Landsskatteretskendelse af 4. oktober 2002 vedr. Godtgørelse af tinglysningsafgift - auktionsskøde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 4. oktober 2002 vedr. Godtgørelse
af tinglysningsafgift - auktionsskøde
Advokat A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har afslået
hendes anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift vedrørende et
auktionsskøde, 3.500 kr.
Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet B ApS den 25.
april 2000 erhvervede en ejendom på tvangsauktion. Auktionsskødet blev
udstedt
af fogedretten den 11. august 2000.
Selskabet videresolgte ved endeligt skøde af 16. august 2000 den
pågældende ejendom til C. Skødet blev anmeldt til tinglysning den 12.
september
2000, og der blev samme dato ved stempelmærke betalt 4.100 kr. i afgift.
Auktionsskødet blev fremsendt sammen med det endelige skøde til tinglysning,
men anmelderen ønskede ikke auktionsskødet tinglyst. Det endelige skøde blev
afvist fra tinglysning på grund af sælgers manglende tinglyste adkomst, idet
anmelder af auktionsskødet ikke ønskede dette tinglyst.
Anmelderen betalte ved stempelmærke dateret den 2. oktober 2000
3.500 kr. i afgift for auktionsskødet, og samme dato blev auktionsskødet
tinglyst endeligt med adkomst for B ApS.
Klageren har den 6. november 2000 anmodet afgiftsmyndigheden om
godtgørelse af den betalte afgift i forbindelse med tinglysning af
auktionsskødet, 3.500 kr.
Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse afslået
anmodningen. Som begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden bemærket, at der
er
betalt afgift af to handler, og at det afgørende er, om der er sket én
anmeldelse af ét dokument, således at dokumentet i tinglysningsmæssig
sammenhæng anses og behandles som ét dokument, eller om der er tale om to
anmeldelser af to dokumenter. I sidstnævnte tilfælde vil der skulle betales
Læs alt
afgift to gange i henhold til tinglysningsafgiftsloven § 4. Efter
afgiftsmyndighedens opfattelse foreligger der i nærværende tilfælde ikke en
utinglyst mellemliggende handel, idet en betingelse herfor er, at den
oprindelige sælger, der giver samtykke på skødet til den sidste erhverver,
har
adkomst til ejendommen. B ApS havde i det foreliggende tilfælde ved
anmeldelsen
til tinglysning af skødet ikke adkomst til ejendommen, og adkomstrækken ville
derfor blive brudt, hvis denne adkomst ikke blev tinglyst. Uden adkomst har B
ApS ikke tinglysningsmæssig dispositionsret over ejendommen.
Afgiftsmyndigheden
har derfor fundet, at der er sket to anmeldelser af to dokumenter.
Afgiftsmyndigheden har tillige anført, at afgiften forfalder til
betaling ved anmeldelsen til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.
Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat tinglysningsafgift for
auktionsskødet således:
Afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 3
335.000 kr.
Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1
2.010 kr.
Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1.
2.100 kr.
Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1
1.400 kr.
I alt
3.500 kr.
For det endelige skøde har afgiftsmyndigheden fastsat
tinglysningsafgift således:
Afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 3
447.296 kr.
Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1
2.684 kr.
Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1
2.700 kr.
Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1
1.400 kr.
I alt
4.100 kr.
Da de betalte beløb svarer til de fastsatte afgiftsbeløb, har
afgiftsmyndigheden fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af
tinglysningsafgift.
Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at
anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift bør imødekommes. Til støtte
for påstanden har klageren anført, at man for at få den omhandlede
ejendomsoverdragelse færdigekspederet, var nødsaget til at indbetale den af
Retten krævede afgift, 3.500 kr. Dette skete ved fremsendelsesskrivelse af
29.
september 2000, hvori klageren anførte, at man efterfølgende ville ansøge om
tilbagebetaling af afgiften. Klageren har videre anført, at
afgiftsmyndighedens
synspunkt om, at der ikke er tale om en utinglyst mellemliggende handel, ikke
kan tiltrædes. Der er netop tale om en utinglyst mellemliggende handel, hvor
B
ApS købte ejendommen på tvangsauktion. Dette udgør en aftale om overdragelse
af
fast ejendom, hvorfor adkomstrækken derved overgår fra de tidligere ejere til
B
ApS, på tidspunktet for meddelelse af hammerslag og fremsendelse af
samtykkeerklæring til endelig udstedelse af auktionsskøde.
Endvidere har klageren anført, at der ifølge
tinglysningsafgiftsloven kun skal betales afgift, når et dokument ønskes
tinglyst. Adkomstrækken behøver ikke at være tinglyst, for at den sidste
adkomsthaver
kan få sin ret tinglyst. Det forudsætter dog, at den utinglyste
rettighedshaver
(i dette tilfælde B ApS) tiltræder det pågældende skøde, der skal tinglyses.
Klageren har anført, at dette krav er opfyldt i nærværende tilfælde, hvorfor
tinglysningsdommeren har været uberettiget til at opkræve den indbetalte
afgift
på 3.500 kr.
Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for
Landsskatteretten supplerende anført, at afgiftsmyndigheden i forbindelse med
fastsættelse af tinglysningsafgiften altid henholder sig til den
tinglysningsmæssige ekspedition, som den afgiftspligtige har fået på baggrund
af de dokumenter, der er anmeldt til tinglysning. Det er således
registreringsmyndigheden (tinglysningskontoret), der på baggrund af
dokumenternes indhold vurderer, hvilken tinglysningsmæssige ekspedition disse
skal modtage. Selve registreringen har afgiftsmyndigheden ikke kompetence til
at sætte spørgsmålstegn ved. Derimod er det afgiftsmyndigheden, der i
tvivlstilfælde fastsætter tinglysningsafgiften, men ved udregningen af denne
afgift henholder afgiftsmyndigheden sig til den tinglysningsmæssige
behandling
af dokumentet.
Afgiftsmyndigheden har videre anført, at det følger af
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, at der skal betales 1.400 kr. plus 0,6
%
af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 for tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom. Afgørende for afgiftens beregning er således, at der sker
tinglysning
af et ejerskifte af fast ejendom, og ikke hvorvidt anmelder ønsker dokumentet
tinglyst.
Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at det endelige skøde
blev anmeldt til tinglysning den 12. september 2000 under dagbogsnummer .
Skødet blev afvist fra tingbogen den 18. september 2000 på grund af manglende
tinglyst adkomst, idet anmelder af auktionsskødet ikke ønskede dette
tinglyst.
Den 12. september 2000 blev auktionsskødet anmeldt til tinglysning under
dagbogsnummer . Auktionsskødet blev afvist, da anmelder ikke ønskede dette
tinglyst. Den 2. oktober 2000 blev auktionsskødet imidlertid endeligt
tinglyst,
hvorefter det endelige skøde blev tinglyst den 17. oktober 2000 under
dagbogsnummer .
Afgiftsmyndigheden har anført, at der dermed er tinglyst to
ejerskifter, hvilket udløser afgift i henhold til tinglysningsafgiftslovens §
4, stk. 1, for så vidt angår begge overdragelsesdokumenter. Tinglysning af
auktionsskødet udgør således ikke en utinglyst mellemliggende handel.
Endelig har afgiftsmyndigheden anført, at
tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvor afgiften
forfalder
ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. I forbindelse med fastsættelse
af afgiften i henhold til tinglysningsafgiftsloven er det ikke af betydning,
hvornår der er meddelt hammerslag på en ejendom, men derimod hvornår det
pågældende auktionsskøde bliver tinglyst.
Landsskatteretten skal
udtale:
Landsskatteretten bemærker, at det omhandlede auktionsskøde blev
anmeldt til tinglysning og blev tinglyst den 2. oktober 2000. Retten finder
herefter, at der som følge af de foretagne dispositioner er sket to
selvstændige anmeldelser til tinglysning af dokumenter om ejerskifte af den
pågældende ejendom. Retten kan i øvrigt tiltræde det af afgiftsmyndigheden
anførte, hvortil tilføjes, at den oprindelige tinglyste adkomsthaver til
ejendommen ikke har afgivet samtykke på det omhandlede endelige skøde. Retten
bemærker herved, at samtykke fra den oprindelige tinglyste adkomsthaver er en
betingelse for tinglys-ning af et dokument i tilfælde, hvor der foreligger en
utinglyst mellemliggende handel.
Retten finder herefter, at afgiftsmyndigheden med rette har
opgjort den samlede tinglysningsafgift til 7.600 kr., jf.
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 16, og retten finder, at der
ikke
i medfør af godtgørelsesreglerne i tinglysningsafgiftsloven er grundlag for
godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 22-23.
Den
påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 9. juli 2003 vedr. Tinglysningsafgift overførsel af afgift fra ikke tinglyst pantebrev Retsinformation · 31. oktober 2003
- Skattestyrelsens opkrævning af 7.560 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde med løbenr. [...47] vedrørende ejerskifte af… Landsskatteretten · 5. maj 2020
- Tinglysningsafgift ved ejerpantebrev. Retsinformation · 14. september 2001
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Tinglysningsafgift allonge til pantebreve inddragelse af yderligere fast ejendom under pantet - efteropkrævning Retsinformation · 2. august 2006
Lignende dokumenter
- E.B.3.1.3.4 Tvangsauktion Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Landsskatteretskendelse af 4. marts 2002 vedrørende tinglysning af pantebrev Retsinformation · 26. august 2003
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse af 18. oktober 2002 vedr. Tinglysningsafgift stempel fra tidligere tinglyste ejerpantebreve ikke godkendt overført til senere tinglyst ejerpantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 30. september 2002 vedr. Tinglysningsafgift allonge til pantebrev Retsinformation · 22. oktober 2003
- TINGLYSNINGSAFGIFTSVEJLEDNING 2000 9. BILAG Retsinformation · 5. februar 2008