Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Forvaltningsloven § 19 2.620 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 2 a ophævet 17 afgørelser
- Forvaltningsloven § 22 2.803 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 2 c ophævet 7 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 2 d ophævet 6 afgørelser
- aktieavancebeskatningsloven § 6 ophævet 20 afgørelser
- Forvaltningsloven § 24 3.516 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse
Ugyldighedsindsigelse
- manglende begrundelse
Reference:
Forvaltningsloven § 19
A klagede for indkomståret 1995 over, at
skatteankenævnet havde forhøjet hendes aktieindkomst med 231.177
kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at Told- og
Skattestyrelsen den 29. januar 1999 fremsendte et brev til den kommunale
skattemyndighed vedrørende lånefinansieret investering i
anparter i B ApS. Den 11. februar 1999 fremsendte den kommunale
skattemyndighed agterskrivelse til klageren, hvoraf der fremgik en
talmæssig opgørelse samt bemærkning om, at den
skattepligtige avance var opgjort under henvisning til
aktieavancebeskatningslovens §§ 2a, 2c, og 2d samt overgangsbestemmelser i
cirkulære nr. 137 af 19/7 1994, pkt. 7.6.4. Endvidere var der vedlagt
aktieavancebeskatningslovens §§ 2a, 2c, 2d, 6, stk. 5 samt cirkulære
nr. 137 af 19/7 1994, pkt. 7 til 7.6.4. og pkt. 3.3.3.). Klageren fremsendte
herefter den 12. marts 1999 et brev til den kommunale skattemyndighed, hvoraf
det bl.a. fremgik, at hun ikke kunne se med hvilken begrundelse
skattevæsenet tog sagen op. Told- og Skattestyrelsen fremsendte den 12.
marts 1999 et brev til den kommunale skattemyndighed vedrørende
lånefinansieret investering i anparter i B ApS. Den 17. marts 1999
fremsendte den kommunale skattemyndighed endelig afgørelse til
klageren, hvoraf der bl.a. fremgik en delvis citering af Told- og
Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999 med omtale af brev af 29. januar
1999. Klageren fremsendte den 13. april 1999 brev til skatteankenævnet
med anmodning om fremsendelse af kopi af Told- og Skattestyrelsens brev af
12. marts 1999. Den 27. april 1999 fremsendte skatteankenævnet kopi af
Læs alt
Told- og Skattestyrelsens breve af 29. januar 1999 og 12. marts 1999 til
klageren. Klageren var revisor.
Skatteankenævnet havde fundet, at klagerens
kapitalindkomst skulle forhøjes med 231.177 kr., da avancen i
forbindelse med likvidationsudlodningen skulle opgøres på
baggrund af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, reguleret efter § 6, stk. 5,
og med samtidig henvisning til bl.. § 2 c samt overgangsbestemmelserne
hertil. For så vidt angik sagens formalia havde skatteankenævnet
fundet, at der ikke kunne anses at være tale om sådanne
formalitetsmangler, at afgørelsen var ugyldig.
Man havde herved bl.a. henset til, at skatteafdelingen
havde undladt at udsende en ny agterskrivelse til klageren i forbindelse med
fremkomsten af Told- og Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999, men der
kunne ikke anses at være tale om en så væsentlig
formalitetsmangel, at skatteadministrationens afgørelse af denne
årsag kunne anses for ugyldig. Told- og Skattestyrelsens brev af 12.
marts 1999 indeholdt ikke nye oplysninger om arrangementet, som klageren ikke
allerede var bekendt med, ligesom brevet alene forholdt sig til de retsregler
med videre, som skatteadministrationen havde henvist til og vedlagt
agterskrivelsen og kendelsen.
Såvel den forudgående agterskrivelse af 11.
februar 1999 som den påklagede kendelse af 17. marts 1999 overholdt
endvidere forvaltningslovens krav med hensyn til begrundelse og henvisning
til de anvendte retsregler, idet både agterskrivelse og kendelse gav
udtryk for de centrale forhold i sagen. Da klageren selv var revisor, havde
en yderligere uddybning af de anvendte retsregler ikke været
påkrævet.
Den omstændighed, at der i skatteadministrationens
kendelse desuden var foretaget en delvis citering af Told- og
Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999 med omtale af brev af 29. januar
1999, indeholdende en beskrivelse af den skattemæssige behandling af
det omhandlede projekt og de benyttede retsregler med videre, kunne ikke
anses at medføre, at agterskrivelsen eller kendelsen led af
sådanne formalitetsmangler, at det det kunne medføre
ugyldighed.
Det bemærkedes, at behandlingen af klagerens sag var
udsprunget af Told- og Skattestyrelsens behandling af skattearrangementet i
samarbejde med X Skattevæsen, og at skatteafdelingen som et led i sin
egen sagsbehandling kunne henvise til fortolkninger med videre foretaget af
disse, såfremt forvaltningen var enig heri.
Klageren havde over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at skatteforvaltningens afgørelse af 17. marts 1999
var ugyldig.
Til støtte herfor var det bl.a. anført, at
forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse ikke var
opfyldt, og skatteforvaltningens afgørelse adskilte sig
væsentligt fra skatteforvaltningens agterskrivelse.
Begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 22, kunne
ikke anses for opfyldt, da skatteforvaltningens agterskrivelse af 11. februar
1999 ikke var begrundet, idet der alene var henvist til lovbestemmelser, uden
at der specifikt var taget stilling til hvilken af bestemmelserne, der skulle
ske beskatning efter. Der havde dermed ikke været mulighed for at
fremkomme med synspunkter overfor agterskrivelsen, da man først ved
modtagelsen af skatteforvaltningens afgørelse havde haft mulighed for
at se med hvilken begrundelse, skatteforvaltningen ændrede
skatteansættelsen. Det bemærkedes, at det udtrykkeligt fremgik af
forvaltningslovens §§ 22 og 24, at der både skulle være
lovhenvisninger og begrundelse. Det var således ikke nok alene at
anføre lovhenvisninger. Skatteforvaltningens afgørelse var
derfor alene af denne grund ugyldig, jf. forvaltningslovens § 22. Der havde
ikke været forudgående korrespondance med skattemyndighederne
inden agterskrivelsens udsendelse, og hun var af den opfattelse, at den
skattemæssige behandling var afsluttet, idet der tidligere havde
været en rentesag.
Skatteforvaltningens afgørelse var endvidere
ugyldig, idet skatteforvaltningen burde have udsendt en ny, begrundet
agterskrivelse inden skatteforvaltningen traf afgørelse, da
skatteforvaltningens afgørelse afveg væsentligt fra
agterskrivelsen, og da agterskrivelsen slet ikke var begrundet. Det fremgik
af cirkulære til skattestyrelsesloven nr. 113 af 18. juni 1990, pkt. 6,
at hvis skatteforvaltningen ikke ville følge sin agterskrivelse,
måtte der udsendes en ny agterskrivelse. Denne bestemmelse var ikke
overholdt, hvilket medførte, at afgørelsen var ugyldig.
Skatteankenævnet havde henvist til, at "Told- og Skattestyrelsens brev
af 12. marts 1999 ikke indeholder nye oplysninger om arrangementet, som De
ikke allerede var bekendt med". Om en skatteyder var bekendt med de nye
oplysninger eller ej havde ikke betydning for, hvorvidt skatteforvaltningen
skulle udsende en ny agterskrivelse, idet det fremgik af cirkulæret til
skattestyrelsesloven pkt. 6, at i alle tilfælde, hvor
skatteforvaltningen ikke ville følge sin agterskrivelse, skulle der
udsendes en ny agterskrivelse, uanset om skatteyderen var bekendt med
oplysningerne eller ej. Endvidere påpegedes det, at hun netop ikke var
bekendt med oplysningerne i Told- og Skattestyrelsens brev af 12. marts 1999,
da hun først modtog kopi af Told- og Skattestyrelsens brev den 27.
april 1999. Der henvistes til Landskatterettens kendelse af 9. december
1996.
Forvaltningslovens regler om partshøring, jf.
forvaltningslovens § 19 kunne endvidere ikke anses for opfyldt, da
skatteforvaltningen som begrundelse anførte, at skatteforvaltningen
tilsluttede sig Told- og Skattestyrelsens bemærkninger i Told- og
Skattestyrelsens skrivelse af 12. marts 1999. Denne skrivelse, der efter
skatteforvaltningens opfattelse begrundede ændringen af
skatteansættelsen, havde aldrig været udsendt til høring,
inden skatteforvaltningen traf afgørelse. Told- og Skattestyrelsens
skrivelse udsendtes således først den 27. april 1999, i
øvrigt først efter anmodning. Hun havde således
først mulighed for at gøre sig bekendt med, på hvilket
grundlag skatteforvaltningen havde truffet afgørelse, efter at
afgørelsen var truffet. Ifølge forvaltningslovens § 19, stk.1,
måtte skatteforvaltningen ikke træffe afgørelse,
før den havde gjort hende bekendt med Told- og Skattestyrelsens
skrivelser af 29. januar 1999 og 12. marts 1999 og givet hende lejlighed til
at udtale sig herom. At skatteforvaltningen havde tilsidesat alle regler om
partshøring medførte, at skatteforvaltningens afgørelse
var ugyldig. Der henvistes til Landsskatterettens kendelse af 28. november
1996.
Såfremt Landsskatteretten fandt, at de enkelte
formalitetsmangler isoleret set ikke medførte ugyldighed, blev det
gjort gældende, at manglerne til sammen medførteugyldighed.
Landsskatteretten bemærkede, at såvel
forvaltningsloven som skattestyrelsesloven fastsatte visse
sagsbehandlingsregler, herunder regler om begrundelse og
partshøring.
Forvaltningslovens § 19 bestemte, at såfremt en
myndighed var i besiddelse af bestemte faktiske oplysninger, som en part ikke
kunne antages at være bekendt med, skulle myndigheden foretage
partshøring med mulighed for kontradiktion, inden der blev truffet
afgørelse. Landsskatteretten bemærkede, at det i den
foreliggende sag ikke fremgik af agterskrivelsen hvilke faktiske oplysninger,
som indgik i myndighedernes beslutningsgrundlag, og at der ikke var foretaget
forudgående høring inden agterskrivelsen udsendelse til
klageren. Landsskatteretten bemærkede endvidere, at Told- og
Skattestyrelsens breve af 29. januar 1999 og 12. marts 1999, som indgik i
myndighedernes afgørelsesgrundlag, først blev udsendt til
klageren efter, at der var truffet endelig afgørelse. Henset til disse
forhold fandt Landsskatteretten, at forvaltningslovens regler om
partshøring ikke kunne anses for opfyldt. Retten fandt efter en
konkret væsentlighedsvurdering, at skatteforvaltningens
afgørelse var behæftet med en så væsentlig
formalitetsmangel, at afgørelsen efter rettens praksis var ugyldig.
Der var herved lagt vægt på, at der var tale om
tilsidesættelse af en klar garantiforskrift, som generelt var egnet til
at påvirke en afgørelses materielle resultat.
Landsskatterettens afgørelse var tiltrådt af
Told-og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investeringsbeviser Retsinformation · 16. august 2000
- Landsskatteretskendelse af 26. februar 2002 vedrørende salg af investeringsbeviser Retsinformation · 27. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte Retsinformation · 28. oktober 2003
- Avance ved likvidation Retsinformation · 3. maj 2001
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
- Sag om, hvorvidt Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har begået sagsbehandlingsfejl og hjemmelsfejl ved afgørelse af 27. marts 2020 om salgsforbud og afgørelse af 2. april 2020 om påbud om tilbagekaldelse af sagsøgernes hånddesinfektionsprodukt Domsdatabasen · 11. november 2024
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 F. VIRKNINGER AF FORMELLE MANGLER ELLER FEJL VED SAGSBEHANDLINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Ligningsfrister/forhøjelsesfrister Retsinformation · 8. juni 2000
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR SKATTER OG AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Dødsbobeskatning Retsinformation · 7. juni 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af kapitalindkomst ved salg af aktier Retsinformation · 16. august 2009
- Landsskatteretskendelse af 19. marts 2003 vedr. tidligere godkendelse af fremførselsberettiget tab ved afståelse af aktier. Retsinformation · 28. august 2003