Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)1)

Ikke gældende siden 1. marts 2004 LBK nr 736 af 28/08/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 2.731 afgørelser

Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.

(Selskabsskatteloven)

1)

Herved

bekendtgøres

lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, med de ændringer, der følger

af § 1 i lov nr. 343 af 17. maj 2000, § 4 i lov nr. 348 af 17. maj

2000

,

§ 1 i lov nr. 452 af 31.

maj 2000, § 2 i lov nr. 1272 af 20. december 2000, § 1 i lov nr.

1278

af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1279 af 20. december 2000, § 1

i

lov nr. 1284 af 20. december 2000, § 6 i lov nr. 1294 af 20. december

2000, § 1 i lov nr. 282 af 25. april 2001, § 2 i lov nr. 339 af 16.

maj 2001, § 1 i lov nr. 925 af 23. oktober 2001, § 2 i lov nr. 1033 af 17.

december 2001, § 8 i lov nr. 233 af 29. april 2002, § 7 i lov nr. 292 af 15.

maj 2002, § 11 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7 i lov nr. 394 af 6. juni

2002

og § 18 i lov nr. 409 af 6. juni 2002.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

5)

Skattepligt

Læs alt

i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der

er

hjemmehørende her i landet:

1)

indregistrerede

aktieselskaber,

2)

andre selskaber, i

hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og

som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte

kapital,

2 a)

sparekasser,

andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om

banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i henhold til § 52 k i

lov om banker og sparekasser m.v.,

2 b)

2)

(Ophævet)

2 c)

Værdipapircentralen,

2 d)

DSB,

2 e)

3)

elselskaber,

hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår

produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten

gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber

omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et

interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne

bestemmelse,

jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog,

skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet

på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning

svigter,

medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i

øvrigt

har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,

2 f)3)

4)

kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som

enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter §

2,

stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog §

1,

stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed

samt

fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder,

der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen

producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten

tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet

og

varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,

3)

6)

andelsforeninger,

det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10

medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i

foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde,

hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende

overskrider 25 pct. Af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning

med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan

være

omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der

ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

3 a)4)

brugsforeninger,

som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed

eller

i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes

helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private

forbrug,

og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt

medlemskapital,

til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til

personlige

medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende

selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved

opløsning

i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen

eller til fremme af almene forbrugerinteresser eller tilladelse fra

Ligningsrådet,

4)

foreninger, hvis

formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres

deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,

5)

10)

gensidige

forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i lov om

forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening

udelukkende

driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet bestemmelse

om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt

selskaber,

foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig

forsikringsforening,

efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i

fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2, eller

fondsbeskatningsloven,

5 a)

7)

8)

9)

investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes

af nr. 6. Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis

foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende

optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing

investeringsbeviset

indlægges, andre akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter

nr.

6, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af

investeringsbeviserne. Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i

navnet

på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan fastsætte yderligere

betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og

forretningsgange, herunder at investeringsbeviserne skal registreres som

fondsaktiver i Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den

bliver bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at

disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og Skattestyrelsen

kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, der ikke

anses for omfattet af 3. pkt.,

5 b)10)

11)

institutter godkendt i henhold til

realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt

i

realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, og § 69 a, Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark, Landsbankernes Reallånefond, Danmarks Skibskreditfond og

Dansk Eksportfinansieringsfond,

6)

andre foreninger,

koorporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog

§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af

fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig

virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse

af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af medlemskredsen for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede

andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber anses som ét medlem.

Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber, sker i

overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af

stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af

medlemskredsen.

Stk. 3.

Den i

stk. 1, nr. 3, nævnte begrænsning, hvorefter omsætningen med

ikkemedlemmer

maksimalt må udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt

overskredet, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger

35 pct. af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere

varighed, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden

følgende indkomstår har overskredet 25 pct. Såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af den samlede omsætning,

omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når dette har været

tilfældet

i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved opgørelsen af omsætningen

med

henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes den opdeling af omsætningen,

der

foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.

Stk. 4.

Som

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede

foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden

forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening

m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives

af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt

ligeledes

som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for

hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller

tidligere

ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 5.

Overskud,

som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer

til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 6.

Selskaber

og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende

her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor

selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i

1.

og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v.,

som

er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats

skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende

stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et

fast

driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne

indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne

indkomst i den pågældende stat.

§ 2.

Skattepligt

i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som

nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a)

udøver et erhverv

med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Skattepligten omfatter

udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere

indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller

fra

afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på

et

tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden

bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller

monteringsarbejde

anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter

endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

b)

i egenskab af ejer,

medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet

beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven

eller afskrivningslovens § 21,

c)

12)

13)

14)

oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens

§ 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede

investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab

m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det

er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes

efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,

d)

(ophævet)

e)

oppebærer indkomst

her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra

h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f)

oppebærer indkomst

som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i

landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt

inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i

den

virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,

når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25

pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end

50

pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den

pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen

eller

har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer

gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

g)

oppebærer royalty

hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,

stk. 4.

Stk. 2.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene

indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af

stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den

skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,

stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt

opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3.

De

herværende befuldmægtigede for de i stk. 1 nævnte begrænset

skattepligtige

selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og

foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5.

15)

Salgsvirksomhed udelukkende i form af

fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren,

men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted

for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse

fra

danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI

(Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken

fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2

eller

en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren

eller

et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1,

3.-5.

pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer

eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse

med repræsentantens salg.

§ 3.

Undtaget

fra skattepligten er:

1)2)

Staten og

dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d.

2)3)

Kommunerne

og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1,

stk. 1, nr. 2 f.

3)

Anerkendte

trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse

eller

til folkekirken.

4)3)16)

Havne,

herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og

fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle

inden

for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets

indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital,

ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller

værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller

lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse

aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.

5)3)

Skoler,

hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner

for

børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge,

biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt

for

så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan

anvendes

til den pågældende institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for

skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet

og

varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen

gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

6)3)

Landsbyggefonden

samt boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve

almen boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal

forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse

udelukkende kan

anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren

godkendt formål. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv om de

har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører,

at

betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for

indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

7)

Danmarks

Nationalbank.

8)

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

9)

Pensionskasser, der

er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller

efter

lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra

skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer

bestemmelse herom.

10)

De foreninger, der er

afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og

husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.

Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers

almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

11)

De i lov om sanering

nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12)

17)

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

13)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

14)

Bedriftssundhedstjenester

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende

selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13,

stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med

bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.

15)

19)

De i lov om byfornyelse og

boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af

boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -

bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan

anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede,

tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og bolig-forbedringsarbejder efter

reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.

16)

18)

TV 2's landsdækkende virksomhed og de

regionale virksomheder.

17)

Industrialiseringsfonden

for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og

Investeringsfonden

for Vækstmarkeder.

18)19)

Arbejdsmarkedsrelaterede

livsforsikringsaktieselskaber omfattet af kapitel 22 a i lov om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

De i

§ 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved

indkomstopgørelsen

fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan

anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor

foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den

ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på

anden

måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst

anses for medgået hertil.

Stk. 3.

Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere

anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,

sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til

hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige

midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb

til

disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre

end

de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med

tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været

negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår

gældende skatteprocent.

Stk. 4.

De i

stk. 2 og 3 givne regler finder tillige anvendelse på de i § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den

altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v.

med

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et

indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som

indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller

andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet,

skal

betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller

andelskapitalen.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på

skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c).

Stk. 6.

Et

foretagende af den i stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra

skattepligten, uanset at den i bestemmelsen fastsatte begrænsning for

anvendelsen af foretagendets indtægter ikke er optaget i dets vedtægter,

såfremt det må anses for udelukket at ændre foretagendets vedtægter. Det er

en

betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den

indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4,

fastsatte begrænsning for anvendelse af foretagendets indtægter.

Stk. 7

3) 4)

.

Kommuner er skattepligtige af indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed,

som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning eller

undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser

(elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.

Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og

varme

ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter

1.

pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten

tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige

fortjeneste

og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller

har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i

elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.

Stk. 8.

3) 5)

For kommuner, der ønsker at overgå til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning efter

§ 3,

stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med

hensyn

til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af

beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i

stedet

for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder

tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.

Stk. 9.

19)

Et selskab kan vælge at overgå til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18,

med

virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvori der foretages sådanne

vedtægtsændringer, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, uanset at

betingelserne ikke er opfyldt ved indkomstårets begyndelse. Det er en

betingelse,

at selskabet i det pågældende indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.

Stk. 10

20)

(Ophævet).

§ 3 A.

20)

For et aktieselskab som nævnt i § 1,

stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og hvis aktiver i

gennemsnit

over indkomståret for mindst 90

pct.'s

vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i stk.

2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et

livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er

skattepligtig

efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1.

pkt.

En flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.

1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation

for at udgøre et selskab.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver for

mindst 90

pct.'s

vedkommende

består af fast ejendom, ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab,

der fuldt ud direkte eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en

pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven. I stedet inddrages aktiverne i det andet

aktieselskab.

Stk. 3.

Det er en

betingelse, at det i stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme

regnskabsår

som livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Stk. 4.

Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab

fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en

pensionsfond,

skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes

som indtjent i samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den

pensionskasse

eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af

aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige

efter pensionsatkastbeskatningslovens § 1, stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal

en

til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomståret

er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af

hver af ejerne.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskabet,

pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat,

tillæg og renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i stk.

1,

1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31, stk. 3, og aktieselskabet

hæfter solidarisk for denne skat.

Stk. 6.

Underskud i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1,1.

pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne paragraf,

skal fradrages i medfør af ligningslovens § 15 i overskud af aktieselskabets

virksomhed. Fradraget foretages før fradrag af underskud for det pågældende

indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber som

omhandlet

i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 7.

Tab i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.,

der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne paragraf, skal

fradrages efter de herom gældende regler i aktieselskabets fortjeneste.

Fradraget foretages før fradrag af tab for det pågældende indkomstår i

livsforsikringsselskabet

eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4.

Skattepligten

for her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er

undtaget fra skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for

stiftelsen, jf. dog stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2.

Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10,

som

den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til

dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 3.

For

selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor

selskabet

m.v. bliver hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det

tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

Stk. 4.

21)

Ved en skattepligtig overdragelse af en

personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab,

hvori

ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, jf. dog

5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.

pkt.

nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for

den

i forbindelse med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance for selskabet,

såfremt

selskabets regnskabsår løber fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af

ejerens sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af

virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af

ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens

aktiver

og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og

udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af

virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr.

denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges

skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6

måneder

efter den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter stiftelsen

indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, samt

dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

,

jf. dog

stk. 6. Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken

overdragelsen i henhold til 1. pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig

overdragelse af en personligt ejet virksomhed med flere ejere til et

nystiftet

aktie- eller anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse,

såfremt

ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede

virksomhed.

Stk. 5.

21)

Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en

virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie- eller

anpartsselskabet

bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at

overdragelsen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen

udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets

regnskabsår løber fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af aktie-

eller

anpartsselskabets sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges

overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien

af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen

af

aktie- eller anpartsselskabets afståelsessum samt datterselskabets

anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og datterselskabet

medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses

for

at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent

faktisk

var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en

betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende

kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte

skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen indsender

genpart

til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i

selskabslovgivningen

er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, samt dokumentation for, at

selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

,

jf. dog stk. 6. Skattepligten

for datterselskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i

henhold

til 1. pkt. tillægges virkning.

Stk. 6.

21)

Skatteministeren kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i

stk. 4 og 5.

§ 4 A.

Hvis

et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1,

fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller hvis et selskab eller en

forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er

omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede

aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de

anses

for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter

danske

regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne

på

tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end

værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab

efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen

kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen

og

handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For

aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den

nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger

og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter

afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter

i medfør af § 2.

Stk. 5.

Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v.,

der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden

har

været skattepligtige efter § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

§ 5.

Når

her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter

skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning

efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter

§ 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil

tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2.

Udløber det

sædvanlige indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det

kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår),

og

finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige

indkomstårs

udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår

hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3.

Likvidator

eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal

inden

1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf.

stk. 1, indsende en anmeldelse til de statslige told- og

skattemyndigheder

med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et

anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal

ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende

en

anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse af

indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse

inden

udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår,

jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist

til udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter anmodning

give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler

herfor.

Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der

fastsættes af skatteministeren, medmindre denne eller de ansvarlige selv

ønsker

sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte

opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse

fastsættes

af skatteministeren. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 4.

Overgang

m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller

foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 5.

Hvis et

selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter

§ 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne,

eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

For

skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6,

finder

stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis

ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7.

Hvis et

selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter

§ 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne,

eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke efter ledelsens fraflytning

fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på

fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på

fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb

genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.

§ 5 A.

Indtræder

der en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår til

beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre

regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler

indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til beskatning efter

§ 1,

stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses

overgangen for sket ved udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker.

§ 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved en

ændring som nævnt i stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter

ændringen

indsende en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med

opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En overgang

som nævnt i stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller

foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

§ 5 B.

Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår

fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre

regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen

først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet

af

det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

5)

Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 5 D

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved en

overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som

er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter

§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet

opgøres

som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved

overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet

eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1,

opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller

foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved

indtræden

af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende

beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital.

Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4.

Det efter

stk. 3 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller

foreningen m.v. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet

eller

foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens

§ 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår,

hvori

selskabet eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for

erhvervelse

af egne udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter

overgangen, anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3

opgjorte

beløb.

Stk. 5.

Ved

selvangivelsen skal selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del

af det efter stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter

stk. 4.

Stk. 6.

Ved en

senere overgang som nævnt i § 5 A ophører beskatningen af det efter

stk. 3 opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet

indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i

stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,

stk. 1,

nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7.

Det

påhviler bestyrelsen for foreninger, der beskattes efter § 1,

stk. 1,

nr. 3, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der

i

regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens

vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom

bestyrelsen skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer

udgør

mere end 25 pct. af den samlede omsætning.

Stk. 8.

Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang en forening

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i

ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige

indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Foretages overskydende

udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A,

skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 9.

Det

påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter § 1,

stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i

hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af stk. 4 eller

stk. 8.

§ 5 C.

Hvis

der uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan

ændring for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske

efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end

hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller foreningen på tidspunktet

for

ændringen, anses som anskaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer

og formål, hvortil de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger

samt nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr, som er

foretaget før ændringen, kan ikke ændres med virkning for selskabets eller

foreningens indkomstopgørelser for efterfølgende regnskabsperioder.

Henlæggelser til investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen,

anses

for sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.

§ 5 D.

5)

Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra

skattepligt efter § 3, stk. 1, til at blive skattepligtig efter

§ 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens

skattepligt

på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder

skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for

skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,

jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes

længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2.

I det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår

maskiner,

inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen

m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter

afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet

til kontantværdi.

Stk. 3.

22)

På bygninger, der er afskrivningsberettigede

efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne

bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt,

foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller

installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i

tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste

1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse.

Stk. 4.

22)

På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens

§ 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til

den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første

skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5.

For

udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er

afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt

før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de

afholdte udgifter omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til

skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være

foretaget

siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til

skattepligt.

Stk. 6.

På goodwill

og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter

afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til

skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet

til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med

de

afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret

efter

reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 7.

På andre

afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til

skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette

tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 8.

Ved

opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for

aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien

på

tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.

Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til

grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af

fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog

således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens

§ 6,

stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 9.

22)

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven

for

fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder

ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er

grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke

er

ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for

anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af

fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt,

dog

således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det

indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 10.

Ved

opgørelse af fortjeneste eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og

gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt,

træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller

foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien

ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer og forpligtelser under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

anvendes fordringens eller gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.

§ 6.

For

selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af

§ 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt

her

i landet, indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den

virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang

sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i

stedet for, uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan

udgøre op til 18 måneder.

§ 7.

Når

udenlandske selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som

i

medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset

skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig

virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for

opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 7 A.

Virksomhed

her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens

varelager,

maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2.

Overfører

en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt

immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og

2, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til

benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum

betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8.

Den

skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler,

for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov

omhandlede

selskaber og foreninger m v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Stk. 2.

For de i

§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i

§§ 14-16 A.

§ 8 A.

Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i overensstemmelse med de for

aktieselskaber gældende regler har skattemæssig virkning fra det tidspunkt,

hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Stk. 2.

23)

Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at

fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges

skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med fusionen

udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne dato er

sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien

af

det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for

aktierne

eller anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det

indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs

anskaffelsessum

for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner

ved

indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre

selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på

skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Det er en betingelse for, at

fusionen

kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber

m.v. senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de

deltagende selskaber m.v., indsender genpart til den skatteansættende

myndighed

af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i

forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt

vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

23)

Skatteministeren kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i

stk. 2.

§ 9.

3)

De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2

f

og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3, stk. 7, kan

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som

vedrører

de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Selskaber eller

foreninger

m.v. omfattet af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører

indtægter,

som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.

Stk. 2.

De efter

reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige brugsforeninger kan

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende,

efterbetaling

eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en

betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden m.v. i

henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en

betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen

senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis

dividenden

m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed dividenden

for det pågældende regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej

heller bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3.

De i

stk. 2 omhandlede begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende

m.v.

omfatter ikke rabatydelser.

§ 10.

Den

skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er

indkomståret denne del. Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge et andet

indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har et selskab eller en

forening m.v. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den

skattepligtige

indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte

indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst

begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det

bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår

kan

senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte

indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2.

24)

Et tidligere benyttet indkomstår kan vælges

omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de forhold, der gør

sig

gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til sæson,

brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller

koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle

indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter

reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres.

Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der

ønskes omlagt, give meddelelse herom til den skatteansættende myndighed.

Skatteministeren kan give tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet

indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v.

Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes

omlagt.

Stk. 3.

Såfremt en

person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og

foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale

eller

fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en

forening m.v., kan de statslige told- og skattemyndigheder, hvis der med

denne

indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne

forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger

sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af

vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v. Afgørelser efter 1.

pkt.

kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, men ikke til anden administrativ

myndighed.

Stk. 4.

Fremkommer

der ved omlægning af indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller

længere end 12 måneder, foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten

i

den benyttede indkomstperiode.

§ 11.

Hvis et selskab eller en forening

1)2)3)

er

omfattet af,

§ 1, stk. 1,

nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b

2)6)

har gæld

til udenlandske fysiske eller juridiske personer som nævnt i

skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret gæld) og

3)

selskabets eller

foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital

ved

udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende

del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i

kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som

den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte

eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld.

Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen

godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter.

Stk. 2.

Som gæld

anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt

konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets

udløb.

Stk. 3.

Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort

til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt

af

den udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i

selskabet

i mindst 2 år.

Stk. 4.

Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og

passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i

andre

selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem

disse.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2,

stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2

og 3 indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har tilknytning til det

faste

driftssted.

§ 11 A.

25)

Forsikringspræmier fra et selskab eller en

forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et koncernforbundet

selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke fradrages i den

skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke uvæsentligt

omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.

Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for

omfattet

af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er

koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der

betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det

omfang

det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller

forening m.v.

Stk. 2.

Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet medregnes ikke i dets

skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet ikke har haft

fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1. Der kan ikke

foretages

fradrag for hensættelser eller genforsikringer hos koncernforbundne selskaber

vedrørende forsikringer, i det omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1.

pkt. Der kan ikke foretages fradrag for forsikringsudbetalinger, som

tilfalder

et koncernforbundet selskab, og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen

af

det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har

været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.

§ 12.

For

udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i

landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede

indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter

forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede

brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor

særlige forhold gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13.

Til

den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

Overkurs, som et

selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin

aktiekapital.

2)2) 3) 14)

Udbytte,

som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c - 2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte

selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber

omfattet af § 1, stk. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber

hjemmehørende

i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,

moderselskabet, ejer mindst 20 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det

udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på

mindst

et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3)

Udbytte, som de i

§ 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre

sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det

udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke

udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende

indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4)14)

Beløb,

som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,

2,

2 e og 2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2.

Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der er medgået til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til

indkomståret efter denne lov, samt beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og

bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb,

der

hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i

investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3.

14)

Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber

m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f,

4

eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det

udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a eller § 3.

Stk. 4.

Udlodninger

fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, er skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af

stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 5.

Den

skattefri del af udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen

mellem

på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,

som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 2-6.

Stk. 6.

Uanset

stk. 5 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4

dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af

aktier

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster

opgøres

under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, 4

og

6.

Stk. 7.

Stk. 3

finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der

opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,

stk. 3,

nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3.

pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt.

Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del

af

udlodningerne, som hidhører fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis

de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra,

er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8.

26)

Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som

ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed

sambeskattet

datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er

skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt

omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2,

1.

pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,

før

disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer

vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes

ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte

udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom

sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.

pkt.

med en skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer

som

opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af

aktier eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til

modregning. Et selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af

det

sidste indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan

reducere fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved

forsikringsselskabets

opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det

efterfølgende

indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket

summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i

tidligere indkomstår.

Stk. 9.

For

skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter

stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede

udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets

udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte

hensættelser

og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets

skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den

forsikringstekniske

rente for egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra

år

til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og

lempelsesberettigede

udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto

over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i

stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede

driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med

tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning

(driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv og der samtidig er en

positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt.

Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt.,

hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10.

Hvis et

forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages

en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer

m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem

forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter

stk. 8

henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige

fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre

sidstnævnte

selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige

konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller

indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal

skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil

blive

anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de

forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og

fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til

livsforsikringsselskabet,

moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11.

Hvis et

forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct.

eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af

sambeskatning,

medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i

stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer

i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri

og

lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets

gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.

Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne

medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og

avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og

9

er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i

stk. 2,

1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven

i

disse selskaber skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 12.

27)

Hvis summen af udbytter og avancer opgjort

efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger,

hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8,

1. pkt., medregnes det overskydende beløb til selskabets skattepligtige

indkomst.

Hvis summen er negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved

opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Fradrages foretages før

fremførsel af eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår

og kan ikke gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt

resterende negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter

stk. 8, 10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning

efter § 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17,

stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.

vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det

udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får

taget livsforsikringsbestanden under administration efter kapitel 15 i lov om

forsikringsvirksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. dog

tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af

sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse

uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.

Stk. 13.

Aktie- og

ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til

hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter

pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres

som

forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår

henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og

ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.

§ 13 A.

10)

Institutter godkendt i henhold til realkreditloven skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en

restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i

bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut

for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet

m.v.

skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B.

7)

Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke

medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3,

eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra

indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke

foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes

indlånskonti.

Stk. 2.

Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i

investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer.

Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb

opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3.

Afkast af

aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et

livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af

administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af

pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

§ 13 C.

Sikkerhedsfondshenlæggelser,

der er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,

medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst

efter

reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de

forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra

bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af

sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af

selskabets

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes

sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse,

medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige

indkomst for det pågældende indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er

medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved

opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller

senere

indkomstår skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.

Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i

medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive

forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Ved

overdragelse af forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den

1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab,

finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af

sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.

Dette

gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den

del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.

december

1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle

forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved

overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at

det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og

hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til

de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved

anvendelse

af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser

til

sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3.

Såfremt der

i forbindelse med en overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer

ikke

sker en samtidig overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan

overdrages skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet

medregne den ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 14.

For

de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den

skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets

udgang. Opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og

16 A. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2.

Formuen

udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen

af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og

suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på

periodiske

ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som

ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den

del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes

for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre

andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til

handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4.

Varer, der

omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt

husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5.

22)

Fast ejendom medregnes til den pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte

ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved

vurderingen, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som

omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi eller

handelsværdien med et nedslag på 40 pct. Af den del af ejendomsværdien eller

handelsværdien, der kan henføres til skov.

Stk. 6.

Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved

opgørelsen af formuen til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved

indkomstårets udgang, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter

fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved

opgørelsen

af formuen.

Stk. 7.

Aktier, der

ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af

samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af

formuen

med mindst 80 pct. af handelsværdien.

Stk. 8.

I tilfælde,

hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en

tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og

§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15.

Andelsforeninger,

der driver virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til

formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere

tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter

reglerne

i stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten

opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet

mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og

6

pct. af den resterende del af formuen.

Stk. 3.

Omsætning

med medlemmer udgør andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved

udøvelsen af medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers

medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg til

medlemmer

af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning

med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som

indkøbsforeninger,

eller med indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16

A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved

opgørelsen

af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer

eller

ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16.

Andelsforeninger,

der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at

foreningen har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes

produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne i

stk. 2-4.

Stk. 2.

Indkomsten

opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet

mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og

6

pct. af den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med

ikkemedlemmer

ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af

formuen.

Stk. 3.

Omsætning

med medlemmer udgør andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos

medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers

medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til

anvendelse i produktionen.

Stk. 4.

Omsætning

med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som produktions- og

salgsforeninger, eller med produktions- og salgsforeningsfunktionen i

andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er

medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens

omsætning

med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den

samlede

omsætning.

§ 16 A.

Såfremt

der er tale om en andelsforening, der både driver virksomhed som

indkøbsforening, jf. § 15, og produktions- og salgsforening, jf.

§ 16,

skal foreningen foretage en opdeling af virksomheden i henholdsvis en

indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og salgsforeningsfunktion.

Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt for de to funktioner efter

reglerne i § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af,

om

omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1,

nr.

3, foretages på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser.

Omsætning

med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må

dog

ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.

Stk. 2.

Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende

driver virksomhed som indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i

andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken

medregnes ved opgørelsen af indkøbsforeningsfunktionens omsætning med

henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede

omsætning. Produktions- og salgsforeningsfunktionens omsætning med

andelsforeninger,

der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller

med

produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i

stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af

produktions- og salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer

og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3.

Såfremt

andelsforeningens formue kan opgøres som hørende til henholdsvis

indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal

indkomstopgørelsen foretages særskilt på grundlag af de to formueopgørelser

efter reglerne i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2.

Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den samlede formue

og

et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17.

2)

3)

28)

Indkomstskatten for de i §1,

stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, og 3 a-6, og § 3, stk. 7,

nævnte aktieselskaber og foreninger

m.v. udgør 30 pct.

af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

Såfremt

der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier

er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har

været

hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, kan

skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive

det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives

et

større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende

selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat

af

den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb,

der

skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det

udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have

været

beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 3.

Såfremt der

med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 2, kunne indregnes

større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 4.

29)

For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte

gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene

i

det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 18.

(Ophævet)

§ 19.

Indkomstskatten

for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3

pct.

af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør

skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del

af

andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af

§ 32.

Stk. 2.

Skattepligtige beløb efter § 5 B,

stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20.

(Ophævet)

§ 21.

Indkomstskatten

for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske

selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af

den skattepligtige indkomst.

§ 22.

Inden

skatten beregnes efter foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb

nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

§ 23.

Af

den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den

eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet

virksomhed,

jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

2)

Bestemmelserne i stk. 1 finder

ikke anvendelse for DSB og eventuelle hermed sambeskattede datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning og opkrævning

§ 24.

30)

(Ophævet)

§ 25.

Skatteministeren

fastsætter regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige

selskaber og foreninger m.v.

§§ 26-29.

(Ophævet)

§ 29 A.

Selskaber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede

indkomstskat

i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i løbet

af

indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v.

anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales

acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret

træder

i stedet for.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger m.v. skal i

acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs

indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær

acontoskat

betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af Told- og

Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der

er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,

opkræves den dog ikke.

Stk. 3.

Der beregnes ikke ordinær acontoskat

for et datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse

var

sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab m.v. finder

stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt

tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.

Stk. 4.

Selskaber

og foreninger m.v., som har været skattepligtige i to indkomstår eller

mindre,

kan for de pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og

den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal

selskabet

eller foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der

foreligger skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den

ordinære acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende

indkomstårs

indkomstskatter.

Stk. 5.

31)

Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2

rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste

rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke

rettidigt, forrentes det med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6.

Selskaber og foreninger m.v. kan

frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat

skal

ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B.

Beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller

overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-8.

Stk. 2.

For sambeskattede selskaber m.v.

beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for

indkomståret hos moderselskabet m.v., jf. § 31.

Stk. 3.

Selskabets

eller foreningens m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17,

stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 4.

Det beløb,

hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med

tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter

stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære

acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der

betales et statskassen tilfaldende tillæg på 10 pct. af restskatten.

Stk. 5.

31)

32)

Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være

mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle

frivillige

acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes

overskydende

skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter,

uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der

selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. Der kan

kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling

af

overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i

kalenderåret

efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet

for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan

tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i

disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling sker

senere

end den 20. november, forrentes beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.

Stk. 6.

Er der

foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes

der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20.

marts,

ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 1 pct. For frivillige

acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.

november,

skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg

på 1 pct. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt i § 29 A,

stk. 4, og § 30 A, stk. 8.

Stk. 7.

Af

acontobeløb, som selskabet eller foreningen m.v. har indbetalt i løbet af

indkomståret, anses ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige

acontobetalinger.

Stk. 8.

Tillæg,

renter og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.

§ 29 C.

Antager

selskabet eller foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil

afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af

acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller

foreningen m.v. begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære acontoskat

under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de

forventede

indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse oplysninger til grund,

medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller

foreningens

m.v. oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

begæringens

form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D.

Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte

beløb reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige

indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er

foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for

skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det

omfang, beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt

efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

§ 29 E.

Selskaber og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori selskabet eller

foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt.,

eller

§ 7 uden samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2, betale

indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som

angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Indbetalte

ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger efter § 29 A,

stk. 4 og 6, for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger

efter

1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Stk. 2.

Såfremt

selskabet eller foreningen kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil

overstige indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige

omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning

skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for

indsendelse af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte

beløb.

§ 30.

Restskat

og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til

betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et

forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,

som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i

§ 29

A, stk. 5, 3. pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for det

pågældende

indkomstår.

Stk. 2.

31)

33)

Medfører en forhøjet skatteansættelse, at

selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere

restskat,

forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den

1.

i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i

stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et

selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller

bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5,

til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen,

dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.

pkt. forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. november i

kalenderåret

efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i

kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet

for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Restskat,

der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for

det

indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i

§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1.

i

den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om

ansættelsen. Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke

er

forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet

restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang

restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i

§ 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et

selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen

godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Stk. 4.

15) 31)

33)

Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3

forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt,

forrentes det med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne.

Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke

betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

Medfører en

nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at en

tidligere

beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og

tillæg

efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter

nedsættelsen. Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en

forening m.v., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere

overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B,

stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de

i

1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en

rente på 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret

efter

indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Renten

medregnes ikke til det skattepligtige indkomstår.

Stk. 6.

Hvis et

selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt

i

stk. 1 eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A,

stk. 1, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder

til

betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf.

skattekontrollovens § 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en

forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A,

kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling

før

de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere

fastsætte

antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest

den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab

eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som

uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance

med

indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret

efter reglerne i § 29 A.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter regler om administrationen af acontoskatten, om

opkrævningen af indkomstskatten m.v. samt om afregningen af de beløb, der

efter

§ 23 tilfalder kommunerne.

§ 30 A.

For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den

29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder

indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der følger

efter

indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret

efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I

disse

tilfælde skal der til indkomstskatten betales et tillæg på 10 pct. § 30

finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg.

Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller

senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede

indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.

§§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst

på

10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud for det pågældende

indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i

§ 29 A, jf. §§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter

§ 31 udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige

indkomst

(sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det pågældende

indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet af tvungen sambeskatning

efter

§ 32 udgør den skattepligtige indkomst moderselskabets m.v.

skattepligtige

indkomst for indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår. Har et

selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for

efterfølgende indkomstår betales acontoskat.

Stk. 2.

Selskaber

og foreninger, hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992,

og

som ikke er omfattet af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale

indkomstskat i løbet af indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v.

tilmelder sig ordningen i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang

skal finde anvendelse, beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A,

stk. 2, for dette indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger

i

dette år anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A,

stk. 6.

Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale

indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også for senere indkomstår

betales indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 3.

Selskaber

og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen

m.v. opløses m.v., jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7,

indbetale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme

frist

som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et

selskab eller en forening m.v. foretaget en frivillig indbetaling af

indkomstskat efter 1. pkt., skal der betales restskattetillæg efter § 29

B, stk. 4, 3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et selskab

eller en forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes

ingen godtgørelse.

Stk. 4.

Når

bestående selskaber eller foreninger m.v., der hidtil ikke har været

skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal

selskabet

eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5.

Såfremt der

indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening m.v., der er

skattepligtig efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter

andre

bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale

indkomstskat

i løbet af indkomståret.

Stk. 6.

Såfremt et

eller flere af de af en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

omfattede

selskaber m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de

modtagende selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7.

Såfremt to

eller flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af

selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal

samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i

løbet af indkomståret.

Stk. 8.

Selskaber

og foreninger m.v., der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første

indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest

den

20. marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår

finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 30 B.

Reglerne

i denne lov om beregning af renter ved en skattenedsættelse finder ikke

anvendelse i de tilfælde, hvor et selskab eller en forening m.v. får nedsat

sin

skatteansættelse som følge af, at selskabet eller foreningen m.v. har betalt

erstatning i forbindelse med statens tab på skatter, der er pålignet en anden

skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen

tilbagebetales selskabet eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats

og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis

erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte

skattebeløb med samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved

opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte

periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen

ifølge

renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 30 C.

I

det omfang skatteansættelsen for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som

følge af, at en erstatning som nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på

anden måde nedbringes, skal selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale

renter, der tidligere er modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er

nedsat på grund af erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 30 B, kan

fradrages

i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

I de i

stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i

§ 30,

stk. 2, ikke anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31.

Ligningsrådet

kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en

betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis

aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles,

hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et

eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et

eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse

meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under

sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for

Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden

for Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers

aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af

aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et

datterselskab

kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget

eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af

moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med

moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilladelse til

sambeskatning

med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan

ikke

meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er

erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medmindre moderselskabet direkte

eller

indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i

hele

perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. De nærmere vilkår for

sambeskatningen

- herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes

ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet dog tillade

sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet

af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det

ved

udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved

medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet

til

at erhverve disse.

Stk. 3.

For

sambeskattede selskaber påhviler den samlede indkomstskat vedrørende

indkomståret moderselskabet. Dette gælder også restskat, tillæg og renter.

Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede

selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt

tillæg

og renter vedrørende indkomståret.

Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på:

1)

Selskaber som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 2.

2)

Sparekasser,

andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov

om

banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.

3)2)

(Ophævet)

4)

DSB.

5)3)

Elselskaber

m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.

6)

Brugsforeninger som

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 a.

7)

Foreninger som nævnt

i § 1, stk. 1, nr. 4.

8)

Gensidige

forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 5.

9)

Institutter m.v. som

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.

Stk. 5.

Når et

udenlandsk selskab inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver,

som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det

faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det

første

indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske

anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af

det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes

reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til

handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under

sambeskatningen,

såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske

værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes

afståelsessummen

til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne

afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 8.

Udgifter

afholdt før det første indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i

den

skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret

for

disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 9.

Et selskab

anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 32.

25)

34)

Såfremt et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk

selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal

moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne

positive beløb, hvis

1)

datterselskabets

samlede udenlandske indkomstskat er mindst end ¾ af skatten beregnet på

grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige

indkomst opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår og

2)

datterselskabets

CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere

end1

/3

af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3. Ved

bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber

kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig

indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som

datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende

selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte

ejerandele.

Stk. 2.

34)

Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve

forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal

være

omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra

virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den

væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er

koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og

datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af

forsikrings-

eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af

udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller

nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for

tilladelsen,

som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3.

34)

Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede

skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget

tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

til

den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske

skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med

positiv

udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved

udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk

afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og

andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan

fradrages

i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager

tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner

fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet,

anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der

efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet ved

indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende

selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i

anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske

indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det

modtagende

selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets

anskaffelsessummer og anskaffestidspunkter, og moderselskabet efter

overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende

selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 4.

25) 34)

Ved

opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes

underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse

eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang

datterselskabet

ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud og underskud

kan

medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler.

Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter

udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse,

dog

højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske

regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages

tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke

overstige

det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er

skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske

indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til

fradrag

i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 5.

34)

CFC-indkomsten opgøres som summen af:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2)

Skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle

kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

3)

Provisioner og

lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3.

Skattepligtige

udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6)

Betalinger af enhver

art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle

aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra

selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.

ligningslovens

§ 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle

aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og

udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et

litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,

ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig

formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7)

Skattemæssige

fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8)

Skattepligtige

indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af

aktiver,

som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.

9)

Skattepligtige

indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-

eller

realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

10)

Såfremt datterselskabets

samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte underskud er positiv

og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved moderselskabets

indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som

svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede

skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den del af underskuddet,

der faldet på den anden indkomst end CFC-indkomst, kan ikke fremføres.

Stk. 6.

34)

Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på

datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over

mere

end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om

moderselskabet

anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,

medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne

selskaber,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres

nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust

stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,

nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab

eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er

hjemmehørende

i en fremmed stat, Færørerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 7.

25) 34)

Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets

CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets

samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der

medregnes

dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets

indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der

er

erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller

væsentlig

indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor

moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på

datterselskabet,

anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt

fortjeneste

og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den

danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb,

hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning

overstiger

det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol

over

eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke

kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede

skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4.

Stk. 8.

34)

Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab

eller

en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig

indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets

indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have

oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme

tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del

af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i

datterselskabet.

Stk. 9.

25) 34)

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale

om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,

hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst,

eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det

kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10.

25)

34)

Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og

6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til

forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede

skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er

opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter

efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen

skal

medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag

for

den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet

fortjeneste

på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt.

Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst

efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser

efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 11.

34)

Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for

udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en

del

af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets

virksomhed for denne periode.

Stk. 12.

34)

Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne

bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et

senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som

nævnt

i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse

overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de

pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i

moderselskabets

øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det

første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan

medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis

moderselskabet i hele perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse

på

datterselskabet, jf. stk. 6.

Stk. 13.

34)

Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet

er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår

den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets

skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen

fragår

udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal

medrenges ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter

eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter

er

positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer

hidrørende fra datterselskabets med et tilsvarende beløb. En eventuel

resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 14.

34)

Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som

modtages

af et datterselskab, er er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 15.

34)

Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder

disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.

§ 33.

Er

et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne

eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af

den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og

medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller

beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod

likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for

et

større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne

udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang,

hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke

ved

opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber.

§ 33 A.

Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab, hæfter med et

beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og

afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på

overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg

forgæves

er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når

overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at

erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren

er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan

hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige

personer

og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende

indflydelse over det overdragende selskab. Det er en betingelse for hæftelse

efter 4. pkt., at de her i landet fuldt skattepligtige på

overdragelsestidspunktet

vidste eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller

anparterne. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved

overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer

og selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken vidste eller

burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.

Stk. 2.

Hvis

overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til

hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et

selskab

m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel

på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge

koncernforbundne selskaber.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen

vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det

væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved

erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet

ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 4.

Overpris

efter stk. 1 anses at foreligge, når betalingen for kapitalandelene

klart

overstiger den forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan, inden en overdragelse af

kapitalandele i et selskab finder sted og mod betaling af et gebyr på 400

kr.,

give forhåndstilsagn om, at en eventuel hæftelse efter stk. 1 ikke vil

blive

gjort gældende. Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis

sikkerhed for betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet

som

en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver

som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan frigøre sig for sin hæftelse, hvis

denne inden overdragelsen skriftligt søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne

oplysninger om den påtænkte overdragelse. Told- og skattemyndighedernes

afgørelse af spørgsmålet om eventuelt forhåndstilsagn og om betingelserne

herfor skal foreligge inden 3 måneder fra modtagelsen af alle oplysninger,

der

er af betydning for bedømmelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler

om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn, herunder om, at

afgørelser

om forhåndstilsagn ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. Det

nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 6.

Imod

overdragerens eller rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun

gøres gældende efter Ligningsrådets bestemmelse.

§ 34.

I

øvrigt finder skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov

omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de

i

denne lov givne bestemmelser.

§ 34 A.

Skatteministeren

kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at

klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35.

(Ophævet)

§ 35 A.

5)

(Ophævet)

§ 35 B.

5)

(Ophævet)

§ 35 C.

5)

(Ophævet)

§ 35 D.

5)

(Ophævet)

§ 35 E.

5)

(Ophævet)

§ 35 F.

5)

(Ophævet)

§ 35 G.

5)

(Ophævet)

§ 35 H.

5)

(Ophævet)

§ 35 I.

5)

(Ophævet)

§ 35 J.

5)

(Ophævet)

§ 35 K.

5)

(Ophævet)

§ 35 L.

For

foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995

overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning

efter

§ 1, stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf.

dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

Den del af

det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der

hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 21 og

ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter

§ 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår

bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast

ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.

Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse.

Hvis

foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1,

stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.

Stk. 3.

Når

foreningen opløses eller overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1,

nr. 3, til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver

undtaget

fra beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt resterende

skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens

skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen eller overgangen sker.

§ 35 M.

Værdien

af aktier, der i henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.

overdrages til en forening, medregnes ikke ved opgørelse af foreningens

skattepligtige indkomst.

§ 35 N.

5)

(Ophævet)

§ 35 O.

3)

For elselskaber (elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter

§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1

eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder

overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2.

Maskiner,

inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for

overgangen til skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens

regler med anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse.

Afskrivning kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien

korrigeret for restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3.

På

bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler,

eller på installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er

anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages

afskrivning

på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i

ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 4.

I

ikkeafskrivningsberettigede bygninger foretages afskrivning på

afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet eller fuldført før

overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvormed installationen

skønnes at indgå i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5.

Ved

opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven,

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens

§§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K,

stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet

henholdsvis påtaget forud for overgangen til skattepligt. For fast ejendom

træder ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der er

nævnt

i § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.

Stk. 6.

For

kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, samt selskaber og

foreninger

m.v., der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2

e,

eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved

produktion af elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3,

stk. 1, nr. 5 eller 6, finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på

aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.

Stk. 7.

Decentrale

kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning,

som

ikke ejes af et elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til

den

del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til

kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra

skattepligtens indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån,

der er optaget før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til

skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan

herefter ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til

skattepligt,

og ved senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum,

uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved

afståelser omfattet af 2. pkt. finder principperne i

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 4-9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den

del

af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af

kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og

kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det første

indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at

afskrive

et beløb svarende til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på

indekslån efter 1. pkt.

§§ 36-39.

(Ophævet)

§ 40.

Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges

til

at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41.

Denne

lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 959 af 20. december 1999 har bl.a. følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Vælger et

livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab at anvende reglerne i

pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har § 1 dog

virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 3.

§ 2,

nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2002.

Stk. 4.

For

indkomståret 1999 kan forsikringsselskaber ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fradrage betalt 5

pct.-afgift af aktieafkast m.v., jf. §§ 4 og 8 i lov nr. 430 af 26. juni

1998, jf. realrenteafgiftslovens § 11 a. 5 pct.-afgiften af aktieafkast

m.v. skal medregnes ved forsikringsselskabernes fradragsbegrænsning, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Lov nr. 165 af 15. marts 2000 har bl.a. følgende

bestemmelser:

§ 35

I

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 4

i

lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

1.

§ 24

affattes således:

»§ 24.

Skatter efter nærværende lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige

regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov

omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævningen

af

indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.«

2.

I

§ 29 A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B,

stk. 5, 10. pkt., § 30, stk. 2, 3. pkt.,

og § 30,

stk. 4, 2. pkt., ændres »basisrenten i henhold til kildeskattelovens

§ 63, stk. 3,« til: »renten i henhold til § 7, stk. 2, i

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

3.

I

§ 30, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »rente

i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3,« til: »rente i

henhold

til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

§ 47

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. og 3

. - - -

Stk. 4.

Den i

§ 6, nr. 2, nævnte rentesats i arbejdsmarkedsfondslovens § 13,

stk. 5, den i § 34, nr. 6, nævnte ophævelse af kildeskattelovens

§ 63, stk. 3, § 34, nr. 4-6, § 35, nr. 2 og 3,

§§ 36-41 samt den i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 1.

pkt., som affattet ved denne lovs § 46, nr. 3, nævnte rentesats har

virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere.

Skatteministeren

kan fastsætte, at reglerne har virkning for renter, der påløber før den 1.

januar 2002. Rentesatsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 5,

som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, og tinglysningsafgiftslovens

§ 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 46, nr.

3,

udgør 0,6 pct. pr. måned indtil den i § 6, nr. 2, og

tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved

denne lovs § 46, nr. 3, nævnte rentesats tillægges virkning efter 1.

eller

2. pkt.

Stk. 5.

- - -

Skatteministeriet, den 28. august

2002

Svend Erik Hovmand

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

love,

der er vedtaget i folketingsårene 1999-2000, 2000-2001 og 2001-2002.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Bestemmelserne

i § 1, stk. 1, nr. 2 b, ophæves, § 3, stk. 1,

nr.

1, ændres, § 11, stk. 1, nr. 1 ændres, § 13, stk. 1,

nr. 2, 1. pkt., ændres, § 17, stk. 1, ændres, § 23,

stk. 2, ændres og § 31, stk. 4, nr. 3 ophæves.

Bestemmelsen

trådte i kraft den 28. juni 2002, jf. bekendtgørelse nr. 455 af 16. juni 2002

om ikrafttræden af lov nr. 409 af 6. juni 2002.

3)

Bestemmelsen

i § 1, stk. 1, i den her anførte affattelse, indsættelse af nr. 2

e-2

f, § 3, stk. 1, nr. 2, nr. 4, 1. pkt., nr. 5, 2. og 3. pkt. og nr.

6,

2. og 3. pkt., § 3, stk. 7 og 8, § 9, stk. 1, 1. pkt.,

§ 11,

stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 1, nr. 2, § 17, stk. 1, og

indsættelse

af ny § 31, stk. 4, nr. 5 samt indsættelse af § 35 O, trådte i

kraft den 3. juni 2000 og har virkning fra og med de regnskabsår, der

påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. I § 10, stk. 2-13 i lov

nr.

452 af 31. maj 2000 er fastsat en række overgangsbestemmelser vedrørende

elselskaber, som i visse tilfælde fortsat finder anvendelse.

4)

Bestemmelserne

i § 1, stk. 1, nr. 2 f, § 1, stk. 1,

nr. 3 a og § 3, stk. 7 i de her anførte affattelser

trådte

i kraft den 23. maj 2002, jf. § 19, stk. 1 og 9 i lov nr. 313 af

21.

maj 2002. Bestemmelserne har virkning fra den 1. januar 2002.

5)

Bestemmelserne

i § 1, stk. 1, § 3, stk. 8, § 5 B, stk. 2,

indsættelse af § 5 D og ophævelse af §§ 35 A-35 K og § 35 N, i

de her anførte affattelser, trådte i kraft den 22. december 2000 og har

virkning

for selskaber og foreninger m.v., der overgår til skattepligt fra og med den

1.

januar 2001, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1278 af 20. december 2000.

6)

§ 1,

stk. 1, nr. 3 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 23. maj

2002, jf. § 19, stk. 1 og 11 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Bestemmelsen har virkning fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., som

affattet ved denne lovs § 11, stk. 1, nr. 2, har dog også virkning

for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på

ikrafttrædelsestidspunktet var omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke

kan beskattes efter nr. 3.

7)

Bestemmelserne

i § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres og der tilføjes nye bestemmelser,

§ 13 B, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen trådte i kraft den 22.

december

2000 og har virkning fra indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov

nr. 1294 af 20. december 2000.

8)

Ny

affattelse af § 1, stk. 1, nr. 5a, 3. og 4. pkt., trådte i kraft den 23. maj

2002, jf. § 19, stk. 1 og 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Bestemmelserne har virkning fra indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

9)

Bestemmelsen

i § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., trådte i kraft den 19. december 2001,

og

har virkning fra indkomståret 2002, jf. dog stk. 6, i lov nr. 1033 af 17.

december 2001.

10)

I § 1, stk.

1, nr. 5 b udgår »Dansk Landbrugs Realkredit« og i § 13 A udgår »samt Dansk

Landbrugs Realkreditfond.« Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2000, jf.

§

6, stk. 1 i lov nr. 348 af 17. maj 2000.

11)

Bestemmelsen

i § 1, stk. 1, nr. 5 b er ændret og trådte i kraft den 1.

juni 2002, jf. § 9, stk. 3 i lov nr. 233 af 29. april 2002.

Bestemmelsen har virkning fra den 1. oktober 2000.

12)

Bestemmelsen

i § 2, stk. 1, litra c, i den her anførte affattelse, trådte i

kraft

den 27. april 2001. Bestemmelsen har virkning for udbytter, der vedtages

udloddet eller udbetalt den 1. juli 2001 eller senere, jf. § 2,

stk. 1 og 2, i lov nr. 282 af 25. april 2001.

13)

Ændring af

§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., trådte i kraft den 8. juni 2002, jf.

§ 9, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

14)

Bestemmelserne

i § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., § 13, stk. 1,

nr. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

§ 13, stk. 1, nr. 4 og § 13, stk. 3 er ændret og

trådte i kraft den 23. maj 2002, jf. § 19, stk. 1 og 12, i lov nr.

313 af 21. maj 2002. Bestemmelserne har virkning for udbytter, der vedtages

udloddet den 1. januar 2002 eller senere.

15)

Bestemmelserne

i § 2, stk. 5 og § 30, stk. 4, blev ændret og trådte i

kraft og havde virkning fra den 22. december 2001, jf. § 4, stk. 1,

i

lov nr. 1278 af 20. december 2000.

16)

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4, trådte i kraft den 23. maj

2002, jf. § 19, stk. 1 og 13, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2003. Havne og lufthavne, der den

1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3,

stk. 1,

nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest

ændret

ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for

tiden før den 1. januar 2003.

17)

Indsættelse

af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 12 i den her anførte affattelse,

trådte i kraft den 19. maj 2000 og har virkning fra og med 1. januar 2000,

jf.

§ 2, stk. 2, i lov nr. 343 af 17. maj 2000.

18)

Bestemmelsen

i § 3, stk. 1, nr. 16 i den her anførte affattelse, trådte i kraft

og

har virkning fra den 1. januar 2001, jf. § 2 i lov nr. 1272 af 20.

december 2000.

19)

Indsættelse

af ny § 3, stk. 1, nr. 15 og 18,

og indsættelse af ny § 3, stk. 9, trådte i kraft den 22.

december 2000. Bestemmelserne har virkning fra og med den 1. januar 2001, jf.

§ 7, stk. 8 i lov nr. 1294 af 20. december 2000.

20)

Ophævelsen

af § 3, stk. 10 og indsættelse af ny § 3 A, trådte i kraft den 19. december

2001, og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 3 i lov nr.

1033 af 17. december 2001.

21)

Bestemmelserne

i § 4, stk. 4, 3. pkt., § 4, stk. 5, 3. pkt., i de her

anførte affattelser samt indsættelse af § 4, stk. 6, trådte i kraft

den 18. maj 2001, jf. § 6, stk. 1, 3 og 4. Bestemmelserne har

virkning for selskabsstiftelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller

senere, og for fusioner, der foretages med fusionsdato den 1. januar 2001

eller

senere, jf. lov nr. 339 af 16. maj 2001.

22)

Bestemmelserne

i § 5 D, stk. 3, 4 og 9 og § 14, stk. 5 i de her

anførte affattelser, trådte i kraft den 17. maj 2002, med virkning fra og med

indkomståret 2003, jf. § 11, stk. 1 og 4, i lov nr. 292 af 15. maj

2002.

23)

Bestemmelserne

i § 8 A, stk. 2, sidste pkt. og indsættelse af stk. 3, trådte

i

kraft den 18. maj 2001, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 339 af 16. maj

2001.Bestemmelserne har virkning for fusioner, der foretages med fusionsdato

den 1. januar 2001 eller senere.

24)

Bestemmelsen

i § 10, stk. 2, 3. pkt., i den her anførte affattelse, trådte i

kraft

den 19. maj 2000 med virkning for indgivelse af meddelelser dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 343 af 17.

maj 2000.

25)

Indsættelse

af § 11 A, § 32, stk. 4, 2.-4. pkt., § 32, stk. 9,

§ 32, stk. 10 og ophævelse af § 32, stk. 1, 1. pkt.,

§ 32, stk. 7, 1. pkt., disse

bestemmelser træder i kraft og har virkning fra indkomståret, der

påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 3, i lov nr. 1284 af

20.

december 2000.

26)

Bestemmelsen

i § 13, stk. 8, 3. pkt., der erstattes af et nyt 3. pkt., trådte i kraft den

19. december 2001, og har virkning for fradragsberettigede tab, der er

opstået

i indkomståret 2001 eller senere, jf. § 7, stk. 5 i lov nr. 1033 af 17.

december

2001.

27)

Bestemmelsen

i § 13, stk. 12, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 19.

december

2001, med virkning fra og med indkomståret 2002, jf. dog stk. 6, jf. § 7,

stk.

4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001.

28)

Bestemmelsen

i § 17, stk. 1, i den her anførte affattelse, trådte i kraft 1.

januar 2001og har virkning fra indkomståret 2001, jf. § 5, stk. 2,

i

lov nr. 1279 af 20. december 2000.

29)

Bestemmelsen

i § 17, stk. 4 er ændret, trådte i kraft og havde virkning fra den

23. maj 2002, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

30)

Den

tidligere § 24 er ophævet med virkning fra og med den 1. juli 1998, jf.

§ 3, nr. 3, og § 9, stk. 2, i lov nr. 1106 af 29. december

1997.

En ny § 24 er affattet ved § 35, nr. 1, i lov nr. 165 af 15. marts

2000, der trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. § 47, stk. 1, i

førnævnte lov. § 35 og § 47, stk. 1 og 4, i lov nr. 165 af 15.

marts 2000 er optrykt i slutningen af lovbekendtgørelsen.

31)

Med

virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere, ændres i

§ 29 A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B, stk. 5, 10. pkt.,

§ 30, stk. 2, 3. pkt., og § 30, stk. 4, 2. pkt.,

”0,6 pct.”

til: ”renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint”, og i

§ 30,

stk. 5, 3. pkt., ændres ”en rente på 0,6 pct.” til:

”renten i henhold til

§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med

tillæg af 0,4 procentpoint”, jf. § 2, nr. 1, 4, 6, 7 og 8, og

§ 9,

stk. 3, i lov nr. 956 af 20. december 1999 samt § 35, nr. 2 og 3,

og

§ 47, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000.

Skatteministeren kan fastsætte, at reglerne har virkning for renter, der

påløber før den 1. januar 2002, dog ikke tidligere end 1. januar 2001, jf.

§ 9, stk. 3, i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 47,

stk. 1, og § 47, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts

2000.

32)

Bestemmelsen

i § 29 B, stk. 5, 4. og 5. pkt., er ophævet og trådte i kraft

den 23. maj 2002, med virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for

indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 14,

i

lov nr. 313 af 21. maj 2002.

33)

Ændring i

§ 30, stk. 2, 3. pkt., og ophævelse af § 30, stk. 4,

3. pkt., trådte i kraft den 23. maj 2002, og har virkning for renter

vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002 eller

senere, jf. § 19, stk. 1 og 15, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

34)

Indsættelse af ny

§ 32, trådte i kraft den 23. maj 2002, med virkning for indkomståret

2002,

eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 5, i lov nr. 313 af

21.

maj 2002.

Lignende dokumenter