Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)1)

Ikke gældende siden 11. september 2003 LBK nr 683 af 18/08/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. august 2002

Gældende udgave: LBK nr 1284 af 14/06/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 3.208 afgørelser

Landsskatteretten 2.607, Retsinformation 562, Domsdatabasen 26, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven)1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer

m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober

2000 med de ændringer og tilføjelser, der følger af

§ 4 i lov nr. 1280 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1281 af 20.

december 2000, § 4 i lov nr. 1282 af 20. december 2000, § 5 i lov

nr. 1283 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1291 af 20. december 2000,

§ 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 269 af 8.

maj 2002, § 4 i lov nr. 290 af 15. maj 2002, og § 10 i lov nr. 313

af 21. maj 2002. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de

ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, da

loven endnu ikke er trådt i kraft).2)

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til

landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der

følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige

indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og

CFC-indkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de

indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er

kapitalindkomst.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst

fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve,

sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog

Læs alt

med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og

ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

2)3) udgifter, som nævnt i

ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 N, 8 Q, 14,

stk. 1, og § 14 F og overført indkomst efter

kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig

erhvervsvirksomhed,

3)4) bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i

pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på

husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1,

stk. 4,

7) arbejdsmarkedsbidrag, pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske

sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8

M,

8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven,

9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9

B,

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som

nævnt i ligningslovens § 8 O, og

11) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter

afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige

erhvervsdrivende.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede

nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter

ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter

virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige

inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med

fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter

virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a)5) beregnet kapitalafkast efter

virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er

medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23

a, samt beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 c,

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1-9, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr.

1, 3 og 5,

5)6) skattepligtig fortjeneste,

fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d, 2 f og 4 eller

ligningslovens §§ 16 B eller 16 A, stk. 8, bortset fra beløb omfattet

af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,

5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning

af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

6)7) overskud eller underskud af en-

eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som

nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner

m.v.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11,

stk. 3,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når

antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager

i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved

selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2,

når antallet af personlige ejere er større end 2 og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang,

11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A,

stk. 1,

12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og

inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration

af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og

den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt

omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i

fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme

lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang,

13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang,

14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 3,

16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler

og

17)8) beløb, der er

skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk.

4-7 eller stk. 9.

Stk. 2.

Fradragsberettigede omkostninger, der i årets

løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst,

fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3.

Personer skal medregne indtægter og udgifter som

nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige

indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af

fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere

medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af

kursgevinstlovens § 17.

Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5,

medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16 B fra andelsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst,

medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt

andelskapital.

Stk. 5.

6) Uanset bestemmelserne i

stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af

aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den personlige indkomst. Det

samme gælder udlodninger, fortjenester samt afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B vedrørende investeringsbeviser

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 f, såfremt de ville

være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis de ikke

var omfattet af samme lovs § 2 f.

Stk. 6.

Ligningsrådet kan tillade, at reglen i

stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter

rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke

udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og

omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 7.

Ligningsrådet kan tillade, at reglen i

stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af

aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter

rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen

indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder

i øvrigt taler derfor.

Stk. 8.

Ejere af vindmøller eller

vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P,

stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i

stk. 1, nr. 10.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede

beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb

omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber,

der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,

4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet,

jf. nr. 5,

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt

beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.,

der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været

hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,

3) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem

på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne, som

hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt,

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og

4,

5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb

omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som modtages

fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet,

medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt

beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.,

som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende

i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

2 a, og

7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag

af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for

så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og

fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A,

stk. 10, og fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i

foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller

mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i

investeringsforeninger.

Stk. 3

.4) En skattepligtig, der i forbindelse med

afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende

har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår,

hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage

bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag

kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er positiv,

og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2.

Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke tillige fradrages i

den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 3. En skattepligtig, som

vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten, skal give den kommunale

skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om

størrelsen af det fradrag, der ønskes foretaget i

aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin beslutning om at

foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse herom sker til den

kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens

§ 3, stk. 1, nævnte frist.

Stk. 4.

Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3,

henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af

udlodningerne, som hidhører fra foreningens positive

nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst

nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med

foreningens nettogevinster eller tab ved afståelse af aktier omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de

pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

tabene ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen

for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som

nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da udbyttet

blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne

bestemmelse.

Stk. 5.

Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige

indkomst.

§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company)

omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens

§ 16 H.

Stk. 2.

CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige

indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som

summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, og

5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den

procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

For indkomståret 1999 udgør procenten

7,5. For indkomståret 2000 udgør procenten 7. For

indkomståret 2001 udgør procenten 6,25. For indkomståret

2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten

efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000

beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med

tillæg af halvdelen af negativ kapitalindkomst. For indkomståret

2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med

tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud i skattepligtig indkomst,

der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, fragår ikke ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst,

modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1-3 beregnes. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6

pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst,

i det omfang det samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte

bundfradrag. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2.

For indkomståret 1999 udgør bundfradraget

111.000 kr. For indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650

kr. For indkomståret 2001 udgør bundfradraget 122.100 kr. For

indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør

bundfradraget 127.350 kr.

Stk. 3.

Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst,

modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive

kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

Stk. 4.

Hvis en gift persons personlige indkomst med

tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2

nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles

bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog

højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er

en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den

personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede

beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv

kapitalindkomst.

Stk. 2.

Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1

nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag

på 190.000 kr.

Stk. 3.

For ægtefæller beregnes skatten efter

stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette

udgør en periode af et helt år.

Stk. 4.

For hver ægtefælle beregnes skat med 15

pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne

og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag

overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 5.

Der beregnes tillige skat af ægtefællernes

samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en

skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste

beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne

ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten

beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger

bundfradraget på 190.000 kr.

Stk. 6.

Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten

efter stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste

beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten af

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7.

Har kun den ene ægtefælle positiv

kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes

nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8.

Hvis begge ægtefæller har positiv

kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede

nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt

ægtefælles kapitalindkomst.

Stk. 9.

Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag

efter stk. 4 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de

største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig

indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste

beregningsgrundlag efter stk. 4.

Stk. 10.

Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter §

20.

§ 8. (Ophævet).

§ 8 a.9)

Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb

på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 28 pct. Indeholdt

udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke

overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og

udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens

§ 67.

Stk. 2.

Skat af aktieindkomst, der overstiger et

grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 43 pct. Skat af

aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i

slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet

efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter

kildeskattelovens § 67.

Stk. 3.

Overstiger den indeholdte udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af

den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i

slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte

udbytteskat i slutskatten.

Stk. 4.

Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i

stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden

ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog

højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb.

Stk. 5.

10) Er

aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1

nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger

grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af

beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes

i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb

fremføres til modregning i slutskatten for de følgende

indkomstår.

Stk. 6.

Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes

beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det

er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt

beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af

dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ

aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt

mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den

skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Stk. 7.

Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter

§ 20.

§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med den sats,

der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

§ 9. Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at

skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med

skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af

personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den

i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8

a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter § 10 og

skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og

amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende

måde.

Personfradrag

§ 10.11)

For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør

personfradragets grundbeløb 22.900 kr.

Stk. 2.

For personer, som ved indkomstårets udløb

ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab,

udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 3.

I det omfang en gift person, der er samlevende med

ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte

skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af

skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden

ægtefælles skatter.

Stk. 4.

For personer, som har valgt beskatning efter

kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke

anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af

kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i

stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de

pågældende.

Stk. 5.

For personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med

skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2,

hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens

§ 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne

i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige

indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer,

der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig

opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i

Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

Stk. 6.

De nævnte grundbeløb reguleres efter

§ 20.

§ 11. (Ophævet).

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i § 10

omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte

fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af

indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved

beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af

ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5,

nr. 1.

Stk. 2.

Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan

udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte

skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de

øvrige skatter.

Underskud

§ 13.10) Hvis den skattepligtige

indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet -

beregnet med de i § 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte procenter - så

vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a,

stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i

den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår.

Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til

et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst

eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a og 7 samt

§ 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2.

Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1.

pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden

ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes

skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens

beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning

sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra

tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter

overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende

indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages

underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt

efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis

ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende

tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud

modregnes først.

Stk. 3.

Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den

inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i

indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt

beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst

og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de følgende

indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6,

6 a og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang

den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere

indkomstår.

Stk. 4.

Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,

skal det negative beløb inden opgørelse af

beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden

ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne

og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb

modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under

ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst,

modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges

kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst.

Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud

fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt

beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de

følgende indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan

modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden

opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert

år modregnes negativ personlig indkomst først i

ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét,

derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri

fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og

endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af

heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt.

finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har

uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal

ægtefællens egne underskud modregnes først.

Stk. 5.

Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af

underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af

ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i

denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og

ikke her i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede

udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er

omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke ske overførsel efter

stk. 4 af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke

medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke

anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til

bestemmelsen i ligningslovens §§ 33 A eller 33 C.

Stk. 6.

Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en

virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan

ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige

indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig

indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende

gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven

på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i

virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra

skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13,

når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt

skibsprojektet.

§ 13 a.10) Opnår en person i et

indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering,

nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst

uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning

for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse

om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.

Stk. 2.

I det omfang det beløb, hvormed underskuddet

skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til

nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at

nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende

skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne

driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos

skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens

indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med

ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4.

Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1,

1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det

indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås,

eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat

af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en

skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for

det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om

gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er

uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af

aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte

underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den

negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang

nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Ved anvendelse af

stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af

aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges

til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer

om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig

akkord).

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en

person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den

skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten

således, at beløbene kommer til at svare til et helt års

indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes

helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat

nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og

helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. (Ophævet).

§ 16. (Ophævet).

§ 17. (Ophævet).

Formueskat

§ 18. (Ophævet).

Skatteloft

§ 19.11) Hvis en skattepligtigs

kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter

§§ 6, 6 a og 7 sammenlagt overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i

statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med

de overskydende procenter.

§ 19 a. (Ophævet).

Regulering

§ 20. Ved regulering af beløb efter denne

bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal.

Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal

forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren

bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende

finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet

beregnes med én decimal.

Stk. 2.

Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller

nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed

årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede

beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan

deles med 100.

Stk. 3.

Reguleringstallet udgør for indkomståret

1993 125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21. (Ophævet).

§ 22. (Ophævet).

§ 23. (Ophævet).

§ 24. (Ophævet).

§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med

indkomståret 1987.

§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige

indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres

i stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte

rækkefølge i den skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6

a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune og amtskommune samt

kirkelige afgifter.

Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved

indkomstårets udløb, omregnes den del af

ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der

overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst,

til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3.

Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der

har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne

ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller

har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige

indkomst, fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de

dele af hver enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der

overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige indkomst.

I det omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte

skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden

ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør

procenten 4. For indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8.

For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For indkomståret

2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør

procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende indkomstår

udgør procenten 0.

§ 25 b. Er en gift persons grundlag for beregning

af bundskat efter § 6 for indkomståret 2000 negativt, modregnes den del

af det negative beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, i den

anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter § 6.

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb.

§ 26. (Ophævet).

§ 27. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler, der er nødvendige til lovens

gennemførelse og administration.

§ 27 a. Ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for bundskat efter § 6 kan en skattepligtig for

indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter af den art, der kan fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det omfang

udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

For indkomståret 2002 udgør

beløbet 40.000 kr. For indkomståret 2003 udgør

beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør

beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør

beløbet 100.000 kr.

§ 28. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 18. august

2002

Svend Erik Hovmand

/H. K. Andersen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsårene 2000-2001 og

2001-2002. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af personskatteloven

henvises til tidligere lovbekendtgørelser af personskatteloven, senest

lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000.

2) Personskatteloven er ændret ved

§ 6, i lov nr. 460 af 31. maj 2000 (udvidelse af DIS-ordningen samt

beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik

m.v.). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af lovens §§ 2-7, jf. § 8 i førnævnte lov. Disse ændringer

er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om

ændringer af § 10, stk. 5.

3) Ændringen af § 3, stk. 2,

nr. 2, trådte i kraft den 11. maj 2002, og har virkning for aftaler om

samfinansierede forskningsprojekter indgået i indkomstårene 2002

og 2003, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 269 af 8. maj 2002.

4) Ændringen af § 3, stk. 2,

nr. 3, og indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 4 a, trådte i

kraft den 1. januar 2001, og har virkning for hel og delvis afståelse

af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001

eller senere indkomstår, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1282 af

20. december 2000.

5) Ændringen af § 4, stk. 1,

nr. 3a, trådte i kraft den 1. januar 2001, og har virkning for aktie-

og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere, jf.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 1281 af 20. december 2000.

6) Ændringen af § 4, stk. 1,

nr. 5, og indsættelsen af et nyt punktum i § 4, stk. 5,

trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning fra og med

indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1294 af 20. december

2000.

7) Ændringen af § 4, stk. 1,

nr. 6, trådte i kraft den 17. maj 2002 og har virkning fra og med

indkomståret 2002, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj

2002.

8) Ændringen af § 4, stk. 1,

nr. 17, trådte i kraft den 1. januar 2001, og har virkning for

løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som

ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere, jf.

§ 7, stk. 1 og 4, i lov nr. 1283 af 20. december 2000.

9) Nyaffattelsen af § 8 a, stk. 1,

1. pkt., og ændringen af § 8 a, stk. 2, 1. pkt., trådte i

kraft den 1. januar 2001, og har virkning fra indkomståret 2001, jf.

§ 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1280 af 20. december 2000.

10) Ændringen af § 8 a, stk.

5, og ændringerne af § 13 og § 13 a trådte i kraft den

23. maj 2002 og har virkning for underskud og tab, der opstår i

indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1

og 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.

11) Ændringerne af § 10, stk.

1 og § 19, trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning

for indkomståret 2001 og senere indkomstår, jf. § 3, stk. 1

og 2, i lov nr. 1291 af 20. december 2000.

Lignende dokumenter