Var et likvidationsprovenue omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Var et likvidationsprovenue omfattet af de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven
Spørgsmål:
Vil et likvidationsprovenu, der udloddes fra en andelsforening med
begrænset ansvar (herefter A.m.b.A.) være skattepligtig for
andelshaverne efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens
(herefter ABL) §§ 2 og 4?
Vil andelshaverne kunne benytte indgangsværdien den 19. maj 1993 som
anskaffelsessum, hvis andelen er anskaffet før denne dato?
Svar:
Nej. Likvidationsprovenuet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2
b.
Nej. Andelshaverne ville ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993
have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, og
handelværdien den 19. maj 1993 kan derfor ikke anvendes som
indgangsværdi.
Beskrivelse af de faktiske forhold:
A.m.b.A. er en produktions- og salgsforening. A.m.b.A. blev stiftet
før den 22. maj 1987, og var oprindeligt andelsbeskattet som en
produktions- og salgsforening efter den tidligere gældende bestemmelse
i selskabsskattelovens (herefter SEL) § 1, stk. 1, nr. 4.
Da omsætningen med ikke-medlemmer på et tidspunkt varigt
oversteg 25 pct., overgik foreningen til anden beskatning. Ifølge
forespørger overgik A.m.b.A. med virkning fra skatteåret
1991/92, dvs. fra regnskabsåret 1.10.1989, til beskatning efter SEL §
1, stk. 1, nr. 2. Af mandtalsoplysningerne fremgik, at foreningen pr.
1.10.1989 var registreret som omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, og pr.
1.10.1990 var registreret som omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.
Som følge af lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev foreningen med
virkning fra regnskabsåret 1.10.1994 beskattet efter SEL § 1, stk. 1,
Læs alt
nr. 4.
For regnskabsårene 1.10.1989 - 30.9.1993 havde foreningen
selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 kr. For regnskabsåret
1.10.1993 - 30.9.1994 var der selvangivet en negativ skattepligtig indkomst
på kr. 1.288.456.
Forespørger oplyste, at foreningen blev likvideret i april 2000.
Likvidationsprovenuet blev i henhold til vedtægternes § 7 fordelt
mellem andelshaverne i forhold til deres omsætning med foreningen inden
for de seneste 10 hele forretningsår.
Det blev oplyst, at da det ikke havde været muligt at opnå en
rentabel drift af foreningens fabrik, havde foreningen i maj 1999 overdraget
hele den driftsmæssige aktivitet til et A/S.
Det var endvidere oplyst, at der ikke mellem medlemmerne var indgået
nogen overenskomst, som regulerede overdragelsen af andele mellem medlemmerne
eller overdragelse til andre.
Medlemmernes afståelse eller udtræden af foreningen var
derimod alene reguleret i foreningens vedtægter.
Af vedtægternes § 2 fremgik:
"Stk. 1: Som A-medlem af foreningen kan optages enhver ejer af et
søgående fartøj, som er hjemmehørende på
X-ø, på betingelse af, at
a. mindste 3/5 af vedkommendes indtægt ved personlig virksomhed
skyldes fiskeri og
b. ejeren har bopæl på X-ø
c. vedkommende dokumenterer at være medlem af Y-Organisation (YO).
Denne betingelse gælder dog kun, så længe der i
nærværende forening er flertal for medlemsskab af YO.
Bestyrelsen kan endvidere træffe bestemmelse om at optagelse skal
eller kan ske med indskud i foreningen herunder om indskuddets
størrelse.
Stk. 2: Har et fartøj flere ejere, skal alle være A-medlemmer
af foreningen.
Stk. 3: Et anpartsselskab eller aktieselskab kan optages som A-medlem,
såfremt selskabskapitalen indehaves af personer, som har
beskæftigelse på selskabets fartøj således, at 3/5
af den pågældendes indtægt ved personlig virksomhed
hidrører fra fiskeri. Bestyrelsen kan kræve, at de
pågældende afgiver selvskyldnerkaution for selskabets
forpligtelser. Det er endvidere en betingelse, at selskabet har hjemsted
på X-ø, og at fartøjet er hjemmehørende på
X-ø og ejes af selskabet eller dets ejere.
Stk. 4: Anmodningen om medlemskab stiles til foreningens kontor og skal
forelægges bestyrelsen til godkendelse."
Af § 2, stk. 8, fremgik: "Udtrædende medlemmer får alene
udbetalt eventuel andel i medlemmernes reservefond, jf. § 12, men har
derudover intet krav på udbetaling af andel i foreningens eventuelle
øvrige formue."
"§ 12, stk. 1:[...] Det skal tilstræbes, at der henlægges
passende beløb til medlemmernes reservefond og eventuelle andre fonds
til bedst mulig opnåelse af resultater som tilsigtet i foreningens
formålsparagraf og til imødegåelse af tab."
Forespørger oplyste, at der igennem årene løbende var
foretaget hensættelser til reservefonden. Hensættelserne var
blevet foretaget i år med overskud. Hensættelsen til det enkelte
medlems reservefondskonto var blevet foretaget med en procentsats af det
enkelte medlems leverance. I det omfang der var sket indskud i foreningen i
henhold til vedtægternes § 2, stk. 1, var indskuddet tillagt
reservefonden.
Et medlems andel i reservefonden skulle opgøres i forhold til de
leverancer, som medlemmet havde foretaget til foreningen i de år, hvori
der var foretaget hensættelse til reservefonden. Det enkelte medlem
havde ikke råderet over reservefondskontiene. Reservefonden kunne
således ikke anvendes som sikkerhedsstillelse eller transport. Posten
"medlemmernes reservefond" optrådte i regnskabet under
egenkapitalen.
Foreningens generalforsamling havde mulighed for at beslutte, at der
skulle ske udlodning fra reservefondskontiene, når blot foreningens
egenkapital inklusive henlæggelser udgjorde mindst 40% af
balancesummen, jf. vedtægternes § 5, stk. 6.
Af vedtægternes § 3, stk. 1, fremgik: "Som B-medlem kan optages
fiskesalgsforeninger i tilfælde, hvor et varemæssigt samarbejde
forekommer gavnligt og naturligt, jf. vedtægternes § 2, stk. 4."
Forespørger havde oplyst, at foreningen på
likvidationstidspunktet ikke havde B-medlemmer.
Forespørger havde bekræftet, at et medlem i henhold til
vedtægterne ikke kunne overdrage sit andelsbevis til tredjemand.
Medlemmet kunne alene ved udtræden afstå andelsbeviset til
foreningen.
Af vedtægternes § 7, stk. 1 fremgik:"[...]I tilfælde af
foreningens ophør fordeles eventuel formue til medlemmerne på
likvidationstidspunktet i forhold til de pågældende medlemmers
leverancer i de sidste hele 10 forretningsår."
Til spørgsmålet om hvorvidt likvidationsprovenuet måtte
være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, udtalte
forespørger, at landsretten i en afgørelse, gengivet i TfS
2001.124, vedrørende en gensidig forsikringsforening havde anset
likvidationsprovenu for omfattet af statsskattelovens § 4 og ikke af ABL.
Forespørger anførte, at der ved landsrettens
afgørelse var lagt vægt på, at medlemmerne af foreningen
blev medlem som følge af deres forsikringstegning, og at medlemmerne
ved udtræden af foreningen ikke fik andel i foreningens formue.
Medlemsskabet af foreningen ville således alene have en værdi for
medlemmet i forbindelse med en eventuel likvidation af foreningen. A.m.b.A.
og dets andelshaveres situation adskilte sig væsentligt fra den
gensidige forsikringsforening og dens medlemmers situation. I A.m.b.A. fik
udtrædende andelshavere andel i foreningens formue i forbindelse med
deres udtræden. Andelen i formuen var dog begrænset efter
andelsselskabets vedtægter. Begrænsningen i vedtægterne var
alene medtaget af hensyn til at sikre andelsselskabets fortsatte drift. Man
ville således ikke risikere selskabets fortsatte drift, hvilket kunne
blive aktuelt ved et større antal andelshaveres udtræden.
Forespørger anførte videre, at A.m.b.A.'s egen
skattemæssige behandling havde haft et helt andet forløb end
tilfældet var for en gensidig forsikringsforening.
Det var således forespørgers opfattelse, at
likvidationsudlodningen fra A.m.b.A. skulle behandles efter ABL's almindelige
regler, idet der blev lagt vægt på, at andelshaverne ved en
afståelse af andelsbeviset ville få en andel i foreningens
formue, uanset hvilken form afståelsen måtte have.
Det var forespørgers klare opfattelse, at andelsbeviser i
andelsforeninger godt kunne være omfattet af ABL, og at landsrettens
afgørelse i TfS 2001.124 ikke kunne føre til andet
resultat.
Vedrørende spørgsmålet om likvidationsprovenuet var
omfattet af ABL § 2 b, var det forespørgers opfattelse, at
likvidationsprovenuet ikke skal behandles efter ABL § 2 b. Dette ville
betyde, at de selskabsdeltagere, som havde anskaffet andelsbeviset før
den 19. maj 1993, kunne anvende kursen den 19. maj 1993 som anskaffelsessum
for andelsbeviset.
Vedrørende udviklingen i ABL § 2 b anførte
forespørger, at ABL § 2 b i dag alene gjaldt for andelsbeviser
i andelsforeninger, som beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Reglen om, at
§ 2 b omfattede likvidationsprovenu, der udloddes fra andelsselskaber, der
inden for de seneste 10 år har været koorporationsbeskattede
eller været omfattet af den særlige foreningsbeskatning i SEL §
1, stk. 1, nr. 6, blev indført ved lov nr. 356 af 1. juni 1990.
Tidligere var det alene afgørende, om selskabet hørte til
bestemmelsens kategori af selskaber på afståelses- eller
likvidationstidspunktet. Ændringen havde kun virkning for andele i
selskaber, der efter den 2. juni 1990 havde hørt til blandt de typer
af selskaber, som bestemmelsen omfattede. 10-års-fristen regnedes
derfor kun tilbage til denne dato. Indførelsen af 10-års-reglen
fandt endvidere ikke anvendelse på selskaber, der inden den 17. april
1990 havde truffet beslutning om ved udgangen af det indkomstår, der
var påbegyndt inden den 2. juni 1990, men som først udløb
efter dette tidspunkt, at gennemføre en aktivitetsændring eller
lignende, der medførte, at selskabet ikke længere hørte
til den type af selskaber, der var omfattet af bestemmelsen.
Det var herefter forespørgers opfattelse, at andelsbeviserne i
A.m.b.A. ikke var omfattet af ABL § 2 b. Dette skyldtes, at andelsbeviserne,
som følge af at A.m.b.A. blev beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2,
ikke var omfattet af ABL § 2 b den 2. juni 1990. Andelsbeviserne var
således ikke omfattet af 10-års reglen.
Forespørger anførte videre, at det fulgte af cirkulære
nr. 137 af 19. juni 1994, at var der tale om andelsbeviser i selskaber, der
ved udgangen af indkomståret 1994 er omfattet af § 2 b, fastholdtes de
tidligere gældende regler. Dette betød for det første, at
andelsbeviser i selskaber, som efter den nye formulering af § 2 b ikke var
omfattet af bestemmelsen, fortsat ville blive beskattet efter § 2 b i en
10-årig periode.
For det andet betød det, at andelsbeviser i selskaber, der var
blevet omdannet, således at selskaberne ikke længere
tilhørte den gruppe af selskaber, der var nævnt i § 2 b efter
den tidligere gældende formulering, men hvor der på
lovændringernes virkningstidspunkt endnu ikke var gået 10
år efter omdannelsen, fastholdtes i beskatningen efter § 2 b, indtil
der var forløbet 10 år fra omdannelsen. Men da der ikke her var
tale om andelsbeviser i et selskab som nævnt i formuleringen af ABL § 2
b inden lovændringen i 1994, fandt denne overgangsbestemmelse heller
ikke anvendelse.
Forespørger konkluderede herefter, at andelsbeviserne ikke var
omfattet af ABL § 2 b, hvorfor likvidationsudlodningen skulle behandles som
afståelsessum efter ABL's almindelige bestemmelser. Det ville derfor
være muligt for de andelshaverne, som havde anskaffet andelsbeviset
før den 19. maj 1993, at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993
som indgangsværdi, idet der var tale om unoterede andelsbeviser.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1:
Det måtte indledningsvis afgøres, om medlemsskab af A.m.b.A.
kunne anses for en andelsret omfattet af ABL, jf. denne lovs § 1, stk. 1.
Landsretten havde i en dom af 3. januar 2001, gengivet i TfS 2001.124,
taget stilling til, om likvidationsprovenuet fra en gensidig
forsikringsforening var omfattet af ABL. Henset til foreningens karakter,
herunder at medlemmerne ikke kunne eje omsættelige andele i foreningen
og at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue, kunne
medlemsskab af foreningen ikke anses for en formuegenstand en skattepligtig
ejer, og likvidationsudlodningen var derfor ikke omfattet af ABL men af
statsskattelovens § 4.
Medlemmer af A.m.b.A. fik ved udtræden udbetalt en eventuel andel i
medlemmernes reservefond, men havde herudover intet krav på udbetaling
af andel i foreningens eventuelle øvrige formue, jf.
vedtægternes § 2, stk. 8. Medlemmernes reservefond bestod af indskud
ved indtræden og de gennem årene foretagne hensættelser.
Hensættelse til det enkelte medlems reservefondskonto var foretaget med
en procentsats af det enkelte medlems leverancer. Medlemmernes reservefond
var i årsregnskabet ført som en del af egenkapitalen, og indgik
i foreningens hæftelsesgrundlag på linie med selskabets
øvrige formue, jf. vedtægternes § 5, stk. 1. Told- og
Skattestyrelsen fandt, at det herefter måtte lægges til grund, at
et medlem ved udtræden fik en andel af foreningens formue, idet denne
andel dog af hensyn til foreningens fortsatte virke kun udgjorde en
begrænset del af egenkapitalen.
Det var derfor Styrelsens opfattelse, at medlemsskab af A.m.b.A. i
skatteretlig forstand skulle anses for en andelsret, omfattet af ABL, jf.
lovens § 1, stk. 1.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt
likivdationsprovenuet måtte være omfattet af ABL § 2 b,
anførte Styrelsen, at det fremgik af den gældende formulering af
ABL § 2 b, stk. 1, der blev indsat ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, at
fortjeneste og tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, skulle medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det
kalenderår, hvori andelsforeningen endelig opløstes.
ABL § 2 b blev indført ved lov nr. 311 af 25. maj 1987, og
omhandlede udlodning af likvidationsprovenu fra kooperationsbeskattede
andelsselskaber og visse typer af foreninger omfattet af den særlige
foreningsbeskatning i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Anvendelsesområdet for § 2 b var ved lov nr. 356 af 1. juni 1990
udvidet således, at bestemmelsen også omfattede
likvidationsprovenu fra andelsselskaber, der inden for de seneste 10 år
havde været kooperationsbeskattet eller været omfattet af den
særlige foreningsbeskatning i SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Udvidelsen havde
i henhold til lovens § 3, stk. 2, alene virkning for andele i selskaber m.v.,
der efter lovens ikrafttræden havde været omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der efter lovens ikrafttræden
havde været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål
efter lovens ikrafttræden havde været at fremme medlemmernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i
foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde. I lovens § 3, stk. 3, anførtes endvidere, at
loven ikke fandt anvendelse på andele i selskaber m.v., der inden den
17. april 1990 havde truffet endelig beslutning om aktivitetsændring
m.v., som medførte ophør af kooperations- eller
foreningsbeskatning som nævnt i stk. 2 ved udgangen af det den 3. juni
1993 igangværende indkomstår.
Den gældende formulering af ABL § 2 b blev som nævnt ovenfor
indsat ved lov nr. 374 af 18. maj 1994. Samme lov indeholdt i § 18, stk. 1,
en særlig overgangsregel, hvorefter den hidtidige affattelse af § 2 b,
herunder denne bestemmelses 10-års regel, fortsat fandt anvendelse
på andele i foreninger, som ikke fra og med indkomståret 1994
henholdsvis 1995 var omfattet af den nye affattelse, når andelene ved
udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994 var
eller havde været omfattet af den hidtidige affattelse.10-års
reglen og ABL § 2 b beskatningen fastholdtes således efter de hidtidige
regler, medmindre andelene omfattedes af den nye bestemmelse i § 2 b.
Forespørger havde anført, at foreningen ikke var omfattet af
ABL § 2 b, idet foreningen den 2. juni 1990 blev beskattet efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 2.
Da det af mandtalsoplysningerne fremgik, at foreningen i
regnskabsåret 1.10.1989- 30.9.1990 var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.
4, og først fra den 1.10.1990 overgik til beskatning efter SEL § 1,
stk. 1, nr. 2, og det af forespørger var oplyst, at foreningen blev
likvideret i april 2000, var det Styrelsens opfattelse, at
likvidationsprovenuet var omfattet af ABL § 2 b, jf. § 1 i lov nr. 356 af 1/6
1990, jf. § 18, stk. 1 i lov nr. 374 af 18/5 1994.
Styrelsen indstillede derfor at svare nej til spørgsmål
1.
Ad spørgsmål 2:
Det fremgik af § 19, stk. 3, 1. punktum, i lov nr. 421 af 25. juni 1993
som ændret ved § 4 i lov nr. 412 af 14. juni 1995, at skattepligtige,
som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke
skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL § 6, eller som alene
skulle gøre det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville have
været omfattet af ABL §§ 2 a, 2 c eller § 3 eller kursgevinstloven, ved
opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af
de pågældende aktier kunne anvende aktiernes handelsværdi
den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Af samme lovs § 19, stk. 3,
6 pkt. fremgik, at for andelsbeviser m.v., som ved en eventuel
afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af ABL § 2
b, fandt 1. pkt. alene anvendelse, såfremt andelsbeviset m.v. ved
afståelsen var omfattet af ABL § 4, og såfremt den skattepligtige
ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation
eller ABL § 2 b, stk. 5, ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter
ABL § 6, eller alene skulle gøre det i kraft af ABL § 6, stk. 6.
Da det af Styrelsens svar på spørgsmål 1 fremgik, at
likvidationsprovenuet ansås for omfattet af ABL § 2 b og ikke af ABL §
4, var det Styrelsens opfattelse, at medlemmerne af A.m.b.A. ikke kunne
anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi, jf. §
19 stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 4 i lov nr.
412 af 14. juni 1995.
Styrelsen indstillede derfor at svare nej til spørgsmål
2.
Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens
indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattefri aktieombytning af idéaktier Retsinformation · 29. september 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. andelsbevis tilbagesalg - fortjeneste Retsinformation · 19. april 2005
- Aktielån Retsinformation · 14. februar 2001
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
Lignende dokumenter
- Andelsbeviser Retsinformation · 10. april 2002
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Overgang til fra formuebeskatning (andelsbeskatning) til indkomstbeskatning Retsinformation · 12. januar 2022
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008