Investeringsforeningers udlån af aktier
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 16 c 217 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 2 d ophævet 6 afgørelser
- Kursgevinstloven § 29 208 afgørelser
- Kursgevinstloven § 33 121 afgørelser
- Realrenteafgiftsloven § 3 e ophævet 2 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 4 ophævet 41 afgørelser
- Ligningsloven § 16 a 2.471 afgørelser
Teksten
Investeringsforeningers udlån af
aktier
I en bindende forhåndsbesked besvarede Ligningsrådet to
spørgsmål i forbindelse med aktiebaserede udloddende
investeringsforeningers deltagelse i aktieudlån efter de af
Ligningsrådet godkendte ordninger.
Ligningsrådet svarede for det første, at en aktiebaseret
udloddende investeringsforening, der udlåner aktier skal medregne de
udlånte aktier til deres aktiebeholdning, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. punkt. Ligningsrådet
svarede for det andet, at det vederlag en aktiebaseret udloddende
investeringsforening modtager for udlån af aktier, ikke er omfattet af
minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C.
Generelt:
Anmodningen om bindende forhåndsbesked vedrørte
aktielåneordninger omfattet af de standardvilkår, der behandledes
af Ligningsrådet i bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS
1999.408. Ligningsrådet svarede bl.a. i TfS 1999.408, at et
aktieudlån af denne type skulle anses for et udlån og ikke som
realisation af aktierne. Standardvilkårene omfatter i følge
vilkårenes pkt. 2.1 udelukkende aktier noteret på
Københavns Fondsbørs A/S.
I forbindelse med behandlingen af sagen indhentedes en orientering om
eventuelle regnskabsmæssige regler for investeringsforeninger i
forbindelse med aktielån fra Finanstilsynet. Finanstilsynet svarede
bl.a. at investerings- og specialforeninger kan deltage i
værdipapirudlån. Det vil af foreningernes regnskaber
fremgå, at værdipapirerne er udlånte, selvom de stadig vil
være opført som i behold.
Følgende fremgår af Styrelsens indstilling til
Læs alt
Ligningsrådet:
Første spørgsmål:
For at være omfattet af den særlige beskatning for
aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, er det et krav til den
udloddende forening, at den kun anbringer foreningens aktivmasse i
foreningens administrationsbygninger og aktier omfattet af
aktieavancebeskatningsloven (med visse begrænsninger). Der må dog
anbringes op til 25% af aktivmassen i kontanter og anbringelser på
sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven §§ 29-33 og
kontanter i tilknytning hertil. Disse krav skal ud over at være
nedfældet i foreningens vedtægter overholdes i praksis.
Opfylder investeringsforeningen ikke kravene, falder beskatningen af
foreningens medlemmer ved afståelse af investeringsbeviser tilbage til
hovedreglen om investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf.§
2 d, stk. 1, 1. pkt. Klassificering som ikke aktiebaseret udloddende
investeringsforening betyder, at gevinst og tab medregnes til den
skattepligtige indkomst som kapitalindkomst uanset ejertid,
børsnotering og beholdningsstørrelse.
Det må derfor fastlægges, om de udlånte aktier skal
opgøres indenfor eller uden for 25% grænsen eller om
udlånte aktier eventuelt er en type aktiver, som en aktiebaseret
forening slet ikke må besidde. Tilhører de udlånte aktier
den sidste gruppe, mister foreningen helt sin karakter af at være
aktiebaseret.
Muligheden for at anbringe aktivmasse i andet end aktier indsattes i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1 ved lov nr. 399 af 22. maj 1996,
jf. § 7, nr. 2. Aktiebaserede investeringsforeninger kan efter denne
bestemmelse investere op til 25% af aktivmassen i kontanter,
indestående på anfordringskonti og kurssikringsinstrumenter. Den
resterende aktivmasse skal placeres i værdipapirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven (med visse begrænsninger) og foreningens
administrationsbygninger.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven (fremsat
som L 117 1995/96), at ændringen blev foretaget for at bringe
overensstemmelse mellem realrenteafgiftslovens § 3e og
aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Svar på spørgsmål 1a
vil derfor skulle gives på baggrund af de hensyn, der lå bag
indførelsen af 25% grænsen i realrenteafgiftsloven. Dette skete
ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Ændringen, der fremkom under
udvalgsarbejdet, indførtes ved lovforslag L 241 fremsat den 26. april
1995 (FTB 1994/95, spalte 878ff.).
Ved indførelsen af 25% grænsen i realrenteafgiftsloven
står følgende i bemærkningerne (FTB 94/95, spalte 882):
"Investeringsforeningerne har fremsat ønske om i rene aktieafdelinger
at få mulighed for at afdække risikoen ved især udenlandske
aktier via anvendelse af finansielle instrumenter. Endvidere ønsker
investeringsforeningerne at have mulighed for i kortere perioder at have
kontante beløb stående.
På denne baggrund foreslås det i § 3 e, stk. 1, at
fastsætte, at investeringsforeninger omfattet af denne bestemmelse
ifølge vedtægterne maksimalt må anbringe 25% af
aktivmassen i kontanter samt afgiftspligtige finansielle instrumenter
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2 a. For så vidt angår de
finansielle instrumenter, skal der være tale om aktiver, der har til
hensigt at sikre en kursrisiko."
Det fremgår altså, at man indførte muligheden for at
besidde andet end aktier, fordi foreningerne skulle have mulighed for at
kurssikre de foretagne investeringer. Udlån af aktier er en mulighed
for at opnå en større indtjening end det almindelige udbytte
på en aktieinvestering og har derfor ingen direkte relation til
kursrisikoen af investeringen. Det er derfor styrelsens opfattelse, at de
udlånte aktier ikke henhører under de aktiver, der maksimalt
må udgøre 25% af aktivmassen.
Det bliver herefter afgørende, om udlånet af aktierne
betyder, at aktierne skifter karakter, så de heller ikke længere
indgår i foreningens aktiebeholdning, med den konsekvens, at foreningen
besidder andet end aktiver nævnt i § 2d, stk. 1, 2.pkt og dermed skal
beskattes efter 1. pkt. Det er styrelsens opfattelse, at aktieposten ikke ved
udlån mister sin egenskab af at være aktier efter
aktieavancebeskatningsloven. Der henvises til TfS 1999.408.
Det tillægges vægt, at Finanstilsynets har oplyst, at aktier,
der udlånes, jf. § 2, stk. 3 i bekendtgørelse om
investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte
finansielle instrumenter, bekg. nr. 818 af 23. november 1998, fortsat
opføres i udlånerens balance og at aktierne således heller
ikke regnskabsmæssigt anses for at være afståede.
Dermed kan en investeringsforening udlåne aktier, uden at foreningen
mister sin karakter af at være aktiebaseret i § 2 d's forstand.
Endelig skal styrelsen i forbindelse med spørgsmål 1
gøre opmærksom på, at standardvilkårene, som disse
er godkendt af Ligningsrådet, udelukkende omfatter udlån af
danske aktier noteret på Københavns Fondsbørs, jf.
vilkårenes punkt 2.1. De foreliggende spørgsmål omfatter
imidlertid aktier, der er noteret på Københavns
Fondsbørs, såvel som aktier noteret på udenlandske
fondsbørser.
I den bindende forhåndsbesked, der godkender vilkårene,
tilsluttede Ligningsrådet sig idet hele styrelsens indstilling med den
anførte begrundelse. I indstillingen lagdes der afgørende
vægt på, at de omfattede aktier var børsnoterede,
sådan at der "er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de
pågældende aktier." Det var dermed ikke bestemmende for
afgørelsen, om aktierne er noteret på dansk eller udenlandsk
børs. Aktier noterede på en børs inden for EU eller
EØS området såvel som aktier noteret på en
børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation
Internationale des Bourses de Valeur (FIBV) vil derfor kunne indgå i
aktielån på lige fod med aktier noteret på
Københavns Fondsbørs, jf. princippet i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2. Se ligningsvejledningen 2000 S.G
3.2.1 for en liste af børser, der pt. er medlem eller associeret
medlem af FIBV.
Andet spørgsmål:
Investeringsforeningerne modtager som långiver et vederlag for
udlånet i medfør af standardvilkårenes pkt. 11.1.
Herudover modtager långiver refusioner af det udbytte, der måtte
være udbetalt fra selskabet i den periode aktierne er udlånt.
Det er styrelsens opfattelse, at ligningslovens § 16 C, stk. 3 ikke
indeholder hjemmel til at henregne, hverken vederlag eller udbytte-refusioner
til minimumsudlodningen.
Ligningslovens § 16 C blev indført ved lov nr. 399 af 22. maj 1996
(lovforslag L 117 1995/96). Af bemærkningerne til bestemmelsen
fremgår det, at denne tilsigter at omfatte alle de indtægter, som
en investeringsforening vil kunne opnå ved sin investeringsvirksomhed.
Det fremgår dog samtidigt klart, at opregningen af udlodningspligtige
indtægter i stk. 3 er udtømmende.
I minimumsudlodningen indgår bl.a. renter, indtjente udbytter efter
ligningslovens § 16 A og gevinst på finansielle kontrakter som
omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33. Det er ifølge
bemærkningerne til ligningslovens § 16 C et fælles træk for
disse indtægter, at de vil være kapitalindkomst for personer ved
direkte investering.
Af Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001.146 fremgår det,
at overført udbytte fra låntager til långiver vil
være skattepligtigt for personer som personlig indkomst. Selve
vederlaget for aktieudlånet vil ligeledes være skattepligtigt som
personlig indkomst.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at
kvalificere betalingerne som udbytte i relation til ligningslovens § 16 C,
stk. 3, da overført udbytte fra låntager til långiver ikke
kvalificeres som udbytte i relation til beskatningen af låntager.
Betalingerne kan heller ikke kvalificeres som renteindtægter. Efter
fast praksis om fradrag for renteudgifter anerkendes renteudgifter kun som
beløb, der er sædvanlige periodiske vederlag til kreditor -
beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende
gæld - for at stille kapital til disposition, jf. Ligningsvejledningen
2000, afsnit A.E.1. Hverken vederlaget eller udbytteoverførslerne kan
efter styrelsens opfattelse henføres til denne definition.
Endelig kan betalingerne efter styrelsen opfattelse ikke betragtes som
gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§
29-33. Styrelsen er enig med forespørgerens repræsentant i, at
der i nærværende aktielåneordning er tale om et almindeligt
udlån, hvor låntager til gengæld herfor betaler
långiver et på forhånd aftalt fast beløb.
Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling og begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fusion af aktiebaserede udloddende investeringsforeninger - behandling af tab ved afståelse af investeringsbeviser - udlodningsregulering af aktietab Retsinformation · 1. april 2003
- Investeringsbeviser - luxembourgsk SICAV S.A.- minimumsbeskattet investeringsinstitut - subfunde Retsinformation · 9. februar 2017
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Hybrid kapital og hybrid kernekapital – Investering omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller ligningslovens § 16 C Retsinformation · 19. november 2021
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrevFamilieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven Retsinformation · 26. juli 1999
Lignende dokumenter
- Aktielån – minimumsudlodning – forlængelse af løbetid Retsinformation · 26. februar 2009
- Aktielån, videreudlån og tilbagelevering ved nytegning Retsinformation · 4. november 2020
- Aktielån Retsinformation · 14. februar 2001
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 3. oktober 2001
- Baissespekulation - aktieafståelse. Bindende forhåndsbesked. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018