Ligningsfrister/forhøjelsesfrister
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligningsfrister/forhøjelsesfrister
ugyldighedsindsigelse
Reference:
SSL § 3, stk. 4.
LV 1998 A.H.1
Klagen til Landsskatteretten skyldtes, at A ikke havde anset
skatteforvaltningen for berettiget til at foretage en ansættelse for
indkomståret 1993 efter udløbet af ligningsfristen.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren siden 1989 havde
været begrænset skattepligtig her til landet. I 1992 foretog
skattemyndighederne en ændring af klagerens skatteansættelse for
indkomståret 1989. Uanset der herved var sket en forhøjelse
fremgik en overskydende skat af den efterfølgende udskrevne
årsopgørelse. De skatteberegningsmæssige problemer havde
medført, at der først den 6. maj 1996 var blevet udskrevet en
årsopgørelse for indkomståret 1989 på grundlag af en
manuel beregning. Årsopgørelser for indkomstårene 1990 -
1994 kunne først udskrives efter, at der var sket indberetning af
skattebeløbene for 1989. Det var oplyst, at dette skyldtes, at de
tekniske systemer var indrettet således, at når der i et
forudgående år var underskud til fremførsel, så
kunne systemerne "ikke springe et år over". Der var for
indkomståret 1988 registreret et fremførselsberettiget
underskud.
Det fremgik videre af sagens oplysninger, at skatteforvaltningen den 20.
marts 1996 havde fremsendt agterskrivelse for indkomståret 1993. Under
henvisning til, at man ikke havde modtaget selvangivelse for
indkomståret 1993 påtænktes skatteansættelsen ansat
med 79.337 kr. vedrørende skibsvirksomhed. Der var heri indregnet en
negativ afskrivningskonto fra 1992 på 9.171 kr. ligesom
Læs alt
opgørelse af resultat vedrørende M/S B var sket på
grundlag af regnskab rekvireret fra anden kommune. Det var anført, at
opgørelse over indkomst og formue fremgik af den vedlagte
årsopgørelse.
Den 30. maj 1996 fremsendte skatteforvaltningen på ny agterskrivelse
vedrørende indkomståret 1993, hvoraf fremgik at denne var
ændring til skrivelsen af 20. marts 1996. For indkomståret 1993
påtænktes fortsat forhøjelse på 79.337 kr.
vedrørende skibsvirksomhed. Videre havde skatteforvaltningen foretaget
opgørelse af klagerens andel på fællesafskrivningskonto
efter salg af andel af C til -73.364 kr. Ved skrivelse af 6. juni 1996 gjorde
klageren indsigelser mod den påtænkte ændring. Ved
afgørelse af 13. juni 1996 foretog skatteforvaltningen
skatteansættelsen for indkomstårene 1993 i overensstemmelse med
den tidligere den 30. maj 1996 fremsendte agterskrivelse.
Den 23. september 1996 fremsendte skatteforvaltningen herefter på ny
agterskrivelse vedrørende indkomståret 1993 hvorved
myndighederne foretog forhøjelse med yderligere negativ saldo
hidrørende fra salg af andele i skibe i 1992. Saldoen blev opgjort til
762.518 kr., jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1, hvorfor klagerens
ansættelse var blevet forhøjet med 753.347 kr. i forhold til den
tidligere foretagne ansættelse. Den yderligere forhøjelse
skyldtes, at klageren i 1990 havde undladt at modregne en salgssum på
837.640 kr. for andel i M/S D i afskrivningsgrundlaget. Klageren havde gjort
indsigelser herimod, hvorefter skatteforvaltningen den 11. oktober 1996 traf
afgørelse i overensstemmelse med den fremsendte agterskrivelse.
Denne afgørelse blev herefter af klageren den 7. november 1996
indbragt for skatteankenævnet, som ved kendelse af 15. april 1997
stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse med følgende
begrundelse:
"Den kommunale skattemyndighed har, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1,
og jf. cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om skattemyndighedernes
ansættelsespligter efter skattestyrelsesloven, ved kendelser af 11.
oktober 1996 foretaget og senere ændret skatteansættelserne for
de omhandlede indkomstår indenfor forhøjelsesfristen i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.
Indkomstforhøjelsen og indkomstnedsættelsen vedrørende
salg af anpart i partrederi er, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3,
ligeledes foretaget indenfor tidsfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk.
1, på grundlag af en konstateret ændring i afskrivningsgrundlag
for skibe i tidligere indkomstår, hvor disse indkomstår ligger
uden for forhøjelsesfristerne efter skattestyrelseslovens § 35, stk.
1."
Klageren nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at den
påklagede ansættelse for indkomståret 1993 måtte
anses for ugyldigt foretaget. Han nedlagde videre påstand om, at
ansættelsen for indkomståret 1990 måtte anses for
ugyldig.
Det var til støtte herfor anført, at ligningsfristen i
henhold til skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, var den 30. juni i det andet
kalenderår. Videre fremgik af ligningsvejledningen for 1996 side 475 at
"skatteansættelsen er årsdatoen på
årsopgørelsen". I henhold til bek.nr. 1176 af 22. december 1994
kunne fristen overskrides pga. tekniske fejl, ligningsvejledningen for 1996
side 474. Det var herefter gjort gældende, at ligningen ikke var
foretaget i henhold til skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. Undtagelse herfra
var hjemlet i bek.nr. 1176, jf. ligningsvejledningen side 474.
Ankenævnets afgørelse henviste imidlertid ikke til
bekendtgørelsen, men til et cirkulære. Det var videre
anført, at ansættelsen udfra almindelige forvaltningsretlige
regler måtte anses for ugyldig, jf. ligningsvejledningen side 500, idet
klagerens selvangivelser havde været udsat for en lemfældighed,
der ikke kunne være i overensstemmelse med forvaltningsloven.
Vedrørende indkomståret 1990 havde klageren anført, at
selvangivelsen for dette år først var blevet lignet i 1996,
uagtet at ligningsfristen var overskredet. Det var derfor gjort
gældende, at skattemyndigheden ikke havde overholdt ligningsfristen i
skattestyrelseslovens § 3, ligesom der var klaget over, at
skatteankenævnet ikke havde taget stilling til dette forhold.
Under sagens behandling ved Landsskatteretten var der indhentet en
udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen hvoraf fremgik følgende:
"Den foretagne indkomstansættelse for indkomståret 1993 kan
ikke efter regionens opfattelse anses for at være sket i strid med
skattestyrelseslovens § 3, stk. 2, og bemyndigelsen i § 2 i
bekendtgørelse nr. 1176 af 22/12 1994, uanset at første
indkomstansættelse for 1993 først blev varslet i marts
henholdsvis maj 1996 og foretaget i juni 1996 og dermed efter
ligningsfristens udløb.
Som begrundelse for denne opfattelse skal der henvises til, at de
problemer og mangler bl.a. af edb-mæssig karakter, der var med til at
få årsopgørelser og skatteberegninger foretaget korrekt
for indkomståret 1989 efter regionens opfattelse må sidestilles
med tekniske fejl som omtalt i ligningsvejledningen 1996 side 474
vedrørende anvendelsesområdet for § 2 i bekendtgørelse
nr. 1176 af 22/12 1994. Som det fremgår af sagen var det bl.a. af
hensyn til en korrekt underskudsfremførsel for efterfølgende
indkomstår nødvendigt at afvente færdiggørelsen af
årsopgørelsen og skatteberegningen for 1989. (.....)
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på at skatteyders
skattemæssig forhold for 1989 var meget komplicerede, idet der
forelå en periode med fuld skattepligt og en periode med
begrænset skattepligt, hvori bl.a. indgik engangsbeløb,
periodeydelse og helårsydelse samt beløb til særlig
skatteberegning hvortil kommer hensyntagen til et opgjort skattemæssigt
underskud fra 1988. Der er ikke efter regionens opfattelse noget belæg
for at fortolke bemyndigelsen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 2, og § 2 i
bekendtgørelse nr. 1176 af 22/12 1994 så indskrænkende, at
bestemmelsen alene hjemler foretagelse af en sådan
skatteansættelse efter ligningsfristens udløb i tilfælde,
hvor en sådan med urette ikke er foretaget tidligere på grund af
fejl eller udeladelser i mandtalslisten. Der henvises i den forbindelse til,
at fejl eller udeladelser på mandtalslisten alene ifølge den
tidligere gældende bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 318
af 13/6 1984 § 1, stk. 3, var anført som et eksempel på
tilfælde, hvor de kommunale skattemyndigheder kunne foretage nye
skatteansættelser, hvor sådanne med urette ikke var foretaget
tidligere. Bestemmelsens ordlyd foregav således ikke på nogen
måde at være udtømmende i sin beskrivelse af de
tilfælde, der kunne berettige de kommunale skattemyndigheder til at
foretage en ny skatteansættelse efter ligningsfristens udløb,
hvor en sådan med urette ikke var foretaget tidligere. Skatteyder har
ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i de efterfølgende
ændringer i skattestyrelsesloven eller i lovforarbejderne hertil og i
de efterfølgende bekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 230
af 6/4 1990 og den nugældende bekendtgørelse nr. 1176 af 22/12
1994 er tilsigtet nogen realitetsændring i indskrænkende retning
med hensyn til de kommunale skattemyndigheders adgang til at foretage
skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, hvor
sådanne med urette ikke er foretaget tidligere, idet det på den
anden side må anses for at ligge klart, at den nævnte
bemyndigelse ikke indeholder hjemmel til generelt at udskyde
skatteansættelser til efter ligningsfristens udløb.
(....)
(...) Skatteforvaltningen anfører bl.a. heri, at
årsopgørelsen for 1990 allerede var udskrevet inden
Skatteforvaltningen ved kendelse af 17/12 1991 meddelte, at man ændrede
ansættelserne for 1988 og 1989. Det var i forbindelse med disse
afgørelser, at der blev udskrevet nogle årsopgørelser,
der så mærkværdige ud og som startede en langsommelig
proces med involvering af regionen og Told- og Skattestyrelsen for at
få udregnet korrekte årsopgørelser.
Med hensyn til spørgsmålet om der kunne have været
foretaget en taksation inden ligningsfristens udløb for 1993, selvom
årsopgørelsen først kunne udskrives senere har
skatteforvaltningen anført, at man aldrig tidligere har været i
en situation, hvor man skulle foretage en ansættelse eller taksation,
uden efterfølgende at kunne fremsende en årsopgørelse.
Skatteforvaltningen har derudover afslutningsvis anført, at
selvangivelse for 1993 aldrig er modtaget og at skatteyder heller ikke ved
den efterfølgende ansættelse har medvirket til at fremskaffe de
nødvendige oplysninger.
Vedrørende spørgsmålet om overtrædelse af
skattekontrollovens bestemmelser:
(......) For indkomståret 1991 er der endnu ikke foretaget en
forhøjelse af indkomstansættelsen, idet skatteforvaltningen
ønsker at regionen tager stilling til om det på
indeværende tidspunkt er muligt at forhøje
indkomstansættelsen for indkomståret 1991 i medfør af
skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
(......)
(.....) Skatteyder har således ikke ville indsende en kopi af de
selvangivelser og regnskaber som påstås udarbejdet og indsendt
rettidigt vedrørende 1992 og 1993. Skatteyder har således efter
regionens opfattelse hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der
nogensinde er udarbejdet selvangivelser og regnskaber for indkomstårene
1992 og 1993. (.....)
(.....)
Såfremt Landsskatteretten statuerer at den påklagede
indkomstansættelse for indkomståret 1993 er ugyldig som
værende foretaget i strid med skattestyrelseslovens § 3, stk. 2 og
bemyndigelsen i § 2 i bekendtgørelse nr. 1176 af 22/12 1994 er det
regionens opfattelse, at der med hjemmel i skattekontrollovens § 15 kan
rejses straffesag imod skatteyder, idet skattekontrollovens § 15 hjemler, at
den, der uden at forholdet omfattet af § 16 med forsæt til at
undgå skatteansættelse undlader at indgive selvangivelse,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Der henvises i den forbindelse til vedlagte praksisbeskrivelse fra Skatte- og
afgiftsstrafferet af Jan Pedersen, Jurist-og Økonomforbundets forlag
1996 side 211 vedrørende passiv skattesvig uden ændring af
skattepligtsforholdene. Det fremgår heraf, at såfremt taksation
undtagelsesvist ikke foretages og dette kan bebrejdes skatteyder, hvilket
bl.a. kan skyldes at den pågældende anses for at være
forsvundet, så kan skattekontrollovens § 15 finde anvendelse. Det skal
i den forbindelse påpeges, at skatteyder i 1993 og 1994 var anset for
at være begrænset skattepligtig ifølge
skatteankenævnets sagsfremstilling og selvangivelsesblanketter blev
ifølge det i sagen oplyste forgæves fremsendt til skatteyders
adresse i udlandet. Skatteyders passivitet med hensyn til at meddele kommunen
oplysninger om bopæl, ophold og økonomiske aktiviteter må
efter regionens opfattelse anses for at have været stærkt
medvirkende årsag til, at der ikke inden ligningsfristens udløb
blev foretaget en taksation eller ansættelse for indkomståret
1993.
(.....)"
Klageren havde hertil bl.a. anført, at det af myndighederne
anførte om at sagen havde været kompliceret og
tidskrævende ikke syntes overensstemmende med det forhold, at en
skatterevisor i løbet af 14 dage havde kunnet foretage
skatteberegningen for 1989. Det var videre med henvisning til
officialprincippet anført, at det ikke var klagerens opgave at udrede
fortolkning og baggrund for love og cirkulærer. Da salg af
skibsanparter registreredes i offentlige registre var det efter klagerens
opfattelse endvidere ikke hans opgave at rette henvendelse fra
skattevæsenet til andre offentlige instanser for at indhente
oplysninger, når han ikke var ansvarlig for manglen. For så vidt
angik sagsbehandlingen i skatteankenævnet havde klageren videre henvist
til Skatteproces, s. 177, hvor skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, der
lå til grund for ankenævnets afgørelse, var omtalt og
hvoraf det med henvisning til cirkulære nr. 71 af 21. april 1996 punkt
4.2. var anført ".... ændringen skal varsles uden ugrundet
ophold, efter at myndigheden er blevet bekendt med grundlaget for
reguleringen....". Vejledende norm var en frist på 3 måneder. Man
kunne stille spørgsmålet "... er blevet bekendt med ..." om det
skulle opfattes som marts 1996, hvor myndigheden foretog ligningen, eller om
det var tidspunktet, hvor ligningen burde have være foretaget i 1992.
Der var imidlertid enighed om, at de selvangivelser - hvor manglen
vedrørte afskrivningsgrundlaget - var afleveret til myndighederne i
rette tid.
Landsskatteretten udtalte, at såfremt der efter udløbet af
den i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, givne frist konstateredes
ændringer i grundlaget for en ansættelse, kunne disse
ændringer lægges til grund ved ansættelserne for senere
år, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3. Påklage over en
sådan ændring i ansættelsesgrundlaget skulle indgives for
de indkomstår, hvori forhøjelserne var foretaget. Videre
bemærkedes, at der for indkomståret 1990 ikke forelå en
ansættelsesændring, som havde været påklaget gennem
det administrative system. Landsskatteretten afviste derfor klagen
vedrørende indkomståret 1990, jf. skattestyrelseslovens § 23,
stk. 6.
Det kunne efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at
ansættelsen for indkomståret 1993 var foretaget efter
udløbet af ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.
Af skattestyrelseslovens § 3, stk. 2, fremgik, at skatteministeren kunne
fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter
ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor
disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre
skatteansættelser.
Denne bemyndigelse var udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1176 af 22.
december 1994 om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage
skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen. Af
bekendtgørelsens § 2 fremgik, at den kommunale skattemyndighed var
bemyndiget til at foretage en skatteansættelse efter ligningsfristens
udløb i tilfælde, hvor ansættelsen med urette ikke var
foretaget tidligere. Bestemmelsen var overensstemmende med den tidligere
gældende § 2 i bekendtgørelse nr. 230 af 6. april 1990. Af den
forud herfor gældende bekendtgørelse nr. 318 af 13. juni 1984
fremgik imidlertid af § 1, stk. 3, at bemyndigelsen omfattede nye
ansættelser, hvor sådanne med urette ikke var foretaget
tidligere, f.eks. på grund af fejl eller udeladelser i mandtalslisten
m.v.
Videre fremgik det af ligningsvejledningen 1996 afsnit A.K.1.1, at
kommunerne efter bekendtgørelsens § 2 kunne foretage en
ansættelse, hvor en sådan med urette ikke var foretaget
tidligere. Bestemmelsen var efter hidtidig praksis anvendt således, at
kommunen kunne foretage en ansættelse efter udløbet af
ligningsfristen, når det på grund af en teknisk fejl ikke var
sket tidligere.
Det kunne efter det oplyste lægges til grund, at skattemyndighederne
ikke havde modtaget en selvangivelse for indkomståret 1993 samt, at
skattemyndighederne havde været vidende om, at klageren skulle lignes i
kommunen som begrænset skattepligtig. Videre kunne det lægges til
grund, at skattemyndighederne ikke forinden udløbet af ligningsfristen
havde foretaget en skønsmæssig skatteansættelse for dette
indkomstår i medfør af skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Under
disse omstændigheder og henset til, at de oplyste problemer
vedrørende skatteberegningen for indkomståret 1989 samt deraf
følgende manglende udskrift af årsopgørelser for de
efterfølgende indkomstår, ikke kunne anses for at være til
hinder for at foretage en skønsmæssig ansættelse, fandt
Landsskatteretten, at den for indkomståret 1993 foretagne
ansættelse ikke kunne anses for omfattet af bekendtgørelsens §
2. Landsskatteretten fandt derfor, at den foretagne ansættelse var
ugyldig som følge af en kompetencemangel.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skatteankenævnet har anset den kommunale skattemyndigheds afgørelser af 23. juni 2003 for at være genoplivede Landsskatteretten · 3. oktober 2008
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. marts 2002
- Om klageren er omfattet af fuld skattepligt til Danmark samt om beskatning af forskellige vederlag Landsskatteretten · 23. juli 2009
- Skatteankenævnet har ikke anset skatteansættelsen for ugyldig og har stadfæstet skatteansættelsen således at 220.000 kr. skal indgå i den… Landsskatteretten · 3. oktober 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. rettigheder til olie- og gasfelter i USA – afskrivning Retsinformation · 20. januar 2011
- Der er blevet nægtet adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på olierettigheder efter afskrivningslovens § 40 stk. 2 (andre immaterielle… Landsskatteretten · 14. juni 2010
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR SKATTER OG AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR TOLD, SKAT, MOMS OG ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Spørgsmål om erstatningspligt som følge af fejlagtig indberetning af kapitalpensionskonto til skattemyndighederne som privattegnet ordning mod korrekt… — Danske Bank Det finansielle ankenævn · 4. marts 2009
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen Domsdatabasen · 23. oktober 2020
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008