Spring til indhold

Retsinformation

Fusion af aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab

AFG nr 9129 af 18/02/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fusion af

aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved

afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab

Spørgsmål 1

Den aktiebaserede udloddende investeringsforeningsafdeling X

påtænkes afnoteret fra fondsbørsen i løbet af foråret 2003, og derefter

fusioneret med den aktiebaserede investeringsforeningsafdeling Y som den

fortsættende afdeling. Fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion med

fusionsdagen den 01.01.2003.

Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte den skattemæssige

behandling af tab på beviser i afdeling X i nedennævnte situationer 1a, 1b,

1c

og 1d (hvor fusionen indebærer en afståelse af beviserne på tidspunktet for

den

endelige generalforsamlingsvedtagelse):

Situation 1a

En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres

fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i

mindre

end 3 år, og

den skattepligtige fusion sker efter

mindre

end 3 års ejertid, kan

anvende tab til modregning i andre fortjenester på aktier ejet i mindre end 3

år på salgstidspunktet. Kan tabet ikke modregnes i fortjenester i

fusionsåret,

kan tabet fremføres til modregning i de følgende indkomstår?

Situation 1b

En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres

fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i

Læs alt

mindre

end 3 år, og

den skattepligtige fusion sker efter

mindst

3 års ejertid, kan ikke

fratrække tabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, jf. stk. 5,

eller anvende tabet til modregning i fortjeneste på eventuelle børsnoterede

aktier ejet i mindst 3 år på afståelsestidspunktet?

Situation 1c

En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres

fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i

mindst

3 år, og som på

det tidspunkt, afnoteringen sker, er

skattepligtig

ved salg af

børsnoterede aktier, kan modregne tab ved afståelse af de unoterede

investeringsbeviser - også selvom afståelsen sker ved en skattepligtig fusion

-

i anden aktieindkomst i salgsåret/fusionsåret. Bliver aktieindkomsten negativ

som følge af tabet, kan den negative aktieindkomst modregnes i anden indkomst

(slutskatten) i fusionsåret, men dog kun med værdien for aktieindkomst, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, personskattelovens § 4 a, stk. 1,

nr.

4 og personskattelovens § 8 a, stk. 5.?

Situation 1d

Samme udgangspunkt som situation 1c, dvs. en fysisk person, som på

det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres fra fondsbørsen, har ejet

investeringsbeviserne i

mindst

3 år men - som på det tidspunkt,

afnoteringen sker, i de sidste tre år har været

under bundgrænsen

for

børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan ikke

modregne et tab ved afståelse af investeringsbeviserne i anden indkomst i

salgsåret?

Spørgsmål 2

Når afdeling X og afdeling Y beslutter en skattepligtig fusion pr.

01.01.2003 med afdeling Y som den fortsættende afdeling, skal afdeling Y pr.

01.01.2003 udlodningsregulere de oparbejdede aktietab (for aktier ejet i

mindre

end 3 år), som er opstået i afdelingen inden den endelige vedtagelse af den

skattepligtige fusion med afdeling X - efter samme princip, som hvis

medlemmerne i afdeling X havde erhvervet investeringsbeviserne i afdeling Y

ved

et almindeligt køb, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10?

Ad spm. 1) Ja, se styrelsens begrundelse.

Ad spm. 2) Nej, se styrelsens begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske

forhold

Rådgiver oplyste følgende:

De to investeringsforeningsafdelinger afdeling X og afdeling Y

påtænker at gennemføre en skattepligtig fusion pr. 1. januar 2003 med

afdeling

X som den ophørende afdeling og afdeling Y som den fortsættende afdeling.

Begge afdelinger er aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger,

som opfylder placeringskravene i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1,

2.

pkt.

I praksis vil fusionen blive gennemført på den måde, at der

træffes beslutning om fusion på afdeling X’s ordinære generalforsamling

i marts

måned 2003. Det forventes, at det vil være nødvendigt at indkalde til en ny

(endelig) generalforsamling, der bekræfter beslutningen. Ca. 14 dage efter

den

endelige generalforsamling vil Finanstilsynet skulle godkende fusionen i

henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Formentlig

samme dag fastlægges ombytningsforholdet.

For medlemmerne i afdeling X vil fusionen medføre, at afdelingen

anses som likvideret, og at medlemmerne anses for at have afstået deres

beviser

på det tidspunkt, hvor der træffes endelig beslutning om fusionen, hvilket i

praksis

vil være på afdelingens (sidste) generalforsamling. Eventuelle værdiændringer

i

formuerne hos henholdsvis afdeling X og afdeling Y i perioden fra den

endelige

generalforsamling og indtil ombytningsdagen indebærer blot en regulering af

de

indskydende medlemmers salgssummer på det endelige

generalforsamlingstidspunkt,

således at medlemmerne i afdeling X anses for at have solgt deres beviser til

værdien på generalforsamlingstidspunktet, reguleret med værdiændringerne

indtil

ombytningsdagen, hvor de endelige salgssummer fastlægges.

Det overvejes at afnotere afdeling X fra fondsbørsen

inden

den skattepligtige fusion med

afdeling Y. I afdeling Y, som er den fortsættende afdeling, er der et

fremførbart tab på aktier (aktietabssaldo) ejet i mindre end 3 år på

salgstidspunktet.

Rådgivers beskrivelse af situationerne i spørgsmål 1:

Situation 1a omfatter medlemmer af afdeling X, hvor såvel

afnotering som fusion sker mindre end 3 år fra erhvervelsestidspunktet.

Situation 1b omhandler den situation, hvor der sker afnotering,

inden medlemmet har ejet beviserne i 3 år, mens fusionen besluttes på den

"anden side" af 3 års-grænsen. I denne situation ser det ud til, at

medlemmet ikke blot afskæres fra at fratrække tabet efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, jf. stk. 5, se omtalen nedenfor,

men

der indtræder tillige den uheldige konsekvens, at medlemmet mister sin

"ret" til at modregne tabet i gevinster på børsnoterede aktier mv.

(som han/hun ellers ville have haft, hvis beviset ikke havde været afnoteret)

idet medlemmet ikke (på afståelsestidspunktet) besidder et børsnoteret bevis.

Medlemmet synes således at stå i et skattemæssigt "ingenmandsland".

Situation 1c og 1d er fundamentalt den samme: I begge situationer

sker afnotering og fusion efter 3 års ejertid. Situationerne er alene

forskellige derved, at medlemmet i situation 1 ligger over

"bagatelgrænsen" for børsnoterede aktier og investeringsbeviser i

aktiebaserede afdelinger (dvs. medlemmerne er normalt skattepligtige), mens

medlemmet i situation 1d ikke er skattepligtig af gevinst/tab på børsnotede

beviser (og aktier), der forudsættes at ligge under beholdningsgrænsen.

Som følge af udviklingen på aktiemarkederne i de senere år ønskes

der alene taget stilling til medlemmernes skattemæssige situation, for så

vidt

angår tab på beviserne. Det skønnes, at der vil være medlemmer af afdeling X

inden for hver enkelt kategori af situationerne 1a, 1b, 1c og 1d.

Rådgivers vurdering af spørgsmål 1:

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, kan tab på

unoterede aktier ved afståelse efter mindst 3 års ejertid fratrækkes i

aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en

negativ skat af aktieindkomsten, som modregnes i slutskatten.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, finder

stk. 4 ikke anvendelse på aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid

har

været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på

tidspunktet

for overgang fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været

skattepligtigt eller fradragsberettiget efter § 4, stk. 1 eller stk. 3.

Henvisningen til § 4, stk. 1 og stk. 3 indebærer, at tabsfradraget

efter § 4, stk. 4 (men ikke lovens sædvanlige modregningsadgang), mistes,

hvis

medlemmet ikke på overgangstidspunktet er "normalt

skattepligtig"

af fortjeneste eller tab efter reglerne for børsnoterede aktier mv., dvs. at

der skal være tale om skattepligtige fortjenester/fradragsberettigede tab på

aktier mv., ejet i mindst 3 år. Har medlemmerne af afdeling X således ikke

ejet

beviserne i 3 år på afnoteringstidspunktet, finder § 4, stk. 4, ikke

anvendelse.

Af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, fremgår, at hvis en

aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år

eller mere efter erhvervelsen, og fortjeneste eller tab ved afståelsen af

aktien på overgangstidspunktet ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1

eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af fortjeneste eller tab for

erhvervet for aktiens kursværdi på det tidspunkt, hvor overgangen fra

børsnoteret

til unoteret er sket. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, er blot en nødvendig

fastlæggelse af en syntetisk anskaffelsessum som følge af, at medlemmet

overgår

fra skattefrihed fsva. gevinster/tab (børsnoterede beviser under

"bagatelgrænsen" ejet i mindst 3 år) til almindelig skattepligtigt

(unoterede beviser, hvor der ikke gælder en bagatelgrænsen).

I ligningsvejledningen for Selskaber og aktionærer 2001, afsnit

S.G.3.2.4 står bl.a. følgende:

"

Afskæring af

fradragsretten i ABL § 4, stk. 5, gælder således, når aktierne ved overgangen

fra børsnoteret til unoteret har været ejet i 3 år eller mere, og kursværdien

af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på dette tidspunkt ikke har

oversteget beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleres efter personskattelovens §

20) efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år. Fradragsafskæringen

gælder endvidere, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret

til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på

3

år eller mere."

Afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., beskattes efter reglerne

for almindelige aktier.

Da afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser

beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens § 2

(aktiebaserede udloddende investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år på

salgstidspunktet) og § 4 (aktiebaserede udloddende investeringsbeviser ejet i

mindst 3 år på salgstidspunktet), finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 4 og 5, og § 7, stk. 2, efter vores opfattelse også anvendelse ved

afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser.

Det bemærkes, at ved opgørelsen af avance/tab efter overgang til

unoteret investeringsbevis skal gennemsnitsmetoden anvendes til opgørelse af

avance/tab uanset ejertid.

Alle spørgsmålene under pkt. 1 under hensyn til det herover nævnte

bør derfor besvares bekræftende.

Rådgivers vurdering af spørgsmål 2:

Af ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10 fremgår følgende:

"

Stk. 8. Ved

udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og

udgifter, jf. stk. 3 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i

betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings

udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og

udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter

emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.

Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5.

pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved

opgørelse

af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet

sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og

udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år."

I ligningsvejledningen for Selskaber og aktionærer 2001, afsnit

S.A.1.8.1.1 anføres bl.a. følgende:

"

Hvis der har været tab

i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående

bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi.

Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget i foreningens

regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået indenfor tre år

efter

anskaffelsen. Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab

udvides

ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen

er

ligeså mange nye som gamle beviser, fordobles foreningens tab. Tabet er ikke

et

underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et

tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen

sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til

nye og gamle medlemmer.

Ved emission og indløsning i en

investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være

indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over

udlodningspligten."

Optagelse af medlemmerne fra afdeling X i afdeling Y ved en

skattepligtig fusion skal behandles på samme måde, som hvis medlemmerne fra

den

ophørende afdeling X havde købt investeringsbeviserne i afdeling Y, det vil

sige på samme måde, som hvis de var blevet medlemmer ved en nyemission.

Da den skattepligtige fusion på afdelingsniveau gennemføres

pr. 01.01.2003, se selskabsskattelovens § 8 A, sker udlodningsreguleringen af

aktietab i afdeling Y derfor pr. denne dato.

Det er derfor vores opfattelse, at afdeling Y’s oparbejdede tab på

aktier ejet i mindre end 3 år skal forøges, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8

og 10, som en følge af den skattepligtige fusion.

Vi mener herefter, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Styrelsens indstilling og

begrundelse

Spørgsmål 1:

Af de oplysninger rådgiver har oplyst styrelsen, skal styrelsen

specielt fremhæve følgende til besvarelsen af situationerne i spørgsmål 1:

Der er tale om aktiebaserede investeringsforeninger, der

opfylder aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt.

At afnoteringen af afdeling X fra fondsbørsen sker inden

den skattepligtige fusion.

Situationerne i spm. 1 vedrører kun fysiske personer.

Ad 1) Da afdeling X opfylder aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 1, 2 pkt., får det den betydning for fysiske personer, at de ved

afståelsen (vedtagelsen af den skattepligtige fusion) af

investeringsbeviserne

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Investeringsbeviserne i afdeling X er at betragte som afstået på tidspunktet

for vedtagelsen af fusionen.

Ad 2) Ved afnotering af afdeling X fra fondsbørsen overgår

investeringsbeviserne fra at være børsnoterede til at være unoterede

investeringsbeviser.

Spørgsmål 1 - situation 1a:

I denne situation har en fysisk person ejet investeringsbeviser

mindre end 3 år, når afnoteringen sker, og når den skattepligtige fusion

vedtages (afståelsestidspunktet), har aktierne stadigvæk været ejet mindre

end

3 år.

Da aktierne har været ejet mindre end 3 år ved afnoteringen og på

tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, skal tab opstået på

afståelsestidspunktet behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 2.

Da tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kan tabet fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af aktier, der har

været

ejet mindre end 3 år, i fusionsåret. Hvis tabet ikke kan modregnes i

fusionsåret, vil det kunne fremføres til modregning i efterfølgende

indkomstårs

fortjenester på aktier, der har været ejet mindre end 3 år, jvf.

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

Styrelsen indstillede, at situation 1a besvaredes bekræftende.

Spørgsmål 1 - situation 1b:

I denne situation har en fysisk person ejet investeringsbeviser

mindre end 3 år på afnoteringstidspunktet, men på vedtagelsestidspunktet

(afståelsestidspunktet) for den skattepligtige fusion, har

investeringsbeviserne nu været ejet mere end 3 år.

Tab på afståelsestidspunktet skal behandles efter

aktieavancebeskatningslovens § 4's regler om tab på unoterede aktier, der har

været ejet mere end 3 år. Som udgangspunkt er der fradragsret efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4. Denne fradragsret er dog beskåret i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, så der ikke er mulighed for fradrag

i

den situation, hvor aktier på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til

unoterede var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3

år

eller mere.

Der er heller ikke mulighed for fradrag for tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3's regler om fradrag for tab på

børsnoterede aktier, da investeringsbeviserne på afståelsestidspunktet er

afnoterede og derfor at betragte som unoterede aktier.

Styrelsen indstillede, at situation 1b besvaredes bekræftende.

Spørgsmål 1 - situation 1c:

I denne situation har en fysisk person på afnoteringstidspunktet

ejet investeringsbeviser mere end 3 år og dette medfører, at

investeringsbeviserne på vedtagelsestidspunktet for den skattepligtige fusion

(afståelsestidspunktet), har været ejet mere end 3 år.

Det særlige i denne situation er, at de unoterede

investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet oversteg

"bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (og der

derfor ville have været tale om et skattepligtigt salg af investeringsbeviser

på afnoteringstidspunktet).

Det skal bemærkes, at afskæring af fradrag efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, ikke finder anvendelse i denne

situation, da et eventuelt salg på afnoteringstidspunktet ville have

oversteget

"bagatelgrænsen" og derfor medført, at en avance ville have været

skattepligtig. Der er derfor fradrag for tab opstået på afståelsestidspunktet

efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.

Da der er tale om et tab på unoterede aktier, der har været ejet

mere end 3 år, kan det fradrages i aktieindkomsten, jvf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og personskattelovens § 4 a, stk.

1,

nr. 4. Hvis aktieindkomsten herved er negativ, beregnes en negativ skat af

aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges

slutskat, jvf. personskattelovens § 8 a, stk. 5.

Styrelsen indstillede, at situation 1c besvaredes bekræftende.

Spørgsmål 1 - situation 1d:

I denne situation har en fysisk person på afnoteringstidspunktet

ejet investeringsbeviser mere end 3 år og dette medfører, at

investeringsbeviserne på vedtagelsestidspunktet (afståelsestidspunktet) for

den

skattepligtige fusion, har været ejet mere end 3 år.

Det særlige i denne situation er, at de unoterede

investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet ikke oversteg

"bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (og der

derfor ville have været tale om et skattefrit salg af investeringsbeviser på

afnoteringstidspunktet).

Et tab på afståelsestidspunktet kan ikke fradrages, da der sker en

afskæring af fradragsadgangen, når aktier ved overgangen fra børsnoteret til

unoteret har været ejet mere end 3 år, og kursværdien af den samlede

beholdning

af børsnoterede aktier på afnoteringstidspunktet ikke overstiger

"bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2

(reguleret efter personskattelovens § 20) efter den 19. maj 1993, og inden

for

de sidste 3 år.

Det skal bemærkes, at selv om et tab i denne situation ikke kan

fradrages i aktieindkomsten efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5,

så

indeholder aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, en regel om, at værdien

på

tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret anvendes i stedet for

anskaffelsessummen - også ved opgørelsen af tab, jvf. Ligningsvejledningen

2002, Selskaber og Aktionærer, S.G.3.2.4 "Overgang fra børsnoteret til

unoteret".

Styrelsen indstillede

, at situation

1d besvaredes bekræftende.

Styrelsen indstillede samlet

, at der

svaredes ja til spørgsmål 1.

Ligningsrådet

tiltrådte

styrelsens indstilling.

Spørgsmål 2:

Det er styrelsens opfattelse, at ved en fusion mellem to

investeringsforeninger, skal den ophørende investeringsforenings medlemmer

sidestilles med, at disse medlemmer har erhvervet

investeringsforeningsbeviserne ved en emission i den fortsættende

investeringsforening.

Det fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 8, at der skal ske en

udlodningsregulering ved udstedelsen af nye investeringsbeviser (emission).

I bemærkningerne til L 105 af 14/2 2000 (lov nr. 154 1999/2000) §

3, nr. 4, fremgår følgende; "

Emission

betyder, at antallet af medlemmer i investeringsforeningen udvides.

Investeringsforeningen udsteder altså nye medlemsbeviser

".

Med baggrund i ovenstående er det styrelsens vurdering, at

udlodningsreguleringen i denne sag, skal ske på tidspunktet for udstedelsen

af

nye medlemsbeviser i afdeling Y til medlemmerne fra den ophørende afdeling X.

Dette medfører, at hvis emissionen sker inden årets udlodning, er

det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende

kalenderår indtil emissionen, der reguleres. Sker emissionen derimod efter

årets udlodning, er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil

emissionen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år sidestilles med

udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres

de

til tiden inden emissionen, jvf. Ligningsvejledningen 2002, Selskaber og

aktionærer, S.A.1.8.1.1 "Regulering af udlodningen".

Styrelsen indstillede til Ligningsrådet, at spørgsmål 2 besvaredes

med et nej, da en udlodningsregulering af oparbejdede aktietab (for aktier

ejet

mindre end 3 år) i perioden fra skæringsdatoen for fusionen (oplyst 1/1-03)

til

emissionstidspunktet skal ske på emissionstidspunktet (udstedelsen af nye

investeringsbeviser i afdeling Y).

Ligningsrådet

tiltrådte

styrelsens indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter