Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige skattelove
(Investeringsforeninger med få medlemmer,
kurssikringskontrakter ved ejerskifte og
fristforlængelse ved aktieombytning)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7.
En investeringsforening omfattes kun af stk. 1,
nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en
effektiv markedsføring over for offentligheden eller større
dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op.
Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne
sammenhæng for et medlem.
Stk. 8.
En investeringsforening med mindre end 8 medlemmer,
der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6,
såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt
der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene
optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de
juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på
Læs alt
investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen
efter reglerne for fysiske personer. Udloddende eller kontoførende
investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en
udloddende forening, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens
§ 1, medmindre de samtidig er beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven, eller beskattes af fortjeneste og tab
på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed
valuta efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1,
(lagerprincippet).«.
2.
I § 13 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14.
Ved opgørelsen i henhold til stk. 8 13
behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende
investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres
direkte.«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16 august 2000, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 2, stk. 1 og to steder i stk. 4,
ændres »den skattepligtige indkomst« til : »den skatte- eller
udlodningspligtige indkomst«.
2.
I § 16 A indsættes som stk. 11:
»Stk. 11.
Til udbytte medregnes udbytteskat, der modtages fra
udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende
aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset
fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder
selskabet eller investeringsforeningen.«.
3.
I § 16 C, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
«Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende
forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets
begyndelse indtil ophørstidspunktet .«
4.
§ 16 C, stk. 3, nr. 1, affattes
således:
»1) Renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode,
som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af
værdipapirer.«.
5.
§ 16 C, stk. 3, nr. 2, affattes
således:
»2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt
udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer
efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes
manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter ikke er omfattet af nr. 9.«
6.
I § 16 C, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»jf. § 14«: »,og gevinst på gæld omfattet af
kursgevinstlovens § 6«.
7.
§ 16 C, stk. 3, nr. 9, affattes
således:
»9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt
udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer
efter § 16 B, samt låntagers betaling til långiver af dennes
manglende udbytte ved aktieudlån i det omfang, hvori de nævnte
indtægter ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,
stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6 for skattepligtige personer«.
8.
§ 16 C, stk. 4 , 1. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
»I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.
1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16, medmindre der er tale om en fordring på et
koncernforbundet selskab som omfattet af kursgevinstlovens § 4.
Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er
fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 4.«.
9.
§ 16 C, stk. 5, 2. pkt., affattes
således:
»Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt
mellem positive nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 3. pkt., og
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.«.
10.
I § 16 C, stk. 7, 3. pkt., ændres
»§ 2 d, stk. 3« til: »§ 2 d, stk. 4«.
11.
I § 16 C, stk. 8, indsættes som 3.og 4.
pkt.: »Forøgelse af tab sker dog ikke, såfremt foreningen er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.8, og har mindre end 8
medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne
medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng
for et medlem.«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(Aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.
september 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 d, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne
« til: «§ 2 a, konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne eller investeringsforeningsbeviser som nævnt i 1.
pkt.«.
2.
I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »dog
ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne« til: »for
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens stk. 1, nr. 8,
dog ikke fordringer på koncernforbundne selskaber, som omfattes af
kursgevinstlovens § 4 «.
3.
§ 2 d, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4
opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt indehaveren af
investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved opgørelse af
gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller
fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4
ligeledes efter lagerprincippet som nævnt i § 3,
stk. 4.«.
4.
I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres
»Stk. 1 - 3« til: »Stk. 1 - 4«.
5.
I § 2 d indsættes som stk.8:
Stk. 8.
Såfremt fortjeneste på
investeringsforeningsbeviser i et år skal medregnes efter et princip om
at fortjenesten medregnes i det år, hvor fortjenesten eller tabet
realiseres (realisationsprincippet) og i det følgende år skal
medregnes efter lagerprincippet som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, skal anskaffelsessummen
træde i stedet for værdien af beviset ved begyndelsen af det
år, hvori lagerprincippet første gang skal anvendes.
6.
I § 3, stk. 1, udgår: «almindelige«.
7.
I § 3 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Såfremt den skattepligtige omfattes af
stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på alle den skattepligtiges
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab
medregnes efter lagerprincippet. Ved overgang fra realisationsprincip til
lagerprincippet finder § 2 d, stk. 8, tilsvarende anvendelse.«.
8.
I § 9 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5.
I tilfælde, hvor en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a,
eller en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1 , ændrer skattemæssig status uden at foreningen
opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af
de to nævnte foreningstyper, skal medlemmernes andele af
foreningen anses for afstået på ændringstidspunktet til
handelsværdien. For udloddende foreninger opgøres
handelsværdien efter fradrag af mulige pligtige minimumsudlodninger.
Samtidig anses aktier, der tilhører investeringsforeningen, for
afstået af investeringsforeningen og anskaffet af medlemmerne
henholdsvis af den kontoførende investeringsforening til
handelsværdien på samme tidspunkt. Indløsning af samtlige
medlemmer sidestilles med opløsning.
Stk. 6.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en
akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, anses overgangen som afståelse af
interessentskabets aktier til handelsværdien på det
pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som
anskaffelse.
Stk. 7.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en
udloddende eller kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk.1 nr. 6, anses overgangen ikke som
afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen
anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt
og til den oprindelige anskaffelsessum.«.
9.
I § 13, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
«Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt.«.
§ 4
I lov om fusion spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse 954 af 5. november 1996,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages
følgende ændring:
1.
I § 15 a, stk. 4, nr. 2, ændres
»beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«
til: »beskattes som en udloddende investeringsforening efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.».
§ 5
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v.(Kildeskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 65, stk. 3, indsættes efter 2.
pkt.:
»En kontoførende investeringsforening, som
erhverver ret til udbytte fra selskaber som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, eller fra
investeringsforeninger, der i henhold til § 65, stk. 3, omfattes af
afsnit VI, indeholder på retserhvervelsestidspunktet udbytteskat af
beløbet efter reglerne i dette afsnit.«
2.
§ 67, stk. 4, ophæves
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 6
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (Kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 30, stk. 3, indsættes som 4.
pkt.:
»For så vidt angår kurssikring ved
rentetilpasning omfatter stk. 1, nr. 3, dog uanset 1. og 2. pkt.
kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i
forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor,
opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. -
4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22,
stk. 4.«.
2.
I § 34 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
I tilfælde, hvor en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a,
eller en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, ændrer skattemæssig status uden at foreningen
opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af
de to nævnte foreningstyper, skal investeringsforeningens aktiver og
passiver anses for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af
medlemmerne henholdsvis den kontoførende investeringsforening til
handelsværdien på ophørstidspunktet.
Stk. 3.
For medlemmerne i en investeringsforening, der
beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår
til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, behandles
overgangen som afståelse til handelsværdien på det
pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som
anskaffelse.
Stk. 4.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en
udloddende eller kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk.1 nr. 6, anses overgangen ikke som
afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For
investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det
oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige
anskaffelsessum.«.
§ 7
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(Pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.
januar 2001,foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk.1, nr. 8, affattes således:
»8) udbytter, gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2, samt udbytteskat, der
tilbagebetales direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om
disse,«.
2.
§ 12, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: »Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende
anvendelse.«.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller
kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v. fra« til: »eller tilskrivning på indskud i«.
2.
I § 10 A indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Et medlem af en kontoførende
investeringsforening skal til brug for foreningens indberetning af
tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1, eller til brug
for foreningens indberetning om hævninger efter § 10 B, efter
anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper,
medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den
pågældende næringsbeskattes.«.
Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.
3.
I § 10 B, stk. 1, sidste pkt., ændres
»§ 10 A, stk. 2 og 4« til: »§ 10 A, stk. 3 og 5«.
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2002.
Stk. 2.
§ 2, nr. 4 - 11, har virkning for udlodningerne
fra foreningen i dens indkomstår 2003 og senere år.
Stk. 3.
§ 6, nr. 1, har virkning for overdragelse af fast
ejendom og for opsigelse af kontrakter, der finder sted den 1. januar 2002
eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål
A.
Lovforslaget ligger i forlængelse af
regeringens dialog med pensionsbranchen om, hvorledes pensionsinstitutterne
bedst kan være med til at fremme kapitaltilførslen til de
mindre, innovative virksomheder. Det foreslås således at forbedre
mulighederne for, at pensionsbranchen kan få forvaltet sine
investeringer i små og mellemstore virksomheder via særlige
investeringsforeninger med få medlemmer. Det sker ved at skabe mulighed
for, at investeringsforeninger med ned til et medlem også anerkendes
som en forening i skattemæssige sammenhænge, når
medlemmerne tilhører pensionsbranchen eller i øvrigt er et
selskab.
Forslaget er således en udmøntning af et
tilsagn om at give pensionsbranchen bedre muligheder - herunder
skattemæssigt - for at forvalte dens investeringer i små og
mellemstore virksomheder i særlige innovationsforeninger og gennem
såkaldte fåmandsforeninger. Tilsagnet findes i indledningen til
de almindelige bemærkninger til L 71 (Folketinget 2000-2001), forslag
til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven
og selskabsskatteloven. L 71 blev vedtaget 15. december 2000 af
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten (lov nr. 1294 af 20. december 2000).
Den skattemæssige anerkendelse skal efter forslaget
både gælde udloddende investeringsforeninger med få
medlemmer og kontoførende investeringsforeninger med få
medlemmer.
I dag findes både investeringsforeninger og
specialforeninger med meget få medlemmer, der opfylder
investeringsforeningslovgivningens betingelser for at blive opfattet som en
forening, men som på grund af det lille antal medlemmer ikke opfylder
skatterettens betingelser for at være en forening og blive beskattet
som en sådan. Lovforslaget betyder, at denne forskel mellem de
civilretlige regler og de skatteretlige regler formindskes, hvilket bidrager
til at skabe større klarhed.
Der foreslås desuden en række opstramninger af
de regler, der gælder for investeringsforeningerne, for at forhindre en
utilsigtet anvendelse, som lettere ville kunne opstå i foreninger med
få medlemmer.
B.
For så vidt angår
kontoførende investeringsforeninger foreslås en nyaffattelse af
loven om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger. Dette sker for at tydeliggøre
regelsættet, herunder især hvordan beskatningen er af
kapitalgevinster, og hvordan den sker i forbindelse med indtræden af
nye medlemmer og udbetaling af midler fra foreningen. Der kan henvises til
det samtidigt fremsatte lovforslag herom.
C.
Dette forslag og forslaget under D har ikke
noget med investeringsforeninger at gøre.
Det foreslås, at debitor for et
rentetilpasningslån, som køber overtager ved ejerskifte aldrig
skal beskattes selvstændigt af gevinst og tab på en eventuel
tilhørende kurssikringsaftale vedrørende lånet.
D.
Den gældende 6 måneders frist i
aktieavancebeskatningsloven for skattefri aktieombytninger kan
forlænges i visse tilfælde.
Baggrund for forslaget
Ad A og B. Investeringsforeninger
Pensionsselskaber, der indtræder som
aktionærer i mindre, innovative virksomheder, vil ofte have behov for
at følge tæt med i disses udvikling. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt for pensionsselskaberne at foretage investeringer i
små og mellemstore virksomheder via investeringsforeninger. Herved
undgås at belaste de administrative og ledelsesmæssige ressourcer
i pensionsselskaberne selv. I stedet overgår opgaven til
investeringsforeninger, der kan oparbejde en særlig ekspertise på
området. Antallet af pensionsinstitutter er begrænset, og der vil
naturligt være et ønske om at begrænse antallet af
medlemmer i den enkelte investeringsforening, Pensionsselskabernes
ønske om at investere igennem investeringsforeninger vil derfor
medføre et behov for oprettelse af en række
investeringsforeninger med ganske få medlemmer.
Efter gældende skattemæssig praksis kan
investeringsforeninger med ganske få medlemmer ikke anses for
selvstændige skattesubjekter. Dette indebærer, at medlemmer i
sådanne investeringsforeninger beskattes, som om investeringsforeningen
ikke er der. Det betyder, at de beskattes direkte af foreningens indkomster,
som om de selv ejede foreningens aktiver. Det betyder endvidere, at
indtræden af nye medlemmer udløser skat hos de gamle, fordi der
skal foretages en opgørelse hos de gamle medlemmer, som om en andel af
deres aktiver overdrages til de nye medlemmer. Dette vanskeliggør
anvendelsen af investeringsforeninger med meget få medlemmer.
Disse vanskeligheder knytter sig navnlig til anvendelsen
af aktieavancebeskatningslovens regler, når medlemmet beskattes af
aktiefortjenester efter et realisationsprincip.
Gevinst og tab på aktier, når
realisationsprincippet anvendes, opgøres på grundlag af
gennemsnitsmetoden. Det betyder, at der skal opgøres en gennemsnitlig
anskaffelsessum for aktier i det samme selskab. Fortjenester, der realiseres
efter mere end 3 års ejertid, er skattefri for selskaber, og tab kan
ikke fradrages, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. I tilknytning
hertil gælder en regel om, at de først erhvervede aktier anses
for de først afståede (først ind - først ud).
Hvis både investeringsforeningen med ganske få
medlemmer og et af medlemmerne selv ejer aktier i samme selskab, vil
investeringsforeningen ikke kunne anvende gennemsnitsmetoden korrekt, hvis
investeringsforeningen ikke har kendskab til medlemmets egen beholdning.
Hvis både investeringsforeningen og medlemmet selv
ejer aktier i samme selskab, vil der endvidere kunne opstå den
situation, at investeringsforeningen ved afståelse af en aktie antager,
at der er tale om afståelse af en aktie efter mindre end 3 års
ejertid. Foreningen danner sin mening på grundlag af, hvad den ved om
anskaffelsestidspunkterne for sine egne aktiebeholdninger og princippet om
først ind - først ud. De gældende regler om
investeringsforeninger med meget få medlemmer betyder imidlertid, at
princippet om først ind - først ud skal anvendes på alle
aktier i samme selskab hos både investeringsforeningen og medlemmet
selv, som om der er tale om en fælles beholdning. Hvis medlemmets egen
beholdning af aktier i samme selskab er ældre end
investeringsforeningens, vil foreningen derfor uden at vide det være
kommet til i skattemæssig henseende at sælge en aktie fra
medlemmets beholdning.
Det foregående vedrører, hvordan
investeringsforeningen disponerer med virkning for medlemmet. Men på
helt samme måde vil medlemmet også kunne komme til at disponere
for investeringsforeningen og sælge en aktie fra foreningens
beholdning.
Hvis medlemmet er et aktieselskab, der ikke driver
livsforsikringsvirksomhed, betyder de anførte regler, at
investeringsforeningen vil kunne komme til at realisere en aktie i den
urigtige tro, at den realiseres med tab indenfor tre års
grænsen.
De beskrevne vanskeligheder opstår ikke i forhold
til de investeringsforeninger, hvor medlemmerne er pensionskasser, ATP og LD
, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, idet beskatningen af
gevinst og tab på aktier efter denne lov sker efter et
lagerprincip.
Hvis medlemmet af investeringsforeningen er et
aktieselskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, vil manglende viden om,
fra hvilken beholdning aktien sælges, ikke få nogen betydning for
den skat, som selskabet skal betale. Livsforsikringsselskaber er omfattet af
de særlige regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, om
reduktion i hensættelsesfradraget for ubeskattede aktiefortjenester.
Kombinationen af disse regler og aktieavancebeskatningsloven indebærer,
at livsforsikringsselskabet reelt beskattes af urealiserede fortjenester
på aktierne efter et lagerprincip.
Selve det regnskab, som forsikringsselskaberne
fører over henholdsvis fortjenester og fradragsbegrænsning,
kompliceres dog af de anførte forhold, selvom de ikke har betydning
for størrelsen af skatten.
De beskrevne problemer løses, hvis man anerkender
foreninger med få medlemmer som selvstændige skatteretlige
subjekter.
Ønsket om at kunne anvende foreninger med få
medlemmer aktualiserer det problem, at det lovregulerede civilretlige
investeringsforeningsbegreb ikke stemmer overens med det skatteretlige
investeringsforeningsbegreb, og at forskellene er blevet større i de
senere år. Samtidig er det skatteretlige investeringsforeningsbegreb i
sig selv upræcist som følge af, at det er udviklet i
administrativ praksis.
Det civilretlige investeringsforeningsbegreb findes i lov
om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 158 af 7. marts 2001.
Efter denne lov var det indtil 1997 således, at en
investeringsforening er en forening, som har til formål at modtage
midler til forvaltning fra en videre kreds eller offentligheden. Det betyder,
at en investeringsforening typisk er en forening med mange medlemmer. Der er
dog ikke noget til hinder for at en forening med kun et medlem kan være
omfattet af lov om investeringsforeninger, når blot den står
åben for alle, der henvender sig og gerne vil være medlem af
foreningen.
I 1997 blev der vedtaget en udvidelse af lov om
investeringsforeninger, således at specialforeninger også er
omfattet af loven. En specialforening kan have til formål at modtage
midler til forvaltning fra blot et medlem.
Det skatteretlige investeringsforeningsbegreb er ikke
lovfæstet, men er udviklet i praksis.
I skatteretten er der ikke forskel mellem
specialforeninger, innovationsforeninger og andre investeringsforeninger der
ikke er under Finanstilsynets tilsyn, og investeringsforeninger ifølge
lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001. De behandles alle som
investeringsforeninger.
Ifølge gældende praksis på
skatteområdet bliver en investeringsforening med meget få
medlemmer ikke betragtet som et selvstændigt skattesubjekt. Medlemmerne
bliver i stedet beskattet hver for sig som interessenter i et
interessentskab.
Gældende skattelovgivning indeholder ingen
grænser for, hvornår der er tale om en forening med så
få medlemmer, at medlemmerne selv beskattes, og hvornår der er
tale om en forening med flere medlemmer, der betragtes som et
selvstændigt skattesubjekt. På grundlag af den skatteretlige
praksis, der dog er ret begrænset, sætter man ofte grænsen
ved 8, men det må samtidig fremhæves at grænsen ikke er
absolut. Vurderingen vil også være påvirket af andre
momenter. Hvis f. eks. en forening, der hidtil har været en stor
forening, falder i medlemstal til under 8, men samtidig aktivt
forsøger at udvide medlemstallet og lykkes med dette, vil man
næppe i praksis tillægge det nogen som helst betydning, at
antallet af medlemmer i en periode har været under 8.
Det anførte betyder, at der i dag findes både
investeringsforeninger og specialforeninger med meget få medlemmer, der
opfylder investeringsforeningslovgivningens betingelser for at blive opfattet
som en forening, men som på grund af det lille antal medlemmer ikke
opfylder skatterettens betingelser for at være en forening og blive
beskattet som en sådan.
Ad C. Rentetilpasningslån
Kurssikringsaftaler på de såkaldte
rentetilpasningslån, der opsiges eller overtages af en ny
låntager, i forbindelse med ejerskifte af fast ejendom er
karakteriseret ved, at de for en periode sikrer låntager mod
rentestigninger ud over et nærmere fastsat niveau på
rentetilpasningslån, der er variabelt forrentede.
Efter kursgevinstlovens § 29 skal selskaber og
personer medregne gevinst og tab på terminskontrakter og på
aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Efter § 30 behandles finansielle kontrakter i
visse situationer som en integreret del af opgørelsen
vedrørende gevinst og tab på det underliggende aktiv.
Kursgevinstlovens § 29 anvendes bl.a. ikke på
kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse
af realkreditlån eller realkreditlignende lån. Det er en
betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for
hver af kontraktsparterne en betingelse, at kontrakten ikke afstås.
Når en kontrakt undtages fra beskatning som finansiel kontrakt, skal
den behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med
det underliggende aktiv.
Hvis en køber ved ejerskifte af en ejendom
overtager en kurssikringsaftale vedrørende rentetilpasning for
realkreditlån, eller hvis aftalen opsiges i forbindelse med ejerskiftet
er betingelsen for, at aftalen kan behandles sammen med det underliggende
lån, ikke opfyldt. I stedet skal aftalen behandles som en
finansiel kontrakt fra kontraktens start. Gevinst og tab på aftalen
beskattes efter lagerprincippet og medregnes til kapitalindkomsten. Dette er
ikke hensigtsmæssigt.
Ad D. Frist for skattefri aktieombytninger
Aktieavancebeskatningsloven indeholder en frist på 6
måneder for skattefri aktieombytninger. I visse tilfælde har det
vist sig praktisk vanskeligt at overholde fristen
Forslaget
Ad A og B. Investeringsforeninger
1.
Foreninger med få medlemmer
Det foreslås på baggrund af det anførte
om behovet for investeringsforeninger med kun få medlemmer, at
også udloddende eller kontoførende investeringsforeninger, der
kun har ét eller meget få medlemmer skal beskattes efter
reglerne for investeringsforeninger. Hvis foreningen er opbygget som en
udloddende forening er det reglerne for disse, som skal gælde, og hvis
der er tale om en kontoførende forening, er det reglerne for
kontoførende foreninger, der skal gælde.
Det er dog samtidig en betingelse, at alle medlemmerne er
forsikringsselskaber, pensionskasser, ATP og LD eller andre juridiske
personer. Fysiske personer skal derimod ikke efter forslaget med
skattemæssig virkning kunne stifte en investeringsforening med kun
ét medlem. Det hænger bl.a. sammen med, at der aldrig er
udlodningspligt for aktiefortjenester på aktier, der sælges af en
udloddende forening efter tre års ejerskab, selvom tilsvarende
aktiefortjenester hos en fysisk person skal beskattes, når personens
beholdning af børsnoterede aktier overstiger den såkaldte
100.000 kr.s grænse (121.400 kr. i 2001 for enlige, 242.800 kr. for
ægtepar). Det vil sige, at der ligger den enkle forudsætning til
grund for at udelukke fysiske personer fra fåmandsforeninger, at de
ofte vil have aktiebeholdninger over 100.000 kr.s grænsen og dermed
skattepligtige af fortjenester erhvervet efter mere end tre år.
Specielt for udloddende foreninger, der investerer i
obligationer gælder endvidere, at ingen af medlemmerne må
være aktieselskaber o.l. uden enten samtidig at være omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens regler eller opgøre sin indkomst fra
obligationer efter lagermetoden.. Det skyldes, at et aktieselskab ellers
kunne skaffe sig en skattekredit på et ekstra år ved at
lægge sin obligationsbeholdning ind i en udloddende forening. I en
sådan forening udloddes og beskattes de realiserede fortjenester og
indkomster først året efter, at de er oppebåret. Det
gælder dog ikke når ejeren bruger lagermetoden på
investeringsbeviserne. Den betyder nemlig at indkomst, der optjenes i
foreningen, straks får beviserne til at stige i værdi med
virkning for den skattepligtige indkomst. Et tilsvarende problem opstår
heller ikke, når aktieselskabet samtidig er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven. I disse tilfælde gælder der i
henhold til selskabsskattelovens § 13,stk. 13, en
fradragsbegrænsning, der medfører en reel lagerbeskatning af
investeringsforeningsbeviserne i de obligationsbaserede
investeringsforeninger, således at der heller ikke her indtræder
nogen tidsmæssig forskydning.
Det er et krav, at investeringsforeningen i civilretlig
henseende opfylder betingelserne for at være en forening.
Det er ligeledes et krav, at investeringsbeviset er
navnenoteret. Det skyldes at en række af reglerne omkring
fåmandsforeninger kræver, at foreningerne ved, hvem medlemmerne
er.
Lovforslaget betyder, at udloddende og kontoførende
foreninger med få medlemmer i stedet for at være omfattet af
reglerne om beskatning af medlemmerne direkte (ligesom interessentskaber)
omfattes af skattereglerne for investeringsforeninger. De skatteregler, som
investor og selskabet kommer ind under (når investor er et selskab),
har i hovedtræk følgende indhold:
1.1. Udloddende investeringsforeninger
En udloddende investeringsforening er selv skattefri. Men
til gengæld forpligtes den til året efter at udlodde de
fortjenester, der normalt beskattes. De opgøres i foreningen uden
hensyn til medlemmets indkomstforhold. De udloddede gevinster bliver derefter
beskattet hos medlemmerne med den skat, der ville gælde, hvis
medlemmerne ejede papirerne direkte. Der er således en tidsforskydning
på et år fra optjeningen i foreningen til beskatningen hos
medlemmet. De skattepligtige gevinster på aktier skal ikke udloddes,
hvis de aktier, som foreningen har købt, sælges af foreningen
mere end tre år efter købet. Når alle medlemmer i
investeringsforeningen er selskaber, passer udlodningspligten med
medlemmernes indkomstskattepligt. Selskaber er således ikke
skattepligtige af aktiefortjenester, der opstår, når aktierne
sælges efter tre år.
Udlodningsforpligtelsen gælder også, når
medlemmet er pensionsafkastskattepligtig, men er uden praktisk betydning.
Reglerne om pensionsafkastskat hos medlemmet betyder nemlig, at årets
udlodning beskattes med samme procent som den årlige
værdistigning, og at den årlige værdistigning
nedsættes nøjagtigt med den årlige udlodning.
Når medlemmet afstår
investeringsforeningsbeviset, sker der beskatning. Hvis
investeringsforeningen er aktiebaseret, er beskatningen den samme som ved
aktier i direkte eje.
Hvis investeringsforeningen helt eller delvist er baseret
på obligationer, beskattes medlemmet som ved obligationer i direkte
eje.
Optagelse af nye medlemmer udløser ikke
beskatning.
1.2. Kontoførende investeringsforeninger
De kontoførende foreningers fortjenester beskattes
hos medlemmet med det samme, når de oppebæres af foreningen. De
opgøres i foreningen uden hensyn til medlemmets øvrige
indkomster. Der skal ikke ske udbetaling fra foreningen for at udløse
beskatningen. Foreningen selv er skattefri. Optagelse af nye medlemmer
udløser ikke skat hos de gamle. De nærmere regler om
kontoførende foreninger fremgår af det samtidigt fremsatte
lovforslag om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.
2. Medlemstallet i den almindelige definition af
investeringsforeninger
Det fremgår af det anførte, at der ikke i den
gældende skattelovgivning er anført noget krav om et bestemt
antal medlemmer, for at en forening, der ikke bare består af selskaber,
men også af fysiske personer, kan tillægges skattemæssig
betydning. Det er uhensigtsmæssigt. Der foreslås derfor en
præcisering af den almindelige definition på en
investeringsforening, således at det almindelige krav til antallet af
medlemmer i en kontoførende eller en udloddende forening sættes
til mindst 8. Det svarer til hidtidig administrativ praksis. Det
foreslås i den forbindelse, at hvis medlemstallet er under 8, skal der
ske en effektiv markedsføring med henblik på at bringe
medlemstallet op. Forslaget omfatter ikke akkumulerende foreninger. Under
hensyntagen til at disse beskattes som aktieselskaber, og aktieselskaber kan
stiftes med ned til tre personer, er der ikke noget skattemæssigt behov
for at håndhæve en grænse på 8.
3. Opstramning og tydeliggørelse
Der foreslås en opstramning af forskellige
bestemmelser. Det skal sikre, at fåmandsforeninger ikke kan bruges til
at omgå skattelovgivningen:
3.1. Udlodningsforpligtelsen i den udloddende forening
justeres, idet der foreslås små udvidelser. De skyldes til dels,
at der er kommet indkomsttyper til, der ikke tidligere har eksisteret i den
finansielle sektor, eller i hvert fald ikke har været almindeligt
kendte. Der er tale om indkomst fra aktieudlån, løbende ydelser
m.v., gevinst på gæld m.v. Endvidere må tab på
fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kunne fradrages ved
opgørelsen af udlodningspligten. Det svarer til, at der ikke er
fradrag for selskabers tab på fordringer på andre
koncernforbundne selskaber efter kursgevinstlovens almindelige regler.
3.2. I forlængelse af reglerne om, at al indkomst
skal udloddes, foreslås, at tab på selve investeringsbeviset ikke
kan fradrages i den skattepligtige indkomst, når det kan hidrøre
fra koncernforbundne selskaber. Det svarer til reglerne i
kursgevinstloven.
3.3. For at sikre, at fåmandsforeninger ikke
bruges til at omgå skattepligten af næringsgevinster,
foreslås, at den næringsskattepligtige altid skal beskattes af
gevinst og tab på selve investeringsforeningsbeviset, og at
beskatningen skal ske efter et lagerprincip. Baggrunden er følgende:
En skattepligtig, der driver næring med salg af aktier er skattepligtig
af alle aktiegevinster, uanset hvor længe aktierne er ejet, og uanset
om den skattepligtige selv er et aktieselskab. Det er imidlertid hensynet til
de små aktieinvestorer, der bestemmer omfanget af
udlodningsforpligtelsen i en udloddende investeringsforening. Aktiegevinster
i foreningen efter mere end tre års besiddelse udloddes derfor ikke. De
gevinster, der udloddes indenfor tre år, næringsbeskattes hos den
næringsskattepligtige, der investerer igennem en investeringsforening.
For også at sikre effektiv beskatning af de gevinster, der ikke
udloddes, foreslås, at den næringsskattepligtige altid skal
beskattes af gevinst og tab på selve investeringsforeningsbeviset og at
beskatningen skal ske efter et lagerprincip. Næringsskattepligten vil i
forvejen være gældende, når der er mange medlemmer i
foreningen. Den næringsskattepligtige vil nemlig typisk ligge inde med
et varierende antal investeringsforeningsbeviser i foreninger med mange
medlemmer, dvs. investeringsforeningsbeviser som købes og
sælges, og som med sikkerhed vil være omfattet af
næringsskattepligten, fordi de er en del af omsætningsformuen.
Men næringsskattepligten skal heller ikke kunne undgås, selvom
den næringsskattepligtige er eneste medlem af foreningen, og beviset
muligvis opfattes som en del af anlægsformuen.
3.4. Der foreslås endvidere regler, der sikrer, at
skattepligtige, der tilbagesøger udbytteskat fra udlandet uden om en
investeringsforening, ikke opnår skattemæssige fordele i forhold
til, at udbyttet søges tilbage igennem foreningen.
3.5. Der foreslås regler, der sikrer, at der
effektivt bliver indeholdt dansk udbytteskat i udbytte fra danske aktier,
også når udbyttet kanaliseres igennem en kontoførende
investeringsforening.
3.6. Livsforsikringsselskabers fradrag for
hensættelser begrænses efter gældende ret af deres
ubeskattede aktiegevinster o. lign. Der foreslås en præcisering,
hvorefter det er uden betydning, om aktierne ejes direkte eller indirekte
igennem en kontoførende investeringsforening. Det er en konsekvens af,
at det i forslaget til lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
foreninger er tydeliggjort, at en kontoførende forening er en forening
med selvstændig skattemæssig eksistens
3.7. Den såkaldte udlodningsregulering i udloddende
foreninger giver det medlem, der foretager et indskud i en forening med gamle
tab, en fordel, for selvom indskuddet er nyt, skal afkastet fra det
først udloddes (og beskattes) samtidig med udlodningen på de
gamle indskud. Det giver en skatteudskydelse og likviditetsfordel. Man kan
tænke sig følgende situation: En person har foretaget et indskud
i en investeringsforening, hvor personen er eneste medlem. Foreningen lider i
et år et tab, der er så stort, at det modsvarer næste
års fortjenester på indskuddet. Det betyder, at næste
års fortjenester fra indskuddet ikke skal udloddes. Hvis personen
foretager et nyt indskud i samme forening af samme størrelse som det
gamle, vil næste års fortjeneste fra det nye indskud heller ikke
skulle udloddes til beskatning. Det sikrer udlodningsreguleringen. Heller
ikke selvom fortjenesterne fra de to indskud overstiger tabet fra året
før på det gamle indskud. Den pågældende fortjeneste
kommer først til beskatning , når og hvis medlemsskabet
afhændes. Hvis personen ikke havde foretaget indskuddet, men foretaget
de samme investeringer udenfor foreningen, skulle afkastet have været
beskattet straks. Det er et problem , som man kan leve med i foreninger med
mange medlemmer, der typisk henvender sig til småsparere med små
indskud, men ikke i foreninger med få medlemmer og store indskud. Det
foreslås derfor, at udlodningsreguleringen ikke må bruges ved tab
i foreninger med under 8 medlemmer.
3.8. Der foreslås derimod ikke begrænsninger i
reglerne om, at aktiebaserede investeringsforeninger må anbringe op til
25 pct af deres aktiver i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og
finansielle instrumenter, selvom fortjenesten på investeringsbeviserne
kun beskattes som aktieindkomst.
3.9. Der foreslås en tydeliggørelse og
opstramning af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger. Der henvises til særskilt lovforslag herom, der
fremsættes samtidigt.
Ad C. Rentetilpasningslån
Det foreslås, at kurssikringsaftaler
vedrørende rentetilpasning for realkreditlån behandles sammen
med det underliggende lån, hvis aftalen i forbindelse med overdragelse
af fast ejendom overtages af en ny debitor eller som køber eller
sælger opsiger i forbindelse med overdragelsen.
Det undgås herved, at debitor for et
rentetilpasningslån, som køber overtager ved ejerskifte, skal
beskattes af gevinst og tab på en eventuel tilhørende
kurssikringsaftale vedrørende lånet som en finansiel
kontrakt.
Ad D. Frist for skattefri aktieombytninger
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til i
konkrete tilfælde at forlænge den gældende 6 måneders
frist for skattefri aktieombytninger, når den i visse tilfælde
ikke kan overholdes.
Provenumæssige konsekvenser
Ad A.
Fåmandsforeninger
Forslaget om, at investeringsforeninger med få
medlemmer også skattemæssigt skal kunne anerkendes som
investeringsforeninger, indebærer, at pensionskasser,
forsikringsselskaber, ATP og LD og andre juridiske personer kan oprette
skattemæssigt anerkendte investeringsforeninger med få
medlemmer.
Med få medlemmer forstås efter forslaget
mindre end 8 medlemmer. Er en investeringsforenings medlemstal 8 eller
større har den efter hidtidig praksis fået skattemæssig
anerkendelse, hvilket foreslås præciseret i lovforslaget. Der
skønnes ikke at være provenumæssige konsekvenser
heraf.
Som hovedregel gælder efter forslaget, at
beskatningstidspunktet for afkastet af finansielle aktiver placeret i
skattemæssigt anerkendte fåmandsforeninger vil være omtrent
det samme som efter gældende regler. Her er udgangspunktet, at afkastet
af aktiverne beskattes, som om de var ejet direkte. Der vil derfor ikke kunne
opnås skatteudskydelse ved sådanne placeringer.
Der gælder dog den væsentlige undtagelse
herfra, at aktieselskaber, der ikke - som f.eks. de
pensionsafkastskattepligtige selskaber m.fl. - effektivt er beskattet af
aktieavancer efter et lagerprincip, men i stedet er underkastet de
almindelige aktieavancebeskatningsregler, vil kunne oprette aktiebaserede,
udloddende fåmandsforeninger og dermed opnå et års
udskydelse af selskabsskatten af den skattepligtige del af udbytter fra
porteføljeaktier, der placeres heri.
Den ikke finansielle selskabssektor skønnes at eje
børsnoterede aktier og investeringsbeviser for omkring 150 mia. kr.
Hvis f.eks. 100 mia. kr. heraf placeres i fåmandsforeninger, vil der
med udgangspunkt i et aktieudbytte på 1- 2 pct. af aktiernes
kursværdi kunne opnås en permanent skatteudskydelse på 0,2
- 0,4 mia. kr. Set i forhold til det placerede beløbs størrelse
er der tale om en beskeden fordel, der reelt er rentebesparelsen af
skatteudskydelsen. Denne skal holdes op mod de - ganske vist meget beskedne
administrative omkostninger - der vil være forbundet med at oprette og
drive en et-medlems forening for et aktieselskab. På denne baggrund
vurderes, at der kun i begrænset omfang vil blive oprettet
sådanne foreninger alene med skatteudskydelse til formål.
Efter forslaget gælder, at aktieselskaber, der ikke
er omfattet af pensionsafkastbeskatningen, ikke kan oprette
obligationsbaserede fåmandsinvesteringsforeninger, medmindre de
opgør deres indkomst efter lagermetoden, jf. redegørelsen foran
om forslaget under pkt. 1. Det skyldes, at for så vidt angår
obligationer ejet af den ikke finansielle selskabssektor skønnes det,
at en evt. skatteudskydelse ville være af større betydning end
det er tilfældet for aktier. Dette skyldes især, at det
løbende afkast af obligationer (renter) er større end det
løbende afkast af aktier (udbytter). Hertil kommer, at lovforslagets
hovedformål er at fremme investeringer i små og mellemstore
virksomheder.
I tilknytning til muligheden for skattemæssig
anerkendelse af fåmandsforeninger foreslås en række mindre
justeringer af reglerne for investeringsforeninger med det formål at
forhindre en utilsigtet anvendelse, som lettere vil kunne opstå i i
foreninger med få medlemmer. For eksempel kan nævnes forslaget
om, at investeringsbeviser, der besiddes af en næringsdrivende, skal
beskattes efter lagerprincippet. Disse justeringer skønnes ikke at
have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Der foreslås herudover ændringer, der alene
vedrører regelsættet for de skattemæssigt anerkendte
fåmandsforeninger, herunder f.eks. forslaget om at tabsfradrag ikke
gives på investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede udloddende
investeringsforeninger, når foreningen investerer i unoterede
fordringer på koncernforbundne selskaber. Disse forslag har ikke
provenumæssig betydning.
Samlet set skønnes forslagene vedr.
skattemæssig anerkendelse af fåmandsforeninger nogenlunde at
være i provenumæssig balance. Der er tale om såvel beskedne
stramninger som lettelser, der skønnes kun at ville resultere i
små provenuforskydninger mellem de enkelte år.
Ad B.
Kontoførende
investeringsforeninger
Med forslaget sigtes i det væsentlige på en
lovfæstelse af den praksis, der har udviklet sig i relation til
beskatningen af kontoførende investeringsforeninger. Dette har ikke
provenumæssige konsekvenser.
Som en ændring af praksis foreslås det dog, at
en kontoførende investeringsforening skal bruge den
periodeafgrænsning, der følger af medlemmernes indkomstår,
når foreningen opgører medlemmernes indtægter og udgifter
fra foreningen. Dette er allerede gældende ret på
pensionsafkastbeskatningens område.
Forslaget tjener til at sikre, at f.eks. aktieselskaber,
der har forskudt indkomstår, og som beskattes efter
realisationsprincippet, ikke vil kunne opnå en skatteudskydelse ved at
flytte finansielle aktiver ned i en kontoførende
fåmandsforening. Forslaget skal således ses på baggrund af
den foreslåede mulighed for skattemæssig anerkendelse af
fåmandsforeninger. På baggrund af den beskedne aktuelle
udbredelse af kontoførende foreninger uden for de institutionelle
investorers kreds og dermed på pensionsafkastbeskatningens område
skønnes der ikke at være nævneværdige
provenumæssige konsekvenser heraf.
Ad C.
Rentetilpasningslån
Forslaget om, at kurssikringsaftaler vedrørende
rentetilpasning for realkreditlån beskattes sammen med det
underliggende lån, hvis aftalen overtages af en ny ejer eller opsiges i
forbindelse med ejerskifte, indebærer, at der fremover ikke vil skulle
ske beskatning af kurssikringsaftalen ved ejerskifte af ejendomme med
kurssikrede rentetilpasningslån. Dette vil medføre et
provenutab, som dog skønnes at blive af meget begrænset omfang,
da kurssikringsaftaler i forbindelse med rentetilpasningslån ikke er
særlig udbredte.
Ad D.
Frist for skattefri aktieombytning
Den foreslåede dispensationsadgang for fristen
på 6 måneder for gennemførelse af skattefri aktieombytning
skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser, da fristen ikke skønnes at have betydning for omfanget
af skattefri aktieombytninger.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Gennemførelsen af dette lovforslag og forslaget om
kontoførende foreninger skønnes samlet at medføre
engangsudgifter på 1,2 mio. kr. hovedsagelig til edb-tilretning.
Derudover skønnes forslagene, herunder forslagene om
kurssikringsinstrumenter og aktieombytning ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Fåmandsforeninger
Forslaget vil lette pensionsbranchens muligheder for at
fremme kapitaltilførslen til de mindre, innovative virksomheder,
hvilket har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Kontoførende foreninger
Forslaget skønnes ikke at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Rentetilpasningslån
Forslaget om ændrede skatteregler for
kurssikringskontrakter vedrørende rentetilpasningslån
skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Frist for skattefri aktieombytning
Forslaget om dispensationsadgang for fristen på 6
måneder for gennemførelse af skattefri aktieombytninger
medfører, at virksomhedsoverdragelser i nogle situationer vil kunne
ske mere hensigtsmæssigt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget gør det lettere at oprette
fåmandsinvesteringsforeninger. Det har navnlig betydning for
pensionsbranchen. Herudover har forslaget ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet
De administrative konsekvenser er vurderet af
skatteministeriet på baggrund af den foretagne høring af
forskellige interesseorganisationer. Indholdet af forslagene er så
specialiseret, at dette skønnes at være den fornuftigste
fremgangsmåde.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget ses ikke at indeholde konsekvenser af
betydning.
Miljømæssige konsekvenser
Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU retlige aspekter.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Fåmandsforeninger:
Samlet skønnes
forslaget at være nogenlunde i provenumæssig balance.
Kontoførende investeringsforeninger:
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser
Kurssikringsaftaler:
Forslaget om ændrede skatteregler for kurssikringskontrakter
vedrø rende rentetilpasningslån ved ejerskifte skønnes at
medføre et meget begrænset provenutab.
Aktieombytning:
Forslaget om dispensationsadgang for fristen
på 6 måneder ved skattefri aktieombytning skønnes ikke at
have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 1,2 mill. kr. for Told * Skat, hovedsagelig til edb-tilretning.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Fåmandsforeninger:
Forslaget letter pensionsbranchens muligheder for at fremme
kapitaltilførslen til de mindre, innovative virksomheder.
Aktieombytning:
Forslaget om dispensationsadgang for fristen på 6 måneder for
gennemførelse af skattefri aktieombytninger medfører, at
virksomhedsoverdragelser i nogle situationer vil kunne ske mere
hensigtsmæssigt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lettere at oprette enmandsforeninger
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Høring
Følgende er bedt om en udtalelse over
lovforslaget:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat,
Investeringsforeningsrådet, Finansrådet, Forsikring og Pension,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Realkreditrådet , Skattechefforeningen,
Skatterevisorforeningen og Den danske Skatteborgerforening.
I bilag 1 refereres modtagne bemærkninger, som ikke
er af lovteknisk karakter.
.Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget til stk. 7 og 8 i selskabsskattelovens
§ 1 indeholder en præcisering af den almindelige definition
på en investeringsforening.
Præciseringen omfatter både udloddende
investeringsforeninger, og kontoførende investeringsforeninger. En
akkumulerende investeringsforening er ikke omfattet af stk. 7 og 8. Man
har hidtil antaget, at de kontoførende foreninger ikke var omfattet af
selskabsskatteloven, fordi medlemmerne fuldt ud beskattedes direkte af
indkomsten fra den kontoførende forening. Efter forslaget omfattes de
kontoførende foreninger af § 1, stk. 1, nr. 6, i
selskabsskatteloven.
Forslaget ændrer ikke ved, at det fortsat er et krav
til beskatning som investeringsforening, at der foreligger en
investeringsforening (eller specialforening) efter de almindelige
civilretlige regler herom. Afdelinger af de pågældende
foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven, behandles som
selvstændige investeringsforeninger. Investeringsforeningsbegrebet kan
også omfatte investeringsforeninger, der civilretligt er gyldigt
stiftede, selvom de ikke er omfattede af investeringsforeningsloven.
Herudover kræves i det foreslåede § 1,
stk. 7, at antallet af medlemmer er mindst 8. Hvis medlemstallet er
under 8, skal der ske en effektiv markedsføring med henblik på
at bringe medlemstallet op. Med udtrykket markedsføring sigtes til, at
der skal foregå en markedsføring, der er egnet til at bringe
medlemstallet op, og som under normale omstændigheder også
lykkes. Jo længere tid medlemstallet har været under 8, jo mere
øges kravene til markedsføringen. Hvis medlemstallet i flere
år er under 8, er der en formodning for, at markedsføringen ikke
har været effektiv.
For de kontoførende og udloddende
investeringsforeninger, der efter de civilretlige regler herom kan have under
8 medlemmer, foreslås det i stk. 8 , at de skatteretligt vil kunne
behandles som en investeringsforening, såfremt alle medlemmer er
juridiske personer. Som eksempel på juridiske personer kan nævnes
en pensionskasse, et livsforsikringsselskab, et skattefrit almennyttigt
boligselskab o.s.v. Almindelige aktieselskaber vil også kunne stifte
kontoførende foreninger og udloddende foreninger, der er
aktiebaserede. Som eksempel på en forening, der efter de almindelige
civilretlige regler kan nøjes med ét medlem, kan nævnes
specialforeninger, der efter reglerne i investeringsforeningslovgivningen kan
nøjes med et enkelt medlem.
Der må ikke optræde fysiske personer som
medlemmer, eller juridiske personer, der i kraft af de skatteretlige regler,
der gælder for de pågældende, kan føre til, at en
fysisk person, som en del af en juridisk person, beskattes direkte af
fortjeneste på investeringsforeningsbeviset eller udlodning fra
investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Et
kommanditselskab eller et elselskab omfattet af selskabsskattelovens § 2
e med fysiske personer som deltagere kan for eksempel ikke stifte en
enmandsinvesteringsforening. Det er ligeledes et krav, at investeringsbeviset
er navnenoteret. Reglerne omkring fåmandsforeninger kræver, at
foreningerne ved, hvem medlemmerne er.
Specielt for udloddende investeringsforeninger, der ikke
er aktiebaserede, foreslås noget særligt ifølge tredje
punktum.
De må ikke have almindelige aktieselskaber som
medlemmer, der ikke samtidig er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens
regler, eller bruger lagerprincippet på sine obligationer. Den skal
bruge lagerprincippet på alle sine obligationer, både på
dem i danske kroner og dem i fremmed valuta. (Selskaber, der kun bruger
lagerprincippet på den ene af de to typer obligationer, kan godt
forekomme, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2).
Aktiebaserede investeringsforeninger er definerede i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d som selskaber der kun må
investere i normale aktier. Der gælder dog den undtagelse, at de
må anbringe op til 25 pct. af deres øvrige aktiver i kontanter
(herunder bankbog på anfordring) og finansielle instrumenter.
Det er efter forslaget i 2. pkt. ikke muligt for en
investeringsforening at være medlem af en udloddende eller
kontoførende fåmandsinvesteringsforening, medmindre
førstnævnte beskattes som en akkumulerende forening.
Hvis en udloddende aktiebaseret investeringsforening kunne
stifte en anden udloddende investeringsforening, kunne 25 pct. grænsen
for aktiebaserede foreningers anbringelser i kontanter og
kurssikringsinstrumenter omgås, fordi der både ville være
en 25 procents grænse i moderforeningen og i datterforeningen.
Kontoførende foreninger kunne uden
tilstrækkelig grund kombinere den omfattende gennemsigtighed i den
kontoførende forening med fordelen ved 25 pct. grænsen i en
udloddende aktiebaseret forening, der dybest set begrundes med, at
beskatningen er mindre gennemsigtig her end ved kontoførende
foreninger.
25 procents grænsen har følgende baggrund:
Udloddende foreninger deles op i aktiebaserede foreninger og andre
foreninger. Fortjenesten ved afståelse af beviser i aktiebaserede
foreninger beskattes ligesom fortjeneste på aktier. I andre foreninger
beskattes fortjenesten ligesom renter o.lign. Aktiebaserede
investeringsforeninger må anbringe op til 25 pct af deres øvrige
aktiver i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og finansielle
instrumenter, selvom fortjenesten på investeringsforeningsbeviserne kun
beskattes som aktieindkomst. Det er en fordel, som foreningerne har, fordi
det ikke er muligt at splitte fortjenesten ved salg af
investeringsforeningsbeviset op i en del, der hidrører fra aktier, og
i en del, der hidrører fra andet. Avanceskatten er et enten-eller.
Enten beskatning som aktieindkomst eller beskatning som kapitalindkomst.
Udloddende foreninger kunne også skabe sig en
urimelig kredit med afvikling af skat, hvis de egentlige afkastbærende
aktiver kunne lægges ind i det sidste af en kæde af udloddende
investeringsforeninger, der alle først er forpligtet til at udlodde
året efter, at de hver for sig har oppebåret deres indkomst. Den
tidsmæssige forskydning gælder også, når en
investeringsforenings indkomst består af udbytte fra en anden
forening.
Investeringsforeningen med ned til et medlem kan enten
være udloddende eller kontoførende. Det afhænger af, om
den opfylder kravene i skattelovgivningen til de forskellige typer.
Medlemmer af investeringsforeninger, der ikke opfylder
kravene til medlemstal, beskattes efter reglerne for medlemmer af
interessentskaber. (Efter omstændighederne vil medlemmer af en
udloddende forening skulle beskattes som medlemmer af akkumulerende
forening).
Som anført foran omfatter forslaget ikke de
akkumulerende foreninger. For disse foreninger er den eneste
begrænsning, der gælder, at de i civilretlig henseende skal
være gyldigt stiftede. Hvor mange medlemmer, der kræves til
dette, er ikke reguleret i lovgivningen, bortset fra, hvad der anføres
i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, hvorefter
specialforeninger godt må nøjes med et enkelt medlem. Baggrunden
herfor er, at da akkumulerende foreninger beskattes som aktieselskaber, er en
særlig regulering af kravene til medlemstallet ikke fundet
nødvendig.
Til nr. 2
Livsforsikringsselskaber har efter gældende ret
fradrag for hensættelser til de forsikrede. Dette fradrag
begrænses af selskabernes ubeskattede aktiefortjenester Der
foreslås en præcisering, hvorefter det er uden betydning, om
aktierne ejes direkte eller indirekte igennem en kontoførende
investeringsforening. Det er nødvendiggjort af, at det af forslaget
til ændring af selskabsskattelovens § 1 fremgår, at en
kontoførende forening vel er en forening, selvom det fremgår af
aktieavancebeskatningsloven, at fortjenesten på medlemsskabet alligevel
er skattefri.
Ved aktiefortjenester forstås fortjenester, der er
omfattede af aktieavancebeskatningsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge ligningslovens § 2 skal bl.a. en
juridisk person, der kontrollerer eller kontrolleres af en handelspartner
eller er koncernforbundet med denne, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse
med, hvad der kunne være opnået ved aftale mellem
uafhængige parter.
En udloddende investeringsforening opgør ikke en
skattepligtig indkomst, men en udlodningspligtig indkomst. Det søges
tydeliggjort i teksten, at for udloddende investeringsforeninger skal
uafhængige priser og vilkår anvendes ved opgørelsen af den
udlodningspligtige indkomst.
Til nr. 2
Ved udbetaling af udbytte fra udlandet tilbageholder
udenlandske skattemyndigheder ofte for meget udbytteskat, der siden
udbetales, når der er dokumentation for, at modtageren er undergivet
beskatning her i landet.
Den udenlandske udbytteskat tilbagebetales til den
faktiske ejer af aktierne her i landet. Ved afgørelsen af hvem der er
den faktiske ejer, er det de udenlandske regler, der styrer, om det er en
forening eller dens medlemmer, der efter de udenlandske skattemyndigheders
opfattelse er berettiget til at tilbagesøge udbytteskatten fra
udlandet.
Når en forening kun har få medlemmer, vil det
kunne forekomme, at de udenlandske skattemyndigheder betragter de enkelte
medlemmer som de rette ejere af de udenlandske aktier, således, at det
kun er de enkelte ejere, der kan tilbagesøge, mens
investeringsforeningen ikke kan.
De beløb, som de enkelte medlemmer af foreningen
således tilbagesøger, er ikke udloddet til medlemmet af
foreningen. Tværtimod er det de udenlandske skattemyndigheder, der
afgør, om beløbene alene tilfalder de enkelte medlemmer af
foreningen. Der opstår således næppe skattepligt efter
§ 16 A, stk. 1, i den gældende ligningslov.
For at afskære enhver tvivl, der måtte kunne
opstå om den skattemæssige behandling af den udbytteskat, der
søges tilbage uden om foreningen, foreslås, at den beskattes som
udbytte for modtageren.
Lovforslagets § 7, nr. 1, behandler det tilsvarende
problem i relation til pensionsafkastbeskatningen.
Den problemstilling, der søges løst ved
forslaget er alene knyttet til modtagelse af udbytter fra udlandet.
Problemstillingen opstår ikke, når foreningen modtager danske
udbytter. Efter danske regler vil det altid være den
skattemæssigt anerkendte forening, der er den rette ejer, ikke den
enkelte udbyttemodtager.
Forslaget gælder ikke udbytteskat, der evt.
tilbagebetales uden om en kontoførende investeringsforening. Det
skyldes at medlemmerne af en kontoførende forening i forvejen skal
selvangive de bruttoudbytter, der oppebæres af foreningen, uden fradrag
af skat. Tilbagebetalingen er derfor uden betydning for den skattepligtige
indkomst
Til nr. 3
Forslaget tydeliggør, at en udloddende
investeringsforening, der ophører, skal opgøre en
minimumsudlodning i udlodningsåret. Forslaget gælder ikke bare
regulært ophør, men også de tilfælde, hvor
investeringsforeningen skifter skattemæssig status fra f.eks. en
udloddende investeringsforening til et interessentskab. Forslaget
hænger sammen med forslaget under § 3, nr. 8 til hvis
bemærkninger, der henvises.
Til nr. 4
Ligningslovens § 16 C indeholder bl.a. en række
bestemmelser om udlodningsforpligtelserne i udloddende
investeringsforeninger. Udlodningsforpligtelserne skal sikre, at al
skattepligtig indkomst udloddes, således at den kan beskattes hos
medlemmet. Det er nemlig kun den udloddede indkomst, der beskattes.
Investeringsforeningen selv er skattefri.
Det foreslås, at stramme udlodningsforpligtelserne
op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig
bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes
på linje med renteindtægter.
Det er endvidere i et vist omfang muligt for
investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne
fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør
også beskattes. Det foreslås derfor at indføre pligt til
at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer.
Efter personskattelovens regler kan løbende ydelser
og indtægt fra udlån af værdipapirer aldrig være
aktieindkomst, men henføres til personlig indkomst. De udloddede
gevinster fra løbende ydelser og udlån af værdipapirer vil
dog efter forslaget skulle beskattes som kapitalindkomst. Der er nemlig ikke
efter gældende regler nogen del af udlodningen fra en
investeringsforening, der beskattes som personlig indkomst hos det
almindelige medlem.
Til nr. 5 og 7
En udloddende forening skal efter ligningslovens § 16
A udlodde indtjente udbytter. Da den udloddende forening ikke betaler dansk
skat, skal der ikke ske indeholdelse af dansk udbytteskat ved udbetaling af
udbytte til foreningen. Derimod sker der undertiden indeholdelse af
udenlandsk udbytteskat. I den administrative praksis, der har dannet sig
på området, har man - uanset formuleringen af lovteksten -
accepteret, at udlodningsforpligtelsen i første omgang kun omfatter
udbyttet efter fradrag af udenlandsk indeholdt udbytteskat. Når den
udenlandske udbytteskat evt. senere tilbagesøges, skal den dog
også udloddes. Praksis skyldes, at det tager tid at tilbagesøge
de udenlandske udbytteskatter. Det foreslås at lovfæste praksis
således, at udlodningsforpligtelsen kun omfatter udbyttet efter fradrag
af indeholdt udbytteskat. Forslaget stilles, selvom en skatteyder, der ejer
de pågældende aktier i direkte eje, skal selvangive hele
bruttoudbyttet uden fradrag af udenlandsk udbytteskat. Hvis foreningen senere
tilbagesøger udbytteskatten, skal den lægges til de
udlodningspligtige beløb.
En skatteyder, der ejer udenlandske aktier i direkte eje,
vil undertiden kunne få fradrag for den udenlandske udbytteskat i sin
danske skat efter reglerne i ligningslovens § 33.Hvis aktierne ejes
igennem en udloddende investeringsforening vil det ikke være muligt at
bruge ligningslovens § 33. Den skat, der pålignes i udlandet,
pålignes investeringsforeningen, der er en anden juridisk person end
medlemmet. Investeringsforeningen betaler ikke dansk skat. Det foreslås
der ikke ændringer i. Den udloddende forening har i forvejen efter
forslaget fradrag for udbytteskat ved opgørelsen af
udlodningsforpligtelsen.
Udlån af værdipapirer sker gerne mod, at
afkastet fra det udlånte viderebetales til udlåneren. Herudover
kan der betales et ekstra vederlag. Hvis det viderebetalte afkast af det
udlånte er aktieudbytte, skal det principielt udloddes som
aktieudbytte. Hvis praksis derfor udvikler sig således, at det
viderebetalte afkast kan behandles som aktieindkomst efter personskattelovens
regler skal det udloddes som aktieindkomst. Hvis praksis behandler
beløbet som personlig indkomst eller kapitalindkomst, skal det
udloddes som kapitalindkomst. Det ekstra vederlag er omfattet af
ændringen under nr. 4 om vederlag for udlån.
Til nr. 6
Gevinst på gæld er indkomst efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Gevinst på gæld er ligeledes
skattepligtig indkomst for selskaber efter reglerne i kursgevinstloven. I
investeringssammenhæng vil den også ofte kunne være
skattepligtig for personer. Gevinst på gæld forekommer ikke i
normalt drevne investeringsforeninger. For at sikre at skattepligten ikke
omgås ved hjælp af en udloddende
fåmandsinvesteringsforening foreslås, at gevinst på
gæld skal udloddes og beskattes hos både selskaber og
personer.
Til nr. 8
En udloddende investeringsforenings pligt til at udlodde
nedsættes efter gældende regler med visse tab. Hvilke
afgrænses af lovgivningen ud fra en vurdering af, om et tab er
fradragsberettiget for alle, der kan tænkes at være medlem af
foreningen. I så fald er det forsvarligt at tillade, at det
pågældende tab fradrages. Tab på fordringer i fremmed
valuta kan almindeligvis fradrages, og efter gældende regler vil
sådanne tab derfor kunne nedsætte udlodningsforpligtelsen.
Indførelsen af fåmandsforeninger betyder, at reglerne fremover
skal tage højde for forhold, der kan forekomme i koncernforbundne
selskaber. Medlemmet kan nemlig være koncernforbundet med de selskaber,
som investeringsforeningen investerer i. Kursgevinstlovens § 4
indeholder en regel der udelukker fradrag for tab på ikke
børsnoterede fordringer på koncernforbundne selskaber. Det
foreslås derfor, at sådanne tab heller ikke skal kunne
nedsætte udlodningsforpligtelsen. 2. punktum i den foreslåede
tekst er blot en gentagelse af de hidtil gældende regler, som af hensyn
til læsevenligheden er skilt ud i et punktum for sig.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring er rent redaktionel.
Det er en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af
yderligere et punktum i forslaget til erstatning af ligningslovens § 16
C, stk. 4, 1. pkt., med to punktummer.
Til nr. 10
Der stilles forslag om at rette en forkert henvisning i
ligningslovens § 16 C, stk. 7. Efter den pågældende
bestemmelse kan skattepligtige personer, der har købt
investeringsforeningsbeviser i en pengemarkedsforening nedsætte den
førstkommende skattepligtige udlodning med tab på
investeringsforeningsbeviset. Det er dog en forudsætning, at de ikke
på anden vis har fradrag for det pågældende tab. Den eneste
anden regel om fradrag for tab for personer står i § 2 d
stk. 4 . Det foreslås derfor at rette henvisningen fra § 2 d,
stk. 3 til § 2 d, stk. 4.
Til nr. 11
Forslaget vedrører den såkaldte
udlodningsregulering. Det foreslås, at den ikke skal gælde tab i
fåmandsforeninger.
En udloddende forening skal føre et
udlodningsregnskab over det, den er pligtig at udlodde. Såvel ved
udtræden af medlemmer (indløsning af andele) som ved
indtræden af nye medlemmer (udstedelse af nye andele) gælder
særlige regler om dette regnskab.
Indløsning medfører, at de andele, som
foreningen indfrier, ophører. Der bliver altså færre
andele i foreningen.
Ved indløsning tager den, der bliver
indløst, sin andel af indtjeningen i foreningen med sig. Foreningen
betaler nemlig værdien af andelen til den, der bliver indløst.
(Værdien er direkte afhængig af indtjeningen).
Indløsningen er en afståelse, der beskattes efter reglerne om
afståelse af investeringsforeningsbeviserne. Indløsningen
medfører, at de udlodningspligtige gevinster ifølge foreningens
regnskab nedsættes forholdsmæssigt. Regnskabet skal vise, hvad
foreningen skal udlodde til de tilbageblevne medlemmer.
Omvendt gælder ved udstedelse af nye andele. De nye
medlemmer indbetaler et ekstrabeløb svarende til indtjeningen i
foreningen. Har foreningen haft overskud, forøger det foreningens
udlodningsforpligtelse. Den forøges kun forholdsmæssigt. Har
foreningen haft tab, forøges det fremførselsberettigede tab,
men kun forholdsmæssigt således at der skal udloddes samtidigt
til nye og gamle medlemmer.
Den forholdsmæssige forøgelse
(udlodningsreguleringen) betyder, at udlodningen til de medlemmer, der
hverken indtræder eller udtræder, er upåvirket af
indløsning og udstedelse af nye andele. Det er det, der begrunder
udlodningsreguleringen.
Udlodningsreguleringen gælder ved indløsning
og ved udstedelse af nye andele. Indløsning og udstedelse af nye
andele sker ikke blot, når personer udtræder eller
indtræder. Det sker også, når en enkelt person vil
ændre på antallet af sine andele i foreningen.
Det betyder, at en investeringsforening, der ejes af et
selskabsmedlem, kan forøge sit tab i enmandsforeningen ved at lade
foreningen udstede nye andele til sig selv. Selvom de nye andele ikke er
gratis, men udstedes til den aktuelle markedsværdi, forekommer dette
mindre rimeligt, og det foreslås derfor, at udlodningsreguleringen ikke
skal gælde tab i fåmandsforeninger.
Til § 3
Til nr. 1
Der foreslås en tydeliggørelse af, at en
aktiebaseret udloddende investeringsforening ikke må have
investeringsforeningsbeviser i en obligationsbaseret udloddende forening.
Virkningen af, at en aktiebaseret forening alligevel anskaffer sig
sådanne beviser, vil være, at fortjenesten ved salg af
investeringsforeningsbeviser i den aktiebaserede forening ikke længere
kan beskattes som aktieindkomst, men som kapitalindkomst.
Til nr. 2
Efter gældende ret kan selskaber m.v. ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække tab på
investeringsforeningsbeviser i udloddende foreninger, såfremt
foreningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.
Ellers kan tab som hovedregel ikke fradrages, jf. indledningen til
aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Tanken bag reglen er, at selskaber
har ret til fradrag for tab på investeringsforeningsbeviset, hvis de
havde tabsfradrag ved direkte eje af selskabets fordringer. Som også
anført i forslaget under § 2, nr. 5, har selskaber ikke
tabsfradrag på fordringer på koncernforbundne selskaber, som
omfattes af Kursgevinstlovens § 4. I konsekvens heraf foreslås
derfor, at selskaber heller ikke har tabsfradrag på
investeringsforeningsbeviser, hvis investeringsforeningen investerer i
sådanne fordringer.
I den gældende formulering omtales konvertible
obligationer, som om de er omfattet af kursgevinstloven. Dette er imidlertid
ikke længere tilfældet. Det er derfor overflødigt,
når den gældende bestemmelse nævner, at investering i
konvertible obligationer udelukker tabsfradrag. Det gælder, selvom det
ikke nævnes. Henvisningen til de konvertible obligationer
foreslås derfor fjernet. Det er en rent redaktionel rettelse.
Til nr. 3
Nogle selskaber beskattes af fortjenesten på deres
beholdninger af obligationer efter et rent lagerprincip. Efter de almindelige
regler er det ikke muligt for de, der følger lagerprincippet, herefter
at overgå til et realisationsprincip.
For at undgå, at der kan ske overgang til et
realisationsprincip ved at overføre obligationerne til en
investeringsforening, foreslås i disse situationer, at også
fortjenesten på investeringsforeningsbeviserne skal beskattes efter et
lagerprincip. Forslaget gælder, hvis enten selskabets obligationer i
danske kroner følger et lagerprincip eller selskabets obligationer i
fremmed mønt følger lagerprincippet eller hvis begge grupper
følger lagerprincippet.
Til nr. 4
§ 2 d, stk. 6, 2. pkt., indeholder nogle
bestemmelser om, at når et investeringsforeningsbevis er omfattet af
både de almindelige regler i § 2 d (dvs. stk. 1 - 3) og enten
næringsskattereglerne eller reglerne i § 2 a om
investeringsforeninger i lavskattelande, så viger § 2 d. I stedet
gælder næringsskattereglerne i § 3 og reglerne om § 2 a.
Efter § 2 d opgøres gevinst og tab normalt efter
realisationsmetoden, mens lagermetoden er mere almindelig efter § 3. Hos
fysiske personer er fortjenesten kapitalindkomst, når § 2 d
anvendes, mens fortjenesten er personlig indkomst i
næringstilfældene. Der er ikke meget forskel på
opgørelsen efter § 2 d og opgørelsen efter § 2 a. Der
er dog nogle tillæg ved opgørelsen af fortjenesten efter
§ 2 a, som hænger sammen med, at § 2 a omfatter selskaber,
som er oprettet i lavskattelande. Som hovedregel kan tab ikke fradrages efter
§§ 2 a og 2 d. Begrundelsen er dog forskellig. I § 2 d hænger den
manglende adgang til at fradrage tab sammen med, at medlemmerne ikke altid
ville have haft adgang til at fradrage tab ved en direkte investering uden om
foreningen. I § 2 a hænger den manglende adgang til at fradrage
tab sammen med foreningens hjemsted i et lavskatteland.
§ 2 d, stk. 4, bestemmer, at tab på
investeringsforeningsbeviset dog kan fratrækkes, når
investeringsforeningen alene investerer i fremmed valuta. Det skyldes, at der
efter kursgevinstloven altid er fradrag for tab på fremmed valuta i
direkte eje. Efter den gældende § 2 d, stk. 6, 2. pkt.,
gælder denne bestemmelse i stedet for reglen om fradrag for tab i
næringstilfælde, selv i de tilfælde, hvor tabet i
næringstilfælde skal opgøres efter lagermetoden. Det er
uhensigtsmæssigt og i strid med de almindelige principper i § 2 d
om, at § 2 d viger for næring.. Efter den gældende § 2
d, stk. 6, 2.pkt. gælder stk. 4 også i de
tilfælde, der ellers er omfattet af § 2 a. Også dette er i
strid med de almindelige bestemmelser om, hvilke regler, der viger for
hvilke.
Det foreslås at ændre § 2 d, stk. 6,
2. pkt., således at den kommer til at stemme overens med de almindelige
regler om, at beskatning efter § 2 a , 2 c (en regel der er
beslægtet med § 2 a), og 3 (næring) har fortrinsret for
beskatning efter § 2 d.
Til nr. 5
Forslaget angår de obligationsbaserede
investeringsforeningsbeviser, der omfattes af § 2 d, stk. 5, 2.
pkt., således som denne bestemmelse foreslås affattet i
nærværende forslag. Denne bestemmelse kan betyde, at
beskatningsprincippet for investeringsforeningsbeviserne i et år skal
skifte fra lagerprincippet til realisationsprincippet, fordi medlemmet
skifter princip fra realisation til lager på de direkte ejede
obligationer udenfor foreningen. Forslaget til § 3, nr. 5, betyder, at
anskaffelsessummen i så fald skal bruges som primoværdi.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er rent
redaktionel.
Til nr. 7
Der foreslås en værnsregel. Den skal sikre, at
fortjenester ved salg af værdipapirer som led i sælgerens
næringsvej ikke gøres skattefri ved hjælp af en udloddende
investeringsforening. (I aktieavancebeskatningslovens § 2 d er en
udloddende investeringsforening defineret som en forening, der er omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Denne definition gælder
også her)
Efter gældende regler beskattes et selskab, der
driver næring ved salg af værdipapirer, normalt ikke af
fortjenesten ved salg af aktierne i et datterselskab. De
pågældende aktier er ikke en del af den omsætningsformue,
der indgår i næringsvirksomheden. Aktierne vil derfor kunne
sælges skattefrit efter tre års besiddelse. Det betyder dog ikke,
at datterselskabet selv kan sælge aktier i andre selskaber skattefrit.
Moderselskabets næringsdrift vil nemlig smitte af på vurderingen
af datterselskabet køb og salg af værdipapirer, således at
datterselskabet også opfattes som næringsdrivende med salg af
værdipapirer.
Efter forslaget er fåmandsinvesteringsforeninger
noget nyt. Hvis praksis omkring beskatningen af en næringsdrivendes
afståelse af andele i sine fåmandsinvesteringsforeninger udvikler
sig på samme måde som praksis vedrørende den
næringsdrivendes afståelse af aktier i sine datterselskaber, kan
man forvente, at afståelse af aktiebaserede udloddende foreninger
ligeledes vil kunne ske skattefrit efter tre år. Men uden at
beskatningen af datterselskabets egne aktiesalg og
datterinvesteringsforeningens egne aktiesalg af den grund behandles ens.
Ved investeringsforeninger, der ejes af
næringsskattepligtige, indtræder næringsskattepligten af
investeringsforeningens salg, nemlig først ved udlodningen af
fortjenesten fra salget til medlemmet. Udlodningen næringsbeskattes hos
medlemmet. Foreningen selv bliver aldrig næringsskattepligtig.
Foreningens udlodningspligt er tilrettelagt efter, at den typiske ejer ikke
er næringsskattepligtig og foreningen har derfor ret til at undlade at
udlodde gevinster ved salg efter tre år. De gevinster, der ikke
udloddes, får i stedet investeringsforeningsbeviset til at stige i
værdi. Hvis investeringsforeningsbeviset vurderes at være et
anlægsaktiv ligesom hovedaktionæraktier, kan det efter
gældende ret sælges uden beskatning. For at undgå dette
foreslås at indføre en lagerbeskatning efter de regler, der
gælder for næringsdrivende, også selvom
investeringsforeningsbeviset måtte være et anlægsaktiv.
Til nr. 8
Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9,
stk. 5, handler om beskatningen, når en akkumulerende eller
udloddende investeringsforening bliver et interessentskab eller en
kontoførende investeringsforening, uden at foreningen opløses.
En akkumulerende forening er en forening, der - med selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a, s ord - udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, uden at være en udloddende forening.
Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9,
stk. 6, handler om beskatningen, når en investeringsforening, der
hidtil er blevet set bort fra, skifter skattemæssig status,
således at medlemmerne ikke længere skal beskattes som deltagere
i et interessentskab, men fremover skal beskattes som medlemmer af en
akkumulerende forening.
Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 9,
stk. 7, handler om samme situation, blot således at deltagerne
fremover skal beskattes som medlemmer af en kontoførende eller
udloddende investeringsforening.
Normalt er det således, at de pågældende
investeringsforeninger har flere medlemmer. § 9, stk. 5 7, skal
imidlertid gælde, selvom der kun er et medlem, når blot der er
tale om en forening, der er gyldig efter de civilretlige regler.
Forslaget til § 9, stk. 5.
Bestemmelsen handler som anført om beskatningen,
når en akkumulerende eller udloddende investeringsforening bliver et
interessentskab eller en kontoførende investeringsforening, uden at
foreningen opløses.
Det foreslås, at overgangen sidestilles med
ophør af foreningen og afståelse af foreningsbeviset.
Akkumulerende investeringsforening
Som anført foran vedrører
præciseringen af kravene til medlemstallet ikke de akkumulerende
investeringsforeninger. Det er derfor først og fremmest overgang fra
en akkumulerende investeringsforening til en kontoførende
investeringsforening uden at foreningen opløses, der bliver relevant.
Overgang fra en akkumulerende investeringsforening til
interessentskabsbeskatning uden foreningens opløsning vil dog e.o.
kunne forekomme.
En akkumulerende forening beskattes som et aktieselskab.
Det fremgår allerede i dag af selskabsskattelovens
§ 1,stk. 1, nr. 5a, jf. § 5, stk. 1 og 4, at overgangen
betyder, at der sker beskatning af urealiserede fortjenester m.v. i selve
foreningen på samme måde som ved ophør af et
aktieselskab.
Herudover foreslås, at fortjenesten på
investeringsforeningsbeviset beskattes hos indehaveren, som om beviset blev
afstået.
Den nævnte beskatning svarer til beskatningen, som
sker ved opløsning af et aktieselskab.
Udloddende investeringsforening
Såvel efter forslaget som efter gældende ret
er en udloddende forening skattefri. Den betaler ikke selskabsskat. Overgang
fra en udloddende forening til interessentskab eller kontoførende
forening vil derfor heller ikke udløse selskabsskat i foreningen.
Derimod vil overgangen udløse en udlodningspligt.
Overgangen skal nemlig sidestilles med afståelse. Det betyder, at en
evt. urealiseret avance på de aktier, der tilhører den
udloddende forening, skal gøres op på ved statusskiftet. Den
skal i henhold til reglerne i ligningslovens § 16 C, stk. 2,
indgå i den afsluttende minimumsudlodning.
Overgang til interessentskab eller kontoførende
forening vil endvidere udløse avanceskat på
investeringsforeningsbeviserne. Skatten opgøres på grundlag af
handelsværdien efter at denne er nedsat med den pligtige
minimumsudlodning.
Kontoførende forening
Hvad der skal ske, hvis en kontoførende forening
overgår til interessentskab, fremgår af lovforslaget
vedrørende beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.
I dettes § 18 foreslås, at det skattemæssige statusskift fra
kontoførende forening til interessentskab udløser beskatning af
indskud, der ikke er hævet.
Forslaget til § 9, stk. 6 og 7.
Det vil kunne forekomme, at medlemmerne i f. eks. en
kontoførende forening med under 8 medlemmer, som er blandet selskaber
og personer, ophører med at skulle beskattes som deltagere i et
interessentskab, fordi personmedlemmerne udtræder. Det vil også
kunne forekomme, at en forening, hvor medlemmerne efter de hidtil
gældende regler har skullet behandles som deltagere i et
interessentskab, fordi det kun har haft et enkelt eller nogle få
selskabsmedlemmer, som følge af forslaget skal overgå til
beskatning som investeringsforening.
Det fremgår af forslaget til stk. 6 og
7, at disse statusskift ikke kan sidestilles med afståelse bortset
fra det tilfælde, hvor den fortsættende forening er omfattet af
reglerne for akkumulerende investeringsforeninger. Når statusskiftet
ikke kan sidestilles med afståelse, betyder det også, at den
fortsættende forening bruger interessenternes oprindelige
anskaffelsessummer. Der succederes altså. Den, der afstår en
andel i foreningen efter statusskiftet skal bruge anskaffelsessummen fra
før statusskiftet, men det er foreningens karakter efter
statusskiftet, der afgør, hvilke regler om beskatningen af
fortjenesten på andelen, der gælder. Hvis foreningen i
skattemæssig henseende er en obligationsbaseret udloddende forening
efter statusskiftet, beskattes hele fortjenesten således efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 d.
Overgang til en akkumulerende forening sidestilles dog
ifølge stk. 6 med afståelse. Det skyldes, at
interessenterne kan have brugt realisationsprincippet. Hvis den akkumulerende
forening bruger lagerprincippet, vil urealiseret tab og gevinst på
overgangstidspunktet aldrig komme til at indgå i en skattepligtig
indkomst, heller ikke selvom de aktiver, de knytter sig til, afstås.
Tilsvarende problemer opstår, hvis den akkumulerende forening er
skattefri.
Til nr. 9
Efter gældende ret er det en betingelse for
skattefri aktieombytninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13,
stk. 1 og 3, at transaktionerne er gennemført inden for en
periode på højst 6 måneder regnet fra den første
ombytningsdag.
Dette vil efter lovforslaget fortsat være
udgangspunktet. Men det har imidlertid vist sig, at fristen af praktiske
eller andre reelle årsager i visse tilfælde ikke kan
overholdes.
Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges
til at forlænge fristen. Det er tanken, at fristen f.eks. kan
forlænges, hvis der er tale om en nystartet virksomhed, hvor aktiernes
faktiske værdi undtagelsesvis først kan fastlægges
på et senere tidspunkt end 6 måneder fra første
ombytningsdag. Et andet eksempel, som evt. kan komme på tale, er, at
det ikke er muligt at få inddraget samtlige aktier inden for de 6
måneder.
Det er tanken, at kompetencen til at give
forlængelse udlægges til den myndighed, som behandler selskabets
ansøgning om eller som har givet selskabet tilladelse til ombytningen,
jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om
sagsudlægning.
Til § 4
Ændringen er redaktionel og er en følge af,
at det foreslås tydeliggjort, at ikke blot udloddende
investeringsforeninger, men også kontoførende foreninger er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Til § 5
I lovforslagets § 1, nr. 1, er skattefrihed for selve
den kontoførende investeringsforening hjemlet i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6. I konsekvens heraf skal der ikke indeholdes
udbytteskat ved udbytte, der udbetales til den kontoførende forening.
Det skaber en administrativ klarhed, at der i relation til alle skattefri
investeringsforeninger kommer til at gælde samme regler om, at der ikke
skal indeholdes udbytteskat ved udbyttebetalinger til foreningerne. I stedet
foreslås, at den kontoførende forening selv skal indeholde
udbytteskat, på samme måde som det er tilfældet med
udloddende investeringsforeninger. Den kontoførende forenings
medlemmer indtægtsfører udbyttet, allerede når foreningen
erhverver ret til det. Foreningen skal derfor indeholde udbytteskatten
på dette tidspunkt. Den behandles derefter som endelig eller
foreløbig skat efter de almindelige regler om udbytteskat.
Som følge af at udbyttebetalinger fra den
kontoførende forening til medlemmerne ofte kan ske skattefrit,
indeholdes der ikke udbytteskat af disse.
Til § 6
Til nr. 1
Den foreslåede regel i kursgevinstlovens § 30,
stk. 3, går i første led ud på, at for
så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter § 30,
stk. 1, nr. 3, uanset stk. 3, 1. og 2. pkt., dog kontrakter eller
aftaler vedrørende realkreditlån, hvor der sker skift af debitor
ved overdragelse af fast ejendom.
Det foreslåede andet led i bestemmelsen
går ud på, at sådanne kontrakter eller aftaler også
er omfattet § 30, stk. 1, nr. 3, såfremt kontrakten eller
aftalen opsiges på vilkår som nævnt i kursgevinstlovens
§ 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller opsiges i tilfælde som
nævnt i § 22, stk. 4.
Det andet led i den foreslåede bestemmelse
indebærer for det første, at hvis kontrakten eller
aftalen opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder
efter overdragelsen (afståelsestidspunktet henholdsvis
anskaffelsestidspunktet) for den faste ejendom, og der for sælger
henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det
pågældende tidsrum, skal kontrakten ikke beskattes som en
finansiel kontrakt. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller, medmindre ejerskiftet er et led i separation eller
skilsmisse, eller når en person afstår en ejendom til et selskab,
hvor personen og dennes ægtefælle på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende
indflydelse på selskabets handlemåde.
Den andet led indebærer for det andet efter
de nævnte regler, at kontrakten eller aftalen ikke skal behandles som
en finansiel kontrakt, når opsigelsen sker efter krav fra det
realkreditinstitut, der er kreditor i henhold til
rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker i forbindelse med
en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i
forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til
ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. Undtagelsen er
betinget af, at den afdøde ægtefælle på tidspunktet
for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Undtagelsen er endvidere
betinget af, at indfrielse (eller opsigelse til indfrielse) sker inden for
perioden 6 måneder før til 6 måneder efter
udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.
Selvom de nævnte regler i § 22, stk. 3 og
4, vedrører indfrielse af kontantlån, er den foreslåede
bestemmelse ikke kun begrænset til at gælde for opsigelse af
kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det er alene
afgørende, om kontrakten opsiges på de vilkår, der er
nævnt i kursgevinstlovens 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller i
tilfælde som nævnt i stk. 4.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 8.
Til § 7
Til nr. 1
Det tydeliggøres, at udbetaling af udbytteskat uden
om en investeringsforening er afgiftspligtig indkomst for modtageren. Det
sker i lighed med et tilsvarende forslag på
indkomstskatteområdet. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 2
Efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes
fortjenesten på de aktiver, der tilhører en kontoførende
investeringsforening, med 15 pct. Beskatningen sker efter et princip om
gennemsigtighed. Beskatningen sker efter lagerprincippet. Det foreslås
der ingen ændringer i. Reglerne for beskatningen har hidtil været
i pensionsafkastbeskatningsloven. Forslaget til lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende foreninger omfatter også medlemmer,
der anvender lagerprincippet. Der er derfor ikke behov for selvstændige
regler i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås derfor at man i
pensionsafkastbeskatningsloven nøjes med at henvise til principperne i
lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger. Det
betyder, at hele denne lov finder anvendelse, herunder reglerne om
foreningernes pligt efter § 3 til at foretage en opgørelse efter
de regler, der gælder for pensionsafkastbeskattede.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering af den gældende
indberetningspligt for kontoførende investeringsforeninger.
Indberetningsordningen indebærer, at oplysninger,
der er relevante for skatteansættelsen af det enkelte medlem,
indberettes af foreningen til Told & Skat, således at oplysningerne
kan fortrykkes på det enkelte medlems selvangivelse og indgå i
grundlaget for skattemyndighedens kontrol af medlemmets selvangivelse.
De nærmere krav til indberetninger fra foreningerne
vil blive fastsat administrativt efter forudgående høring af
Investeringsforeningsrådet.
Til nr. 2
Efter de foreslåede regler for kontoførende
investeringsforeninger skal der ved opgørelsen af tilskrivninger
på eller hævninger af indskud i en sådan forening tages
hensyn til, hvilke skattemæssige principper, som det enkelte medlem
anvender. Disse oplysninger skal foreningen efter forslaget have af det
enkelte medlem.
Det nærmere indhold af disse oplysninger må
aftales mellem investeringsforeningen og det enkelte medlem på baggrund
af de krav, som skattemyndighederne stiller til indberetninger fra
foreningerne.
Til nr. 3
Forslaget er af redaktionel karakter og en følge af
forslaget under nr. 2.
Til § 9
Det foreslås at loven har virkning for
indkomståret 2002 og følgende indkomstår. Det betyder, at
fåmandsforeninger først kan oprettes fra dette år.
§ 2, nr. 4 - 10, vedrører forskellige
opstramninger af den udloddende investeringsforenings pligt til at udlodde.
Det foreslås i stk. 2, at de har virkning for udlodningerne fra
foreningen i år 2003. Udlodningerne i år 2003 er udlodning af
foreningens indtjening i år 2002.
Forslaget til et nyt stk. 6 i
aktieavancebeskatningslovens § 3 om, at alle
investeringsforeningsbeviser, der besiddes af en næringsdrivende, skal
lagerbeskattes, kan betyde, at nogle næringsaktier, der hidtil har
været behandlet efter realisationsprincippet, skal overgå til
lagerprincippet med virkning fra 2002. I disse tilfælde foreslås,
at anskaffelsessummen skal bruges som primoværdi. Ellers ville
værditilvæksten fra anskaffelsestidspunktet indtil de nye regler
træder i kraft blive unddraget beskatning. Et evt. tab i samme tidsrum
ville ikke kunne udnyttes. Forslaget følger ikke af en særlig
ikrafttrædelsesbestemmelse, men det følger af formuleringen af
stk. 6, sidste pkt.
Et ikrafttrædelsesproblem er ikke behandlet i
ikrafttrædelsesbestemmelserne, men skal løses på basis af
forslaget til § 3, nr. 5. Det angår de
investeringsforeningsbeviser, der omfattes af § 2 d, stk. 5, 2.
pkt., således som denne bestemmelse foreslås affattet i
nærværende forslag. Denne bestemmelse kan betyde, at
investeringsforeningsbeviser fra 2002 skal beskattes efter lagerprincippet i
stedet for realisationsprincippet, fordi foreningen investerer i aktiver,
der, hvis de havde været direkte ejet af medlemmet skulle have
været beskattet efter lagerprincippet. Forslaget til § 3, nr. 5,
betyder, at anskaffelsessummen i så fald skal bruges som
primoværdi.
Et andet ikrafttrædelsesproblem er heller ikke
behandlet i ikrafttrædelsesbestemmelserne, men skal løses
på basis af forslaget til § 3, nr. 8. Det fremgår af
bemærkningerne til § 3, nr. 8, at i tilfælde hvor en
forenings medlemmer hidtil har skullet beskattes efter
interessentskabsreglerne, fordi de ikke opfylder kravet til medlemstal og
medlemssammensætning, men derefter overgår til beskatning som
investeringsforening udløser overgangen ikke beskatning, bortset fra
hvis den fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a.. Dette gælder også, hvis
overgangen sker i forbindelse med ikrafttrædelsen af
nærværende forslag. Hvis den fortsættende forening er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, sker den
afsluttende avancebeskatning hos deltagere med kalenderåret som
indkomstår i 2002 og ikke i 2001.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets
§ 6, nr. 1, skal have virkning for overdragelse af fast ejendom og for
opsigelse af kontrakter, der finder sted fra den 1. januar 2002. Ved
overdragelse af fast ejendom er tidspunktet for aftalens indgåelse
afgørende, idet ejendomsretten overgår til køberen, selv
om tidspunktet for opfyldelsen af handlen først indtræder
på et senere tidspunkt. Overtagelsesdagen, tidspunktet for
underskrivelse eller tinglysning af skøde er således uden
betydning.
Sammenfatning af de modtagne udtalelser og kommentarer
hertil
Organisation/
Myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer
Investerings-
Foreningsrådet
IFR finder, at dette forslag og forslaget om
kontoførende foreninger i det hele indeholder en række
velgennemtænkte forbedringer og præciseringer af de
gældende regler og vil kunne løse mange af foreningernes
eksisterende problemer. Rådet kan derfor bifalde vedtagelsen af
lovforslagene. Rådet er således generelt tilfreds med, at
fåmandsforeninger skattemæssigt kan etableres for ikke- fysiske
personer, og at gældende praksis for kontoførende foreninger
præciseres i ny lovgivning.
IFR ønsker, at selskaber skal kunne deltage i
obligationsbaserede fåmandsforeninger, selvom selskaberne bruger
realisationsmetoden ved opgørelse af deres fortjenester. Fordelen ved
den skatteudskydelse, som et aktieselskab kan opnå ved at oprette en
obligationsbaseret investeringsforening, er nemlig efter rådets
opfattelse helt minimal, nemlig 0,05 pct. p.a. Fordelen skal holdes op mod
omkostningerne.
Selvom den årligt opgjorte fordel kun er 0,05 pct. p.a.
er den tilstede, idet selskaberne formentlig selv vil kunne oprette
investeringsforeninger med langt færre omkostninger end almindelige
investeringsforeninger. Hvis dette sker i større udstrækning i
et enkelt år, vil der i det pågældende år kunne
opstå et større engangstab af provenu., fordi
indtægtsførslen af renter fra obligationerne forskydes til det
følgende år. Det
samlede mulige engangstab kan opgøres til 2 mia. kr. idet det
anslås, at selskaber - uden for den finansielle sektor - har en
obligationsbeholdning på 100 mia. kr.
I øvrigt ligger ønsket uden for
formålet med lovforslaget, der er at forbedre pensionsbranchens
muligheder for at fremme kapitaltilførslen til innovative
foreninger.
IFR ønsker, at PAL-skattepligtige fysiske personer
også skal kunne deltage i fåmandsforeninger.
Behovet vurderes at være særdeles
begrænset. Ønsket ligger uden for formålet med
lovforslaget, der er at forbedre pensionsbranchens muligheder for at fremme
kapitaltilførslen til innovative foreninger.
Hertil kommer, at på indkomstskattens område bør
fysiske personer ikke være medlemmer af en fåmandsforening, fordi
der vil kunne forekomme fysiske personer, hvis skattepligtige aktiegevinster
ikke skal udloddes, og der ses på den baggrund heller ikke
afgørende grunde til, at PAL-pligtige fysiske personer skal kunne
anvende fåmandsdsforeninger. Endelig kan det blive vanskeligt at sikre,
at investeringsbeviset til stadighed vil være placeret i en
pensionsordning med et individuelt depot.
Der forekommer i forvejen regler for skattefri akkumulerende foreninger,
hvis beviser ikke må forekomme udenfor de PALpligtiges kreds. Reglerne
for disse investeringsbeviser kan imidlertid ikke kalkeres. De
pågældende foreninger er karakteriseret ved, at beviserne aldrig
må forekomme udenfor de PALpligtiges kreds. Noget tilsvarende
gælder ikke for de her foreliggende foreninger, der kun behøver
at være omfattet af reglerne for fåmandsforeninger i en del af
deres levetid. Under alle omstændigheder er ønsket en
komplikation, der ikke er imødekommet.
IFR finder, at forslaget om manglende tabsfradrag ved
koncernforbundne selskaber vil blive meget vanskelig at administrere, fordi
medlemmerne normalt ikke kender investeringsforeningens investeringer i
detaljer. Det oprindelige forslag gik ud på, at selskabers fradrag for
tab på visse obligationsbaserede investeringsbeviser bortfalder,
når investeringsforeningen investerer i fordringer på
koncernforbundne selskaber. Baggrunden er, at der ikke er fradrag for tab
på fordringer på koncernforbundne selskaber, når
fordringerne er i direkte eje. Så skal der heller ikke være
fradragsret, når fordringerne ejes gennem en investeringsforening.
Kritikken er søgt imødekommet ved at
begrænse bortfald af fradragsretten til de tilfælde, hvor
investeringsforeningen, der investerer i koncernforbundne selskaber, selv er
en fåmandsforening. Det præciseres i øvrigt, at
begrænsningen af fradragsretten efter den gældende bestemmelse i
kursgevinstlovens § 4 ikke gælder for tab på
børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede
fordringer.
Efter lovforslaget skal vederlag m.v., som modtages for
udlån af værdipapirer, udloddes. Efter IFR s opfattelse
bør udbyttekompensation, som modtages via låntager, beskattes
som aktieindkomst.
IFR tager lovforslagets bemærkninger vedrørende
aktieudlån som indicium for, at aktieudlån ikke skal betragtes
som afledte finansielle kontrakter i henhold til den såkaldte 25 pct. s
bekendtgørelse.
Den foreslåede begrænsning af udlodningsreguleringen ved tab
vil efter IFR s opfattelse ikke få den tilsigtede virkning, ligesom IFR
ikke er enig i, hvilket illustreres ved et eksempel, at det er muligt at
forøge tab ved at foretage yderligere indskud i en udloddende
enkeltmandsforening, som har haft udlodningspligtige tab. Udlodningen i
foreningen og beskatningen af investor forhindrer en kortsigtet spekulation i
tabsreguleringen, da man regulerer på gevinster og ikke regulerer
på tab.
Subsidiært ønsker IFR at begrænse forslaget om at
udlodningsreguleringen ikke gælder, til enmandsforeninger.
Forslaget imødekommes. Der indsættes en regel i
lovforslaget om, at udbyttekompensation, som modtages fra en låntager
af aktier, beskattes som aktieindkomst.
Lovforslaget vedrører ikke spørgsmålet om
klassifikationen af aktieudån i relation til bekendtgørelsen om
investeringsforeningers oplysningspligt og administration af 25 pct.s reglen
for aktiebaserede investeringsforeninger. Spørgsmålet om,
hvorvidt aktieudlån er en afledt finansiel kontrakt vedrører
fortolkning af en materiel bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven og
ligger således uden for formålet med lovforslaget.
Efter lovforslaget skal udlodningsreguleringen ikke finde anvendelse ved
tab i foreninger med 8 medlemmer. Udlodningsreguleringen giver det medlem,
der foretager et indskud i en forening med gamle tab en fordel. Selvom
indskuddet er nyt, skal afkastet fra det først udloddes og beskattes
samtidigt med udlodningen på de gamle indskud. Udlodningsreguleringen
giver en skatteudskydelse og likviditetsforfordel. En person kan ved at
foretage et indskud i en forening med tab udskyde beskatningen af afkastet
fra indskuddet, til medlemsskabet ophæves. Hvis indskuddet i stedet
foretages i en ny forening uden gamle tab, vil afkastet af indskuddet i
stedet blive beskattet straks. Disse sammenhænge bestrider foreningerne
ikke. Der er tale om et eksisterende problem, som er acceptabelt i foreninger
med mange medlemmer med små indskud men ikke i foreninger med få
medlemmer og store indskud. Forslaget fastholdes derfor.
IFR ser stadig gerne, at spaltning undgås, og
ønsker derfor fortsat en gennemførelse af ændring af
udlodningsreguleringen, jf. tidligere møder herom. Allerhelst ser IFR
en ændring af ligningslovens § 16 C, således at aktieavancer
under 3 år ikke længere kræves udloddet.
IFR har tidligere rejst dette ønske over for
Skatteministeriet, som fortsat overvejer sagen. Ønsket vedrører
ikke det foreliggende forslag.
IFR ønsker, at ved statusskift fra udloddende forening
til kontoførende forening eller interessentskab sidestilles
indløsning med ophør.
Ønsket er imødekommet ved en
lovændring.
Foreningen af
Statsautoriserede
Revisorer
FSR finder det positivt, at forslaget må antages at
løse en række af investeringsforeningernes aktuelle
skatteproblemer. Skattereglerne for investeringsforeninger er overordentlig
komplicerede, og det er tilnærmelsesvis umuligt for medlemmerne at
gennemskue de skattemæssige konsekvenser af investeringerne. FSR
anbefaler, at der snarest muligt gennemføres en skattereform inden for
det samlede investeringsområde.
Formålet med lovforslaget er først og fremmest
at udmønte et tilsagn fra regeringen om at give pensionsbranchen bedre
muligheder - herunder skattemæssigt - for at forvalte dens
investeringer i små og mellemstore virksomheder i særlige
innovationsforeninger og gennem såkaldte fåmandsfore-ninger. En
skattereform af hele regelsættet for investeringsforeninger ville blive
meget omfattende og tidskrævende, hvilket ville medføre, at
regeringen ikke ville kunne leve op til det afgivne tilsagn inden for rimelig
tid.
Der ses ikke offentliggjorte afgørelser, hvor
skattemyndighederne har nægtet at godkende en investeringsforening som
et selvstændigt skattesubjekt under henvisning til antallet af
medlemmer. Efter FSR s opfattelse kan antallet være lavere end 8 uden,
at foreningen mister sin stats som et selvstændigt
skattesubjekt.
Der eksisterer i administrativ praksis usikkerhed om, hvor
grænsen går. Der eksisterer en enkelt utrykt afgørelse,
der ikke anerkender en investeringsforening med 7 medlemmer som et
selvstændigt skattesubjekt, og der findes den bindende
forhåndsbesked som nævnt af FSR i TfS 1994.165, en forening,
uanset at medlemskredsen evt. ikke ville komme til at overstige 8, under de
foreliggende omstændigheder kunne anses for et selvstændigt
skattesubjekt med karakter af en investeringsforening i selskabsskattelovens
forstand. Ved stiftelsen ville foreningen dog have mindst 8 medlemmer. I det
oprindelige lovforslag var der foreslået en objektiv grænse
på 8 medlemmer. Lovforslaget ændres på dette punkt, idet
medlemsgrænsen er opblødt i lovforslaget således, at en
investeringsforening skattemæssigt kan anerkendes som en
investeringsforening, selvom den har under 8 medlemmer, hvis der sker
effektiv markedsføring over for offentligheden mhp at bringe antallet
af medlemmer op.
Hvis en investeringsforening med færre ned 8 medlemmer
etableres som en akkumulerende forening, er der ingen grund til at
afskære fysiske personer, hhv. udloddende eller kontoførende
investeringsforeninger fra at være medlemmer.
Ønsket imødekommes. Akkumu- lerende
investeringsforeninger beskattes som aktieselskaber. Lovforslaget er
ændret således, at medlemsgrænsen på 8 kun
gælder for udloddende og kontoførende investeringsforeninger,
hvorefter der i en akkumulerende forening kan være ned til et medlem,
der kan være et selskab. Det forudsættes dog, at foreningen
civilretligt kan stiftes gyldigt med ned til et medlem.
Må være en lapsus, at begrænsningen af
medlemskredsen ikke gælder fonde omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Efter gældende regler er fonde, der er omfattet af PAL,
ikke omfattet af fondsbeskatningsloven. Der var derfor ikke tale om en lapsus
i det oprindelige lovforslag. Lovforslaget ændres således, at
selskaber, der anvender lagerprincippet, kan være medlemmer i en
udloddende forening. Der foreslås tilsvarende en regel, hvorefter
fonde, der anvender lagerprincippet ligeledes kan være
medlemmer.
Der spørges, om der uden om investeringsforeningsloven
og dermed tilsyn skattemæssigt kan etableres f. eks. en aktiebaseret
udloddende investeringsforening med aktieselskabet som eneste ejer, når
det lægges til grund, at investeringsforeningen udstyres med
sædvanlige ejerbeføjelser.
Lovforslaget er ikke til hinder for etablering af
investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 8, uanset at foreningen ikke omfattet tilsyn, men det er
afgørende, at investeringsforeningen er civilretligt gyldigt stiftet.
Det er endvidere en betingelse, at beviset er noteret på navn. Efter
Økonomiministeriets regler kan en specialforening i øvrigt
nøjes med kun at have ét medlem.
Efter FSR s opfattelse bør det overvejes i
selskabsskatteloven og lovforslaget om kontoførende
investeringsforeninger at præcisere, hvornår der foreligger en
investeringsforening. Er der eksempelvis tale om en investeringsforening,
når foreningen udover værdipapirer har til formål at
investere i fast ejendom.
Efter FSR s opfattelse kan der argumenteres for, at en aktiebaseret
udloddende investeringsforening efter gældende regler kan anbringe
formuen i beviser i en udloddende obligationsbaseret forening uden, at
foreningen af den grund kan mister sin status som en aktiebaseret forening.
Den foreslåede ændring vil ikke virke befordrende for en
udvikling, hvor investeringsforeninger alene investerer i andele i andre
investeringsforeninger.
Det er ikke muligt at fastsætte enkle og
administrerbare kriterier for hvilke aktiviteter en forening må
udøve og hvilke aktiver den må besidde for, at foreningen
skattemæssigt fortsat vil kunne anerkendes som en investeringsforening.
Vi er ikke bekendt med, at der i dag skulle eksistere et behov.
I lovforslaget § 3, nr. 1, er foreslået, at en aktiebaseret
investeringsforening ikke må have beviser i en udloddende
obligationsbaseret investeringsforening. Formålet er at hindre misbrug
af skattereglerne. Uden en sådan regel ville det være muligt at
konverterer afkast af obligationer, der skal beskattes som kapitalindkomst,
til beskatning som aktieindkomst, ved at indskyde en aktiebaseret udloddende
investeringsforening mellem investor og en udloddende obligationsbaseret
investeringsforening.
Det foreslås præciseret, at bestemmelsen i det
oprindelige lovforslags § 3, nr. 8, og § 6, nr. 1, alene regulerer
situationer, hvor der sker ophør uden foreningens opløsning
eller fusion og spaltning, idet regler og praksis i de
ophørssituationer, der ikke omfattes af lovforslaget fortsat vil
være gældende.
FSR henstiller, at det præciseres, at reglerne om skattefri
spaltning også kan anvendes af akkumulerende investeringsforeninger
udelukkede for PAL beskattede, der beskattes efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis den modtagende forening beskattes som en
udloddende eller akkumulerende efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6.
Der er som ønsket af FSR foretaget en
præcisering i lovforslaget.
Det rejste ønske vedrører ikke lovforslaget.
Spørgsmålet om hvilke regler, der skal gælde ved spaltning
af PAL-pligtige, herunder akkumulerende PAL-pligtige medlemmer vil mest
hensigtsmæssigt kunne tages op i forbindelse med generelle overvejelser
om af reglerne for skattefri dispositioner for skattesubjekter omfattet af
selskabsskatteloven og PAL-pligtige.
Muligheden for spaltning af aktiver i en akkumulerede
investeringsforening har navnlig betydning for PAL-pligtige. Af praktiske
grunde mest hensigtsmæssigt, at den skattemæssige og
pensionsafkastmæssige skæringsdag er sammenfaldende. Der
bør indsættes hjemmel til en tilsvarende skattefri spaltning i
PAL med virkning fra den 1. januar 2001.
Den foreslåede regel i lovforslagets § 9 vil
udgå af lovforslaget og i stedet indgå i forslag til lov om
ændring af pensionsafkastbeskatningsloven
(Ændret beregning af friholdelse for pensionsafkastskat som
følge af overgang fra matematisk kursopskrivning til
markedsværdi m.v.). Bemærkningen vil blive kommenteret i dette
lovforslag.
Ad fristforlængelse for aktieombytning
FSR bifalder forslaget, men foreslår, at der sker en tilkendegivelse
af, hvad der menes med, at fristen kan forlænges, når »der
foreligger særlige omstændigheder«. FSR går endvidere ud
fra, at der vil blive udstedt nærmere retningslinjer for behandlingen
af dispensationsansøgningerne.
Lovforslaget ændres, således at bestemmelsen
går ud på, at skatteministeren kan forlænge fristen. I
bemærkningerne til forslaget anføres eksempler på de
tilfælde, der kan begrunde en fristforlængelse. Det er ikke
muligt og ej heller hensigtsmæssigt at forsøge at foretage en
udtømmende opremsning af de tilfælde, hvor en dispensation kan
komme på tale, idet det netop ikke er muligt at forudse alle relevante
situationer. Af samme grund er det heller ikke hensigtsmæssigt at
udstede nærmere retningslinjer.
Ad kurssikringskontrakter
FSR hilser forslaget velkomment. FSR henviser til de indledende
bemærkninger, hvori er anført, at forslaget kun vedrører
fysiske personer, hvilket kun er korrekt for det andet led idet
foreslåede 4. pkt. i stk.3.
FSR har ret, og den pågældende bemærkning
udgår af lovforslaget.
I bemærkningerne er betegnelserne kurskontrakter og
rentegaranti anvendt stort set anvendt synonymt. Det kan være
hensigtsmæssigt at anføre, at forslaget alene vedrører
særskilte kontrakter, og ikke de tilfælde, hvor debitor har
optaget et lån, hvor det er aftalt, at lånet forrentes med en
variabel rente, der ikke kan overstige et maksimum på f. eks. 8
pct.
Bemærkningerne til forslaget er forkortet, og
terminologien er strammet op således, at der anvendes udtrykket
»kurskontrakter« og »kurssikringskontrakter«. Det er et konkret
ligningsmæssigt spørgsmål om der i tilfælde, hvor et
lån forrentes med en variabel rente, der er maksimeret, foreligger et
lån og en finansiel kontrakt, og om den finansielle kontrakt i givet
fald skal beskattes efter kursgevinstlovens § 29.
Det bør overvejes, om ikrafttrædelsen kan
fastsættes til et tidligere tidspunkt, således at eventuelle
hidtidige overdragelser friholdes for beskatning.
Lovforslaget er fremadrettet, idet der pt. kun findes et
begrænset antal kurssikringskontrakter vedrørende
rentetilpasning. Det vil ikke være muligt uden administrativt
besvær at finde eventuelle skatteydere, der måtte være
blevet beskattet kurssikringskontrakt ved et ejerskifte af den belånte
ejendom. Den foreslåede ikrafttræden fastholdes.
Forsikring &
Pension
F & P meget tilfreds med, at udkastet til lovforslag, som
forhåbentlig i nær fremtid kan blive fremsat og vedtaget.
F& P finder det rimeligt, at der indføres en bestemmelse i
PAL-loven om, at den kuponskat, udloddende investeringsforeninger afholder,
kan fradrages i PAL-pligtige medlemmers skat, svarende til ligestillingen
mellem puljeordninger og direkte investeringer i individuelle depoter. Samme
princip bør gælde for skattefritagne akkumulerende foreninger,
der alene har PAL-pligtige medlemmer.
Forudsætningen for en ordning for investeringsbeviser
svarende til den, der ifølge PAL gælder for puljeordninger, er
at den PAL-pligtige udover udbytte og gevinst eller tab på beviset
beskattes af den udenlandske skat. Udlodningsreglerne for udloddende
investeringsforeninger indebærer, at der som udbytte af
investeringsbeviset alene sker beskatning af det udenlandske udbytte efter
skat. Dertil kommer at værdien af investeringsbeviset afspejler, at der
er betalt skat af udbyttet, Den indre værdi bliver mindre, end den
ellers ville have været, som følge af skatten.
For de akkumulerende foreninger gælder tilsvarende, at
investeringsbevisets værdi afspejler, at der er betalt skat i udlandet,
hvorfor en ordning som ønsket forudsætter, at den PAL-pligtige
ud over gevinst eller tab på beviset beskattes af den udenlandske skat.
Det forekommer umiddelbart vanskeligt, at dette skulle kunne lade sig
praktisere.
Finansrådet
Efter rådets opfattelse bør kravet om, at
fysiske personer ikke må være omfattet bortfalde.
Henholder sig i øvrigt til IFR s høringssvar.
Efter lovforslaget kan fysiske personer ikke være
medlemmer af en fåmandsforening. Dette hænger sammen med, at der
ikke er udlodningspligt for fortjenester på aktier i en udloddende
forening, når aktierne sælges efter mere end 3 års
ejerskab, selvom fortjenester på aktier ejet i mere end 3 år hos
fysiske personer skal beskattes, når aktiebeholdningen overstiger 3
år. Ønsket ligger i øvrigt uden for formålet med
lovforslaget, der er at forbedre pensionsbranchens muligheder for at fremme
kapitaltilførslen til mindre, innovative virksomheder.
Advokatrådet
Ingen bemærkninger
Københavns
kommune
Forskellige tekniske og redaktionelle
bemærkninger
Disse bemærkninger er indarbejdet i
lovforslaget.
Frederiksberg
kommune
Ingen bemærkninger
Erhvervenes
Skattesekretariat
Ingen bemærkninger
Kommunernes
Landsforening
Ingen bemærkninger
Skatterevisor-
foreningen
Ingen bemærkninger
Realkreditrådet
Støtter forslaget om
kurssikringskontrakter
Skattechef-
foreningen
Ingen bemærkninger
Foreningen Registrerede Revisorer
Støtter forslagene vedrørende
kurssikringsinstrumenter og aktieombytning
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i
landet hjemmehørende:
1.
I § 1 indsættes som stk. 7 og 8:
- - -
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6. Akkumulerende
investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse
med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer,
der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis
pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges. Det er en betingelse,
at investeringsbeviserne i henhold til vedtægterne skal være
forsynet med en klausul om, at den udstedende forening alene må
sælge disse til den i 1. pkt. nævnte medlemskreds, og at
medlemmet alene må sælge disse til den i 1. pkt. nævnte
medlemskreds og til den udstedende forening,
- - -
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er
omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 2 6 - - -
»Stk. 7.
En investeringsforening omfattes kun af stk. 1,
nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en
effektiv markedsføring over for offentligheden eller større
dele heraf med henblik på at bringe antallet af medlemmer op.
Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne
sammenhæng for et medlem.
Stk. 8.
En investeringsforening med mindre end 8 medlemmer,
der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6,
såfremt investeringsbeviserne i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og såfremt
der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene
optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de
juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på
investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen
efter reglerne for fysiske personer. Udloddende eller kontoførende
investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en
udloddende forening, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens
§ 1, medmindre de samtidig er beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven, eller beskattes af fortjeneste og tab
på fordringer og gæld i både danske kroner og fremmed
valuta efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1,
(lagerprincippet).«.
2.
I § 13 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14.
Ved opgørelsen i henhold til stk. 8 13
behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende
investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres
direkte.«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16 august 2000, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
Skattepligtige, der
1.
I § 2, stk. 1 og to steder i stk. 4,
ændres »den skattepligtige indkomst« til : »den skatte- eller
udlodningspligtige indkomst«.
1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller
2) kontrollerer juridiske personer eller
3) er koncernforbundet med en juridisk person eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted
i Danmark,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske
personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 2 3 - - -
Stk. 4.
Ved ændringer i ansættelsen af den
skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige
undgå yderligere følgeændringer (sekundære
justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i
stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse
for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B,
såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed
foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og
vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den
skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.
2.
I § 16 A indsættes som stk. 11:
§ 16 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4. - - -
»Stk. 11.
Til udbytte medregnes udbytteskat, der modtages fra
udlandet, Færøerne eller Grønland vedrørende
aktier, der tilhører et selskab eller en investeringsforening, bortset
fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder
selskabet eller investeringsforeningen.«.
Stk. 2 10. - - -
§ 16 C.
Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse
for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre
det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som
ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en
sådan udlodning. - - -
Stk. 2.
Minimumsudlodningen udgør summen af
indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i
stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.
3.
I § 16 C, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
«Ved ophør af foreningens skattemæssige status som udloddende
forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets
begyndelse indtil ophørstidspunktet.«
Stk. 3.
I beregningen af minimumsudlodningen indgår
følgende indtægter:
4.
§ 16 C, stk. 3, nr. 1, affattes
således:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten
vedrører.
»1) Renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode,
som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af
værdipapirer.«.
5.
§ 16 C, stk. 3, nr. 2, affattes
således:
2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter
§ 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.
»2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt
udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer
efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes
manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter ikke er omfattet af nr. 9.«
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en
pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
6.
I § 16 C, stk. 3, nr. 4, indsættes efter
»jf. § 14«: »,og gevinst på gæld omfattet af
kursgevinstlovens § 6«.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle
kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og
§ 32, stk. 2 og 3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse
efter aktieavancebeskatningslovens § 6.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1,
ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
7.
§ 16 C, stk. 3, nr. 9, affattes
således:
9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter
§ 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
»9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt
udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer
efter § 16 B, samt låntagers betaling til långiver af dennes
manglende udbytte ved aktieudlån i det omfang, hvori de nævnte
indtægter ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,
stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6 for skattepligtige personer«.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende
rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.
§ 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab
alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.
8.
§ 16 C, stk. 4 , 1. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes:
Stk. 4.
I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.
1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for
indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt
beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter
stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan
herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
»I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.
1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16, medmindre der er tale om en fordring på et
koncernforbundet selskab som omfattet af kursgevinstlovens § 4.
Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er
fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 4.«.
Stk. 5.
Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang
udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort
efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles
forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter
9.
§ 16 C, stk. 5, 2. pkt., affattes
således:
»Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt
mellem positive nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2. pkt., og
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 3. pkt., og
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.«.
Stk. 6 - - -
Stk. 7.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet
investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om
investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan
nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter
erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.
Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at
investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den
førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at
investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.
Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved
afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.
10.
I § 16 C, stk. 7, 3. pkt., ændres
»§ 2 d, stk. 3« til: »§ 2 d, stk. 4«.
Stk. 8.
Ved udstedelse af nye investeringsbeviser (emission)
forøges de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil
emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af
en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen.
Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter
forholdet mellem den pålydende værdi af alle andele efter
emissionen og den pålydende værdi af alle andele inden
emissionen.
11.
I § 16 C, stk. 8, indsættes som 3.og 4.
pkt.: »Forøgelse af tab sker dog ikke, såfremt foreningen er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.8, og har mindre end 8
medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne
medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng
for et medlem.«.
Stk. 9
10 - - -
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(Aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4.
september 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 484 af 7. juni
2001, foretages følgende ændringer:
§ 2 d.
Fortjeneste ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til
udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i
aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i
§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne,
og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens
§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme
på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. - - -
1.
I § 2 d, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne
« til: »§ 2 a, konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne eller investeringsforeningsbeviser som nævnt i 1.
pkt.«.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne. - - -
2.
I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »dog
ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne« til: »for
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens stk. 1, nr. 8,
dog ikke fordringer på koncernforbundne selskaber, som omfattes af
kursgevinstlovens § 4 «.
Stk. 4.
- - -
3.
§ 2 d, stk. 5, affattes således:
Stk. 5.
Fortjeneste og tab efter stk. 1-4 opgøres
efter reglerne i § 6.
»Stk. 5.
Fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4
opgøres efter reglerne i § 6. Såfremt indehaveren af
investeringsforeningsbeviset anvender lagerprincippet ved opgørelse af
gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller
fremmed valuta, opgøres fortjeneste og tab efter stk. 1 - 4
ligeledes efter lagerprincippet som nævnt i § 3,
stk. 4.«.
4.
I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres
»Stk. 1 - 3« til: »Stk. 1 - 4«.
Stk. 6.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i
de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte
grænse på 25 pct.
5.
I § 2 d indsættes som stk.8:
Stk. 8.
Såfremt fortjeneste på
investeringsforeningsbeviser i et år skal medregnes efter et princip om
at fortjenesten medregnes i det år, hvor fortjenesten eller tabet
realiseres (realisationsprincippet) og i det følgende år skal
medregnes efter lagerprincippet som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, skal anskaffelsessummen
træde i stedet for værdien af beviset ved begyndelsen af det
år, hvori lagerprincippet første gang skal anvendes.
§ 3.
Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som
er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
6.
I § 3, stk. 1, udgår: «almindelige«.
Stk. 2.
For de i stk. 1 nævnte aktier
opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem
afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne
i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder
på de afståede aktier (realisationsprincippet). Den
skattepligtige kan dog i stedet én gang for alle vælge at
medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier
til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for opgørelsen efter 2.
pkt.
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
Såfremt den skattepligtige vælger at
anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller
tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets
slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For
aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes
anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets
begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets
løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes
værdi ved indkomstårets slutning.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder
tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.
7.
I § 3 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Såfremt den skattepligtige omfattes af
stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab på alle den skattepligtiges
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab
medregnes efter lagerprincippet. Ved overgang fra realisationsprincip til
lagerprincippet finder § 2 d, stk. 8, tilsvarende
anvendelse.«.
§ 4.
Fortjeneste ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst,
jf. dog stk. 2 og 6.
8.
I § 4, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved afståelse som nævnt i § 9, stk. 5,
gælder stk. 1 dog altid for den del af fortjenesten ved afståelse
af beviser i en udloddende investeringsforening, der modsvares af
investeringsforeningens fortjeneste på de af investeringsforeningens
aktier, som investeringsforeningen har ejet i mindre end tre år.«.
Stk. 2 5 - - -
Stk. 6.
Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og
3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse
på de i § 3 nævnte tilfælde.
§ 4
I lov om fusion spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse 954 af 5. november 1996,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages
følgende ændring:
§ 15 a
stk. 1 3 - - -
1.
I § 15 a, stk. 4, nr. 2, ændres
»beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«
til: »beskattes som en udloddende investeringsforening efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. «.
Stk. 4.
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse:
1) Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, beskattede investeringsforeninger, dog under
forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger
beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
a.
2) Ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 6, beskattede udloddende investeringsforeninger, dog under
forudsætning af, at den eller de modtagende investeringsforeninger
beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 6.
§ 5
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v.(Kildeskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
Stk. 3.
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse
på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger fra
obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2.
1.
I § 65, stk. 3, indsættes efter 2.
pkt.:
»En kontoførende investeringsforening, som
erhverver ret til udbytte fra selskaber som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2e, eller fra
investeringsforeninger, der i henhold til § 65, stk. 3, omfattes af
afsnit VI, indeholder på retserhvervelsestidspunktet udbytteskat af
beløbet efter reglerne i dette afsnit.«
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke
for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj
1962.
2.
§ 67, stk. 4, ophæves
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 6
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (Kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 30, stk. 3, indsættes som 4.
pkt.:
»For så vidt angår kurssikring ved
rentetilpasning omfatter stk. 1, nr. 3, dog uanset 1. og 2. pkt.
kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i
forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor,
opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. -
4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22,
stk. 4.«.
§ 34.
Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en
kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med
køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum
betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved
beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den
pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller
afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts
handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt.
gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
2.
I § 34 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
I tilfælde, hvor en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a,
eller en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, ændrer skattemæssig status uden at foreningen
opløses, således at den fremover ikke skal beskattes som en af
de to nævnte foreningstyper, skal investeringsforeningens aktiver og
passiver anses for afstået af investeringsforeningen og anskaffet af
medlemmerne henholdsvis den kontoførende investeringsforening til
handelsværdien på ophørstidspunktet.
Stk. 3.
For medlemmerne i en investeringsforening, der
beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår
til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, behandles
overgangen som afståelse til handelsværdien på det
pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som
anskaffelse.
Stk. 4.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et
interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en
udloddende eller kontoførende investeringsforening som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk.1 nr. 6, anses overgangen ikke som
afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For
investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det
oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige
anskaffelsessum.«.
§ 7
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(Pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 30.
januar 2001,foretages følgende ændringer:
§ 2.
3) Af de livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger, der er
nævnt i § 1, betales en skat til staten på 15 pct. af
alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4,
jf. dog § 12, herunder
1.
§ 2, stk.1, nr. 8, affattes således:
»8) udbytter, gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2, samt udbytteskat, der
tilbagebetales direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om
disse,«.
1) 7)- - -
8) udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,
2.
§ 12, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: »Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende
anvendelse.«.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændringer:
§ 10 A.
Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser
rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til
brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring
efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den
enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter
det foregående år og om den pågældende obligations
betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt
oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4. På samme måde
skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende
investeringsbeviser i investeringsforeninger eller
kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt
investeringsbevisernes respektive den kontoførende
investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien
ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at
indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive
oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor de
statslige told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal
oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden
pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten,
jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
1.
I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller
kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v. fra« til: »eller tilskrivning på indskud i«.
2.
I § 10 A indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Et medlem af en kontoførende
investeringsforening skal til brug for foreningens indberetning af
tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1, eller til brug
for foreningens indberetning om hævninger efter § 10 B, efter
anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper,
medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den
pågældende næringsbeskattes.«.
Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.
3.
I § 10 B, stk. 1, sidste pkt., ændres
»§ 10 A, stk. 2 og 4« til: »§ 10 A, stk. 3 og 5«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001) - L 20 Retsinformation · 3. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove Retsinformation · 5. april 2002
- Cirkulære om afgrænsning af 'tomme' selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v. Retsinformation · 10. januar 1997
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte) Retsinformation · 24. maj 2002
- Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 22. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 17. maj 2002