Spring til indhold

Retsinformation

Investeringsforeningers udlån af aktier

AFG nr 12542 af 21/08/2001AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Investeringsforeningers udlån af

aktier

I en bindende forhåndsbesked besvarede Ligningsrådet to

spørgsmål i forbindelse med aktiebaserede udloddende

investeringsforeningers deltagelse i aktieudlån efter de af

Ligningsrådet godkendte ordninger.

Ligningsrådet svarede for det første, at en aktiebaseret

udloddende investeringsforening, der udlåner aktier skal medregne de

udlånte aktier til deres aktiebeholdning, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2. punkt. Ligningsrådet

svarede for det andet, at det vederlag en aktiebaseret udloddende

investeringsforening modtager for udlån af aktier, ikke er omfattet af

minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C.

Generelt:

Anmodningen om bindende forhåndsbesked vedrørte

aktielåneordninger omfattet af de standardvilkår, der behandledes

af Ligningsrådet i bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS

1999.408. Ligningsrådet svarede bl.a. i TfS 1999.408, at et

aktieudlån af denne type skulle anses for et udlån og ikke som

realisation af aktierne. Standardvilkårene omfatter i følge

vilkårenes pkt. 2.1 udelukkende aktier noteret på

Københavns Fondsbørs A/S.

I forbindelse med behandlingen af sagen indhentedes en orientering om

eventuelle regnskabsmæssige regler for investeringsforeninger i

forbindelse med aktielån fra Finanstilsynet. Finanstilsynet svarede

bl.a. at investerings- og specialforeninger kan deltage i

værdipapirudlån. Det vil af foreningernes regnskaber

fremgå, at værdipapirerne er udlånte, selvom de stadig vil

være opført som i behold.

Følgende fremgår af Styrelsens indstilling til

Læs alt

Ligningsrådet:

Første spørgsmål:

For at være omfattet af den særlige beskatning for

aktiebaserede udloddende investeringsforeninger, er det et krav til den

udloddende forening, at den kun anbringer foreningens aktivmasse i

foreningens administrationsbygninger og aktier omfattet af

aktieavancebeskatningsloven (med visse begrænsninger). Der må dog

anbringes op til 25% af aktivmassen i kontanter og anbringelser på

sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven §§ 29-33 og

kontanter i tilknytning hertil. Disse krav skal ud over at være

nedfældet i foreningens vedtægter overholdes i praksis.

Opfylder investeringsforeningen ikke kravene, falder beskatningen af

foreningens medlemmer ved afståelse af investeringsbeviser tilbage til

hovedreglen om investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf.§

2 d, stk. 1, 1. pkt. Klassificering som ikke aktiebaseret udloddende

investeringsforening betyder, at gevinst og tab medregnes til den

skattepligtige indkomst som kapitalindkomst uanset ejertid,

børsnotering og beholdningsstørrelse.

Det må derfor fastlægges, om de udlånte aktier skal

opgøres indenfor eller uden for 25% grænsen eller om

udlånte aktier eventuelt er en type aktiver, som en aktiebaseret

forening slet ikke må besidde. Tilhører de udlånte aktier

den sidste gruppe, mister foreningen helt sin karakter af at være

aktiebaseret.

Muligheden for at anbringe aktivmasse i andet end aktier indsattes i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1 ved lov nr. 399 af 22. maj 1996,

jf. § 7, nr. 2. Aktiebaserede investeringsforeninger kan efter denne

bestemmelse investere op til 25% af aktivmassen i kontanter,

indestående på anfordringskonti og kurssikringsinstrumenter. Den

resterende aktivmasse skal placeres i værdipapirer omfattet af

aktieavancebeskatningsloven (med visse begrænsninger) og foreningens

administrationsbygninger.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven (fremsat

som L 117 1995/96), at ændringen blev foretaget for at bringe

overensstemmelse mellem realrenteafgiftslovens § 3e og

aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Svar på spørgsmål 1a

vil derfor skulle gives på baggrund af de hensyn, der lå bag

indførelsen af 25% grænsen i realrenteafgiftsloven. Dette skete

ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Ændringen, der fremkom under

udvalgsarbejdet, indførtes ved lovforslag L 241 fremsat den 26. april

1995 (FTB 1994/95, spalte 878ff.).

Ved indførelsen af 25% grænsen i realrenteafgiftsloven

står følgende i bemærkningerne (FTB 94/95, spalte 882):

"Investeringsforeningerne har fremsat ønske om i rene aktieafdelinger

at få mulighed for at afdække risikoen ved især udenlandske

aktier via anvendelse af finansielle instrumenter. Endvidere ønsker

investeringsforeningerne at have mulighed for i kortere perioder at have

kontante beløb stående.

På denne baggrund foreslås det i § 3 e, stk. 1, at

fastsætte, at investeringsforeninger omfattet af denne bestemmelse

ifølge vedtægterne maksimalt må anbringe 25% af

aktivmassen i kontanter samt afgiftspligtige finansielle instrumenter

omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2 a. For så vidt angår de

finansielle instrumenter, skal der være tale om aktiver, der har til

hensigt at sikre en kursrisiko."

Det fremgår altså, at man indførte muligheden for at

besidde andet end aktier, fordi foreningerne skulle have mulighed for at

kurssikre de foretagne investeringer. Udlån af aktier er en mulighed

for at opnå en større indtjening end det almindelige udbytte

på en aktieinvestering og har derfor ingen direkte relation til

kursrisikoen af investeringen. Det er derfor styrelsens opfattelse, at de

udlånte aktier ikke henhører under de aktiver, der maksimalt

må udgøre 25% af aktivmassen.

Det bliver herefter afgørende, om udlånet af aktierne

betyder, at aktierne skifter karakter, så de heller ikke længere

indgår i foreningens aktiebeholdning, med den konsekvens, at foreningen

besidder andet end aktiver nævnt i § 2d, stk. 1, 2.pkt og dermed skal

beskattes efter 1. pkt. Det er styrelsens opfattelse, at aktieposten ikke ved

udlån mister sin egenskab af at være aktier efter

aktieavancebeskatningsloven. Der henvises til TfS 1999.408.

Det tillægges vægt, at Finanstilsynets har oplyst, at aktier,

der udlånes, jf. § 2, stk. 3 i bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

finansielle instrumenter, bekg. nr. 818 af 23. november 1998, fortsat

opføres i udlånerens balance og at aktierne således heller

ikke regnskabsmæssigt anses for at være afståede.

Dermed kan en investeringsforening udlåne aktier, uden at foreningen

mister sin karakter af at være aktiebaseret i § 2 d's forstand.

Endelig skal styrelsen i forbindelse med spørgsmål 1

gøre opmærksom på, at standardvilkårene, som disse

er godkendt af Ligningsrådet, udelukkende omfatter udlån af

danske aktier noteret på Københavns Fondsbørs, jf.

vilkårenes punkt 2.1. De foreliggende spørgsmål omfatter

imidlertid aktier, der er noteret på Københavns

Fondsbørs, såvel som aktier noteret på udenlandske

fondsbørser.

I den bindende forhåndsbesked, der godkender vilkårene,

tilsluttede Ligningsrådet sig idet hele styrelsens indstilling med den

anførte begrundelse. I indstillingen lagdes der afgørende

vægt på, at de omfattede aktier var børsnoterede,

sådan at der "er sikret en vis mængde og handelsaktivitet med de

pågældende aktier." Det var dermed ikke bestemmende for

afgørelsen, om aktierne er noteret på dansk eller udenlandsk

børs. Aktier noterede på en børs inden for EU eller

EØS området såvel som aktier noteret på en

børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation

Internationale des Bourses de Valeur (FIBV) vil derfor kunne indgå i

aktielån på lige fod med aktier noteret på

Københavns Fondsbørs, jf. princippet i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2. Se ligningsvejledningen 2000 S.G

3.2.1 for en liste af børser, der pt. er medlem eller associeret

medlem af FIBV.

Andet spørgsmål:

Investeringsforeningerne modtager som långiver et vederlag for

udlånet i medfør af standardvilkårenes pkt. 11.1.

Herudover modtager långiver refusioner af det udbytte, der måtte

være udbetalt fra selskabet i den periode aktierne er udlånt.

Det er styrelsens opfattelse, at ligningslovens § 16 C, stk. 3 ikke

indeholder hjemmel til at henregne, hverken vederlag eller udbytte-refusioner

til minimumsudlodningen.

Ligningslovens § 16 C blev indført ved lov nr. 399 af 22. maj 1996

(lovforslag L 117 1995/96). Af bemærkningerne til bestemmelsen

fremgår det, at denne tilsigter at omfatte alle de indtægter, som

en investeringsforening vil kunne opnå ved sin investeringsvirksomhed.

Det fremgår dog samtidigt klart, at opregningen af udlodningspligtige

indtægter i stk. 3 er udtømmende.

I minimumsudlodningen indgår bl.a. renter, indtjente udbytter efter

ligningslovens § 16 A og gevinst på finansielle kontrakter som

omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33. Det er ifølge

bemærkningerne til ligningslovens § 16 C et fælles træk for

disse indtægter, at de vil være kapitalindkomst for personer ved

direkte investering.

Af Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001.146 fremgår det,

at overført udbytte fra låntager til långiver vil

være skattepligtigt for personer som personlig indkomst. Selve

vederlaget for aktieudlånet vil ligeledes være skattepligtigt som

personlig indkomst.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at der ikke er grundlag for at

kvalificere betalingerne som udbytte i relation til ligningslovens § 16 C,

stk. 3, da overført udbytte fra låntager til långiver ikke

kvalificeres som udbytte i relation til beskatningen af låntager.

Betalingerne kan heller ikke kvalificeres som renteindtægter. Efter

fast praksis om fradrag for renteudgifter anerkendes renteudgifter kun som

beløb, der er sædvanlige periodiske vederlag til kreditor -

beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende

gæld - for at stille kapital til disposition, jf. Ligningsvejledningen

2000, afsnit A.E.1. Hverken vederlaget eller udbytteoverførslerne kan

efter styrelsens opfattelse henføres til denne definition.

Endelig kan betalingerne efter styrelsen opfattelse ikke betragtes som

gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§

29-33. Styrelsen er enig med forespørgerens repræsentant i, at

der i nærværende aktielåneordning er tale om et almindeligt

udlån, hvor låntager til gengæld herfor betaler

långiver et på forhånd aftalt fast beløb.

Ligningsrådet tiltrådte styrelsens indstilling og begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter