Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.731 afgørelser
Retsinformation 1.431, Landsskatteretten 1.226, Domsdatabasen 62, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævnet for Domænenavne 1
- § 1 1.520
- § 2 821
- § 31 504
- § 3 337
- § 13 307
- § 31 c 196
- § 8 190
- § 31 a 174
- § 5 126
- § 12 106
- § 2 c 97
- § 32 91
- § 31 d 76
- § 2 d 58
- § 17 56
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at SKAT var berettiget til at anvende Panama Papers i afgørelsesgrundlaget, og skatteansættelserne over for appellanterne kunne ikke anses for at være ugyldige som følge af eventuel manglende iagttagelse af retssikkerhedslovens § 10 Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for udbyttekildeskat i forbindelse med udlodninger til… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Rentefiksering af lån til moderselskab Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.
(Selskabsskatteloven)
1)
Herved
bekendtgøres
lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, med de ændringer, der følger
af § 1 i lov nr. 343 af 17. maj 2000, § 4 i lov nr. 348 af 17. maj
2000
,
§ 1 i lov nr. 452 af 31.
maj 2000, § 2 i lov nr. 1272 af 20. december 2000, § 1 i lov nr.
1278
af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1279 af 20. december 2000, § 1
i
lov nr. 1284 af 20. december 2000, § 6 i lov nr. 1294 af 20. december
2000, § 1 i lov nr. 282 af 25. april 2001, § 2 i lov nr. 339 af 16.
maj 2001, § 1 i lov nr. 925 af 23. oktober 2001, § 2 i lov nr. 1033 af 17.
december 2001, § 8 i lov nr. 233 af 29. april 2002, § 7 i lov nr. 292 af 15.
maj 2002, § 11 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 7 i lov nr. 394 af 6. juni
2002
og § 18 i lov nr. 409 af 6. juni 2002.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
5)
Skattepligt
Læs alt
i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der
er
hjemmehørende her i landet:
1)
indregistrerede
aktieselskaber,
2)
andre selskaber, i
hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte
kapital,
2 a)
sparekasser,
andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om
banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i henhold til § 52 k i
lov om banker og sparekasser m.v.,
2 b)
2)
(Ophævet)
2 c)
Værdipapircentralen,
2 d)
DSB,
2 e)
3)
elselskaber,
hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår
produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten
gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber
omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et
interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne
bestemmelse,
jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog,
skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet
på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning
svigter,
medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i
øvrigt
har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,
2 f)3)
4)
kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som
enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter §
2,
stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog §
1,
stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed
samt
fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder,
der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen
producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten
tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet
og
varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,
3)
6)
andelsforeninger,
det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10
medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i
foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde,
hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende
overskrider 25 pct. Af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal
forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning
med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan
være
omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der
ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,
3 a)4)
brugsforeninger,
som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles
interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed
eller
i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes
helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private
forbrug,
og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt
medlemskapital,
til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til
personlige
medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende
selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved
opløsning
i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen
eller til fremme af almene forbrugerinteresser eller tilladelse fra
Ligningsrådet,
4)
foreninger, hvis
formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres
deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,
5)
10)
gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i lov om
forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening
udelukkende
driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet bestemmelse
om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt
selskaber,
foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig
forsikringsforening,
efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i
fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2, eller
fondsbeskatningsloven,
5 a)
7)
8)
9)
investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, omfattes
af nr. 6. Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis
foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende
optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing
investeringsbeviset
indlægges, andre akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter
nr.
6, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af
investeringsbeviserne. Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i
navnet
på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan fastsætte yderligere
betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og
forretningsgange, herunder at investeringsbeviserne skal registreres som
fondsaktiver i Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den
bliver bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at
disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og Skattestyrelsen
kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, der ikke
anses for omfattet af 3. pkt.,
5 b)10)
11)
institutter godkendt i henhold til
realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt
i
realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, og § 69 a, Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark, Landsbankernes Reallånefond, Danmarks Skibskreditfond og
Dansk Eksportfinansieringsfond,
6)
andre foreninger,
koorporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog
§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig
virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af medlemskredsen for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede
andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber anses som ét medlem.
Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber, sker i
overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af
stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af
medlemskredsen.
Stk. 3.
Den i
stk. 1, nr. 3, nævnte begrænsning, hvorefter omsætningen med
ikkemedlemmer
maksimalt må udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt
overskredet, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger
35 pct. af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere
varighed, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden
følgende indkomstår har overskredet 25 pct. Såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af den samlede omsætning,
omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når dette har været
tilfældet
i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved opgørelsen af omsætningen
med
henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes den opdeling af omsætningen,
der
foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.
Stk. 4.
Som
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede
foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden
forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening
m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives
af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt
ligeledes
som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for
hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller
tidligere
ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.
Stk. 5.
Overskud,
som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer
til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 6.
Selskaber
og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende
her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor
selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i
1.
og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v.,
som
er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats
skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende
stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et
fast
driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne
indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne
indkomst i den pågældende stat.
§ 2.
Skattepligt
i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som
nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a)
udøver et erhverv
med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Skattepligten omfatter
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere
indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller
fra
afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på
et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden
bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde
anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,
b)
i egenskab af ejer,
medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet
beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven
eller afskrivningslovens § 21,
c)
12)
13)
14)
oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede
investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 3, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab
m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det
er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende,
d)
(ophævet)
e)
oppebærer indkomst
her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra
h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
f)
oppebærer indkomst
som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske
selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt
inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft
direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
den
virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,
når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25
pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end
50
pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den
pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen
eller
har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer
gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
g)
oppebærer royalty
hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,
stk. 4.
Stk. 2.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene
indtægter fra de dér nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den
skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A,
stk. 1. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat.
Skattepligten
i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 3.
De
herværende befuldmægtigede for de i stk. 1 nævnte begrænset
skattepligtige
selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og
foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 5.
15)
Salgsvirksomhed udelukkende i form af
fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren,
men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted
for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse
fra
danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI
(Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken
fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2
eller
en person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren
eller
et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1,
3.-5.
pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer
eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse
med repræsentantens salg.
§ 3.
Undtaget
fra skattepligten er:
1)2)
Staten og
dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d.
2)3)
Kommunerne
og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1,
stk. 1, nr. 2 f.
3)
Anerkendte
trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse
eller
til folkekirken.
4)3)16)
Havne,
herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og
fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle
inden
for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets
indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital,
ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller
værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller
lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse
aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.
5)3)
Skoler,
hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner
for
børn og unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge,
biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt
for
så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan
anvendes
til den pågældende institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for
skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet
og
varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen
gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
6)3)
Landsbyggefonden
samt boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve
almen boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal
forrentning
af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan
anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren
godkendt formål. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv om de
har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører,
at
betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for
indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
7)
Danmarks
Nationalbank.
8)
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
9)
Pensionskasser, der
er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller
efter
lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra
skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer
bestemmelse herom.
10)
De foreninger, der er
afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.
Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers
almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,
udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.
11)
De i lov om sanering
nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,
såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til
saneringsformål.
12)
17)
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
13)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
14)
Bedriftssundhedstjenester
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende
selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13,
stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge
vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med
bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.
15)
19)
De i lov om byfornyelse og
boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af
boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -
bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan
anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede,
tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og bolig-forbedringsarbejder efter
reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.
16)
18)
TV 2's landsdækkende virksomhed og de
regionale virksomheder.
17)
Industrialiseringsfonden
for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og
Investeringsfonden
for Vækstmarkeder.
18)19)
Arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber omfattet af kapitel 22 a i lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
De i
§ 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved
indkomstopgørelsen
fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan
anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor
foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den
ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på
anden
måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst
anses for medgået hertil.
Stk. 3.
Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere
anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til
hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige
midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb
til
disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre
end
de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med
tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været
negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår
gældende skatteprocent.
Stk. 4.
De i
stk. 2 og 3 givne regler finder tillige anvendelse på de i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den
altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v.
med
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et
indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som
indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller
andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet,
skal
betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller
andelskapitalen.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på
skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c).
Stk. 6.
Et
foretagende af den i stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra
skattepligten, uanset at den i bestemmelsen fastsatte begrænsning for
anvendelsen af foretagendets indtægter ikke er optaget i dets vedtægter,
såfremt det må anses for udelukket at ændre foretagendets vedtægter. Det er
en
betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den
indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4,
fastsatte begrænsning for anvendelse af foretagendets indtægter.
Stk. 7
3) 4)
.
Kommuner er skattepligtige af indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed,
som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning eller
undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.
Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og
varme
ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter
1.
pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten
tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige
fortjeneste
og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller
har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i
elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.
Stk. 8.
3) 5)
For kommuner, der ønsker at overgå til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fra beskatning efter
§ 3,
stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med
hensyn
til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af
beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i
stedet
for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder
tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.
Stk. 9.
19)
Et selskab kan vælge at overgå til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18,
med
virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvori der foretages sådanne
vedtægtsændringer, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, uanset at
betingelserne ikke er opfyldt ved indkomstårets begyndelse. Det er en
betingelse,
at selskabet i det pågældende indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.
Stk. 10
20)
(Ophævet).
§ 3 A.
20)
For et aktieselskab som nævnt i § 1,
stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og hvis aktiver i
gennemsnit
over indkomståret for mindst 90
pct.'s
vedkommende består af fast ejendom, gælder reglerne i stk.
2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1.
pkt.
En flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.
1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation
for at udgøre et selskab.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver for
mindst 90
pct.'s
vedkommende
består af fast ejendom, ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab,
der fuldt ud direkte eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en
pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven. I stedet inddrages aktiverne i det andet
aktieselskab.
Stk. 3.
Det er en
betingelse, at det i stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme
regnskabsår
som livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.
Stk. 4.
Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab
fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond,
skal indkomst, der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes
som indtjent i samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den
pensionskasse
eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af
aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige
efter pensionsatkastbeskatningslovens § 1, stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal
en
til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomståret
er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstår af
hver af ejerne.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat,
tillæg og renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i stk.
1,
1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31, stk. 3, og aktieselskabet
hæfter solidarisk for denne skat.
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1,1.
pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne paragraf,
skal fradrages i medfør af ligningslovens § 15 i overskud af aktieselskabets
virksomhed. Fradraget foretages før fradrag af underskud for det pågældende
indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber som
omhandlet
i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 7.
Tab i et aktieselskab som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.,
der henstår uudnyttet ved overgang til beskatning efter denne paragraf, skal
fradrages efter de herom gældende regler i aktieselskabets fortjeneste.
Fradraget foretages før fradrag af tab for det pågældende indkomstår i
livsforsikringsselskabet
eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Afsnit II
Indkomstskattepligtens indtræden og ophør
§ 4.
Skattepligten
for her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er
undtaget fra skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for
stiftelsen, jf. dog stk. 3, 4 og 5.
Stk. 2.
Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10,
som
den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til
dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 3.
For
selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor
selskabet
m.v. bliver hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det
tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.
Stk. 4.
21)
Ved en skattepligtig overdragelse af en
personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab,
hvori
ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, jf. dog
5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for så vidt angår de i 2.
pkt.
nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for
den
i forbindelse med stiftelsen udarbejdede åbningsbalance for selskabet,
såfremt
selskabets regnskabsår løber fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af
ejerens sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af
virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af
ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for virksomhedens
aktiver
og passiver, og selskabet medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og
udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt overdragelsen af
virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr.
denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges
skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6
måneder
efter den valgte skæringsdato, og at ejeren senest 1 måned efter stiftelsen
indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, samt
dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
,
jf. dog
stk. 6. Skattepligten for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken
overdragelsen i henhold til 1. pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig
overdragelse af en personligt ejet virksomhed med flere ejere til et
nystiftet
aktie- eller anpartsselskab finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse,
såfremt
ejerne vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede
virksomhed.
Stk. 5.
21)
Ved et aktie- eller anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en
virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori aktie- eller
anpartsselskabet
bliver ejer af samtlige aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at
overdragelsen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen
udarbejdede åbningsbalance for datterselskabet, såfremt datterselskabets
regnskabsår løber fra denne dato og datoen ligger efter udløbet af aktie-
eller
anpartsselskabets sidste normale indkomstår før stiftelsen. Tillægges
overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien
af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen
af
aktie- eller anpartsselskabets afståelsessum samt datterselskabets
anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og datterselskabet
medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses
for
at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent
faktisk
var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en
betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende
kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte
skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter stiftelsen indsender
genpart
til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen
er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, samt dokumentation for, at
selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
,
jf. dog stk. 6. Skattepligten
for datterselskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i
henhold
til 1. pkt. tillægges virkning.
Stk. 6.
21)
Skatteministeren kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i
stk. 4 og 5.
§ 4 A.
Hvis
et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1,
fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller hvis et selskab eller en
forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er
omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede
aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de
anses
for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter
danske
regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne
på
tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end
værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab
efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen
kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen
og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger
og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter
afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2.
Stk. 5.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v.,
der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden
har
været skattepligtige efter § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.
§ 5.
Når
her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter
skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning
efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter
§ 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil
tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.
Stk. 2.
Udløber det
sædvanlige indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår),
og
finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige
indkomstårs
udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår
hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.
Stk. 3.
Likvidator
eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal
inden
1 måned efter opløsningen, jf. dog 2. pkt., overgangen eller undtagelsen, jf.
stk. 1, indsende en anmeldelse til de statslige told- og
skattemyndigheder
med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Når et
anpartsselskab søges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber, skal
ledelsen inden 1 måned efter ophør af den erhvervsmæssige aktivitet indsende
en
anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med opgørelse af
indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse
inden
udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår,
jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2, afkortes den sidstnævnte frist
til udløbet af fristen for anmeldelsen. Skatteministeren kan efter anmodning
give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler
herfor.
Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der
fastsættes af skatteministeren, medmindre denne eller de ansvarlige selv
ønsker
sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte
opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse
fastsættes
af skatteministeren. Bøderne tilfalder statskassen.
Stk. 4.
Overgang
m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller
foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.
Stk. 5.
Hvis et
selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter
§ 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne,
eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
For
skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6,
finder
stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis
ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
Hvis et
selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter
§ 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne,
eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke efter ledelsens fraflytning
fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på
fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på
fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige fortjeneste nedsættes med beløb
genbeskattet efter ligningslovens § 33 D, stk. 5.
§ 5 A.
Indtræder
der en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår til
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre
regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler
indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til beskatning efter
§ 1,
stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses
overgangen for sket ved udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker.
§ 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Ved en
ændring som nævnt i stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter
ændringen
indsende en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder med
opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En overgang
som nævnt i stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller
foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.
§ 5 B.
Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår
fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre
regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen
først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet
af
det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
5)
Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 5 D
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved en
overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som
er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet
opgøres
som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved
overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet
eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1,
opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller
foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved
indtræden
af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende
beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital.
Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.
Stk. 4.
Det efter
stk. 3 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller
foreningen m.v. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet
eller
foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens
§ 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår,
hvori
selskabet eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for
erhvervelse
af egne udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter
overgangen, anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3
opgjorte
beløb.
Stk. 5.
Ved
selvangivelsen skal selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del
af det efter stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter
stk. 4.
Stk. 6.
Ved en
senere overgang som nævnt i § 5 A ophører beskatningen af det efter
stk. 3 opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet
indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i
stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12,
stk. 1,
nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.
Stk. 7.
Det
påhviler bestyrelsen for foreninger, der beskattes efter § 1,
stk. 1,
nr. 3, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der
i
regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens
vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom
bestyrelsen skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer
udgør
mere end 25 pct. af den samlede omsætning.
Stk. 8.
Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang en forening
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i
ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige
indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Foretages overskydende
udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A,
skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde anvendelse for denne del.
Stk. 9.
Det
påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter § 1,
stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i
hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af stk. 4 eller
stk. 8.
§ 5 C.
Hvis
der uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan
ændring for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske
efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end
hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller foreningen på tidspunktet
for
ændringen, anses som anskaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer
og formål, hvortil de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger
samt nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr, som er
foretaget før ændringen, kan ikke ændres med virkning for selskabets eller
foreningens indkomstopgørelser for efterfølgende regnskabsperioder.
Henlæggelser til investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen,
anses
for sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.
§ 5 D.
5)
Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra
skattepligt efter § 3, stk. 1, til at blive skattepligtig efter
§ 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens
skattepligt
på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder
skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for
skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,
jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes
længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
Stk. 2.
I det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår
maskiner,
inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen
m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter
afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet
til kontantværdi.
Stk. 3.
22)
På bygninger, der er afskrivningsberettigede
efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne
bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt,
foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller
installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste
1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse.
Stk. 4.
22)
På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens
§ 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til
den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 5.
For
udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er
afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt
før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de
afholdte udgifter omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til
skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være
foretaget
siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til
skattepligt.
Stk. 6.
På goodwill
og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet
til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med
de
afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret
efter
reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.
Stk. 7.
På andre
afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette
tidspunkt omregnet til kontantværdi.
Stk. 8.
Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for
aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien
på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen.
Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til
grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog
således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens
§ 6,
stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 9.
22)
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven
for
fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for
anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af
fortjeneste eller tab anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt,
dog
således at ved opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5 anses den pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 10.
Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og
gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt,
træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller
foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien
ved gældens påtagelse til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer og forpligtelser under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
anvendes fordringens eller gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.
§ 6.
For
selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af
§ 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt
her
i landet, indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den
virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang
sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i
stedet for, uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan
udgøre op til 18 måneder.
§ 7.
Når
udenlandske selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som
i
medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset
skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig
virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for
opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 7 A.
Virksomhed
her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens
varelager,
maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2.
Overfører
en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og
2, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til
benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum
betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 8.
Den
skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler,
for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov
omhandlede
selskaber og foreninger m v., jf. dog § 8 A, stk. 2.
Stk. 2.
For de i
§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i
§§ 14-16 A.
§ 8 A.
Skattepligtig fusion mellem selskaber m.v. i overensstemmelse med de for
aktieselskaber gældende regler har skattemæssig virkning fra det tidspunkt,
hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.
Stk. 2.
23)
Selskaberne m.v. kan dog beslutte, at
fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med fusionen
udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne dato er
sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien
af
det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i vederlaget for
aktierne
eller anparterne i det indskydende selskab, til grund ved opgørelsen af det
indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende selskabs
anskaffelsessum
for de overdragne aktiver og passiver, og det modtagende selskab medregner
ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre
selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på
skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Det er en betingelse for, at
fusionen
kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber
m.v. senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de
deltagende selskaber m.v., indsender genpart til den skatteansættende
myndighed
af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt
vedtaget i de deltagende selskaber m.v.
,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
23)
Skatteministeren kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i
stk. 2.
§ 9.
3)
De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2
f
og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3, stk. 7, kan
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som
vedrører
de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Selskaber eller
foreninger
m.v. omfattet af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører
indtægter,
som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.
Stk. 2.
De efter
reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige brugsforeninger kan
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende,
efterbetaling
eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en
betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden m.v. i
henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en
betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen
senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis
dividenden
m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed dividenden
for det pågældende regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej
heller bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår.
Stk. 3.
De i
stk. 2 omhandlede begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende
m.v.
omfatter ikke rabatydelser.
§ 10.
Den
skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.
Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er
indkomståret denne del. Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge et andet
indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har et selskab eller en
forening m.v. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den
skattepligtige
indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte
indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst
begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det
bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår
kan
senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte
indkomstår træder i stedet for.
Stk. 2.
24)
Et tidligere benyttet indkomstår kan vælges
omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de forhold, der gør
sig
gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til sæson,
brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller
koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle
indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter
reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres.
Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der
ønskes omlagt, give meddelelse herom til den skatteansættende myndighed.
Skatteministeren kan give tilladelse til omlægning af et tidligere benyttet
indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v.
Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes
omlagt.
Stk. 3.
Såfremt en
person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og
foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale
eller
fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en
forening m.v., kan de statslige told- og skattemyndigheder, hvis der med
denne
indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne
forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger
sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af
vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v. Afgørelser efter 1.
pkt.
kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, men ikke til anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Fremkommer
der ved omlægning af indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller
længere end 12 måneder, foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten
i
den benyttede indkomstperiode.
§ 11.
Hvis et selskab eller en forening
1)2)3)
er
omfattet af,
§ 1, stk. 1,
nr. 1-2 a, 2 c-2 f, 3 a-5 b
2)6)
har gæld
til udenlandske fysiske eller juridiske personer som nævnt i
skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret gæld) og
3)
selskabets eller
foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital
ved
udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende
del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i
kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som
den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte
eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld.
Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen
godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter.
Stk. 2.
Som gæld
anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt
konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets
udløb.
Stk. 3.
Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort
til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt
af
den udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i
selskabet
i mindst 2 år.
Stk. 4.
Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og
passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i
andre
selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem
disse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2,
stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2
og 3 indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har tilknytning til det
faste
driftssted.
§ 11 A.
25)
Forsikringspræmier fra et selskab eller en
forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til et koncernforbundet
selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke fradrages i den
skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i ikke uvæsentligt
omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.
Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for
omfattet
af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er
koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der
betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det
omfang
det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller
forening m.v.
Stk. 2.
Forsikringspræmierne til forsikringsselskabet medregnes ikke i dets
skattepligtige indkomst, i det omfang koncernselskabet ikke har haft
fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1. Der kan ikke
foretages
fradrag for hensættelser eller genforsikringer hos koncernforbundne selskaber
vedrørende forsikringer, i det omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1.
pkt. Der kan ikke foretages fradrag for forsikringsudbetalinger, som
tilfalder
et koncernforbundet selskab, og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen
af
det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har
været fradragsret for præmieindbetalingerne efter stk. 1.
§ 12.
For
udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i
landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede
indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter
forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede
brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor
særlige forhold gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.
§ 13.
Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)
Overkurs, som et
selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin
aktiekapital.
2)2) 3) 14)
Udbytte,
som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c - 2 f, 3 a-5 og 5 b, nævnte
selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, 2, 2 e og 2 f, eller selskaber
hjemmehørende
i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, ejer mindst 20 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på
mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
3)
Udbytte, som de i
§ 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre
sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det
udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke
udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende
indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
4)14)
Beløb,
som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,
2,
2 e og 2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der er medgået til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov, samt beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,
livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser
og
bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb,
der
hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i
investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.
Stk. 3.
14)
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber
m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f,
4
eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det
udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a eller § 3.
Stk. 4.
Udlodninger
fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, er skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af
stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 5.
Den
skattefri del af udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen
mellem
på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,
som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 2-6.
Stk. 6.
Uanset
stk. 5 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4
dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af
aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster
opgøres
under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, 4
og
6.
Stk. 7.
Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der
opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3,
nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3.
pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt.
Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del
af
udlodningerne, som hidhører fra foreningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis
de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra,
er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 8.
26)
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som
ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed
sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er
skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt
omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2,
1.
pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,
før
disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer
vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes
ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte
udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom
sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2.
pkt.
med en skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer
som
opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af
aktier eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til
modregning. Et selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af
det
sidste indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan
reducere fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved
forsikringsselskabets
opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det
efterfølgende
indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket
summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i
tidligere indkomstår.
Stk. 9.
For
skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter
stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets
udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser
og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets
skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den
forsikringstekniske
rente for egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra
år
til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og
lempelsesberettigede
udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto
over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede
driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med
tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning
(driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv og der samtidig er en
positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt.
Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt.,
hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
Hvis et
forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages
en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer
m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem
forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter
stk. 8
henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige
fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre
sidstnævnte
selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige
konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller
indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil
blive
anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de
forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og
fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til
livsforsikringsselskabet,
moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.
Stk. 11.
Hvis et
forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct.
eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af
sambeskatning,
medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i
stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer
i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri
og
lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets
gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne
medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og
9
er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i
stk. 2,
1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
i
disse selskaber skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 12.
27)
Hvis summen af udbytter og avancer opgjort
efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger,
hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8,
1. pkt., medregnes det overskydende beløb til selskabets skattepligtige
indkomst.
Hvis summen er negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved
opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Fradrages foretages før
fremførsel af eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår
og kan ikke gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt
resterende negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter
stk. 8, 10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning
efter § 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17,
stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.
vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det
udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får
taget livsforsikringsbestanden under administration efter kapitel 15 i lov om
forsikringsvirksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. dog
tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af
sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse
uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.
Stk. 13.
Aktie- og
ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til
hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres
som
forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår
henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og
ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.
§ 13 A.
10)
Institutter godkendt i henhold til realkreditloven skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en
restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i
bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut
for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet
m.v.
skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.
§ 13 B.
7)
Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke
medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3,
eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra
indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke
foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes
indlånskonti.
Stk. 2.
Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i
investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer.
Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb
opsparet i investeringsfonde.
Stk. 3.
Afkast af
aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et
livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af
administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af
pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.
§ 13 C.
Sikkerhedsfondshenlæggelser,
der er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,
medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst
efter
reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af
sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af
selskabets
skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes
sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse,
medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er
medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved
opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller
senere
indkomstår skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i
medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved
overdragelse af forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den
1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab,
finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af
sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.
Dette
gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den
del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.
december
1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle
forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved
overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at
det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og
hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til
de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved
anvendelse
af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser
til
sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.
Stk. 3.
Såfremt der
i forbindelse med en overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer
ikke
sker en samtidig overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan
overdrages skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet
medregne den ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.
§ 14.
For
de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den
skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets
udgang. Opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og
16 A. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.
Stk. 2.
Formuen
udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen
af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og
suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på
periodiske
ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som
ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den
del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes
for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre
andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til
handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Varer, der
omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt
husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.
Stk. 5.
22)
Fast ejendom medregnes til den pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte
ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved
vurderingen, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som
omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi eller
handelsværdien med et nedslag på 40 pct. Af den del af ejendomsværdien eller
handelsværdien, der kan henføres til skov.
Stk. 6.
Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved
opgørelsen af formuen til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved
indkomstårets udgang, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, efter
fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo kan ikke fradrages ved
opgørelsen
af formuen.
Stk. 7.
Aktier, der
ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af
samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af
formuen
med mindst 80 pct. af handelsværdien.
Stk. 8.
I tilfælde,
hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en
tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.
§ 15.
Andelsforeninger,
der driver virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til
formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere
tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter
reglerne
i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten
opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet
mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og
6
pct. af den resterende del af formuen.
Stk. 3.
Omsætning
med medlemmer udgør andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved
udøvelsen af medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers
medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg til
medlemmer
af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning
med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som
indkøbsforeninger,
eller med indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16
A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved
opgørelsen
af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer
eller
ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16.
Andelsforeninger,
der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at
foreningen har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes
produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne i
stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten
opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet
mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og
6
pct. af den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med
ikkemedlemmer
ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af
formuen.
Stk. 3.
Omsætning
med medlemmer udgør andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos
medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers
medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til
anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning
med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som produktions- og
salgsforeninger, eller med produktions- og salgsforeningsfunktionen i
andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er
medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens
omsætning
med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den
samlede
omsætning.
§ 16 A.
Såfremt
der er tale om en andelsforening, der både driver virksomhed som
indkøbsforening, jf. § 15, og produktions- og salgsforening, jf.
§ 16,
skal foreningen foretage en opdeling af virksomheden i henholdsvis en
indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og salgsforeningsfunktion.
Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt for de to funktioner efter
reglerne i § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af,
om
omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1,
nr.
3, foretages på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser.
Omsætning
med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må
dog
ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.
Stk. 2.
Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i
andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken
medregnes ved opgørelsen af indkøbsforeningsfunktionens omsætning med
henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede
omsætning. Produktions- og salgsforeningsfunktionens omsætning med
andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller
med
produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i
stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af
produktions- og salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer
og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
Stk. 3.
Såfremt
andelsforeningens formue kan opgøres som hørende til henholdsvis
indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal
indkomstopgørelsen foretages særskilt på grundlag af de to formueopgørelser
efter reglerne i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2.
Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den samlede formue
og
et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.
Afsnit IV
Beregning af indkomstskat
§ 17.
2)
3)
28)
Indkomstskatten for de i §1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 c-2 f, og 3 a-6, og § 3, stk. 7,
nævnte aktieselskaber og foreninger
m.v. udgør 30 pct.
af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
Såfremt
der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier
er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har
været
hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, kan
skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive
det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives
et
større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende
selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat
af
den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb,
der
skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det
udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have
været
beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 3.
Såfremt der
med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 2, kunne indregnes
større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 4.
29)
For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte
gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene
i
det omfang, den overstiger 1 mio. kr.
§ 18.
(Ophævet)
§ 19.
Indkomstskatten
for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3
pct.
af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør
skatten den i § 17, stk. 1, fastsatte sats. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del
af
andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af
§ 32.
Stk. 2.
Skattepligtige beløb efter § 5 B,
stk. 4, beskattes med 50 pct.
§ 20.
(Ophævet)
§ 21.
Indkomstskatten
for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske
selskaber og foreninger udgør den i § 17, stk. 1, nævnte procent af
den skattepligtige indkomst.
§ 22.
Inden
skatten beregnes efter foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb
nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
§ 23.
Af
den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den
eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet
virksomhed,
jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 2.
2)
Bestemmelserne i stk. 1 finder
ikke anvendelse for DSB og eventuelle hermed sambeskattede datterselskaber.
Afsnit V
Bestemmelser om ligning og opkrævning
§ 24.
30)
(Ophævet)
§ 25.
Skatteministeren
fastsætter regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige
selskaber og foreninger m.v.
§§ 26-29.
(Ophævet)
§ 29 A.
Selskaber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede
indkomstskat
i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i løbet
af
indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v.
anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales
acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret
træder
i stedet for.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v. skal i
acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs
indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær
acontoskat
betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af Told- og
Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der
er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr.,
opkræves den dog ikke.
Stk. 3.
Der beregnes ikke ordinær acontoskat
for et datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse
var
sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab m.v. finder
stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt
tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.
Stk. 4.
Selskaber
og foreninger m.v., som har været skattepligtige i to indkomstår eller
mindre,
kan for de pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og
den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal
selskabet
eller foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der
foreligger skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den
ordinære acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende
indkomstårs
indkomstskatter.
Stk. 5.
31)
Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2
rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste
rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. kan
frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat
skal
ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
§ 29 B.
Beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller
overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-8.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber m.v.
beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for
indkomståret hos moderselskabet m.v., jf. § 31.
Stk. 3.
Selskabets
eller foreningens m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17,
stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 4.
Det beløb,
hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med
tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter
stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære
acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der
betales et statskassen tilfaldende tillæg på 10 pct. af restskatten.
Stk. 5.
31)
32)
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være
mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle
frivillige
acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes
overskydende
skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter,
uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der
selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 4 pct. af beløbet. Der kan
kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling
af
overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i
kalenderåret
efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for. Ved opløsning efter § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan
tilbagebetaling af overskydende skat dog ske før den 1. november. Der ydes i
disse tilfælde ikke godtgørelse efter 3. pkt. Hvis tilbagebetaling sker
senere
end den 20. november, forrentes beløbet med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned.
Stk. 6.
Er der
foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes
der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20.
marts,
ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 1 pct. For frivillige
acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.
november,
skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg
på 1 pct. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt i § 29 A,
stk. 4, og § 30 A, stk. 8.
Stk. 7.
Af
acontobeløb, som selskabet eller foreningen m.v. har indbetalt i løbet af
indkomståret, anses ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige
acontobetalinger.
Stk. 8.
Tillæg,
renter og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.
§ 29 C.
Antager
selskabet eller foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil
afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af
acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller
foreningen m.v. begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære acontoskat
under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de
forventede
indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse oplysninger til grund,
medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller
foreningens
m.v. oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
begæringens
form og fastsætte en frist for dens indgivelse.
§ 29 D.
Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte
beløb reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige
indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er
foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for
skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det
omfang, beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt
efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.
§ 29 E.
Selskaber og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori selskabet eller
foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt.,
eller
§ 7 uden samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2, betale
indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som
angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Indbetalte
ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger efter § 29 A,
stk. 4 og 6, for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger
efter
1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.
Stk. 2.
Såfremt
selskabet eller foreningen kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil
overstige indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning
skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for
indsendelse af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte
beløb.
§ 30.
Restskat
og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til
betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i
§ 29
A, stk. 5, 3. pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for det
pågældende
indkomstår.
Stk. 2.
31)
33)
Medfører en forhøjet skatteansættelse, at
selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere
restskat,
forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den
1.
i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i
stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et
selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller
bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5,
til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen,
dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.
pkt. forrentes med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. november i
kalenderåret
efter indkomståret, eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i
kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet
for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Restskat,
der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for
det
indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1.
i
den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om
ansættelsen. Såfremt restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke
er
forfalden efter stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet
restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang
restskatten for det afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i
§ 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et
selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen
godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.
Stk. 4.
15) 31)
33)
Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløb efter stk. 1-3
forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt,
forrentes det med 0,6 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne.
Beløb samt ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke
betales rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 5.
Medfører en
nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at en
tidligere
beregnet restskat nedsættes eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og
tillæg
efter § 29 B, stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter
nedsættelsen. Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en
forening m.v., at der fremkommer overskydende skat eller yderligere
overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B,
stk. 5, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de
i
1. og 2. pkt. nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. en
rente på 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret
efter
indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Renten
medregnes ikke til det skattepligtige indkomstår.
Stk. 6.
Hvis et
selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt
i
stk. 1 eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A,
stk. 1, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder
til
betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf.
skattekontrollovens § 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en
forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A,
kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling
før
de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere
fastsætte
antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest
den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab
eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som
uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance
med
indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret
efter reglerne i § 29 A.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter regler om administrationen af acontoskatten, om
opkrævningen af indkomstskatten m.v. samt om afregningen af de beløb, der
efter
§ 23 tilfalder kommunerne.
§ 30 A.
For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den
29. januar 1992, og som ikke er omfattet af 5.-8. pkt., forfalder
indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der følger
efter
indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I
disse
tilfælde skal der til indkomstskatten betales et tillæg på 10 pct. § 30
finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg.
Anpartsselskaber, hvis indbetalte anpartskapital den 1. januar 1997 eller
senere ikke udgør mindst 200.000 kr., skal betale indkomstårets forventede
indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf.
§§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med en skattepligtig indkomst
på
10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år forud for det pågældende
indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i
§ 29 A, jf. §§ 29 B-30. For sambeskattede selskaber m.v. efter
§ 31 udgør den skattepligtige indkomst den samlede skattepligtige
indkomst
(sambeskatningsindkomsten) for indkomståret to år forud for det pågældende
indkomstår, og for moderselskaber m.v. omfattet af tvungen sambeskatning
efter
§ 32 udgør den skattepligtige indkomst moderselskabets m.v.
skattepligtige
indkomst for indkomståret to år forud for det pågældende indkomstår. Har et
selskab m.v. betalt indkomstskat efter 5.-7. pkt., skal der også for
efterfølgende indkomstår betales acontoskat.
Stk. 2.
Selskaber
og foreninger, hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992,
og
som ikke er omfattet af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale
indkomstskat i løbet af indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v.
tilmelder sig ordningen i løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang
skal finde anvendelse, beregnes ikke ordinære rater efter § 29 A,
stk. 2, for dette indkomstår. Selskabets eller foreningens indbetalinger
i
dette år anses for frivillige acontobetalinger efter § 29 A,
stk. 6.
Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale
indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også for senere indkomstår
betales indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 3.
Selskaber
og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen
m.v. opløses m.v., jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7,
indbetale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme
frist
som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et
selskab eller en forening m.v. foretaget en frivillig indbetaling af
indkomstskat efter 1. pkt., skal der betales restskattetillæg efter § 29
B, stk. 4, 3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et selskab
eller en forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes
ingen godtgørelse.
Stk. 4.
Når
bestående selskaber eller foreninger m.v., der hidtil ikke har været
skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal
selskabet
eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 5.
Såfremt der
indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening m.v., der er
skattepligtig efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter
andre
bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale
indkomstskat
i løbet af indkomståret.
Stk. 6.
Såfremt et
eller flere af de af en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
omfattede
selskaber m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de
modtagende selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 7.
Såfremt to
eller flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af
selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal
samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i
løbet af indkomståret.
Stk. 8.
Selskaber
og foreninger m.v., der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første
indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest
den
20. marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår
finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 30 B.
Reglerne
i denne lov om beregning af renter ved en skattenedsættelse finder ikke
anvendelse i de tilfælde, hvor et selskab eller en forening m.v. får nedsat
sin
skatteansættelse som følge af, at selskabet eller foreningen m.v. har betalt
erstatning i forbindelse med statens tab på skatter, der er pålignet en anden
skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen
tilbagebetales selskabet eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats
og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis
erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte
skattebeløb med samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved
opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte
periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen
ifølge
renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 30 C.
I
det omfang skatteansættelsen for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som
følge af, at en erstatning som nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på
anden måde nedbringes, skal selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale
renter, der tidligere er modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er
nedsat på grund af erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 30 B, kan
fradrages
i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
I de i
stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i
§ 30,
stk. 2, ikke anvendelse.
Afsnit VI
Andre bestemmelser
§ 31.
Ligningsrådet
kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en
betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis
aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles,
hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et
eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et
eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse
meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under
sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for
Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden
for Vækstmarkeder ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers
aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af
aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et
datterselskab
kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget
eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5, af
moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med
moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilladelse til
sambeskatning
med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan
ikke
meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er
erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, medmindre moderselskabet direkte
eller
indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i
hele
perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. De nærmere vilkår for
sambeskatningen
- herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes
ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet dog tillade
sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet
af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det
ved
udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved
medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet
til
at erhverve disse.
Stk. 3.
For
sambeskattede selskaber påhviler den samlede indkomstskat vedrørende
indkomståret moderselskabet. Dette gælder også restskat, tillæg og renter.
Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede
selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt
tillæg
og renter vedrørende indkomståret.
Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på:
1)
Selskaber som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 2.
2)
Sparekasser,
andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov
om
banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.
3)2)
(Ophævet)
4)
DSB.
5)3)
Elselskaber
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.
6)
Brugsforeninger som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 a.
7)
Foreninger som nævnt
i § 1, stk. 1, nr. 4.
8)
Gensidige
forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 5.
9)
Institutter m.v. som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.
Stk. 5.
Når et
udenlandsk selskab inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver,
som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det
faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det
første
indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske
anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af
det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes
reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under
sambeskatningen,
såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske
værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen
til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 8.
Udgifter
afholdt før det første indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i
den
skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret
for
disse udgifter i medfør af § 2.
Stk. 9.
Et selskab
anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 32.
25)
34)
Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk
selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal
moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne
positive beløb, hvis
1)
datterselskabets
samlede udenlandske indkomstskat er mindst end ¾ af skatten beregnet på
grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige
indkomst opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår og
2)
datterselskabets
CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere
end1
/3
af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3. Ved
bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber
kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig
indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som
datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende
selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte
ejerandele.
Stk. 2.
34)
Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve
forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal
være
omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra
virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den
væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er
koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og
datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af
forsikrings-
eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af
udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for
tilladelsen,
som ikke kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3.
34)
Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget
tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
til
den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med
positiv
udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og
andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan
fradrages
i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager
tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner
fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet,
anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der
efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet ved
indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i
anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske
indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det
modtagende
selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffestidspunkter, og moderselskabet efter
overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende
selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 4.
25) 34)
Ved
opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes
underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse
eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang
datterselskabet
ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud og underskud
kan
medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler.
Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter
udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse,
dog
højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske
regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages
tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke
overstige
det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er
skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske
indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til
fradrag
i indkomst optjent af samme selskab.
Stk. 5.
34)
CFC-indkomsten opgøres som summen af:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
2)
Skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle
kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.
3)
Provisioner og
lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3.
Skattepligtige
udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.
6)
Betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle
aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra
selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf.
ligningslovens
§ 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle
aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og
udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm,
ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig
formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
7)
Skattemæssige
fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8)
Skattepligtige
indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af
aktiver,
som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.
9)
Skattepligtige
indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-
eller
realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
10)
Såfremt datterselskabets
samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte underskud er positiv
og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som
svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede
skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den del af underskuddet,
der faldet på den anden indkomst end CFC-indkomst, kan ikke fremføres.
Stk. 6.
34)
Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på
datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over
mere
end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om
moderselskabet
anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,
medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne
selskaber,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres
nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust
stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,
nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab
eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er
hjemmehørende
i en fremmed stat, Færørerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 7.
25) 34)
Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets
CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets
samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der
medregnes
dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets
indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der
er
erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller
væsentlig
indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor
moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på
datterselskabet,
anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt
fortjeneste
og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den
danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb,
hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning
overstiger
det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol
over
eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke
kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4.
Stk. 8.
34)
Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab
eller
en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig
indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme
tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del
af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i
datterselskabet.
Stk. 9.
25) 34)
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale
om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat,
hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det
kontrollerende selskab er hjemmehørende.
Stk. 10.
25)
34)
Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og
6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til
forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er
opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter
efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen
skal
medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag
for
den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet
fortjeneste
på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt.
Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst
efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser
efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
Stk. 11.
34)
Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for
udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en
del
af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets
virksomhed for denne periode.
Stk. 12.
34)
Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne
bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et
senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som
nævnt
i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse
overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de
pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i
moderselskabets
øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det
første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan
medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis
moderselskabet i hele perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse
på
datterselskabet, jf. stk. 6.
Stk. 13.
34)
Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet
er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår
den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets
skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen
fragår
udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal
medrenges ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter
eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter
er
positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer
hidrørende fra datterselskabets med et tilsvarende beløb. En eventuel
resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 14.
34)
Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som
modtages
af et datterselskab, er er sambeskattet med moderselskabet.
Stk. 15.
34)
Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder
disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.
§ 33.
Er
et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne
eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af
den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og
medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller
beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod
likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for
et
større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne
udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang,
hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke
ved
opløsning af anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber.
§ 33 A.
Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab, hæfter med et
beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og
afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg
forgæves
er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når
overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at
erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren
er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan
hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige
personer
og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende
indflydelse over det overdragende selskab. Det er en betingelse for hæftelse
efter 4. pkt., at de her i landet fuldt skattepligtige på
overdragelsestidspunktet
vidste eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller
anparterne. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved
overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer
og selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken vidste eller
burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.
Stk. 2.
Hvis
overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til
hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et
selskab
m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der ved en ejerandel
på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge
koncernforbundne selskaber.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen
vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved
erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet
ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 4.
Overpris
efter stk. 1 anses at foreligge, når betalingen for kapitalandelene
klart
overstiger den forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på
overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan, inden en overdragelse af
kapitalandele i et selskab finder sted og mod betaling af et gebyr på 400
kr.,
give forhåndstilsagn om, at en eventuel hæftelse efter stk. 1 ikke vil
blive
gjort gældende. Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis
sikkerhed for betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet
som
en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver
som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan frigøre sig for sin hæftelse, hvis
denne inden overdragelsen skriftligt søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne
oplysninger om den påtænkte overdragelse. Told- og skattemyndighedernes
afgørelse af spørgsmålet om eventuelt forhåndstilsagn og om betingelserne
herfor skal foreligge inden 3 måneder fra modtagelsen af alle oplysninger,
der
er af betydning for bedømmelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler
om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn, herunder om, at
afgørelser
om forhåndstilsagn ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. Det
nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 6.
Imod
overdragerens eller rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun
gøres gældende efter Ligningsrådets bestemmelse.
§ 34.
I
øvrigt finder skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov
omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de
i
denne lov givne bestemmelser.
§ 34 A.
Skatteministeren
kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at
klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Afsnit VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 35.
(Ophævet)
§ 35 A.
5)
(Ophævet)
§ 35 B.
5)
(Ophævet)
§ 35 C.
5)
(Ophævet)
§ 35 D.
5)
(Ophævet)
§ 35 E.
5)
(Ophævet)
§ 35 F.
5)
(Ophævet)
§ 35 G.
5)
(Ophævet)
§ 35 H.
5)
(Ophævet)
§ 35 I.
5)
(Ophævet)
§ 35 J.
5)
(Ophævet)
§ 35 K.
5)
(Ophævet)
§ 35 L.
For
foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995
overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning
efter
§ 1, stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf.
dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Den del af
det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der
hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 21 og
ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter
§ 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår
bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast
ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.
Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse.
Hvis
foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1,
stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.
Stk. 3.
Når
foreningen opløses eller overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1,
nr. 3, til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver
undtaget
fra beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt resterende
skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens
skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen eller overgangen sker.
§ 35 M.
Værdien
af aktier, der i henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.
overdrages til en forening, medregnes ikke ved opgørelse af foreningens
skattepligtige indkomst.
§ 35 N.
5)
(Ophævet)
§ 35 O.
3)
For elselskaber (elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, nr. 1
eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder
overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.
Stk. 2.
Maskiner,
inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som elselskaber ejer forud for
overgangen til skattepligt, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens
regler med anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse.
Afskrivning kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien
korrigeret for restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.
Stk. 3.
På
bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler,
eller på installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er
anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning
på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i
ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.
Stk. 4.
I
ikkeafskrivningsberettigede bygninger foretages afskrivning på
afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, på grundlag af den værdi, hvormed installationen
skønnes at indgå i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.
Stk. 5.
Ved
opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens
§§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K,
stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet
henholdsvis påtaget forud for overgangen til skattepligt. For fast ejendom
træder ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der er
nævnt
i § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.
Stk. 6.
For
kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, samt selskaber og
foreninger
m.v., der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2
e,
eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, af indtægt ved
produktion af elektricitet og varme fra skattefrihed efter § 3,
stk. 1, nr. 5 eller 6, finder reglerne i stk. 1-5 anvendelse på
aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.
Stk. 7.
Decentrale
kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning,
som
ikke ejes af et elektricitetsværk, kan enten afskrive et beløb svarende til
den
del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til
kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra
skattepligtens indtræden, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån,
der er optaget før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til
skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Anlægget kan
herefter ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til
skattepligt,
og ved senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum,
uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved
afståelser omfattet af 2. pkt. finder principperne i
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4-9, tilsvarende anvendelse. Ved nettogæld forstås den
del
af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af
kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og
kassebeholdning. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for det første
indkomstår under skattepligt bindende tilkendegives, om der ønskes at
afskrive
et beløb svarende til nettogælden eller fradrage afdrag og indekstillæg på
indekslån efter 1. pkt.
§§ 36-39.
(Ophævet)
§ 40.
Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges
til
at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.
§ 41.
Denne
lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 959 af 20. december 1999 har bl.a. følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og
har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Vælger et
livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab at anvende reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har § 1 dog
virkning fra og med indkomståret 1999.
Stk. 3.
§ 2,
nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2002.
Stk. 4.
For
indkomståret 1999 kan forsikringsselskaber ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fradrage betalt 5
pct.-afgift af aktieafkast m.v., jf. §§ 4 og 8 i lov nr. 430 af 26. juni
1998, jf. realrenteafgiftslovens § 11 a. 5 pct.-afgiften af aktieafkast
m.v. skal medregnes ved forsikringsselskabernes fradragsbegrænsning, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.
Lov nr. 165 af 15. marts 2000 har bl.a. følgende
bestemmelser:
§ 35
I
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 4
i
lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:
1.
§ 24
affattes således:
»§ 24.
Skatter efter nærværende lov opkræves efter skattelovgivningens almindelige
regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov
omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævningen
af
indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.«
2.
I
§ 29 A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B,
stk. 5, 10. pkt., § 30, stk. 2, 3. pkt.,
og § 30,
stk. 4, 2. pkt., ændres »basisrenten i henhold til kildeskattelovens
§ 63, stk. 3,« til: »renten i henhold til § 7, stk. 2, i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«
3.
I
§ 30, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »rente
i henhold til kildeskattelovens § 63, stk. 3,« til: »rente i
henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«
§ 47
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. og 3
. - - -
Stk. 4.
Den i
§ 6, nr. 2, nævnte rentesats i arbejdsmarkedsfondslovens § 13,
stk. 5, den i § 34, nr. 6, nævnte ophævelse af kildeskattelovens
§ 63, stk. 3, § 34, nr. 4-6, § 35, nr. 2 og 3,
§§ 36-41 samt den i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 1.
pkt., som affattet ved denne lovs § 46, nr. 3, nævnte rentesats har
virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere.
Skatteministeren
kan fastsætte, at reglerne har virkning for renter, der påløber før den 1.
januar 2002. Rentesatsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 5,
som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, og tinglysningsafgiftslovens
§ 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 46, nr.
3,
udgør 0,6 pct. pr. måned indtil den i § 6, nr. 2, og
tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved
denne lovs § 46, nr. 3, nævnte rentesats tillægges virkning efter 1.
eller
2. pkt.
Stk. 5.
- - -
Skatteministeriet, den 28. august
2002
Svend Erik Hovmand
/K.-H. Ludolph
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
love,
der er vedtaget i folketingsårene 1999-2000, 2000-2001 og 2001-2002.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelserne
i § 1, stk. 1, nr. 2 b, ophæves, § 3, stk. 1,
nr.
1, ændres, § 11, stk. 1, nr. 1 ændres, § 13, stk. 1,
nr. 2, 1. pkt., ændres, § 17, stk. 1, ændres, § 23,
stk. 2, ændres og § 31, stk. 4, nr. 3 ophæves.
Bestemmelsen
trådte i kraft den 28. juni 2002, jf. bekendtgørelse nr. 455 af 16. juni 2002
om ikrafttræden af lov nr. 409 af 6. juni 2002.
3)
Bestemmelsen
i § 1, stk. 1, i den her anførte affattelse, indsættelse af nr. 2
e-2
f, § 3, stk. 1, nr. 2, nr. 4, 1. pkt., nr. 5, 2. og 3. pkt. og nr.
6,
2. og 3. pkt., § 3, stk. 7 og 8, § 9, stk. 1, 1. pkt.,
§ 11,
stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 1, nr. 2, § 17, stk. 1, og
indsættelse
af ny § 31, stk. 4, nr. 5 samt indsættelse af § 35 O, trådte i
kraft den 3. juni 2000 og har virkning fra og med de regnskabsår, der
påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. I § 10, stk. 2-13 i lov
nr.
452 af 31. maj 2000 er fastsat en række overgangsbestemmelser vedrørende
elselskaber, som i visse tilfælde fortsat finder anvendelse.
4)
Bestemmelserne
i § 1, stk. 1, nr. 2 f, § 1, stk. 1,
nr. 3 a og § 3, stk. 7 i de her anførte affattelser
trådte
i kraft den 23. maj 2002, jf. § 19, stk. 1 og 9 i lov nr. 313 af
21.
maj 2002. Bestemmelserne har virkning fra den 1. januar 2002.
5)
Bestemmelserne
i § 1, stk. 1, § 3, stk. 8, § 5 B, stk. 2,
indsættelse af § 5 D og ophævelse af §§ 35 A-35 K og § 35 N, i
de her anførte affattelser, trådte i kraft den 22. december 2000 og har
virkning
for selskaber og foreninger m.v., der overgår til skattepligt fra og med den
1.
januar 2001, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1278 af 20. december 2000.
6)
§ 1,
stk. 1, nr. 3 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 23. maj
2002, jf. § 19, stk. 1 og 11 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
Bestemmelsen har virkning fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., som
affattet ved denne lovs § 11, stk. 1, nr. 2, har dog også virkning
for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på
ikrafttrædelsestidspunktet var omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke
kan beskattes efter nr. 3.
7)
Bestemmelserne
i § 1, stk. 1, nr. 5 a, ændres og der tilføjes nye bestemmelser,
§ 13 B, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen trådte i kraft den 22.
december
2000 og har virkning fra indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov
nr. 1294 af 20. december 2000.
8)
Ny
affattelse af § 1, stk. 1, nr. 5a, 3. og 4. pkt., trådte i kraft den 23. maj
2002, jf. § 19, stk. 1 og 6 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
Bestemmelserne har virkning fra indkomståret 2002 eller senere indkomstår.
9)
Bestemmelsen
i § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. og 4. pkt., trådte i kraft den 19. december 2001,
og
har virkning fra indkomståret 2002, jf. dog stk. 6, i lov nr. 1033 af 17.
december 2001.
10)
I § 1, stk.
1, nr. 5 b udgår »Dansk Landbrugs Realkredit« og i § 13 A udgår »samt Dansk
Landbrugs Realkreditfond.« Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2000, jf.
§
6, stk. 1 i lov nr. 348 af 17. maj 2000.
11)
Bestemmelsen
i § 1, stk. 1, nr. 5 b er ændret og trådte i kraft den 1.
juni 2002, jf. § 9, stk. 3 i lov nr. 233 af 29. april 2002.
Bestemmelsen har virkning fra den 1. oktober 2000.
12)
Bestemmelsen
i § 2, stk. 1, litra c, i den her anførte affattelse, trådte i
kraft
den 27. april 2001. Bestemmelsen har virkning for udbytter, der vedtages
udloddet eller udbetalt den 1. juli 2001 eller senere, jf. § 2,
stk. 1 og 2, i lov nr. 282 af 25. april 2001.
13)
Ændring af
§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., trådte i kraft den 8. juni 2002, jf.
§ 9, stk. 1, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
14)
Bestemmelserne
i § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., § 13, stk. 1,
nr. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
§ 13, stk. 1, nr. 4 og § 13, stk. 3 er ændret og
trådte i kraft den 23. maj 2002, jf. § 19, stk. 1 og 12, i lov nr.
313 af 21. maj 2002. Bestemmelserne har virkning for udbytter, der vedtages
udloddet den 1. januar 2002 eller senere.
15)
Bestemmelserne
i § 2, stk. 5 og § 30, stk. 4, blev ændret og trådte i
kraft og havde virkning fra den 22. december 2001, jf. § 4, stk. 1,
i
lov nr. 1278 af 20. december 2000.
16)
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 4, trådte i kraft den 23. maj
2002, jf. § 19, stk. 1 og 13, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2003. Havne og lufthavne, der den
1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3,
stk. 1,
nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest
ændret
ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for
tiden før den 1. januar 2003.
17)
Indsættelse
af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 12 i den her anførte affattelse,
trådte i kraft den 19. maj 2000 og har virkning fra og med 1. januar 2000,
jf.
§ 2, stk. 2, i lov nr. 343 af 17. maj 2000.
18)
Bestemmelsen
i § 3, stk. 1, nr. 16 i den her anførte affattelse, trådte i kraft
og
har virkning fra den 1. januar 2001, jf. § 2 i lov nr. 1272 af 20.
december 2000.
19)
Indsættelse
af ny § 3, stk. 1, nr. 15 og 18,
og indsættelse af ny § 3, stk. 9, trådte i kraft den 22.
december 2000. Bestemmelserne har virkning fra og med den 1. januar 2001, jf.
§ 7, stk. 8 i lov nr. 1294 af 20. december 2000.
20)
Ophævelsen
af § 3, stk. 10 og indsættelse af ny § 3 A, trådte i kraft den 19. december
2001, og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 3 i lov nr.
1033 af 17. december 2001.
21)
Bestemmelserne
i § 4, stk. 4, 3. pkt., § 4, stk. 5, 3. pkt., i de her
anførte affattelser samt indsættelse af § 4, stk. 6, trådte i kraft
den 18. maj 2001, jf. § 6, stk. 1, 3 og 4. Bestemmelserne har
virkning for selskabsstiftelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller
senere, og for fusioner, der foretages med fusionsdato den 1. januar 2001
eller
senere, jf. lov nr. 339 af 16. maj 2001.
22)
Bestemmelserne
i § 5 D, stk. 3, 4 og 9 og § 14, stk. 5 i de her
anførte affattelser, trådte i kraft den 17. maj 2002, med virkning fra og med
indkomståret 2003, jf. § 11, stk. 1 og 4, i lov nr. 292 af 15. maj
2002.
23)
Bestemmelserne
i § 8 A, stk. 2, sidste pkt. og indsættelse af stk. 3, trådte
i
kraft den 18. maj 2001, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 339 af 16. maj
2001.Bestemmelserne har virkning for fusioner, der foretages med fusionsdato
den 1. januar 2001 eller senere.
24)
Bestemmelsen
i § 10, stk. 2, 3. pkt., i den her anførte affattelse, trådte i
kraft
den 19. maj 2000 med virkning for indgivelse af meddelelser dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 343 af 17.
maj 2000.
25)
Indsættelse
af § 11 A, § 32, stk. 4, 2.-4. pkt., § 32, stk. 9,
§ 32, stk. 10 og ophævelse af § 32, stk. 1, 1. pkt.,
§ 32, stk. 7, 1. pkt., disse
bestemmelser træder i kraft og har virkning fra indkomståret, der
påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 3, i lov nr. 1284 af
20.
december 2000.
26)
Bestemmelsen
i § 13, stk. 8, 3. pkt., der erstattes af et nyt 3. pkt., trådte i kraft den
19. december 2001, og har virkning for fradragsberettigede tab, der er
opstået
i indkomståret 2001 eller senere, jf. § 7, stk. 5 i lov nr. 1033 af 17.
december
2001.
27)
Bestemmelsen
i § 13, stk. 12, i den her anførte affattelse, trådte i kraft den 19.
december
2001, med virkning fra og med indkomståret 2002, jf. dog stk. 6, jf. § 7,
stk.
4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001.
28)
Bestemmelsen
i § 17, stk. 1, i den her anførte affattelse, trådte i kraft 1.
januar 2001og har virkning fra indkomståret 2001, jf. § 5, stk. 2,
i
lov nr. 1279 af 20. december 2000.
29)
Bestemmelsen
i § 17, stk. 4 er ændret, trådte i kraft og havde virkning fra den
23. maj 2002, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
30)
Den
tidligere § 24 er ophævet med virkning fra og med den 1. juli 1998, jf.
§ 3, nr. 3, og § 9, stk. 2, i lov nr. 1106 af 29. december
1997.
En ny § 24 er affattet ved § 35, nr. 1, i lov nr. 165 af 15. marts
2000, der trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. § 47, stk. 1, i
førnævnte lov. § 35 og § 47, stk. 1 og 4, i lov nr. 165 af 15.
marts 2000 er optrykt i slutningen af lovbekendtgørelsen.
31)
Med
virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere, ændres i
§ 29 A, stk. 5, 3. pkt., § 29 B, stk. 5, 10. pkt.,
§ 30, stk. 2, 3. pkt., og § 30, stk. 4, 2. pkt.,
”0,6 pct.”
til: ”renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint”, og i
§ 30,
stk. 5, 3. pkt., ændres ”en rente på 0,6 pct.” til:
”renten i henhold til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint”, jf. § 2, nr. 1, 4, 6, 7 og 8, og
§ 9,
stk. 3, i lov nr. 956 af 20. december 1999 samt § 35, nr. 2 og 3,
og
§ 47, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000.
Skatteministeren kan fastsætte, at reglerne har virkning for renter, der
påløber før den 1. januar 2002, dog ikke tidligere end 1. januar 2001, jf.
§ 9, stk. 3, i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 47,
stk. 1, og § 47, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts
2000.
32)
Bestemmelsen
i § 29 B, stk. 5, 4. og 5. pkt., er ophævet og trådte i kraft
den 23. maj 2002, med virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for
indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 14,
i
lov nr. 313 af 21. maj 2002.
33)
Ændring i
§ 30, stk. 2, 3. pkt., og ophævelse af § 30, stk. 4,
3. pkt., trådte i kraft den 23. maj 2002, og har virkning for renter
vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002 eller
senere, jf. § 19, stk. 1 og 15, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
34)
Indsættelse af ny
§ 32, trådte i kraft den 23. maj 2002, med virkning for indkomståret
2002,
eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1 og 5, i lov nr. 313 af
21.
maj 2002.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 15. marts 2001
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven Retsinformation · 11. oktober 2001
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013
- 2003/293/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om Spaniens støtteforanstaltninger til fordel for landbrugssektoren som følge af prisstigningerne på brændstof (meddelt under nummer K(2002) 4378) EU-lovgivning · 11. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 10. oktober 2001