlejet i indkomståret 2000,
mens klageren selv bebor ejendommens anden lejlighed.
Ejendomsvurderingen for hele ejendommen pr. 1. januar 1999
er 3.900.000 kr., heraf grundværdi 2.351.300 kr. Pr. 1. januar 2000 er
vurderingen for lejligheden i stueetagen 3.000.000 kr., heraf grundværdi
1.025.200, og resten af ejendommen er vurderet til 5.200.000 kr., heraf
grundværdi 1.537.800 kr.
Forskelsværdien for den omhandlede ejendom er således
1.548.700 kr. pr. 1. januar 1999 og pr. 1. januar 2000 1.974.800 kr. for
lejligheden i stueetagen og 3.662.200 kr. for resten af ejendommen.
Klagerens repræsentant har ved brev af 17. september 2003
anmodet ToldSkat om genoptagelse af ejendomsvurderingen for den omhandlede
ejendom for vurderingsåret 1999. Anmodningen om genoptagelse af vurderingen
er
afslået ved afgørelse af 1. oktober 2003.
Skatteankenævnets afgørelse
Ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 for den
omhandlede ejendom ansættes til 91.920 kr.
Ejendommen har til og med 1999 været vurderet som en
beboelsesejendom med 4 lejligheder, og at den ved vurderingen pr. 1. januar
2000 har skiftet status til ejendom med 2 ejerlejligheder. Endvidere er
forskelsværdien ved ejendomsvurderingen for 2000 ændret med mere end 100 % i
forhold til vurderingen for 1999.
Begge disse forhold fører til, at begrænsningsreglerne i
ejendomsværdiskattelovens § 9 a, jf. § 9, stk. 6, ikke finder anvendelse ved
ansættelsen af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000.
Ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 er herefter ansat
således:
10 promille af grundbeløbet 2.684.000 kr.
26.840 kr.
+ 30 promille af resten (5.200.000 kr. – 2.684.000 kr.)
75.480 kr.
- 2 promille af 5.200.000 kr.
10.400 kr.
Ejendomsværdiskat
91.920 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at begrænsningsreglen
i ejendomsværdiskattelovens § 9 a skal anvendes ved ansættelsen af
ejendomsværdiskatten for den omhandlede ejendom for indkomståret 2000.
Klageren købte i 1997 den omhandlede ejendom under
forudsætning af, at lejlighederne kunne lægges sammen, således der kun blev 2
lejligheder i ejendommen. Kommunen gav en forhåndsgodkendelse heraf, inden
klageren begyndte at istandsætte ejendommen.
Ejendommen er i 1997 vurderet til 3,6 mio. kr. og erhverves
af klageren for 4,3 mio. kr. Ejendommen var meget forfalden på
erhvervelsestidspunktet, og prisen blev endvidere fastsat under forudsætning
af, at de daværende 4 lejligheder kunne sammenlægges. Der er i 1998 og 1999
udført arbejder på ejendommen for ca. 1,673 mio. kr.
Kommunen har gennem byggetilladelser mv. været bekendt med
ombygningen af den omhandlede ejendom til en ejendom med 2 lejligheder,
hvorfor
klageren har haft en berettiget forventning om, at ejendommen stod opført med
korrekt status i samtlige kommunens registre.
Fordelingen af grund- og ejendomsværdien i perioden fra 1998
til 2000 er som følger:
Forskelsværdi
Grundværdi
(i % af ejendommens
samlede værdi)
Ejendomsværdi
1998
2.011.500 kr.
1.888.500 kr. (48 %)
3.900.000 kr.
1999
1.548.700 kr.
2.351.300 kr. (60 %)
3.900.000 kr.
2000
stueetagen
1.974.800 kr.
1.025.200 kr. (34%)
3.000.000 kr.
resten af ejd.
hele ejd.
3.662.200 kr.
5.637.000 kr.
1.537.800 kr. (30 %)
2.563.000 kr. (31 %)
5.200.000 kr.
8.200.000 kr.
Det fremgår, at grundværdien stiger kraftigt i 1999.
Stigningen i grundværdien uden samtidig stigning i ejendommens samlede værdi
medfører, at klageren for indkomståret 2000 ikke kan anvende
begrænsningsreglen, idet forskelsværdien stiger med over 100 % i forhold til
1999. Klageren kunne umuligt se, at en stigning i grundværdien alene ville
medføre, at han ikke efterfølgende ville kunne anvende begrænsningsreglen.
Ibrugtagningstilladelsen opnås i april 1998, men den
faktiske tinglysning af lejlighederne sker først i september 1999, da der
bliver stillet yderligere krav fra kommunens side vedrørende isolering mv.
Klageren har derfor ikke primo 1999 haft årsag til at klage over vurderingen,
idet han først har anset den samlede ombygning for afsluttet ultimo 1999.
Ejendommen blev erhvervet for 4,3 mio. kr., og de samlede
udgifter til ombygningen udgør 1,673 mio. kr. dvs. en samlet pris på 6 mio.
kr.
Ejendomsvurderingen er steget med væsentligt mere end det beløb, ejendommen
er
bygget om for. Da klageren var i den tro, at han var omfattet af
begrænsningsreglen, fandt han ikke anledning til at klage over vurderingen
for
2000.
Ejendommen har i hele klagerens ejertid været vurderet som
beboelsesejendom. Da ejendommen var vurderet som ”beboelsesejendom med 4
lejligheder” var den således også vurderet som benyttelse til beboelse
for
ejeren. Ejendommen har i praksis fungeret på nøjagtig samme måde før og efter
tinglysningen. Stueetagen har været lejet ud til beboelse, og 1. og 2. sal
har
været anvendt af klageren selv. Der er således ikke grundlag i bestemmelserne
i
ejendomsværdiskattelovens §§ 9 og 9 a til at antage, at ejendommen har ændret
status.
Under henvisning til Højesterets dom af 14. februar 2003,
refereret i SKM2003.91.HR /TfS 2003.266, hvori Højesteret lagde vægt på den
faktiske anvendelse af ejendommen, og ikke ejendommens vurderingsmæssige
status, bør der i nærværende sag ikke lægges afgørende vægt på ejendommens
vurderingsmæssige status, men derimod på den faktiske anvendelse af
ejendommen.
Ved afgørelsen af nærværende sag bør der således tages
stilling til de faktiske forhold i sagen, herunder ejendommens faktiske
benyttelse, kommunens kendskab til ombygningen og ejendommens status under
hele
forløbet, og til at stigningen i forskelsværdien alene skyldes stigning i
grundværdien og ikke i ejendommens værdi. Bestemmelsen i
ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 6, er indført med henblik på de
situationer, hvor det på grund af ombygning på ejendommen medfører en
fordobling af ejendommens værdi. Det har således været hensigten med loven at
forbedringer af ejendommen, og ikke forbedringer af grunden, hvorpå
ejendommen
er placeret, skal tilsidesætte begrænsningsreglen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I nærværende sag finder ejendomsværdiskatteloven som den
fremgår af lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999 anvendelse.
Det fremgår af bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 9
a, stk. 1, at den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i § 9
a,
stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i §
9.
Eftersom klageren ikke er omfattet af begrænsningsreglen i §
9, er han som udgangspunkt omfattet af begrænsningsreglen i § 9 a, jf. § 9 a,
stk. 1.
Ved anvendelsen af bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, finder
bestemmelserne i § 9, stk. 4-6, tilsvarende anvendelse, jf. § 9 a, stk. 4.
Begrænsningsreglen i § 9 a finder kun anvendelse, såfremt
den omhandlede ejendom ved vurderingen pr. 1. januar i året forud for
indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse
for
ejeren, jf.
§ 9, stk. 4, jf. §
9 a, stk. 4.
Den omhandlede ejendom er pr. 1. januar 1999 vurderet som
beboelsesejendom med 4 lejligheder. Der er ikke foretaget ejerboligfordeling
efter bestemmelsen i vurderingslovens § 33 A ved vurderingen pr. 1. januar
1999. Ejendommen kan derfor ikke anses at have været vurderet som helt eller
delvis benyttet til beboelse for ejeren pr. 1. januar 1999. Som følge heraf
er
betingelsen i ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 4, ikke opfyldt, og
klageren
kan derfor ikke anvende begrænsningsreglen i § 9 a ved ansættelsen af
ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000.
Begrænsningsreglen i § 9 a finder endvidere ikke anvendelse,
såfremt der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger mv., hvis
forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr. 1. januar i
indkomståret overstiger forskelsværdien i ombygningsåret med mere end 100 %,
jf.
§ 9, stk. 6, jf. § 9 a,
stk. 4.
På baggrund af oplysningerne om ombygningen af den
omhandlede ejendom, lægges det ved afgørelsen til grund, at den omhandlede
ejendom er blevet ombygget mv. i ejendomsværdiskattelovens § 9’s
forstand i
1999.
Vurderingsrådet ansætter efter vurderingslovens § 5, stk. 1,
en ejendomsværdi og en grundværdi for ejendomme, der skal vurderes efter
vurderingsloven, jf. vurderingslovens § 1. En ejendoms forskelsværdi er
forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien, jf. vurderingslovens § 5,
stk. 3.
Det fremgår imidlertid hverken af ordlyden af bestemmelsen i
ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 6, eller af forarbejderne hertil, hvilken
forskelsværdi, der skal danne grundlag for sammenligningen efter
bestemmelsen,
når en ejendom skifter status fra beboelsesejendom med 4 lejligheder til 2
selvstændigt vurderede ejerlejligheder.
Hjemmelsgrundlaget for at anse den foretagne ombygning af
den omhandlede ejendom for omfattet af bestemmelsen i § 9, stk. 6, er derfor
ikke tilstrækkeligt klart, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse ved
ansættelsen af ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000.
For så vidt angår klagen over vurderingen af den omhandlede
faste ejendom pr. 1. januar 1999, bemærkes det, at den lovhjemlede adgang til
at klage over vurderingen ikke har været udnyttet, hvorfor klagen afvises på
dette punkt, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 2.
Den påklagede ansættelse stadfæstes herefter.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. Beregning ejendomsværdiskat udstykning - tofamilieejendom Retsinformation · 30. marts 2007
- Beregningsgrundlaget for opkrævning af ejendomsværdiskat Landsskatteretten · 28. juni 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning for skærmtag over benzinstandere Retsinformation · 15. juli 2004
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for ejendomsskatter ansættelse af ejendomsværdi Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. ejendomsværdiskat - ejendommens ubeboelighed Retsinformation · 23. marts 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. Beregning ejendomsværdiskat udstykning - tofamilieejendom Retsinformation · 30. marts 2007
- Landsskatteretskendelse af 12. juni 2002 vedr. ejendomsværdiskat Retsinformation · 3. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Beregning af ejendomsværdiskat Retsinformation · 14. marts 2007
- Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Tofamilieshus ejet i sameje overskud af ejendom Retsinformation · 11. september 2003