Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven)1)

Ikke gældende siden 30. august 2007 LBK nr 764 af 11/09/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 519 afgørelser

Landsskatteretten 438, Retsinformation 78, Domsdatabasen 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat

(Ejendomsværdiskatteloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, med

de

ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000,

§ 6

i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 1 i lov nr. 290 af 15. maj 2002 og

§ 4 i lov nr. 292 af 15. maj 2002.

§ 1.

2)

Af

boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4 betaler ejeren kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat) efter denne lov i stedet

for

skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,

litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet

af denne lov.

Stk. 2.

Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Hvis en

ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom

eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter

denne lov, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af

ejendommen.

§ 2.

2)

Læs alt

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i

§ 4 beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens

§ 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland. Er en sådan person efter en indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne

eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom

beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er

undtaget fra ejendomsværdiskatten.

§ 3.

2)

Ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget

efter

§ 4 a, stk. 1-6,

ganget

med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb

efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b

og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og

12.

§ 4.

2)

Ejendomsværdiskatten omfatter:

1)

Ejendomme, som kun

indeholder én selvstændig lejlighed.

2)

Tofamilieshuse, for

hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, 1.

pkt.,

fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.

3)

Stuehuse til

landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke

ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33,

stk. 4,

fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.

4)

Skovbrugsejendomme,

for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 1.

pkt., fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og

på

den øvrige ejendom.

5)

Ejendomme, som

indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang

benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens

§ 33, stk. 5, 1. pkt., fordeles på den del, der tjener til bolig

for

ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.

6)

En lejlighed, som en

eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6

beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere

ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren senest 2 måneder efter

erhvervelsen

af ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Det

er endvidere en betingelse, at ejeren i forbindelse med indgivelsen af

selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede lejlighed være

omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende

indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet

i

indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet

ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens

§ 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

7)

Lejligheder beboet af

en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder,

hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er

dog

en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en

standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet

ved

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget

en

vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anvendelse

for

det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en

lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke

længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.

8)

Lejligheder i

ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to

beboelseslejligheder,

og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab,

et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt

skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en

beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i

indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter

ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,

herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A.

9)

Ejendomme over 5.000

m2, der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke

ejendomsværdien

efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der

tjener

til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.

10)

Ejendomme, der er

samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter

vurderingslovens § 33, stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig

til

ejerboligen, og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

11)

Ejendomme af den i nr.

1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.

§ 4 a.

3)

Som

beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af

§ 4,

nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1)

Den ejendomsværdi,

der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2)

Den ejendomsværdi,

der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5

pct.

3)

Den ejendomsværdi,

der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Stk. 2.

4)

For ejendomme som nævnt i

stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og

hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før

indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i indkomståret,

anvendes

ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. oktober i

indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes

som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før

indkomståret, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, betales ikke

ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset stk. 1,

nr.

1.

Stk. 3.

3)

For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller

tilbygning, nybygning m.v., og hvor vurderingsmyndighederne har foretaget

ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse

ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i

stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 4.

3)

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2, medregnes kun

den

del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen

af

beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del af

ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del

af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag

for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der

er

ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.

Stk. 5.

5)

Som

beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, anvendes

handelsværdien pr. 1. januar 2001. Hvis handelsværdien pr. 1. januar i

indkomståret er lavere, anvendes denne dog i stedet. Stk. 4 om fordeling

af ejendomsværdi finder tilsvarende anvendelse ved fordelingen af

handelsværdien. Stk. 9 om forskudt indkomstår finder tilsvarende

anvendelse på udenlandske ejendomme.

Stk. 6.

5)

Hvis der foretages om-, til- eller

nybygning på ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001,

anvendes i stk. 5, 1. pkt., handelsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg

af prisen på ombygningen, tilbygningen eller nybygningen.

Stk. 7.

5)

Hvis den skattepligtige har erhvervet en

ejendom omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001, anvendes i

stk. 5, 1. pkt., handelsværdien på købstidspunktet som

beregningsgrundlag.

Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

5)

Skattepligtige

skal ved indsendelse af selvangivelse for ejendomme omfattet af stk. 5-7

oplyse handelsværdien pr. 1. januar i det løbende indkomstår. Ved indgivelse

af

selvangivelse i det år, hvor ejendommen er ombygget, tilbygget eller

nybygget,

skal tillige oplyses prisen på om-, til-, eller nybygningen. Ved indgivelse

af

selvangivelse i det år, hvor ejendommen er erhvervet, skal tillige oplyses

ejendommens handelsværdi.

Stk. 9.

6)

Anvender

den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt

indkomstår),

er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. oktober i det kalenderår, som

det

forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr.

1.

oktober i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejendomsværdi, der er ansat

pr. 1. oktober i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som

ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før indkomståret. Det er endvidere

handelsværdien pr. 1. januar i det kalenderår, som indkomståret træder i

stedet

for, der bruges som handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret, jf.

stk. 5-8.

§ 5.

5)

Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille

af den del af det efter § 4 a, stk. 1-8, opgjorte

beregningsgrundlag,

der ikke overstiger 3.040.000 kr.

og

30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.

§ 6.

5)

Har den skattepligtige erhvervet

ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat

med et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter § 4

a,

stk. 1-7. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. Nedslaget bortfalder dog

ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Stk. 2.

Nedslag

efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke

opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom,

der

har tilhørt den anden ægtefælle.

§ 7.

5)

7)

Har den

skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i

§ 4, nr. 1, 3-5, 9 og 10, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat

endvidere med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter

§ 4 a, stk. 1-7.

Ejendomsværdiskatten

for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2,

nedsættes med 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4 a for hele

ejendommen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ejendomme

som

nævnt i § 4, nr. 11.

For

ejendomme af den art, der er nævnt i § 4, nr. 2, som er beliggende i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland, nedsættes ejendomsværdiskatten dog

med

4 promille af handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Nedslaget kan

maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke

til

ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens

§ 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte

mellem ægtefæller. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 8.

5)

Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden

udgangen

af indkomståret er fyldt 65 år, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med

et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter

§ 4 a,

stk. 1-7.

Nedslaget kan højst

udgøre 6.000 kr. pr. bolig. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der

efter tilladelse anvendes som helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre

2.000

kr. pr. fritidsbolig. Nedslaget gives kun til personer hjemmehørende her i

landet,

herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2.

Nedslaget

efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke

opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles

død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en

betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den

efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i

nedslaget med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår

efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 3.

For

skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, nedsættes

ejendomsværdiskatten efter stk. 1 først fra og med det indkomstår, hvor

den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år,

medmindre

ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i

indkomståret.

§ 9.

2)

Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b,

begrænses efter reglerne i

stk. 2-6, for skattepligtige,

1)

der inden udgangen af

indkomståret er fyldt 65 år,

2)

8)

der

inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension

eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af

lov

om social pension og andre love (Førtidspensionsreform)

modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager

invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,

3)

der ved indkomstårets

udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

4)

der ved indkomstårets

udgang modtager fleksydelse, jf. lov om fleksydelse, eller

5)

hvis ægtefælle

opfylder betingelserne i nr. 1, 2, 3 eller 4 og ægtefællerne er samlevende

ved

indkomstårets udløb.

Stk. 2.

2)

Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til

ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter

stk. 1

eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår

for samme ejendom, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6.

Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten

beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a,

stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med

20

pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendomsværdiskatten første

gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det

forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8.

Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. Nedsættelsen

bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem

ægtefæller.

Stk. 3.

Nedsættelse

efter stk. 2 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke

opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles

død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en

betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den

efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i

nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår

efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 4.

Stk. 2

og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar i året forud

for

indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse

for

ejeren.

Stk. 5.

Stk. 2

og 3 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er

frigjort for lejemål.

Stk. 6.

9)

Stk. 2

og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er

foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter vurderingslovens

§ 5, stk. 3, pr. 1. januar i indkomståret overstiger

forskelsværdien

pr. 1. januar i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan

opgøres

en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for

forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 4 a,

stk. 9,

for skattepligtige, der

anvender et forskudt indkomstår.

Stk. 7.

For

skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, begrænses

ejendomsværdiskatten efter stk. 2-6 først fra og med det indkomstår,

hvor

den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år,

medmindre

den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli

1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.

§ 9 a.

2)

Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b,

begrænses efter reglerne i stk. 2-4 for skattepligtige, der

ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.

Stk. 2.

2)

Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til

ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter

stk. 1

og § 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes

ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3 og 4.

Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten

beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b

for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af

nedsættelsen

sker uden hensyn til §§ 11 og 12. Såfremt den skattepligtige i det

forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør

sammenligningsgrundlaget

ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset

efter

§ 9, stk. 1.

Stk. 3.

Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte

mellem ægtefæller.

Stk. 4.

Ved

anvendelsen af stk. 1 finder § 9, stk. 4-6, tilsvarende

anvendelse.

§ 9 b.

2)

Det beløb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-8

overstiger ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-9 for samme år,

opgøres. Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende

ejendom fra og med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for

skattepligtige,

der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår,

medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9

eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a,

stk. 3.

Stk. 2.

Det beløb,

hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-7 overstiger

ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og 9 a for samme år, opgøres.

Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra

og

med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der

erhverver

ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre

erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a,

jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.

Stk. 3.

Nedsættelsen

af ejendomsværdiskatten efter stk. 1 og 2 træder i stedet for

nedsættelser

af ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2003 efter § 9,

stk. 2, og § 9 a, stk. 2, som følge af stigninger i

ejendomsværdierne til og med 2002-vurderingen.

§ 10.

10)

Nedslaget efter § 8 reduceres med 5

procent af et beregningsgrundlag, som

opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af

vederlag omfattet af ligninglovens § 28 B,

stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst

bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er

den

skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af

indkomståret,

reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som

den

del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af

ægtefællernes samlede vederlag

omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens

§ 28

B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv

aktieindkomst

bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr.

Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.

§ 11.

2)

Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter

§§ 5-10.

Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes

husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat

forholdsmæssigt,

jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for

at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra

overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder

indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller

udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den

skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis

sælgers

udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog

i

stedet for overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ikke flytning i

forbindelse

med erhvervelse og afståelse af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette

stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver

kalendermåned.

Stk. 2.

2)

Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der

ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den

øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes

ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den

erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Ved hel eller

delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende

ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5.

pkt.,

eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse,

medfører

udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af

boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med

den

til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.

§ 12.

Udenlandske skatter, som efter sin art svarer til ejendomsværdiskatten, og

som

er betalt til en fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne af en dér

beliggende fast ejendom, kan fradrages i ejendomsværdiskatten.

Fradragsbeløbet

kan ikke overstige den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat.

§ 13.

2)

Ejer den skattepligtige ejendommen i sameje med andre, betales kun

ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den

skattepligtiges

andel af ejendommen. For ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, betales dog

ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens

lejlighed. Bestemmelserne i §§ 6-10 finder kun anvendelse for ejere, der

opfylder betingelserne i disse bestemmelser.

§ 14.

2)

De i § 10 nævnte grundbeløb

på (i 1987-niveau) 95.550 kr. henholdsvis 147.000 kr. reguleres årligt efter

personskattelovens § 20.

§ 15.

Reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning,

procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse af indkomstskat som

fastsat

i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår

ejendomsværdiskat efter denne lov. Bestemmelserne i kildeskattelovens

§ 24

A, 1. og 2. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Afgår en

person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som

forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori

dødsfaldet har fundet sted. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har

fundet

sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af

dødsboskiftelovens § 18. Er der ikke sket betaling af foreløbig

ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i

dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For

krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der ligger forud

for

det indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder

reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87,

stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

§ 16.

Ejendomsværdiskatten tilfalder kommune og amtskommune i forholdet 2/3

henholdsvis 1/3. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat

og lov om amtskommunal indkomstskat ejendomsværdiskatten til den enkelte

kommune og amtskommune, som ejendomsværdiskatten skal tilfalde. I tilfælde

omfattet af § 15, stk. 2, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende

anvendelse.

§ 17.

2)

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra og med indkomståret 2000.

§ 18.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 11. september

2002

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001

og

2001-2002. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

tidligere ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have

betydning.

2)

Bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 2, § 3, § 4, § 9, stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 1

og

2, § 11, § 13, § 14 og § 17, i den her anførte affattelse, samt indsættelsen

af

§ 9 b har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr.

290

af 15. maj 2002 og § 8, stk. 9, i lov nr. 271 af 8. maj 2002. For så vidt

angår

ændringen i § 9, stk. 1, nr. 2, kan der henvises til note 8.

3)

Bestemmelserne i § 4 a, stk. 1, 3 og 4, har i den her anførte affattelse

virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15.

maj 2002, idet ændringen i § 4 a, stk. 1, nr. 1 fra »1. januar i

indkomståret«

til »1. oktober i indkomståret« og ændringen i § 4 a, stk. 3, fra »anvendes

disse ansættelser fra og med det år« til »anvendes disse ansættelser fra og

med

året efter det år«, dog først har virkning fra og med indkomståret 2003, jf.

§

11, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002.

4)

Bestemmelsen i § 4 a, stk. 2, er trådt i kraft den 17. maj 2002, men har

først

virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.

292

af 15. maj 2002. Er der på en ejendom, der er omfattet af

ejendomsværdiskatteloven foretaget en ny-, om- eller tilbygning m.v., der

ikke

er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, men af

ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003, bruges ejendomsvurderingen pr. 1.

januar 2002 ved opgørelsen af grundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4

a,

stk. 1, nr. 1, for indkomståret 2003, jf. § 11, stk. 4, 3. pkt. i lov nr. 292

af 15. maj 2002. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke

vurderes

som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret

2003, jf. 11, stk. 4, sidste pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002.

5)

Bestemmelserne i § 4 a, stk. 5-8, § 5, § 6, § 7, 1. pkt. og § 8 har i den her

anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i

lov nr. 290 af 15. maj 2002, idet ændringen i § 4 a, stk. 5-8 til andre

stykker

i § 4 a, den ændrede henvisning i § 5 fra »§ 4 a, stk. 1-7« til »§ 4 a, stk.

1-8«, og den ændrede henvisning i § 6, § 7, 1. pkt. og § 8 fra »§ 4 a, stk.

1-6« til »§ 4 a, stk. 1-7« – ændringer der alle skyldes, at § 4 a, stk.

2,

først har virkning fra og med indkomståret 2004 (se note 4) – dog først

har

virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.

292

af 15. maj 2002.

6)

Bestemmelsen

i § 4 a, stk. 9, har i den

her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11, stk.

4,

2. pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002. For indkomståret 2002 og 2003 har

stk.

9 følgende ordlyd: »Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den ejendomsværdi, der er ansat

pr.

1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for,

der finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 1-7.«. Henvisningen til stk.

1-7 svarer til lovbekendtgørelsens § 4 a, stk. 1 og 3-8, da § 4 a, stk. 2,

først har virkning fra og med indkomståret 2004 (se note 4).

7)

Bestemmelserne i § 7, 2., 3. og 4. pkt. har i den her anførte affattelse

virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15.

maj 2002.

8)

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 2, har i den her anførte affattelse virkning

fra og med 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 271 af 8. maj 2002.

9)

Bestemmelsen i § 9, stk. 6, har i den her anførte affattelse virkning fra og

med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002, idet

den

ændrede henvisning fra »§ 4 a, stk. 8« til »§ 4 a, stk. 9« – en ændring

der

skyldes, at § 4 a, stk. 2, først har virkning fra og med indkomståret 2004

(se

note 4) – dog først har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11,

stk.

4, 2. pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002.

10)

Bestemmelsen i § 10 har i den her anførte affattelse virkning fra og med

indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002, idet

indsættelsen i § 10, 1. pkt. af »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A

omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«, og indsættelsen i § 10, 2.

pkt.

af »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet

efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«, dog har virkning for aktier og

tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for

køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere, jf.

§

15, stk. 5, i lov nr. 1286 af 20. december 2000.

Lignende dokumenter