Bekendtgørelse af lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 519 afgørelser
Landsskatteretten 438, Retsinformation 78, Domsdatabasen 3
- § 4 200
- § 4 a 179
- § 1 146
- § 11 108
- § 2 60
- § 4 b 46
- § 5 25
- § 13 14
- § 12 11
- § 10 10
- § 8 8
- § 7 7
- § 9 a 5
- § 3 5
- § 9 4
De nyeste afgørelser
- Sag om hvorvidt Vurderingsstyrelsen er erstatningsansvarlig overfor købere af projektsalgsejendomme, hvor grundværdien for ejendommene i sidste ende blev vurderet væsentligt højere end da ejendommene blev udbudt til salg Domsdatabasen · 21. oktober 2026
- Om det er i strid med EU-retten, at Skattestyrelsen har beregnet gaveafgiften til 170.739 kr. efter boafgiftslovens regler uden at tage hensyn til… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Overdragelse ideel andel ejendom til K/S, årlig brugsafgift ej fradragsberettiget renteudgift, forholdsmæssig ejendomsværdiskat Retsinformation · 29. juli 2026
- Ekstraordinær ansættelse? – Skattepligtigt resultat af udenlandsk udlejningsvirksomhed m.fl. Landsskatteretten · 27. marts 2026
- Ekstraordinær ansættelse? – Skattepligtigt resultat af udlejning af udenlandsk ejendom i Holland m.fl. Landsskatteretten · 27. marts 2026
- Værdiansættelse – landbrugsjord – ændret anvendelse Retsinformation · 15. oktober 2025
- Telefon, internet og iCloud – Arbejdsværelse i hjemmet Landsskatteretten · 1. september 2025
- Ikke-egenproducerede kryptokunstværker anset som omsætningsaktiver Retsinformation · 16. august 2025
- Vederlagsfri benyttelse af stuehus Retsinformation · 15. juli 2025
- Resultat af virksomhed – Nettolejeindtægt Landsskatteretten · 25. april 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat
(Ejendomsværdiskatteloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, med
de
ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000,
§ 6
i lov nr. 271 af 8. maj 2002, § 1 i lov nr. 290 af 15. maj 2002 og
§ 4 i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
§ 1.
2)
Af
boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4 betaler ejeren kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskat) efter denne lov i stedet
for
skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4,
litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet
af denne lov.
Stk. 2.
Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis en
ægtefælle, arving eller legatar under skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom
eller benytter en fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter
denne lov, stilles ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af
ejendommen.
§ 2.
2)
Læs alt
Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i
§ 4 beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens
§ 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland. Er en sådan person efter en indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom
beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er
undtaget fra ejendomsværdiskatten.
§ 3.
2)
Ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget
efter
§ 4 a, stk. 1-6,
ganget
med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb
efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b
og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og
12.
§ 4.
2)
Ejendomsværdiskatten omfatter:
1)
Ejendomme, som kun
indeholder én selvstændig lejlighed.
2)
Tofamilieshuse, for
hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, 1.
pkt.,
fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.
3)
Stuehuse til
landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke
ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33,
stk. 4,
fordeles på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.
4)
Skovbrugsejendomme,
for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 1.
pkt., fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og
på
den øvrige ejendom.
5)
Ejendomme, som
indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang
benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens
§ 33, stk. 5, 1. pkt., fordeles på den del, der tjener til bolig
for
ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.
6)
En lejlighed, som en
eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6
beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere
ejere. Det er dog en betingelse, at ejeren senest 2 måneder efter
erhvervelsen
af ejendommen anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A. Det
er endvidere en betingelse, at ejeren i forbindelse med indgivelsen af
selvangivelsen for dette indkomstår vælger at lade den beboede lejlighed være
omfattet af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende
indkomstår som senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet
i
indkomståret 1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet
ejendommen overgå til standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens
§ 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
7)
Lejligheder beboet af
en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder,
hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er
dog
en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet
ved
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget
en
vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anvendelse
for
det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en
lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke
længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.
8)
Lejligheder i
ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to
beboelseslejligheder,
og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab,
et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt
skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en
beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i
indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter
ligningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997,
herunder at der er foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A.
9)
Ejendomme over 5.000
m2, der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke
ejendomsværdien
efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der
tjener
til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.
10)
Ejendomme, der er
samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens § 33, stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig
til
ejerboligen, og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
11)
Ejendomme af den i nr.
1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
§ 4 a.
3)
Som
beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af
§ 4,
nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:
1)
Den ejendomsværdi,
der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.
2)
Den ejendomsværdi,
der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5
pct.
3)
Den ejendomsværdi,
der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Stk. 2.
4)
For ejendomme som nævnt i
stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og
hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før
indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i indkomståret,
anvendes
ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. oktober i
indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes
som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før
indkomståret, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, betales ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset stk. 1,
nr.
1.
Stk. 3.
3)
For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller
tilbygning, nybygning m.v., og hvor vurderingsmyndighederne har foretaget
ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse
ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i
stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
3)
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2, medregnes kun
den
del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen
af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del af
ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del
af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag
for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der
er
ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.
Stk. 5.
5)
Som
beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, anvendes
handelsværdien pr. 1. januar 2001. Hvis handelsværdien pr. 1. januar i
indkomståret er lavere, anvendes denne dog i stedet. Stk. 4 om fordeling
af ejendomsværdi finder tilsvarende anvendelse ved fordelingen af
handelsværdien. Stk. 9 om forskudt indkomstår finder tilsvarende
anvendelse på udenlandske ejendomme.
Stk. 6.
5)
Hvis der foretages om-, til- eller
nybygning på ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001,
anvendes i stk. 5, 1. pkt., handelsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg
af prisen på ombygningen, tilbygningen eller nybygningen.
Stk. 7.
5)
Hvis den skattepligtige har erhvervet en
ejendom omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001, anvendes i
stk. 5, 1. pkt., handelsværdien på købstidspunktet som
beregningsgrundlag.
Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
5)
Skattepligtige
skal ved indsendelse af selvangivelse for ejendomme omfattet af stk. 5-7
oplyse handelsværdien pr. 1. januar i det løbende indkomstår. Ved indgivelse
af
selvangivelse i det år, hvor ejendommen er ombygget, tilbygget eller
nybygget,
skal tillige oplyses prisen på om-, til-, eller nybygningen. Ved indgivelse
af
selvangivelse i det år, hvor ejendommen er erhvervet, skal tillige oplyses
ejendommens handelsværdi.
Stk. 9.
6)
Anvender
den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår),
er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. oktober i det kalenderår, som
det
forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr.
1.
oktober i indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejendomsværdi, der er ansat
pr. 1. oktober i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som
ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før indkomståret. Det er endvidere
handelsværdien pr. 1. januar i det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet
for, der bruges som handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret, jf.
stk. 5-8.
§ 5.
5)
Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille
af den del af det efter § 4 a, stk. 1-8, opgjorte
beregningsgrundlag,
der ikke overstiger 3.040.000 kr.
og
30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.
§ 6.
5)
Har den skattepligtige erhvervet
ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat
med et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter § 4
a,
stk. 1-7. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. Nedslaget bortfalder dog
ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Stk. 2.
Nedslag
efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke
opfylder betingelserne for nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom,
der
har tilhørt den anden ægtefælle.
§ 7.
5)
7)
Har den
skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i
§ 4, nr. 1, 3-5, 9 og 10, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat
endvidere med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter
§ 4 a, stk. 1-7.
Ejendomsværdiskatten
for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2,
nedsættes med 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4 a for hele
ejendommen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ejendomme
som
nævnt i § 4, nr. 11.
For
ejendomme af den art, der er nævnt i § 4, nr. 2, som er beliggende i
udlandet, på Færøerne eller i Grønland, nedsættes ejendomsværdiskatten dog
med
4 promille af handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Nedslaget kan
maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke
til
ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens
§ 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte
mellem ægtefæller. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 8.
5)
Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden
udgangen
af indkomståret er fyldt 65 år, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med
et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter
§ 4 a,
stk. 1-7.
Nedslaget kan højst
udgøre 6.000 kr. pr. bolig. For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der
efter tilladelse anvendes som helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre
2.000
kr. pr. fritidsbolig. Nedslaget gives kun til personer hjemmehørende her i
landet,
herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 2.
Nedslaget
efter stk. 1 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke
opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles
død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en
betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den
efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i
nedslaget med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår
efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 3.
For
skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, nedsættes
ejendomsværdiskatten efter stk. 1 først fra og med det indkomstår, hvor
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år,
medmindre
ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i
indkomståret.
§ 9.
2)
Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b,
begrænses efter reglerne i
stk. 2-6, for skattepligtige,
1)
der inden udgangen af
indkomståret er fyldt 65 år,
2)
8)
der
inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension
eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af
lov
om social pension og andre love (Førtidspensionsreform)
modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,
3)
der ved indkomstårets
udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
4)
der ved indkomstårets
udgang modtager fleksydelse, jf. lov om fleksydelse, eller
5)
hvis ægtefælle
opfylder betingelserne i nr. 1, 2, 3 eller 4 og ægtefællerne er samlevende
ved
indkomstårets udløb.
Stk. 2.
2)
Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til
ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter
stk. 1
eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår
for samme ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6.
Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten
beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a,
stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med
20
pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendomsværdiskatten første
gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det
forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8.
Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. Nedsættelsen
bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller.
Stk. 3.
Nedsættelse
efter stk. 2 gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke
opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles
død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en
betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den
efterlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i
nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår
efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 4.
Stk. 2
og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar i året forud
for
indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse
for
ejeren.
Stk. 5.
Stk. 2
og 3 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er
frigjort for lejemål.
Stk. 6.
9)
Stk. 2
og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er
foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter vurderingslovens
§ 5, stk. 3, pr. 1. januar i indkomståret overstiger
forskelsværdien
pr. 1. januar i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan
opgøres
en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for
forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 4 a,
stk. 9,
for skattepligtige, der
anvender et forskudt indkomstår.
Stk. 7.
For
skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, begrænses
ejendomsværdiskatten efter stk. 2-6 først fra og med det indkomstår,
hvor
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år,
medmindre
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli
1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.
§ 9 a.
2)
Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b,
begrænses efter reglerne i stk. 2-4 for skattepligtige, der
ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.
Stk. 2.
2)
Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til
ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter
stk. 1
og § 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3 og 4.
Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten
beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b
for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af
nedsættelsen
sker uden hensyn til §§ 11 og 12. Såfremt den skattepligtige i det
forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør
sammenligningsgrundlaget
ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset
efter
§ 9, stk. 1.
Stk. 3.
Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte
mellem ægtefæller.
Stk. 4.
Ved
anvendelsen af stk. 1 finder § 9, stk. 4-6, tilsvarende
anvendelse.
§ 9 b.
2)
Det beløb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-8
overstiger ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-9 for samme år,
opgøres. Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende
ejendom fra og med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for
skattepligtige,
der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår,
medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9
eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a,
stk. 3.
Stk. 2.
Det beløb,
hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-7 overstiger
ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og 9 a for samme år, opgøres.
Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra
og
med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der
erhverver
ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre
erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a,
jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.
Stk. 3.
Nedsættelsen
af ejendomsværdiskatten efter stk. 1 og 2 træder i stedet for
nedsættelser
af ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2003 efter § 9,
stk. 2, og § 9 a, stk. 2, som følge af stigninger i
ejendomsværdierne til og med 2002-vurderingen.
§ 10.
10)
Nedslaget efter § 8 reduceres med 5
procent af et beregningsgrundlag, som
opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af
vederlag omfattet af ligninglovens § 28 B,
stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst
bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er
den
skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af
indkomståret,
reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som
den
del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af
ægtefællernes samlede vederlag
omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens
§ 28
B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv
aktieindkomst
bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr.
Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.
§ 11.
2)
Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter
§§ 5-10.
Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes
husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat
forholdsmæssigt,
jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for
at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra
overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder
indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller
udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den
skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis
sælgers
udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog
i
stedet for overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ikke flytning i
forbindelse
med erhvervelse og afståelse af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette
stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver
kalendermåned.
Stk. 2.
2)
Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der
ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den
øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes
ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den
erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Ved hel eller
delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende
ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5.
pkt.,
eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse,
medfører
udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af
boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med
den
til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.
§ 12.
Udenlandske skatter, som efter sin art svarer til ejendomsværdiskatten, og
som
er betalt til en fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne af en dér
beliggende fast ejendom, kan fradrages i ejendomsværdiskatten.
Fradragsbeløbet
kan ikke overstige den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat.
§ 13.
2)
Ejer den skattepligtige ejendommen i sameje med andre, betales kun
ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den
skattepligtiges
andel af ejendommen. For ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, betales dog
ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens
lejlighed. Bestemmelserne i §§ 6-10 finder kun anvendelse for ejere, der
opfylder betingelserne i disse bestemmelser.
§ 14.
2)
De i § 10 nævnte grundbeløb
på (i 1987-niveau) 95.550 kr. henholdsvis 147.000 kr. reguleres årligt efter
personskattelovens § 20.
§ 15.
Reglerne om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning,
procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse af indkomstskat som
fastsat
i kildeskatteloven finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår
ejendomsværdiskat efter denne lov. Bestemmelserne i kildeskattelovens
§ 24
A, 1. og 2. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Afgår en
person ved døden, anses foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som
forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori
dødsfaldet har fundet sted. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har
fundet
sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af
dødsboskiftelovens § 18. Er der ikke sket betaling af foreløbig
ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i
dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For
krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der ligger forud
for
det indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder
reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87,
stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.
§ 16.
Ejendomsværdiskatten tilfalder kommune og amtskommune i forholdet 2/3
henholdsvis 1/3. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal
indkomstskat
og lov om amtskommunal indkomstskat ejendomsværdiskatten til den enkelte
kommune og amtskommune, som ejendomsværdiskatten skal tilfalde. I tilfælde
omfattet af § 15, stk. 2, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende
anvendelse.
§ 17.
2)
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra og med indkomståret 2000.
§ 18.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 11. september
2002
Svend Erik Hovmand
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001
og
2001-2002. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
tidligere ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have
betydning.
2)
Bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 2, § 3, § 4, § 9, stk. 1 og 2, § 9 a, stk. 1
og
2, § 11, § 13, § 14 og § 17, i den her anførte affattelse, samt indsættelsen
af
§ 9 b har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr.
290
af 15. maj 2002 og § 8, stk. 9, i lov nr. 271 af 8. maj 2002. For så vidt
angår
ændringen i § 9, stk. 1, nr. 2, kan der henvises til note 8.
3)
Bestemmelserne i § 4 a, stk. 1, 3 og 4, har i den her anførte affattelse
virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15.
maj 2002, idet ændringen i § 4 a, stk. 1, nr. 1 fra »1. januar i
indkomståret«
til »1. oktober i indkomståret« og ændringen i § 4 a, stk. 3, fra »anvendes
disse ansættelser fra og med det år« til »anvendes disse ansættelser fra og
med
året efter det år«, dog først har virkning fra og med indkomståret 2003, jf.
§
11, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
4)
Bestemmelsen i § 4 a, stk. 2, er trådt i kraft den 17. maj 2002, men har
først
virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.
292
af 15. maj 2002. Er der på en ejendom, der er omfattet af
ejendomsværdiskatteloven foretaget en ny-, om- eller tilbygning m.v., der
ikke
er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, men af
ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2003, bruges ejendomsvurderingen pr. 1.
januar 2002 ved opgørelsen af grundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4
a,
stk. 1, nr. 1, for indkomståret 2003, jf. § 11, stk. 4, 3. pkt. i lov nr. 292
af 15. maj 2002. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke
vurderes
som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1, betales ikke ejendomsværdiskat i indkomståret
2003, jf. 11, stk. 4, sidste pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
5)
Bestemmelserne i § 4 a, stk. 5-8, § 5, § 6, § 7, 1. pkt. og § 8 har i den her
anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i
lov nr. 290 af 15. maj 2002, idet ændringen i § 4 a, stk. 5-8 til andre
stykker
i § 4 a, den ændrede henvisning i § 5 fra »§ 4 a, stk. 1-7« til »§ 4 a, stk.
1-8«, og den ændrede henvisning i § 6, § 7, 1. pkt. og § 8 fra »§ 4 a, stk.
1-6« til »§ 4 a, stk. 1-7« – ændringer der alle skyldes, at § 4 a, stk.
2,
først har virkning fra og med indkomståret 2004 (se note 4) – dog først
har
virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov nr.
292
af 15. maj 2002.
6)
Bestemmelsen
i § 4 a, stk. 9, har i den
her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11, stk.
4,
2. pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002. For indkomståret 2002 og 2003 har
stk.
9 følgende ordlyd: »Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den ejendomsværdi, der er ansat
pr.
1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for,
der finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 1-7.«. Henvisningen til stk.
1-7 svarer til lovbekendtgørelsens § 4 a, stk. 1 og 3-8, da § 4 a, stk. 2,
først har virkning fra og med indkomståret 2004 (se note 4).
7)
Bestemmelserne i § 7, 2., 3. og 4. pkt. har i den her anførte affattelse
virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15.
maj 2002.
8)
Bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 2, har i den her anførte affattelse virkning
fra og med 1. januar 2003, jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 271 af 8. maj 2002.
9)
Bestemmelsen i § 9, stk. 6, har i den her anførte affattelse virkning fra og
med indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002, idet
den
ændrede henvisning fra »§ 4 a, stk. 8« til »§ 4 a, stk. 9« – en ændring
der
skyldes, at § 4 a, stk. 2, først har virkning fra og med indkomståret 2004
(se
note 4) – dog først har virkning fra og med indkomståret 2004, jf. § 11,
stk.
4, 2. pkt., i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
10)
Bestemmelsen i § 10 har i den her anførte affattelse virkning fra og med
indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002, idet
indsættelsen i § 10, 1. pkt. af »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A
omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«, og indsættelsen i § 10, 2.
pkt.
af »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet
efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«, dog har virkning for aktier og
tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for
køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere, jf.
§
15, stk. 5, i lov nr. 1286 af 20. december 2000.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 8. februar 2002
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) Retsinformation · 14. maj 2002
- C.H.4.2.1 Ejendomsværdiskattens baggrund, formål og historik Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT (EJENDOMSVÆRDISKATTELOVEN) Retsinformation · 2. juli 1998
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for ejendomsskatter ansættelse af ejendomsværdi Retsinformation · 19. marts 2007