Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 21. november 2002 vedr. Begrænset skattepligt indeholdelse af udbytteskat

KEN nr 9513 af 21/11/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 21. november 2002 vedr. Begrænset

skattepligt – indeholdelse af udbytteskat

Klagen vedrører Ligningsrådets afgørelse af 11. december 2001 i

henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked (SKM

2001.656 LR). Ved denne afgørelse har Ligningsrådet fundet, at A Corporation

bliver begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter fra B A/S, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

Kan Ligningsrådet bekræfte, at A Corporation ved at påberåbe sig

den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke bliver begrænset

skattepligtig til Danmark af udbytter fra B A/S, jf. selskabsskattelovens §

2,

stk. 1, litra c?

Ligningsrådet har besvaret spørgsmålet således:

Nej, selskabet bliver begrænset skattepligtig til Danmark af

udbytter fra B A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet er noteret på

New York Stock Exchange og har hjemsted i USA. Selskabet hører til blandt de

største amerikanske selskaber inden for vin- og spiritusbranchen og ejer en

række kendte varemærker og produkter i USA og resten af verden. I

regnskabsåret

2000 har selskabets omsætning andraget ca. 2,1 mia. USD.

Videre fremgår det, at selskabet i april 1999 har etableret det

danske holdingselskab B A/S. Mellem A Corporation og holdingselskabet er der

indskudt et hollandsk kommanditselskab, C C.V., der ejes med 95 % af A

Corporation som eneste kommanditist og med 5 % af D LLC, USA, som

komplementar.

A Corporation besidder 100 % af ejerandelene i D LLC.

Det danske holdingselskab ejer driftsselskaber i Italien,

England, Finland og Mexico. Holdingselskabet behandles som et selvstændigt

Læs alt

skattesubjekt efter såvel dansk som amerikansk skatteret. Det hollandske

kommanditselskab, C C.V., er et såkaldt lukket hollandsk kommanditselskab,

der

er skattemæssigt transparent efter intern skatteret i Danmark og Holland, men

behandles som et selvstændigt skattesubjekt efter amerikansk skatteret efter

check-the-box reglerne.

Det hollandske kommanditselskab er registeret med hjemsted hos

en advokat i Amsterdam, Holland. Selskabet har ingen forretningslokaler eller

ansatte i Holland. Selskabets eneste aktiver består af aktierne i det danske

holdingselskab samt aktierne i et holdingselskab på Bermuda, som ejer en

række

andre driftsselskaber i koncernen. Alle beslutningerne vedrørende

aktiebesiddelserne træffes af A Corporation i USA. C C.V. udgør ikke et fast

driftssted i Holland for A Corporation eller D LLC.

A Corporation agter alene at lade det danske holdingselskab

udlodde udbytte, såfremt der ikke bliver udløst dansk udbytteskat for det

amerikanske selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet over for

Ligningsrådet har forklaret, at udbytte fra det danske holdingselskab i givet

fald vil blive udbetalt til det hollandske kommanditselskab. A Corporation

vil

efter de ordinære amerikanske skatteregler ikke være skattepligtig af

indtægter, der oppebæres af C C.V. i Holland. Som udgangspunkt beskattes

disse

indtægter først i USA, når de udloddes til A Corporation. På grund af

amerikanske regler om CFC-beskatning er der dog i nærværende tilfælde en høj

grad af sandsynlighed for, at indtægter i det hollandske kommanditselskab vil

blive direkte skattepligtige for A Corporation i USA.

Videre har selskabet forklaret, at såfremt udbytterne udloddes

fra C C.V. til A Corporation vil udbytterne efter de ordinære amerikanske

skatteregler være skattepligtige i USA. Dette gælder dog ikke, hvis A

Corporation allerede er blevet beskattet af den pågældende indkomst i C C.V.

i

medfør af den amerikanske CFC-lovgivning. Ifølge selskabet er det derfor mest

sandsynligt, at eventuelle udbytter fra det danske holdingselskab til C C.V.

straks vil blive videreudloddet til A Corporation.

Ligningsrådet har som begrundelse for den bindende

forhåndsbesked anført, at den aktuelle formulering af bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er afgørende, og at det ud fra

denne

formulering er klart, at skattefritagelsen for udbytter til et udenlandsk

moderselskab er betinget af, at udbytteskatten i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal nedsættes eller frafaldes. Der er herved

blandt andet henvist til følgende uddrag af Skatteministerens svar til

Skatteudvalget:

” at et amerikansk moderselskab ikke automatisk kan modtage

udbytter fra dets danske datterselskab uden dansk beskatning. Danmark vil

nemlig beskatte udbyttet, hvis det amerikanske selskab ikke er berettiget til

fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, fordi

selskabet ikke opfylder betingelserne i overenskomstens artikel om

begrænsning

af aftalefordele.”

Videre har Ligningsrådet henvist til, at en kontraherende stat

kan nægte at indrømme overenskomstfordele, såfremt betingelserne i artikel 4,

stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst er

opfyldte.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at selskabet ikke anses for begrænset skattepligtig til Danmark

af

udbytter fra B A/S, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Til støtte

for påstanden har repræsentanten gjort gældende, at Ligningsrådet ikke har

anvendt de korrekte principper for fortolkningen af den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Repræsentanten har videre anført, at fortolkningen af

dobbeltbeskatningsoverenskomster skal ske i overensstemmelse med principperne

i

Wienerkonventionen om traktatretten. Wienerkonventionen sondrer mellem

primære

og sekundære fortolkningsmidler. Med henvisning til konventionens artikel 31

har repræsentanten anført, at OECD modeloverenskomsten med kommentarer og The

1996 Unites States Model Income Tax Convention med Technical Explanation må

betegnes som sådanne primære fortolkningsmidler, der skal inddrages ved

fortolkningen af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hertil har repræsentanten anført, at den amerikanske

modeloverenskomst følger OECD modeloverenskomsten i de fleste henseender, men

at der dog findes særregler vedrørende blandt andet personselskaber, branch

profits tax og limitation of benifits. Formålet med den amerikanske

modeloverenskomst og Technical Explanation er at understøtte bilaterale

overenskomstforhandlinger, hvorfor Technical Explanation derfor er et vigtigt

grundlag til forståelsen af de nævnte særregler i overenskomster, der

forhandles på grundlag af den amerikanske modeloverenskomst. Technical

Explanation kan således tages til udtryk for bestemmelsernes sædvanlige

betydning, ligesom det som udgangspunkt har været hensigten og formålet med

bestemmelserne at bringe disse i overensstemmelse med Technical Explanation.

Derudover har repræsentanten anført, at den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 19. august 1999 bygger på den amerikanske

modeloverenskomst fra 1996 samt Technical Explanation. Dette fremgår blandt

andet af bemærkningerne til lovforslag L 84 vedrørende forslag til lov om

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas

Forenede

Stater. Repræsentanten har desuden henvist til følgende uddrag af TfS

1992.291

Ø:

”Landsretten har ud over det anførte lagt vægt på, at de franske

myndigheder efter det oplyste er bekendt med, at denne fortolkning af

overenskomsten er i overensstemmelse med langvarig fast administrativ dansk

praksis, uden at de har gjort indsigelse derimod ”

Repræsentanten har ydermere anført, at danske lovforarbejder må

betegnes som sekundære fortolkningsmidler, og at der derfor ikke skal lægges

vægt herpå, idet sådanne alene skal inddrages i fortolkningen af en

folkeretlig

traktat, såfremt de viser begge staters opfattelse, jf. Wienerkonventionens

artikel 32. Der er herved endvidere henvist til TfS 2000.426 Ø. På baggrund

heraf har repræsentanten konkluderet, at der ved fortolkningen af den

dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst hverken skal lægges vægt på de danske

bemærkninger til lovforslag L 84 eller den amerikanske rapport, der er

udarbejdet i forbindelse med den amerikanske ratifikationsproces.

Hertil har repræsentanten anført, at henvisninger til Technical

Explanation fra tiden før den amerikanske modeloverenskomst fra 1996 blev

udarbejdet efter en overenskomsts underskrivelse og alene indgik i den

amerikanske ratifikationsproces, hvorfor Technical Explanation tidligere

alene

havde samme status som danske lovforarbejder i relation til

Wienerkonventionen.

Ligningsrådet har derfor anvendt forkerte principper, når der i den bindende

forhåndsbesked lægges afgørende vægt på en Technical Explanation til den

dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale af 19. august 1999, der netop

først

indgik i forbindelse med den amerikanske ratifikationsproces.

Repræsentanten har herefter bemærket, at ved udbetaling af

udbytte fra det danske holdingselskab skal den danske kildeskat nedsættes

efter

den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

A Corporation er omfattet af artikel 1 i overenskomsten,

artikel 4, stk. 1, litra d, i overenskomsten ikke finder

anvendelse,

A Corporation er retmæssig ejer af udbyttet ifølge artikel 10,

stk. 2, og at

artikel 22 ikke finder anvendelse.

Repræsentanten har bemærket, at det må lægges til grund, at

betingelse nr. 4 er opfyldt, hvorfor der alene skal tages stilling til

betingelse nr. 1 – 3.

Med hensyn til

betingelse nr. 1

har repræsentanten

anført, at A Corporation er omfattet af artikel 1 i den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet selskabet er organiseret og registreret

som et selskab i USA, hvor det tillige behandles som et selvstændigt

skattesubjekt.

A Corporation må således anses for hjemmehørende i USA.

Vedrørende

betingelse nr. 2

har repræsentanten anført, at

bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra d, er hentet fra den amerikanske

modeloverenskomst, hvorfor Technical Explanation udgør et primært

fortolkningsmiddel i relation hertil. Følgende fremgår af Technical

Explanation

pkt. 60:

”Income is

’derived through’ a fiscally transparent entity if the

entity’s participation

in the transaction giving rise to income, profit or gain in question is

respected after application of any source State anti-abuse principles based

on

substance over form and similar analyses. For example, if a partnership with

US

partners receives income arising in the other Contracting State, that income

will be considered to be derived through the partnership by its partners as

long as the partnership’s participation in the transaction is not

disregarded

for lack of economic substance. In such a case, the partners would be

considered to be the beneficial owners of the income.”

Det er således ifølge repræsentanten en klar forudsætning for at

artikel 4, stk. 1, litra d, finder anvendelse, at indkomsten faktisk er

oppebåret af den transparente enhed. Hvorvidt dette er tilfældet, skal

afgøres

efter intern skatteret i kildestaten. Årsagen hertil er, at kildestaten efter

artikel 4, stk. 1, litra d, skal give overenskomstbeskyttelse til personer,

der

ikke er hjemmehørende i en af overenskomststaterne.

Afgørende for kildestatens vurdering skal være ”any source State

anti-abuse principles based on substance over form and similar

analyses.”

Fælles for sådanne normer til bedømmelse af skatteudnyttelse er normalt, at

normerne snarere vedrører den konkrete bedømmelse af det ligningsgrundlag,

som

skatteyderen ønsker skattereglerne anvendt på, end på særlige

fortolkningsregler ved anvendelse af det skatteretlige lovgrundlag, jf. Jan

Pedersen, Skatteudnyttelse p. 207. Vurderingen skal derfor ske efter normer,

der retter sig mod fastlæggelse af selve det faktum, der skal lægges til

grund

for den skattemæssige behandling.

Ved fortolkningen af om artikel 4, stk. 1, litra d, finder

anvendelse ved udlodning af udbytter fra det danske holdingselskab, skal det

derfor ifølge repræsentanten undersøges, om det efter intern dansk skatteret

anerkendes, at sådanne udbytter anses for oppebåret af det hollandske

kommanditselskab. Det skal herefter fastlægges, hvem der efter intern dansk

skatteret er rette indkomstmodtager af udbytter fra det danske

holdingselskab.

Afgørende herfor vil være om indkomstgrundlaget / aktierne i det danske

holdingselskab – efter intern dansk skatteret skal allokeres til det

hollandske

kommanditselskab, jf. Niels Winther-Sørensen, Beskatning af international

erhvervsindkomst, p. 308 ff. Kriterierne for denne allokering er efter både

intern dansk skatteret og efter OECD modeloverenskomsten tilknytningen til en

erhvervsmæssig virksomhed udøvet af det hollandske kommanditselskab og

ledelsens beslutning på dispositionstidspunktet, Niels Winther-Sørensen,

Beskatning af international erhvervsindkomst, p. 336 ff.

Repræsentanten har videre anført, at det hollandske

kommanditselskab er indregistreret i Holland, men har ikke eget kontor, ingen

ansatte, ingen erhvervsvirksomhed og medfører ikke fast driftssted i Holland

for A Corporation. Alle beslutninger vedrørende aktiebesiddelserne bliver

truffet af A Corporation i USA. Det forhold, at ledelsen har valgt at

allokere

aktierne til det hollandske kommanditselskab skal således ikke respekteres

efter intern dansk skatteret, når aktierne ikke har tilknytning til en

erhvervsvirksomhed udøvet af kommanditselskabet, jf. Niels Winther-Sørensen,

Beskatning af international erhvervsindkomst, p. 501. Dette følger endvidere

af

TfS 1989.605 H, hvor et schweizisk kommanditselskabs indtægter i form af

blandt

andet udbytter fra et schweizisk aktieselskab efter intern dansk skatteret

skulle allokeres til de danske selskabsdeltagere i kommanditselskabet frem

for

det schweiziske kommanditselskab, der formelt ejede aktierne i det

schweiziske

aktieselskab.

Herefter har repræsentanten konkluderet, at det hollandske

kommanditselskab efter dansk skatteret på baggrund af ovenstående ikke skal

anerkendes som rette indkomstmodtager af udbytter ved udlodning fra det

danske

holdingselskab. Rette indkomstmodtager er derimod A Corporation, hvorfor

betingelserne for at bringe artikel 4, stk. 1, litra d, i anvendelse ikke er

opfyldte i nærværende tilfælde.

Med hensyn til

betingelse nr. 3

har repræsentanten

anført, at det følger af artikel 10, stk. 2, i den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst, at den danske kildeskat af udbytter

nedsættes,

hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden

kontraherende

stat.

Sammenfattende har repræsentanten konkluderet, at A Corporation

må siges at opfylde betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c,

for at være fritaget for dansk beskatning af udbytter udloddet fra det danske

holdingselskab. Der er herved henvist til, at Danmark ifølge artikel 10, stk.

2

i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at

nedsætte beskatningen af udbytter udloddet af det danske holdingselskab til A

Corporation, at dette følger af, at det efter intern dansk skatteret ikke

skal

anerkendes, at det hollandske kommanditselskab er rette indkomstmodtager af

udbytterne, og at aktierne i det danske holdingselskab ikke har tilknytning

en

erhvervsmæssig virksomhed udøvet af det hollandske kommanditselskab. Dette er

ifølge repræsentanten i overensstemmelse med formålet bag

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, som ifølge L 99 af 10. november 2000 var at genindføre

udbytteskat for moderselskaber i ikke EU-lande uden dobbeltbeskatningsaftale

med Danmark.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det lægges til grund for afgørelsen, at det amerikanske

moderselskab (klager) anses for hjemmehørende i USA efter intern amerikansk

skattelovgivning, og at det amerikanske moderselskab anses for et

selvstændigt

skattesubjekt efter interne danske skatteregler, jf. selskabsskattelovens §

1,

stk. 1.

Videre lægges det til grund, at udbytte fra det danske

holdingselskab af USA vil blive anset for oppebåret af det hollandske

kommanditselskab, idet dette selskab efter de amerikanske check-the-box

regler

anses for et selvstændigt skattesubjekt af USA, samt at nævnte udbytte af

Holland og Danmark vil blive anset for oppebåret af de amerikanske selskaber

gennem det hollandske kommanditselskab, idet der bortses fra det transparente

hollandske kommanditselskab.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er

selskaber efter samme lovs § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, som

udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens §

16 A. Skattepligten omfatter dog ikke udbytte, der oppebæres af et selskab,

der

ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en

sammenhængende periode på mindst et år, under forudsætning af at beskatningen

af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter for eksempel en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,

jf. § 2, stk. 1, litra c, sidste pkt.

Det lægges til grund som ubestridt, at det amerikanske

moderselskab opfylder kravet vedrørende ejerandel i det udbyttegivende danske

holdingselskab i den relevante periode.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sidste pkt. er indsat

ved lov nr. 282 af 25. april 2001 og har virkning for udbytter, der vedtages

udloddet eller udbetales efter den 1. juli 2001. Det følger af forarbejderne

til bestemmelsen, at det er Danmark, der skal frafalde eller nedsætte

beskatningen af det pågældende udbytte, jf. lovforslag nr. L 99, 2000/2001.

Det følger af artikel 4, stk. 1, litra d, i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem Danmark og USA,

jf.

bekendtgørelse nr. 13 af 14. april 2000, at en indkomst, fortjeneste eller

gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssig transparent i

henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for

at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang

denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan

kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en

hjemmehørende person.

Retten finder herefter, at udlodning af udbytte fra det danske

holdingselskab i nærværende tilfælde ikke kan anses for oppebåret af en

person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat i relation til den

dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet der er tale om udbytte

oppebåret gennem en enhed, der anses for skattemæssig transparent efter dansk

skattelovgivning, men ikke efter amerikansk skattelovgivning (et såkaldt

hybridt selskab), og da udbyttet ikke efter interne skatteregler i en af de

kontraherende stater anses for oppebåret i den pågældende stat, jf. artikel

4,

stk. 1, litra d, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Eftersom det amerikanske moderselskab således ikke kan påberåbe

sig overenskomstlempelse i medfør af den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst for det omhandlede udbytte, er Danmark efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, berettiget til at indeholde

kildeskat af udbytte, der udloddes fra det danske holdingselskab i nærværende

tilfælde.

Retten stadfæster derfor Ligningsrådets bindende forhåndsbesked.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter