Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Beregning af ejendomsværdiskat

KEN nr 11218 af 10/02/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Beregning af ejendomsværdiskat

Sagen vedrører, om man ved beregning af

ejendomsværdiskatten skal nulstille en negativ værdi inden man tilbagefører

pensionistnedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 10.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har beregnet

klagerens andel af ejendomsværdiskat til

2.700 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren ejer 50% af

ejendommen i X. Ejendommen er pr. 1. januar 2002 registreret som et bebygget

landbrug, med en ejendomsværdi på 1.950.000 kr. og en ejerboligfordeling på

1.377.900 kr. Ejendomsværdiskatten er systemmæssigt beregnet til 5.399,65

kr.,

hvoraf klagerens andel er beregnet til 2.699,82 kr.

Ved beregningen er der taget

hensyn til, at ejendommen er anskaffet før 1. juli 1998 samt at kla-geren er

fyldt 67 år i det pågældende indkomstår.

Klagerens ejendomsværdiskat

er opgjort således:

EVSKL § 5: 10 promille af

1.377.900 kr.

13.779 kr.

EVSKL § 6: erhvervet før

2/7 1998. Nedslag

2 promille af

1.377.900 kr.

-2.756 kr.

Læs alt

EVSKL § 7: nedslag 4

promille af 1.377.900 kr., dog max 1.200 kr.

-1.200 kr.

EVSKL § 8: nedslag for

67-årig. 4 promille af 1.377.900 kr. max 6.000 kr. for helårsbolig

-5.511 kr.

Ejendomsværdi, jfr. EVSKL

§§ 5 til 8

4.312 kr.

EVSKL § 9b: nedslag.

Fastfrosset nedsættelsesbeløb

-6.123 kr.

Beregningsgrundlag inden

tilbageførsel efter § 10

-1.811 kr.

Beregningsgrundlaget

nulstilles inden tilbageførsel efter § 10

0

EVSKL § 10: reduktion i

nedslag 67-årig. 5% af indkomst over grundbeløb (336.493 kr. – 228.500

kr.)

5.400 kr.

Ejendomsværdiskat for 50%

af ejendommen

2.700 kr.

Skatteankenævnet har i deres

afgørelse henvist til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2. Denne henvisning

er ikke korrekt, da man fra og med indkomståret 2003 skal benytte

ejendomsværdiskattelovens § 9b. Den talmæssige opgørelse er korrekt opgjort.

Skatteankenævnets afgørelse

Et nedslag efter

ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, kan ikke overstige den opgjorte

ejendomsværdiskat

efter ejendomsværdiskattelovens §§ 5 til 8.

Det fremgår bl.a. af

ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, at nedsættelse højest kan ske til et

beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter § 5 til 8. Ligeledes

fremgår det af ligningsvejledningens afsnit B.8.6.5., at ”tillægsbeløbet

udelukkende reducerer nedslaget i ejendomsværdiskattelovens § 8

(pensionistnedslaget) og det kan ikke formindske ejendomsværdiskatten

beregnet

efter ejendomsværdiskattelovens § 9 eller 9a.”

Beregningssystemet reducerer

derfor det såkaldte fastfrosne beløb fra indkomståret 2002 (6.123,20 kr.) til

4.311,60 kr., hvorved ejendomsværdiskatten før reduktion af § 8 nedslaget er

lig 0 kr.

Reduktionen efter § 10 skal

efter afsnit B.8.6.5. i ligningsvejledningen først ske efter begræns-ningerne

i

ejendomsværdiskattelovens § 9.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har

nedlagt påstand om, at der ikke er hjemmel til at nulstille en negativ

ejendomsværdiskat, inden der foretages pensionistnedslag efter

ejendomsværdiskattelovens § 10.

Repræsentanten er dermed

uenig i den foretagne beregning af ejendomsværdiskatten.

Repræsentanten har bl.a.

gjort gældende, at skatteankenævnets nedslag på 6.123,20 kr. ikke er opgjort

på

grundlag af ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, som skatteankenævnet

anfører, men derimod efter ejendomsværdiskattelovens § 9b. Skatteankenævnets

citering af § 9, stk. 2, er herudover mangelfuld, hvorved indholdet af

bestemmelsen bliver et andet.

Nedslag opgjort efter

ejendomsværdiskattelovens § 9b erstatter med virkning fra 2003 nedslaget

efter

§ 9, stk. 2, for så vidt angår stigninger i ejendomsværdien, som er sket til

og

med 2002. Det gælder således, at § 9, stk. 2 fra og med 2003 ikke er

relevant,

medmindre ejendomsværdien på et senere tidspunkt falder til under

2002-niveau.

Nedslaget for maksimal

stigning har således alene hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Repræsentanten er bl.a. af

denne grund uforstående over skatteankenævnets begrundelse for at stadfæste

skatteforvaltningens afgørelse, idet begrundelsen fejlagtigt er bygget op om

§

9, stk. 2 og ikke den korrekte bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Det fastfrosne

nedsættelsesbeløb fra 2002 efter § 9b, stk. 1 er af skatteforvaltningen

beregnet til 6.123,20 kr. Repræsentanten er enig i denne værdi. Efter §

9b-nedslaget på 6.123,20 kr. udgør beregningsgrundlaget -1.811 kr.

Efter repræsentantens

vurdering skal tilbageførsel efter ejendomsværdiskattelovens § 10 ske fra det

negative beløb. Man er således ikke enig i, at det negative beløb nulstilles

inden tilbageførsel af pensionistnedslag efter § 10, ligesom man ikke mener,

at

der er lovhjemmel til at kræve nulstilling af den endelige ejendomsværdiskat,

selv om der i praksis ikke kan ske udnyttelse af et negativt beløb.

Efter ToldSkats opfattelse

kan nulstilling ske som sidste led i beregningen, jf. ToldSkats vejledning om

personlige skatter, afsnit B.8.11, som refereret nedenfor.

”Den endelige

ejendomsværdiskat kan mindst være 0 kr. En eventuel negativ beregnet

ejendomsværdiskat

kan ikke modregnes i positiv ejendomsværdiskat for den skattepligtiges øvrige

skattepligtige ejendomme. Det følger af, at ejendomsskatten skal opgøres for

hver ejendom, og der er ikke hjemmel til modregning.

Sammenligningsgrundlaget,

jf. B.8.6.4.3, må ligeledes ikke være negativt ved beregning af

stigningsbegrænsningen, således at den helårlige ejendomsværdiskat kan stige

fra 0 kr. til 500 kr. (for pensionister mv.) eller 2.400 kr. (for ikke

pensionister mv.) før en eventuel nedsættelse efter EVSL §§ 9 og 9a kan

ske.”

I uddraget fremgår det

tydeligt, at det er den endelige ejendomsværdiskat, der mindst kan være 0

kr.,

og at beregningen kan blive negativ undervejs i beregningen. ToldSkat

erkender

således, at nedslagene efter ejendomsværdiskatten kan føre til en negativ

værdi

men finder i den anledning, at nulstilling først skal ske som sidste led i

beregningen, hvilket må være efter tilbageførsel efter

ejendomsværdiskattelovens

§ 10.

Konklusionen må herefter

være, at der ikke er adgang til at nulstille et negativt grundlag inden

tillæg

efter § 10, og tilbageførsel efter § 10 skal derfor ske fra den negative

værdi.

Ovenstående bekræftes af, at

der ved skatteankenævnets kendelse reelt tilbageføres mere end nedslaget

efter

§ 8, hvis beregningsgrundlaget nulstilles inden forhøjelse efter § 10. I

klagerens tilfælde tilbageføres reelt 7.191,25 kr., hvilket overstiger

nedslaget efter § 8, som udgør 5.511,60 kr.

På denne baggrund kan

ejendomsværdiskatten for klagerens andel opgøres til:

EVSKL §5: 10 promille af

1.377.900 kr.

13.779,00 kr.

EVSKL § 6: erhvervet før

2/7 1998. Nedslag 2 promille af 1.377.900 kr.

-2.755,80 kr.

EVSKL § 7: nedslag 4

promille af 1.377.900 kr., dog max 1.200 kr.

-1.200,00 kr.

EVSKL § 8: nedslag for

67-årig. 4 promille af 1.377.900 kr. max 6.000 kr. for helårsbolig

-5.511,60 kr.

EVSKL § 9b: nedslag.

Fastfrosset nedsættelse fra 2002

-6.123,20 kr.

EVSKL § 10: reduktion i

nedslag 67-årig. 5% af indkomst over grundbeløb (336.493 kr. – 228.500

kr.)

5.399,65 kr.

Ejendomsværdiskat for hele

ejendommen

3.588,05 kr.

Ejendomsværdigskat for 50%

af ejendommen

1.794,05 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i

forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være

ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende

part medhold.

En begrundelse for en

afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til

hvilke

afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24. I det omfang afgørelsen

efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf.

forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent

indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf.

forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Skatteankenævnet har i deres

afgørelse henvist til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, hvor den

korrekte

henvisning er ejendomsværdiskattelovens § 9b. Den talmæssige opgørelse er dog

foretaget korrekt efter ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Retten finder, at

skatteankenævnets afgørelse opfylder forvaltningslovens krav til begrundelse,

hvorved henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, ikke medfører

afgørelsens ugyldighed.

Ejendomsværdiskattelovens

§ 9b er indført i forbindelse med skattestoppet og har således til formål, at

sikre at skatter og afgifter ikke hæves. Der er ved bestemmelsen lagt et loft

over ejendomsværdiskatten. De nedslag og begrænsningsregler der findes i

ejendomsværdiskatteloven ændres ikke som følge af indførelsen af

ejendomsværdiskattelovens § 9b, jf. bemærkningerne til loven.

Det fremgår af

ejendomsværdiskattelovens § 10, sidste punkt, at reduktionen foretages efter

nedsættelse efter ejendomsværdiskattelovens § 9b.

Retten

finder, at der er hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 9b til at nulstille

en

negativ ejendomsværdiskat, da bestemmelsen alene lægger et loft over

ejendomsværdiskatten. Bestemmelsen fastsætter således kun en øvre grænse, men

kan reguleres såfremt beløbet bliver negativt. Retten har ved afgørelsen også

lagt vægt på, at såfremt der ikke skulle ske nedslag efter

ejendomsværdiskattelovens

§ 10, ville en negativ ejendomsværdiskat ikke kunne godkendes, hvorefter den

efter praksis vil blive ansat til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster

således skatteankenævnets afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter