Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud - koncernforbundne selskaber - bindende forhåndsbesked

KEN nr 9182 af 16/11/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Genbeskatning af underskud -

koncernforbundne selskaber - bindende forhåndsbesked

Klagen vedrører

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked om genbeskatning af underskud ved

overdragelse henholdsvis udlejning af udenlandsk datterselskabs virksomhed

til

dansk koncernforbundet selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmålet til Ligningsrådet

var følgende:

Er Ligningsrådet enig i, at

ordlyden ” til et koncernforbundet selskabet ” i ligningslovens §

33 E, stk.

2, 1. pkt., ud fra en formålsfortolkning ikke omfatter et dansk

koncernforbundet selskab, og således enig i, at en hel eller delvis

overdragelse af virksomheden B. Inc., USA, til A ApS ikke vil udløse

beskatning

af B. Inc.’s genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1.

pkt.?

I benægtende fald, er

Ligningsrådet da enig i, at B. Inc, USA, ved udleje af sin virksomhed helt

eller

delvist til A ApS mod et markedsmæssigt fastsat vederlag ikke derved vil

blive

anset for at have afstået sin virksomhed helt eller delvist til et

koncernforbundet selskab i medfør af ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.,

med den følge at der skal ske beskatning af B. Inc.’s

genbeskatningssaldo?

Ligningsrådet har svaret:

Ad 1: Nej

Læs alt

Ad 2: Ad scenario 1: Nej

Ad scenario 2: Nej

Landsskatteretten stadfæster

Ligningsrådets afgørelse for så vidt angår spørgsmål 1 og afviser spørgsmål

2.

Sagens oplysninger

C, USA (moderselskab for en

række sambeskattede selskaber) overvejer at samle al udvikling og produktion

inden for koncernen i Danmark. C, USA er primært interesseret i at foretage

en

sammenlægning via et salg af virksomheden fra B. Inc., USA til A ApS, enten

via

successive salg af B. Inc.’s virksomhed til A ApS efterfulgt af en

likvidation

af B. Inc. eller via et salg af hele B. Inc.’s virksomhed på én gang til

A ApS

efterfulgt af en likvidation af B. Inc. (model 1). Alternativt udlejning af

B.

Inc.’s virksomhed til A ApS (model 2).

Model 1

Efter denne model sælger B.

Inc. enten succesivt eller på én gang hele selskabets virksomhed til A ApS.

En

eventuel overdragelse vil ske til handelsværdi. B. Inc. vil forblive under

dansk sambeskatning indtil det tidspunkt, hvor selskabet opløses ved

likvidation.

Model 2

En eventuel udlejning af en

del af eller hele B. Inc.’s virksomhed til A ApS påtænkes gennemført via

indgåelse af en aftale mellem parterne, hvorefter B. Inc. stiller sine

patenter

og selskabets knowhow vedrørende teknologien til rådighed for A ApS, der som

vederlag herfor betaler en markedsmæssigt fastsat leje (royalty) for

brugsrettighederne til disse aktiver. Licensaftalen vil blive indgået for en

tidsbegrænset periode på for eksempel 5 eller 10 år, men vil kunne forlænges,

såfremt parterne er enige herom. Aftalen vil ikke indeholde vilkår om, at A

ApS

har ret eller pligt til at erhverve ejendomsretten til de af aftalen

omfattede

immaterielle aktiver til en forud fastsat købspris i aftalens løbetid eller

ved

dennes udløb. Ejendomsretten til de pågældende immaterielle aktiver vil

således

fortsat tilhøre B. Inc., der med de indskrænkninger, som licensaftalen

fastsætter, fortsat vil have en ejers fulde rådighed over aktiverne, herunder

retten til at afhænde aktiverne til tredjemand. Betalingen af eventuelle

løbende afgifter for opretholdelse af patenterne vil tillige med eventuelle

udgifter i forbindelse med en eventuel patentkrænkelsessag påhvile B. Inc..

Det

kan således lægges til grund, at der i det hele vil blive tale om en aftale,

der vil kunne kvalificeres som en licensaftale i civilretlig forstand.

Driftsmidler, som B. Inc.

anvender i forbindelse med a) udvikling, b) produktion eller c) udvikling og

produktion, vil eventuelt blive udlejet til A ApS på samme vilkår som

vilkårene

ifølge licensaftalen. Alternativt vil A ApS købe de fornødne driftsmidler fra

en uafhængig tredjemand. Driftsmidler, der ikke udlejes til A ApS, vil

tillige

med inventar og indretning af lejede lokaler blive forsøgt solgt til

tredjemand

eller skrottet. B. Inc.’s varelagre (råvarer, halvfabrikata og

færdigvarer) vil

ikke blive overdraget til A ApS. Eventuelle råvarer og halvfabrikata vil

blive

søgt solgt til tredjemand eller skrottet, mens færdigvarer vil blive afsat

via

F A/S’ salgsselskaber og distributører. Omfanget af en eventuel

licensaftale og

de afledte organisatoriske ændringer er nærmere beskrevet i det følgende.

Scenario 1 (hele

virksomheden udlejes)

Licensaftalen mellem B. Inc.

og A ApS vil i denne situation omfatte brugsretten til samtlige B.

Inc.’s

immaterielle rettigheder. A ApS vil ved aftalen blive tillagt en eksklusiv

ret

til at udnytte B. Inc.’s immaterielle rettigheder i udviklings-,

produktions-

og salgsøjemed. A ApS vil i aftalens løbetid udøve brugsretten og varetage

den

udviklings-, produktions- og markedsføringsaktivitet, som B. Inc. varetager i

dag. B. Inc.’s nuværende udviklings- og produktionsafdeling mv. vil

blive nedlagt,

og alle selskabets ansatte vil blive afskediget.

A ApS vil tilbyde nøglepersoner

i B. Inc. ansættelse i København. Man forventer imidlertid ikke, at disse

personer vil flytte fra USA til Danmark. A ApS vil derfor sandsynligvis ikke

ansætte nogen af B. Inc.’s medarbejdere. Såfremt det er nødvendigt for A

ApS’

udøvelse af brugsrettighederne til B. Inc.’s immaterielle rettigheder,

at

ansatte i A ApS opnår kendskab (praktiske færdigheder) til den knowhow

vedrørende teknologien, som ansatte i B. Inc. besidder, vil dette kendskab

blive tilvejebragt ved at låne (leje) nogle af B. Inc.’s medarbejdere i

en

periode og/eller at ansætte andre personer i København, der besidder den

nødvendige knowhow og/eller at udstationere nogle af A ApS’ medarbejdere

til B.

Inc. i en periode.

Brugsrettighederne til B.

Inc. ’s immaterielle rettigheder mv. vil i givet fald først overgå fuldt

ud til

A ApS på det tidspunkt, hvor ansatte i A ApS besidder det fornødne kendskab

(de

praktiske færdigheder) til B. Inc.’s produktionsprocesser og

udviklingsaktiviteter.

Scenario 2 (en

del af virksomheden udlejes)

Koncernen overvejer på

grundlag af resultaterne af de indledende analyser, om en eventuel udlejning

af

B. Inc.’s virksomhed til A ApS også skal omfatte den del af

udviklingsaktiviteten i B. Inc., der vedrører udvikling af nye sensorer,

eller

alene B. Inc.’s øvrige aktiviteter (apparatudvikling, produktion og

markedsføring). Der påtænkes en model, hvor sensorudviklingen bevares i B.

Inc., mens den resterende del af B. Inc.’s virksomhed udlejes til A ApS

gradvist.

En eventuel gennemførelse af

denne model vil ske i henhold til en licensaftale mellem A ApS og B. Inc.,

hvorefter B. Inc. stiller sine immaterielle rettigheder (patenter og knowhow)

til rådighed for A ApS på lejebasis på de ovenfor nævnte vilkår.

En eventuel delvis

sammenlægning vil ske i 2 faser. Første fase vil være etablering og opstart

af

produktion i A ApS og anden fase vil være nedlukning af aktiviteterne i B.

Inc., med undtagelse af udviklingsafdelingen.

Scenariet vil således føre

til en nedlukning af en del af B. Inc.’s udviklingsafdeling samt

nedlukning af

B. Inc.’s produktionsafdeling og markedsføringsfunktion, der vil blive

videreført af A ApS i licensaftalens løbetid. B. Inc.’s medarbejdere

vil, med

undtagelse af få ansatte, blive afskediget i forbindelse med gennemførelsen

af

fase 2. A ApS vil tilbyde nøglepersoner i B. Inc. ansættelse i København. Man

forventer imidlertid ikke, at disse personer vil flytte fra USA til Danmark.

A

ApS vil derfor sandsynligvis ikke ansætte nogen af B. Inc.’s tidligere

medarbejdere. Såfremt det er nødvendigt for A ApS’ udøvelse af

brugsrettighederne til B. Inc.’s immaterielle rettigheder, at ansatte i

A ApS

opnår kendskab (praktiske færdigheder) til den knowhow vedrørende

teknologien,

som ansatte i B. Inc. besidder, vil dette kendskab blive tilvejebragt ved at

låne (leje) nogle af B. Inc.’s medarbejdere i en periode og/eller at

ansætte

andre personer i København, der besidder den nødvendige knowhow og/eller at

udstationere nogle af A ApS’ medarbejdere til B. Inc. i en periode.

Ligningsrådets afgørelse

Der skal ske genbeskatning af

underskud i henhold til ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt. i samtlige de

påtænkte situationer.

Spørgsmål 1

Af ligningslovens § 33 E,

stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og

som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen.

Ifølge ligningslovens § 33 E,

stk. 2, 1. pkt., finder ligningslovens § 33 E, stk. 1, 1. pkt., som

udgangspunkt

tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller

delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab.

Det nuværende stk. 1 i

ligningslovens § 33 E, indførtes ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (lovforslag

L

35 1994/95). Bestemmelsens stk. 2 blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 487

af 12. juni 1996 (lovforslag L 1995/96).

Af de almindelige

bemærkninger til sidstnævnte lovforslag fremgår:

”Der foreslås også en mere

konsekvent genbeskatning af fratrukne underskud fra udenlandske kilder,

såfremt

skatteyderen ved anmodning om ophør af sambeskatning eller ved koncerninterne

salg skubber den udenlandske aktivitet ud af dansk beskatning, når

investeringen begynder at give overskud.

Der forslås gennemført en

omformulering og opstramning af bestemmelserne om genbeskatning af underskud

fra udenlandske sambeskattede datterselskaber og faste driftssteder. Det

overordnede formål med ændringen af genbeskatningsreglerne for sambeskattede

selskaber er at sikre, at sambeskatningsreglerne først og fremmest kommer til

at virke som en skattekredit, når udenlandske selskaber giver underskud. Når

de

underskudsgivende selskaber senere begynder at give overskud, skal

genbeskatningen ske ved at overskuddet som følge af sambeskatningen medregnes

i

den danske indkomstopgørelse. Lovforslaget skal sikre, at denne genbeskatning

ikke

kan undgås eller udskydes ved at tage det nu overskudsgivende selskab ud af

sambeskatningen eller ved at sælge selskabet til koncernforbundne selskaber

uden for sambeskatningen. Det foreslås derfor, at fratrukket underskud

genbeskattes fuldt ud, såfremt et udenlandsk selskab træder ud af

sambeskatningen eller sælges til et koncernforbundet selskab m.v.”

Af forarbejderne til

bestemmelsen i ligningslovens § 33 E, stk. 2, fremgår:

”Der

foreslås en ny bestemmelse i ligningslovens § 33 E, stk. 2, hvorefter der

også

finder en fuld genbeskatning sted i tilfælde, hvor et udenlandsk sambeskattet

datterselskab helt eller delvist afhænder selskabets virksomhed til et

koncernforbundet selskab m.v. Herved sikres, at datterselskabet ikke

udskiller

de sunde dele af selskabets aktiviteter, uden at en genbeskatning af

fratrukne

underskud finder sted. Efter forslaget foretages der dog ikke en

genbeskatning

i tilfælde, hvor alle selskabets aktiver afhændes til et koncernforbundet

selskab, der er omfattet af den danske sambeskatning. I sådanne tilfælde

overføres genbeskatningssaldoen til det selskab, der overtager

aktiverne.”

Baggrunden for bestemmelsen

er i henhold til forarbejderne et ønske om at sikre, at genbeskatningen ikke

omgås ved, at et sambeskattet datterselskab udskiller de sunde dele af

selskabets aktiviteter til et andet selskab i koncernen, der ikke indgår i

sambeskatningen.

F A/S var indtil 1. maj 2004

sambeskattet med de to datterselskaber, A ApS og B. Inc., USA. Aktierne i

datterselskabet A ApS er pr. 1. maj 2004 solgt til E ApS. A ApS indgår

herefter

ikke længere i sambeskatningen.

E ApS ejes af D ApS, der

tillige ejer F A/S. A ApS og B. Inc. må anses som koncernforbundne selskaber,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Der henvises til SKM2003.100

LR.

En formålsfortolkning, som

den af repræsentanten ønskede, vil åbne mulighed for, at selskaber kan

overdrage virksomheden i et hidtil underskudsgivende sambeskattet

datterselskab

til et dansk koncernforbundet selskab, hvorefter reglerne om genbeskatning af

underskud

kan omgås ved et videresalg af virksomheden fra det danske selskab.

Med hensyn til

repræsentantens argument om, at virksomheden ved salg til et dansk selskab

kommer

under dansk beskatning, henvises til ligningslovens § 33 E, stk. 9, der

blandt

andet omhandler en lignende situation, nemlig den, at et selskab har

erhvervet

samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab. I denne situation

finder ligningslovens § 33 E, stk. 1-8 tilsvarende anvendelse.

Ligningslovens § 33 E, stk.

9, kom ind som et ændringsforslag i forbindelse med afgivelse af betænkningen

til L 118. Af bemærkningerne til stk. 9 fremgår blandet andet:

”Ad stk. 9, jf.

ændringsforslag nr. 16.

Udenlandske datterselskaber

kan, hvis ledelsens sæde flyttes til Danmark, blive danske selskaber, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 7. Dette medfører, at sambeskattede

datterselskaber, der tidligere var udenlandske, på et senere tidspunkt kan

være

danske. Ligningslovens § 33 E finder ikke anvendelse på danske selskaber. Med

henblik på at undgå, at ligningslovens § 33 E kan omgås ved at lade et

udenlandsk sambeskattet datterselskabs ledelse flytte til Danmark, foreslås i

ligningslovens § 33 E, stk. 9, at genbeskatningsreglerne finder tilsvarende

anvendelse på sambeskattede danske datterselskaber, der har været

hjemmehørende

i udlandet.

Når et udenlandsk

sambeskattet selskab bliver hjemmehørende i Danmark opgøres

genbeskatningssaldoen.

Genbeskatningssaldoen reduceres, efterhånden som datterselskabet optjener

udenlandsk skattepligtig indkomst. Efter at datterselskabet er blevet

hjemmehørende i Danmark, kan moderselskabets genbeskatningssaldo på dette

datterselskab således ikke forøges.

I tilfælde, hvor et dansk

selskab har erhvervet samtlige aktiver fra et udenlandsk sambeskattet

selskab,

jf. ligningslovens § 33 E, stk. 2, eller hvor et fast driftssted erhverves

fra

et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6, finder den foreslåede

bestemmelse

i ligningslovens § 33 E, stk. 9, tilsvarende anvendelse.”

Tilsvarende hensyn, som i

bemærkningerne er anført som baggrund for bestemmelsen i ligningslovens § 33

E,

stk. 9, tilsiger, at den ønskede formålsfortolkning ikke er mulig, ligesom

forarbejderne til ligningslovens § 33 E, stk. 1 og 2, henholdsvis stk. 9,

ikke

åbner mulighed for en sådan formålsfortolkning.

Spørgsmål 2

Af ligningslovens § 33 E,

stk. 1, 1. pkt., fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og

som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen. I henhold til ligningslovens § 33 E,

stk. 2, 1. pkt., finder ligningslovens § 33 E, stk. 1, 1. pkt. om

genbeskatning

af underskud tillige anvendelse, således, at der foretages genbeskatning af

underskud, dersom et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvist

afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab. Forarbejderne til

bestemmelsen angiver ikke nærmere, hvad der skal forstås ved udtrykket

”virksomheden”, jf. ovenfor.

Der henvises til cirkulære

nr. 82 af 29. maj 1997 punkt 6.5.3.4.2., hvoraf blandt andet fremgår:

”Baggrunden for (ligningslovens

§ 33 E, stk. 2) er, at herved sikres, at datterselskabet ikke omgår

genbeskatningen ved at udskille de sunde dele af selskabets aktiviteter.

Ved vurderingen af om

afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, anses for

at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i

den

almindelige skatteretlige forståelse af begrebet ” virksomhed”.

Det beror på en konkret

vurdering om det, der afhændes, må anses for at være en hel eller delvis

afhændelse af virksomhed.

Ligningslovens § 33 E, stk.

2, tilsigter at sikre, at genbeskatning sker forinden et datterselskab

afhænder

den overskudsgivende del af virksomheden til et andet selskab i koncernen,

der

ikke indgår i sambeskatningen.

Afståelse af enkeltstående

aktiver (eller passiver) udgør derfor som udgangspunkt ikke en hel eller

delvis

afståelse af en virksomhed. Dette gælder særligt i forhold til

omsætningsaktiver – herunder aktier, der må kvalificeres som

omsætningsaktiver.”

Afgørende er, hvorvidt der

kan siges at være tale om hel eller delvis afhændelse af en virksomhed.

Der henvises til

SKM2001.285.LR, SKM2002.31.LR og SKM2003.49.LSR, SKM2002.260.LR,

SKM2004.40.LR.

Det fremgår af SKM2004.40.LR,

at det ikke er afgørende, om der overdrages aktiver, men derimod, om en

aktivitet må anses som overdraget. I den foreliggende sag påtænkes indgået en

lejeaftale, hvorved der ikke sker en civilretlig afståelse af aktiver. Dette

betyder, ifølge praksis, dog ikke, at der ikke kan kan være tale om hel eller

delvis afhændelse af virksomheden i B. Inc. til A ApS i ligningslovens § 33

E,

stk. 2’s forstand.

Ifølge SKM2003.49.LSR er det

afgørende for vurderingen af, hvorvidt en virksomhed kan siges at være

afhændet, om aktiviteten må anses for overført eller afhændet af

datterselskabet

til det koncernforbundne selskab. I den foreliggende sag er det oplyst, at

patenter og knowhow er grundlaget for virksomheden i B. Inc.. Ved

udlejningsaftalen vil B. Inc. udleje sin virksomhed helt eller delvist til A

ApS mod et markedsmæssigt fastsat vederlag. Ved licensaftalen tillægges A ApS

en brugsret til B. Inc.’s patenter og knowhow. I tillæg hertil er det

muligt,

at driftsmidler, som B. Inc. anvender i forbindelse med a) udvikling, b)

produktion eller c) udvikling og produktion, vil blive udlejet til A ApS.

Der er opstillet 2 scenarier

for lejeaftalen mellem B. Inc. og A ApS:

Scenario 1

Ved scenario 1 gives A ApS

ved licensaftalen en eksklusiv brugsret til samtlige B. Inc.’s

immaterielle

rettigheder i udviklings-, produktions- og salgsøjemed. B. Inc. udlejer

herved

hele sin virksomhed til A ApS.

Det er oplyst, at de

omhandlede patenter og knowhow danner grundlag for hele virksomheden B. Inc..

B. Inc. udlejer hele sin virksomhed til A ApS, hvorved hele virksomhedens

aktivitet overgår til A ApS. Den tilsvarende aktivitet i B. Inc.’s

udviklings-

og produktionsafdelinger lukkes ned og medarbejderne afskediges. Det er

hensigten, at såvel udviklings-, produktions- og markedsføringsaktiviteten nu

skal varetages af A ApS på grundlag af lejeaftalen i dennes løbetid.

Licensaftalen kan efter aftale forlænges.

På denne baggrund og med

henvisning til SKM2004.40.LR anses forholdet ved anvendelse af scenario 1 at

skulle betragtes som en overdragelse af virksomhed i henhold til

ligningslovens

§ 33 E, stk. 2, med genbeskatning af underskud til følge.

Scenario 2

Til forskel fra situationen i

scenario 1 bliver den del af udviklingsaktiviteten i B. Inc., der vedrører

udvikling af et bestemt produkt, i scenario 2 tilbage i B. Inc.. Den øvrige

del

af virksomheden i B. Inc. overføres til A ApS, herunder virksomhedens

hovedprodukt.

På tilsvarende vis som i den

i scenario 1 beskrevne situation anses der at være tale om – om end i

faser –

overdragelse af aktiviteten i B. Inc. til A ApS. Det kan ikke anses for

afgørende,

at en del af udviklingsaktiviteten forbliver i B. Inc., idet det overdragne i

sig selv kan anses for afhændelse af en virksomhed i overensstemmelse med

praksis i henhold til fusionsskatteloven samt lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, hvor det overdragne ville kunne betragtes som en gren

af

en virksomhed, jf. SKM2001.285.LR.

På denne baggrund samt under

henvisning til begrundelsen under scenario 1 anses der i denne situation at

være tale om delvis afhændelse af virksomheden i B. Inc. til det

koncernforbundne

selskab, A ApS, med genbeskatning til følge i henhold til ligningslovens § 33

E, stk. 2.

Spørgsmål 2 besvares med et

nej både for så vidt angår scenario 1 og scenario 2.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat

principal påstand om, at der ikke skal ske genbeskatning i tilfælde af et

salg

af en del af eller hele virksomheden B. Inc., samt subsidiær påstand om, at

indgåelse af en licensaftale mellem B. Inc. og A ApS, hvorved A ApS tildeles

en

brugsret til helt eller delvist at udnytte B. Inc.’s immaterielle

rettigheder

mod betaling af et markedsmæssigt fastsat vederlag, ikke udgør en afhændelse

af

virksomhed efter ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. pkt.

Principal påstand (spørgsmål

1)

Der er grundlag for at

foretage en indskrænkende fortolkning af ordlyden af ligningslovens § 33 E,

stk. 2, 1. pkt., ud fra formålet med reglerne om genbeskatning. Efter

forarbejderne skal der ske fuld genbeskatning i tilfælde af

sambeskatningsophør

eller i tilfælde af, at den udenlandske aktivitet ved et koncerninternt salg

skubbes ud af dansk beskatning, når den udenlandske aktivitet begynder at

give

overskud. Et helt eller delvist salg af virksomheden B. Inc. til A ApS vil

heroverfor indebære, at den tilkøbte aktivitet forbliver under dansk

beskatning.

Et salg af virksomhed fra B. Inc. til A ApS strider heller ikke mod det

overordnede formål med genbeskatningsreglerne: At sikre at

sambeskatningsreglerne

først og fremmest kommer til at virke som en skattekredit. Dette skyldes, at

der de facto vil ske genbeskatning af de tidligere fratrukne udenlandske

underskud, idet omfang – og i givet fald i takt med – at A ApS

genererer

positiv skattepligtig indkomst på grundlag af den tilkøbte aktivitet.

Repræsentanterne er

principielt enige med Ligningsrådet i, at den ønskede formålsfortolkning vil

åbne mulighed for omgåelse af genbeskatningsreglerne på den af Ligningsrådet

anførte måde. Repræsentanterne har imidlertid svært ved at se, at dette i sig

selv er et argument for at afvise en formålsfortolkning i en situation som

den

foreliggende, hvor ønsket om at foretage en sammenlægning af aktiviteterne er

forretningsmæssigt begrundet, og hvor A ApS vil drive den tilkøbte virksomhed

videre. Koncernen har således ingen intentioner om at gennemføre et

videresalg

af virksomheden fra A ApS til et udenlandsk koncernforbundet selskab, der

ikke

deltager i dansk sambeskatning, hverken i umiddelbar forlængelse af A

ApS’ køb

af virksomhed fra B. Inc. eller på sigt.

Subsidiær påstand (spørgsmål

2)

Afståelsesbegrebet i ligningslovens

§ 33 E, stk. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med det almindelige

skatteretlige afståelsesbegreb. Dette begreb omfatter ikke leje, herunder

licensaftaler om overdragelse af brugsretten til immaterielle rettigheder for

en tidsbegrænset periode, jf. Højesterets dom af 8. december 2003 (TfS

2004.76).

Vedrørende Ligningsrådets

henvisning til SKM2002.31.LR og SKM2003.49.LSR bemærkes, at Landsskatteretten

i

sidstnævnte afgørelse nåede frem til samme resultat som Ligningsrådet i den

førstnævnte afgørelse, men med en anden begrundelse. SKM2001.285.LR vedrører

en

situation, hvor man påtænkte et salg af en produktionsejendom fra et

udenlandsk

sambeskattet datterselskab til et andet koncernforbundet selskab.

SKM2002.31.LR

og SKM2003.49.LSR vedrører en situation, hvor man overvejede at likvidere en

række udenlandske sambeskattede datterselskaber (salgsselskaber), i hvilken

forbindelse moderselskabet skulle overtage en række aktiver fra

datterselskaberne,

herunder goodwill, og videreføre den salgsaktivitet, som datterselskaberne

havde udøvet, dog på en anden måde. SKM2002.230.LR vedrørte en situation,

hvor

man ønskede at nedlægge en aktivitet (ejendomsadministration) i et udenlandsk

sambeskattet holdingselskab og påbegynde denne aktivitet i et nystiftet

(koncernforbundet)

selskab. SKM2004.40.LR vedrørte en situation, hvor man ønskede at nedlægge

produktionen i et udenlandsk sambeskattet selskab, hvis virksomhed bestod i

produktion, udvikling og salg af visse produkter, og påbegynde produktionen

af

de samme produkter i det danske moderselskabs eksisterende faciliteter.

Afgørelserne viser, hvad der

efter Ligningsrådets opfattelse forstås ved ”virksomhed” efter

ligningslovens §

33 E. SKM2002.31.LR, SKM2002.260.LR og SKM2004.40.LR viser endvidere klart,

at

det forhold, at man kan lægge til grund, at gennemførelsen af en påtænkt

transaktion vil indebære, at en aktivitet/funktion (når denne kan

kvalificeres

som en del af en virksomhed efter § 33 E), der hidtil har været

udøvet/varetaget af et udenlandsk sambeskattet selskab, vil blive varetaget

af

et andet koncernforbundet selskab, er tilstrækkeligt for Ligningsrådet til at

statuere, at der foreligger afhændelse af virksomhed efter § 33 E, stk. 2,

eller overførsel efter § 33 E, stk. 3. SKM2002.260.LR og SKM2004.40.LR viser

endvidere tydeligt, at det er Ligningsrådets opfattelse, at det er helt uden

betydning, om der ved den påtænkte transaktion sker et ejerskifte til et

eller

flere aktiver, der danner grundlag for den pågældende virksomhedsaktivitet.

Disse afgørelser viser således, at Ligningsrådet er af den opfattelse, at

afståelsesbegrebet i § 33 E, stk. 2, har et bredere indhold end indholdet af

det almindelige skatteretlige afståelsesbegreb.

Efter bestemmelsens ordlyd og

forarbejderne hertil er der ikke belæg for den af Ligningsrådet anlagte

fortolkning af afståelsesbegrebet i § 33, stk. 2, tværtimod. Forarbejderne

indeholder således ikke udsagn, der kan tages til indtægt for, at

afståelsesbegrebet i § 33 E, stk. 2, skulle have et andet og bredere indhold

end det almindelige skatteretlige afståelsesbegreb. Det er anført i

forarbejderne, at ”det beror på en konkret vurdering af, om det, der

afhændes,

må anses for at være en hel eller delvis afhændelse af virksomhed”. Det

følger

heraf, at der skal være tale om en afhændelse af noget, og at der i

tilknytning

hertil skal foretages en konkret vurdering af, om det der afhændes, må anses

for at udgøre en del af eller hele virksomheden i det udenlandske

sambeskattede

selskab. Sidstnævnte vurdering skal foretages med udgangspunkt i den

almindelige skatteretlige forståelse af begrebet ”virksomhed”, jf.

forarbejderne. Man kan imidlertid ikke heraf slutte, at hvis der er tale om

noget, der efter den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet

”virksomhed” kan kvalificeres som en del af eller en hel

virksomhed, så må den

pågældende transaktion også anses at indebære en afhændelse af denne

virksomhed. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger afhændelse af virksomhed,

beror på to selvstændige og principielt uafhængige vurderinger, henholdsvis

en

vurdering af om der ved den pågældende transaktion sker afståelse af noget,

og

en vurdering af om dette noget udgør en del af eller hele virksomheden i det

udenlandske sambeskattede datterselskab.

Den førstnævnte vurdering

beror i mangel af andre holdpunkter på, om der ved transaktionen sker en

afståelse i skatteretlig henseende og dermed i første række på en vurdering

af,

om den pågældende transaktion er udtryk for en afståelse i civilretlig

henseende. Denne vurdering beror i sagens natur også på en konkret objektiv

vurdering af den pågældende transaktions civilretlige indhold, herunder på en

fortolkning af en eventuel skriftlig aftale mellem parterne.

Der er således ikke på

grundlag af forarbejderne basis for en subjektiv fortolkning af bestemmelsens

afståelsesbegreb og dermed ikke hjemmel til den fortolkning af bestemmelsens

afståelsesbegreb, som Ligningsrådet anlægger i nærværende sag og tidligere

sager, herunder SKM2004.40.LR Forarbejderne ville indeholde specifikke udsagn

herom, såfremt det havde været lovgivers intention, at afståelsesbegrebet i §

33 E, stk. 2, skulle have et andet og videre indhold end det almindelige

skatteretlige

afståelsesbegreb. Det ville være helt absurd, dersom retsstillingen var den,

at

der var tale om afståelse af virksomhed efter § 33 E, stk. 2, i en situation

som den foreliggende, hvor der ikke vil ske et ejerskifte (afståelse) til de

immaterielle rettigheder, der danner grundlag for den virksomhed, som B. Inc.

udøver, mens der i den situation, hvor det kan konstateres, at der sker en

afståelse, men kun afståelse af enkeltstående aktiver, som udgangspunkt ikke

er

tale om en hel eller delvis afståelse af virksomhed, jf. punkt 6.5.3.4.2 i

cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997.

Synspunktet om, at det er en

blandt flere betingelser for genbeskatning, at der sker et ejerskifte af det

aktiv eller de aktiver, der danner grundlag for virksomheden i et udenlandsk

koncernforbundet selskab, understøttes af præmisserne i Landsskatterettens

kendelse i SKM2003.49.LSR Kendelsen viser for det første, at begrebet

”overføres” i § 33 E, stk. 3, skal forstås på samme måde som

begrebet

”afhændelse ” i § 33 E, stk. 2. Det følger endvidere af

præmisserne, at man kun

kan tale om ”overførsel” i betydningen ”afhændelse”,

såfremt det kan lægges til

grund, at dispositionen er udtryk for et ejerskifte, jf. Landsskatterettens

ordvalg ”ved likvidationen”. Kendelsen kan herudover formentlig

tages til

indtægt for et synspunkt om, at der skal være tale om ejerskifte til et eller

flere af de aktiver (i sagen goodwill), der danner grundlag for den af

datterselskabet udøvede virksomhed, som skal varetages af et andet

koncernforbundet selskab. En nedlæggelse af en produktion i et selskab og

opstart af den samme produktion i et andet selskab i en situation, hvor der

ikke sker ejerskifte til aktiver, der danner grundlag for datterselskabets

produktion, og hvor datterselskabet ikke likvideres, kan følgelig ikke som i

SKM2004.40.LR anses som en afhændelse af virksomhed med støtte i

SKM2003.49.LSR.

Afgørelsen i SKM2004.40.LR,

dersom Ligningsrådets retsopfattelse var korrekt, ville føre til helt

urimelige

resultater, idet der som en konsekvens af afgørelsen blandt andet også skulle

ske genbeskatning i den situation, hvor flere selskaber i en koncern

producerer

det samme produkt, og hvor et koncernselskab (for eksempel et moderselskab)

udvider sin produktion af et produkt, der også produceres af et udenlandsk

sambeskattet datterselskab, og hvor det udenlandske sambeskattede

koncernselskab

samtidig indskrænker sin produktion, da det udenlandske datterselskab må

anses

for at have ”afhændet” en del af selskabets hidtidige virksomhed

(den

produktion, som før foregik i selskabet) til moderselskabet, uagtet at der

eventuelt kun er tale om en – midlertidig – omlægning af

produktionen i

koncernen.

Landsskatterettens afgørelse

i SKM2003.49.LSR kan tiltrædes henset til, at der i den pågældende sag var

tale

om likvidation og dermed om afståelse efter det almindelige skatteretlige

afståelsesbegreb.

Det er uden betydning for den

skatteretlige kvalifikation af den påtænkte licens aftale (lejeaftale vs.

afståelsesaftale), at aftalen vil blive indgået mellem interesseforbundne

parter. Det har heller ikke betydning, at A ApS vil videreføre virksomhed

drevet af B. Inc., ligesom det er uden betydning for kvalifikationen, at

virksomheden B. Inc. nedlægges helt eller delvist. Disse omstændigheder

fratager

ikke den påtænkte licensaftale karakteren af en lejeaftale i skatteretlig

forstand. Licensaftaler om brugsrettigheder til immaterielle rettigheder er

almindeligt forekommende mellem interesseforbundne parter. Sådanne aftaler

kvalificeres skatteretligt som lejeaftaler, når aftalerne angår overgivelse

af

en begrænset ret (en brugsrettighed), henholdsvis som en afståelsesaftale,

når

der er tale om overdragelse af ejendomsretten til det pågældende aktiv.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en lejeaftale eller en

afståelsesaftale

beror på en konkret vurdering af aftalevilkårene, ikke på hvem aftaleparterne

er. Det har endvidere ingen betydning for den skatteretlige kvalifikation, at

licensgiver i aftalens løbetid ophører med at drive virksomhed baseret på

udnyttelse af brugsrettighederne til de immaterielle rettigheder, som

licensaftalen angår. Det er en naturlig konsekvens af, at brugsrettighederne

overgives til en anden part, og det ville være aftalestridigt, såfremt

licensgiver fortsatte sin udnyttelse af brugsrettigheder, som licensgiver har

tillagt licenstager.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af ligningslovens § 33 E,

stk. 1, 1. punktum, fremgår, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har

haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst,

og

som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets

skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor

selskabet udtræder af sambeskatningen. Ifølge ligningslovens § 33 E, stk. 2,

1.

punktum, finder stk. 1. 1. punktum, bl.a. tilsvarende anvendelse, hvis et

udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til

et

koncernforbundet selskab.

Af ligningslovens § 33 E,

stk. 3, fremgår, at hvis sambeskatningen ophører bl.a. som følge af

datterselskabets

konkurs eller likvidation - uden at datterselskabets virksomhed helt eller

delvis overføres til koncernforbundne selskaber - medregnes højst et beløb

svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør

af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos

selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med

tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende

fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af

sambeskatningsperioden.

Ved vurderingen af, om

afhændelse af aktiver i relation til ovennævnte bestemmelser anses for at

være

hel eller delvis afhændelse af virksomhed, tages udgangspunkt i den

almindelige

skatteretlige forståelse af begrebet ”virksomhed”, og det beror på

en konkret

vurdering, om det, der afhændes, må anses for at være helt eller delvis

afhændelse af virksomhed, jf. herved cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om

international beskatning, pkt. 6.5.3.4.2. og pkt. 6.5.3.5.

Det

i spørgsmål 1 beskrevne forhold anses at være omfattet af ligningslovens § 33

E, stk. 2, 1. pkt., uanset at virksomheden overdrages til A ApS, der er fuldt

skattepligtigt i Danmark. Der er herved henset til ordlyden af bestemmelsen.

Ligningsrådets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår spørgsmål 1.

Der kan ud fra de

foreliggende oplysninger ikke på forhånd tages stilling til det i spørgsmål 2

beskrevne

forhold. Der er herved henset til, at bedømmelsen heraf først kan foretages,

når det endelige kontraktmateriale med videre foreligger. Ligningsrådets

afgørelse ændres derfor for så vidt angår spørgsmål 2, således at spørgsmålet

afvises.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter