Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9526 af 15/09/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Ugyldighedsindsigelse

- manglende begrundelse

Reference:

Forvaltningsloven § 19

A klagede for indkomståret 1995 over, at

skatteankenævnet havde forhøjet hendes aktieindkomst med 231.177

kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at Told- og

Skattestyrelsen den 29. januar 1999 fremsendte et brev til den kommunale

skattemyndighed vedrørende lånefinansieret investering i

anparter i B ApS. Den 11. februar 1999 fremsendte den kommunale

skattemyndighed agterskrivelse til klageren, hvoraf der fremgik en

talmæssig opgørelse samt bemærkning om, at den

skattepligtige avance var opgjort under henvisning til

aktieavancebeskatningslovens §§ 2a, 2c, og 2d samt overgangsbestemmelser i

cirkulære nr. 137 af 19/7 1994, pkt. 7.6.4. Endvidere var der vedlagt

aktieavancebeskatningslovens §§ 2a, 2c, 2d, 6, stk. 5 samt cirkulære

nr. 137 af 19/7 1994, pkt. 7 til 7.6.4. og pkt. 3.3.3.). Klageren fremsendte

herefter den 12. marts 1999 et brev til den kommunale skattemyndighed, hvoraf

det bl.a. fremgik, at hun ikke kunne se med hvilken begrundelse

skattevæsenet tog sagen op. Told- og Skattestyrelsen fremsendte den 12.

marts 1999 et brev til den kommunale skattemyndighed vedrørende

lånefinansieret investering i anparter i B ApS. Den 17. marts 1999

fremsendte den kommunale skattemyndighed endelig afgørelse til

klageren, hvoraf der bl.a. fremgik en delvis citering af Told- og

Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999 med omtale af brev af 29. januar

1999. Klageren fremsendte den 13. april 1999 brev til skatteankenævnet

med anmodning om fremsendelse af kopi af Told- og Skattestyrelsens brev af

12. marts 1999. Den 27. april 1999 fremsendte skatteankenævnet kopi af

Læs alt

Told- og Skattestyrelsens breve af 29. januar 1999 og 12. marts 1999 til

klageren. Klageren var revisor.

Skatteankenævnet havde fundet, at klagerens

kapitalindkomst skulle forhøjes med 231.177 kr., da avancen i

forbindelse med likvidationsudlodningen skulle opgøres på

baggrund af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, reguleret efter § 6, stk. 5,

og med samtidig henvisning til bl.. § 2 c samt overgangsbestemmelserne

hertil. For så vidt angik sagens formalia havde skatteankenævnet

fundet, at der ikke kunne anses at være tale om sådanne

formalitetsmangler, at afgørelsen var ugyldig.

Man havde herved bl.a. henset til, at skatteafdelingen

havde undladt at udsende en ny agterskrivelse til klageren i forbindelse med

fremkomsten af Told- og Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999, men der

kunne ikke anses at være tale om en så væsentlig

formalitetsmangel, at skatteadministrationens afgørelse af denne

årsag kunne anses for ugyldig. Told- og Skattestyrelsens brev af 12.

marts 1999 indeholdt ikke nye oplysninger om arrangementet, som klageren ikke

allerede var bekendt med, ligesom brevet alene forholdt sig til de retsregler

med videre, som skatteadministrationen havde henvist til og vedlagt

agterskrivelsen og kendelsen.

Såvel den forudgående agterskrivelse af 11.

februar 1999 som den påklagede kendelse af 17. marts 1999 overholdt

endvidere forvaltningslovens krav med hensyn til begrundelse og henvisning

til de anvendte retsregler, idet både agterskrivelse og kendelse gav

udtryk for de centrale forhold i sagen. Da klageren selv var revisor, havde

en yderligere uddybning af de anvendte retsregler ikke været

påkrævet.

Den omstændighed, at der i skatteadministrationens

kendelse desuden var foretaget en delvis citering af Told- og

Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999 med omtale af brev af 29. januar

1999, indeholdende en beskrivelse af den skattemæssige behandling af

det omhandlede projekt og de benyttede retsregler med videre, kunne ikke

anses at medføre, at agterskrivelsen eller kendelsen led af

sådanne formalitetsmangler, at det det kunne medføre

ugyldighed.

Det bemærkedes, at behandlingen af klagerens sag var

udsprunget af Told- og Skattestyrelsens behandling af skattearrangementet i

samarbejde med X Skattevæsen, og at skatteafdelingen som et led i sin

egen sagsbehandling kunne henvise til fortolkninger med videre foretaget af

disse, såfremt forvaltningen var enig heri.

Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at skatteforvaltningens afgørelse af 17. marts 1999

var ugyldig.

Til støtte herfor var det bl.a. anført, at

forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse ikke var

opfyldt, og skatteforvaltningens afgørelse adskilte sig

væsentligt fra skatteforvaltningens agterskrivelse.

Begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 22, kunne

ikke anses for opfyldt, da skatteforvaltningens agterskrivelse af 11. februar

1999 ikke var begrundet, idet der alene var henvist til lovbestemmelser, uden

at der specifikt var taget stilling til hvilken af bestemmelserne, der skulle

ske beskatning efter. Der havde dermed ikke været mulighed for at

fremkomme med synspunkter overfor agterskrivelsen, da man først ved

modtagelsen af skatteforvaltningens afgørelse havde haft mulighed for

at se med hvilken begrundelse, skatteforvaltningen ændrede

skatteansættelsen. Det bemærkedes, at det udtrykkeligt fremgik af

forvaltningslovens §§ 22 og 24, at der både skulle være

lovhenvisninger og begrundelse. Det var således ikke nok alene at

anføre lovhenvisninger. Skatteforvaltningens afgørelse var

derfor alene af denne grund ugyldig, jf. forvaltningslovens § 22. Der havde

ikke været forudgående korrespondance med skattemyndighederne

inden agterskrivelsens udsendelse, og hun var af den opfattelse, at den

skattemæssige behandling var afsluttet, idet der tidligere havde

været en rentesag.

Skatteforvaltningens afgørelse var endvidere

ugyldig, idet skatteforvaltningen burde have udsendt en ny, begrundet

agterskrivelse inden skatteforvaltningen traf afgørelse, da

skatteforvaltningens afgørelse afveg væsentligt fra

agterskrivelsen, og da agterskrivelsen slet ikke var begrundet. Det fremgik

af cirkulære til skattestyrelsesloven nr. 113 af 18. juni 1990, pkt. 6,

at hvis skatteforvaltningen ikke ville følge sin agterskrivelse,

måtte der udsendes en ny agterskrivelse. Denne bestemmelse var ikke

overholdt, hvilket medførte, at afgørelsen var ugyldig.

Skatteankenævnet havde henvist til, at "Told- og Skattestyrelsens brev

af 12. marts 1999 ikke indeholder nye oplysninger om arrangementet, som De

ikke allerede var bekendt med". Om en skatteyder var bekendt med de nye

oplysninger eller ej havde ikke betydning for, hvorvidt skatteforvaltningen

skulle udsende en ny agterskrivelse, idet det fremgik af cirkulæret til

skattestyrelsesloven pkt. 6, at i alle tilfælde, hvor

skatteforvaltningen ikke ville følge sin agterskrivelse, skulle der

udsendes en ny agterskrivelse, uanset om skatteyderen var bekendt med

oplysningerne eller ej. Endvidere påpegedes det, at hun netop ikke var

bekendt med oplysningerne i Told- og Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999,

da hun først modtog kopi af Told- og Skattestyrelsens brev den 27.

april 1999. Der henvistes til Landskatterettens kendelse af 9. december

1996.

Forvaltningslovens regler om partshøring, jf.

forvaltningslovens § 19 kunne endvidere ikke anses for opfyldt, da

skatteforvaltningen som begrundelse anførte, at skatteforvaltningen

tilsluttede sig Told- og Skattestyrelsens bemærkninger i Told- og

Skattestyrelsens skrivelse af 12. marts 1999. Denne skrivelse, der efter

skatteforvaltningens opfattelse begrundede ændringen af

skatteansættelsen, havde aldrig været udsendt til høring,

inden skatteforvaltningen traf afgørelse. Told- og Skattestyrelsens

skrivelse udsendtes således først den 27. april 1999, i

øvrigt først efter anmodning. Hun havde således

først mulighed for at gøre sig bekendt med, på hvilket

grundlag skatteforvaltningen havde truffet afgørelse, efter at

afgørelsen var truffet. Ifølge forvaltningslovens § 19, stk.1,

måtte skatteforvaltningen ikke træffe afgørelse,

før den havde gjort hende bekendt med Told- og Skattestyrelsens

skrivelser af 29. januar 1999 og 12. marts 1999 og givet hende lejlighed til

at udtale sig herom. At skatteforvaltningen havde tilsidesat alle regler om

partshøring medførte, at skatteforvaltningens afgørelse

var ugyldig. Der henvistes til Landsskatterettens kendelse af 28. november

1996.

Såfremt Landsskatteretten fandt, at de enkelte

formalitetsmangler isoleret set ikke medførte ugyldighed, blev det

gjort gældende, at manglerne til sammen medførteugyldighed.

Landsskatteretten bemærkede, at såvel

forvaltningsloven som skattestyrelsesloven fastsatte visse

sagsbehandlingsregler, herunder regler om begrundelse og

partshøring.

Forvaltningslovens § 19 bestemte, at såfremt en

myndighed var i besiddelse af bestemte faktiske oplysninger, som en part ikke

kunne antages at være bekendt med, skulle myndigheden foretage

partshøring med mulighed for kontradiktion, inden der blev truffet

afgørelse. Landsskatteretten bemærkede, at det i den

foreliggende sag ikke fremgik af agterskrivelsen hvilke faktiske oplysninger,

som indgik i myndighedernes beslutningsgrundlag, og at der ikke var foretaget

forudgående høring inden agterskrivelsen udsendelse til

klageren. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at Told- og

Skattestyrelsens breve af 29. januar 1999 og 12. marts 1999, som indgik i

myndighedernes afgørelsesgrundlag, først blev udsendt til

klageren efter, at der var truffet endelig afgørelse. Henset til disse

forhold fandt Landsskatteretten, at forvaltningslovens regler om

partshøring ikke kunne anses for opfyldt. Retten fandt efter en

konkret væsentlighedsvurdering, at skatteforvaltningens

afgørelse var behæftet med en så væsentlig

formalitetsmangel, at afgørelsen efter rettens praksis var ugyldig.

Der var herved lagt vægt på, at der var tale om

tilsidesættelse af en klar garantiforskrift, som generelt var egnet til

at påvirke en afgørelses materielle resultat.

Landsskatterettens afgørelse var tiltrådt af

Told-og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter