Landsskatteretskendelse vedr. Beregning af ejendomsværdiskat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ejendomsværdiskatteloven § 9 b ophævet 3 afgørelser
- Ejendomsværdiskatteloven § 9 ophævet 4 afgørelser
- Ejendomsværdiskatteloven § 10 ophævet 10 afgørelser
- Forvaltningsloven § 24 3.519 afgørelser
- Ejendomsværdiskatteloven § 5 ophævet 25 afgørelser
- Ejendomsværdiskatteloven § 8 ophævet 8 afgørelser
- Forvaltningsloven § 22 2.806 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Beregning af ejendomsværdiskat
Sagen vedrører, om man ved beregning af
ejendomsværdiskatten skal nulstille en negativ værdi inden man tilbagefører
pensionistnedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 10.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har beregnet
klagerens andel af ejendomsværdiskat til
2.700 kr.
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren ejer 50% af
ejendommen i X. Ejendommen er pr. 1. januar 2002 registreret som et bebygget
landbrug, med en ejendomsværdi på 1.950.000 kr. og en ejerboligfordeling på
1.377.900 kr. Ejendomsværdiskatten er systemmæssigt beregnet til 5.399,65
kr.,
hvoraf klagerens andel er beregnet til 2.699,82 kr.
Ved beregningen er der taget
hensyn til, at ejendommen er anskaffet før 1. juli 1998 samt at kla-geren er
fyldt 67 år i det pågældende indkomstår.
Klagerens ejendomsværdiskat
er opgjort således:
EVSKL § 5: 10 promille af
1.377.900 kr.
13.779 kr.
EVSKL § 6: erhvervet før
2/7 1998. Nedslag
2 promille af
1.377.900 kr.
-2.756 kr.
Læs alt
EVSKL § 7: nedslag 4
promille af 1.377.900 kr., dog max 1.200 kr.
-1.200 kr.
EVSKL § 8: nedslag for
67-årig. 4 promille af 1.377.900 kr. max 6.000 kr. for helårsbolig
-5.511 kr.
Ejendomsværdi, jfr. EVSKL
§§ 5 til 8
4.312 kr.
EVSKL § 9b: nedslag.
Fastfrosset nedsættelsesbeløb
-6.123 kr.
Beregningsgrundlag inden
tilbageførsel efter § 10
-1.811 kr.
Beregningsgrundlaget
nulstilles inden tilbageførsel efter § 10
0
EVSKL § 10: reduktion i
nedslag 67-årig. 5% af indkomst over grundbeløb (336.493 kr. – 228.500
kr.)
5.400 kr.
Ejendomsværdiskat for 50%
af ejendommen
2.700 kr.
Skatteankenævnet har i deres
afgørelse henvist til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2. Denne henvisning
er ikke korrekt, da man fra og med indkomståret 2003 skal benytte
ejendomsværdiskattelovens § 9b. Den talmæssige opgørelse er korrekt opgjort.
Skatteankenævnets afgørelse
Et nedslag efter
ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, kan ikke overstige den opgjorte
ejendomsværdiskat
efter ejendomsværdiskattelovens §§ 5 til 8.
Det fremgår bl.a. af
ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, at nedsættelse højest kan ske til et
beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter § 5 til 8. Ligeledes
fremgår det af ligningsvejledningens afsnit B.8.6.5., at ”tillægsbeløbet
udelukkende reducerer nedslaget i ejendomsværdiskattelovens § 8
(pensionistnedslaget) og det kan ikke formindske ejendomsværdiskatten
beregnet
efter ejendomsværdiskattelovens § 9 eller 9a.”
Beregningssystemet reducerer
derfor det såkaldte fastfrosne beløb fra indkomståret 2002 (6.123,20 kr.) til
4.311,60 kr., hvorved ejendomsværdiskatten før reduktion af § 8 nedslaget er
lig 0 kr.
Reduktionen efter § 10 skal
efter afsnit B.8.6.5. i ligningsvejledningen først ske efter begræns-ningerne
i
ejendomsværdiskattelovens § 9.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har
nedlagt påstand om, at der ikke er hjemmel til at nulstille en negativ
ejendomsværdiskat, inden der foretages pensionistnedslag efter
ejendomsværdiskattelovens § 10.
Repræsentanten er dermed
uenig i den foretagne beregning af ejendomsværdiskatten.
Repræsentanten har bl.a.
gjort gældende, at skatteankenævnets nedslag på 6.123,20 kr. ikke er opgjort
på
grundlag af ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, som skatteankenævnet
anfører, men derimod efter ejendomsværdiskattelovens § 9b. Skatteankenævnets
citering af § 9, stk. 2, er herudover mangelfuld, hvorved indholdet af
bestemmelsen bliver et andet.
Nedslag opgjort efter
ejendomsværdiskattelovens § 9b erstatter med virkning fra 2003 nedslaget
efter
§ 9, stk. 2, for så vidt angår stigninger i ejendomsværdien, som er sket til
og
med 2002. Det gælder således, at § 9, stk. 2 fra og med 2003 ikke er
relevant,
medmindre ejendomsværdien på et senere tidspunkt falder til under
2002-niveau.
Nedslaget for maksimal
stigning har således alene hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 9b.
Repræsentanten er bl.a. af
denne grund uforstående over skatteankenævnets begrundelse for at stadfæste
skatteforvaltningens afgørelse, idet begrundelsen fejlagtigt er bygget op om
§
9, stk. 2 og ikke den korrekte bestemmelse i ejendomsværdiskattelovens § 9b.
Det fastfrosne
nedsættelsesbeløb fra 2002 efter § 9b, stk. 1 er af skatteforvaltningen
beregnet til 6.123,20 kr. Repræsentanten er enig i denne værdi. Efter §
9b-nedslaget på 6.123,20 kr. udgør beregningsgrundlaget -1.811 kr.
Efter repræsentantens
vurdering skal tilbageførsel efter ejendomsværdiskattelovens § 10 ske fra det
negative beløb. Man er således ikke enig i, at det negative beløb nulstilles
inden tilbageførsel af pensionistnedslag efter § 10, ligesom man ikke mener,
at
der er lovhjemmel til at kræve nulstilling af den endelige ejendomsværdiskat,
selv om der i praksis ikke kan ske udnyttelse af et negativt beløb.
Efter ToldSkats opfattelse
kan nulstilling ske som sidste led i beregningen, jf. ToldSkats vejledning om
personlige skatter, afsnit B.8.11, som refereret nedenfor.
”Den endelige
ejendomsværdiskat kan mindst være 0 kr. En eventuel negativ beregnet
ejendomsværdiskat
kan ikke modregnes i positiv ejendomsværdiskat for den skattepligtiges øvrige
skattepligtige ejendomme. Det følger af, at ejendomsskatten skal opgøres for
hver ejendom, og der er ikke hjemmel til modregning.
Sammenligningsgrundlaget,
jf. B.8.6.4.3, må ligeledes ikke være negativt ved beregning af
stigningsbegrænsningen, således at den helårlige ejendomsværdiskat kan stige
fra 0 kr. til 500 kr. (for pensionister mv.) eller 2.400 kr. (for ikke
pensionister mv.) før en eventuel nedsættelse efter EVSL §§ 9 og 9a kan
ske.”
I uddraget fremgår det
tydeligt, at det er den endelige ejendomsværdiskat, der mindst kan være 0
kr.,
og at beregningen kan blive negativ undervejs i beregningen. ToldSkat
erkender
således, at nedslagene efter ejendomsværdiskatten kan føre til en negativ
værdi
men finder i den anledning, at nulstilling først skal ske som sidste led i
beregningen, hvilket må være efter tilbageførsel efter
ejendomsværdiskattelovens
§ 10.
Konklusionen må herefter
være, at der ikke er adgang til at nulstille et negativt grundlag inden
tillæg
efter § 10, og tilbageførsel efter § 10 skal derfor ske fra den negative
værdi.
Ovenstående bekræftes af, at
der ved skatteankenævnets kendelse reelt tilbageføres mere end nedslaget
efter
§ 8, hvis beregningsgrundlaget nulstilles inden forhøjelse efter § 10. I
klagerens tilfælde tilbageføres reelt 7.191,25 kr., hvilket overstiger
nedslaget efter § 8, som udgør 5.511,60 kr.
På denne baggrund kan
ejendomsværdiskatten for klagerens andel opgøres til:
EVSKL §5: 10 promille af
1.377.900 kr.
13.779,00 kr.
EVSKL § 6: erhvervet før
2/7 1998. Nedslag 2 promille af 1.377.900 kr.
-2.755,80 kr.
EVSKL § 7: nedslag 4
promille af 1.377.900 kr., dog max 1.200 kr.
-1.200,00 kr.
EVSKL § 8: nedslag for
67-årig. 4 promille af 1.377.900 kr. max 6.000 kr. for helårsbolig
-5.511,60 kr.
EVSKL § 9b: nedslag.
Fastfrosset nedsættelse fra 2002
-6.123,20 kr.
EVSKL § 10: reduktion i
nedslag 67-årig. 5% af indkomst over grundbeløb (336.493 kr. – 228.500
kr.)
5.399,65 kr.
Ejendomsværdiskat for hele
ejendommen
3.588,05 kr.
Ejendomsværdigskat for 50%
af ejendommen
1.794,05 kr.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter bestemmelsen i
forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være
ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende
part medhold.
En begrundelse for en
afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke
afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24. I det omfang afgørelsen
efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige
angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf.
forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent
indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf.
forvaltningslovens § 24, stk. 2.
Skatteankenævnet har i deres
afgørelse henvist til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, hvor den
korrekte
henvisning er ejendomsværdiskattelovens § 9b. Den talmæssige opgørelse er dog
foretaget korrekt efter ejendomsværdiskattelovens § 9b.
Retten finder, at
skatteankenævnets afgørelse opfylder forvaltningslovens krav til begrundelse,
hvorved henvisningen til ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, ikke medfører
afgørelsens ugyldighed.
Ejendomsværdiskattelovens
§ 9b er indført i forbindelse med skattestoppet og har således til formål, at
sikre at skatter og afgifter ikke hæves. Der er ved bestemmelsen lagt et loft
over ejendomsværdiskatten. De nedslag og begrænsningsregler der findes i
ejendomsværdiskatteloven ændres ikke som følge af indførelsen af
ejendomsværdiskattelovens § 9b, jf. bemærkningerne til loven.
Det fremgår af
ejendomsværdiskattelovens § 10, sidste punkt, at reduktionen foretages efter
nedsættelse efter ejendomsværdiskattelovens § 9b.
Retten
finder, at der er hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 9b til at nulstille
en
negativ ejendomsværdiskat, da bestemmelsen alene lægger et loft over
ejendomsværdiskatten. Bestemmelsen fastsætter således kun en øvre grænse, men
kan reguleres såfremt beløbet bliver negativt. Retten har ved afgørelsen også
lagt vægt på, at såfremt der ikke skulle ske nedslag efter
ejendomsværdiskattelovens
§ 10, ville en negativ ejendomsværdiskat ikke kunne godkendes, hvorefter den
efter praksis vil blive ansat til 0 kr.
Landsskatteretten stadfæster
således skatteankenævnets afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fradrag for underskud af virksomhed – Forhøjelse af ejendomsværdiskat – [adresse1] – Forhøjelse af ejendomsværdiskat – [adresse2] Landsskatteretten · 16. juni 2020
- Beregningsgrundlaget for opkrævning af ejendomsværdiskat Landsskatteretten · 28. juni 2018
- Landsskatteretskendelse vedr. Beregning ejendomsværdiskat udstykning - tofamilieejendom Retsinformation · 30. marts 2007
- Om klageren har krav på at få sin skatteansættelse for 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og § 27, stk. 1 nr. 8 Landsskatteretten · 19. september 2017
- Fradrag for avishold – Fradrag for arbejdsværelse – Fradrag for gruppeliv Landsskatteretten · 12. december 2014
- Maskeret udlodning ved overdragelse af [adresse1] 4 fra selskab til hovedanpartshaver:: Maskeret udlodning ved… – Ejendomsværdiskat: [adresse1] 4 Landsskatteretten · 31. januar 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for ejendomsskatter ansættelse af ejendomsværdi Retsinformation · 19. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. Ejendomsværdiskat forskudt indkomstår - pensionistnedslag Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2003 vedr. afskrivningsgrundlag for en blandet benyttet bygning. Retsinformation · 16. februar 2004
- Landsskatteretskendelse af 12. september 2002 vedr. Landbrug sameje 2 ejendomme - lejeværdi Retsinformation · 12. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Beregning ejendomsværdiskat udstykning - tofamilieejendom Retsinformation · 30. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. begrænsningsreglerne i ejendomsværdiskatteloven Retsinformation · 19. april 2005