Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr. Tofamilieshus ejet i sameje overskud af ejendom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13. august 2002 vedr.
Tofamilieshus ejet i sameje – overskud af ejendom
A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet har
forhøjet hans selvangivne overskud af ejendom med 11.630 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i lige sameje med
sin svigersøn ejer en ejendom i X, der er vurderet som et tofamilieshus.
Ejendomsværdien og ejerboligværdien var pr. 1. januar 1998 ansat til
henholdsvis 670.000 kr. og 459.100 kr. I 1990 fraflyttede svigersønnen
lejligheden på 1. sal, hvorefter denne blev udlejet som lejlighed.
Lejeindtægten ved udlejningen udgjorde 39.000 kr. i 1998. Klageren, som
fortsat
bebor stuelejligheden, har ikke modtaget nogen del af lejeindtægten.
Af en den 23. juni 2000 underskrevet aftale mellem klageren og
svigersønnen fremgår bl.a. følgende:
”
Aftale mellem B og C i
forbindelse med køb af ejendom i X i fællesskab med hver 50 % ejerandel.
Det aftaltes i 1986, da handelen blev indgået, at B ønskede at
bebo lejligheden på 1. sal, da denne var lige til at flytte ind i, og at A
kunne disponere over stuelejligheden.
Man aftalte også, at hver ejer selv istandgjorde og vedligeholdt
sin lejlighed nu og fremover.
Vi aftalte også fordeling af bygninger, således:
Til l. sals lejligheden hører overloft samt lade og
trappeopgang.
Til stuelejligheden hører kælder samt vaskehus og indgang
(bagdør) i gården.
Man aftalte også, at hver ejer selv istandgjorde og vedligeholdt
sin lejlighed nu og fremover.
Aftalen gik også ud på, at hver ejer indsætter lige store andele
Læs alt
pr. md. til samtlige fællesudgifter. (50 % til hver) som
terminsydelser/varme/ejendomsskat/vand/forsikringer/fælles
vedligeholdelse.
Kreditforeningslån blev også overtaget/optaget med 50 % til hver
og betalingsservice kører på samme måde.
Endvidere gav vi forkøbsret til den andens ½ part ved eventuel
salg.
Det bemærkes, at stuelejligheden var i en forfærdelig stand og
blev kraftigt renoveret for A's regning. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi
A
havde anden bolig i perioden og kunne vente med at bebo lejligheden til ca.
maj
1986.”
For indkomståret 1998 har klageren selvangivet en procentvis
opgjort lejeværdi for stuelejligheden på 6.182 kr., hvorimod der ikke er
medregnet andel af lejeindtægten fra udlejningen af ejendommens 1. sal.
Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse for
indkomståret 1998 forhøjet kapitalindkomsten med 11.630 kr. vedrørende
overskud
af ejendommen.
Nævnet har herved bl.a. henset til, at klageren i henhold til
statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, og ligningslovens §§ 15 A – 15 I
skal
medregne andel af lejeindtægten ved udlejning af ejendommens 1. sal. Nævnet
har
i afgørelsen lagt vægt på, at klageren ejer en ideel andel på 50 % af
ejendommen, at den påståede mundtlige aftale først er fremkommet efter, at
nævnet har afsagt kendelse den 13. juni 2000, og at dokumentationsværdien af
den påståede aftale dermed svækkes. Der er endvidere lagt vægt på, at nævnet
har fundet det betænkeligt at lægge vægt på en påstået mundtlig aftale
nedfældet på papir i brev af 23. juni 2000, navnlig når der er gået over 14
år
efter, at aftalen angiveligt skulle være indgået, og at den interne aftale om
benyttelse og brugsret ikke kan tillægges skattemæssig betydning, da aftalen
ikke vedrører ejerforholdet og dermed ikke indkomstopgørelsen.
Nævnet har herefter opgjort overskuddet af ejendommen til 17.812
kr. således:
Egen lejeværdi, 2 % af 459.100 kr.,
9.182 kr.
Andel af lejeindtægt 1. sal, 50 % af 39.000 kr.
19.500 kr.
Andel af varme og el 1. sal
¸
4.870
kr.
Standardfradrag, 2*3.000 kr.,
¸
6.000
kr.
Overskud af ejendom
17.812 kr.
Endelig har nævnet anført, at klageren ikke kan støtte ret på
forventningsprincippet, idet han ikke har modtaget en positiv tilkendegivelse
vedrørende sagens specifikke forhold. Endvidere har nævnet ikke fundet, at
det
forhold, at skattemyndigheden ikke har afkrævet skriftligt materiale om
sagens
specifikke forhold, kan give klageren en retsbeskyttet forventning.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at den påklagede ansættelse for indkomståret 1998 nedsættes til det
selvangivne.
Advokaten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at
klageren ikke skal medregne lejeindtægt for ejendommens 1. sal, idet ejerne
af
ejendommen har indgået en aftale om, at de hver især har rådighed over en
etage
i ejendommen, således at ejerne har opdelt ejendommen mellem dem. Denne
aftale
om opdeling af ejendommen er mundtlig, og har været håndhævet i alle årene.
Skattemyndighederne har behandlet klageren og samejeren i overensstemmelse
med
deres aftale frem til skatteåret 1998. Der kan således ikke skiftes
beskatningsprincip uden grund. Det er korrekt, at den mundtlige aftale blev
nedfældet på skrift den 23. juni 2000, men ejerne havde ikke grund til at
have
en skriftlig aftale, når en mundtlig aftale blev efterlevet af ejerne i
praksis. Den mundtlige aftale var for ejerne lige så god som en skriftlig
aftale.
Skattemyndighederne har vurderet de enkelte lejligheder hver for
sig til ejendomsværdi. Såfremt man mente, at der var tale om et I/S, burde
ejerne ved formueansættelsen blive godskrevet 50 % af den samlede
ejendomsværdi
og ikke værdien af de enkelte lejligheder. Ved selv at have sat værdien på de
enkelte lejligheder og tilordnet disse værdier til de enkelte lejere, i
stedet
for at betragte hele bygningen som et I/S med en fast ideel ejerandel, har
kommunen valgt at godkende parternes faktiske aftale og handlet i
overensstemmelse hermed. Endelig har klageren ikke modtaget nogen del af
huslejen for den anden lejlighed.
Landsskatteretten skal
udtale:
Indledningsvis finder retten af de af skatteankenævnet anførte
grunde, at klageren ikke er bibragt en retsbeskyttet forventning om, at
overskuddet af ejendommen skal opgøres i overensstemmelse med det af klageren
selvangivne.
Herefter lægger retten ved sagens afgørelse til grund, at
klageren og hans svigersøn i forbindelse med købet af ejendommen i 1986
indgik
en mundtlig aftale om benyttelse af ejendommen m.v. med det indhold, som
fremgår af den skriftlige aftale underskrevet den 23. juni 2000, således at
klageren i indkomståret 1998 havde eksklusiv brugsret til lejligheden i
stuen,
medens svigersønnen havde eksklusiv brugsret til lejligheden på 1. sal. Der
er
herved særligt henset til, at klageren og hans svigersøn i ejertiden ifølge
det
oplyste har disponeret over ejendommen i overensstemmelse med den skriftlige
aftales indhold, idet klageren har beboet lejligheden i stuen, og da
svigersønnen har beboet henholdsvis udlejet lejligheden på 1. sal. Det er
således ikke tillagt afgørende betydning, at den skriftlige aftale først er
underskrevet og fremlagt for de stedlige skattemyndigheder efter, at
skatteankenævnet afsagde kendelse den 13. juni 2000.
Retten finder på denne baggrund, at klageren kun skal beskattes
af den del af ejendommens overskud, som kan henføres til den lejlighed, som
han
har haft rådighed over. Indtægter og udgifter som følge af, at klagerens
samejer har udnyttet brugsretten til sin lejlighed i ejendommen til at
foretage
udlejning, findes ikke at skulle medføre ændring i den del af ejendommens
overskud, som klageren skal beskattes af. Klageren skal derfor beskattes af
egen lejeværdi opgjort på grundlag af den del af ejendommens værdi, som ved
ejendomsvurderingen er blevet henført til den lejlighed, som han har haft
rådighed over, jf. ligningslovens § 15 I samt punkt 10.4.10 i cirkulære nr.
72
af 17. april 1996. Klageren kan ved opgørelsen af overskuddet for sin del af
ejendommen foretage standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 4.
Overskuddet af klagerens del af ejendommen kan herefter opgøres
således:
Lejeværdi af egen bolig, 2 % af 459.100 kr.
9.182 kr.
¸
standardfradrag, 1 % af 459.100 kr. dog maks. 3.000 kr.
3.000 kr.
Overskud af ejendom
6.182 kr.
Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med
klagerens påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for drifts- og vedligeholdelsesudgifter udlejning af stuehus på landbrugsejendom med bopælspligt til medejer Retsinformation · 13. august 2007
- Fradrag for befordring, fradrag for nyanskaffelser i udlejet sommerhus, fastsættelse af leje for lejlighed udlejet til datter, erhvervsmæssig udlejning af… Landsskatteretten · 2. juli 2009
- Beskatning af udenlandsk indkomst, samt beskatning af resultat af udlejning af helårsbolig samt honorarindtægt efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse… Landsskatteretten · 15. september 2014
- Ejendomssalg - avanceopgørelse - standardfradrag. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Klagerens udlejning af jord, maskiner og bygning er erhvervsmæssig – Klageren kan anvende virksomhedsordningen – Fradrag for forsikrings- og ejendomsudgifter m.fl. Landsskatteretten · 27. september 2018
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 14/11 2001 vedr. beregning af overskud af ejendom vurderet som bebygget landbrug med 2 lejligheder. Retsinformation · 18. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. fortjeneste ved afståelse af tidligere blandet benyttet ejendom Retsinformation · 17. november 2009
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. objektiv udlejningsværdi - aftægtsydelse Retsinformation · 25. marts 2004
- Lejeværdi - ændret lejlighedsantal. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefrit salg af ejendom - bindende svar Retsinformation · 8. januar 2010