Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

2001/1 LSF 20Lovforslag som fremsatSkatteministeriet3. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. oktober 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Investeringsforeninger med få medlemmer,

kurssikringskontrakter ved ejerskifte og

fristforlængelse ved aktieombytning)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7.

En investeringsforening omfattes kun af stk. 1,

nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en

effektiv markedsføring over for offentligheden eller større

dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op.

Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne

sammenhæng for et medlem.

Stk. 8.

En investeringsforening med mindre end 8 medlemmer,

der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6,

såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et

vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt

der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene

optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de

juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på

Læs alt

investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen

efter reglerne for fysiske personer. Udloddende eller kontoførende

investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en

udloddende forening, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens

§ 1, medmindre de samtidig er beskattet efter

pensionsafkastbeskatningsloven, eller beskattes af fortjeneste og tab

på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed

valuta efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1,

(lagerprincippet).«.

2.

I § 13 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14.

Ved opgørelsen i henhold til stk. 8 13

behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende

investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres

direkte.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16 august 2000, som ændret senest

ved § 5 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 2, stk. 1 og to steder i stk. 4,

ændres »den skattepligtige indkomst« til : »den skatte- eller

udlodningspligtige indkomst«.

2.

I § 16 A indsættes som stk. 11:

»Stk. 11.

Til udbytte medregnes udbytteskat, der modtages fra

udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende

aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset

fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder

selskabet eller investeringsforeningen.«.

3.

I § 16 C, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

«Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende

forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets

begyndelse indtil ophørstidspunktet .«

4.

§ 16 C, stk. 3, nr. 1, affattes

således:

»1) Renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode,

som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af

værdipapirer.«.

5.

§ 16 C, stk. 3, nr. 2, affattes

således:

»2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt

udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer

efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes

manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte

indtægter ikke er omfattet af nr. 9.«

6.

I § 16 C, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»jf. § 14«: »,og gevinst på gæld omfattet af

kursgevinstlovens § 6«.

7.

§ 16 C, stk. 3, nr. 9, affattes

således:

»9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt

udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer

efter § 16 B, samt låntagers betaling til långiver af dennes

manglende udbytte ved aktieudlån i det omfang, hvori de nævnte

indtægter ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6 for skattepligtige personer«.

8.

§ 16 C, stk. 4 , 1. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

»I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.

1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16, medmindre der er tale om en fordring på et

koncernforbundet selskab som omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er

fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 4.«.

9.

§ 16 C, stk. 5, 2. pkt., affattes

således:

»Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt

mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 3. pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.«.

10.

I § 16 C, stk. 7, 3. pkt., ændres

»§ 2 d, stk. 3« til: »§ 2 d, stk. 4«.

11.

I § 16 C, stk. 8, indsættes som 3.og 4.

pkt.: »Forøgelse af tab sker dog ikke, såfremt foreningen er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.8, og har mindre end 8

medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne

medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng

for et medlem.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(Aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.

september 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 2 d, stk. 1, 2. pkt., ændres

»§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne

« til: «§ 2 a, konvertible obligationer og retten til at tegne

sådanne eller investeringsforeningsbeviser som nævnt i 1.

pkt.«.

2.

I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »dog

ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne« til: »for

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens stk. 1, nr. 8,

dog ikke fordringer på koncernforbundne selskaber, som omfattes af

kursgevinstlovens § 4 «.

3.

§ 2 d, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4

opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt indehaveren af

investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved opgørelse af

gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller

fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4

ligeledes efter lagerprincippet som nævnt i § 3,

stk. 4.«.

4.

I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres

»Stk. 1 - 3« til: »Stk. 1 - 4«.

5.

I § 2 d indsættes som stk.8:

Stk. 8.

Såfremt fortjeneste på

investeringsforeningsbeviser i et år skal medregnes efter et princip om

at fortjenesten medregnes i det år, hvor fortjenesten eller tabet

realiseres (realisationsprincippet) og i det følgende år skal

medregnes efter lagerprincippet som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, skal anskaffelsessummen

træde i stedet for værdien af beviset ved begyndelsen af det

år, hvori lagerprincippet første gang skal anvendes.

6.

I § 3, stk. 1, udgår: «almindelige«.

7.

I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Såfremt den skattepligtige omfattes af

stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på alle den skattepligtiges

investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab

medregnes efter lagerprincippet. Ved overgang fra realisationsprincip til

lagerprincippet finder § 2 d, stk. 8, tilsvarende anvendelse.«.

8.

I § 9 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5.

I tilfælde, hvor en akkumulerende

investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a,

eller en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1 , ændrer skattemæssig status uden at foreningen

opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af

de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes andele af

foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til

handelsværdien. For udloddende foreninger opgøres

handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger.

Samtidig anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for

afstået af investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne

henholdsvis af den kontoførende investeringsforening til

handelsværdien på samme tidspunkt. Indløsning af samtlige

medlemmer sidestilles med opløsning.

Stk. 6.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et

interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en

akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af

interessentskabets aktier til handelsværdien på det

pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som

anskaffelse.

Stk. 7.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et

interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en

udloddende eller kontoførende investeringsforening som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk.1 nr. 6, anses overgangen ikke som

afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen

anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt

og til den oprindelige anskaffelsessum.«.

9.

I § 13, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

«Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt.«.

§ 4

I lov om fusion spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse 954 af 5. november 1996,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages

følgende ændring:

1.

I § 15 a, stk. 4, nr. 2, ændres

»beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

til: »beskattes som en udloddende investeringsforening efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.».

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v.(Kildeskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 65, stk. 3, indsættes efter 2.

pkt.:

»En kontoførende investeringsforening, som

erhverver ret til udbytte fra selskaber som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, eller fra

investeringsforeninger, der i henhold til § 65, stk. 3, omfattes af

afsnit VI, indeholder på retserhvervelsestidspunktet udbytteskat af

beløbet efter reglerne i dette afsnit.«

2.

§ 67, stk. 4, ophæves

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 6

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (Kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 30, stk. 3, indsættes som 4.

pkt.:

»For så vidt angår kurssikring ved

rentetilpasning omfatter stk. 1, nr. 3, dog uanset 1. og 2. pkt.

kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i

forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor,

opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. -

4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22,

stk. 4.«.

2.

I § 34 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

I tilfælde, hvor en akkumulerende

investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a,

eller en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, ændrer skattemæssig status uden at foreningen

opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af

de to nævnte foreningstyper, skal investeringsforeningens aktiver og

passiver anses for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af

medlemmerne henholdsvis den kontoførende investeringsforening til

handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 3.

For medlemmerne i en investeringsforening, der

beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår

til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, behandles

overgangen som afståelse til handelsværdien på det

pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som

anskaffelse.

Stk. 4.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et

interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en

udloddende eller kontoførende investeringsforening som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk.1 nr. 6, anses overgangen ikke som

afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For

investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det

oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige

anskaffelsessum.«.

§ 7

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(Pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.

januar 2001,foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk.1, nr. 8, affattes således:

»8) udbytter, gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2, samt udbytteskat, der

tilbagebetales direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om

disse,«.

2.

§ 12, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes: »Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af

kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende

anvendelse.«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller

kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v. fra« til: »eller tilskrivning på indskud i«.

2.

I § 10 A indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Et medlem af en kontoførende

investeringsforening skal til brug for foreningens indberetning af

tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1, eller til brug

for foreningens indberetning om hævninger efter § 10 B, efter

anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper,

medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den

pågældende næringsbeskattes.«.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.

3.

I § 10 B, stk. 1, sidste pkt., ændres

»§ 10 A, stk. 2 og 4« til: »§ 10 A, stk. 3 og 5«.

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 2002.

Stk. 2.

§ 2, nr. 4 - 11, har virkning for udlodningerne

fra foreningen i dens indkomstår 2003 og senere år.

Stk. 3.

§ 6, nr. 1, har virkning for overdragelse af fast

ejendom og for opsigelse af kontrakter, der finder sted den 1. januar 2002

eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål

A.

Lovforslaget ligger i forlængelse af

regeringens dialog med pensionsbranchen om, hvorledes pensionsinstitutterne

bedst kan være med til at fremme kapitaltilførslen til de

mindre, innovative virksomheder. Det foreslås således at forbedre

mulighederne for, at pensionsbranchen kan få forvaltet sine

investeringer i små og mellemstore virksomheder via særlige

investeringsforeninger med få medlemmer. Det sker ved at skabe mulighed

for, at investeringsforeninger med ned til et medlem også anerkendes

som en forening i skattemæssige sammenhænge, når

medlemmerne tilhører pensionsbranchen eller i øvrigt er et

selskab.

Forslaget er således en udmøntning af et

tilsagn om at give pensionsbranchen bedre muligheder - herunder

skattemæssigt - for at forvalte dens investeringer i små og

mellemstore virksomheder i særlige innovationsforeninger og gennem

såkaldte fåmandsforeninger. Tilsagnet findes i indledningen til

de almindelige bemærkninger til L 71 (Folketinget 2000-2001), forslag

til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven

og selskabsskatteloven. L 71 blev vedtaget 15. december 2000 af

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten (lov nr. 1294 af 20. december 2000).

Den skattemæssige anerkendelse skal efter forslaget

både gælde udloddende investeringsforeninger med få

medlemmer og kontoførende investeringsforeninger med få

medlemmer.

I dag findes både investeringsforeninger og

specialforeninger med meget få medlemmer, der opfylder

investeringsforeningslovgivningens betingelser for at blive opfattet som en

forening, men som på grund af det lille antal medlemmer ikke opfylder

skatterettens betingelser for at være en forening og blive beskattet

som en sådan. Lovforslaget betyder, at denne forskel mellem de

civilretlige regler og de skatteretlige regler formindskes, hvilket bidrager

til at skabe større klarhed.

Der foreslås desuden en række opstramninger af

de regler, der gælder for investeringsforeningerne, for at forhindre en

utilsigtet anvendelse, som lettere ville kunne opstå i foreninger med

få medlemmer.

B.

For så vidt angår

kontoførende investeringsforeninger foreslås en nyaffattelse af

loven om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger. Dette sker for at tydeliggøre

regelsættet, herunder især hvordan beskatningen er af

kapitalgevinster, og hvordan den sker i forbindelse med indtræden af

nye medlemmer og udbetaling af midler fra foreningen. Der kan henvises til

det samtidigt fremsatte lovforslag herom.

C.

Dette forslag og forslaget under D har ikke

noget med investeringsforeninger at gøre.

Det foreslås, at debitor for et

rentetilpasningslån, som køber overtager ved ejerskifte aldrig

skal beskattes selvstændigt af gevinst og tab på en eventuel

tilhørende kurssikringsaftale vedrørende lånet.

D.

Den gældende 6 måneders frist i

aktieavancebeskatningsloven for skattefri aktieombytninger kan

forlænges i visse tilfælde.

Baggrund for forslaget

Ad A og B. Investeringsforeninger

Pensionsselskaber, der indtræder som

aktionærer i mindre, innovative virksomheder, vil ofte have behov for

at følge tæt med i disses udvikling. Det kan derfor være

hensigtsmæssigt for pensionsselskaberne at foretage investeringer i

små og mellemstore virksomheder via investeringsforeninger. Herved

undgås at belaste de administrative og ledelsesmæssige ressourcer

i pensionsselskaberne selv. I stedet overgår opgaven til

investeringsforeninger, der kan oparbejde en særlig ekspertise på

området. Antallet af pensionsinstitutter er begrænset, og der vil

naturligt være et ønske om at begrænse antallet af

medlemmer i den enkelte investeringsforening, Pensionsselskabernes

ønske om at investere igennem investeringsforeninger vil derfor

medføre et behov for oprettelse af en række

investeringsforeninger med ganske få medlemmer.

Efter gældende skattemæssig praksis kan

investeringsforeninger med ganske få medlemmer ikke anses for

selvstændige skattesubjekter. Dette indebærer, at medlemmer i

sådanne investeringsforeninger beskattes, som om investeringsforeningen

ikke er der. Det betyder, at de beskattes direkte af foreningens indkomster,

som om de selv ejede foreningens aktiver. Det betyder endvidere, at

indtræden af nye medlemmer udløser skat hos de gamle, fordi der

skal foretages en opgørelse hos de gamle medlemmer, som om en andel af

deres aktiver overdrages til de nye medlemmer. Dette vanskeliggør

anvendelsen af investeringsforeninger med meget få medlemmer.

Disse vanskeligheder knytter sig navnlig til anvendelsen

af aktieavancebeskatningslovens regler, når medlemmet beskattes af

aktiefortjenester efter et realisationsprincip.

Gevinst og tab på aktier, når

realisationsprincippet anvendes, opgøres på grundlag af

gennemsnitsmetoden. Det betyder, at der skal opgøres en gennemsnitlig

anskaffelsessum for aktier i det samme selskab. Fortjenester, der realiseres

efter mere end 3 års ejertid, er skattefri for selskaber, og tab kan

ikke fradrages, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. I tilknytning

hertil gælder en regel om, at de først erhvervede aktier anses

for de først afståede (først ind - først ud).

Hvis både investeringsforeningen med ganske få

medlemmer og et af medlemmerne selv ejer aktier i samme selskab, vil

investeringsforeningen ikke kunne anvende gennemsnitsmetoden korrekt, hvis

investeringsforeningen ikke har kendskab til medlemmets egen beholdning.

Hvis både investeringsforeningen og medlemmet selv

ejer aktier i samme selskab, vil der endvidere kunne opstå den

situation, at investeringsforeningen ved afståelse af en aktie antager,

at der er tale om afståelse af en aktie efter mindre end 3 års

ejertid. Foreningen danner sin mening på grundlag af, hvad den ved om

anskaffelsestidspunkterne for sine egne aktiebeholdninger og princippet om

først ind - først ud. De gældende regler om

investeringsforeninger med meget få medlemmer betyder imidlertid, at

princippet om først ind - først ud skal anvendes på alle

aktier i samme selskab hos både investeringsforeningen og medlemmet

selv, som om der er tale om en fælles beholdning. Hvis medlemmets egen

beholdning af aktier i samme selskab er ældre end

investeringsforeningens, vil foreningen derfor uden at vide det være

kommet til i skattemæssig henseende at sælge en aktie fra

medlemmets beholdning.

Det foregående vedrører, hvordan

investeringsforeningen disponerer med virkning for medlemmet. Men på

helt samme måde vil medlemmet også kunne komme til at disponere

for investeringsforeningen og sælge en aktie fra foreningens

beholdning.

Hvis medlemmet er et aktieselskab, der ikke driver

livsforsikringsvirksomhed, betyder de anførte regler, at

investeringsforeningen vil kunne komme til at realisere en aktie i den

urigtige tro, at den realiseres med tab indenfor tre års

grænsen.

De beskrevne vanskeligheder opstår ikke i forhold

til de investeringsforeninger, hvor medlemmerne er pensionskasser, ATP og LD

, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, idet beskatningen af

gevinst og tab på aktier efter denne lov sker efter et

lagerprincip.

Hvis medlemmet af investeringsforeningen er et

aktieselskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, vil manglende viden om,

fra hvilken beholdning aktien sælges, ikke få nogen betydning for

den skat, som selskabet skal betale. Livsforsikringsselskaber er omfattet af

de særlige regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, om

reduktion i hensættelsesfradraget for ubeskattede aktiefortjenester.

Kombinationen af disse regler og aktieavancebeskatningsloven indebærer,

at livsforsikringsselskabet reelt beskattes af urealiserede fortjenester

på aktierne efter et lagerprincip.

Selve det regnskab, som forsikringsselskaberne

fører over henholdsvis fortjenester og fradragsbegrænsning,

kompliceres dog af de anførte forhold, selvom de ikke har betydning

for størrelsen af skatten.

De beskrevne problemer løses, hvis man anerkender

foreninger med få medlemmer som selvstændige skatteretlige

subjekter.

Ønsket om at kunne anvende foreninger med få

medlemmer aktualiserer det problem, at det lovregulerede civilretlige

investeringsforeningsbegreb ikke stemmer overens med det skatteretlige

investeringsforeningsbegreb, og at forskellene er blevet større i de

senere år. Samtidig er det skatteretlige investeringsforeningsbegreb i

sig selv upræcist som følge af, at det er udviklet i

administrativ praksis.

Det civilretlige investeringsforeningsbegreb findes i lov

om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse

nr. 158 af 7. marts 2001.

Efter denne lov var det indtil 1997 således, at en

investeringsforening er en forening, som har til formål at modtage

midler til forvaltning fra en videre kreds eller offentligheden. Det betyder,

at en investeringsforening typisk er en forening med mange medlemmer. Der er

dog ikke noget til hinder for at en forening med kun et medlem kan være

omfattet af lov om investeringsforeninger, når blot den står

åben for alle, der henvender sig og gerne vil være medlem af

foreningen.

I 1997 blev der vedtaget en udvidelse af lov om

investeringsforeninger, således at specialforeninger også er

omfattet af loven. En specialforening kan have til formål at modtage

midler til forvaltning fra blot et medlem.

Det skatteretlige investeringsforeningsbegreb er ikke

lovfæstet, men er udviklet i praksis.

I skatteretten er der ikke forskel mellem

specialforeninger, innovationsforeninger og andre investeringsforeninger der

ikke er under Finanstilsynets tilsyn, og investeringsforeninger ifølge

lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001. De behandles alle som

investeringsforeninger.

Ifølge gældende praksis på

skatteområdet bliver en investeringsforening med meget få

medlemmer ikke betragtet som et selvstændigt skattesubjekt. Medlemmerne

bliver i stedet beskattet hver for sig som interessenter i et

interessentskab.

Gældende skattelovgivning indeholder ingen

grænser for, hvornår der er tale om en forening med så

få medlemmer, at medlemmerne selv beskattes, og hvornår der er

tale om en forening med flere medlemmer, der betragtes som et

selvstændigt skattesubjekt. På grundlag af den skatteretlige

praksis, der dog er ret begrænset, sætter man ofte grænsen

ved 8, men det må samtidig fremhæves at grænsen ikke er

absolut. Vurderingen vil også være påvirket af andre

momenter. Hvis f. eks. en forening, der hidtil har været en stor

forening, falder i medlemstal til under 8, men samtidig aktivt

forsøger at udvide medlemstallet og lykkes med dette, vil man

næppe i praksis tillægge det nogen som helst betydning, at

antallet af medlemmer i en periode har været under 8.

Det anførte betyder, at der i dag findes både

investeringsforeninger og specialforeninger med meget få medlemmer, der

opfylder investeringsforeningslovgivningens betingelser for at blive opfattet

som en forening, men som på grund af det lille antal medlemmer ikke

opfylder skatterettens betingelser for at være en forening og blive

beskattet som en sådan.

Ad C. Rentetilpasningslån

Kurssikringsaftaler på de såkaldte

rentetilpasningslån, der opsiges eller overtages af en ny

låntager, i forbindelse med ejerskifte af fast ejendom er

karakteriseret ved, at de for en periode sikrer låntager mod

rentestigninger ud over et nærmere fastsat niveau på

rentetilpasningslån, der er variabelt forrentede.

Efter kursgevinstlovens § 29 skal selskaber og

personer medregne gevinst og tab på terminskontrakter og på

aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Efter § 30 behandles finansielle kontrakter i

visse situationer som en integreret del af opgørelsen

vedrørende gevinst og tab på det underliggende aktiv.

Kursgevinstlovens § 29 anvendes bl.a. ikke på

kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse

af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er en

betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for

hver af kontraktsparterne en betingelse, at kontrakten ikke afstås.

Når en kontrakt undtages fra beskatning som finansiel kontrakt, skal

den behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med

det underliggende aktiv.

Hvis en køber ved ejerskifte af en ejendom

overtager en kurssikringsaftale vedrørende rentetilpasning for

realkreditlån, eller hvis aftalen opsiges i forbindelse med ejerskiftet

er betingelsen for, at aftalen kan behandles sammen med det underliggende

lån, ikke opfyldt. I stedet skal aftalen behandles som en

finansiel kontrakt fra kontraktens start. Gevinst og tab på aftalen

beskattes efter lagerprincippet og medregnes til kapitalindkomsten. Dette er

ikke hensigtsmæssigt.

Ad D. Frist for skattefri aktieombytninger

Aktieavancebeskatningsloven indeholder en frist på 6

måneder for skattefri aktieombytninger. I visse tilfælde har det

vist sig praktisk vanskeligt at overholde fristen

Forslaget

Ad A og B. Investeringsforeninger

1.

Foreninger med få medlemmer

Det foreslås på baggrund af det anførte

om behovet for investeringsforeninger med kun få medlemmer, at

også udloddende eller kontoførende investeringsforeninger, der

kun har ét eller meget få medlemmer skal beskattes efter

reglerne for investeringsforeninger. Hvis foreningen er opbygget som en

udloddende forening er det reglerne for disse, som skal gælde, og hvis

der er tale om en kontoførende forening, er det reglerne for

kontoførende foreninger, der skal gælde.

Det er dog samtidig en betingelse, at alle medlemmerne er

forsikringsselskaber, pensionskasser, ATP og LD eller andre juridiske

personer. Fysiske personer skal derimod ikke efter forslaget med

skattemæssig virkning kunne stifte en investeringsforening med kun

ét medlem. Det hænger bl.a. sammen med, at der aldrig er

udlodningspligt for aktiefortjenester på aktier, der sælges af en

udloddende forening efter tre års ejerskab, selvom tilsvarende

aktiefortjenester hos en fysisk person skal beskattes, når personens

beholdning af børsnoterede aktier overstiger den såkaldte

100.000 kr.s grænse (121.400 kr. i 2001 for enlige, 242.800 kr. for

ægtepar). Det vil sige, at der ligger den enkle forudsætning til

grund for at udelukke fysiske personer fra fåmandsforeninger, at de

ofte vil have aktiebeholdninger over 100.000 kr.s grænsen og dermed

skattepligtige af fortjenester erhvervet efter mere end tre år.

Specielt for udloddende foreninger, der investerer i

obligationer gælder endvidere, at ingen af medlemmerne må

være aktieselskaber o.l. uden enten samtidig at være omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens regler eller opgøre sin indkomst fra

obligationer efter lagermetoden.. Det skyldes, at et aktieselskab ellers

kunne skaffe sig en skattekredit på et ekstra år ved at

lægge sin obligationsbeholdning ind i en udloddende forening. I en

sådan forening udloddes og beskattes de realiserede fortjenester og

indkomster først året efter, at de er oppebåret. Det

gælder dog ikke når ejeren bruger lagermetoden på

investeringsbeviserne. Den betyder nemlig at indkomst, der optjenes i

foreningen, straks får beviserne til at stige i værdi med

virkning for den skattepligtige indkomst. Et tilsvarende problem opstår

heller ikke, når aktieselskabet samtidig er omfattet af

pensionsafkastbeskatningsloven. I disse tilfælde gælder der i

henhold til selskabsskattelovens § 13,stk. 13, en

fradragsbegrænsning, der medfører en reel lagerbeskatning af

investeringsforeningsbeviserne i de obligationsbaserede

investeringsforeninger, således at der heller ikke her indtræder

nogen tidsmæssig forskydning.

Det er et krav, at investeringsforeningen i civilretlig

henseende opfylder betingelserne for at være en forening.

Det er ligeledes et krav, at investeringsbeviset er

navnenoteret. Det skyldes at en række af reglerne omkring

fåmandsforeninger kræver, at foreningerne ved, hvem medlemmerne

er.

Lovforslaget betyder, at udloddende og kontoførende

foreninger med få medlemmer i stedet for at være omfattet af

reglerne om beskatning af medlemmerne direkte (ligesom interessentskaber)

omfattes af skattereglerne for investeringsforeninger. De skatteregler, som

investor og selskabet kommer ind under (når investor er et selskab),

har i hovedtræk følgende indhold:

1.1. Udloddende investeringsforeninger

En udloddende investeringsforening er selv skattefri. Men

til gengæld forpligtes den til året efter at udlodde de

fortjenester, der normalt beskattes. De opgøres i foreningen uden

hensyn til medlemmets indkomstforhold. De udloddede gevinster bliver derefter

beskattet hos medlemmerne med den skat, der ville gælde, hvis

medlemmerne ejede papirerne direkte. Der er således en tidsforskydning

på et år fra optjeningen i foreningen til beskatningen hos

medlemmet. De skattepligtige gevinster på aktier skal ikke udloddes,

hvis de aktier, som foreningen har købt, sælges af foreningen

mere end tre år efter købet. Når alle medlemmer i

investeringsforeningen er selskaber, passer udlodningspligten med

medlemmernes indkomstskattepligt. Selskaber er således ikke

skattepligtige af aktiefortjenester, der opstår, når aktierne

sælges efter tre år.

Udlodningsforpligtelsen gælder også, når

medlemmet er pensionsafkastskattepligtig, men er uden praktisk betydning.

Reglerne om pensionsafkastskat hos medlemmet betyder nemlig, at årets

udlodning beskattes med samme procent som den årlige

værdistigning, og at den årlige værdistigning

nedsættes nøjagtigt med den årlige udlodning.

Når medlemmet afstår

investeringsforeningsbeviset, sker der beskatning. Hvis

investeringsforeningen er aktiebaseret, er beskatningen den samme som ved

aktier i direkte eje.

Hvis investeringsforeningen helt eller delvist er baseret

på obligationer, beskattes medlemmet som ved obligationer i direkte

eje.

Optagelse af nye medlemmer udløser ikke

beskatning.

1.2. Kontoførende investeringsforeninger

De kontoførende foreningers fortjenester beskattes

hos medlemmet med det samme, når de oppebæres af foreningen. De

opgøres i foreningen uden hensyn til medlemmets øvrige

indkomster. Der skal ikke ske udbetaling fra foreningen for at udløse

beskatningen. Foreningen selv er skattefri. Optagelse af nye medlemmer

udløser ikke skat hos de gamle. De nærmere regler om

kontoførende foreninger fremgår af det samtidigt fremsatte

lovforslag om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

2. Medlemstallet i den almindelige definition af

investeringsforeninger

Det fremgår af det anførte, at der ikke i den

gældende skattelovgivning er anført noget krav om et bestemt

antal medlemmer, for at en forening, der ikke bare består af selskaber,

men også af fysiske personer, kan tillægges skattemæssig

betydning. Det er uhensigtsmæssigt. Der foreslås derfor en

præcisering af den almindelige definition på en

investeringsforening, således at det almindelige krav til antallet af

medlemmer i en kontoførende eller en udloddende forening sættes

til mindst 8. Det svarer til hidtidig administrativ praksis. Det

foreslås i den forbindelse, at hvis medlemstallet er under 8, skal der

ske en effektiv markedsføring med henblik på at bringe

medlemstallet op. Forslaget omfatter ikke akkumulerende foreninger. Under

hensyntagen til at disse beskattes som aktieselskaber, og aktieselskaber kan

stiftes med ned til tre personer, er der ikke noget skattemæssigt behov

for at håndhæve en grænse på 8.

3. Opstramning og tydeliggørelse

Der foreslås en opstramning af forskellige

bestemmelser. Det skal sikre, at fåmandsforeninger ikke kan bruges til

at omgå skattelovgivningen:

3.1. Udlodningsforpligtelsen i den udloddende forening

justeres, idet der foreslås små udvidelser. De skyldes til dels,

at der er kommet indkomsttyper til, der ikke tidligere har eksisteret i den

finansielle sektor, eller i hvert fald ikke har været almindeligt

kendte. Der er tale om indkomst fra aktieudlån, løbende ydelser

m.v., gevinst på gæld m.v. Endvidere må tab på

fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kunne fradrages ved

opgørelsen af udlodningspligten. Det svarer til, at der ikke er

fradrag for selskabers tab på fordringer på andre

koncernforbundne selskaber efter kursgevinstlovens almindelige regler.

3.2. I forlængelse af reglerne om, at al indkomst

skal udloddes, foreslås, at tab på selve investeringsbeviset ikke

kan fradrages i den skattepligtige indkomst, når det kan hidrøre

fra koncernforbundne selskaber. Det svarer til reglerne i

kursgevinstloven.

3.3. For at sikre, at fåmandsforeninger ikke

bruges til at omgå skattepligten af næringsgevinster,

foreslås, at den næringsskattepligtige altid skal beskattes af

gevinst og tab på selve investeringsforeningsbeviset, og at

beskatningen skal ske efter et lagerprincip. Baggrunden er følgende:

En skattepligtig, der driver næring med salg af aktier er skattepligtig

af alle aktiegevinster, uanset hvor længe aktierne er ejet, og uanset

om den skattepligtige selv er et aktieselskab. Det er imidlertid hensynet til

de små aktieinvestorer, der bestemmer omfanget af

udlodningsforpligtelsen i en udloddende investeringsforening. Aktiegevinster

i foreningen efter mere end tre års besiddelse udloddes derfor ikke. De

gevinster, der udloddes indenfor tre år, næringsbeskattes hos den

næringsskattepligtige, der investerer igennem en investeringsforening.

For også at sikre effektiv beskatning af de gevinster, der ikke

udloddes, foreslås, at den næringsskattepligtige altid skal

beskattes af gevinst og tab på selve investeringsforeningsbeviset og at

beskatningen skal ske efter et lagerprincip. Næringsskattepligten vil i

forvejen være gældende, når der er mange medlemmer i

foreningen. Den næringsskattepligtige vil nemlig typisk ligge inde med

et varierende antal investeringsforeningsbeviser i foreninger med mange

medlemmer, dvs. investeringsforeningsbeviser som købes og

sælges, og som med sikkerhed vil være omfattet af

næringsskattepligten, fordi de er en del af omsætningsformuen.

Men næringsskattepligten skal heller ikke kunne undgås, selvom

den næringsskattepligtige er eneste medlem af foreningen, og beviset

muligvis opfattes som en del af anlægsformuen.

3.4. Der foreslås endvidere regler, der sikrer, at

skattepligtige, der tilbagesøger udbytteskat fra udlandet uden om en

investeringsforening, ikke opnår skattemæssige fordele i forhold

til, at udbyttet søges tilbage igennem foreningen.

3.5. Der foreslås regler, der sikrer, at der

effektivt bliver indeholdt dansk udbytteskat i udbytte fra danske aktier,

også når udbyttet kanaliseres igennem en kontoførende

investeringsforening.

3.6. Livsforsikringsselskabers fradrag for

hensættelser begrænses efter gældende ret af deres

ubeskattede aktiegevinster o. lign. Der foreslås en præcisering,

hvorefter det er uden betydning, om aktierne ejes direkte eller indirekte

igennem en kontoførende investeringsforening. Det er en konsekvens af,

at det i forslaget til lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

foreninger er tydeliggjort, at en kontoførende forening er en forening

med selvstændig skattemæssig eksistens

3.7. Den såkaldte udlodningsregulering i udloddende

foreninger giver det medlem, der foretager et indskud i en forening med gamle

tab, en fordel, for selvom indskuddet er nyt, skal afkastet fra det

først udloddes (og beskattes) samtidig med udlodningen på de

gamle indskud. Det giver en skatteudskydelse og likviditetsfordel. Man kan

tænke sig følgende situation: En person har foretaget et indskud

i en investeringsforening, hvor personen er eneste medlem. Foreningen lider i

et år et tab, der er så stort, at det modsvarer næste

års fortjenester på indskuddet. Det betyder, at næste

års fortjenester fra indskuddet ikke skal udloddes. Hvis personen

foretager et nyt indskud i samme forening af samme størrelse som det

gamle, vil næste års fortjeneste fra det nye indskud heller ikke

skulle udloddes til beskatning. Det sikrer udlodningsreguleringen. Heller

ikke selvom fortjenesterne fra de to indskud overstiger tabet fra året

før på det gamle indskud. Den pågældende fortjeneste

kommer først til beskatning , når og hvis medlemsskabet

afhændes. Hvis personen ikke havde foretaget indskuddet, men foretaget

de samme investeringer udenfor foreningen, skulle afkastet have været

beskattet straks. Det er et problem , som man kan leve med i foreninger med

mange medlemmer, der typisk henvender sig til småsparere med små

indskud, men ikke i foreninger med få medlemmer og store indskud. Det

foreslås derfor, at udlodningsreguleringen ikke må bruges ved tab

i foreninger med under 8 medlemmer.

3.8. Der foreslås derimod ikke begrænsninger i

reglerne om, at aktiebaserede investeringsforeninger må anbringe op til

25 pct af deres aktiver i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og

finansielle instrumenter, selvom fortjenesten på investeringsbeviserne

kun beskattes som aktieindkomst.

3.9. Der foreslås en tydeliggørelse og

opstramning af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger. Der henvises til særskilt lovforslag herom, der

fremsættes samtidigt.

Ad C. Rentetilpasningslån

Det foreslås, at kurssikringsaftaler

vedrørende rentetilpasning for realkreditlån behandles sammen

med det underliggende lån, hvis aftalen i forbindelse med overdragelse

af fast ejendom overtages af en ny debitor eller som køber eller

sælger opsiger i forbindelse med overdragelsen.

Det undgås herved, at debitor for et

rentetilpasningslån, som køber overtager ved ejerskifte, skal

beskattes af gevinst og tab på en eventuel tilhørende

kurssikringsaftale vedrørende lånet som en finansiel

kontrakt.

Ad D. Frist for skattefri aktieombytninger

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til i

konkrete tilfælde at forlænge den gældende 6 måneders

frist for skattefri aktieombytninger, når den i visse tilfælde

ikke kan overholdes.

Provenumæssige konsekvenser

Ad A.

Fåmandsforeninger

Forslaget om, at investeringsforeninger med få

medlemmer også skattemæssigt skal kunne anerkendes som

investeringsforeninger, indebærer, at pensionskasser,

forsikringsselskaber, ATP og LD og andre juridiske personer kan oprette

skattemæssigt anerkendte investeringsforeninger med få

medlemmer.

Med få medlemmer forstås efter forslaget

mindre end 8 medlemmer. Er en investeringsforenings medlemstal 8 eller

større har den efter hidtidig praksis fået skattemæssig

anerkendelse, hvilket foreslås præciseret i lovforslaget. Der

skønnes ikke at være provenumæssige konsekvenser

heraf.

Som hovedregel gælder efter forslaget, at

beskatningstidspunktet for afkastet af finansielle aktiver placeret i

skattemæssigt anerkendte fåmandsforeninger vil være omtrent

det samme som efter gældende regler. Her er udgangspunktet, at afkastet

af aktiverne beskattes, som om de var ejet direkte. Der vil derfor ikke kunne

opnås skatteudskydelse ved sådanne placeringer.

Der gælder dog den væsentlige undtagelse

herfra, at aktieselskaber, der ikke - som f.eks. de

pensionsafkastskattepligtige selskaber m.fl. - effektivt er beskattet af

aktieavancer efter et lagerprincip, men i stedet er underkastet de

almindelige aktieavancebeskatningsregler, vil kunne oprette aktiebaserede,

udloddende fåmandsforeninger og dermed opnå et års

udskydelse af selskabsskatten af den skattepligtige del af udbytter fra

porteføljeaktier, der placeres heri.

Den ikke finansielle selskabssektor skønnes at eje

børsnoterede aktier og investeringsbeviser for omkring 150 mia. kr.

Hvis f.eks. 100 mia. kr. heraf placeres i fåmandsforeninger, vil der

med udgangspunkt i et aktieudbytte på 1- 2 pct. af aktiernes

kursværdi kunne opnås en permanent skatteudskydelse på 0,2

- 0,4 mia. kr. Set i forhold til det placerede beløbs størrelse

er der tale om en beskeden fordel, der reelt er rentebesparelsen af

skatteudskydelsen. Denne skal holdes op mod de - ganske vist meget beskedne

administrative omkostninger - der vil være forbundet med at oprette og

drive en et-medlems forening for et aktieselskab. På denne baggrund

vurderes, at der kun i begrænset omfang vil blive oprettet

sådanne foreninger alene med skatteudskydelse til formål.

Efter forslaget gælder, at aktieselskaber, der ikke

er omfattet af pensionsafkastbeskatningen, ikke kan oprette

obligationsbaserede fåmandsinvesteringsforeninger, medmindre de

opgør deres indkomst efter lagermetoden, jf. redegørelsen foran

om forslaget under pkt. 1. Det skyldes, at for så vidt angår

obligationer ejet af den ikke finansielle selskabssektor skønnes det,

at en evt. skatteudskydelse ville være af større betydning end

det er tilfældet for aktier. Dette skyldes især, at det

løbende afkast af obligationer (renter) er større end det

løbende afkast af aktier (udbytter). Hertil kommer, at lovforslagets

hovedformål er at fremme investeringer i små og mellemstore

virksomheder.

I tilknytning til muligheden for skattemæssig

anerkendelse af fåmandsforeninger foreslås en række mindre

justeringer af reglerne for investeringsforeninger med det formål at

forhindre en utilsigtet anvendelse, som lettere vil kunne opstå i i

foreninger med få medlemmer. For eksempel kan nævnes forslaget

om, at investeringsbeviser, der besiddes af en næringsdrivende, skal

beskattes efter lagerprincippet. Disse justeringer skønnes ikke at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Der foreslås herudover ændringer, der alene

vedrører regelsættet for de skattemæssigt anerkendte

fåmandsforeninger, herunder f.eks. forslaget om at tabsfradrag ikke

gives på investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede udloddende

investeringsforeninger, når foreningen investerer i unoterede

fordringer på koncernforbundne selskaber. Disse forslag har ikke

provenumæssig betydning.

Samlet set skønnes forslagene vedr.

skattemæssig anerkendelse af fåmandsforeninger nogenlunde at

være i provenumæssig balance. Der er tale om såvel beskedne

stramninger som lettelser, der skønnes kun at ville resultere i

små provenuforskydninger mellem de enkelte år.

Ad B.

Kontoførende

investeringsforeninger

Med forslaget sigtes i det væsentlige på en

lovfæstelse af den praksis, der har udviklet sig i relation til

beskatningen af kontoførende investeringsforeninger. Dette har ikke

provenumæssige konsekvenser.

Som en ændring af praksis foreslås det dog, at

en kontoførende investeringsforening skal bruge den

periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes indkomstår,

når foreningen opgører medlemmernes indtægter og udgifter

fra foreningen. Dette er allerede gældende ret på

pensionsafkastbeskatningens område.

Forslaget tjener til at sikre, at f.eks. aktieselskaber,

der har forskudt indkomstår, og som beskattes efter

realisationsprincippet, ikke vil kunne opnå en skatteudskydelse ved at

flytte finansielle aktiver ned i en kontoførende

fåmandsforening. Forslaget skal således ses på baggrund af

den foreslåede mulighed for skattemæssig anerkendelse af

fåmandsforeninger. På baggrund af den beskedne aktuelle

udbredelse af kontoførende foreninger uden for de institutionelle

investorers kreds og dermed på pensionsafkastbeskatningens område

skønnes der ikke at være nævneværdige

provenumæssige konsekvenser heraf.

Ad C.

Rentetilpasningslån

Forslaget om, at kurssikringsaftaler vedrørende

rentetilpasning for realkreditlån beskattes sammen med det

underliggende lån, hvis aftalen overtages af en ny ejer eller opsiges i

forbindelse med ejerskifte, indebærer, at der fremover ikke vil skulle

ske beskatning af kurssikringsaftalen ved ejerskifte af ejendomme med

kurssikrede rentetilpasningslån. Dette vil medføre et

provenutab, som dog skønnes at blive af meget begrænset omfang,

da kurssikringsaftaler i forbindelse med rentetilpasningslån ikke er

særlig udbredte.

Ad D.

Frist for skattefri aktieombytning

Den foreslåede dispensationsadgang for fristen

på 6 måneder for gennemførelse af skattefri aktieombytning

skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser, da fristen ikke skønnes at have betydning for omfanget

af skattefri aktieombytninger.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af dette lovforslag og forslaget om

kontoførende foreninger skønnes samlet at medføre

engangsudgifter på 1,2 mio. kr. hovedsagelig til edb-tilretning.

Derudover skønnes forslagene, herunder forslagene om

kurssikringsinstrumenter og aktieombytning ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Fåmandsforeninger

Forslaget vil lette pensionsbranchens muligheder for at

fremme kapitaltilførslen til de mindre, innovative virksomheder,

hvilket har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kontoførende foreninger

Forslaget skønnes ikke at have

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rentetilpasningslån

Forslaget om ændrede skatteregler for

kurssikringskontrakter vedrørende rentetilpasningslån

skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Frist for skattefri aktieombytning

Forslaget om dispensationsadgang for fristen på 6

måneder for gennemførelse af skattefri aktieombytninger

medfører, at virksomhedsoverdragelser i nogle situationer vil kunne

ske mere hensigtsmæssigt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget gør det lettere at oprette

fåmandsinvesteringsforeninger. Det har navnlig betydning for

pensionsbranchen. Herudover har forslaget ingen administrative konsekvenser

for erhvervslivet

De administrative konsekvenser er vurderet af

skatteministeriet på baggrund af den foretagne høring af

forskellige interesseorganisationer. Indholdet af forslagene er så

specialiseret, at dette skønnes at være den fornuftigste

fremgangsmåde.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget ses ikke at indeholde konsekvenser af

betydning.

Miljømæssige konsekvenser

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU retlige aspekter.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Fåmandsforeninger:

Samlet skønnes

forslaget at være nogenlunde i provenumæssig balance.

Kontoførende investeringsforeninger:

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser

Kurssikringsaftaler:

Forslaget om ændrede skatteregler for kurssikringskontrakter

vedrø rende rentetilpasningslån ved ejerskifte skønnes at

medføre et meget begrænset provenutab.

Aktieombytning:

Forslaget om dispensationsadgang for fristen

på 6 måneder ved skattefri aktieombytning skønnes ikke at

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på 1,2 mill. kr. for Told * Skat, hovedsagelig til edb-tilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Fåmandsforeninger:

Forslaget letter pensionsbranchens muligheder for at fremme

kapitaltilførslen til de mindre, innovative virksomheder.

Aktieombytning:

Forslaget om dispensationsadgang for fristen på 6 måneder for

gennemførelse af skattefri aktieombytninger medfører, at

virksomhedsoverdragelser i nogle situationer vil kunne ske mere

hensigtsmæssigt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lettere at oprette enmandsforeninger

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Følgende er bedt om en udtalelse over

lovforslaget:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat,

Investeringsforeningsrådet, Finansrådet, Forsikring og Pension,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Realkreditrådet , Skattechefforeningen,

Skatterevisorforeningen og Den danske Skatteborgerforening.

I bilag 1 refereres modtagne bemærkninger, som ikke

er af lovteknisk karakter.

.Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget til stk. 7 og 8 i selskabsskattelovens

§ 1 indeholder en præcisering af den almindelige definition

på en investeringsforening.

Præciseringen omfatter både udloddende

investeringsforeninger, og kontoførende investeringsforeninger. En

akkumulerende investeringsforening er ikke omfattet af stk. 7 og 8. Man

har hidtil antaget, at de kontoførende foreninger ikke var omfattet af

selskabsskatteloven, fordi medlemmerne fuldt ud beskattedes direkte af

indkomsten fra den kontoførende forening. Efter forslaget omfattes de

kontoførende foreninger af § 1, stk. 1, nr. 6, i

selskabsskatteloven.

Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er et krav

til beskatning som investeringsforening, at der foreligger en

investeringsforening (eller specialforening) efter de almindelige

civilretlige regler herom. Afdelinger af de pågældende

foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven, behandles som

selvstændige investeringsforeninger. Investeringsforeningsbegrebet kan

også omfatte investeringsforeninger, der civilretligt er gyldigt

stiftede, selvom de ikke er omfattede af investeringsforeningsloven.

Herudover kræves i det foreslåede § 1,

stk. 7, at antallet af medlemmer er mindst 8. Hvis medlemstallet er

under 8, skal der ske en effektiv markedsføring med henblik på

at bringe medlemstallet op. Med udtrykket markedsføring sigtes til, at

der skal foregå en markedsføring, der er egnet til at bringe

medlemstallet op, og som under normale omstændigheder også

lykkes. Jo længere tid medlemstallet har været under 8, jo mere

øges kravene til markedsføringen. Hvis medlemstallet i flere

år er under 8, er der en formodning for, at markedsføringen ikke

har været effektiv.

For de kontoførende og udloddende

investeringsforeninger, der efter de civilretlige regler herom kan have under

8 medlemmer, foreslås det i stk. 8 , at de skatteretligt vil kunne

behandles som en investeringsforening, såfremt alle medlemmer er

juridiske personer. Som eksempel på juridiske personer kan nævnes

en pensionskasse, et livsforsikringsselskab, et skattefrit almennyttigt

boligselskab o.s.v. Almindelige aktieselskaber vil også kunne stifte

kontoførende foreninger og udloddende foreninger, der er

aktiebaserede. Som eksempel på en forening, der efter de almindelige

civilretlige regler kan nøjes med ét medlem, kan nævnes

specialforeninger, der efter reglerne i investeringsforeningslovgivningen kan

nøjes med et enkelt medlem.

Der må ikke optræde fysiske personer som

medlemmer, eller juridiske personer, der i kraft af de skatteretlige regler,

der gælder for de pågældende, kan føre til, at en

fysisk person, som en del af en juridisk person, beskattes direkte af

fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller udlodning fra

investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Et

kommanditselskab eller et elselskab omfattet af selskabsskattelovens § 2

e med fysiske personer som deltagere kan for eksempel ikke stifte en

enmandsinvesteringsforening. Det er ligeledes et krav, at investeringsbeviset

er navnenoteret. Reglerne omkring fåmandsforeninger kræver, at

foreningerne ved, hvem medlemmerne er.

Specielt for udloddende investeringsforeninger, der ikke

er aktiebaserede, foreslås noget særligt ifølge tredje

punktum.

De må ikke have almindelige aktieselskaber som

medlemmer, der ikke samtidig er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens

regler, eller bruger lagerprincippet på sine obligationer. Den skal

bruge lagerprincippet på alle sine obligationer, både på

dem i danske kroner og dem i fremmed valuta. (Selskaber, der kun bruger

lagerprincippet på den ene af de to typer obligationer, kan godt

forekomme, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2).

Aktiebaserede investeringsforeninger er definerede i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d som selskaber der kun må

investere i normale aktier. Der gælder dog den undtagelse, at de

må anbringe op til 25 pct. af deres øvrige aktiver i kontanter

(herunder bankbog på anfordring) og finansielle instrumenter.

Det er efter forslaget i 2. pkt. ikke muligt for en

investeringsforening at være medlem af en udloddende eller

kontoførende fåmandsinvesteringsforening, medmindre

førstnævnte beskattes som en akkumulerende forening.

Hvis en udloddende aktiebaseret investeringsforening kunne

stifte en anden udloddende investeringsforening, kunne 25 pct. grænsen

for aktiebaserede foreningers anbringelser i kontanter og

kurssikringsinstrumenter omgås, fordi der både ville være

en 25 procents grænse i moderforeningen og i datterforeningen.

Kontoførende foreninger kunne uden

tilstrækkelig grund kombinere den omfattende gennemsigtighed i den

kontoførende forening med fordelen ved 25 pct. grænsen i en

udloddende aktiebaseret forening, der dybest set begrundes med, at

beskatningen er mindre gennemsigtig her end ved kontoførende

foreninger.

25 procents grænsen har følgende baggrund:

Udloddende foreninger deles op i aktiebaserede foreninger og andre

foreninger. Fortjenesten ved afståelse af beviser i aktiebaserede

foreninger beskattes ligesom fortjeneste på aktier. I andre foreninger

beskattes fortjenesten ligesom renter o.lign. Aktiebaserede

investeringsforeninger må anbringe op til 25 pct af deres øvrige

aktiver i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og finansielle

instrumenter, selvom fortjenesten på investeringsforeningsbeviserne kun

beskattes som aktieindkomst. Det er en fordel, som foreningerne har, fordi

det ikke er muligt at splitte fortjenesten ved salg af

investeringsforeningsbeviset op i en del, der hidrører fra aktier, og

i en del, der hidrører fra andet. Avanceskatten er et enten-eller.

Enten beskatning som aktieindkomst eller beskatning som kapitalindkomst.

Udloddende foreninger kunne også skabe sig en

urimelig kredit med afvikling af skat, hvis de egentlige afkastbærende

aktiver kunne lægges ind i det sidste af en kæde af udloddende

investeringsforeninger, der alle først er forpligtet til at udlodde

året efter, at de hver for sig har oppebåret deres indkomst. Den

tidsmæssige forskydning gælder også, når en

investeringsforenings indkomst består af udbytte fra en anden

forening.

Investeringsforeningen med ned til et medlem kan enten

være udloddende eller kontoførende. Det afhænger af, om

den opfylder kravene i skattelovgivningen til de forskellige typer.

Medlemmer af investeringsforeninger, der ikke opfylder

kravene til medlemstal, beskattes efter reglerne for medlemmer af

interessentskaber. (Efter omstændighederne vil medlemmer af en

udloddende forening skulle beskattes som medlemmer af akkumulerende

forening).

Som anført foran omfatter forslaget ikke de

akkumulerende foreninger. For disse foreninger er den eneste

begrænsning, der gælder, at de i civilretlig henseende skal

være gyldigt stiftede. Hvor mange medlemmer, der kræves til

dette, er ikke reguleret i lovgivningen, bortset fra, hvad der anføres

i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, hvorefter

specialforeninger godt må nøjes med et enkelt medlem. Baggrunden

herfor er, at da akkumulerende foreninger beskattes som aktieselskaber, er en

særlig regulering af kravene til medlemstallet ikke fundet

nødvendig.

Til nr. 2

Livsforsikringsselskaber har efter gældende ret

fradrag for hensættelser til de forsikrede. Dette fradrag

begrænses af selskabernes ubeskattede aktiefortjenester Der

foreslås en præcisering, hvorefter det er uden betydning, om

aktierne ejes direkte eller indirekte igennem en kontoførende

investeringsforening. Det er nødvendiggjort af, at det af forslaget

til ændring af selskabsskattelovens § 1 fremgår, at en

kontoførende forening vel er en forening, selvom det fremgår af

aktieavancebeskatningsloven, at fortjenesten på medlemsskabet alligevel

er skattefri.

Ved aktiefortjenester forstås fortjenester, der er

omfattede af aktieavancebeskatningsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge ligningslovens § 2 skal bl.a. en

juridisk person, der kontrollerer eller kontrolleres af en handelspartner

eller er koncernforbundet med denne, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse

med, hvad der kunne være opnået ved aftale mellem

uafhængige parter.

En udloddende investeringsforening opgør ikke en

skattepligtig indkomst, men en udlodningspligtig indkomst. Det søges

tydeliggjort i teksten, at for udloddende investeringsforeninger skal

uafhængige priser og vilkår anvendes ved opgørelsen af den

udlodningspligtige indkomst.

Til nr. 2

Ved udbetaling af udbytte fra udlandet tilbageholder

udenlandske skattemyndigheder ofte for meget udbytteskat, der siden

udbetales, når der er dokumentation for, at modtageren er undergivet

beskatning her i landet.

Den udenlandske udbytteskat tilbagebetales til den

faktiske ejer af aktierne her i landet. Ved afgørelsen af hvem der er

den faktiske ejer, er det de udenlandske regler, der styrer, om det er en

forening eller dens medlemmer, der efter de udenlandske skattemyndigheders

opfattelse er berettiget til at tilbagesøge udbytteskatten fra

udlandet.

Når en forening kun har få medlemmer, vil det

kunne forekomme, at de udenlandske skattemyndigheder betragter de enkelte

medlemmer som de rette ejere af de udenlandske aktier, således, at det

kun er de enkelte ejere, der kan tilbagesøge, mens

investeringsforeningen ikke kan.

De beløb, som de enkelte medlemmer af foreningen

således tilbagesøger, er ikke udloddet til medlemmet af

foreningen. Tværtimod er det de udenlandske skattemyndigheder, der

afgør, om beløbene alene tilfalder de enkelte medlemmer af

foreningen. Der opstår således næppe skattepligt efter

§ 16 A, stk. 1, i den gældende ligningslov.

For at afskære enhver tvivl, der måtte kunne

opstå om den skattemæssige behandling af den udbytteskat, der

søges tilbage uden om foreningen, foreslås, at den beskattes som

udbytte for modtageren.

Lovforslagets § 7, nr. 1, behandler det tilsvarende

problem i relation til pensionsafkastbeskatningen.

Den problemstilling, der søges løst ved

forslaget er alene knyttet til modtagelse af udbytter fra udlandet.

Problemstillingen opstår ikke, når foreningen modtager danske

udbytter. Efter danske regler vil det altid være den

skattemæssigt anerkendte forening, der er den rette ejer, ikke den

enkelte udbyttemodtager.

Forslaget gælder ikke udbytteskat, der evt.

tilbagebetales uden om en kontoførende investeringsforening. Det

skyldes at medlemmerne af en kontoførende forening i forvejen skal

selvangive de bruttoudbytter, der oppebæres af foreningen, uden fradrag

af skat. Tilbagebetalingen er derfor uden betydning for den skattepligtige

indkomst

Til nr. 3

Forslaget tydeliggør, at en udloddende

investeringsforening, der ophører, skal opgøre en

minimumsudlodning i udlodningsåret. Forslaget gælder ikke bare

regulært ophør, men også de tilfælde, hvor

investeringsforeningen skifter skattemæssig status fra f.eks. en

udloddende investeringsforening til et interessentskab. Forslaget

hænger sammen med forslaget under § 3, nr. 8 til hvis

bemærkninger, der henvises.

Til nr. 4

Ligningslovens § 16 C indeholder bl.a. en række

bestemmelser om udlodningsforpligtelserne i udloddende

investeringsforeninger. Udlodningsforpligtelserne skal sikre, at al

skattepligtig indkomst udloddes, således at den kan beskattes hos

medlemmet. Det er nemlig kun den udloddede indkomst, der beskattes.

Investeringsforeningen selv er skattefri.

Det foreslås, at stramme udlodningsforpligtelserne

op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig

bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes

på linje med renteindtægter.

Det er endvidere i et vist omfang muligt for

investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne

fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør

også beskattes. Det foreslås derfor at indføre pligt til

at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer.

Efter personskattelovens regler kan løbende ydelser

og indtægt fra udlån af værdipapirer aldrig være

aktieindkomst, men henføres til personlig indkomst. De udloddede

gevinster fra løbende ydelser og udlån af værdipapirer vil

dog efter forslaget skulle beskattes som kapitalindkomst. Der er nemlig ikke

efter gældende regler nogen del af udlodningen fra en

investeringsforening, der beskattes som personlig indkomst hos det

almindelige medlem.

Til nr. 5 og 7

En udloddende forening skal efter ligningslovens § 16

A udlodde indtjente udbytter. Da den udloddende forening ikke betaler dansk

skat, skal der ikke ske indeholdelse af dansk udbytteskat ved udbetaling af

udbytte til foreningen. Derimod sker der undertiden indeholdelse af

udenlandsk udbytteskat. I den administrative praksis, der har dannet sig

på området, har man - uanset formuleringen af lovteksten -

accepteret, at udlodningsforpligtelsen i første omgang kun omfatter

udbyttet efter fradrag af udenlandsk indeholdt udbytteskat. Når den

udenlandske udbytteskat evt. senere tilbagesøges, skal den dog

også udloddes. Praksis skyldes, at det tager tid at tilbagesøge

de udenlandske udbytteskatter. Det foreslås at lovfæste praksis

således, at udlodningsforpligtelsen kun omfatter udbyttet efter fradrag

af indeholdt udbytteskat. Forslaget stilles, selvom en skatteyder, der ejer

de pågældende aktier i direkte eje, skal selvangive hele

bruttoudbyttet uden fradrag af udenlandsk udbytteskat. Hvis foreningen senere

tilbagesøger udbytteskatten, skal den lægges til de

udlodningspligtige beløb.

En skatteyder, der ejer udenlandske aktier i direkte eje,

vil undertiden kunne få fradrag for den udenlandske udbytteskat i sin

danske skat efter reglerne i ligningslovens § 33.Hvis aktierne ejes

igennem en udloddende investeringsforening vil det ikke være muligt at

bruge ligningslovens § 33. Den skat, der pålignes i udlandet,

pålignes investeringsforeningen, der er en anden juridisk person end

medlemmet. Investeringsforeningen betaler ikke dansk skat. Det foreslås

der ikke ændringer i. Den udloddende forening har i forvejen efter

forslaget fradrag for udbytteskat ved opgørelsen af

udlodningsforpligtelsen.

Udlån af værdipapirer sker gerne mod, at

afkastet fra det udlånte viderebetales til udlåneren. Herudover

kan der betales et ekstra vederlag. Hvis det viderebetalte afkast af det

udlånte er aktieudbytte, skal det principielt udloddes som

aktieudbytte. Hvis praksis derfor udvikler sig således, at det

viderebetalte afkast kan behandles som aktieindkomst efter personskattelovens

regler skal det udloddes som aktieindkomst. Hvis praksis behandler

beløbet som personlig indkomst eller kapitalindkomst, skal det

udloddes som kapitalindkomst. Det ekstra vederlag er omfattet af

ændringen under nr. 4 om vederlag for udlån.

Til nr. 6

Gevinst på gæld er indkomst efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Gevinst på gæld er ligeledes

skattepligtig indkomst for selskaber efter reglerne i kursgevinstloven. I

investeringssammenhæng vil den også ofte kunne være

skattepligtig for personer. Gevinst på gæld forekommer ikke i

normalt drevne investeringsforeninger. For at sikre at skattepligten ikke

omgås ved hjælp af en udloddende

fåmandsinvesteringsforening foreslås, at gevinst på

gæld skal udloddes og beskattes hos både selskaber og

personer.

Til nr. 8

En udloddende investeringsforenings pligt til at udlodde

nedsættes efter gældende regler med visse tab. Hvilke

afgrænses af lovgivningen ud fra en vurdering af, om et tab er

fradragsberettiget for alle, der kan tænkes at være medlem af

foreningen. I så fald er det forsvarligt at tillade, at det

pågældende tab fradrages. Tab på fordringer i fremmed

valuta kan almindeligvis fradrages, og efter gældende regler vil

sådanne tab derfor kunne nedsætte udlodningsforpligtelsen.

Indførelsen af fåmandsforeninger betyder, at reglerne fremover

skal tage højde for forhold, der kan forekomme i koncernforbundne

selskaber. Medlemmet kan nemlig være koncernforbundet med de selskaber,

som investeringsforeningen investerer i. Kursgevinstlovens § 4

indeholder en regel der udelukker fradrag for tab på ikke

børsnoterede fordringer på koncernforbundne selskaber. Det

foreslås derfor, at sådanne tab heller ikke skal kunne

nedsætte udlodningsforpligtelsen. 2. punktum i den foreslåede

tekst er blot en gentagelse af de hidtil gældende regler, som af hensyn

til læsevenligheden er skilt ud i et punktum for sig.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er rent redaktionel.

Det er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af

yderligere et punktum i forslaget til erstatning af ligningslovens § 16

C, stk. 4, 1. pkt., med to punktummer.

Til nr. 10

Der stilles forslag om at rette en forkert henvisning i

ligningslovens § 16 C, stk. 7. Efter den pågældende

bestemmelse kan skattepligtige personer, der har købt

investeringsforeningsbeviser i en pengemarkedsforening nedsætte den

førstkommende skattepligtige udlodning med tab på

investeringsforeningsbeviset. Det er dog en forudsætning, at de ikke

på anden vis har fradrag for det pågældende tab. Den eneste

anden regel om fradrag for tab for personer står i § 2 d

stk. 4 . Det foreslås derfor at rette henvisningen fra § 2 d,

stk. 3 til § 2 d, stk. 4.

Til nr. 11

Forslaget vedrører den såkaldte

udlodningsregulering. Det foreslås, at den ikke skal gælde tab i

fåmandsforeninger.

En udloddende forening skal føre et

udlodningsregnskab over det, den er pligtig at udlodde. Såvel ved

udtræden af medlemmer (indløsning af andele) som ved

indtræden af nye medlemmer (udstedelse af nye andele) gælder

særlige regler om dette regnskab.

Indløsning medfører, at de andele, som

foreningen indfrier, ophører. Der bliver altså færre

andele i foreningen.

Ved indløsning tager den, der bliver

indløst, sin andel af indtjeningen i foreningen med sig. Foreningen

betaler nemlig værdien af andelen til den, der bliver indløst.

(Værdien er direkte afhængig af indtjeningen).

Indløsningen er en afståelse, der beskattes efter reglerne om

afståelse af investeringsforeningsbeviserne. Indløsningen

medfører, at de udlodningspligtige gevinster ifølge foreningens

regnskab nedsættes forholdsmæssigt. Regnskabet skal vise, hvad

foreningen skal udlodde til de tilbageblevne medlemmer.

Omvendt gælder ved udstedelse af nye andele. De nye

medlemmer indbetaler et ekstrabeløb svarende til indtjeningen i

foreningen. Har foreningen haft overskud, forøger det foreningens

udlodningsforpligtelse. Den forøges kun forholdsmæssigt. Har

foreningen haft tab, forøges det fremførselsberettigede tab,

men kun forholdsmæssigt således at der skal udloddes samtidigt

til nye og gamle medlemmer.

Den forholdsmæssige forøgelse

(udlodningsreguleringen) betyder, at udlodningen til de medlemmer, der

hverken indtræder eller udtræder, er upåvirket af

indløsning og udstedelse af nye andele. Det er det, der begrunder

udlodningsreguleringen.

Udlodningsreguleringen gælder ved indløsning

og ved udstedelse af nye andele. Indløsning og udstedelse af nye

andele sker ikke blot, når personer udtræder eller

indtræder. Det sker også, når en enkelt person vil

ændre på antallet af sine andele i foreningen.

Det betyder, at en investeringsforening, der ejes af et

selskabsmedlem, kan forøge sit tab i enmandsforeningen ved at lade

foreningen udstede nye andele til sig selv. Selvom de nye andele ikke er

gratis, men udstedes til den aktuelle markedsværdi, forekommer dette

mindre rimeligt, og det foreslås derfor, at udlodningsreguleringen ikke

skal gælde tab i fåmandsforeninger.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås en tydeliggørelse af, at en

aktiebaseret udloddende investeringsforening ikke må have

investeringsforeningsbeviser i en obligationsbaseret udloddende forening.

Virkningen af, at en aktiebaseret forening alligevel anskaffer sig

sådanne beviser, vil være, at fortjenesten ved salg af

investeringsforeningsbeviser i den aktiebaserede forening ikke længere

kan beskattes som aktieindkomst, men som kapitalindkomst.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan selskaber m.v. ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække tab på

investeringsforeningsbeviser i udloddende foreninger, såfremt

foreningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Ellers kan tab som hovedregel ikke fradrages, jf. indledningen til

aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Tanken bag reglen er, at selskaber

har ret til fradrag for tab på investeringsforeningsbeviset, hvis de

havde tabsfradrag ved direkte eje af selskabets fordringer. Som også

anført i forslaget under § 2, nr. 5, har selskaber ikke

tabsfradrag på fordringer på koncernforbundne selskaber, som

omfattes af Kursgevinstlovens § 4. I konsekvens heraf foreslås

derfor, at selskaber heller ikke har tabsfradrag på

investeringsforeningsbeviser, hvis investeringsforeningen investerer i

sådanne fordringer.

I den gældende formulering omtales konvertible

obligationer, som om de er omfattet af kursgevinstloven. Dette er imidlertid

ikke længere tilfældet. Det er derfor overflødigt,

når den gældende bestemmelse nævner, at investering i

konvertible obligationer udelukker tabsfradrag. Det gælder, selvom det

ikke nævnes. Henvisningen til de konvertible obligationer

foreslås derfor fjernet. Det er en rent redaktionel rettelse.

Til nr. 3

Nogle selskaber beskattes af fortjenesten på deres

beholdninger af obligationer efter et rent lagerprincip. Efter de almindelige

regler er det ikke muligt for de, der følger lagerprincippet, herefter

at overgå til et realisationsprincip.

For at undgå, at der kan ske overgang til et

realisationsprincip ved at overføre obligationerne til en

investeringsforening, foreslås i disse situationer, at også

fortjenesten på investeringsforeningsbeviserne skal beskattes efter et

lagerprincip. Forslaget gælder, hvis enten selskabets obligationer i

danske kroner følger et lagerprincip eller selskabets obligationer i

fremmed mønt følger lagerprincippet eller hvis begge grupper

følger lagerprincippet.

Til nr. 4

§ 2 d, stk. 6, 2. pkt., indeholder nogle

bestemmelser om, at når et investeringsforeningsbevis er omfattet af

både de almindelige regler i § 2 d (dvs. stk. 1 - 3) og enten

næringsskattereglerne eller reglerne i § 2 a om

investeringsforeninger i lavskattelande, så viger § 2 d. I stedet

gælder næringsskattereglerne i § 3 og reglerne om § 2 a.

Efter § 2 d opgøres gevinst og tab normalt efter

realisationsmetoden, mens lagermetoden er mere almindelig efter § 3. Hos

fysiske personer er fortjenesten kapitalindkomst, når § 2 d

anvendes, mens fortjenesten er personlig indkomst i

næringstilfældene. Der er ikke meget forskel på

opgørelsen efter § 2 d og opgørelsen efter § 2 a. Der

er dog nogle tillæg ved opgørelsen af fortjenesten efter

§ 2 a, som hænger sammen med, at § 2 a omfatter selskaber,

som er oprettet i lavskattelande. Som hovedregel kan tab ikke fradrages efter

§§ 2 a og 2 d. Begrundelsen er dog forskellig. I § 2 d hænger den

manglende adgang til at fradrage tab sammen med, at medlemmerne ikke altid

ville have haft adgang til at fradrage tab ved en direkte investering uden om

foreningen. I § 2 a hænger den manglende adgang til at fradrage

tab sammen med foreningens hjemsted i et lavskatteland.

§ 2 d, stk. 4, bestemmer, at tab på

investeringsforeningsbeviset dog kan fratrækkes, når

investeringsforeningen alene investerer i fremmed valuta. Det skyldes, at der

efter kursgevinstloven altid er fradrag for tab på fremmed valuta i

direkte eje. Efter den gældende § 2 d, stk. 6, 2. pkt.,

gælder denne bestemmelse i stedet for reglen om fradrag for tab i

næringstilfælde, selv i de tilfælde, hvor tabet i

næringstilfælde skal opgøres efter lagermetoden. Det er

uhensigtsmæssigt og i strid med de almindelige principper i § 2 d

om, at § 2 d viger for næring.. Efter den gældende § 2

d, stk. 6, 2.pkt. gælder stk. 4 også i de

tilfælde, der ellers er omfattet af § 2 a. Også dette er i

strid med de almindelige bestemmelser om, hvilke regler, der viger for

hvilke.

Det foreslås at ændre § 2 d, stk. 6,

2. pkt., således at den kommer til at stemme overens med de almindelige

regler om, at beskatning efter § 2 a , 2 c (en regel der er

beslægtet med § 2 a), og 3 (næring) har fortrinsret for

beskatning efter § 2 d.

Til nr. 5

Forslaget angår de obligationsbaserede

investeringsforeningsbeviser, der omfattes af § 2 d, stk. 5, 2.

pkt., således som denne bestemmelse foreslås affattet i

nærværende forslag. Denne bestemmelse kan betyde, at

beskatningsprincippet for investeringsforeningsbeviserne i et år skal

skifte fra lagerprincippet til realisationsprincippet, fordi medlemmet

skifter princip fra realisation til lager på de direkte ejede

obligationer udenfor foreningen. Forslaget til § 3, nr. 5, betyder, at

anskaffelsessummen i så fald skal bruges som primoværdi.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er rent

redaktionel.

Til nr. 7

Der foreslås en værnsregel. Den skal sikre, at

fortjenester ved salg af værdipapirer som led i sælgerens

næringsvej ikke gøres skattefri ved hjælp af en udloddende

investeringsforening. (I aktieavancebeskatningslovens § 2 d er en

udloddende investeringsforening defineret som en forening, der er omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Denne definition gælder

også her)

Efter gældende regler beskattes et selskab, der

driver næring ved salg af værdipapirer, normalt ikke af

fortjenesten ved salg af aktierne i et datterselskab. De

pågældende aktier er ikke en del af den omsætningsformue,

der indgår i næringsvirksomheden. Aktierne vil derfor kunne

sælges skattefrit efter tre års besiddelse. Det betyder dog ikke,

at datterselskabet selv kan sælge aktier i andre selskaber skattefrit.

Moderselskabets næringsdrift vil nemlig smitte af på vurderingen

af datterselskabet køb og salg af værdipapirer, således at

datterselskabet også opfattes som næringsdrivende med salg af

værdipapirer.

Efter forslaget er fåmandsinvesteringsforeninger

noget nyt. Hvis praksis omkring beskatningen af en næringsdrivendes

afståelse af andele i sine fåmandsinvesteringsforeninger udvikler

sig på samme måde som praksis vedrørende den

næringsdrivendes afståelse af aktier i sine datterselskaber, kan

man forvente, at afståelse af aktiebaserede udloddende foreninger

ligeledes vil kunne ske skattefrit efter tre år. Men uden at

beskatningen af datterselskabets egne aktiesalg og

datterinvesteringsforeningens egne aktiesalg af den grund behandles ens.

Ved investeringsforeninger, der ejes af

næringsskattepligtige, indtræder næringsskattepligten af

investeringsforeningens salg, nemlig først ved udlodningen af

fortjenesten fra salget til medlemmet. Udlodningen næringsbeskattes hos

medlemmet. Foreningen selv bliver aldrig næringsskattepligtig.

Foreningens udlodningspligt er tilrettelagt efter, at den typiske ejer ikke

er næringsskattepligtig og foreningen har derfor ret til at undlade at

udlodde gevinster ved salg efter tre år. De gevinster, der ikke

udloddes, får i stedet investeringsforeningsbeviset til at stige i

værdi. Hvis investeringsforeningsbeviset vurderes at være et

anlægsaktiv ligesom hovedaktionæraktier, kan det efter

gældende ret sælges uden beskatning. For at undgå dette

foreslås at indføre en lagerbeskatning efter de regler, der

gælder for næringsdrivende, også selvom

investeringsforeningsbeviset måtte være et anlægsaktiv.

Til nr. 8

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9,

stk. 5, handler om beskatningen, når en akkumulerende eller

udloddende investeringsforening bliver et interessentskab eller en

kontoførende investeringsforening, uden at foreningen opløses.

En akkumulerende forening er en forening, der - med selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5a, s ord - udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, uden at være en udloddende forening.

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9,

stk. 6, handler om beskatningen, når en investeringsforening, der

hidtil er blevet set bort fra, skifter skattemæssig status,

således at medlemmerne ikke længere skal beskattes som deltagere

i et interessentskab, men fremover skal beskattes som medlemmer af en

akkumulerende forening.

Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9,

stk. 7, handler om samme situation, blot således at deltagerne

fremover skal beskattes som medlemmer af en kontoførende eller

udloddende investeringsforening.

Normalt er det således, at de pågældende

investeringsforeninger har flere medlemmer. § 9, stk. 5 7, skal

imidlertid gælde, selvom der kun er et medlem, når blot der er

tale om en forening, der er gyldig efter de civilretlige regler.

Forslaget til § 9, stk. 5.

Bestemmelsen handler som anført om beskatningen,

når en akkumulerende eller udloddende investeringsforening bliver et

interessentskab eller en kontoførende investeringsforening, uden at

foreningen opløses.

Det foreslås, at overgangen sidestilles med

ophør af foreningen og afståelse af foreningsbeviset.

Akkumulerende investeringsforening

Som anført foran vedrører

præciseringen af kravene til medlemstallet ikke de akkumulerende

investeringsforeninger. Det er derfor først og fremmest overgang fra

en akkumulerende investeringsforening til en kontoførende

investeringsforening uden at foreningen opløses, der bliver relevant.

Overgang fra en akkumulerende investeringsforening til

interessentskabsbeskatning uden foreningens opløsning vil dog e.o.

kunne forekomme.

En akkumulerende forening beskattes som et aktieselskab.

Det fremgår allerede i dag af selskabsskattelovens

§ 1,stk. 1, nr. 5a, jf. § 5, stk. 1 og 4, at overgangen

betyder, at der sker beskatning af urealiserede fortjenester m.v. i selve

foreningen på samme måde som ved ophør af et

aktieselskab.

Herudover foreslås, at fortjenesten på

investeringsforeningsbeviset beskattes hos indehaveren, som om beviset blev

afstået.

Den nævnte beskatning svarer til beskatningen, som

sker ved opløsning af et aktieselskab.

Udloddende investeringsforening

Såvel efter forslaget som efter gældende ret

er en udloddende forening skattefri. Den betaler ikke selskabsskat. Overgang

fra en udloddende forening til interessentskab eller kontoførende

forening vil derfor heller ikke udløse selskabsskat i foreningen.

Derimod vil overgangen udløse en udlodningspligt.

Overgangen skal nemlig sidestilles med afståelse. Det betyder, at en

evt. urealiseret avance på de aktier, der tilhører den

udloddende forening, skal gøres op på ved statusskiftet. Den

skal i henhold til reglerne i ligningslovens § 16 C, stk. 2,

indgå i den afsluttende minimumsudlodning.

Overgang til interessentskab eller kontoførende

forening vil endvidere udløse avanceskat på

investeringsforeningsbeviserne. Skatten opgøres på grundlag af

handelsværdien efter at denne er nedsat med den pligtige

minimumsudlodning.

Kontoførende forening

Hvad der skal ske, hvis en kontoførende forening

overgår til interessentskab, fremgår af lovforslaget

vedrørende beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.

I dettes § 18 foreslås, at det skattemæssige statusskift fra

kontoførende forening til interessentskab udløser beskatning af

indskud, der ikke er hævet.

Forslaget til § 9, stk. 6 og 7.

Det vil kunne forekomme, at medlemmerne i f. eks. en

kontoførende forening med under 8 medlemmer, som er blandet selskaber

og personer, ophører med at skulle beskattes som deltagere i et

interessentskab, fordi personmedlemmerne udtræder. Det vil også

kunne forekomme, at en forening, hvor medlemmerne efter de hidtil

gældende regler har skullet behandles som deltagere i et

interessentskab, fordi det kun har haft et enkelt eller nogle få

selskabsmedlemmer, som følge af forslaget skal overgå til

beskatning som investeringsforening.

Det fremgår af forslaget til stk. 6 og

7, at disse statusskift ikke kan sidestilles med afståelse bortset

fra det tilfælde, hvor den fortsættende forening er omfattet af

reglerne for akkumulerende investeringsforeninger. Når statusskiftet

ikke kan sidestilles med afståelse, betyder det også, at den

fortsættende forening bruger interessenternes oprindelige

anskaffelsessummer. Der succederes altså. Den, der afstår en

andel i foreningen efter statusskiftet skal bruge anskaffelsessummen fra

før statusskiftet, men det er foreningens karakter efter

statusskiftet, der afgør, hvilke regler om beskatningen af

fortjenesten på andelen, der gælder. Hvis foreningen i

skattemæssig henseende er en obligationsbaseret udloddende forening

efter statusskiftet, beskattes hele fortjenesten således efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Overgang til en akkumulerende forening sidestilles dog

ifølge stk. 6 med afståelse. Det skyldes, at

interessenterne kan have brugt realisationsprincippet. Hvis den akkumulerende

forening bruger lagerprincippet, vil urealiseret tab og gevinst på

overgangstidspunktet aldrig komme til at indgå i en skattepligtig

indkomst, heller ikke selvom de aktiver, de knytter sig til, afstås.

Tilsvarende problemer opstår, hvis den akkumulerende forening er

skattefri.

Til nr. 9

Efter gældende ret er det en betingelse for

skattefri aktieombytninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13,

stk. 1 og 3, at transaktionerne er gennemført inden for en

periode på højst 6 måneder regnet fra den første

ombytningsdag.

Dette vil efter lovforslaget fortsat være

udgangspunktet. Men det har imidlertid vist sig, at fristen af praktiske

eller andre reelle årsager i visse tilfælde ikke kan

overholdes.

Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges

til at forlænge fristen. Det er tanken, at fristen f.eks. kan

forlænges, hvis der er tale om en nystartet virksomhed, hvor aktiernes

faktiske værdi undtagelsesvis først kan fastlægges

på et senere tidspunkt end 6 måneder fra første

ombytningsdag. Et andet eksempel, som evt. kan komme på tale, er, at

det ikke er muligt at få inddraget samtlige aktier inden for de 6

måneder.

Det er tanken, at kompetencen til at give

forlængelse udlægges til den myndighed, som behandler selskabets

ansøgning om eller som har givet selskabet tilladelse til ombytningen,

jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om

sagsudlægning.

Til § 4

Ændringen er redaktionel og er en følge af,

at det foreslås tydeliggjort, at ikke blot udloddende

investeringsforeninger, men også kontoførende foreninger er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Til § 5

I lovforslagets § 1, nr. 1, er skattefrihed for selve

den kontoførende investeringsforening hjemlet i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6. I konsekvens heraf skal der ikke indeholdes

udbytteskat ved udbytte, der udbetales til den kontoførende forening.

Det skaber en administrativ klarhed, at der i relation til alle skattefri

investeringsforeninger kommer til at gælde samme regler om, at der ikke

skal indeholdes udbytteskat ved udbyttebetalinger til foreningerne. I stedet

foreslås, at den kontoførende forening selv skal indeholde

udbytteskat, på samme måde som det er tilfældet med

udloddende investeringsforeninger. Den kontoførende forenings

medlemmer indtægtsfører udbyttet, allerede når foreningen

erhverver ret til det. Foreningen skal derfor indeholde udbytteskatten

på dette tidspunkt. Den behandles derefter som endelig eller

foreløbig skat efter de almindelige regler om udbytteskat.

Som følge af at udbyttebetalinger fra den

kontoførende forening til medlemmerne ofte kan ske skattefrit,

indeholdes der ikke udbytteskat af disse.

Til § 6

Til nr. 1

Den foreslåede regel i kursgevinstlovens § 30,

stk. 3, går i første led ud på, at for

så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter § 30,

stk. 1, nr. 3, uanset stk. 3, 1. og 2. pkt., dog kontrakter eller

aftaler vedrørende realkreditlån, hvor der sker skift af debitor

ved overdragelse af fast ejendom.

Det foreslåede andet led i bestemmelsen

går ud på, at sådanne kontrakter eller aftaler også

er omfattet § 30, stk. 1, nr. 3, såfremt kontrakten eller

aftalen opsiges på vilkår som nævnt i kursgevinstlovens

§ 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller opsiges i tilfælde som

nævnt i § 22, stk. 4.

Det andet led i den foreslåede bestemmelse

indebærer for det første, at hvis kontrakten eller

aftalen opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder

efter overdragelsen (afståelsestidspunktet henholdsvis

anskaffelsestidspunktet) for den faste ejendom, og der for sælger

henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det

pågældende tidsrum, skal kontrakten ikke beskattes som en

finansiel kontrakt. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem

ægtefæller, medmindre ejerskiftet er et led i separation eller

skilsmisse, eller når en person afstår en ejendom til et selskab,

hvor personen og dennes ægtefælle på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende

indflydelse på selskabets handlemåde.

Den andet led indebærer for det andet efter

de nævnte regler, at kontrakten eller aftalen ikke skal behandles som

en finansiel kontrakt, når opsigelsen sker efter krav fra det

realkreditinstitut, der er kreditor i henhold til

rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker i forbindelse med

en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i

forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til

ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. Undtagelsen er

betinget af, at den afdøde ægtefælle på tidspunktet

for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Undtagelsen er endvidere

betinget af, at indfrielse (eller opsigelse til indfrielse) sker inden for

perioden 6 måneder før til 6 måneder efter

udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

Selvom de nævnte regler i § 22, stk. 3 og

4, vedrører indfrielse af kontantlån, er den foreslåede

bestemmelse ikke kun begrænset til at gælde for opsigelse af

kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det er alene

afgørende, om kontrakten opsiges på de vilkår, der er

nævnt i kursgevinstlovens 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller i

tilfælde som nævnt i stk. 4.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets

§ 3, nr. 8.

Til § 7

Til nr. 1

Det tydeliggøres, at udbetaling af udbytteskat uden

om en investeringsforening er afgiftspligtig indkomst for modtageren. Det

sker i lighed med et tilsvarende forslag på

indkomstskatteområdet. Der henvises nærmere til

bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes

fortjenesten på de aktiver, der tilhører en kontoførende

investeringsforening, med 15 pct. Beskatningen sker efter et princip om

gennemsigtighed. Beskatningen sker efter lagerprincippet. Det foreslås

der ingen ændringer i. Reglerne for beskatningen har hidtil været

i pensionsafkastbeskatningsloven. Forslaget til lov om beskatning af

medlemmer af kontoførende foreninger omfatter også medlemmer,

der anvender lagerprincippet. Der er derfor ikke behov for selvstændige

regler i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås derfor at man i

pensionsafkastbeskatningsloven nøjes med at henvise til principperne i

lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger. Det

betyder, at hele denne lov finder anvendelse, herunder reglerne om

foreningernes pligt efter § 3 til at foretage en opgørelse efter

de regler, der gælder for pensionsafkastbeskattede.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af den gældende

indberetningspligt for kontoførende investeringsforeninger.

Indberetningsordningen indebærer, at oplysninger,

der er relevante for skatteansættelsen af det enkelte medlem,

indberettes af foreningen til Told & Skat, således at oplysningerne

kan fortrykkes på det enkelte medlems selvangivelse og indgå i

grundlaget for skattemyndighedens kontrol af medlemmets selvangivelse.

De nærmere krav til indberetninger fra foreningerne

vil blive fastsat administrativt efter forudgående høring af

Investeringsforeningsrådet.

Til nr. 2

Efter de foreslåede regler for kontoførende

investeringsforeninger skal der ved opgørelsen af tilskrivninger

på eller hævninger af indskud i en sådan forening tages

hensyn til, hvilke skattemæssige principper, som det enkelte medlem

anvender. Disse oplysninger skal foreningen efter forslaget have af det

enkelte medlem.

Det nærmere indhold af disse oplysninger må

aftales mellem investeringsforeningen og det enkelte medlem på baggrund

af de krav, som skattemyndighederne stiller til indberetninger fra

foreningerne.

Til nr. 3

Forslaget er af redaktionel karakter og en følge af

forslaget under nr. 2.

Til § 9

Det foreslås at loven har virkning for

indkomståret 2002 og følgende indkomstår. Det betyder, at

fåmandsforeninger først kan oprettes fra dette år.

§ 2, nr. 4 - 10, vedrører forskellige

opstramninger af den udloddende investeringsforenings pligt til at udlodde.

Det foreslås i stk. 2, at de har virkning for udlodningerne fra

foreningen i år 2003. Udlodningerne i år 2003 er udlodning af

foreningens indtjening i år 2002.

Forslaget til et nyt stk. 6 i

aktieavancebeskatningslovens § 3 om, at alle

investeringsforeningsbeviser, der besiddes af en næringsdrivende, skal

lagerbeskattes, kan betyde, at nogle næringsaktier, der hidtil har

været behandlet efter realisationsprincippet, skal overgå til

lagerprincippet med virkning fra 2002. I disse tilfælde foreslås,

at anskaffelsessummen skal bruges som primoværdi. Ellers ville

værditilvæksten fra anskaffelsestidspunktet indtil de nye regler

træder i kraft blive unddraget beskatning. Et evt. tab i samme tidsrum

ville ikke kunne udnyttes. Forslaget følger ikke af en særlig

ikrafttrædelsesbestemmelse, men det følger af formuleringen af

stk. 6, sidste pkt.

Et ikrafttrædelsesproblem er ikke behandlet i

ikrafttrædelsesbestemmelserne, men skal løses på basis af

forslaget til § 3, nr. 5. Det angår de

investeringsforeningsbeviser, der omfattes af § 2 d, stk. 5, 2.

pkt., således som denne bestemmelse foreslås affattet i

nærværende forslag. Denne bestemmelse kan betyde, at

investeringsforeningsbeviser fra 2002 skal beskattes efter lagerprincippet i

stedet for realisationsprincippet, fordi foreningen investerer i aktiver,

der, hvis de havde været direkte ejet af medlemmet skulle have

været beskattet efter lagerprincippet. Forslaget til § 3, nr. 5,

betyder, at anskaffelsessummen i så fald skal bruges som

primoværdi.

Et andet ikrafttrædelsesproblem er heller ikke

behandlet i ikrafttrædelsesbestemmelserne, men skal løses

på basis af forslaget til § 3, nr. 8. Det fremgår af

bemærkningerne til § 3, nr. 8, at i tilfælde hvor en

forenings medlemmer hidtil har skullet beskattes efter

interessentskabsreglerne, fordi de ikke opfylder kravet til medlemstal og

medlemssammensætning, men derefter overgår til beskatning som

investeringsforening udløser overgangen ikke beskatning, bortset fra

hvis den fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5a.. Dette gælder også, hvis

overgangen sker i forbindelse med ikrafttrædelsen af

nærværende forslag. Hvis den fortsættende forening er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, sker den

afsluttende avancebeskatning hos deltagere med kalenderåret som

indkomstår i 2002 og ikke i 2001.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets

§ 6, nr. 1, skal have virkning for overdragelse af fast ejendom og for

opsigelse af kontrakter, der finder sted fra den 1. januar 2002. Ved

overdragelse af fast ejendom er tidspunktet for aftalens indgåelse

afgørende, idet ejendomsretten overgår til køberen, selv

om tidspunktet for opfyldelsen af handlen først indtræder

på et senere tidspunkt. Overtagelsesdagen, tidspunktet for

underskrivelse eller tinglysning af skøde er således uden

betydning.

Sammenfatning af de modtagne udtalelser og kommentarer

hertil

Organisation/

Myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer

Investerings-

Foreningsrådet

IFR finder, at dette forslag og forslaget om

kontoførende foreninger i det hele indeholder en række

velgennemtænkte forbedringer og præciseringer af de

gældende regler og vil kunne løse mange af foreningernes

eksisterende problemer. Rådet kan derfor bifalde vedtagelsen af

lovforslagene. Rådet er således generelt tilfreds med, at

fåmandsforeninger skattemæssigt kan etableres for ikke- fysiske

personer, og at gældende praksis for kontoførende foreninger

præciseres i ny lovgivning.

IFR ønsker, at selskaber skal kunne deltage i

obligationsbaserede fåmandsforeninger, selvom selskaberne bruger

realisationsmetoden ved opgørelse af deres fortjenester. Fordelen ved

den skatteudskydelse, som et aktieselskab kan opnå ved at oprette en

obligationsbaseret investeringsforening, er nemlig efter rådets

opfattelse helt minimal, nemlig 0,05 pct. p.a. Fordelen skal holdes op mod

omkostningerne.

Selvom den årligt opgjorte fordel kun er 0,05 pct. p.a.

er den tilstede, idet selskaberne formentlig selv vil kunne oprette

investeringsforeninger med langt færre omkostninger end almindelige

investeringsforeninger. Hvis dette sker i større udstrækning i

et enkelt år, vil der i det pågældende år kunne

opstå et større engangstab af provenu., fordi

indtægtsførslen af renter fra obligationerne forskydes til det

følgende år. Det

samlede mulige engangstab kan opgøres til 2 mia. kr. idet det

anslås, at selskaber - uden for den finansielle sektor - har en

obligationsbeholdning på 100 mia. kr.

I øvrigt ligger ønsket uden for

formålet med lovforslaget, der er at forbedre pensionsbranchens

muligheder for at fremme kapitaltilførslen til innovative

foreninger.

IFR ønsker, at PAL-skattepligtige fysiske personer

også skal kunne deltage i fåmandsforeninger.

Behovet vurderes at være særdeles

begrænset. Ønsket ligger uden for formålet med

lovforslaget, der er at forbedre pensionsbranchens muligheder for at fremme

kapitaltilførslen til innovative foreninger.

Hertil kommer, at på indkomstskattens område bør

fysiske personer ikke være medlemmer af en fåmandsforening, fordi

der vil kunne forekomme fysiske personer, hvis skattepligtige aktiegevinster

ikke skal udloddes, og der ses på den baggrund heller ikke

afgørende grunde til, at PAL-pligtige fysiske personer skal kunne

anvende fåmandsdsforeninger. Endelig kan det blive vanskeligt at sikre,

at investeringsbeviset til stadighed vil være placeret i en

pensionsordning med et individuelt depot.

Der forekommer i forvejen regler for skattefri akkumulerende foreninger,

hvis beviser ikke må forekomme udenfor de PALpligtiges kreds. Reglerne

for disse investeringsbeviser kan imidlertid ikke kalkeres. De

pågældende foreninger er karakteriseret ved, at beviserne aldrig

må forekomme udenfor de PALpligtiges kreds. Noget tilsvarende

gælder ikke for de her foreliggende foreninger, der kun behøver

at være omfattet af reglerne for fåmandsforeninger i en del af

deres levetid. Under alle omstændigheder er ønsket en

komplikation, der ikke er imødekommet.

IFR finder, at forslaget om manglende tabsfradrag ved

koncernforbundne selskaber vil blive meget vanskelig at administrere, fordi

medlemmerne normalt ikke kender investeringsforeningens investeringer i

detaljer. Det oprindelige forslag gik ud på, at selskabers fradrag for

tab på visse obligationsbaserede investeringsbeviser bortfalder,

når investeringsforeningen investerer i fordringer på

koncernforbundne selskaber. Baggrunden er, at der ikke er fradrag for tab

på fordringer på koncernforbundne selskaber, når

fordringerne er i direkte eje. Så skal der heller ikke være

fradragsret, når fordringerne ejes gennem en investeringsforening.

Kritikken er søgt imødekommet ved at

begrænse bortfald af fradragsretten til de tilfælde, hvor

investeringsforeningen, der investerer i koncernforbundne selskaber, selv er

en fåmandsforening. Det præciseres i øvrigt, at

begrænsningen af fradragsretten efter den gældende bestemmelse i

kursgevinstlovens § 4 ikke gælder for tab på

børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede

fordringer.

Efter lovforslaget skal vederlag m.v., som modtages for

udlån af værdipapirer, udloddes. Efter IFR s opfattelse

bør udbyttekompensation, som modtages via låntager, beskattes

som aktieindkomst.

IFR tager lovforslagets bemærkninger vedrørende

aktieudlån som indicium for, at aktieudlån ikke skal betragtes

som afledte finansielle kontrakter i henhold til den såkaldte 25 pct. s

bekendtgørelse.

Den foreslåede begrænsning af udlodningsreguleringen ved tab

vil efter IFR s opfattelse ikke få den tilsigtede virkning, ligesom IFR

ikke er enig i, hvilket illustreres ved et eksempel, at det er muligt at

forøge tab ved at foretage yderligere indskud i en udloddende

enkeltmandsforening, som har haft udlodningspligtige tab. Udlodningen i

foreningen og beskatningen af investor forhindrer en kortsigtet spekulation i

tabsreguleringen, da man regulerer på gevinster og ikke regulerer

på tab.

Subsidiært ønsker IFR at begrænse forslaget om at

udlodningsreguleringen ikke gælder, til enmandsforeninger.

Forslaget imødekommes. Der indsættes en regel i

lovforslaget om, at udbyttekompensation, som modtages fra en låntager

af aktier, beskattes som aktieindkomst.

Lovforslaget vedrører ikke spørgsmålet om

klassifikationen af aktieudån i relation til bekendtgørelsen om

investeringsforeningers oplysningspligt og administration af 25 pct.s reglen

for aktiebaserede investeringsforeninger. Spørgsmålet om,

hvorvidt aktieudlån er en afledt finansiel kontrakt vedrører

fortolkning af en materiel bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven og

ligger således uden for formålet med lovforslaget.

Efter lovforslaget skal udlodningsreguleringen ikke finde anvendelse ved

tab i foreninger med 8 medlemmer. Udlodningsreguleringen giver det medlem,

der foretager et indskud i en forening med gamle tab en fordel. Selvom

indskuddet er nyt, skal afkastet fra det først udloddes og beskattes

samtidigt med udlodningen på de gamle indskud. Udlodningsreguleringen

giver en skatteudskydelse og likviditetsforfordel. En person kan ved at

foretage et indskud i en forening med tab udskyde beskatningen af afkastet

fra indskuddet, til medlemsskabet ophæves. Hvis indskuddet i stedet

foretages i en ny forening uden gamle tab, vil afkastet af indskuddet i

stedet blive beskattet straks. Disse sammenhænge bestrider foreningerne

ikke. Der er tale om et eksisterende problem, som er acceptabelt i foreninger

med mange medlemmer med små indskud men ikke i foreninger med få

medlemmer og store indskud. Forslaget fastholdes derfor.

IFR ser stadig gerne, at spaltning undgås, og

ønsker derfor fortsat en gennemførelse af ændring af

udlodningsreguleringen, jf. tidligere møder herom. Allerhelst ser IFR

en ændring af ligningslovens § 16 C, således at aktieavancer

under 3 år ikke længere kræves udloddet.

IFR har tidligere rejst dette ønske over for

Skatteministeriet, som fortsat overvejer sagen. Ønsket vedrører

ikke det foreliggende forslag.

IFR ønsker, at ved statusskift fra udloddende forening

til kontoførende forening eller interessentskab sidestilles

indløsning med ophør.

Ønsket er imødekommet ved en

lovændring.

Foreningen af

Statsautoriserede

Revisorer

FSR finder det positivt, at forslaget må antages at

løse en række af investeringsforeningernes aktuelle

skatteproblemer. Skattereglerne for investeringsforeninger er overordentlig

komplicerede, og det er tilnærmelsesvis umuligt for medlemmerne at

gennemskue de skattemæssige konsekvenser af investeringerne. FSR

anbefaler, at der snarest muligt gennemføres en skattereform inden for

det samlede investeringsområde.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest

at udmønte et tilsagn fra regeringen om at give pensionsbranchen bedre

muligheder - herunder skattemæssigt - for at forvalte dens

investeringer i små og mellemstore virksomheder i særlige

innovationsforeninger og gennem såkaldte fåmandsfore-ninger. En

skattereform af hele regelsættet for investeringsforeninger ville blive

meget omfattende og tidskrævende, hvilket ville medføre, at

regeringen ikke ville kunne leve op til det afgivne tilsagn inden for rimelig

tid.

Der ses ikke offentliggjorte afgørelser, hvor

skattemyndighederne har nægtet at godkende en investeringsforening som

et selvstændigt skattesubjekt under henvisning til antallet af

medlemmer. Efter FSR s opfattelse kan antallet være lavere end 8 uden,

at foreningen mister sin stats som et selvstændigt

skattesubjekt.

Der eksisterer i administrativ praksis usikkerhed om, hvor

grænsen går. Der eksisterer en enkelt utrykt afgørelse,

der ikke anerkender en investeringsforening med 7 medlemmer som et

selvstændigt skattesubjekt, og der findes den bindende

forhåndsbesked som nævnt af FSR i TfS 1994.165, en forening,

uanset at medlemskredsen evt. ikke ville komme til at overstige 8, under de

foreliggende omstændigheder kunne anses for et selvstændigt

skattesubjekt med karakter af en investeringsforening i selskabsskattelovens

forstand. Ved stiftelsen ville foreningen dog have mindst 8 medlemmer. I det

oprindelige lovforslag var der foreslået en objektiv grænse

på 8 medlemmer. Lovforslaget ændres på dette punkt, idet

medlemsgrænsen er opblødt i lovforslaget således, at en

investeringsforening skattemæssigt kan anerkendes som en

investeringsforening, selvom den har under 8 medlemmer, hvis der sker

effektiv markedsføring over for offentligheden mhp at bringe antallet

af medlemmer op.

Hvis en investeringsforening med færre ned 8 medlemmer

etableres som en akkumulerende forening, er der ingen grund til at

afskære fysiske personer, hhv. udloddende eller kontoførende

investeringsforeninger fra at være medlemmer.

Ønsket imødekommes. Akkumu- lerende

investeringsforeninger beskattes som aktieselskaber. Lovforslaget er

ændret således, at medlemsgrænsen på 8 kun

gælder for udloddende og kontoførende investeringsforeninger,

hvorefter der i en akkumulerende forening kan være ned til et medlem,

der kan være et selskab. Det forudsættes dog, at foreningen

civilretligt kan stiftes gyldigt med ned til et medlem.

Må være en lapsus, at begrænsningen af

medlemskredsen ikke gælder fonde omfattet af

fondsbeskatningsloven.

Efter gældende regler er fonde, der er omfattet af PAL,

ikke omfattet af fondsbeskatningsloven. Der var derfor ikke tale om en lapsus

i det oprindelige lovforslag. Lovforslaget ændres således, at

selskaber, der anvender lagerprincippet, kan være medlemmer i en

udloddende forening. Der foreslås tilsvarende en regel, hvorefter

fonde, der anvender lagerprincippet ligeledes kan være

medlemmer.

Der spørges, om der uden om investeringsforeningsloven

og dermed tilsyn skattemæssigt kan etableres f. eks. en aktiebaseret

udloddende investeringsforening med aktieselskabet som eneste ejer, når

det lægges til grund, at investeringsforeningen udstyres med

sædvanlige ejerbeføjelser.

Lovforslaget er ikke til hinder for etablering af

investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 8, uanset at foreningen ikke omfattet tilsyn, men det er

afgørende, at investeringsforeningen er civilretligt gyldigt stiftet.

Det er endvidere en betingelse, at beviset er noteret på navn. Efter

Økonomiministeriets regler kan en specialforening i øvrigt

nøjes med kun at have ét medlem.

Efter FSR s opfattelse bør det overvejes i

selskabsskatteloven og lovforslaget om kontoførende

investeringsforeninger at præcisere, hvornår der foreligger en

investeringsforening. Er der eksempelvis tale om en investeringsforening,

når foreningen udover værdipapirer har til formål at

investere i fast ejendom.

Efter FSR s opfattelse kan der argumenteres for, at en aktiebaseret

udloddende investeringsforening efter gældende regler kan anbringe

formuen i beviser i en udloddende obligationsbaseret forening uden, at

foreningen af den grund kan mister sin status som en aktiebaseret forening.

Den foreslåede ændring vil ikke virke befordrende for en

udvikling, hvor investeringsforeninger alene investerer i andele i andre

investeringsforeninger.

Det er ikke muligt at fastsætte enkle og

administrerbare kriterier for hvilke aktiviteter en forening må

udøve og hvilke aktiver den må besidde for, at foreningen

skattemæssigt fortsat vil kunne anerkendes som en investeringsforening.

Vi er ikke bekendt med, at der i dag skulle eksistere et behov.

I lovforslaget § 3, nr. 1, er foreslået, at en aktiebaseret

investeringsforening ikke må have beviser i en udloddende

obligationsbaseret investeringsforening. Formålet er at hindre misbrug

af skattereglerne. Uden en sådan regel ville det være muligt at

konverterer afkast af obligationer, der skal beskattes som kapitalindkomst,

til beskatning som aktieindkomst, ved at indskyde en aktiebaseret udloddende

investeringsforening mellem investor og en udloddende obligationsbaseret

investeringsforening.

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen i det

oprindelige lovforslags § 3, nr. 8, og § 6, nr. 1, alene regulerer

situationer, hvor der sker ophør uden foreningens opløsning

eller fusion og spaltning, idet regler og praksis i de

ophørssituationer, der ikke omfattes af lovforslaget fortsat vil

være gældende.

FSR henstiller, at det præciseres, at reglerne om skattefri

spaltning også kan anvendes af akkumulerende investeringsforeninger

udelukkede for PAL beskattede, der beskattes efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis den modtagende forening beskattes som en

udloddende eller akkumulerende efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6.

Der er som ønsket af FSR foretaget en

præcisering i lovforslaget.

Det rejste ønske vedrører ikke lovforslaget.

Spørgsmålet om hvilke regler, der skal gælde ved spaltning

af PAL-pligtige, herunder akkumulerende PAL-pligtige medlemmer vil mest

hensigtsmæssigt kunne tages op i forbindelse med generelle overvejelser

om af reglerne for skattefri dispositioner for skattesubjekter omfattet af

selskabsskatteloven og PAL-pligtige.

Muligheden for spaltning af aktiver i en akkumulerede

investeringsforening har navnlig betydning for PAL-pligtige. Af praktiske

grunde mest hensigtsmæssigt, at den skattemæssige og

pensionsafkastmæssige skæringsdag er sammenfaldende. Der

bør indsættes hjemmel til en tilsvarende skattefri spaltning i

PAL med virkning fra den 1. januar 2001.

Den foreslåede regel i lovforslagets § 9 vil

udgå af lovforslaget og i stedet indgå i forslag til lov om

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

(Ændret beregning af friholdelse for pensionsafkastskat som

følge af overgang fra matematisk kursopskrivning til

markedsværdi m.v.). Bemærkningen vil blive kommenteret i dette

lovforslag.

Ad fristforlængelse for aktieombytning

FSR bifalder forslaget, men foreslår, at der sker en tilkendegivelse

af, hvad der menes med, at fristen kan forlænges, når »der

foreligger særlige omstændigheder«. FSR går endvidere ud

fra, at der vil blive udstedt nærmere retningslinjer for behandlingen

af dispensationsansøgningerne.

Lovforslaget ændres, således at bestemmelsen

går ud på, at skatteministeren kan forlænge fristen. I

bemærkningerne til forslaget anføres eksempler på de

tilfælde, der kan begrunde en fristforlængelse. Det er ikke

muligt og ej heller hensigtsmæssigt at forsøge at foretage en

udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor en dispensation kan

komme på tale, idet det netop ikke er muligt at forudse alle relevante

situationer. Af samme grund er det heller ikke hensigtsmæssigt at

udstede nærmere retningslinjer.

Ad kurssikringskontrakter

FSR hilser forslaget velkomment. FSR henviser til de indledende

bemærkninger, hvori er anført, at forslaget kun vedrører

fysiske personer, hvilket kun er korrekt for det andet led idet

foreslåede 4. pkt. i stk.3.

FSR har ret, og den pågældende bemærkning

udgår af lovforslaget.

I bemærkningerne er betegnelserne kurskontrakter og

rentegaranti anvendt stort set anvendt synonymt. Det kan være

hensigtsmæssigt at anføre, at forslaget alene vedrører

særskilte kontrakter, og ikke de tilfælde, hvor debitor har

optaget et lån, hvor det er aftalt, at lånet forrentes med en

variabel rente, der ikke kan overstige et maksimum på f. eks. 8

pct.

Bemærkningerne til forslaget er forkortet, og

terminologien er strammet op således, at der anvendes udtrykket

»kurskontrakter« og »kurssikringskontrakter«. Det er et konkret

ligningsmæssigt spørgsmål om der i tilfælde, hvor et

lån forrentes med en variabel rente, der er maksimeret, foreligger et

lån og en finansiel kontrakt, og om den finansielle kontrakt i givet

fald skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29.

Det bør overvejes, om ikrafttrædelsen kan

fastsættes til et tidligere tidspunkt, således at eventuelle

hidtidige overdragelser friholdes for beskatning.

Lovforslaget er fremadrettet, idet der pt. kun findes et

begrænset antal kurssikringskontrakter vedrørende

rentetilpasning. Det vil ikke være muligt uden administrativt

besvær at finde eventuelle skatteydere, der måtte være

blevet beskattet kurssikringskontrakt ved et ejerskifte af den belånte

ejendom. Den foreslåede ikrafttræden fastholdes.

Forsikring &

Pension

F & P meget tilfreds med, at udkastet til lovforslag, som

forhåbentlig i nær fremtid kan blive fremsat og vedtaget.

F& P finder det rimeligt, at der indføres en bestemmelse i

PAL-loven om, at den kuponskat, udloddende investeringsforeninger afholder,

kan fradrages i PAL-pligtige medlemmers skat, svarende til ligestillingen

mellem puljeordninger og direkte investeringer i individuelle depoter. Samme

princip bør gælde for skattefritagne akkumulerende foreninger,

der alene har PAL-pligtige medlemmer.

Forudsætningen for en ordning for investeringsbeviser

svarende til den, der ifølge PAL gælder for puljeordninger, er

at den PAL-pligtige udover udbytte og gevinst eller tab på beviset

beskattes af den udenlandske skat. Udlodningsreglerne for udloddende

investeringsforeninger indebærer, at der som udbytte af

investeringsbeviset alene sker beskatning af det udenlandske udbytte efter

skat. Dertil kommer at værdien af investeringsbeviset afspejler, at der

er betalt skat af udbyttet, Den indre værdi bliver mindre, end den

ellers ville have været, som følge af skatten.

For de akkumulerende foreninger gælder tilsvarende, at

investeringsbevisets værdi afspejler, at der er betalt skat i udlandet,

hvorfor en ordning som ønsket forudsætter, at den PAL-pligtige

ud over gevinst eller tab på beviset beskattes af den udenlandske skat.

Det forekommer umiddelbart vanskeligt, at dette skulle kunne lade sig

praktisere.

Finansrådet

Efter rådets opfattelse bør kravet om, at

fysiske personer ikke må være omfattet bortfalde.

Henholder sig i øvrigt til IFR s høringssvar.

Efter lovforslaget kan fysiske personer ikke være

medlemmer af en fåmandsforening. Dette hænger sammen med, at der

ikke er udlodningspligt for fortjenester på aktier i en udloddende

forening, når aktierne sælges efter mere end 3 års

ejerskab, selvom fortjenester på aktier ejet i mere end 3 år hos

fysiske personer skal beskattes, når aktiebeholdningen overstiger 3

år. Ønsket ligger i øvrigt uden for formålet med

lovforslaget, der er at forbedre pensionsbranchens muligheder for at fremme

kapitaltilførslen til mindre, innovative virksomheder.

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Københavns

kommune

Forskellige tekniske og redaktionelle

bemærkninger

Disse bemærkninger er indarbejdet i

lovforslaget.

Frederiksberg

kommune

Ingen bemærkninger

Erhvervenes

Skattesekretariat

Ingen bemærkninger

Kommunernes

Landsforening

Ingen bemærkninger

Skatterevisor-

foreningen

Ingen bemærkninger

Realkreditrådet

Støtter forslaget om

kurssikringskontrakter

Skattechef-

foreningen

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede Revisorer

Støtter forslagene vedrørende

kurssikringsinstrumenter og aktieombytning

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i

landet hjemmehørende:

1.

I § 1 indsættes som stk. 7 og 8:

- - -

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6. Akkumulerende

investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse

med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer,

der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,

stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis

pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges. Det er en betingelse,

at investeringsbeviserne i henhold til vedtægterne skal være

forsynet med en klausul om, at den udstedende forening alene må

sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds, og at

medlemmet alene må sælge disse til den i 1. pkt. nævnte

medlemskreds og til den udstedende forening,

- - -

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende

institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er

omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt

ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed.

Stk. 2 6 - - -

»Stk. 7.

En investeringsforening omfattes kun af stk. 1,

nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en

effektiv markedsføring over for offentligheden eller større

dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op.

Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne

sammenhæng for et medlem.

Stk. 8.

En investeringsforening med mindre end 8 medlemmer,

der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6,

såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et

vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt

der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene

optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de

juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på

investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen

efter reglerne for fysiske personer. Udloddende eller kontoførende

investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en

udloddende forening, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens

§ 1, medmindre de samtidig er beskattet efter

pensionsafkastbeskatningsloven, eller beskattes af fortjeneste og tab

på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed

valuta efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1,

(lagerprincippet).«.

2.

I § 13 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14.

Ved opgørelsen i henhold til stk. 8 13

behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende

investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres

direkte.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16 august 2000, som ændret senest

ved § 5 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

Skattepligtige, der

1.

I § 2, stk. 1 og to steder i stk. 4,

ændres »den skattepligtige indkomst« til : »den skatte- eller

udlodningspligtige indkomst«.

1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted

i Danmark,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller

økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske

personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 2 3 - - -

Stk. 4.

Ved ændringer i ansættelsen af den

skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige

undgå yderligere følgeændringer (sekundære

justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i

stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse

for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B,

såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed

foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og

vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den

skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

2.

I § 16 A indsættes som stk. 11:

§ 16 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, jf. dog stk. 4. - - -

»Stk. 11.

Til udbytte medregnes udbytteskat, der modtages fra

udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende

aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset

fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder

selskabet eller investeringsforeningen.«.

Stk. 2 10. - - -

§ 16 C.

Ved udloddende investeringsforeninger forstås

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse

for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre

det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som

ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en

sådan udlodning. - - -

Stk. 2.

Minimumsudlodningen udgør summen af

indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i

stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

3.

I § 16 C, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

«Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende

forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets

begyndelse indtil ophørstidspunktet.«

Stk. 3.

I beregningen af minimumsudlodningen indgår

følgende indtægter:

4.

§ 16 C, stk. 3, nr. 1, affattes

således:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten

vedrører.

»1) Renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode,

som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af

værdipapirer.«.

5.

§ 16 C, stk. 3, nr. 2, affattes

således:

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter

§ 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

»2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt

udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer

efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes

manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte

indtægter ikke er omfattet af nr. 9.«

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en

pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter

kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

6.

I § 16 C, stk. 3, nr. 4, indsættes efter

»jf. § 14«: »,og gevinst på gæld omfattet af

kursgevinstlovens § 6«.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle

kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og

§ 32, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse

efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1,

ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

7.

§ 16 C, stk. 3, nr. 9, affattes

således:

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter

§ 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af

personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

»9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt

udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer

efter § 16 B, samt låntagers betaling til långiver af dennes

manglende udbytte ved aktieudlån i det omfang, hvori de nævnte

indtægter ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6 for skattepligtige personer«.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende

rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.

§ 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab

alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

8.

§ 16 C, stk. 4 , 1. pkt., ophæves, og i

stedet indsættes:

Stk. 4.

I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.

1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for

indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt

beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter

stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan

herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

»I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.

1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16, medmindre der er tale om en fordring på et

koncernforbundet selskab som omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er

fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 4.«.

Stk. 5.

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af

minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang

udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort

efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles

forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

9.

§ 16 C, stk. 5, 2. pkt., affattes

således:

»Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt

mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2. pkt., og

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 3. pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.«.

Stk. 6 - - -

Stk. 7.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet

investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om

investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan

nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter

erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at

investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den

førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at

investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved

afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

10.

I § 16 C, stk. 7, 3. pkt., ændres

»§ 2 d, stk. 3« til: »§ 2 d, stk. 4«.

Stk. 8.

Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission)

forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil

emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af

en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen.

Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter

forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter

emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden

emissionen.

11.

I § 16 C, stk. 8, indsættes som 3.og 4.

pkt.: »Forøgelse af tab sker dog ikke, såfremt foreningen er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.8, og har mindre end 8

medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne

medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng

for et medlem.«.

Stk. 9

10 - - -

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(Aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4.

september 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 484 af 7. juni

2001, foretages følgende ændringer:

§ 2 d.

Fortjeneste ved afståelse af omsættelige

beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til

udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i

aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i

§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne,

og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens

§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme

på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. - - -

1.

I § 2 d, stk. 1, 2. pkt., ændres

»§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne

« til: »§ 2 a, konvertible obligationer og retten til at tegne

sådanne eller investeringsforeningsbeviser som nævnt i 1.

pkt.«.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når

det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne. - - -

2.

I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »dog

ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne« til: »for

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens stk. 1, nr. 8,

dog ikke fordringer på koncernforbundne selskaber, som omfattes af

kursgevinstlovens § 4 «.

Stk. 4.

- - -

3.

§ 2 d, stk. 5, affattes således:

Stk. 5.

Fortjeneste og tab efter stk. 1-4 opgøres

efter reglerne i § 6.

»Stk. 5.

Fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4

opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt indehaveren af

investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved opgørelse af

gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller

fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4

ligeledes efter lagerprincippet som nævnt i § 3,

stk. 4.«.

4.

I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres

»Stk. 1 - 3« til: »Stk. 1 - 4«.

Stk. 6.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,

finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i

de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte

grænse på 25 pct.

5.

I § 2 d indsættes som stk.8:

Stk. 8.

Såfremt fortjeneste på

investeringsforeningsbeviser i et år skal medregnes efter et princip om

at fortjenesten medregnes i det år, hvor fortjenesten eller tabet

realiseres (realisationsprincippet) og i det følgende år skal

medregnes efter lagerprincippet som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, skal anskaffelsessummen

træde i stedet for værdien af beviset ved begyndelsen af det

år, hvori lagerprincippet første gang skal anvendes.

§ 3.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som

er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

6.

I § 3, stk. 1, udgår: «almindelige«.

Stk. 2.

For de i stk. 1 nævnte aktier

opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne

i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder

på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den

skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at

medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier

til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter 2.

pkt.

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

Såfremt den skattepligtige vælger at

anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller

tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets

slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For

aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes

anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets

løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes

værdi ved indkomstårets slutning.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder

tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

7.

I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Såfremt den skattepligtige omfattes af

stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på alle den skattepligtiges

investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab

medregnes efter lagerprincippet. Ved overgang fra realisationsprincip til

lagerprincippet finder § 2 d, stk. 8, tilsvarende

anvendelse.«.

§ 4.

Fortjeneste ved afståelse af aktier på et

tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst,

jf. dog stk. 2 og 6.

8.

I § 4, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved afståelse som nævnt i § 9, stk. 5,

gælder stk. 1 dog altid for den del af fortjenesten ved afståelse

af beviser i en udloddende investeringsforening, der modsvares af

investeringsforeningens fortjeneste på de af investeringsforeningens

aktier, som investeringsforeningen har ejet i mindre end tre år.«.

Stk. 2 5 - - -

Stk. 6.

Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og

3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse

på de i § 3 nævnte tilfælde.

§ 4

I lov om fusion spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse 954 af 5. november 1996,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages

følgende ændring:

§ 15 a

stk. 1 3 - - -

1.

I § 15 a, stk. 4, nr. 2, ændres

»beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

til: »beskattes som en udloddende investeringsforening efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. «.

Stk. 4.

Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende

anvendelse:

1) Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger, dog under

forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger

beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

a.

2) Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under

forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger

beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v.(Kildeskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest

ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændringer:

Stk. 3.

Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse

på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra

obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2.

1.

I § 65, stk. 3, indsættes efter 2.

pkt.:

»En kontoførende investeringsforening, som

erhverver ret til udbytte fra selskaber som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, eller fra

investeringsforeninger, der i henhold til § 65, stk. 3, omfattes af

afsnit VI, indeholder på retserhvervelsestidspunktet udbytteskat af

beløbet efter reglerne i dette afsnit.«

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke

for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj

1962.

2.

§ 67, stk. 4, ophæves

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 6

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (Kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som ændret senest

ved § 3 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 30, stk. 3, indsættes som 4.

pkt.:

»For så vidt angår kurssikring ved

rentetilpasning omfatter stk. 1, nr. 3, dog uanset 1. og 2. pkt.

kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i

forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor,

opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. -

4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22,

stk. 4.«.

§ 34.

Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en

kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med

køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum

betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved

beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den

pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller

afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts

handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt.

gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

2.

I § 34 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

I tilfælde, hvor en akkumulerende

investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a,

eller en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, ændrer skattemæssig status uden at foreningen

opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af

de to nævnte foreningstyper, skal investeringsforeningens aktiver og

passiver anses for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af

medlemmerne henholdsvis den kontoførende investeringsforening til

handelsværdien på ophørstidspunktet.

Stk. 3.

For medlemmerne i en investeringsforening, der

beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår

til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, behandles

overgangen som afståelse til handelsværdien på det

pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som

anskaffelse.

Stk. 4.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et

interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en

udloddende eller kontoførende investeringsforening som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk.1 nr. 6, anses overgangen ikke som

afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For

investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det

oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige

anskaffelsessum.«.

§ 7

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(Pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.

januar 2001,foretages følgende ændringer:

§ 2.

3) Af de livsforsikringsselskaber,

pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er

nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af

alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4,

jf. dog § 12, herunder

1.

§ 2, stk.1, nr. 8, affattes således:

»8) udbytter, gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2, samt udbytteskat, der

tilbagebetales direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om

disse,«.

1) 7)- - -

8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

2.

§ 12, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet

indsættes: »Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af

kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende

anvendelse.«.

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august

2001, foretages følgende ændringer:

§ 10 A.

Offentlige kasser, realkreditinstitutter,

værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser

rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til

brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring

efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give de statslige

told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den

enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter

det foregående år og om den pågældende obligations

betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt

oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4. På samme måde

skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende

investeringsbeviser i investeringsforeninger eller

kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt

investeringsbevisernes respektive den kontoførende

investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien

ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at

indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive

oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor de

statslige told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal

oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden

pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten,

jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

1.

I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller

kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v. fra« til: »eller tilskrivning på indskud i«.

2.

I § 10 A indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Et medlem af en kontoførende

investeringsforening skal til brug for foreningens indberetning af

tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1, eller til brug

for foreningens indberetning om hævninger efter § 10 B, efter

anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper,

medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den

pågældende næringsbeskattes.«.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.

3.

I § 10 B, stk. 1, sidste pkt., ændres

»§ 10 A, stk. 2 og 4« til: »§ 10 A, stk. 3 og 5«.

Lignende dokumenter