Landsskatteretskendelse af 12. juni 2002 vedr. ejendomsværdiskat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 12. juni 2002 vedr.
ejendomsværdiskat
A klager for indkomståret 2000 over, at skatteankenævnet har
ansat ejendomsværdiskat til 1.455,20 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ejer en ejendom,
der pr. 1. januar 2000 er vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed.
Ejendommens værdi pr. 1. januar 2000 er vurderet til 350.000 kr.
Det fremgår af BBR, at den omhandlede ejendom består af en grund
på 27.490 m², bebygget med et fritliggende enfamiliehus, et udhus, et
sommerhus
og en garage. Enfamiliehuset er vurderet med et beboelsesareal på 173 m²,
fordelt på 5 værelser, et køkken, et bad og et toilet. Sommerhuset er
vurderet
med et beboelsesareal på 73 m², fordelt på 3 værelser og et køkken, men uden
bad
og toilet.
Skatteankenævnet har ved den påklagede beregning af
ejendomsværdiskatten alene godkendt ét nedslag efter
ejendomsværdiskattelovens
§ 7. Ankenævnet har herved bl.a. henset til, at den omhandlede ejendom er
vurderet som en ejendom med én selvstændig lejlighed, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1. Ankenævnet har endvidere henset
til, at klagerens ejendom efter de tidligere regler kun var berettiget til ét
standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 J. Ankenævnet har yderligere henset
til
sin kendelse af 24. oktober 1990 vedrørende den omhandlede ejendom, hvorved
der
blev godkendt 2 standardfradrag for den omhandlede ejendom ved beregningen af
lejeværdi af bolig i egen ejendom efter ligningslovens regler for
indkomstårene
Læs alt
1989 og 1990, mens den omhandlede ejendom for så vidt angår indkomståret 1991
anses for at være én ejendom med ret til ét standardfradrag.
Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om
godkendelse af 2 nedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 7 ved beregningen
af
ejendomsværdiskatten for det omhandlede indkomstår. Klageren har til støtte
herfor bl.a. anført, at der ifølge BBR er en helårsbolig og et sommerhus på
ejendommen, at disse 2 boliger hver berettiger til et nedslag på max. 1.200
kr., hvilket bl.a. må følge af, at der ikke er tvivl om, at en ejendom med 2
helårsboliger berettiger til 2 nedslag á max. 1.200 kr. ved beregningen af
ejendomsværdiskatten, og at tilsvarende gælder for en ejendom med 2
sommerhuse.
Klageren har endvidere anført, at han savner oplysning om hjemlen for at
nægte
fradrag for hver af de 2 boliger, og at ankenævnets henvisning til lovændring
som hjemmel for, at der ikke længere kan gives mere end ét standardfradrag
til
en ejendom, ikke er tilstrækkelig dokumenteret. Klageren har yderligere
anført,
at ankenævnets henvisning til afgørelsen fra 1990 som grundlag for den
påklagede afgørelse ikke kan være korrekt, såfremt den påklagede afgørelse
begrundes med en lovændring. Klageren har også anført, at den bygning, som
anvendes som sommerhus har kemisk toilet, og at det er muligt at tage
brusebad
i forbindelse med toilettet, idet der er et flisebelagt rum med afløb, samt
at
der er installeret centralvarme og der er pejs i bygningen. Klageren har
desuden anført, at han har udgifter til sommerhuset, som er sædvanlige for et
fritidshus, og som et standardfradrag forventes at skulle dække: ud over
sædvanlige vedligeholdelsesudgifter er der f.eks. ekstra udgifter ril
forsikring som fritidshus, og til separat elmåler. Klageren har herefter
anført, at ejendommen indtil slutningen af 70’erne var vurderet som et
2-familieshus, hvor vurderingen blev ændret til den nuværende, en helårsbolig
og et sommerhus, og at ændringen skete dels på grund af den faktiske
anvendelse, dels på grund af, at faciliteterne ikke længere var tidssvarende
for helårsbeboelse, men at sommerhuset blev anvendt til helårsbeboelse til
ca.
1972. Klageren har tilmed anført, at de stedlige skattemyndigheder i
slutningen
af 70’erne ændrede hans skatteansættelse, således at han fik 2
standardfradrag
i stedet for det ene, som han havde selvangivet, og at der i forbindelse med
starten på de fortrykte selvangivelser i slutningen af 80’erne blev
problemer
med begrebet overskud af ejendom, da ejendomsskattesystemet ikke har en
ejendomstype, der svarer til den omhandlede ejendom.
Landsskatteretten
bemærker
indledningsvis, at det fremgår af bestemmelsen i
ejendomsværdiskattelovens § 7, at såfremt den skattepligtige har erhvervet en
ejendom omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10, senest den 1. juli
1998,
nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 4
promille
af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Såfremt ejendommen er
omfattet
af § 4, stk. 1, nr. 2, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med 4
promille
af den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i indkomståret. Det fremgår
endvidere af bestemmelsen i § 7, at nedslaget maksimalt kan udgøre 1.200 kr.
pr. selvstændig lejlighed.
Retten finder herefter, at klageren alene er berettiget til et
fradrag efter bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 7. Retten har herved
henset til den omhandlede ejendoms vurderingsmæssige status, at ejendommen
alene er vurderet med én lejlighed, og at der ikke er grundlag for at antage,
at fortolkningen af begrebet ”pr. selvstændig lejlighed” har et
andet indhold i
bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 7, end i bestemmelsen i
ligningslovens § 15 J, stk. 4.
Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor. Det af klageren
anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har nægtet fradrag for udgifter på ejendom Landsskatteretten · 11. september 2018
- Opgørelse af resultat af værelsesudlejning for indkomståret 2002 efter ligningslovens § 15 P, stk. 3, opgørelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2002… Landsskatteretten · 30. september 2008
- Skatteankenævnet har i 2007 – 2009 godkendt fradrag for Landsskatteretten · 6. juli 2016
- Resultat af udlejning af del af ejendommen Y1-vej, Y1-by Landsskatteretten · 3. juni 2010
- Om klageren kan anvende virksomhedsordningen på en ejendom, der er vurderet som tofamilieshus, men som udlejes i 4 lejligheder Landsskatteretten · 3. december 2008
- Ikke godkendt underskud af virksomhed ved udlejning af driftsbygninger på en landbrugsejendom Landsskatteretten · 30. januar 2012
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Hovedanpartshaver værdi af fri sommerbolig Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse af 14/11 2001 vedr. beregning af overskud af ejendom vurderet som bebygget landbrug med 2 lejligheder. Retsinformation · 18. august 2003
- Udlejning af garage - Værelsesudlejning efter LL § 15P eller erhvervsmæssig udlejning SKM-databasen · 21. januar 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for ejendomsskatter ansættelse af ejendomsværdi Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. objektiv udlejningsværdi ved udlejning af ejerlejlighed til datter Retsinformation · 5. august 2004
- Ej tilsidesættelse af skøn over grundværdi SKM-databasen · 4. maj 2021