Kommentar
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kommentar
- Kommentar til bindende forhåndsbesked af 27. september 1994 om
afskrivning på filmrettigheder - offentliggjort i Tidsskrift for
Skatter og Afgifter 1994-669.
Ref.: LL § 16 E-F
Sagens omstændigheder var følgende:
A A-S overvejede at etablere et kommanditselskab, der skulle købe
råfilmen samt alle rettigheder til visuelle medier. Filmen var
produceret af et amerikansk selskab. Filmen erhvervedes umiddelbart efter
produktionens afslutning, men før verdenspremieren. Købsprisen
var omkring 20 mio. USD, som dækkede de samlede produktionsomkostninger
samt fortjeneste til producenterne. Købesum men betaltes enten kontant
eller over en årrække med en forrentning svarende til
markedsrenten.
Producenterne ville få tillagt en option til at generhverve
rettighederne efter en årrække.
Det var tanken, at kommanditselskabet skulle indgå en eller flere
aftaler med udenlandske distributionsselskaber, f.eks. Paramount, hvorefter
disse forestod distributionen af filmen over hele verden.
Distributionsselskaberne, der øvrigt ikke havde produceret filmen, var
uafhængige af det danske kommanditselskab.
Filmrettighederne omfattede alle rettigheder til filmen, herunder
filmforevisning gennem biografer i de enkelte lande og gennem TV-kanaler,
videoindspilninger mv. Alle udgifter, der var forbundet med udleje m.v.,
afholdtes af distributionsselskaberne. Distributionsselskaberne betalte en
filmlejeindtægt til kommanditselskabet, svarende til disse selskabers
nettoindtægt fra filmen minus en distributions-fee på 25
pct..
Det ville være muligt at opgøre, hvor stor en del af
nettoindtægterne, der kunne henføres til de væsentligste
Læs alt
lande. Aftalen ville muligvis indeholde en passus om, at eventuelle skatter i
form af royalty eller lign., der pålagdes nettolejeindtægten,
afholdtes af distributionsselskaberne. Det var tanken at indgå aftale
om minimumsindtægt, som distributionsselskaberne garanterede, dog max.
80 pct. af købsprisen.
Ligningsrådet anså filmrettighederne for at være et
immaterielt aktiv, som er omfattet af ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf. § 16
E, stk. 1, nr. 2, hvorefter erhververen, hvis rettighederne var
tidsbegrænsede, var berettiget til at afskrive det ydede vederlag i den
skattepligtige indkomst (for personer i den personlige indkomst) med lige
store årlige beløb over et til rettigheden svarende
åremål, eller, hvis rettighederne var tidsubegrænsede over
en periode på 10 år med 10 pct. årligt.
Bestemmelsen i ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2,
svarer til den tidligere bestemmelse i lov om særlig indkomstskat § 2,
nr. 4 og § 15.
Ligningsrådet har i 3 tidligere, ikke offentliggjorte bindende
forhåndsbeskeder taget stilling til den skattemæssige behandling
af vederlag for erhvervelse af filmrettigheder.
I 1985 tillod rådet for en konkret skatteyder ligestilling mellem
den skattemæssige behandling af vederlag for filmrettigheder og
driftsudgifter, der tager sigte på at sikre indkomsten over en periode,
svarende til filmens levetid (jf. statsskattelovens § 6a).
I en bindende forhåndsbesked fra 1991 tillod rådet samme
ligestilling som i den bindende forhåndsbesked fra 1985. I en bindende
forhåndsbesked i 1992 ændrede Ligningsrådet (iøvrigt
overfor samme skatteyder som forespurgte i 1991) den tidligere ligestilling,
idet rådet fandt, at erhvervelse af filmrettigheder skulle behandles
efter reglerne for tidsbegrænsede rettigheder, jf. lov om særlig
indkomstskat § 2, nr. 4 og § 15. Dog kunne skatteyderen vælge mellem
afskrivning efter lov om særlig indkomst § 15 og fradrag efter de
retningslinier, som er anført i ligningsvejledningen for 1993.
I Ligningsvejledningen i perioden 1986 til 1993 har retningslinierne fra
den første bindende forhånds besked været delvist
refereret. Formuleringen har været uændret i hele perioden.
Efter fornyet overvejelse har skatteministeriet fundet, at de bindende
forhåndsbeskeder ikke kan antages at være i overensstemmelse med
bestemmelsen i den dagældende lov om særlig indkomst skat § 2,
nr. 4 og § 15.
Praksis er kun ændret i de tilfælde, hvor regnskabsprincippet
i ligningsvejledningen for indkomståret 1993 har kunnet finde
anvendelse. Det vil sige, hvor der er tale om erhvervelse af rettigheder til
nye film, der skal have premiere, og hvor der er en tæt
tidsmæssig sammenhæng mellem erhvervelses tidspunktet og
premieretidspunktet. Desuden medfører princippet, at der skal ske en
periodisering af indtægter og udgifter, således at udgifter til
erhvervelse af rettighederne først kan bringes til fradrag, når
filmen får premiere, dvs. når indtægterne indkommer fra
førstegangsforevisningen.
Praksisændringen har ikke tilbagevirkende kraft for tidligere
indkomster, da der er tale om en praksisskærpelse.
Praksisændringen indtrådte ved offentliggørelsen af den
bindende forhåndsbesked i TfS, 1994, 669. Dette indebærer, at
skattemyndighederne må acceptere allerede indgåede
rettighedserhvervelser, der er baseret på nye film, og hvor der er en
tæt tidsmæssig sammenhæng mellem på den ene side
erhvervelsestidspunktet og på den anden side premieren og dermed
indtægterne.
I andre tilfælde, f.eks. hvor der er tale om erhvervelse af
rettigheder til film, som allerede har haft premiere, er praksis ikke
ændret. Disse udgifter skulle indtil den 19. maj 1993 behandles i
henhold til lov om særlig indkomst, og efter den 19. maj 1993 efter
ligningslovens § 16 E-F.
Skattemyndighederne skal derfor ikke acceptere straksfradrag for udgifter
til rettigheder til gamle film, idet den nævnte tætte
tidsmæssige sammenhæng ikke er til stede, ligesom det er op til
skattemyndighederne at foretage en konkret vurdering af, om arrangementerne
har et reelt indhold, der berettiger til af skrivning efter de nævnte
bestemmelser.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det kun er spørgeren,
der kan påberåbe sig de to bindende forhåndsbeskeder fra
1991 og 1992. Andre skatteydere, og det gælder altså også
investorerne i skattearrangementerne, kan ikke påberåbe sig en
afgørelse, der ikke er offentliggjort, og som efterfølgende
ikke anses at være i overensstemmelse med en lovbestemmelse, heller
ikke ud fra en lighedsgrundsætning. Andre end spørgeren kan kun
støtte ret på ligningsvejledningen for indkomstårene
1986-1993, der på dette punkt som anført ovenfor udelukkende
bygger på den bindende forhåndsbesked fra 1985, og derfor
vedrører premierefilm.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 29. august 2003 vedr. Sukkerkvote fradrag for køb Retsinformation · 30. oktober 2003
- Bindende svar - Knowhow - selvskabt - afståelse - anskaffelsessum Retsinformation · 28. august 2015
- SKAT har for indkomstårene 2008-2013 nægtet selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com, ligesom der er… Landsskatteretten · 18. februar 2020
- Filmrettigheder - driftsudgifter Retsinformation · 17. juli 2006
- Filmrettigheder Retsinformation · 7. juni 2000
- Landsskatteretskendelse af 13. juni 2002 vedr. komplementarselskab uden ejerandel i kommanditselskab. Retsinformation · 3. september 2003
Lignende dokumenter
- Film og filmrettigheder Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bindende svar – 1. Kan SKAT bekræfte, at Klager med skattemæssig virkning kan drive virksomhed som skuespiller i forbindelse med indspilning af reklamefilm i… Landsskatteretten · 2. februar 2009
- Filmrettigheder Retsinformation · 7. juni 2000
- Skattemæssige afskrivninger på brugsrettigheder til filmrettigheder betalt før 2017 – Tab ved salg af brugsrettigheder til filmrettigheder Landsskatteretten · 2. september 2024
- Filmrettigheder - driftsudgifter Retsinformation · 17. juli 2006
- Om selskabet kan fradrage driftsudgifter for filmproduktion Landsskatteretten · 8. januar 2013