Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 3.208 afgørelser
Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1
- § 3 1.508
- § 4 866
- § 4 a 722
- § 20 349
- § 13 147
- § 8 a 90
- § 10 57
- § 2 50
- § 7 48
- § 1 42
- § 14 38
- § 13 a 21
- § 4 b 14
- § 5 10
- § 8 9
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Retlige kvalifikation – Forhøjelse af A-indkomst – Overskud af virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Udgifter til fremmed arbejde anset som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om registrering på forskerskatteordningen fra den 1. marts 2025 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2021 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af salgsmoms vedrørende indsætninger – Forhøjelse af salgsmoms vedrørende ikke godkendt brugtmoms Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Avance ved salg af aktier i udenlandsk depot Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven)1)
Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer
m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober
2000 med de ændringer og tilføjelser, der følger af
§ 4 i lov nr. 1280 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1281 af 20.
december 2000, § 4 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, § 5 i lov
nr. 1283 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1291 af 20. december 2000,
§ 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 269 af 8.
maj 2002, § 4 i lov nr. 290 af 15. maj 2002, og § 10 i lov nr. 313
af 21. maj 2002. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de
ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, da
loven endnu ikke er trådt i kraft).2)
Opgørelse af skattepligtig indkomst
§ 1. For personer, der er skattepligtige her til
landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter
skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der
følger af denne lov.
§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige
indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og
CFC-indkomst.
§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de
indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er
kapitalindkomst.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst
fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog
Læs alt
med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og
ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2)3) udgifter, som nævnt i
ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 N, 8 Q, 14,
stk. 1, og § 14 F og overført indkomst efter
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig
erhvervsvirksomhed,
3)4) bidrag og præmier til
pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5) forskelsbeløb og nedskrivning på
husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af
husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1,
stk. 4,
7) arbejdsmarkedsbidrag, pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske
sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8
M,
8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven,
9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9
B,
10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som
nævnt i ligningslovens § 8 O, og
11) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter
afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige
erhvervsdrivende.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede
nettobeløb af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter
ligningslovens § 6 og § 6 A,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,
3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter
virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige
inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med
fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 23 a,
3a)5) beregnet kapitalafkast efter
virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er
medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23
a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1-9, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr.
1, 3 og 5,
5)6) skattepligtig fortjeneste,
fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4 eller
ligningslovens §§ 16 B eller 16 A, stk. 8, bortset fra beløb omfattet
af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,
5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning
af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 b,
6)7) overskud eller underskud af en-
eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,
7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner
m.v.,
8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11,
stk. 3,
9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for
renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,
10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når
antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager
i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved
selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2,
når antallet af personlige ejere er større end 2 og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang,
11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A,
stk. 1,
12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og
inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration
af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og
den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i
fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme
lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang,
13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang,
14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,
15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 3,
16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler
og
17)8) beløb, der er
skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk.
4-7 eller stk. 9.
Stk. 2.
Fradragsberettigede omkostninger, der i årets
løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst,
fradrages ved opgørelsen af denne.
Stk. 3.
Personer skal medregne indtægter og udgifter som
nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige
indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere
medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af
kursgevinstlovens § 17.
Stk. 4.
Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,
medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B fra andelsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst,
medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt
andelskapital.
Stk. 5.
6) Uanset bestemmelserne i
stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det
samme gælder udlodninger, fortjenester samt afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B vedrørende investeringsbeviser
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 f, såfremt de ville
være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke
var omfattet af samme lovs § 2 f.
Stk. 6.
Ligningsrådet kan tillade, at reglen i
stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter
rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke
udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og
omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 7.
Ligningsrådet kan tillade, at reglen i
stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af
aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter
rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen
indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder
i øvrigt taler derfor.
Stk. 8.
Ejere af vindmøller eller
vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P,
stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i
stk. 1, nr. 10.
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede
beløb af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb
omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,
4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet,
jf. nr. 5,
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt
beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.,
der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været
hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,
3) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem
på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne, som
hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt,
4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og
4,
5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb
omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som modtages
fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet,
medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt
beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.,
som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende
i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
2 a, og
7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag
af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for
så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og
fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A,
stk. 10, og fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i
foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller
mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i
investeringsforeninger.
Stk. 3
.4) En skattepligtig, der i forbindelse med
afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende
har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår,
hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage
bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag
kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv,
og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2.
Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i
den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som
vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give den kommunale
skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i
aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at
foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til den
kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens
§ 3, stk. 1, nævnte frist.
Stk. 4.
Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3,
henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af
udlodningerne, som hidhører fra foreningens positive
nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst
nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med
foreningens nettogevinster eller tab ved afståelse af aktier omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de
pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
tabene ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen
for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da udbyttet
blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne
bestemmelse.
Stk. 5.
Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige
indkomst.
§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company)
omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens
§ 16 H.
Stk. 2.
CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige
indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.
Beregning af indkomstskat
§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som
summen af
1) bundskat efter § 6,
2) mellemskat efter § 6 a,
3) topskat efter § 7,
4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, og
5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.
§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den
procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
For indkomståret 1999 udgør procenten
7,5. For indkomståret 2000 udgør procenten 7. For
indkomståret 2001 udgør procenten 6,25. For indkomståret
2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.
Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten
efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000
beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med
tillæg af halvdelen af negativ kapitalindkomst. For indkomståret
2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med
tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud i skattepligtig indkomst,
der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, fragår ikke ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.
Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst,
modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive
kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1-3 beregnes. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6
pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst,
i det omfang det samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte
bundfradrag. Bundfradraget reguleres efter § 20.
Stk. 2.
For indkomståret 1999 udgør bundfradraget
111.000 kr. For indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650
kr. For indkomståret 2001 udgør bundfradraget 122.100 kr. For
indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør
bundfradraget 127.350 kr.
Stk. 3.
Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst,
modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive
kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
Stk. 4.
Hvis en gift persons personlige indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2
nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles
bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog
højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er
en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den
personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede
beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv
kapitalindkomst.
Stk. 2.
Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1
nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag
på 190.000 kr.
Stk. 3.
For ægtefæller beregnes skatten efter
stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette
udgør en periode af et helt år.
Stk. 4.
For hver ægtefælle beregnes skat med 15
pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag
overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.
Stk. 5.
Der beregnes tillige skat af ægtefællernes
samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en
skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste
beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne
ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten
beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger
bundfradraget på 190.000 kr.
Stk. 6.
Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten
efter stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste
beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten af
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
Stk. 7.
Har kun den ene ægtefælle positiv
kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes
nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.
Stk. 8.
Hvis begge ægtefæller har positiv
kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede
nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt
ægtefælles kapitalindkomst.
Stk. 9.
Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag
efter stk. 4 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de
største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig
indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste
beregningsgrundlag efter stk. 4.
Stk. 10.
Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §
20.
§ 8. (Ophævet).
§ 8 a.9)
Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb
på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 28 pct. Indeholdt
udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke
overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og
udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens
§ 67.
Stk. 2.
Skat af aktieindkomst, der overstiger et
grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 43 pct. Skat af
aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i
slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet
efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter
kildeskattelovens § 67.
Stk. 3.
Overstiger den indeholdte udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af
den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i
slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte
udbytteskat i slutskatten.
Stk. 4.
Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i
stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden
ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog
højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb.
Stk. 5.
10) Er
aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1
nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger
grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af
beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes
i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb
fremføres til modregning i slutskatten for de følgende
indkomstår.
Stk. 6.
Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes
beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det
er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt
beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af
dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ
aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt
mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den
skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.
Stk. 7.
Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter
§ 20.
§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med den sats,
der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.
§ 9. Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at
skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af
personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den
i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8
a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter § 10 og
skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og
amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende
måde.
Personfradrag
§ 10.11)
For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør
personfradragets grundbeløb 22.900 kr.
Stk. 2.
For personer, som ved indkomstårets udløb
ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab,
udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.
Stk. 3.
I det omfang en gift person, der er samlevende med
ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte
skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af
skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden
ægtefælles skatter.
Stk. 4.
For personer, som har valgt beskatning efter
kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke
anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af
kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i
stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de
pågældende.
Stk. 5.
For personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med
skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2,
hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens
§ 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne
i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige
indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer,
der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i
Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).
Stk. 6.
De nævnte grundbeløb reguleres efter
§ 20.
§ 11. (Ophævet).
Skatteværdi
§ 12. Skatteværdien af de i § 10
omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte
fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af
indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved
beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af
ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5,
nr. 1.
Stk. 2.
Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan
udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte
skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de
øvrige skatter.
Underskud
§ 13.10) Hvis den skattepligtige
indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet -
beregnet med de i § 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte procenter - så
vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,
stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i
den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår.
Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til
et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst
eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a og 7 samt
§ 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.
Stk. 2.
Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1.
pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden
ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes
skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens
beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning
sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra
tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter
overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende
indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages
underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt
efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis
ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende
tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud
modregnes først.
Stk. 3.
Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den
inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i
indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt
beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst
og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de følgende
indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6,
6 a og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang
den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere
indkomstår.
Stk. 4.
Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
skal det negative beløb inden opgørelse af
beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden
ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne
og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb
modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under
ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst,
modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges
kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst.
Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud
fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt
beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de
følgende indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan
modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden
opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert
år modregnes negativ personlig indkomst først i
ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét,
derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri
fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og
endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af
heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt.
finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har
uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal
ægtefællens egne underskud modregnes først.
Stk. 5.
Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af
underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af
ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i
denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og
ikke her i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede
udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er
omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke ske overførsel efter
stk. 4 af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke
medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke
anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til
bestemmelsen i ligningslovens §§ 33 A eller 33 C.
Stk. 6.
Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en
virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan
ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige
indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig
indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende
gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven
på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i
virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra
skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13,
når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt
skibsprojektet.
§ 13 a.10) Opnår en person i et
indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering,
nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst
uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning
for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse
om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.
Stk. 2.
I det omfang det beløb, hvormed underskuddet
skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til
nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at
nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende
skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne
driver den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos
skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens
indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med
ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.
Stk. 4.
Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1,
1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det
indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås,
eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat
af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en
skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for
det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om
gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er
uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af
aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte
underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den
negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang
nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af
stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af
aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges
til at nedsætte underskud hos ægtefællen.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse
på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer
om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig
akkord).
Omregning
§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en
person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den
skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten
således, at beløbene kommer til at svare til et helt års
indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes
helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat
nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og
helårsbeløbene.
Dødsboer
§ 15. (Ophævet).
§ 16. (Ophævet).
§ 17. (Ophævet).
Formueskat
§ 18. (Ophævet).
Skatteloft
§ 19.11) Hvis en skattepligtigs
kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter
§§ 6, 6 a og 7 sammenlagt overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i
statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med
de overskydende procenter.
§ 19 a. (Ophævet).
Regulering
§ 20. Ved regulering af beløb efter denne
bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal.
Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal
forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren
bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende
finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet
beregnes med én decimal.
Stk. 2.
Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller
nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed
årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede
beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 100.
Stk. 3.
Reguleringstallet udgør for indkomståret
1993 125,7.
Fælles bestemmelser
§ 21. (Ophævet).
§ 22. (Ophævet).
§ 23. (Ophævet).
§ 24. (Ophævet).
§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Ikrafttræden m.v.
§ 25. Loven har virkning fra og med
indkomståret 1987.
§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige
indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres
i stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte
rækkefølge i den skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6
a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune og amtskommune samt
kirkelige afgifter.
Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved
indkomstårets udløb, omregnes den del af
ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der
overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst,
til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3.
Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der
har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne
ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller
har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige
indkomst, fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de
dele af hver enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der
overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige indkomst.
I det omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte
skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden
ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør
procenten 4. For indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8.
For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For indkomståret
2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør
procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende indkomstår
udgør procenten 0.
§ 25 b. Er en gift persons grundlag for beregning
af bundskat efter § 6 for indkomståret 2000 negativt, modregnes den del
af det negative beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, i den
anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter § 6.
Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
§ 26. (Ophævet).
§ 27. Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler, der er nødvendige til lovens
gennemførelse og administration.
§ 27 a. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for bundskat efter § 6 kan en skattepligtig for
indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter af den art, der kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det omfang
udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2.
For indkomståret 2002 udgør
beløbet 40.000 kr. For indkomståret 2003 udgør
beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør
beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør
beløbet 100.000 kr.
§ 28. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 18. august
2002
Svend Erik Hovmand
/H. K. Andersen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001 og
2001-2002. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af personskatteloven
henvises til tidligere lovbekendtgørelser af personskatteloven, senest
lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000.
2) Personskatteloven er ændret ved
§ 6, i lov nr. 460 af 31. maj 2000 (udvidelse af DIS-ordningen samt
beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik
m.v.). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af lovens §§ 2-7, jf. § 8 i førnævnte lov. Disse ændringer
er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om
ændringer af § 10, stk. 5.
3) Ændringen af § 3, stk. 2,
nr. 2, trådte i kraft den 11. maj 2002, og har virkning for aftaler om
samfinansierede forskningsprojekter indgået i indkomstårene 2002
og 2003, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 269 af 8. maj 2002.
4) Ændringen af § 3, stk. 2,
nr. 3, og indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 4 a, trådte i
kraft den 1. januar 2001, og har virkning for hel og delvis afståelse
af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001
eller senere indkomstår, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1282 af
20. december 2000.
5) Ændringen af § 4, stk. 1,
nr. 3a, trådte i kraft den 1. januar 2001, og har virkning for aktie-
og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere, jf.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 1281 af 20. december 2000.
6) Ændringen af § 4, stk. 1,
nr. 5, og indsættelsen af et nyt punktum i § 4, stk. 5,
trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning fra og med
indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1294 af 20. december
2000.
7) Ændringen af § 4, stk. 1,
nr. 6, trådte i kraft den 17. maj 2002 og har virkning fra og med
indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj
2002.
8) Ændringen af § 4, stk. 1,
nr. 17, trådte i kraft den 1. januar 2001, og har virkning for
løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som
ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere, jf.
§ 7, stk. 1 og 4, i lov nr. 1283 af 20. december 2000.
9) Nyaffattelsen af § 8 a, stk. 1,
1. pkt., og ændringen af § 8 a, stk. 2, 1. pkt., trådte i
kraft den 1. januar 2001, og har virkning fra indkomståret 2001, jf.
§ 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1280 af 20. december 2000.
10) Ændringen af § 8 a, stk.
5, og ændringerne af § 13 og § 13 a trådte i kraft den
23. maj 2002 og har virkning for underskud og tab, der opstår i
indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1
og 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
11) Ændringerne af § 10, stk.
1 og § 19, trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning
for indkomståret 2001 og senere indkomstår, jf. § 3, stk. 1
og 2, i lov nr. 1291 af 20. december 2000.
Lignende dokumenter
- Om der kan ske indbetaling af det årlige reguleringsbeløb, hvormed maksimumbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 6, årligt forhøjes Landsskatteretten · 27. januar 2011
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. januar 2009 om statsstøtte C 22/07 (ex N 43/07) om udvidelse af den ordning, som fritager rederier i Danmark for betaling af indkomstskat og socialsikringsbidrag for søfolk, til at omfatte sandsugnings- og kabellægningsaktiviteter (meddelt under nummer K(2008) 8886) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/380/EF) EU-lovgivning · 13. januar 2009
- 2003/293/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 2002 om Spaniens støtteforanstaltninger til fordel for landbrugssektoren som følge af prisstigningerne på brændstof (meddelt under nummer K(2002) 4378) EU-lovgivning · 11. december 2002
- C.H.4.2.1 Ejendomsværdiskattens baggrund, formål og historik Den juridiske vejledning · 1. juli 2026