Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Beregning ejendomsværdiskat udstykning - tofamilieejendom

KEN nr 10215 af 26/07/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Beregning – ejendomsværdiskat –

udstykning - tofamilieejendom

Klagen vedrører

beregning af ejendomsværdiskat før og efter

udstykning fra tofamilieejendom, herunder om begrænsningsreglen i

ejendomsværdiskattelovens § 9a finder anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat 2000

Vedrørende ejendommene

matr. xx og yy

Af skatteankenævnet ansat

til

2.873 kr.

Landsskatteretten nedsætter

ejendomsværdiskat til

0 kr.

Ejendomsværdiskat 2001

Vedrørende ejendommen matr.

yy

Af skatteankenævnet ansat

til

6.690 kr.

Landsskatteretten

stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ejendomsværdiskat 2002

Vedrørende ejendommen matr.

yy

Af skatteankenævnet ansat

til

Læs alt

7.308 kr.

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har ved betinget

skøde underskrevet af sælger den 19. november 1999, i lige sameje med sin

medejer, erhvervet en ideel andel af ejendommen matr. nr. xx. Ejendommen er

beliggende B. Den ideelle andel er beskrevet som parcel nr. 2, beliggende C.

Skødet er bl.a. betinget af endelig udstykning af parcel nr. 2. Parcel nr. 2

er

ved approbationsdato den 25. januar 2000 udstykket fra ejendommen, som

matrikel

yy. Anmodning om approbation er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen den

27.

december 1999. Ejendommen matr. yy’s ejendomsværdi den 1. januar 2001 er

1.600.000 kr., ejendomsværdien den 1. januar 2002 er 1.750.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Indkomståret 2000

Når der er foretaget en

ejerboligværdifordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. pkt. er der

hjemmel i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1 nr. 2 til at opkræve

ejendomsværdiskat. I 2000 er ejendomsvurderingen vedrørende B netop fordelt

på

to beboelseslejligheder, hvoraf 660.500 kr. er henført til klagerens

lejlighed.

Der skal herefter svares ejendomsværdiskat efter reglerne i

ejendomsværdiskattelovens

§§ 1-5, med nedslag for erhvervsmæssig andel, jf. § 11, stk.2.

Ejendomsværdiskatten beregnes

således:

10 promille af

beregningsgrundlaget på 660.500 kr.

6.605 kr.

Nedslag for erhvervsmæssig

andel med 13%

-

859 kr.

I alt 100 %

5.746 kr.

Heraf udgør klagers andel

50%

2.873 kr.

Indkomstårene 2001 og 2002

Skatteankenævnet er af den

opfattelse, at C på erhvervelsestidspunktet er en del af ejendommen B. C er

udstykket fra B. Da udstykningen foretages i 2000, er det først i forbindelse

med 2001-vurderingen at der foretages en selvstændig vurdering af C. Den

foretagne udstykning, hvorefter ejendommen C får et selvstændigt

ejendomsnummer, og således ikke længere er vurderet som en del af ejendommen

B,

skal sidestilles med et ejerskifte, uanset at det fortsat er klageren der

bebor

ejendommen C. Den stigning der sker i ejendomsvurderingen fra 2000 til 2001

på

grund af udstykningen er herefter ikke omfattet af begrænsningsreglen i

ejendomsværdiskattelovens § 9a.

Ejendomsværdiskatten beregnes

således:

Indkomståret 2001

10 promille af

beregningsgrundlaget 1.600.000 kr.

16.000 kr.

Nedslag for erhvervsmæssig

andel med 13

%

2.080 kr.

I alt 100

%

13.920 kr.

Heraf udgør klagers andel

50 %

6.960 kr.

Indkomståret 2002

10 promille af

beregningsgrundlaget 1.680.000 kr.

16.800 kr.

Nedslag for erhvervsmæssig

andel med 13 %

2.184 kr.

I alt 100 %

14.616 kr.

Heraf udgør klagers andel

50 %

7.308 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat på

stand om at klagerens ejendomsværdiskat nedsættes til det selvangivne, som

for

indkomstårene 2000, 2001 og 2002 er henholdsvis 2.873 kr., 3.448 kr. og 4.137

kr.

Til støtte for den fremsatte

påstand har repræsentanten anført, at klageren er omfattet af

begrænsningsreglen

i ejendomsværdiskattelovens § 9a stk. 2, om stigning på maksimalt 2.400 kr./

20

%. Klageren har erhvervet 50 % af ejendommen den 1. november 1999, og der har

ikke efter denne dato fundet et ejerskifte sted.

Skattemyndighederne har ikke hjemmel til at

ændre den retlige overtagelsesdag, som er den 1. november 1999. Klageren har

ikke efter den 1. november 1999 været medejere af B. Klageren har ikke

foretaget

større ombygning af ejendommen, hvorfor ejendomsværdiskattelovens § 9 stk. 6,

ikke finder anvendelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En ejer skal betale

ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom, jf.

ejendomsværdiskattelovens

§ 1. Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter

ejendomsværdiskatteloven ejendomme med en lejlighed og to-familieejendomme.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat for indkomståret 2000 og 2001 er

den

ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i

indkomståret, jf. § 4, stk. 2. For indkomståret 2002 er beregningsgrundlaget

den laveste af ejendomsværdierne pr. 1. oktober i indkomståret, værdien pr.

1.

januar 2001 med tillæg af 5 % eller værdien pr. 1. januar 2002, jf.

ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 1. Efter ejendomsværdiskattelovens § 9a,

stk. 2, begrænses stigninger i ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7,

således at forhøjelsen altid kan udgøre 2.400 kr. eller en stigning på 20 %.

Stigningsbegrænsningen bortfalder bl.a. ved ejerskifte og ombygning, jf. §

9a,

stk. 3 og stk. 4, jf. § 9, stk. 6.

Landsskatteretten lægger til

grund, at klageren fra 19. november 1999 har været ejer af en ideel andel af

ejendommen matr. xx. Efter dagældende praksis må ejendommen anses for

udstykket

på datoen for indsendelse af anmodning om udstykning til Kort- og

Matrikelstyrelsen, jf. SKM2001.218.TSS. Ved indsendelse om approbation til

kort

og matrikelstyrelsen den 27. december 1999 er ejendommen matr. yy derfor

endelig

udstykket fra ejendommen matr. xx. Klageren skal derfor ikke svare

ejendomsværdiskat af ejendommen xx i indkomståret 2000. Den 27. december 1999

udskilles en ny ejendom fra matr. xx. Den nye ejendom har matr. yy.

Ejendommen

matr. yy er ikke vurderet pr. 1. januar 2000, der er således intet

beregningsgrundlag, at beregne ejendomsværdiskat af for indkomståret 2000.

Ejendomsværdiskat for 2000 for denne ejendom er således 0 kr.

Stigningsbegrænsningsreglen i ejendomsværdiskattelovens § 9a, beregnet ud fra

vurderingen i indkomståret 2001, finder herefter først anvendelse fra og med

indkomståret 2002, da det første år ejendommen matr. yy er vurderet er

indkomståret 2001.

Endelig bemærkes at

Landsskatteretten ikke har taget stilling til nedslag efter

ejendomsværdiskattelovens

§ 11, stk. 2 for erhvervsmæssig virksomhed i ejendommen.

Klageren skal således ikke

svare ejendomsværdiskat af ejendommene matr. xx og yy i indkomståret 2000.

For

indkomstårene 2001 og 2002 stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets

afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter