Spring til indhold

Retsinformation

Var et likvidationsprovenue omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven

AFG nr 9314 af 18/02/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Var et likvidationsprovenue omfattet af de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven

Spørgsmål:

Vil et likvidationsprovenu, der udloddes fra en andelsforening med

begrænset ansvar (herefter A.m.b.A.) være skattepligtig for

andelshaverne efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens

(herefter ABL) §§ 2 og 4?

Vil andelshaverne kunne benytte indgangsværdien den 19. maj 1993 som

anskaffelsessum, hvis andelen er anskaffet før denne dato?

Svar:

Nej. Likvidationsprovenuet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2

b.

Nej. Andelshaverne ville ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993

have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, og

handelværdien den 19. maj 1993 kan derfor ikke anvendes som

indgangsværdi.

Beskrivelse af de faktiske forhold:

A.m.b.A. er en produktions- og salgsforening. A.m.b.A. blev stiftet

før den 22. maj 1987, og var oprindeligt andelsbeskattet som en

produktions- og salgsforening efter den tidligere gældende bestemmelse

i selskabsskattelovens (herefter SEL) § 1, stk. 1, nr. 4.

Da omsætningen med ikke-medlemmer på et tidspunkt varigt

oversteg 25 pct., overgik foreningen til anden beskatning. Ifølge

forespørger overgik A.m.b.A. med virkning fra skatteåret

1991/92, dvs. fra regnskabsåret 1.10.1989, til beskatning efter SEL §

1, stk. 1, nr. 2. Af mandtalsoplysningerne fremgik, at foreningen pr.

1.10.1989 var registreret som omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, og pr.

1.10.1990 var registreret som omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Som følge af lov nr. 374 af 18. maj 1994 blev foreningen med

virkning fra regnskabsåret 1.10.1994 beskattet efter SEL § 1, stk. 1,

Læs alt

nr. 4.

For regnskabsårene 1.10.1989 - 30.9.1993 havde foreningen

selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 kr. For regnskabsåret

1.10.1993 - 30.9.1994 var der selvangivet en negativ skattepligtig indkomst

på kr. 1.288.456.

Forespørger oplyste, at foreningen blev likvideret i april 2000.

Likvidationsprovenuet blev i henhold til vedtægternes § 7 fordelt

mellem andelshaverne i forhold til deres omsætning med foreningen inden

for de seneste 10 hele forretningsår.

Det blev oplyst, at da det ikke havde været muligt at opnå en

rentabel drift af foreningens fabrik, havde foreningen i maj 1999 overdraget

hele den driftsmæssige aktivitet til et A/S.

Det var endvidere oplyst, at der ikke mellem medlemmerne var indgået

nogen overenskomst, som regulerede overdragelsen af andele mellem medlemmerne

eller overdragelse til andre.

Medlemmernes afståelse eller udtræden af foreningen var

derimod alene reguleret i foreningens vedtægter.

Af vedtægternes § 2 fremgik:

"Stk. 1: Som A-medlem af foreningen kan optages enhver ejer af et

søgående fartøj, som er hjemmehørende på

X-ø, på betingelse af, at

a. mindste 3/5 af vedkommendes indtægt ved personlig virksomhed

skyldes fiskeri og

b. ejeren har bopæl på X-ø

c. vedkommende dokumenterer at være medlem af Y-Organisation (YO).

Denne betingelse gælder dog kun, så længe der i

nærværende forening er flertal for medlemsskab af YO.

Bestyrelsen kan endvidere træffe bestemmelse om at optagelse skal

eller kan ske med indskud i foreningen herunder om indskuddets

størrelse.

Stk. 2: Har et fartøj flere ejere, skal alle være A-medlemmer

af foreningen.

Stk. 3: Et anpartsselskab eller aktieselskab kan optages som A-medlem,

såfremt selskabskapitalen indehaves af personer, som har

beskæftigelse på selskabets fartøj således, at 3/5

af den pågældendes indtægt ved personlig virksomhed

hidrører fra fiskeri. Bestyrelsen kan kræve, at de

pågældende afgiver selvskyldnerkaution for selskabets

forpligtelser. Det er endvidere en betingelse, at selskabet har hjemsted

på X-ø, og at fartøjet er hjemmehørende på

X-ø og ejes af selskabet eller dets ejere.

Stk. 4: Anmodningen om medlemskab stiles til foreningens kontor og skal

forelægges bestyrelsen til godkendelse."

Af § 2, stk. 8, fremgik: "Udtrædende medlemmer får alene

udbetalt eventuel andel i medlemmernes reservefond, jf. § 12, men har

derudover intet krav på udbetaling af andel i foreningens eventuelle

øvrige formue."

"§ 12, stk. 1:[...] Det skal tilstræbes, at der henlægges

passende beløb til medlemmernes reservefond og eventuelle andre fonds

til bedst mulig opnåelse af resultater som tilsigtet i foreningens

formålsparagraf og til imødegåelse af tab."

Forespørger oplyste, at der igennem årene løbende var

foretaget hensættelser til reservefonden. Hensættelserne var

blevet foretaget i år med overskud. Hensættelsen til det enkelte

medlems reservefondskonto var blevet foretaget med en procentsats af det

enkelte medlems leverance. I det omfang der var sket indskud i foreningen i

henhold til vedtægternes § 2, stk. 1, var indskuddet tillagt

reservefonden.

Et medlems andel i reservefonden skulle opgøres i forhold til de

leverancer, som medlemmet havde foretaget til foreningen i de år, hvori

der var foretaget hensættelse til reservefonden. Det enkelte medlem

havde ikke råderet over reservefondskontiene. Reservefonden kunne

således ikke anvendes som sikkerhedsstillelse eller transport. Posten

"medlemmernes reservefond" optrådte i regnskabet under

egenkapitalen.

Foreningens generalforsamling havde mulighed for at beslutte, at der

skulle ske udlodning fra reservefondskontiene, når blot foreningens

egenkapital inklusive henlæggelser udgjorde mindst 40% af

balancesummen, jf. vedtægternes § 5, stk. 6.

Af vedtægternes § 3, stk. 1, fremgik: "Som B-medlem kan optages

fiskesalgsforeninger i tilfælde, hvor et varemæssigt samarbejde

forekommer gavnligt og naturligt, jf. vedtægternes § 2, stk. 4."

Forespørger havde oplyst, at foreningen på

likvidationstidspunktet ikke havde B-medlemmer.

Forespørger havde bekræftet, at et medlem i henhold til

vedtægterne ikke kunne overdrage sit andelsbevis til tredjemand.

Medlemmet kunne alene ved udtræden afstå andelsbeviset til

foreningen.

Af vedtægternes § 7, stk. 1 fremgik:"[...]I tilfælde af

foreningens ophør fordeles eventuel formue til medlemmerne på

likvidationstidspunktet i forhold til de pågældende medlemmers

leverancer i de sidste hele 10 forretningsår."

Til spørgsmålet om hvorvidt likvidationsprovenuet måtte

være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, udtalte

forespørger, at landsretten i en afgørelse, gengivet i TfS

2001.124, vedrørende en gensidig forsikringsforening havde anset

likvidationsprovenu for omfattet af statsskattelovens § 4 og ikke af ABL.

Forespørger anførte, at der ved landsrettens

afgørelse var lagt vægt på, at medlemmerne af foreningen

blev medlem som følge af deres forsikringstegning, og at medlemmerne

ved udtræden af foreningen ikke fik andel i foreningens formue.

Medlemsskabet af foreningen ville således alene have en værdi for

medlemmet i forbindelse med en eventuel likvidation af foreningen. A.m.b.A.

og dets andelshaveres situation adskilte sig væsentligt fra den

gensidige forsikringsforening og dens medlemmers situation. I A.m.b.A. fik

udtrædende andelshavere andel i foreningens formue i forbindelse med

deres udtræden. Andelen i formuen var dog begrænset efter

andelsselskabets vedtægter. Begrænsningen i vedtægterne var

alene medtaget af hensyn til at sikre andelsselskabets fortsatte drift. Man

ville således ikke risikere selskabets fortsatte drift, hvilket kunne

blive aktuelt ved et større antal andelshaveres udtræden.

Forespørger anførte videre, at A.m.b.A.'s egen

skattemæssige behandling havde haft et helt andet forløb end

tilfældet var for en gensidig forsikringsforening.

Det var således forespørgers opfattelse, at

likvidationsudlodningen fra A.m.b.A. skulle behandles efter ABL's almindelige

regler, idet der blev lagt vægt på, at andelshaverne ved en

afståelse af andelsbeviset ville få en andel i foreningens

formue, uanset hvilken form afståelsen måtte have.

Det var forespørgers klare opfattelse, at andelsbeviser i

andelsforeninger godt kunne være omfattet af ABL, og at landsrettens

afgørelse i TfS 2001.124 ikke kunne føre til andet

resultat.

Vedrørende spørgsmålet om likvidationsprovenuet var

omfattet af ABL § 2 b, var det forespørgers opfattelse, at

likvidationsprovenuet ikke skal behandles efter ABL § 2 b. Dette ville

betyde, at de selskabsdeltagere, som havde anskaffet andelsbeviset før

den 19. maj 1993, kunne anvende kursen den 19. maj 1993 som anskaffelsessum

for andelsbeviset.

Vedrørende udviklingen i ABL § 2 b anførte

forespørger, at ABL § 2 b i dag alene gjaldt for andelsbeviser

i andelsforeninger, som beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Reglen om, at

§ 2 b omfattede likvidationsprovenu, der udloddes fra andelsselskaber, der

inden for de seneste 10 år har været koorporationsbeskattede

eller været omfattet af den særlige foreningsbeskatning i SEL §

1, stk. 1, nr. 6, blev indført ved lov nr. 356 af 1. juni 1990.

Tidligere var det alene afgørende, om selskabet hørte til

bestemmelsens kategori af selskaber på afståelses- eller

likvidationstidspunktet. Ændringen havde kun virkning for andele i

selskaber, der efter den 2. juni 1990 havde hørt til blandt de typer

af selskaber, som bestemmelsen omfattede. 10-års-fristen regnedes

derfor kun tilbage til denne dato. Indførelsen af 10-års-reglen

fandt endvidere ikke anvendelse på selskaber, der inden den 17. april

1990 havde truffet beslutning om ved udgangen af det indkomstår, der

var påbegyndt inden den 2. juni 1990, men som først udløb

efter dette tidspunkt, at gennemføre en aktivitetsændring eller

lignende, der medførte, at selskabet ikke længere hørte

til den type af selskaber, der var omfattet af bestemmelsen.

Det var herefter forespørgers opfattelse, at andelsbeviserne i

A.m.b.A. ikke var omfattet af ABL § 2 b. Dette skyldtes, at andelsbeviserne,

som følge af at A.m.b.A. blev beskattet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2,

ikke var omfattet af ABL § 2 b den 2. juni 1990. Andelsbeviserne var

således ikke omfattet af 10-års reglen.

Forespørger anførte videre, at det fulgte af cirkulære

nr. 137 af 19. juni 1994, at var der tale om andelsbeviser i selskaber, der

ved udgangen af indkomståret 1994 er omfattet af § 2 b, fastholdtes de

tidligere gældende regler. Dette betød for det første, at

andelsbeviser i selskaber, som efter den nye formulering af § 2 b ikke var

omfattet af bestemmelsen, fortsat ville blive beskattet efter § 2 b i en

10-årig periode.

For det andet betød det, at andelsbeviser i selskaber, der var

blevet omdannet, således at selskaberne ikke længere

tilhørte den gruppe af selskaber, der var nævnt i § 2 b efter

den tidligere gældende formulering, men hvor der på

lovændringernes virkningstidspunkt endnu ikke var gået 10

år efter omdannelsen, fastholdtes i beskatningen efter § 2 b, indtil

der var forløbet 10 år fra omdannelsen. Men da der ikke her var

tale om andelsbeviser i et selskab som nævnt i formuleringen af ABL § 2

b inden lovændringen i 1994, fandt denne overgangsbestemmelse heller

ikke anvendelse.

Forespørger konkluderede herefter, at andelsbeviserne ikke var

omfattet af ABL § 2 b, hvorfor likvidationsudlodningen skulle behandles som

afståelsessum efter ABL's almindelige bestemmelser. Det ville derfor

være muligt for de andelshaverne, som havde anskaffet andelsbeviset

før den 19. maj 1993, at anvende handelsværdien pr. 19. maj 1993

som indgangsværdi, idet der var tale om unoterede andelsbeviser.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det måtte indledningsvis afgøres, om medlemsskab af A.m.b.A.

kunne anses for en andelsret omfattet af ABL, jf. denne lovs § 1, stk. 1.

Landsretten havde i en dom af 3. januar 2001, gengivet i TfS 2001.124,

taget stilling til, om likvidationsprovenuet fra en gensidig

forsikringsforening var omfattet af ABL. Henset til foreningens karakter,

herunder at medlemmerne ikke kunne eje omsættelige andele i foreningen

og at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue, kunne

medlemsskab af foreningen ikke anses for en formuegenstand en skattepligtig

ejer, og likvidationsudlodningen var derfor ikke omfattet af ABL men af

statsskattelovens § 4.

Medlemmer af A.m.b.A. fik ved udtræden udbetalt en eventuel andel i

medlemmernes reservefond, men havde herudover intet krav på udbetaling

af andel i foreningens eventuelle øvrige formue, jf.

vedtægternes § 2, stk. 8. Medlemmernes reservefond bestod af indskud

ved indtræden og de gennem årene foretagne hensættelser.

Hensættelse til det enkelte medlems reservefondskonto var foretaget med

en procentsats af det enkelte medlems leverancer. Medlemmernes reservefond

var i årsregnskabet ført som en del af egenkapitalen, og indgik

i foreningens hæftelsesgrundlag på linie med selskabets

øvrige formue, jf. vedtægternes § 5, stk. 1. Told- og

Skattestyrelsen fandt, at det herefter måtte lægges til grund, at

et medlem ved udtræden fik en andel af foreningens formue, idet denne

andel dog af hensyn til foreningens fortsatte virke kun udgjorde en

begrænset del af egenkapitalen.

Det var derfor Styrelsens opfattelse, at medlemsskab af A.m.b.A. i

skatteretlig forstand skulle anses for en andelsret, omfattet af ABL, jf.

lovens § 1, stk. 1.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt

likivdationsprovenuet måtte være omfattet af ABL § 2 b,

anførte Styrelsen, at det fremgik af den gældende formulering af

ABL § 2 b, stk. 1, der blev indsat ved lov nr. 374 af 18. maj 1994, at

fortjeneste og tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger

omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, skulle medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det

kalenderår, hvori andelsforeningen endelig opløstes.

ABL § 2 b blev indført ved lov nr. 311 af 25. maj 1987, og

omhandlede udlodning af likvidationsprovenu fra kooperationsbeskattede

andelsselskaber og visse typer af foreninger omfattet af den særlige

foreningsbeskatning i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Anvendelsesområdet for § 2 b var ved lov nr. 356 af 1. juni 1990

udvidet således, at bestemmelsen også omfattede

likvidationsprovenu fra andelsselskaber, der inden for de seneste 10 år

havde været kooperationsbeskattet eller været omfattet af den

særlige foreningsbeskatning i SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Udvidelsen havde

i henhold til lovens § 3, stk. 2, alene virkning for andele i selskaber m.v.,

der efter lovens ikrafttræden havde været omfattet af SEL § 1,

stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i foreninger, der efter lovens ikrafttræden

havde været omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål

efter lovens ikrafttræden havde været at fremme medlemmernes

fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i

foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde. I lovens § 3, stk. 3, anførtes endvidere, at

loven ikke fandt anvendelse på andele i selskaber m.v., der inden den

17. april 1990 havde truffet endelig beslutning om aktivitetsændring

m.v., som medførte ophør af kooperations- eller

foreningsbeskatning som nævnt i stk. 2 ved udgangen af det den 3. juni

1993 igangværende indkomstår.

Den gældende formulering af ABL § 2 b blev som nævnt ovenfor

indsat ved lov nr. 374 af 18. maj 1994. Samme lov indeholdt i § 18, stk. 1,

en særlig overgangsregel, hvorefter den hidtidige affattelse af § 2 b,

herunder denne bestemmelses 10-års regel, fortsat fandt anvendelse

på andele i foreninger, som ikke fra og med indkomståret 1994

henholdsvis 1995 var omfattet af den nye affattelse, når andelene ved

udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994 var

eller havde været omfattet af den hidtidige affattelse.10-års

reglen og ABL § 2 b beskatningen fastholdtes således efter de hidtidige

regler, medmindre andelene omfattedes af den nye bestemmelse i § 2 b.

Forespørger havde anført, at foreningen ikke var omfattet af

ABL § 2 b, idet foreningen den 2. juni 1990 blev beskattet efter SEL § 1,

stk. 1, nr. 2.

Da det af mandtalsoplysningerne fremgik, at foreningen i

regnskabsåret 1.10.1989- 30.9.1990 var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.

4, og først fra den 1.10.1990 overgik til beskatning efter SEL § 1,

stk. 1, nr. 2, og det af forespørger var oplyst, at foreningen blev

likvideret i april 2000, var det Styrelsens opfattelse, at

likvidationsprovenuet var omfattet af ABL § 2 b, jf. § 1 i lov nr. 356 af 1/6

1990, jf. § 18, stk. 1 i lov nr. 374 af 18/5 1994.

Styrelsen indstillede derfor at svare nej til spørgsmål

1.

Ad spørgsmål 2:

Det fremgik af § 19, stk. 3, 1. punktum, i lov nr. 421 af 25. juni 1993

som ændret ved § 4 i lov nr. 412 af 14. juni 1995, at skattepligtige,

som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke

skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter ABL § 6, eller som alene

skulle gøre det i kraft af ABL § 6, stk. 6, og som ikke ville have

været omfattet af ABL §§ 2 a, 2 c eller § 3 eller kursgevinstloven, ved

opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af

de pågældende aktier kunne anvende aktiernes handelsværdi

den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Af samme lovs § 19, stk. 3,

6 pkt. fremgik, at for andelsbeviser m.v., som ved en eventuel

afståelse den 18. maj 1993 ville have været omfattet af ABL § 2

b, fandt 1. pkt. alene anvendelse, såfremt andelsbeviset m.v. ved

afståelsen var omfattet af ABL § 4, og såfremt den skattepligtige

ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 omfattet af en dispensation

eller ABL § 2 b, stk. 5, ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter

ABL § 6, eller alene skulle gøre det i kraft af ABL § 6, stk. 6.

Da det af Styrelsens svar på spørgsmål 1 fremgik, at

likvidationsprovenuet ansås for omfattet af ABL § 2 b og ikke af ABL §

4, var det Styrelsens opfattelse, at medlemmerne af A.m.b.A. ikke kunne

anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi, jf. §

19 stk. 3 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som ændret ved § 4 i lov nr.

412 af 14. juni 1995.

Styrelsen indstillede derfor at svare nej til spørgsmål

2.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens

indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter