Landsskatteretskendelse af 21. november 2002 vedr. Begrænset skattepligt indeholdelse af udbytteskat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 21. november 2002 vedr. Begrænset
skattepligt – indeholdelse af udbytteskat
Klagen vedrører Ligningsrådets afgørelse af 11. december 2001 i
henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked (SKM
2001.656 LR). Ved denne afgørelse har Ligningsrådet fundet, at A Corporation
bliver begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter fra B A/S, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:
Kan Ligningsrådet bekræfte, at A Corporation ved at påberåbe sig
den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke bliver begrænset
skattepligtig til Danmark af udbytter fra B A/S, jf. selskabsskattelovens §
2,
stk. 1, litra c?
Ligningsrådet har besvaret spørgsmålet således:
Nej, selskabet bliver begrænset skattepligtig til Danmark af
udbytter fra B A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet er noteret på
New York Stock Exchange og har hjemsted i USA. Selskabet hører til blandt de
største amerikanske selskaber inden for vin- og spiritusbranchen og ejer en
række kendte varemærker og produkter i USA og resten af verden. I
regnskabsåret
2000 har selskabets omsætning andraget ca. 2,1 mia. USD.
Videre fremgår det, at selskabet i april 1999 har etableret det
danske holdingselskab B A/S. Mellem A Corporation og holdingselskabet er der
indskudt et hollandsk kommanditselskab, C C.V., der ejes med 95 % af A
Corporation som eneste kommanditist og med 5 % af D LLC, USA, som
komplementar.
A Corporation besidder 100 % af ejerandelene i D LLC.
Det danske holdingselskab ejer driftsselskaber i Italien,
England, Finland og Mexico. Holdingselskabet behandles som et selvstændigt
Læs alt
skattesubjekt efter såvel dansk som amerikansk skatteret. Det hollandske
kommanditselskab, C C.V., er et såkaldt lukket hollandsk kommanditselskab,
der
er skattemæssigt transparent efter intern skatteret i Danmark og Holland, men
behandles som et selvstændigt skattesubjekt efter amerikansk skatteret efter
check-the-box reglerne.
Det hollandske kommanditselskab er registeret med hjemsted hos
en advokat i Amsterdam, Holland. Selskabet har ingen forretningslokaler eller
ansatte i Holland. Selskabets eneste aktiver består af aktierne i det danske
holdingselskab samt aktierne i et holdingselskab på Bermuda, som ejer en
række
andre driftsselskaber i koncernen. Alle beslutningerne vedrørende
aktiebesiddelserne træffes af A Corporation i USA. C C.V. udgør ikke et fast
driftssted i Holland for A Corporation eller D LLC.
A Corporation agter alene at lade det danske holdingselskab
udlodde udbytte, såfremt der ikke bliver udløst dansk udbytteskat for det
amerikanske selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet over for
Ligningsrådet har forklaret, at udbytte fra det danske holdingselskab i givet
fald vil blive udbetalt til det hollandske kommanditselskab. A Corporation
vil
efter de ordinære amerikanske skatteregler ikke være skattepligtig af
indtægter, der oppebæres af C C.V. i Holland. Som udgangspunkt beskattes
disse
indtægter først i USA, når de udloddes til A Corporation. På grund af
amerikanske regler om CFC-beskatning er der dog i nærværende tilfælde en høj
grad af sandsynlighed for, at indtægter i det hollandske kommanditselskab vil
blive direkte skattepligtige for A Corporation i USA.
Videre har selskabet forklaret, at såfremt udbytterne udloddes
fra C C.V. til A Corporation vil udbytterne efter de ordinære amerikanske
skatteregler være skattepligtige i USA. Dette gælder dog ikke, hvis A
Corporation allerede er blevet beskattet af den pågældende indkomst i C C.V.
i
medfør af den amerikanske CFC-lovgivning. Ifølge selskabet er det derfor mest
sandsynligt, at eventuelle udbytter fra det danske holdingselskab til C C.V.
straks vil blive videreudloddet til A Corporation.
Ligningsrådet har som begrundelse for den bindende
forhåndsbesked anført, at den aktuelle formulering af bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er afgørende, og at det ud fra
denne
formulering er klart, at skattefritagelsen for udbytter til et udenlandsk
moderselskab er betinget af, at udbytteskatten i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal nedsættes eller frafaldes. Der er herved
blandt andet henvist til følgende uddrag af Skatteministerens svar til
Skatteudvalget:
” at et amerikansk moderselskab ikke automatisk kan modtage
udbytter fra dets danske datterselskab uden dansk beskatning. Danmark vil
nemlig beskatte udbyttet, hvis det amerikanske selskab ikke er berettiget til
fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, fordi
selskabet ikke opfylder betingelserne i overenskomstens artikel om
begrænsning
af aftalefordele.”
Videre har Ligningsrådet henvist til, at en kontraherende stat
kan nægte at indrømme overenskomstfordele, såfremt betingelserne i artikel 4,
stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst er
opfyldte.
Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at selskabet ikke anses for begrænset skattepligtig til Danmark
af
udbytter fra B A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Til støtte
for påstanden har repræsentanten gjort gældende, at Ligningsrådet ikke har
anvendt de korrekte principper for fortolkningen af den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Repræsentanten har videre anført, at fortolkningen af
dobbeltbeskatningsoverenskomster skal ske i overensstemmelse med principperne
i
Wienerkonventionen om traktatretten. Wienerkonventionen sondrer mellem
primære
og sekundære fortolkningsmidler. Med henvisning til konventionens artikel 31
har repræsentanten anført, at OECD modeloverenskomsten med kommentarer og The
1996 Unites States Model Income Tax Convention med Technical Explanation må
betegnes som sådanne primære fortolkningsmidler, der skal inddrages ved
fortolkningen af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Hertil har repræsentanten anført, at den amerikanske
modeloverenskomst følger OECD modeloverenskomsten i de fleste henseender, men
at der dog findes særregler vedrørende blandt andet personselskaber, branch
profits tax og limitation of benifits. Formålet med den amerikanske
modeloverenskomst og Technical Explanation er at understøtte bilaterale
overenskomstforhandlinger, hvorfor Technical Explanation derfor er et vigtigt
grundlag til forståelsen af de nævnte særregler i overenskomster, der
forhandles på grundlag af den amerikanske modeloverenskomst. Technical
Explanation kan således tages til udtryk for bestemmelsernes sædvanlige
betydning, ligesom det som udgangspunkt har været hensigten og formålet med
bestemmelserne at bringe disse i overensstemmelse med Technical Explanation.
Derudover har repræsentanten anført, at den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. august 1999 bygger på den amerikanske
modeloverenskomst fra 1996 samt Technical Explanation. Dette fremgår blandt
andet af bemærkningerne til lovforslag L 84 vedrørende forslag til lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas
Forenede
Stater. Repræsentanten har desuden henvist til følgende uddrag af TfS
1992.291
Ø:
”Landsretten har ud over det anførte lagt vægt på, at de franske
myndigheder efter det oplyste er bekendt med, at denne fortolkning af
overenskomsten er i overensstemmelse med langvarig fast administrativ dansk
praksis, uden at de har gjort indsigelse derimod ”
Repræsentanten har ydermere anført, at danske lovforarbejder må
betegnes som sekundære fortolkningsmidler, og at der derfor ikke skal lægges
vægt herpå, idet sådanne alene skal inddrages i fortolkningen af en
folkeretlig
traktat, såfremt de viser begge staters opfattelse, jf. Wienerkonventionens
artikel 32. Der er herved endvidere henvist til TfS 2000.426 Ø. På baggrund
heraf har repræsentanten konkluderet, at der ved fortolkningen af den
dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst hverken skal lægges vægt på de danske
bemærkninger til lovforslag L 84 eller den amerikanske rapport, der er
udarbejdet i forbindelse med den amerikanske ratifikationsproces.
Hertil har repræsentanten anført, at henvisninger til Technical
Explanation fra tiden før den amerikanske modeloverenskomst fra 1996 blev
udarbejdet efter en overenskomsts underskrivelse og alene indgik i den
amerikanske ratifikationsproces, hvorfor Technical Explanation tidligere
alene
havde samme status som danske lovforarbejder i relation til
Wienerkonventionen.
Ligningsrådet har derfor anvendt forkerte principper, når der i den bindende
forhåndsbesked lægges afgørende vægt på en Technical Explanation til den
dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale af 19. august 1999, der netop
først
indgik i forbindelse med den amerikanske ratifikationsproces.
Repræsentanten har herefter bemærket, at ved udbetaling af
udbytte fra det danske holdingselskab skal den danske kildeskat nedsættes
efter
den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
A Corporation er omfattet af artikel 1 i overenskomsten,
artikel 4, stk. 1, litra d, i overenskomsten ikke finder
anvendelse,
A Corporation er retmæssig ejer af udbyttet ifølge artikel 10,
stk. 2, og at
artikel 22 ikke finder anvendelse.
Repræsentanten har bemærket, at det må lægges til grund, at
betingelse nr. 4 er opfyldt, hvorfor der alene skal tages stilling til
betingelse nr. 1 – 3.
Med hensyn til
betingelse nr. 1
har repræsentanten
anført, at A Corporation er omfattet af artikel 1 i den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet selskabet er organiseret og registreret
som et selskab i USA, hvor det tillige behandles som et selvstændigt
skattesubjekt.
A Corporation må således anses for hjemmehørende i USA.
Vedrørende
betingelse nr. 2
har repræsentanten anført, at
bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra d, er hentet fra den amerikanske
modeloverenskomst, hvorfor Technical Explanation udgør et primært
fortolkningsmiddel i relation hertil. Følgende fremgår af Technical
Explanation
pkt. 60:
”Income is
’derived through’ a fiscally transparent entity if the
entity’s participation
in the transaction giving rise to income, profit or gain in question is
respected after application of any source State anti-abuse principles based
on
substance over form and similar analyses. For example, if a partnership with
US
partners receives income arising in the other Contracting State, that income
will be considered to be derived through the partnership by its partners as
long as the partnership’s participation in the transaction is not
disregarded
for lack of economic substance. In such a case, the partners would be
considered to be the beneficial owners of the income.”
Det er således ifølge repræsentanten en klar forudsætning for at
artikel 4, stk. 1, litra d, finder anvendelse, at indkomsten faktisk er
oppebåret af den transparente enhed. Hvorvidt dette er tilfældet, skal
afgøres
efter intern skatteret i kildestaten. Årsagen hertil er, at kildestaten efter
artikel 4, stk. 1, litra d, skal give overenskomstbeskyttelse til personer,
der
ikke er hjemmehørende i en af overenskomststaterne.
Afgørende for kildestatens vurdering skal være ”any source State
anti-abuse principles based on substance over form and similar
analyses.”
Fælles for sådanne normer til bedømmelse af skatteudnyttelse er normalt, at
normerne snarere vedrører den konkrete bedømmelse af det ligningsgrundlag,
som
skatteyderen ønsker skattereglerne anvendt på, end på særlige
fortolkningsregler ved anvendelse af det skatteretlige lovgrundlag, jf. Jan
Pedersen, Skatteudnyttelse p. 207. Vurderingen skal derfor ske efter normer,
der retter sig mod fastlæggelse af selve det faktum, der skal lægges til
grund
for den skattemæssige behandling.
Ved fortolkningen af om artikel 4, stk. 1, litra d, finder
anvendelse ved udlodning af udbytter fra det danske holdingselskab, skal det
derfor ifølge repræsentanten undersøges, om det efter intern dansk skatteret
anerkendes, at sådanne udbytter anses for oppebåret af det hollandske
kommanditselskab. Det skal herefter fastlægges, hvem der efter intern dansk
skatteret er rette indkomstmodtager af udbytter fra det danske
holdingselskab.
Afgørende herfor vil være om indkomstgrundlaget / aktierne i det danske
holdingselskab – efter intern dansk skatteret skal allokeres til det
hollandske
kommanditselskab, jf. Niels Winther-Sørensen, Beskatning af international
erhvervsindkomst, p. 308 ff. Kriterierne for denne allokering er efter både
intern dansk skatteret og efter OECD modeloverenskomsten tilknytningen til en
erhvervsmæssig virksomhed udøvet af det hollandske kommanditselskab og
ledelsens beslutning på dispositionstidspunktet, Niels Winther-Sørensen,
Beskatning af international erhvervsindkomst, p. 336 ff.
Repræsentanten har videre anført, at det hollandske
kommanditselskab er indregistreret i Holland, men har ikke eget kontor, ingen
ansatte, ingen erhvervsvirksomhed og medfører ikke fast driftssted i Holland
for A Corporation. Alle beslutninger vedrørende aktiebesiddelserne bliver
truffet af A Corporation i USA. Det forhold, at ledelsen har valgt at
allokere
aktierne til det hollandske kommanditselskab skal således ikke respekteres
efter intern dansk skatteret, når aktierne ikke har tilknytning til en
erhvervsvirksomhed udøvet af kommanditselskabet, jf. Niels Winther-Sørensen,
Beskatning af international erhvervsindkomst, p. 501. Dette følger endvidere
af
TfS 1989.605 H, hvor et schweizisk kommanditselskabs indtægter i form af
blandt
andet udbytter fra et schweizisk aktieselskab efter intern dansk skatteret
skulle allokeres til de danske selskabsdeltagere i kommanditselskabet frem
for
det schweiziske kommanditselskab, der formelt ejede aktierne i det
schweiziske
aktieselskab.
Herefter har repræsentanten konkluderet, at det hollandske
kommanditselskab efter dansk skatteret på baggrund af ovenstående ikke skal
anerkendes som rette indkomstmodtager af udbytter ved udlodning fra det
danske
holdingselskab. Rette indkomstmodtager er derimod A Corporation, hvorfor
betingelserne for at bringe artikel 4, stk. 1, litra d, i anvendelse ikke er
opfyldte i nærværende tilfælde.
Med hensyn til
betingelse nr. 3
har repræsentanten
anført, at det følger af artikel 10, stk. 2, i den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, at den danske kildeskat af udbytter
nedsættes,
hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden
kontraherende
stat.
Sammenfattende har repræsentanten konkluderet, at A Corporation
må siges at opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c,
for at være fritaget for dansk beskatning af udbytter udloddet fra det danske
holdingselskab. Der er herved henvist til, at Danmark ifølge artikel 10, stk.
2
i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at
nedsætte beskatningen af udbytter udloddet af det danske holdingselskab til A
Corporation, at dette følger af, at det efter intern dansk skatteret ikke
skal
anerkendes, at det hollandske kommanditselskab er rette indkomstmodtager af
udbytterne, og at aktierne i det danske holdingselskab ikke har tilknytning
en
erhvervsmæssig virksomhed udøvet af det hollandske kommanditselskab. Dette er
ifølge repræsentanten i overensstemmelse med formålet bag
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, som ifølge L 99 af 10. november 2000 var at genindføre
udbytteskat for moderselskaber i ikke EU-lande uden dobbeltbeskatningsaftale
med Danmark.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det lægges til grund for afgørelsen, at det amerikanske
moderselskab (klager) anses for hjemmehørende i USA efter intern amerikansk
skattelovgivning, og at det amerikanske moderselskab anses for et
selvstændigt
skattesubjekt efter interne danske skatteregler, jf. selskabsskattelovens §
1,
stk. 1.
Videre lægges det til grund, at udbytte fra det danske
holdingselskab af USA vil blive anset for oppebåret af det hollandske
kommanditselskab, idet dette selskab efter de amerikanske check-the-box
regler
anses for et selvstændigt skattesubjekt af USA, samt at nævnte udbytte af
Holland og Danmark vil blive anset for oppebåret af de amerikanske selskaber
gennem det hollandske kommanditselskab, idet der bortses fra det transparente
hollandske kommanditselskab.
I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er
selskaber efter samme lovs § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, som
udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens §
16 A. Skattepligten omfatter dog ikke udbytte, der oppebæres af et selskab,
der
ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en
sammenhængende periode på mindst et år, under forudsætning af at beskatningen
af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter for eksempel en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,
jf. § 2, stk. 1, litra c, sidste pkt.
Det lægges til grund som ubestridt, at det amerikanske
moderselskab opfylder kravet vedrørende ejerandel i det udbyttegivende danske
holdingselskab i den relevante periode.
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sidste pkt. er indsat
ved lov nr. 282 af 25. april 2001 og har virkning for udbytter, der vedtages
udloddet eller udbetales efter den 1. juli 2001. Det følger af forarbejderne
til bestemmelsen, at det er Danmark, der skal frafalde eller nedsætte
beskatningen af det pågældende udbytte, jf. lovforslag nr. L 99, 2000/2001.
Det følger af artikel 4, stk. 1, litra d, i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem Danmark og USA,
jf.
bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000, at en indkomst, fortjeneste eller
gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssig transparent i
henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for
at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang
denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan
kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en
hjemmehørende person.
Retten finder herefter, at udlodning af udbytte fra det danske
holdingselskab i nærværende tilfælde ikke kan anses for oppebåret af en
person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat i relation til den
dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet der er tale om udbytte
oppebåret gennem en enhed, der anses for skattemæssig transparent efter dansk
skattelovgivning, men ikke efter amerikansk skattelovgivning (et såkaldt
hybridt selskab), og da udbyttet ikke efter interne skatteregler i en af de
kontraherende stater anses for oppebåret i den pågældende stat, jf. artikel
4,
stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Eftersom det amerikanske moderselskab således ikke kan påberåbe
sig overenskomstlempelse i medfør af den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst for det omhandlede udbytte, er Danmark efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, berettiget til at indeholde
kildeskat af udbytte, der udloddes fra det danske holdingselskab i nærværende
tilfælde.
Retten stadfæster derfor Ligningsrådets bindende forhåndsbesked.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Tiltale for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. 286, stk. 2, ved retsstridigt at have foranlediget uberettiget tilbagesøgning af udbytteskat. Sagen indeholder desuden afgørelse om varetægtsfængsling under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, 2. pkt., jf. § 762, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1. Påstand om udvisning, konfiskation og rettighedsfrakendelse Domsdatabasen · 2. februar 2024
- Sag om, hvorvidt LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet om et bindende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”Nej” Domsdatabasen · 7. januar 2025
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
- Sagen om, hvorvidt krav om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat og royaltyskat var omfattet af 5-årig forældelsesfrist Domsdatabasen · 11. juni 2026
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. februar 2019. — Skatteministeriet mod T Danmark og Y Denmark Aps. EU-domme · 26. februar 2019
- Sag om betaling af kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Island Domsdatabasen · 8. december 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat S. Laulhé Shaelou fremsat den 5. november 2026. EU-domme · 5. november 2026
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — Skatteministeriet mod T Danmark og Y Denmark Aps. EU-domme · 1. marts 2018
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021