Spring til indhold

Retsinformation

Film og filmrettigheder

KEN nr 19464 af 27/09/1994Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Film og filmrettigheder

- Fradrag for udgifter til anskaffelse af film og filmrettigheder

Sagens omstændigheder er følgende:

A A/S overvejer at etablere et kommanditselskab, der skal købe

råfilmen samt alle rettigheder til visuelle medier. Filmen er

produceret af et amerikansk selskab. Som udgangspunkt erhverves filmen

umiddelbart efter produktionens afslutning, men før verdenspremieren.

Købsprisen er i en størrelsesorden omkring 20 mio. USD, som

dækker de samlede produktionsomkostninger samt fortjeneste til

producenterne. Købesummen betales enten kontant eller over en

årrække med en forrentning svarende til markedsrenten.

Producenterne vil få tillagt en option til at generhverve

rettighederne efter en årrække.

Det er tanken, at kommanditselskabet skal indgå en eller flere

aftaler med udenlandske distributionsselskaber, f.eks. Paramount, hvorefter

disse forestår distributionen af filmen over hele verden.

Udlejningsselskaberne, der øvrigt ikke har produceret filmen, er

fuldstændig uafhængige i forhold til det danske

kommanditselskab.

Filmindtægterne omfatter alle rettigheder til filmen, herunder

filmforevisning gennem biografer i de enkelte lande og gennem tv-kanaler,

videoindspilninger m.v. Alle udgifter, der er forbundet med udleje m.v.,

afholdes af distributionsselskaberne. Udlejningsselskaberne skal betale en

filmlejeindtægt til kommanditselskabet svarende til

udlejningsselskabernes nettoindtægt fra filmen minus en

distributions-fee på 25 pct.

Det vil være muligt at opgøre, hvor stor en del af

nettoindtægterne der kan henføres til de væsentlig ste

lande. Aftalen vil muligvis indeholde en passus om, at eventuelle skatter i

form af royalty eller lign., der pålægges

Læs alt

nettolejeindtægten, afholdes af distributionsselskaberne. Det er

tanken, at der indgås aftale om minimumsindtægt, som

distributionsselskaberne garanterer, dog maks. 80 pct. Af

købsprisen.

Repræsentanten har til spørgsmål 1 anført, at

erhvervelsen af filmrettighederne vil være omfattet af anvisningen om

filmrettighederne, jf. Ligningsvejledningen 1993, afsnit E.B. 3.15:

»Der oprettes en konto for filmen for hvert af de lande, hvor filmen

tænkes lanceret. Alle direkte udgifter vedrørende det enkelte

land debiteres på hvert lands konto, og fællesudgifterne, f.eks.

køb af rettighederne, fordeles efter en individuel vurdering på

de vigtigste lande. Hvert enkelt konto behandles derefter således:

1. Film, som i regnskabsåret har premiere, og hvor saldoen på

kontoen er i kredit, indtægtsføres.

2. Film, som har premiere i regnskabsårets 9 første

måneder, driftsføres, uanset om saldoen er i kredit eller

debet.

3. Film, som har premiere i regnskabsårets 3 sidste måneder,

og hvor saldoen på filmens konto ultimo året er i debet, skal

sammenholdes med filmens bruttoindtægter i det efterfølgende

regnskabsårs 3 første måneder, således at;

a) hvis bruttoindtægten i det efterfølgende

regnskabsårs 3 første måneder overstiger ultimosaldoen,

skal saldoen aktiveres (filmen anses ikke for udspillet på

statustidspunktet).

b) hvis bruttoindtægten i det efterfølgende

regnskabsårs 3 første måneder er mindre end ultimosaldoen,

kan ultimosaldoen med fradrag af de 3 måneders indtægt

udgiftsføres, idet filmen ultimo vurderes skattemæssigt i et

beløb svarende til 3 måneders bruttoindtægt, der derefter

aktiveres ultimo året.«

Det er endvidere repræsentantens opfattelse dels, at

ovenstående anvisning medfører, at kommanditselskabet skal

foretage en opdeling af den samlede købesum på baggrund af de

forventede filmlejeindtægter på de væsentligste lande, og

dels at en eventuel aftale om minimumsindtægt tidligere er accepteret

af Ligningsrådet ved en bindende forhåndsbesked afgivet 30/10

1991 vedrørende køb af filmrettigheder.

For så vidt angår spørgsmål 2, forudsætter

repræsentanten, at kommanditselskabet erhverver filmen og rettighederne

kort tid efter verdenspremieren, f.eks. efter 3-4 måneder.

Repræsentanten har henvist til, at det i ligningsvejledningens

anvisning ikke er forudsat, at premieren kke må være afholdt

forinden købet af filmen og rettighederne. Når det lægges

til grund, at samtlige nettoindtægter vedrørende filmen

indgår i kommanditselskabet, er det økonomiske resultat det

samme som forudsat i spørgsmål 1. På den baggrund mener

repræsentanten ikke, at der er betænkeligheder forbundet ved at

acceptere, at anvisningen finder tilsvarende anvendelse.

Hvad angår spørgsmål 3, har repræsentanten

anført, at Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked fra

25/5 1992 om leje af videoer har accepteret, at leveringstidspunktet og

dermed lejebetalingens påbegyndelse successivt kan træde i stedet

for premieretidspunktet ved afgørelsen af fradragstidspunktet for

udgifter til erhvervelse af filmrettighederne. Købstidspunktet

må derfor kunne træde i stedet for tidspunktet for premieren.

Endelig har repræsentanten til spørgsmål 4

anført, at den skattepligtige indkomst opgøres efter

gældende skatteregler på grundlag af indkomsten i henholdsvis

indkomståret (personer) og for skatteåret (selskaber m.fl.). Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal således

principielt anvendes en periodisering, hvis kommanditselskabet og

kommanditisterne ikke har sammenfaldende regnskabsperioder, jf. Flemming

Jacobsen, Anparter i juridisk, skattemæssig og økonomisk

belysning, 1987, s. 106 ff.

Til belysning af problemstillingen kan eksempelvis forudsættes, at

kommanditselskabet har regnskabsåret 1/1 1994 til 31/12 1994, og

kommanditisterne har regnskabsår 1/9 1994 til 31/8 1995. Filmen

anskaffes 15/4 1994 med premiere 30/4 1994.

Der udarbejdes et perioderegnskab efter de almindeligt gældende

principper pr. 31/8 1994 for kommanditisten, og spørgsmålet er

herefter, om kommanditisten kan anvende perioderegnskabet pr. 31/8 1994 ved

afgørelsen af, om saldoen for filmen er i debet eller kredit.

Der er siden premieren forløbet 4 måneder, og hvis

kommanditisten kan anvende perioderegnskabet pr. 31/8 1994 ved

afgørelsen af, om filmen er i debet eller kredit, kan saldoen allerede

påvirke kommanditistens skattepligtige indkomst for 1994.

Hvis kommanditisten ikke kan anvende perioderegnskabet pr. 31/8 1994, men

skal anvende kommanditselskabets regnskabsår (pr. 1/1 1994-31/12 1994),

vil saldoen først have betydning for indkomståret 1995 på

grund af, at kommanditisten har regnskabsår 1/9 1994-31/8 1995.

Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal

besvares bekræftende.

Svar:

Ad spørgsmål 1:

Nej, udgifter til anskaffelsen af filmrettigheder er omfattet af

ligningslovens § 16 F, stk. 2, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 2, hvorefter

erhververen, hvis rettighederne er tidsbegrænsede, er berettiget til at

afskrive det ydede vederlag i den skattepligtige indkomst (for personer i den

personlige indkomst) med lige store årlige beløb over et til

rettigheden svarende åremål, eller, hvis rettighederne er

tidsubegrænse de, over en periode af 10 år med 10 pct.

årligt.

Ad spørgsmål 2, 3 og 4:

Besvarelsen bortfalder som følge af svar på

spørgsmål 1.

Ligningsrådet har herved ikke taget stilling til projektet i

øvrigt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter