Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om særlig indkomstskat m.v.

Ikke gældende siden 23. maj 1995 LBK nr 539 af 20/06/1994LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. juli 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 72 afgørelser

Retsinformation 51, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om særlig indkomstskat

m.v.

Herved bekendtgøres lov om særlig indkomstskat m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 648 af 2. august 1993, med de ændringer og tilføjelser,

der følger af lov nr. 374 af 18. maj 1994 (* 1).

§ 1. Pligt til at svare skat af særlig indkomst i

overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer og dødsboer, der

ved erhvervelse, henholdsvis konstatering af de i § 2 nævnte fortjenester

eller tab er indkomstskattepligtige til staten for det indkomstår, hvori

fortjenesten er erhvervet eller tabet er konstateret. Det samme gælder

selskaber og foreninger m.v., der er skattepligtige efter lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., og fonde og foreninger, der er

skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v.

Stk. 2. Ægtefæller beskattes hver af deres særlige

indkomst.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab af den i § 2 anførte art

ved afståelse af formuegoder medregnes i særlig indkomst hos den ægtefælle,

der efter ægteskabslovgivningen havde rådighed over formuegoderne. Kan det

ikke afgøres, hvem af ægtefællerne der havde rådigheden over formuegodet,

medregner hver ægtefælle halvdelen af fortjenesten eller tabet.

Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afståelse af

formuegoder, der hører til en virksomhed, som en af ægtefællerne har drevet,

eller som ægtefællerne har drevet i fællesskab, medregnes dog altid i særlig

indkomst hos den ægtefælle, der har drevet virksomheden eller har drevet

virksomheden i overvejende grad.

Afsnit I

Opgørelsen af den særlige indkomst

§ 2. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes:

1) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

Læs alt

maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med

afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed, og fortjenesten eller tabet

omfattes af bestemmelserne i §§ 6 og 13 i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v.

2) Fortjeneste, opgjort efter § 29 i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v. ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på

hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

3) (Ophævet)

4) (* 2) (Ophævet)

5) (* 2) (Ophævet)

6) (* 3) (Ophævet)

7) (Ophævet)

8) (Ophævet)

9) (* 2) (Ophævet)

10) (Ophævet).

11) Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder

arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af

ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet skal beskattes efter

§ 24 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

12) Beløb, der ved en virksomheds afhændelse eller ophør kan bringes til

fradrag som uafskrevne ekstraordinære tilskud til pensionsordninger og

hjælpe- og understøttelsesfonds, jf. §§ 2 og 21 i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v.

13) (* 4) (Ophævet)

14) (* 2) (Ophævet)

15) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været

omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

16) Gave- og legatbeløb, der er ydet een gang for alle af offentlige

midler, legater, kulturelle fonds o.lign. her i landet eller i udlandet, når

gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af

modtagerens fortjenester, jf. dog ligningslovens § 7, litra v.

17) Konkursindkomst.

§ 2 A. (Ophævet)

§ 2 B. (Ophævet)

§ 2 C. (Ophævet)

§ 2 D. (Ophævet)

§ 3. 2) (Ophævet)

§ 3 A. (Ophævet)

§ 4. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i

dette afsnit med salgssummer.

Stk. 2. Overdragelse af formuegoder som gave eller

arveforskud sidestilles i dette afsnit med salg af de pågældende formuegoder.

Stk. 3. Erhvervelse af formuegoder ved gave eller

arveforskud sidestilles i dette afsnit med køb af de pågældende formuegoder.

§ 5. Er et afhændet formuegode erhvervet ved gave

eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen

af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for

beregningen af fortjeneste eller tab ved afhændelsen. Har erhvervelsen ikke

været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende

formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som

udgangspunkt.

Stk. 2. Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud,

betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller

indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er

overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien

i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

§ 5 A. Virksomhed her i landet anses først for

opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og

inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner,

driftsmidler og inventar m.v., der har været anvendt i skattepligtig

virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan

overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på

overførelsestidspunktet.

§ 6. (* 2) (Ophævet)

§ 6 A. (Ophævet)

§ 7. (Ophævet)

§ 7 A. (Ophævet)

§ 7 B. (Ophævet)

§ 8. De fortjenester eller tab, der efter

foranstående bestemmelser skal medregnes i den særlige indkomst, opgøres

samlet for hvert indkomstår.

Stk. 2. Det beløb, der fremkommer ved opgørelsen efter

stk. 1, benævnes »skattepligtig særlig indkomst«. Beløbet afrundes

nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Hvor andet ikke er

foreskrevet i denne lov, medregnes skattepligtig særlig indkomst ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der i denne lov benævnes

»skattepligtig almindelig indkomst«.

Stk. 3. (* 5) For skattepligtige personer gives der ved

opgørelsen efter stk. 2 et fradrag på 6.000 kr. Fradraget kan dog ikke

overstige summen af fortjenester efter § 2, nr. 15 og 16.

Afsnit II

Beskatningen af den særlige indkomst hos

personer

§ 9. For personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, beregnes skatten af den skattepligtige særlige

indkomst opgjort efter § 8 med 50 pct.

Stk. 2. Den efter reglerne i stk. 1 beregnede særlige

indkomstskat kan ikke fradrages, hverken ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige særlige

indkomst.

Stk. 3. Såfremt den skattepligtige særlige indkomst er

negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige almindelige indkomst

udviser underskud, kan den skattepligtige i stedet for at fremføre

underskuddet til de følgende indkomstår efter reglerne i personskattelovens §

13 fradrage underskuddet i sin og derefter eventuelt i ægtefællens særlige

indkomst for samme indkomstår. Underskud i virksomhedsindkomst efter

virksomhedsskatteloven kan på tilsvarende måde fradrages i særlig indkomst i

stedet for at fremføres efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4. Et

herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i henholdsvis

personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.

§ 10. Personer, der ikke er undergivet fuld

indkomstskattepligt til staten, beskattes kun af særlig indkomst, som

hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra d og e. I øvrigt gælder §§ 8 og 9 også for disse

skattepligtige.

§ 11. Af den særlige indkomstskat tilfalder 1/3 den

kommune, hvortil den skattepligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven om

kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori den særlige

indkomstskat pålignes. Kommunernes andel afregnes af staten den 1. december i

det år, hvori skatten pålignes.

Stk. 2. Er efter bestemmelsen i stk. 1 ingen kommune

berettiget til andelen i den særlige indkomstskat, tilfalder denne den

kommune, hvori ansættelsen til statsskat har fundet sted.

Stk. 3. Ved eventuel nedsættelse af den særlige

indkomstskat eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen

forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af skatten.

§ 12. Det påhviler den skattepligtige at indgive

selvangivelse af den særlige indkomst efter de for almindelig indkomstskat

til staten gældende regler. Disse regler finder desuden anvendelse ved

ansættelsen af den særlige indkomst og påklage af ansættelsen.

Stk. 2. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling

i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år,

hvori skatten pålignes, med sidste rettidige betalingsdag for den

skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige

betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den

følgende hverdag. Skatteministeren fastsætter i øvrigt de nærmere regler for

opkrævningen og indbetalingen i statskassen af den særlige indkomstskat.

Stk. 3. I øvrigt finder de for den almindelige

indkomstskat til staten gældende regler anvendelse, for så vidt de er

forenelige med bestemmelserne i denne lov.

Afsnit III

Beskatningen af den særlige indkomst hos

selskaber og foreninger

m.v. samt dødsboer

§ 13. (* 6) Selskaber, foreninger og korporationer

samt fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner, der er

undergivet fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke

særlig indkomstskat. De pågældende skal derimod medregne den efter reglerne i

afsnit I opgjorte skattepligtige særlige indkomst ved opgørelsen af deres

skattepligtige almindelige indkomst. Begrænset skattepligtige skal kun

medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, af hvis afkastning de er

indkomstskattepligtige til staten i medfør af § 2, stk. 1, litra a) og b), i

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., og de i nævnte lovs § 1,

stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. skal kun medregne særlig indkomst

vedrørende formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den

indkomstskattepligtige virksomhed. Andelsforeninger som omhandler i nævnte

lovs § 1, stk. 1, nr. 3, beskattes ikke af særlig indkomst.

§ 13 A. Dødsboer svarer ikke særlig indkomstskat, men

den særlige indkomst, opgjort efter reglerne i afsnit I, beskattes sammen med

den skattepligtige almindelige indkomst efter § 35, stk. 2, i

kildeskatteloven. Dødsboer, som er skattepligtige efter § 2 i

kildeskatteloven, beskattes kun af særlig indkomst, som hidrører fra

afståelse af de formuegoder, der er nævnt i stk. 1, litra d og e, i

bestemmelsen.

Afsnit IV

Andre bestemmelser

§ 14. Skatteministeren fastsætter regler om

indgivelse af selvangivelse og ansættelse af særlig indkomst, herunder

påklage af ansættelsen, samt om betaling og opkrævning af særlig indkomstskat

i tilfælde, hvor der i årets løb sker ændringer i skattepligtsforholdene for

en person eller et dødsbo.

Stk. 2. Når en persons fulde skattepligt her til landet

ophører på grund af fraflytning til udlandet, er den pågældende pligtig til

inden bortrejsen at indbetale særlig indkomstskat, der måtte være pålignet,

uanset om den er forfalden eller ej.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse i tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland.

Stk. 4. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav

på særlig indkomstskat bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på

grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at

gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 15. (* 2) (* 5) De i § 2, nr. 15, omhandlede

ydelser afskrives i yderens skattepligtige indkomst over en periode af 10 år.

Udgør ydelser af denne art tilsammen med ydelser omfattet af ligningslovens §

16 E, stk. 1, nr. 4 og 5, mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i

yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.

§ 16. Skatteministeren kan tillade, at udbytteandele

el. lign., som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i hans

virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

indkomster. En sådan tilladelse skal være betinget af, at beløbene udredes i

form af obligationer udstedt af arbejdsgiveren. For så vidt de således

udredede beløb for en eller flere af arbejdstagerne overstiger 200 kr., skal

tilladelsen endvidere være betinget af, at arbejdsgiveren for den pågældende

arbejdstager inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til

statskassen indbetaler en afgift på 50 pct. af det beløb, hvormed ydelsens

værdi overstiger 200 kr. Også afgiftsbeløbet er indkomstskattefrit for

arbejdstageren.

Stk. 2. De vilkår, på hvilke de i stk. 1 omhandlede

obligationer udstedes, skal godkendes af skatteministeren.

Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede afgift kan ikke

fradrages ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. I øvrigt

kommer de for indkomstskatten til staten gældende regler, herunder reglerne

om selvangivelse af indtægter, til anvendelse på denne afgift, for så vidt de

er forenelige med bestemmelserne i nærværende paragraf.

Stk. 4. Af den i stk. 1 omhandlede afgift tilfalder 1/3

den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven

om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori

udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare

kommuneskat som foran omhandlet, tilfalder andelen af afgiften den kommune,

hvori ansættelsen til statsskat finder sted.

Stk. 5. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved

delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen

og kommunen tilfaldende andele af afgiften.

§ 17. Såfremt der i en persons skattepligtige

almindelige indkomst indgår en indtægt, der efter den pågældendes sædvanlige

indkomstforhold er ekstraordinært stor, og som fremtræder som resultatet af

et opfinderarbejde eller et arbejde af litterær, kunstnerisk, videnskabelig

el. lign. karakter, skal skatteministeren kunne tillade, at en del af

indtægten beskattes efter reglerne i afsnit I og II.

Stk. 2. Skatteministeren kan tillade, at dusører og

belønninger for foretagelsen af en fortjenstfuld handling, som det ikke hører

til den pågældendes erhverv at udføre, såsom indsats for at redde menneskeliv

eller medvirken ved opklaring af en forbrydelse, beskattes efter reglerne i

afsnit I og II.

§ 18. (Ophævet)

§ 18 A. (Ophævet)

§ 18 B. (Ophævet)

§ 18 C. Reglerne i § 33, stk. 1, i kildeskatteloven

om indtræden i boets stilling gælder for bygninger og særlige installationer

i bygninger, jf. § 2, nr. 2, hvis der på grundlag af den værdi, hvortil

bygningen og installationen er opført i den endelige boopgørelse, kan opgøres

en skattepligtig fortjeneste efter reglerne i afskrivningslovens § 29.

§ 18 D. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 19. (Udeladt).

§ 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 20. juni 1994

Ole Stavad

/ H. K. Andersen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indholder bemærkninger om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1992-93

og 1993-94.

(* 2) Ophævelsen af § 2, nr. 4, 5, 9 og 14, § 3, § 6 samt § 15, stk. 1 og

3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 27. juni

1993, og har virkning for formuegoder, der afstås og erhverves den 19. maj

1993 eller senere, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

(* 3) Ophævelsen af § 2, nr. 6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende, dvs. den 27. juni 1993, og har virkning fra den 19. maj 1993,

jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

(* 4) Ophævelsen af § 2, nr. 13, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 27. juni 1993, og har virkning for

ejendomme, der afstås den 19. maj 1993 eller senere eller udlægges fra

dødsboer, hvor dødsfaldet er sket efter den 19. maj 1993, eller ved skifte af

uskiftet bo, når skiftebegæring er indgivet efter denne dato, jf. § 8, stk. 1

og 2, i lov nr. 427 af 25. juni 1993.

(* 5) § 8, stk. 3, 2. pkt., og § 15, stk. 2, der bliver stk. 1, har i den

her anførte affattelse virkning for formuegoder, der afstås og erhverves den

19. maj 1993 eller senere, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

(* 6) § 13 har i den her anførte affattelse virkning fra og med

indkomståret 1994 for selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994

påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere. For selskaber og foreninger,

hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993 har § 13 i den her

anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 17, stk. 2 i

lov nr. 374 af 18. maj 1994.

Lignende dokumenter