Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1)

Ikke gældende siden 4. oktober 2004 LBK nr 2 af 04/01/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 190 afgørelser

Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 695 af 21. august 2002, med de ændringer, der følger af § 3 i lov

nr.

232 af 2. april 2003 og § 2 i lov nr. 394 af 28. maj 2003.

§ 1.

Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i

anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige

investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.

Stk. 2.

2)

4)

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme

gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved

afståelse af aktieretter, idet der dog ikke indtræder beskatning efter denne

lov af tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 28.

Tegningsret til aktier som nævnt i

§ 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 5, og § 13 a,

stk. 13, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på

tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.

Stk. 3.

Fortjeneste

eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber,

Læs alt

anpartsselskaber, andelsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet

endeligt opløses, behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette

gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt

for

foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,

og

fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Stk. 4.

Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og skattepligtige efter

lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved

erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse

af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger

m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres

erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 5.

Loven

finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for aktier

efter ligningslovens § 16 B skal medregnes i den skattepligtige

almindelige indkomst.

§ 1 a.

3)

Gevinst

ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af

tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige

aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1.

pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2.

Uanset

reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren.

Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der

giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for

tildelingen

er under markedskursen.

§ 2.

Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet

aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2.

Tab ved

afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter

erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været

skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det

overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende

indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et

senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved

afståelse

af aktier i et tidligere indkomstår. Tabet kan kun overføres til fradrag i et

senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved

afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.

Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan

det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden

ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende

ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes

efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles

fortjenester ved afståelse af aktier i de følgende

indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges

nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Fortjeneste

og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres

dog efter § 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter

§ 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.1-2a, 2c-f og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet

aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

§ 2 a.

Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller

har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

1

)

at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af

finansiel karakter, jf. stk. 9

,

og

2)

at det samlede afkast

heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Endvidere

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved

afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller

indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1)

at virksomheden i

selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf.

stk. 9 og

2)

at det samlede afkast

heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3)

at eventuelle

udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en

procentsats,

der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17,

stk. 1,

nævnte.

Stk. 3.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i

§ 6.

Stk. 4.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke

anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte

tilfælde.

Stk. 5.

Hvis et

selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med

skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne

i

den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i

selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den

skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller

haft

væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32,

stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 7.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne

har

været ejet i en sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for

afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft

væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32,

stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 8.

Såfremt de

i stk. 6 og 7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle

henseender som aktier, der ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og

2.

Stk. 9.

Et selskabs

virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter,

hvis

mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra

forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver

udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne

bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra

datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig

indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som

selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende

datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte

ejerandele.

§ 2 b.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab

ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når udlodningen finder

sted

i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 2.

Fortjeneste

eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som

nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

hvis andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.

Stk. 3.

Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem

likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som

forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser

m.v. § 6, stk. 8 og 9,

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I tilfælde,

der omfattes af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i § 2,

§ 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.

Stk. 5.

Fortjeneste

ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 2-4, hvis

andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket

for

at undgå beskatning efter stk. 1.

§ 2 c.

5)

Fortjeneste

ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for

lånte

midler og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene

overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under

sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en

periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2.

Erhvervelse

for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den

skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i

åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem

erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen.

Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de

fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis

uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og

skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab.

Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige

godtgør,

at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder

fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv

uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i

§ 6.

Stk. 5.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse.

Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 d.

6)

Fortjeneste

ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke

anvendelse,

hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til

udelukkende

at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v.

som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a,

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne eller

investeringsforeningsbeviser som nævnt i 1. pkt, og til højst at foretage

anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som

nævnt

i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for

en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse

på

sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og

kontanter

i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der

overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers

og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i

2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder

1.

pkt. anvendelse, jf. dog stk. 2. Der ses dog bort fra overskridelser af

den

i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter

tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med

nyetablering

af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2.

pkt.

nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan

tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved

opgørelserne

i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som

omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende

aktiv.

Stk. 2.

Hvis en

forening, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., erhverver en aktie som

omhandlet i § 2 a, medfører denne erhvervelse først, at stk. 1, 1.

pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde

vide, at aktien var omfattet af § 2 a.

Stk. 3.

6)

Skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f og 3 a-5

b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i

stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende

investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven. For

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 8,

gælder dette dog ikke fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af

foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når

fordringen

også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. 1. og 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i

fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i

foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens

anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets

bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af

afledte instrumenter.

Stk. 4.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i

stk. 1,

når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at

investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i

aktier

i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens

administration,

i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af

direktiv 85/611/ EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse

af

finansielle kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter.

Stk. 5.

7)

Fortjeneste

og tab efter stk. 1-4 opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt

indehaveren af investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved

opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller

fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1-4 ligeledes

efter

lagerprincippet som nævnt i § 3, stk. 4.

Stk. 6.

I tilfælde,

der er omfattet af stk. 1-4, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse.

Stk.1-4 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i

stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

§ 2 e.

Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier, som en person har modtaget som

vederlag ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, jf.

ligningslovens § 27 E, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Fortjeneste

og tab efter stk. 1 opgøres efter § 6.

Stk. 3.

I tilfælde

omfattet af stk. 1 finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1

finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 f.

Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af akkumulerende

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1,

nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For

skattepligtige, der ikke er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7 og som ikke er pengeinstitutter eller

fondsmæglerselskaber omfattet af denne lovs § 3, stk. 4, medregnes kun

fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i § 3,

stk. 4,

(lagerprincippet). I øvrigt finder bestemmelserne i §§ 2-8 , 11 og 11 A

ikke anvendelse.

§ 3.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

For de i

stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i

hvert

enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede

aktier (realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang

for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen

af

aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Den skattepligtige,

der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan én gang for

alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser

udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelser efter

1. og 2. og 3. pkt.

Stk. 3.

Såfremt den

skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet, finder reglerne i

lovens § 6, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Såfremt den

skattepligtige vælger at anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets

fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets

slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er

erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for

aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i

indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved

indkomstårets slutning. Skattepligtige, som skifter fra

realisationsprincippet

til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo

for

det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 6, stk. 7-9,

finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

Stk. 6.

7

)

Såfremt den skattepligtige

omfattes af stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab på alle den

skattepligtiges

investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab medregnes efter

lagerprincippet, herunder reglerne om overgang fra realisationsprincippet til

lagerprincippet i stk. 4.

§ 4.

Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller

mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1

eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen

er

børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller

associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).

Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den

skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de

seneste

tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart

før

en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den

omhandlede

art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været

samlevende

med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens

beholdning af børsnoterede aktier. Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette

tilfælde 166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses samlivet i

denne henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket

dødsfaldet har fundet sted. Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter

personskattelovens § 20.

Stk. 3.

Tab ved

afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller

mere

efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville

have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets

fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2,

2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Tab ved

afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere

efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville

have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5.

Stk. 4

finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid

har

været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på

tidspunktet

for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet

af

stk. 1 eller 3.

Stk. 6.

Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2c-2f og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde.

§ 5.

Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2,

stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved

afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den

skattepligtige,

anses for erhvervet af denne for 0 kr.

Stk. 2.

3)

Hvis en aktionær ejer aktier med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede aktier for de først afståede. Aktier, der er båndlagt efter

reglerne

i ligningslovens § 7 A, medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt,

hvor båndlæggelsen ophører.

Stk. 3.

Aktier, der

er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter,

anses

for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte

aktieretter

eller tegningsretter knytter sig til.

Stk. 4.

Aktieretter

eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for

erhvervet samtidig med moderaktien.

Stk. 5.

§ 6,

stk. 8 og 9,

finder tilsvarende

anvendelse.

§ 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2,

stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og

§ 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-7. I de i §§ 2

og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens

§§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved

opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som

den

skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2.

3)

Fortjeneste eller tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende

aktier. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan

selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og

afståelsessummen

efter statsskattelovens § 6, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter

1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på

afståelsestidspunktet.

Tegningsretter betragtes som aktier,

der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal

erlægges

i forbindelse med aktietegningen.

Stk. 3.

Afstår en

skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen

for hele aktiebeholdningen forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de

aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor

afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi,

foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,

lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.

Resten

af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold

værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles

efter foranstående regler.

Stk. 4.

3)

Aktier, der er båndlagt efter reglerne i

ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter

stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen

ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af

skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes

ved

opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt

på

tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Stk. 5.

Aktieretter

eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er

erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med

den

eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til.

§ 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Fortjeneste

ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for

hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af

aktier

er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget

efter

1. pkt.

Stk. 7.

For

selskaber m.v. kan tab ved afståelse af aktier kun fradrages i det omfang,

tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har

været

fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Tab ved afståelse af aktier, hvor

selskabet

har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved

indkomstopgørelsen

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 kan kun fradrages med det

beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet

medregnet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 8.

I det

omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et

kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren

ejer

mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres

anskaffelsessummen

for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede

fordrings

pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved

opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud.

Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte

foretages:

1)

Af kreditor for

fordringen eller kreditors ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder

over

mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over

mere

end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte

tilknytning til kautionisten.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 9.

Stk. 8

finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring

eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være

fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring.

Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den

pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens

overdragelse

må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 10.

Udloddede

beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A,

stk. 9, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens

skattepligtige

indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet.

Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i

behold værende anparter.

§ 7.

Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved

udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart

efter

en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien

på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller

derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre

år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300

kr.,

for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt.

finder

dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for

skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det

tidspunkt,

hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4,

stk. 2, 4.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog

ikke

anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af

de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2.

Hvis en

aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år

eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en

afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet

af

§ 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en

fortjeneste eller et tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet

for

overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse for aktier som nævnt i §§ 2 a-3.

§ 7 a.

Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller

tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have

været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag

ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier.

Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier

eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige på grundlag af de

pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet

af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort

fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte

lovbekendtgørelse.

Stk. 3.

Nedslag

efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de

pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst

udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne med skattemæssig

succession,

jf. § 11 og dødsboskattelovens § 36, anvendes aktiernes værdi ved

overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen

af nedslaget.

Stk. 4.

Er aktierne

erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen

af

nedslaget for ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en

pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en

del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først

afstået.

§ 8.

(Ophævet).

§ 9.

Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes

som

henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis

anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af

gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet.

Er

overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller

indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i denne lov med salgssummer.

Stk. 3.

Indskud af

aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en

opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning,

der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og

tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 4.

Udlodning

af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed,

fra

en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i

stk. 3

sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på

udlodningstidspunktet.

Stk. 5.

6)

I tilfælde, hvor en bevisudstedende

akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 5 a, eller en bevisudstedende udloddende

investeringsforening,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer skattemæssig status, uden

at foreningen opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af

de

to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes andele af foreningen anses for

afstået på ændringstidspunktet til handelsværdien. For bevisudstedende

udloddende foreninger opgøres handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige

minimumsudlodninger. Samtidig anses aktier, der tilhører

investeringsforeningen, for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af

medlemmerne henholdsvis af den kontoførende investeringsforening til

handelsværdien på samme tidspunkt. Indløsning af samtlige medlemmer

sidestilles

med opløsning.

Stk. 6.

6)

For

skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som

overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til

handelsværdien

på det pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som

anskaffelse.

Stk. 7.

6)

For

skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som

overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende

investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6, anses overgangen ikke som

afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen anses

aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den

oprindelige anskaffelsessum.

§ 10.

(Ophævet).

§ 11.

Ved overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen

anvende

reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog stk. 8:

1.

Overdragelsen sker

til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn eller

til personer omfattet af § 11 A. Adoptivforhold og stedbarnsforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2.

Der er tale om

hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4.

3.

Den enkelte

overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

4.

Der er tale om

aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende, jf. stk. 9. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke

som udlejning af fast ejendom.

5.

Aktierne er ikke

omfattet af §§ 2 a og 2 c.

6.

Hvis der indgår

børsnoterede aktier omfattet af §§ 2 eller 4 i overdragelsen, gælder

stk. 5-7 kun for den dels vedkommende, der overstiger en kursværdi på

83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis

anskaffelsessummerne for aktierne vedrører forskellige tidspunkter, anses de

senest erhvervede aktier for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen,

der omfattes af stk. 5-7.

Stk. 2.

Som

hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige,

der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet

i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier,

såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har

ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen

eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af

aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3.

Ved

afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo,

ejer

eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder

eller

har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier,

der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle,

forældre

og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt.

nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt.

nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde

m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en

bestemmende indflydelse.

Stk. 4.

Konvertible

obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter

stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller

råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af

aktiekapitalen.

Stk. 5.

Fortjeneste

ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset

hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens

fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren.

Ved børsnoterede aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling,

så

længe erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med

lovens almindelige regler kan begrunde beskatning.

Stk. 6.

2)

Hvis erhververen på grund af sit hjemsted

ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder

stk. 5 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en

virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er skattepligtig her til

landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

må

anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun, i det omfang aktierne

efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

Stk. 7.

Kildeskattelovens

§ 33 C, stk.

3, 4, 7, 8 og

12, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 8.

Betingelserne

i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som

nævnt i § 2 b, stk. 2-5, eller § 3. Betingelsen i stk. 1,

nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab, som

udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Stk. 9.

Selskabets virksomhed anses for i

overvejende grad

at bestå i

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende

som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 50 pct.

af selskabets indtægter

,

hvorved

forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige

regnskabsførte indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3

regnskabsår

stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets

udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på

overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3

regnskabsår udgør mindst 50 pct.

af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet

af

§ 2 b anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer.

Afkastet

og værdien af aktier i datterselskab, hvori selskabet direkte eller indirekte

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en

til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved

bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast

ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber.

Fast

ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem

datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen

ikke som en udlejningsejendom.

§ 11 A.

Reglerne i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier

til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i

sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på

overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har

udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der

er

koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det

selskab,

hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når

medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været

fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved

opgørelsen

af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller

flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at

selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter

1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i

selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

Stk. 2.

Er de

overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som

vederlag

ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for

de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller

erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter

stk. 1.

Stk. 3.

Er det

selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1,

etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de

seneste

4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved

opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

§ 12.

(Ophævet).

§ 13.

Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til

beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det

erhvervende og det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i

en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som

svarer

til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande

uden

for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen.

Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra

skatteministeren.

Skatteministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Landsskatteretten kan påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt. Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder tilsvarende anvendelse ved

klage

til Landsskatteretten.

Stk. 2.

Ved

ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et

selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning,

at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for

værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem

aktier

eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum.

Stk. 3.

Skatteministeren kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i

tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab,

eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab,

erhverver

resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at

aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det

første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens

§§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan under

tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning

efter §§ 2-3.

Stk. 4.

Det er en

betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden

for

en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier i

skattemæssig henseende kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

§ 13 a.

4)

Ophører en persons skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som

den

pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var

afstået

på dette tidspunkt.

Stk. 2.

Hvis en

person samtidig med ophøret af fuld skattepligt bliver skattepligtig af

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder reglerne i

stk. 1

dog ikke for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende

gælder, hvis personen efter flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier

som

en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 1 finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt

vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab m.v. som

en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på dét tidspunkt,

hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed som

nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at

erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 7 tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3.

3)

Ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb

svarende

til værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige

regler,

kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af

stk. 1. For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige vælge at

opgøre den skattepligtige fortjeneste som forskellen mellem udnyttelseskursen

og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret

eller

flytningen af skattemæssigt hjemsted i stedet for som forskellen mellem

afståelsessummen, jf. 1. pkt., og anskaffelsessummen.

Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for

selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5

år

inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1- 2 gælder dog også, hvis

aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder

betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for

aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men

hvor denne skattepligt er ophævet efter stk. 10. Reglerne i

stk. 1 og 2 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af

aktier

efter § 11 og § 11 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling.

Stk. 5.

8)

Skatteministeren

yder mod betryggende sikkerhed henstand med betaling af skatter pålignet

efter

stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne afstås

eller

aktionæren dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i

årsopgørelsen

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et

tillæg

til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1,

indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår

til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter

henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af

tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet.

Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det

forfaldne beløb med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v., med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om

sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet.

Stk. 6.

Sikkerhed

efter stk. 5 skal stilles over for skatteministeren. Sikkerhed skal stå

i

passende forhold til henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i aktier,

børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden sikkerhed

efter skatteministerens bestemmelse. Størrelsen af sikkerheden skal afgøres

af

skatteministeren. Henstand efter stk. 5 er i øvrigt betinget af, at der

ved fraflytning indgives selvangivelse til skattemyndigheden. Gives der

udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens

§ 4,

stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot være

indgivet inden denne frist. Henstand er endelig betinget af, at der ved

senere

hel eller delvis afståelse af aktierne indgives selvangivelse af fortjenesten

eller tabet på disse. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 8, er det

en

betingelse for henstand, at der indgives meddelelse ved senere hel eller

delvis

afståelse af aktierne.

Stk. 7.

Indgives

selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og

skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være

forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten i

henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.

Adgangen til omberegning efter stk. 8 bortfalder.

Stk. 8.

Ved

efterfølgende afståelse af aktier kan den skattepligtige vælge for disse

aktier

at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen,

henholdsvis

handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt.

medregnes

til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet,

efter

at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis

den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til

den

skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens

§ 16

A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1.

pkt.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er

beregnet

af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse

beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge

at opgøre fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1.

pkt.

Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for

aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog

kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt

til

grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige

den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

Stk. 9.

Skat, der

er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af fortjeneste

ved

afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1

eller

stk. 8, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat

vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan

dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne fortjeneste. Såfremt

der

med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større

skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter

overenskomsten

har et ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning

efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag for skat, som er

betalt

i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 10.

Får

aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare

skat af fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver aktionæren

skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i

landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for

aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser

opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum

og

anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens

almindelige regler.

Stk. 11.

Er

aktierne afstået før den fornyede indtræden af skattepligt efter

stk. 10,

uden at der er indgivet selvangivelse i forbindelse med indtræden af

skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse til skattemyndighederne

om

afståelsen, anses aktierne for afstået ved fraflytningen.

Stk. 12.

Nedsættes

skatten efter stk. 8 eller 9, eller bortfalder pligten til at svare skat

efter stk. 10, bortfalder tillægget til henstandsbeløb efter stk. 5

vedrørende det skattebeløb, der nedsættes henholdsvis bortfalder. Eventuel

for

meget betalt skat tilbagebetales efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6

pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 13.

Aktieretter eller tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter

stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet

ved

udnyttelse af disse retter, anses ved skatteberegning efter stk. 8 for

erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller

aktier knytter sig til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er

erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved

konvertering af disse obligationer.

§ 13 b.

Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B beskattes

fortjeneste

ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til

en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens

§ 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab efter stk. 1

anses

aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende

til

værdien på dette tidspunkt.

§ 13 c.

(Ophævet).

§ 13 d.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder

til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 13 e.

§ 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med

en

fusion mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en

forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller

andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.

Stk. 2.

Ved

andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end

3

år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en

fortjeneste

skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller

efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke

fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi på

fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester ganges

med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold

til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

§ 14.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for

afståelse af aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.

§ 15.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Skatteministeriet, den 4. januar

2004

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2002-2003.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Bestemmelsen i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 11, stk. 6, i den her anførte

affattelse træder i kraft den 29. maj 2003, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 394

af

28. maj 2003. § 11, stk. 6, har virkning for indkomståret 2002 og senere

indkomstår, jf. samme lovs § 17, stk. 4.

3)

Bestemmelserne i § 1 a, § 5, stk. 2, 2. pkt., § 6, stk. 2, 2. pkt., stk. 4,

og

§ 13 a, stk. 3, 3. pkt., træder i kraft den 29. maj 2003, jf. § 17, stk. 1, i

lov nr. 394 af 28. maj 2003.

4)

De tidligere bestemmelser i § 1, stk. 2, 4. pkt., og § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

er ophævet fra den 29. maj 2003, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 394 af 28. maj

2003.

5)

Bestemmelsen i § 2 c har virkning fra den 16. juni 1992 og har alene virkning

for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993. Skattepligtige,

der

i henhold til bestemmelsen skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de

hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for

anskaffelsessummen

benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige

aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 2

c, stk. 2, har bestemmelsen i § 2 c dog alene virkning for aktier, der

erhverves i perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med 31. december

1993,

jf. § 11, stk. 16, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

6)

Bestemmelserne i § 2 d, stk. 1, 2. pkt., § 2 d, stk. 3, og § 9, stk. 5-7, i

den

her anførte affattelse er trådt i kraft den 3. april 2003 og har virkning for

indkomståret 2003 og senere indkomstår, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 232 af 2.

april 2003.

7)

Bestemmelserne i § 2d, stk. 5, og § 3, stk. 6, i den her anførte affattelse

er

trådt i kraft den 3. april 2003 og har virkning for indkomståret 2003 og

senere

indkomstår, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 232 af 2. april 2003. Indehavere af

investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 232

af

2. april 2003 kan dog vælge, at § 2 d, stk. 5, og § 3, stk. 6, i denne

affattelse først skal have virkning fra indkomståret 2004, jf. § 9, stk. 3 og

4, i lov nr. 232 af 2. april 2003.

8)

Rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v. udgør for kalenderåret 2003 0,2 pct., dvs. at den samlede rente udgør

0,2

pct. + 0,4 pct. eller 0,6 pct.

Lignende dokumenter