Fusion af aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- aktieavancebeskatningsloven § 4 ophævet 41 afgørelser
- Ligningsloven § 16 c 217 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 2 d ophævet 6 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 2 ophævet 28 afgørelser
- Personskatteloven § 4 a 722 afgørelser
- Personskatteloven § 8 a 90 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 7 ophævet 4 afgørelser
- Personskatteloven § 20 349 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 8 a 15 afgørelser
Teksten
Fusion af
aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved
afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab
Spørgsmål 1
Den aktiebaserede udloddende investeringsforeningsafdeling X
påtænkes afnoteret fra fondsbørsen i løbet af foråret 2003, og derefter
fusioneret med den aktiebaserede investeringsforeningsafdeling Y som den
fortsættende afdeling. Fusionen gennemføres som en skattepligtig fusion med
fusionsdagen den 01.01.2003.
Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte den skattemæssige
behandling af tab på beviser i afdeling X i nedennævnte situationer 1a, 1b,
1c
og 1d (hvor fusionen indebærer en afståelse af beviserne på tidspunktet for
den
endelige generalforsamlingsvedtagelse):
Situation 1a
En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres
fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i
mindre
end 3 år, og
den skattepligtige fusion sker efter
mindre
end 3 års ejertid, kan
anvende tab til modregning i andre fortjenester på aktier ejet i mindre end 3
år på salgstidspunktet. Kan tabet ikke modregnes i fortjenester i
fusionsåret,
kan tabet fremføres til modregning i de følgende indkomstår?
Situation 1b
En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres
fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i
Læs alt
mindre
end 3 år, og
den skattepligtige fusion sker efter
mindst
3 års ejertid, kan ikke
fratrække tabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, jf. stk. 5,
eller anvende tabet til modregning i fortjeneste på eventuelle børsnoterede
aktier ejet i mindst 3 år på afståelsestidspunktet?
Situation 1c
En fysisk person, som på det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres
fra fondsbørsen, har ejet investeringsbeviserne i
mindst
3 år, og som på
det tidspunkt, afnoteringen sker, er
skattepligtig
ved salg af
børsnoterede aktier, kan modregne tab ved afståelse af de unoterede
investeringsbeviser - også selvom afståelsen sker ved en skattepligtig fusion
-
i anden aktieindkomst i salgsåret/fusionsåret. Bliver aktieindkomsten negativ
som følge af tabet, kan den negative aktieindkomst modregnes i anden indkomst
(slutskatten) i fusionsåret, men dog kun med værdien for aktieindkomst, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, personskattelovens § 4 a, stk. 1,
nr.
4 og personskattelovens § 8 a, stk. 5.?
Situation 1d
Samme udgangspunkt som situation 1c, dvs. en fysisk person, som på
det tidspunkt, hvor afdeling X afnoteres fra fondsbørsen, har ejet
investeringsbeviserne i
mindst
3 år men - som på det tidspunkt,
afnoteringen sker, i de sidste tre år har været
under bundgrænsen
for
børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan ikke
modregne et tab ved afståelse af investeringsbeviserne i anden indkomst i
salgsåret?
Spørgsmål 2
Når afdeling X og afdeling Y beslutter en skattepligtig fusion pr.
01.01.2003 med afdeling Y som den fortsættende afdeling, skal afdeling Y pr.
01.01.2003 udlodningsregulere de oparbejdede aktietab (for aktier ejet i
mindre
end 3 år), som er opstået i afdelingen inden den endelige vedtagelse af den
skattepligtige fusion med afdeling X - efter samme princip, som hvis
medlemmerne i afdeling X havde erhvervet investeringsbeviserne i afdeling Y
ved
et almindeligt køb, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10?
Ad spm. 1) Ja, se styrelsens begrundelse.
Ad spm. 2) Nej, se styrelsens begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske
forhold
Rådgiver oplyste følgende:
De to investeringsforeningsafdelinger afdeling X og afdeling Y
påtænker at gennemføre en skattepligtig fusion pr. 1. januar 2003 med
afdeling
X som den ophørende afdeling og afdeling Y som den fortsættende afdeling.
Begge afdelinger er aktiebaserede investeringsforeningsafdelinger,
som opfylder placeringskravene i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1,
2.
pkt.
I praksis vil fusionen blive gennemført på den måde, at der
træffes beslutning om fusion på afdeling X’s ordinære generalforsamling
i marts
måned 2003. Det forventes, at det vil være nødvendigt at indkalde til en ny
(endelig) generalforsamling, der bekræfter beslutningen. Ca. 14 dage efter
den
endelige generalforsamling vil Finanstilsynet skulle godkende fusionen i
henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Formentlig
samme dag fastlægges ombytningsforholdet.
For medlemmerne i afdeling X vil fusionen medføre, at afdelingen
anses som likvideret, og at medlemmerne anses for at have afstået deres
beviser
på det tidspunkt, hvor der træffes endelig beslutning om fusionen, hvilket i
praksis
vil være på afdelingens (sidste) generalforsamling. Eventuelle værdiændringer
i
formuerne hos henholdsvis afdeling X og afdeling Y i perioden fra den
endelige
generalforsamling og indtil ombytningsdagen indebærer blot en regulering af
de
indskydende medlemmers salgssummer på det endelige
generalforsamlingstidspunkt,
således at medlemmerne i afdeling X anses for at have solgt deres beviser til
værdien på generalforsamlingstidspunktet, reguleret med værdiændringerne
indtil
ombytningsdagen, hvor de endelige salgssummer fastlægges.
Det overvejes at afnotere afdeling X fra fondsbørsen
inden
den skattepligtige fusion med
afdeling Y. I afdeling Y, som er den fortsættende afdeling, er der et
fremførbart tab på aktier (aktietabssaldo) ejet i mindre end 3 år på
salgstidspunktet.
Rådgivers beskrivelse af situationerne i spørgsmål 1:
Situation 1a omfatter medlemmer af afdeling X, hvor såvel
afnotering som fusion sker mindre end 3 år fra erhvervelsestidspunktet.
Situation 1b omhandler den situation, hvor der sker afnotering,
inden medlemmet har ejet beviserne i 3 år, mens fusionen besluttes på den
"anden side" af 3 års-grænsen. I denne situation ser det ud til, at
medlemmet ikke blot afskæres fra at fratrække tabet efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, jf. stk. 5, se omtalen nedenfor,
men
der indtræder tillige den uheldige konsekvens, at medlemmet mister sin
"ret" til at modregne tabet i gevinster på børsnoterede aktier mv.
(som han/hun ellers ville have haft, hvis beviset ikke havde været afnoteret)
idet medlemmet ikke (på afståelsestidspunktet) besidder et børsnoteret bevis.
Medlemmet synes således at stå i et skattemæssigt "ingenmandsland".
Situation 1c og 1d er fundamentalt den samme: I begge situationer
sker afnotering og fusion efter 3 års ejertid. Situationerne er alene
forskellige derved, at medlemmet i situation 1 ligger over
"bagatelgrænsen" for børsnoterede aktier og investeringsbeviser i
aktiebaserede afdelinger (dvs. medlemmerne er normalt skattepligtige), mens
medlemmet i situation 1d ikke er skattepligtig af gevinst/tab på børsnotede
beviser (og aktier), der forudsættes at ligge under beholdningsgrænsen.
Som følge af udviklingen på aktiemarkederne i de senere år ønskes
der alene taget stilling til medlemmernes skattemæssige situation, for så
vidt
angår tab på beviserne. Det skønnes, at der vil være medlemmer af afdeling X
inden for hver enkelt kategori af situationerne 1a, 1b, 1c og 1d.
Rådgivers vurdering af spørgsmål 1:
I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, kan tab på
unoterede aktier ved afståelse efter mindst 3 års ejertid fratrækkes i
aktieindkomsten. Hvis aktieindkomsten herved bliver negativ, beregnes en
negativ skat af aktieindkomsten, som modregnes i slutskatten.
I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, finder
stk. 4 ikke anvendelse på aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid
har
været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på
tidspunktet
for overgang fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været
skattepligtigt eller fradragsberettiget efter § 4, stk. 1 eller stk. 3.
Henvisningen til § 4, stk. 1 og stk. 3 indebærer, at tabsfradraget
efter § 4, stk. 4 (men ikke lovens sædvanlige modregningsadgang), mistes,
hvis
medlemmet ikke på overgangstidspunktet er "normalt
skattepligtig"
af fortjeneste eller tab efter reglerne for børsnoterede aktier mv., dvs. at
der skal være tale om skattepligtige fortjenester/fradragsberettigede tab på
aktier mv., ejet i mindst 3 år. Har medlemmerne af afdeling X således ikke
ejet
beviserne i 3 år på afnoteringstidspunktet, finder § 4, stk. 4, ikke
anvendelse.
Af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, fremgår, at hvis en
aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år
eller mere efter erhvervelsen, og fortjeneste eller tab ved afståelsen af
aktien på overgangstidspunktet ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1
eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af fortjeneste eller tab for
erhvervet for aktiens kursværdi på det tidspunkt, hvor overgangen fra
børsnoteret
til unoteret er sket. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, er blot en nødvendig
fastlæggelse af en syntetisk anskaffelsessum som følge af, at medlemmet
overgår
fra skattefrihed fsva. gevinster/tab (børsnoterede beviser under
"bagatelgrænsen" ejet i mindst 3 år) til almindelig skattepligtigt
(unoterede beviser, hvor der ikke gælder en bagatelgrænsen).
I ligningsvejledningen for Selskaber og aktionærer 2001, afsnit
S.G.3.2.4 står bl.a. følgende:
"
Afskæring af
fradragsretten i ABL § 4, stk. 5, gælder således, når aktierne ved overgangen
fra børsnoteret til unoteret har været ejet i 3 år eller mere, og kursværdien
af den samlede beholdning af børsnoterede aktier på dette tidspunkt ikke har
oversteget beløbsgrænsen på 83.300 kr. (reguleres efter personskattelovens §
20) efter den 19. maj 1993 og inden for de sidste 3 år. Fradragsafskæringen
gælder endvidere, når aktierne på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret
til unoteret var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på
3
år eller mere."
Afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt., beskattes efter reglerne
for almindelige aktier.
Da afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser
beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens § 2
(aktiebaserede udloddende investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år på
salgstidspunktet) og § 4 (aktiebaserede udloddende investeringsbeviser ejet i
mindst 3 år på salgstidspunktet), finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4 og 5, og § 7, stk. 2, efter vores opfattelse også anvendelse ved
afståelse af aktiebaserede udloddende investeringsbeviser.
Det bemærkes, at ved opgørelsen af avance/tab efter overgang til
unoteret investeringsbevis skal gennemsnitsmetoden anvendes til opgørelse af
avance/tab uanset ejertid.
Alle spørgsmålene under pkt. 1 under hensyn til det herover nævnte
bør derfor besvares bekræftende.
Rådgivers vurdering af spørgsmål 2:
Af ligningslovens § 16 C, stk. 8 og 10 fremgår følgende:
"
Stk. 8. Ved
udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og
udgifter, jf. stk. 3 6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i
betragtning ved opgørelsen af en udloddende investeringsforenings
udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og
udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter
emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden emissionen.
Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5.
pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved
opgørelse
af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet
sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og
udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år."
I ligningsvejledningen for Selskaber og aktionærer 2001, afsnit
S.A.1.8.1.1 anføres bl.a. følgende:
"
Hvis der har været tab
i en udloddende forening, vil tabet, hvis der ikke har været modgående
bevægelser i foreningens formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi.
Foreningens tab på f.eks. aktier er fremførselsberettiget i foreningens
regnskab over sin udlodningspligt, hvis tabet er opstået indenfor tre år
efter
anskaffelsen. Tabet kan kun fradrages i andre aktiegevinster. Dette tab
udvides
ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen
er
ligeså mange nye som gamle beviser, fordobles foreningens tab. Tabet er ikke
et
underskud, der fradrages i en skattepligtig indkomst. Der er alene tale om et
tab, der regulerer, hvornår foreningen har pligt til at udlodde. Reguleringen
sikrer, at foreningen kan udlodde af sin fremtidige indtjening samtidigt til
nye og gamle medlemmer.
Ved emission og indløsning i en
investeringsforening vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være
indtægter og udgifter, der indgår i efterfølgende opgørelser over
udlodningspligten."
Optagelse af medlemmerne fra afdeling X i afdeling Y ved en
skattepligtig fusion skal behandles på samme måde, som hvis medlemmerne fra
den
ophørende afdeling X havde købt investeringsbeviserne i afdeling Y, det vil
sige på samme måde, som hvis de var blevet medlemmer ved en nyemission.
Da den skattepligtige fusion på afdelingsniveau gennemføres
pr. 01.01.2003, se selskabsskattelovens § 8 A, sker udlodningsreguleringen af
aktietab i afdeling Y derfor pr. denne dato.
Det er derfor vores opfattelse, at afdeling Y’s oparbejdede tab på
aktier ejet i mindre end 3 år skal forøges, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 8
og 10, som en følge af den skattepligtige fusion.
Vi mener herefter, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.
Styrelsens indstilling og
begrundelse
Spørgsmål 1:
Af de oplysninger rådgiver har oplyst styrelsen, skal styrelsen
specielt fremhæve følgende til besvarelsen af situationerne i spørgsmål 1:
Der er tale om aktiebaserede investeringsforeninger, der
opfylder aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. pkt.
At afnoteringen af afdeling X fra fondsbørsen sker inden
den skattepligtige fusion.
Situationerne i spm. 1 vedrører kun fysiske personer.
Ad 1) Da afdeling X opfylder aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 1, 2 pkt., får det den betydning for fysiske personer, at de ved
afståelsen (vedtagelsen af den skattepligtige fusion) af
investeringsbeviserne
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.
Investeringsbeviserne i afdeling X er at betragte som afstået på tidspunktet
for vedtagelsen af fusionen.
Ad 2) Ved afnotering af afdeling X fra fondsbørsen overgår
investeringsbeviserne fra at være børsnoterede til at være unoterede
investeringsbeviser.
Spørgsmål 1 - situation 1a:
I denne situation har en fysisk person ejet investeringsbeviser
mindre end 3 år, når afnoteringen sker, og når den skattepligtige fusion
vedtages (afståelsestidspunktet), har aktierne stadigvæk været ejet mindre
end
3 år.
Da aktierne har været ejet mindre end 3 år ved afnoteringen og på
tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, skal tab opstået på
afståelsestidspunktet behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 2.
Da tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kan tabet fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af aktier, der har
været
ejet mindre end 3 år, i fusionsåret. Hvis tabet ikke kan modregnes i
fusionsåret, vil det kunne fremføres til modregning i efterfølgende
indkomstårs
fortjenester på aktier, der har været ejet mindre end 3 år, jvf.
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
Styrelsen indstillede, at situation 1a besvaredes bekræftende.
Spørgsmål 1 - situation 1b:
I denne situation har en fysisk person ejet investeringsbeviser
mindre end 3 år på afnoteringstidspunktet, men på vedtagelsestidspunktet
(afståelsestidspunktet) for den skattepligtige fusion, har
investeringsbeviserne nu været ejet mere end 3 år.
Tab på afståelsestidspunktet skal behandles efter
aktieavancebeskatningslovens § 4's regler om tab på unoterede aktier, der har
været ejet mere end 3 år. Som udgangspunkt er der fradragsret efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4. Denne fradragsret er dog beskåret i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, så der ikke er mulighed for fradrag
i
den situation, hvor aktier på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede var ejet i mindre end 3 år, men først afstås efter en ejertid på 3
år
eller mere.
Der er heller ikke mulighed for fradrag for tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3's regler om fradrag for tab på
børsnoterede aktier, da investeringsbeviserne på afståelsestidspunktet er
afnoterede og derfor at betragte som unoterede aktier.
Styrelsen indstillede, at situation 1b besvaredes bekræftende.
Spørgsmål 1 - situation 1c:
I denne situation har en fysisk person på afnoteringstidspunktet
ejet investeringsbeviser mere end 3 år og dette medfører, at
investeringsbeviserne på vedtagelsestidspunktet for den skattepligtige fusion
(afståelsestidspunktet), har været ejet mere end 3 år.
Det særlige i denne situation er, at de unoterede
investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet oversteg
"bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (og der
derfor ville have været tale om et skattepligtigt salg af investeringsbeviser
på afnoteringstidspunktet).
Det skal bemærkes, at afskæring af fradrag efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, ikke finder anvendelse i denne
situation, da et eventuelt salg på afnoteringstidspunktet ville have
oversteget
"bagatelgrænsen" og derfor medført, at en avance ville have været
skattepligtig. Der er derfor fradrag for tab opstået på afståelsestidspunktet
efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4.
Da der er tale om et tab på unoterede aktier, der har været ejet
mere end 3 år, kan det fradrages i aktieindkomsten, jvf.
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og personskattelovens § 4 a, stk.
1,
nr. 4. Hvis aktieindkomsten herved er negativ, beregnes en negativ skat af
aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges
slutskat, jvf. personskattelovens § 8 a, stk. 5.
Styrelsen indstillede, at situation 1c besvaredes bekræftende.
Spørgsmål 1 - situation 1d:
I denne situation har en fysisk person på afnoteringstidspunktet
ejet investeringsbeviser mere end 3 år og dette medfører, at
investeringsbeviserne på vedtagelsestidspunktet (afståelsestidspunktet) for
den
skattepligtige fusion, har været ejet mere end 3 år.
Det særlige i denne situation er, at de unoterede
investeringsbeviser på afnoteringstidspunktet ikke oversteg
"bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 (og der
derfor ville have været tale om et skattefrit salg af investeringsbeviser på
afnoteringstidspunktet).
Et tab på afståelsestidspunktet kan ikke fradrages, da der sker en
afskæring af fradragsadgangen, når aktier ved overgangen fra børsnoteret til
unoteret har været ejet mere end 3 år, og kursværdien af den samlede
beholdning
af børsnoterede aktier på afnoteringstidspunktet ikke overstiger
"bagatelgrænsen" i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2
(reguleret efter personskattelovens § 20) efter den 19. maj 1993, og inden
for
de sidste 3 år.
Det skal bemærkes, at selv om et tab i denne situation ikke kan
fradrages i aktieindkomsten efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5,
så
indeholder aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, en regel om, at værdien
på
tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret anvendes i stedet for
anskaffelsessummen - også ved opgørelsen af tab, jvf. Ligningsvejledningen
2002, Selskaber og Aktionærer, S.G.3.2.4 "Overgang fra børsnoteret til
unoteret".
Styrelsen indstillede
, at situation
1d besvaredes bekræftende.
Styrelsen indstillede samlet
, at der
svaredes ja til spørgsmål 1.
Ligningsrådet
tiltrådte
styrelsens indstilling.
Spørgsmål 2:
Det er styrelsens opfattelse, at ved en fusion mellem to
investeringsforeninger, skal den ophørende investeringsforenings medlemmer
sidestilles med, at disse medlemmer har erhvervet
investeringsforeningsbeviserne ved en emission i den fortsættende
investeringsforening.
Det fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 8, at der skal ske en
udlodningsregulering ved udstedelsen af nye investeringsbeviser (emission).
I bemærkningerne til L 105 af 14/2 2000 (lov nr. 154 1999/2000) §
3, nr. 4, fremgår følgende; "
Emission
betyder, at antallet af medlemmer i investeringsforeningen udvides.
Investeringsforeningen udsteder altså nye medlemsbeviser
".
Med baggrund i ovenstående er det styrelsens vurdering, at
udlodningsreguleringen i denne sag, skal ske på tidspunktet for udstedelsen
af
nye medlemsbeviser i afdeling Y til medlemmerne fra den ophørende afdeling X.
Dette medfører, at hvis emissionen sker inden årets udlodning, er
det indtægter og udgifter i hele det forudgående kalenderår samt det løbende
kalenderår indtil emissionen, der reguleres. Sker emissionen derimod efter
årets udlodning, er det indtægter og udgifter i det løbende kalenderår indtil
emissionen, der reguleres. Fremført tab fra tidligere år sidestilles med
udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres
de
til tiden inden emissionen, jvf. Ligningsvejledningen 2002, Selskaber og
aktionærer, S.A.1.8.1.1 "Regulering af udlodningen".
Styrelsen indstillede til Ligningsrådet, at spørgsmål 2 besvaredes
med et nej, da en udlodningsregulering af oparbejdede aktietab (for aktier
ejet
mindre end 3 år) i perioden fra skæringsdatoen for fusionen (oplyst 1/1-03)
til
emissionstidspunktet skal ske på emissionstidspunktet (udstedelsen af nye
investeringsbeviser i afdeling Y).
Ligningsrådet
tiltrådte
styrelsens indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 11. januar 2002 vedrørende avance ved salg af investeringsbeviser Retsinformation · 27. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 26. februar 2002 vedrørende salg af investeringsbeviser Retsinformation · 27. august 2003
- Investeringsforeningers udlån af aktier Retsinformation · 14. marts 2002
- Udloddende investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 26. marts 2003
- Aktieavance, aktieombytning, gældsbrev, handelsværdi Retsinformation · 13. maj 2021
- Bindende svar - Udbytte, aktieindkomst, fradrag for betalt skat i udlandet, CFC-beskatning, likvidationsprovenu, aktieavance/tab, ledelsens sæde, armslængde princippet, rette indkomstmodtager Retsinformation · 27. august 2015
Lignende dokumenter
- Udloddende investeringsforeninger - skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 26. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsforeninger med få medlemmer) Retsinformation · 8. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) Retsinformation · 24. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.) Retsinformation · 1. marts 2012
- Bindende svar - Investeringsforeningsafdeling - overflytning til afdeling i værdipapirfond Retsinformation · 13. maj 2016