Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 11. januar 2002 vedrørende avance ved salg af investeringsbeviser

KEN nr 10059 af 11/01/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 11. januar 2002 vedrørende avance

ved salg af investeringsbeviser

A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har

ansat fortjeneste ved salg af 514 investeringsbeviser i

investeringsforeningen

B til 49.721 kr.

På en ekstraordinær generalforsamling den 21. maj 1999 blev det

endeligt vedtaget at gennemføre en skattefri fusion med virkning fra 1.

januar

1999 af 2 udloddende afdelinger i investeringsforeningen B, hvorved den

unoterede afdeling C, som investerede i forskellige værdipapirer, blev

fusioneret med den børsnoterede afdeling D, som alene investerede i aktier

(aktiebaseret) med sidstnævnte afdeling som den modtagende (fortsættende).

Klageren, som inden fusionen ejede 860 stk. unoterede investeringsbeviser i

afdeling C, modtog – idet ombytningsfaktoren var 0,8727 - 750 stk.

noterede

investeringsbeviser i afdeling D (svarende til ombytning af 859,4019 stk. i

afdeling C) samt kontant 47,16 kr. (svarende til afståelse af 0,5981 stk. i

afdeling C).

Der er i skatteankenævnets sagsfremstilling opgjort en

anskaffelsessum for de af klageren inden fusionen ejede 860 stk.

investeringsbeviser i afdeling C på i alt 91.242,30 kr. Ved opgørelsen indgår

for 840 stk. af de ældste investeringsbeviser (med ukendt købsdato)

–

hvoraf 839.4019 stk. ombyttes med investeringsbeviser i afdeling D – som

anskaffelsessum kursen pr. 19. maj 1993 på 105,25, som er oplyst af E bank,

som

også mener, at købsdatoen er før dette tidspunkt. De øvrige

investeringsbeviser

var anskaffet i 1997 (14 stk.), 1998 (3 stk.) og 1999 (3 stk.).

Læs alt

Anskaffelsessummen for de efter fusionen ejede 750 stk. investeringsbeviser i

afdeling D er herefter af skatteankenævnet opgjort til i alt 91.178,25 kr.. I

øvrigt fremgår, at de ældste 839,4019 stk. investeringsbeviser i afdeling C

ombyttes med 732,5460 stk. investeringsbeviser i afdeling D.

Klageren solgte den 18. oktober 1999 514 stk. af de modtagne

investeringsbeviser i afdeling D for 104.342 kr. (kurs 203), eller efter

kurtage 103.820 kr. Der er i relation til beskatning efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, selvangivet en avance på 642

kr.

(afståelsessum 104.342 kr. – anskaffelsessum 103.700 kr.).

Anskaffelsessummen

er beregnet som 514 stk. x 201,75, som var kursen pr. 21. maj 1999 på

investeringsbeviser i afdeling D, jf. herved aktieavancebeskatningslovens §

7,

stk. 1.

Skatteankenævnet har ved indkomstansættelsen for indkomståret

1999 medregnet en fortjeneste, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1

og

2, ved salg af de 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D på 49.721 kr.

(afståelsessum efter kurtage 103.820 kr. - anskaffelsessum 54.099 kr.).

Anskaffelsessummen er beregnet som 514 stk. x 105,25, som var kursen pr. 19.

maj 1993 på investeringsbeviser i afdeling C.

Det er i relation til opgørelsen af fortjenesten lagt til grund,

at der ikke som anskaffelsessum for investeringsbeviserne i afdeling D kan

anvendes kursen den 21. maj 1999 på 201,75 efter aktieavancebeskatningslovens

§

7, stk. 1. Der er bl.a. henvist til, at fusionen mellem de to afdelinger er

sket som en skattefri fusion, at anskaffelsestidspunktet og

anskaffelseskursen

i henhold til fusionsskattelovens § 11 derfor er den oprindelige

anskaffelsesdato for investeringsbeviser i afdeling C og anskaffelseskursen

på

denne dato, og at kursen pr. 19. maj 1993 er anvendt som anskaffelsessum, da

købsprisen og anskaffelsestidspunktet ikke kendes med sikkerhed, og da de

solgte

investeringsbeviser – som oprindeligt vedrører investeringsbeviser i

afdeling C

– formentlig er købt før den 19. maj 1993.

Skatteankenævnet har supplerende under sagens behandling i

relation til aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, anført, at klageren

ikke

opfylder betingelsen i bestemmelsens 1. punktum om, at de børsnoterede aktier

skal have været ejet i over 3 år, at beholdningen af børsnoterede aktier

endvidere pr. 1. januar 1999 var på 115.372 kr., altså over bundgrænsen i

1999

på 113.300 kr. for skattefri avance ved salg af børsnoterede aktier, samt at

det endeligt fremgår af bestemmelsens sidste punktum, at reglerne i 1.

punktum

ikke finder anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest

forudgående af de i 1. punktum nævnte tidspunkter, og indtil den 21. maj 1999

var der ikke tale om børsnoterede investeringsbeviser omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2,

men om investeringsbeviser omfattet af lovens § 2 d.

E bank har som repræsentant for klageren nedlagt påstand om, at

avancen som selvangivet ansættes til 642 kr.

Det er gjort gældende, at der ved avanceopgørelsen som

anskaffelsessum for de solgte 514 noterede investeringsbeviser i afdeling D

findes at kunne anvendes kursen for investeringsbeviserne pr. 21. maj 1999 på

201,75, eller en anskaffelsessum på 103.700 kr., jf.

aktieavancebeskatningslovens § 7.

Det er anført, at den oprindelige anskaffelsesdato og

anskaffelsessum bevares for investeringsbeviser qua den skattefri fusion, jf.

fusionsskattelovens § 11, men at den omhandlede successionsbestemmelse ikke

kan

udstrækkes til, at avanceopgørelsen skal udarbejdes efter reglerne for

unoterede aktier. Fusionen er vedtaget af samtlige involverede parter den 21.

maj 1999, og først fra dette tidspunkt kan investeringsbeviserne tillægges

status som børsnoterede. Der er henvist til, at det i Ligningsvejledningen

for

1999 afsnit S.D.1.10.3, anføres:

”Sker der i forbindelse med fusionen ombytning af unoterede

aktier med børsnoterede aktier, anses aktierne for overgået til en status som

børsnoterede. Ombytningen sidestilles således med en børsintroduktion af de

ombyttede aktier.

”

Avanceopgørelsen for investeringsbeviserne i afdeling D findes

derfor at skulle udarbejdes efter de principper, der gælder for børsnoterede

aktier.

Investeringsbeviserne i afdeling D er fra og med den 21. maj

1999 omfattet af de almindelige regler for beskatning af aktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens §§ 2, og 4, stk. 2, og da den samlede portefølje

af børsnoterede aktier og investeringsbeviser pr. 21. maj 1999 oversteg den

fastsatte beløbsgrænse, bliver avancen ved salg af investeringsbeviserne

forskellen mellem salgsværdien og værdien af investeringsbeviserne pr. 21.

maj

1999, jf. herved aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Landsskatteretten

udtaler:

Det må lægges til grund,

at

de 514 stk. børsnoterede investeringsbeviser i

afdeling D, som afstås den 18. oktober 1999, er erhvervet ved ombytning i

forbindelse med skattefri fusion vedtaget den 21. maj 1999 af unoterede

investeringsbeviser i afdeling C, herunder at ombytningsfaktoren var 0,8727,

således at de afståede 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D svarer til

588,9767 stk. ombyttede investeringsbeviser i afdeling C,

at

disse er anset for erhvervet forinden den 19. maj

1993, og

at

kursen for disse pr. 19. maj 1993 var 105,25.

Ifølge fusionsskattelovens § 11, stk. 1, behandles aktier i det

modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i

det indskydende selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som

om

de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de

ombyttede aktier. Udgangspunktet er herefter, da de afståede

investeringsbeviser anses for erhvervet forinden den 19. maj 1993, at

afståelsen sker efter 3 års ejertid, og at disse anses for erhvervet for

samme

anskaffelsessum som de ombyttede investeringsbeviser.

Det må lægges til grund, at der ikke mellem klageren og

skatteankenævnet er uenighed om, at fortjeneste ved salget den 18. oktober

1999

af de 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D er skattepligtig, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, idet betingelsen for

skattefritagelse

efter lovens dagældende § 4, stk. 2, ikke er opfyldt. Endvidere må det lægges

til grund, at afståelsessummen efter kurtage er 103.820 kr.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, at hvis

kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved

udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart

efter

en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger beløbsgrænsen (for

indkomståret 1999 113.300 kr.), mens kursværdien på det senest forudgående af

de nævnte tidspunkter var på dette beløb eller derunder, anses børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for det

tidspunkt, hvor kursværdien overstiger beløbsgrænsen, for erhvervet for

aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt, jf. bestemmelsens 1. punktum.

Endvidere fremgår, dels at bestemmelsen i 1. punktum alene finder anvendelse,

hvis den skattepligtige opfylder betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk.

2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1.

punktum

overstiger beløbsgrænsen, jf. bestemmelsens 2. punktum, dels at 1. punktum

ikke

finder anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest

forudgående af de i 1. punktum nævnte tidspunkter, jf. bestemmelsens sidste

punktum.

Retten finder, at der ikke i forbindelse med den skattefri

fusion vedtaget den 21. maj 1999, hvor unoterede investeringsbeviser i

afdeling

C ombyttes med børsnoterede investeringsbeviser i afdeling D, kan fastsættes

en

særlig indgangsværdi efter aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1, og at

der

derfor heller ikke som anskaffelsessum kan anvendes kursen den 21. maj 1999

på

investeringsbeviserne i afdeling D.

Det bemærkes herved bl.a. i relation til bestemmelsens 2.

punktum, at der indtil vedtagelsen af fusionen den 21. maj 1999 var tale om

investeringsbeviser i afdeling C omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

d.

Endvidere bemærkes i relation til bestemmelsens sidste punktum,

at der herefter ikke kan tildeles indgangsværdier til aktier, som overgår fra

unoterede til børsnoterede, således som det er tilfældet for klagerens

investeringsbeviser i forbindelse med fusionen vedtaget den 21. maj 1999. Der

henvises herved i øvrigt til Ligningsvejledningen for 1999, dels afsnit

S.D.1.10.3, hvorefter ombytningen sidestilles med en børsintroduktion af de

ombyttede aktier, dels afsnit S.G.3.2.5 hvoraf fremgår, at hvis en aktie ved

børsintroduktion overgår fra at være unoteret til at være børsnoteret, indgår

aktien i den skattepligtige beholdning af børsnoterede aktier på samme måde

som

andre børsnoterede aktier, dvs., at der ikke er adgang til at anvende aktiens

værdi ved overgangen fra unoteret til noteret i stedet for anskaffelsessummen

ved opgørelsen af fortjenester og tab.

Retten kan herefter i princippet på det foreliggende – herunder

bl.a. henset til, at der i relation til opgørelsen af anskaffelsessummen for

de

ældste investeringsbeviser i afdeling C, som blev ombyttet med

investeringsbeviser i afdeling D, alene er oplysning om værdien pr. 19. maj

1993 (kurs 105,25) – i overensstemmelse med den påklagede

indkomstansættelse

tiltræde, at denne kurs lægges til grund som anskaffelsessum, jf. herved §

19,

stk. 3, i lov nr. 421 af

25. juni 1993.

For så vidt skatteankenævnet imidlertid har opgjort anskaffelsessummen til

54.099 kr. (514 stk. x 105,25) findes anskaffelsessummen – henset til at

de

afståede 514 stk. investeringsbeviser i afdeling D svarer til 588,9767 stk.

investeringsbeviser i afdeling C – i stedet at kunne opgøres til 61.990

kr.

(588,9767 stk. x 105,25).

Den påklagede aktieindkomst nedsættes herefter med 7.891 kr. til

en ansat fortjeneste på 41.830 kr.

(103.820

kr. – 61.990 kr.)

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter