Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Tofamilieshus ejet i sameje overskud af ejendom

KEN nr 10118 af 13/08/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet11. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr.

Tofamilieshus ejet i sameje – overskud af ejendom

A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet har

forhøjet hans selvangivne overskud af ejendom med 11.630 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i lige sameje med

sin svigersøn ejer en ejendom i X, der er vurderet som et tofamilieshus.

Ejendomsværdien og ejerboligværdien var pr. 1. januar 1998 ansat til

henholdsvis 670.000 kr. og 459.100 kr. I 1990 fraflyttede svigersønnen

lejligheden på 1. sal, hvorefter denne blev udlejet som lejlighed.

Lejeindtægten ved udlejningen udgjorde 39.000 kr. i 1998. Klageren, som

fortsat

bebor stuelejligheden, har ikke modtaget nogen del af lejeindtægten.

Af en den 23. juni 2000 underskrevet aftale mellem klageren og

svigersønnen fremgår bl.a. følgende:

”

Aftale mellem B og C i

forbindelse med køb af ejendom i X i fællesskab med hver 50 % ejerandel.

Det aftaltes i 1986, da handelen blev indgået, at B ønskede at

bebo lejligheden på 1. sal, da denne var lige til at flytte ind i, og at A

kunne disponere over stuelejligheden.

Man aftalte også, at hver ejer selv istandgjorde og vedligeholdt

sin lejlighed nu og fremover.

Vi aftalte også fordeling af bygninger, således:

Til l. sals lejligheden hører overloft samt lade og

trappeopgang.

Til stuelejligheden hører kælder samt vaskehus og indgang

(bagdør) i gården.

Man aftalte også, at hver ejer selv istandgjorde og vedligeholdt

sin lejlighed nu og fremover.

Aftalen gik også ud på, at hver ejer indsætter lige store andele

Læs alt

pr. md. til samtlige fællesudgifter. (50 % til hver) som

terminsydelser/varme/ejendomsskat/vand/forsikringer/fælles

vedligeholdelse.

Kreditforeningslån blev også overtaget/optaget med 50 % til hver

og betalingsservice kører på samme måde.

Endvidere gav vi forkøbsret til den andens ½ part ved eventuel

salg.

Det bemærkes, at stuelejligheden var i en forfærdelig stand og

blev kraftigt renoveret for A's regning. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi

A

havde anden bolig i perioden og kunne vente med at bebo lejligheden til ca.

maj

1986.”

For indkomståret 1998 har klageren selvangivet en procentvis

opgjort lejeværdi for stuelejligheden på 6.182 kr., hvorimod der ikke er

medregnet andel af lejeindtægten fra udlejningen af ejendommens 1. sal.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse for

indkomståret 1998 forhøjet kapitalindkomsten med 11.630 kr. vedrørende

overskud

af ejendommen.

Nævnet har herved bl.a. henset til, at klageren i henhold til

statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, og ligningslovens §§ 15 A – 15 I

skal

medregne andel af lejeindtægten ved udlejning af ejendommens 1. sal. Nævnet

har

i afgørelsen lagt vægt på, at klageren ejer en ideel andel på 50 % af

ejendommen, at den påståede mundtlige aftale først er fremkommet efter, at

nævnet har afsagt kendelse den 13. juni 2000, og at dokumentationsværdien af

den påståede aftale dermed svækkes. Der er endvidere lagt vægt på, at nævnet

har fundet det betænkeligt at lægge vægt på en påstået mundtlig aftale

nedfældet på papir i brev af 23. juni 2000, navnlig når der er gået over 14

år

efter, at aftalen angiveligt skulle være indgået, og at den interne aftale om

benyttelse og brugsret ikke kan tillægges skattemæssig betydning, da aftalen

ikke vedrører ejerforholdet og dermed ikke indkomstopgørelsen.

Nævnet har herefter opgjort overskuddet af ejendommen til 17.812

kr. således:

Egen lejeværdi, 2 % af 459.100 kr.,

9.182 kr.

Andel af lejeindtægt 1. sal, 50 % af 39.000 kr.

19.500 kr.

Andel af varme og el 1. sal

¸

4.870

kr.

Standardfradrag, 2*3.000 kr.,

¸

6.000

kr.

Overskud af ejendom

17.812 kr.

Endelig har nævnet anført, at klageren ikke kan støtte ret på

forventningsprincippet, idet han ikke har modtaget en positiv tilkendegivelse

vedrørende sagens specifikke forhold. Endvidere har nævnet ikke fundet, at

det

forhold, at skattemyndigheden ikke har afkrævet skriftligt materiale om

sagens

specifikke forhold, kan give klageren en retsbeskyttet forventning.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at den påklagede ansættelse for indkomståret 1998 nedsættes til det

selvangivne.

Advokaten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at

klageren ikke skal medregne lejeindtægt for ejendommens 1. sal, idet ejerne

af

ejendommen har indgået en aftale om, at de hver især har rådighed over en

etage

i ejendommen, således at ejerne har opdelt ejendommen mellem dem. Denne

aftale

om opdeling af ejendommen er mundtlig, og har været håndhævet i alle årene.

Skattemyndighederne har behandlet klageren og samejeren i overensstemmelse

med

deres aftale frem til skatteåret 1998. Der kan således ikke skiftes

beskatningsprincip uden grund. Det er korrekt, at den mundtlige aftale blev

nedfældet på skrift den 23. juni 2000, men ejerne havde ikke grund til at

have

en skriftlig aftale, når en mundtlig aftale blev efterlevet af ejerne i

praksis. Den mundtlige aftale var for ejerne lige så god som en skriftlig

aftale.

Skattemyndighederne har vurderet de enkelte lejligheder hver for

sig til ejendomsværdi. Såfremt man mente, at der var tale om et I/S, burde

ejerne ved formueansættelsen blive godskrevet 50 % af den samlede

ejendomsværdi

og ikke værdien af de enkelte lejligheder. Ved selv at have sat værdien på de

enkelte lejligheder og tilordnet disse værdier til de enkelte lejere, i

stedet

for at betragte hele bygningen som et I/S med en fast ideel ejerandel, har

kommunen valgt at godkende parternes faktiske aftale og handlet i

overensstemmelse hermed. Endelig har klageren ikke modtaget nogen del af

huslejen for den anden lejlighed.

Landsskatteretten skal

udtale:

Indledningsvis finder retten af de af skatteankenævnet anførte

grunde, at klageren ikke er bibragt en retsbeskyttet forventning om, at

overskuddet af ejendommen skal opgøres i overensstemmelse med det af klageren

selvangivne.

Herefter lægger retten ved sagens afgørelse til grund, at

klageren og hans svigersøn i forbindelse med købet af ejendommen i 1986

indgik

en mundtlig aftale om benyttelse af ejendommen m.v. med det indhold, som

fremgår af den skriftlige aftale underskrevet den 23. juni 2000, således at

klageren i indkomståret 1998 havde eksklusiv brugsret til lejligheden i

stuen,

medens svigersønnen havde eksklusiv brugsret til lejligheden på 1. sal. Der

er

herved særligt henset til, at klageren og hans svigersøn i ejertiden ifølge

det

oplyste har disponeret over ejendommen i overensstemmelse med den skriftlige

aftales indhold, idet klageren har beboet lejligheden i stuen, og da

svigersønnen har beboet henholdsvis udlejet lejligheden på 1. sal. Det er

således ikke tillagt afgørende betydning, at den skriftlige aftale først er

underskrevet og fremlagt for de stedlige skattemyndigheder efter, at

skatteankenævnet afsagde kendelse den 13. juni 2000.

Retten finder på denne baggrund, at klageren kun skal beskattes

af den del af ejendommens overskud, som kan henføres til den lejlighed, som

han

har haft rådighed over. Indtægter og udgifter som følge af, at klagerens

samejer har udnyttet brugsretten til sin lejlighed i ejendommen til at

foretage

udlejning, findes ikke at skulle medføre ændring i den del af ejendommens

overskud, som klageren skal beskattes af. Klageren skal derfor beskattes af

egen lejeværdi opgjort på grundlag af den del af ejendommens værdi, som ved

ejendomsvurderingen er blevet henført til den lejlighed, som han har haft

rådighed over, jf. ligningslovens § 15 I samt punkt 10.4.10 i cirkulære nr.

72

af 17. april 1996. Klageren kan ved opgørelsen af overskuddet for sin del af

ejendommen foretage standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 4.

Overskuddet af klagerens del af ejendommen kan herefter opgøres

således:

Lejeværdi af egen bolig, 2 % af 459.100 kr.

9.182 kr.

¸

standardfradrag, 1 % af 459.100 kr. dog maks. 3.000 kr.

3.000 kr.

Overskud af ejendom

6.182 kr.

Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med

klagerens påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter