Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 4. oktober 2002 vedr. Godtgørelse af tinglysningsafgift - auktionsskøde

KEN nr 10157 af 04/10/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 4. oktober 2002 vedr. Godtgørelse

af tinglysningsafgift - auktionsskøde

Advokat A’s klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har afslået

hendes anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift vedrørende et

auktionsskøde, 3.500 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet B ApS den 25.

april 2000 erhvervede en ejendom på tvangsauktion. Auktionsskødet blev

udstedt

af fogedretten den 11. august 2000.

Selskabet videresolgte ved endeligt skøde af 16. august 2000 den

pågældende ejendom til C. Skødet blev anmeldt til tinglysning den 12.

september

2000, og der blev samme dato ved stempelmærke betalt 4.100 kr. i afgift.

Auktionsskødet blev fremsendt sammen med det endelige skøde til tinglysning,

men anmelderen ønskede ikke auktionsskødet tinglyst. Det endelige skøde blev

afvist fra tinglysning på grund af sælgers manglende tinglyste adkomst, idet

anmelder af auktionsskødet ikke ønskede dette tinglyst.

Anmelderen betalte ved stempelmærke dateret den 2. oktober 2000

3.500 kr. i afgift for auktionsskødet, og samme dato blev auktionsskødet

tinglyst endeligt med adkomst for B ApS.

Klageren har den 6. november 2000 anmodet afgiftsmyndigheden om

godtgørelse af den betalte afgift i forbindelse med tinglysning af

auktionsskødet, 3.500 kr.

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse afslået

anmodningen. Som begrundelse herfor har afgiftsmyndigheden bemærket, at der

er

betalt afgift af to handler, og at det afgørende er, om der er sket én

anmeldelse af ét dokument, således at dokumentet i tinglysningsmæssig

sammenhæng anses og behandles som ét dokument, eller om der er tale om to

anmeldelser af to dokumenter. I sidstnævnte tilfælde vil der skulle betales

Læs alt

afgift to gange i henhold til tinglysningsafgiftsloven § 4. Efter

afgiftsmyndighedens opfattelse foreligger der i nærværende tilfælde ikke en

utinglyst mellemliggende handel, idet en betingelse herfor er, at den

oprindelige sælger, der giver samtykke på skødet til den sidste erhverver,

har

adkomst til ejendommen. B ApS havde i det foreliggende tilfælde ved

anmeldelsen

til tinglysning af skødet ikke adkomst til ejendommen, og adkomstrækken ville

derfor blive brudt, hvis denne adkomst ikke blev tinglyst. Uden adkomst har B

ApS ikke tinglysningsmæssig dispositionsret over ejendommen.

Afgiftsmyndigheden

har derfor fundet, at der er sket to anmeldelser af to dokumenter.

Afgiftsmyndigheden har tillige anført, at afgiften forfalder til

betaling ved anmeldelsen til tinglysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16.

Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat tinglysningsafgift for

auktionsskødet således:

Afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 3

335.000 kr.

Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1

2.010 kr.

Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1.

2.100 kr.

Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1

1.400 kr.

I alt

3.500 kr.

For det endelige skøde har afgiftsmyndigheden fastsat

tinglysningsafgift således:

Afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 3

447.296 kr.

Variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1

2.684 kr.

Oprundet afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1

2.700 kr.

Fast afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1

1.400 kr.

I alt

4.100 kr.

Da de betalte beløb svarer til de fastsatte afgiftsbeløb, har

afgiftsmyndigheden fundet, at der ikke er grundlag for godtgørelse af

tinglysningsafgift.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at

anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift bør imødekommes. Til støtte

for påstanden har klageren anført, at man for at få den omhandlede

ejendomsoverdragelse færdigekspederet, var nødsaget til at indbetale den af

Retten krævede afgift, 3.500 kr. Dette skete ved fremsendelsesskrivelse af

29.

september 2000, hvori klageren anførte, at man efterfølgende ville ansøge om

tilbagebetaling af afgiften. Klageren har videre anført, at

afgiftsmyndighedens

synspunkt om, at der ikke er tale om en utinglyst mellemliggende handel, ikke

kan tiltrædes. Der er netop tale om en utinglyst mellemliggende handel, hvor

B

ApS købte ejendommen på tvangsauktion. Dette udgør en aftale om overdragelse

af

fast ejendom, hvorfor adkomstrækken derved overgår fra de tidligere ejere til

B

ApS, på tidspunktet for meddelelse af hammerslag og fremsendelse af

samtykkeerklæring til endelig udstedelse af auktionsskøde.

Endvidere har klageren anført, at der ifølge

tinglysningsafgiftsloven kun skal betales afgift, når et dokument ønskes

tinglyst. Adkomstrækken behøver ikke at være tinglyst, for at den sidste

adkomsthaver

kan få sin ret tinglyst. Det forudsætter dog, at den utinglyste

rettighedshaver

(i dette tilfælde B ApS) tiltræder det pågældende skøde, der skal tinglyses.

Klageren har anført, at dette krav er opfyldt i nærværende tilfælde, hvorfor

tinglysningsdommeren har været uberettiget til at opkræve den indbetalte

afgift

på 3.500 kr.

Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for

Landsskatteretten supplerende anført, at afgiftsmyndigheden i forbindelse med

fastsættelse af tinglysningsafgiften altid henholder sig til den

tinglysningsmæssige ekspedition, som den afgiftspligtige har fået på baggrund

af de dokumenter, der er anmeldt til tinglysning. Det er således

registreringsmyndigheden (tinglysningskontoret), der på baggrund af

dokumenternes indhold vurderer, hvilken tinglysningsmæssige ekspedition disse

skal modtage. Selve registreringen har afgiftsmyndigheden ikke kompetence til

at sætte spørgsmålstegn ved. Derimod er det afgiftsmyndigheden, der i

tvivlstilfælde fastsætter tinglysningsafgiften, men ved udregningen af denne

afgift henholder afgiftsmyndigheden sig til den tinglysningsmæssige

behandling

af dokumentet.

Afgiftsmyndigheden har videre anført, at det følger af

tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, at der skal betales 1.400 kr. plus 0,6

%

af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 for tinglysning af ejerskifte af fast

ejendom. Afgørende for afgiftens beregning er således, at der sker

tinglysning

af et ejerskifte af fast ejendom, og ikke hvorvidt anmelder ønsker dokumentet

tinglyst.

Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at det endelige skøde

blev anmeldt til tinglysning den 12. september 2000 under dagbogsnummer .

Skødet blev afvist fra tingbogen den 18. september 2000 på grund af manglende

tinglyst adkomst, idet anmelder af auktionsskødet ikke ønskede dette

tinglyst.

Den 12. september 2000 blev auktionsskødet anmeldt til tinglysning under

dagbogsnummer . Auktionsskødet blev afvist, da anmelder ikke ønskede dette

tinglyst. Den 2. oktober 2000 blev auktionsskødet imidlertid endeligt

tinglyst,

hvorefter det endelige skøde blev tinglyst den 17. oktober 2000 under

dagbogsnummer .

Afgiftsmyndigheden har anført, at der dermed er tinglyst to

ejerskifter, hvilket udløser afgift i henhold til tinglysningsafgiftslovens §

4, stk. 1, for så vidt angår begge overdragelsesdokumenter. Tinglysning af

auktionsskødet udgør således ikke en utinglyst mellemliggende handel.

Endelig har afgiftsmyndigheden anført, at

tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvor afgiften

forfalder

ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. I forbindelse med fastsættelse

af afgiften i henhold til tinglysningsafgiftsloven er det ikke af betydning,

hvornår der er meddelt hammerslag på en ejendom, men derimod hvornår det

pågældende auktionsskøde bliver tinglyst.

Landsskatteretten skal

udtale:

Landsskatteretten bemærker, at det omhandlede auktionsskøde blev

anmeldt til tinglysning og blev tinglyst den 2. oktober 2000. Retten finder

herefter, at der som følge af de foretagne dispositioner er sket to

selvstændige anmeldelser til tinglysning af dokumenter om ejerskifte af den

pågældende ejendom. Retten kan i øvrigt tiltræde det af afgiftsmyndigheden

anførte, hvortil tilføjes, at den oprindelige tinglyste adkomsthaver til

ejendommen ikke har afgivet samtykke på det omhandlede endelige skøde. Retten

bemærker herved, at samtykke fra den oprindelige tinglyste adkomsthaver er en

betingelse for tinglys-ning af et dokument i tilfælde, hvor der foreligger en

utinglyst mellemliggende handel.

Retten finder herefter, at afgiftsmyndigheden med rette har

opgjort den samlede tinglysningsafgift til 7.600 kr., jf.

tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 16, og retten finder, at der

ikke

i medfør af godtgørelsesreglerne i tinglysningsafgiftsloven er grundlag for

godtgørelse af tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 22-23.

Den

påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter